Kan den politiske situation ændres?

Dagens avisartikler om skattereformen fik mig til at se tilbage på de sidste to år i dansk politik. Artiklernes budskab var helt enkelt at Skatteministeren ikke skal regne med at få væsentlige ændringer af skattesystemet igennem fordi Dansk Folkeparti vil blokere dem; især ønsker DF ikke at topskatten skal sættes ned.

Sådan bliver det formentlig, for V og K har giver DF vetoret i fire år. Hermed er også Skatteministeren kommet ind i gruppen af ministre der har lige så ringe indflydelse på dansk politik som Anders Samuelsen, nemlig nul indflydelse.

Jeg kritiserer ikke Dansk Folkeparti for det. De bruger mandaterne til at få indflydelse og det er det, de er valgt til. Men hvorfor er det blevet sådan at reformer stoppes på trods af at et stort flertal i Folketinget siger at de ønsker reformerne. Hvordan hænger det egentlig sammen med demokratiet?

Her forventer du nok at jeg kritiserer Statsministeren og regeringen. Det kunne jeg vel også godt, men egentlig har oppositionen, især Socialdemokratiet, også et stort medansvar. Regeringen er jo tvunget til at arbejde sammen med DF når der ikke er andre partier der vil tage ansvar. Så enkelt er det.

I princippet er der tre muligheder for at ændre det politiske billede.

  1. At VK får flertal uden om DF. Jeg tvivler på at det betyder nogen væsentlig forandring, for VK vil kunne fortsætte med nøjagtig den politik de allerede fører. Medmindre altså at nogen går i gang med at ændre politikken indefra.
  2. At S, SF og De Radikale får flertal. Det bliver et svært ægteskab, for selvom de tre partier på overfladen synes enige, så er den indre forskel så stor, at jeg tvivler på at ægteskabet holder længe.
  3. At  de Radikale eller Liberal Alliance bliver styrket så meget at ingen blok kan danne regering uden dem. Det vil være en helt ny situation fordi den vil tvinge en evt. VK regering til at finde nye samarbejdspartnere. Tilsvarende vil en Socialdemokratisk ledet regering skulle arbejde sammen med reformpartier som LA og de Radikale.

Det er situation tre, jeg håber på. På trods af alle svaghederne har Danmark efter min mening haft godt af syv år med borgerlig regering, og i den aktuelle krise vil det være ideelt at fortsætte en periode mere. Men kun hvis en borgerlig regering gennemfører de reformer der er brug for; især de tiltag der vil få flere i arbejde og skabe mere velstand. Bæredygtig naturligvis.

Er der noget alternativ til Liberal Alliance?

PS for god ordens skyld: Jeg har pt. ikke nogen position i LA – er blot medlem.

19 kommentarer til “Kan den politiske situation ændres?”

  1. Anni Lomborg

    Kære Lars Kolind!

    Jeg synes du er så ærlig som overhovedet muligt i de ovenfor anførte synspunkter. Og jeg har det rigtig godt med at Dansk Folkeparti efter din mening ,sådan som jeg læser dit indlæg, er tungen på vægtskålen i Dansk Politik. Mit håb for fremtiden er at Dansk Folkeparti stille og roligt bliver større og størrer, fordi folk indser at det er det bedste for Danmark.

    PS for god ordens skyld: Jeg har pt. ikke nogen position i DK – er blot medlem

    Venlig hilsen
    Anni

  2. Lars D

    Hvis DF er det store problem, så gør det vel en forskel hvis VK får flertal udenom DF? S+SF+Radikale vil efter min mening få mindst lige så store problemer med VK+DF. Ideen er jo, at man står sammen for at kunne gennemføre mere, og SF og radikale ligner jo ikke ligefrem hinanden særligt meget.

    Jeg tror ikke at radikale eller liberal alliance skal stole på at finde tilbage til fordums tiders højre/venstre politik. Ud fra der, der udgør partierne, burde de nutildags hedde: Socialdemokratiet burde hedde “borgmesterpartiet”, Venstre burde hedde “Danmarks socialliberale parti”, SF burde hedde “Pandemokratisk samfund” og DF burde hedde “Republikanerne”. Radikale og Liberal Alliance mangler tilstrækkelig med profil til at trænge til et navn, og konservative lever vel meget godt op til deres navn.

    I den verden kan en SV regering være meget mere effektiv end sidst, og mange andre partibogstavskombinationer kan komme på tale. Den gamle opdeling i højre og venstre er ikke særlig relevant i disse dage.

    Jeg ville ikke undre mig om, at man om 20 år opfatter partiet venstre som liggende der, hvor de startede, til venstre for midten. Har venstre forladt liberalismen? Ja – den er stendød iflg. Fogh. Dermed er der åbnet op for muligheden for et liberalistisk parti – og det er så der, at LA har lagt sig. Er danskerne interesseret i liberalisme? Det tvivler jeg lidt mere på, især i disse dage hvor manglende regulering har medført finansiel uro.

  3. Jørgen Lang Jørgensen

    Hvis jeg skal fremsætte nogle politiske kandestøberier, så vil jeg sige følgende:

    Ifølge den sidste meningsmåling nærmere betegnet den fra den 11. nov. 2008 udarbejdet af Epinion der får Liberal Alliance 1,1% af stemmerne og Det Radikale Venstre 4,0 % af stemmerne.
    Det er jo ikke meget at gøre godt med i særdeleshed ikke for Liberal Alliance, som i alle meningsmålinger står til ikke at blive repræsenteret i Folketinget. Så der er nødt til at være et alternativ til Liberal Alliance.
    Nu skifter det hurtigt i politik, men jeg tror ikke at Liberal Alliance kan -og vil heller aldrig få nogen væsentlig folkelig opbakning.

    Der er en fjerde mulighed for at den politiske situation kan ændres og det er hvis Anders Fogh Rasmussen forlader dansk politik til fordel for international toppost.
    Lars Løkke Rasmussen har ikke det niveau som Anders Fogh Rasmussen har og hans image har fået nogle ordentlige skrammer og det vil betyde at Venstre mister et væsentligt antal mandater ved næste valg, som i stor udstrækning enten går til Dansk Folkeparti eller til Det Konservative Folksparti, som så muligvis kan danne regering med Lene Espersen som Statsminister.
    Det parlamentariske grundlag vil stadig være et måske styrket Dansk Folkeparti.

    Alternativet til det vil være, at vi får en Socialdemokratisk ledet regering med SF og Det Radikale Venstre som medlemmer og med støtte fra Enhedslisten, hvis de kommer over spærregrænsen.

    Det kan blive en ny og spændende periode, men jeg tror ikke, at Lars Kolinds forhåbninger om store reformer på det skattemæssige område vil gå i opfyldelse, uanset hvilken konstellation der kommer ud af det næste valg.

  4. Lars D

    Jeg vil lige beklage et lidt usammenhængende indlæg – jeg kom til at trykke “send kommentar” for tidligt.

  5. Helle Munch Oldefar

    Hvis LA ikke kommer ind næste gang, går dansk politik af en af de største begavelser – Anders Samuelsen.
    Jeg har hverken position eller medlemsskab af partiet :-) men derfor kan man jo godt anerkende en dygtig mand, når man ser en.

  6. Anni Lomborg

    I mit indlæg skal der selvfølgelig stå DF og ikke DK.

    I ønskes alle en god søndag

    Venlig hilsen
    Anni

  7. johann jonsson

    Hvis man læser Lissabon traktaten og ser den udvikling der har været i EU de sidste årtier, vil den mest sandsynlige udvikling være at det i fremtiden har mindre betydning hvilket flertal vi har i folketinget.

    Den regering vi vælger vil selvfølgelig være vores mandat eller vores stemme i EU og de vil givet også være nogle områder hvor de har stor indflydelse – men inden for de væsentlige områder vil det være mere interessant hvilken holdning de større lande har.

    Jeg finder det tydeligt at EU harmonisering virker støt og roligt, nærmest ubemærket og at de realpolitiske konsekvenser af traktaterne først viser sig 5-10 år efter de er vedtaget.

    At se det største problem om vi fører blokpolitik eller arbejder over midten er for mig at se tilbageskuende. Den største demokratiske udfordring folketinget står overfor er at omdefinere sin rolle som et underparlament, de skal givet hente inspiration til dette fra kommunalpolitik.

    Det største demokratiske problem jeg ser er at folketinget defineret deres rolle retorisk til noget mere end det i realiteten er. Så længe Fogh og Birthe Rønn fylder mere i den demokratiske debat end Merkel, Sarkozy, Brown og Berlusconi lever vi i en demokratisk misforståelse.

  8. Stephan E

    Gør det den store forskel?

    Jeg ser det mest karakteristiske værende folkestyrets hastige sammenbrud i retning af et stadigt mere autoritært undertrykkende teknokrati.

    Selv de politiske partier er overtaget af de professionelle embedsfolk og karrierepolitikere som aldrig har mærket noget til virkeligheden.

    Det post-demokratiske samfund misbruger påstanden om demokrati som pseudo-legitimering af dets modsætning. Man fodrer borgerne med deres egne haler som placebo mens det teknokratiske system langsomt fortrænger samfundet og griber stadigt mere ind i snart sagt alle aspekter.

    Og som vi har set med både 9/11, islamofobien og aktuelt den statskabte finanskrise er man meget hurtige til at misbruge enhver lejlighed til at udbygge teknokratiet, mens mediernes usaglige jagt på underholdende sensationer slører virkeligheden for borgerne og blokerer den demokratiske debat.

    I takt med at overgrebene akkumulerer ser vi en stadigt mere apatisk befolkning, men meget få reelle forsøg på at tage ansvar og rette op på udviklingen.

    Vi kan diskutere hvad man i fremtiden vil kalde den periode vi allerede er midt i og som undergraver samfundet. Social-facisme eller neo-feudalisme er mulige bud. Det har i hvert fald meget lidt med med liberalisme eller demokratisk socialisme at gøre.

    Det vil bryde sammen – men som vi tidligere har erfaret kan det blive meget blodigt før man tager sig sammen.

    Problemet er at man tidligere havde en fri verden at søge tilflugt hvorfra frihedens eksempel kunne vise sin magt, så er det i dag den “frie” verden som leder an i angrebet på folkestyret.

    Det frustrerende er at vi ikke er blevet klogere, men gentager fortidens synder og konstant forsøger at overgå dem. Som et citat går – det er som om enhver tid forsøger at leve op til sit mest “sinister potential”.

    I dag ser vi “frihed” blive misbrugt til at undertrykke og selv menneskerettighederne med Durban II på vej til at blive misbrugt til deres modsætning. Se hvordan ordet “sikkerhed” har fået sin ægte dobbeltspeak betydning tilbage. Se hvordan pas som engang var et udtryk for frihed, nu i den biometriske version bliver selve kilden til undertrykkelse.

    Det tog os kun 20 år efter den fysiske murs fald at genopføre den digitale i en langt værre omnipotent version.

    Det kommunistiske eksperiment varede 70 år – og det med en fri verden som kæmpede for individets rettigheder. Hvem skal kæmpe nu hvor alle institutioner synes langsomt at give op?

    Man skal altid være forsigtig med at spå om fremtiden og man bør bibeholde optimismen – men skyerne ser mørke ud.

    Jeg vil begynde at tro på det når retsagerne anlægges for at få genoprettet respekten for Grundloven – og vindes.

  9. Stephan E

    Overdrivelse fremmer forståelsen, men i dag lovgiver man og griber ind i samfundsprocesserne med teknologidesign som gennemtvinges.

    Tidligere kunne man ignore dårlige love til det punkt hvor de blev lavet om – det kan man ikke i et digitalt samfund designet uden respekt for hverken mennesker eller demokrati.

    De desideret katastrofalt ringe teknologiske “love” og standarder som strømmer ud af ministerierne er direkte samfundsnedbrydende i deres ensidige fokus på centraliseret kontrol og detailstyring med alt for lidt rum for fleksiblitet, tilpasning eller innovation.

    Og embedssystemet glemmer at de er ude af stand til at styre eller sikre – kriminaliteten eskalerer og finanskriser opstår FORDI de sætter illusionen af styring først.

    De færreste politikere forstår teknologi eller har noget som ligner reel erfaring fra den virkelige verden.

    I dette fravær af indsigt er det let for specielt embedsmandsystemet at manipulere (bevidst eller grundet simpel mangel på kompetance) med det politiske system – og det er præcis hvad vi ser gang på gang til skade for hele samfundet.

    Er det grund til at så kraftigt sige fra? Tjahh – er situationen ikke påfaldende sammenlignelig med en lang række af de rigtigt grimme erfaringer fra sidste århundrede? Bare i større og værre skala.

  10. Per Feldvoss Olsen

    @ Alle
    Det største problem med den politiske situation er naturligvis at der ikke er plads til at udfolde nogen form for lederskab.
    Næsten det samlede folketingets behandling af Birthe Røn er et lysende eksempel på hvordan dette system pr refleks slår sine bedst børn ned!

    Hvordan skal det overhovedet lade sig gøre at skabe et anstændigt samfund hvis lovgiverne behandler hinanden som børn?

    @Lars
    Hvordan forestiller du dig at folketinget skal se ud og agere – hvis du skulle kunne udfolde dig som den leder du har i dig?

    Vh Per

  11. Lars Kolind

    Per Feldvoss Olsen stiller et rigtig godt spørgsmål: Hvordan skulle Folketinget agere, hvis jeg skulle kunne gøre nytte med den baggrund jeg har. Det har jeg tænkt over, og her er tre punkter:
    1. Vi skulle ændre et væsentligt punkt i vores mentale model for hvad et demokrati er: I dag vil alle sige at politikere bliver valgt for at være uenige. Jeg ville sige at politikere bliver valgt for at blive enige og for at samarbejde. Samarbejde på baggrund af forskellige anskuelser er hvad demokrati handler om.
    2. Vi skulle have en “offentlighed” (herunder medierne som vælgernes kritiske talerør) som fokuserede på “kvalitet i politisk arbejde” frem for spin og personer. En offentlighed som spurgte politikerne om præmisserne for deres synspunkter og argumenterne for deres forslag. En offentlighed der udstillede populisme som det, det er.
    3. Vi skulle have et krav om større majoritet (fx to trdjedele) bag lovforslag i stedet for som nu 51%.
    De tre ting ville gøre en markant forskel og jeg tror at folk med en erhvervsmæssig baggrund kunne gøre større nytte hvis tingene blev sådan.

  12. Stephan E

    Interessante bud, Lars

    Jeg har fra tid til anden funderet over at alle love burde være omfattet af en sun-shine clause og folketingspolitikere skal have begrænsning i hvor mange love, de kan fremligge.

    Pointen er at de skal bruge mere tid på at kvalitetssikre færre love. Og at (næsten) alle love helt automatisk skal udløbe og vedtages igen.

  13. johann jonsson

    Demokrati må handle om at repræsentere de holdninger der måtte findes og at den optimale løsning findes i brydningen af disse – jeg kan ikke se enighed som et mål måske mere kompromisser som en nødvendighed.

    Jeg giver dig fuldstændigt ret i at medierne (især fjernsyn) har en utrolig irriterende nyhedsdækning, hvor journalisternes fortolkninger af fnidder fylder alt for meget. At hovednyheden i dag var at Birthe Rønn ikke sagde noget er rystende – og tilstrækkeligt til at jeg slukkede for det cirkus. En sådan historie må høre hjemme i se og hør og ikke i nyhederne. Heldigvis er det frivilligt om man vil se nyhederne, på trods af at man er tvunget at betale til det.

    Jeg kan ikke gennemskue hvad en majoritet på 65% ville betyde, kan du underbygge hvorfor du mener det ville være en fordel?

  14. Stephan E

    Johann

    Et er teori og historien til folket, et andet praksis og virkelighed.

    Vil du mene at det nuværende politiske styre repræsenterer folket? Eller – som f.eks. formanden for demokrati-kanonen meget finurligt udlagde det “præsenterer sig” for folket, dvs. forskellen mellem det repræsentative og præsentative demokrati !?

    Se f.eks. på EU-spørgsmål hvor der er et dramatisk mismatch mellem Folketinget og folket.

    Se på hvordan magten glider ned i teknokratiet uden politisk styring.

    Se på hvordan FN misbruges f.eks. i forbindelse med Durban II.

    Se på hvordan principper kun tæller når det er belejligt. Så den danske stat kan bakke op om ytringsfriheden når det kan bruges i udlændingepolitiken, men man kan sende agere rent på skrømt (med et klart et signal om at man i virkeligheden er ligeglad), når det kommer til administrativ eliminering af borgerrettigheder i forbindelse med telekompakkens pgf. 138.

    Specielt i forbindelse med Digital Forvaltning og hele terrorpakken ser vi et massivt og ensidigt skred i retning væk fra demokatiske grundprincipper som frihed under ansvar i retning af skyldig indtil det modsatte er bevist eller det teknokratiske “hvad nu hvis” universalargument som selvfølgelig aldrig kommer borgeren til gode.

    Personligt er det min opfattelse at det danske samfund længe er skredet i retning af hvad jeg vil betegne et post-demokratiske teknokrati. Men grænserne er flydende, så det er subjektivt hvad der karakteriserer et demokrati og hvornår grænsen er passeret.

  15. johann jonsson

    Stephen,

    Jeg tror grundlæggende på demokratiet, dårlig ledelse kan bringe os på afveje i en periode – det er bare omveje om end unødvendige og beklagelige omveje. Ingen væsentlige ændringer sker via ledere, væsentlige ændringer sker nedefra ved en ændring af kulturen,

    Jeg ser det ikke som teori eller historie til folket, jeg ser det som det som den eneste holdbare løsning – og jeg er slet ikke i tvivl om at den vil gøre sig gældende i sidste ende.

    Jeg har af flere grunde været tilhænger af EU projektet, det kom på afveje da forfatningen blev nedstemt og er i dag et projekt man i mine øjne ikke kan støtte hvis man er demokratisk sindet. Selvfølgelig lidt trist at jeg kun har EL og DF at stemme på – men den situation varer ikke evigt. EU er gennemført på en goodwill politikerne har fra tidligere tider, det har en ende. Jeg så et debat program på svensk fjernsyn hvor politikere blev spurgt om grundlæggende ting om EU, såsom hvordan stemmevægten blev efter Lissabon traktaten, 80% vidste det ikke. Selv politikere kan ikke i det lange løb lukrere på en goodwill tidligere generationer har bygget op, det har en ende – EU projektet er i mine øjne uden basis og vil ikke kunne forsætte i sin nuværende form.

    Med hensyn til til Durban II og angrebet på frihedsrettigheder. Jeg bor i en af de større danske byer og har 2 teenagebørn – de eneste multikulturelle borgere jeg kender. Det kan være det radikale taler om det men med en tomhed der gør ondt – nogle af disse drenge var samlet og så et debat program på DR2 med Pia Kjærsgaard og Margrethe Vestager, det var gfuldstændigt uvedkommende – de skal nok finde gode løsninger – men det bliver uden de radikale og DF.

    Problemet er ikke at demokratiet er truet, problemet er at vores generation (midaldrende) er meget sølle – vi vil ikke være det demokratiske højdepunkt i Europas historie, nok nærmere den generation der holdt fast i fortiden og abstraktionerne uden rigtigt at ville gøre vores del.

    Vi er ikke post-demokratiske bare en sølle generation – det går over.

  16. Anni Lomborg

    Er man tvungen til at betale for TV og Radio+ Kan man ikke bare vælge det fra, hvis man ikke ønsker at betale. Jeg syne nu det er vældig dejligt at følge med i hvad der sker i landet. Især politik. Den dag “VOR MOR” fik en skideballe af Statsminister Anders “VOR FAR” ;-) var det særlig sjovt at se det lune glimt de havde i øjnene. Det er da godt at den gode Danske humor kan spores når regeringsmedlemmerne skændes for åben skærm. Og journalisterne har godt af at blive drillet lidt.

    Venlig hilsen
    Anni

  17. Stephan E

    Vælgerne er sølle? De burde stå på barrikanderne og gøre oprør mod det tiltagende magtmisbrug i ministerierne !?

    En ting er at der ikke er noget alternativ til dmeokrati, så selvfølgelig skal vi arbejder herfor. Erfaringen har vist os at det aldrig er perfekt, men alternativerne er langt værre.

    Men en anden ting er at påstanden om at man har demokrati også er en yderst belejlig undskyldning til forsøge at legitimere hvad som helst. Kina har også demokrati – ifælge Kina.

    Problemet er at “afveje i en periode” også tæller perioder som Tyskland, Italien og Spanien i 30erne og de efterfølgende begivenheder, Grækenland & Portugal i 70erne, Rusland efter murens fald, Serbien og hele Balkan-problemet etc.

    Vi er midt i noget der har skræmmende lighed med disse processer hvor elitære teknokrater misbruger magten til at sikre sig magten fremover.

    Men, rigtigt, vælgerne burde være mere opmærksomme.

    Udfordringerne er dog ikke så simple.

    Se hvordan partiapparaterne er blevet til udklækningsantstalter for karrierepolitikere som aldrig har været uden for en dør – samme uddannelse, samme baggrund, sammer erfaring, samme lukked enetværk.

    Se hvordan medierne er blevet spindoktorernes og PR-bureauernes forlængede arm i takt med at den krtisiek journalistisk er blevet til sensations-oritenret underholdning,

    Se hvordan propagandaen om “Staten er frihed” igen skal passificere og knægte enhver som tillader sig at kritisere den per defition fejlfri stat som “skaber velfærden”.

    Se hvordan vi tvangssocialisere gennem Folkeskolen og specielt dem som forvilder sig ind i den offentlige administrations “partiapparat”.

    Og sidst, men ikke mindst, se hvordan man behandler en som Lars, der ville gøre et forsøg på at få andre betragtninger ind i Folketinget. Bevares, man var måske ikke enige i alt eller meget, men det lignede personslagtning med meget lidt respekt for demokratisk debat.

    “Demokrati” er farligt når det misbruges som undskyldning – og det gælder specielt når statens institutioner fejler, hvilket jeg synes vi ser skræmmende mange eksempler på – specielt alle dom er er indrettet på at autoamtisere kontrol og overvågning uden tanke for konsekvenserne eller hvordan det underminerer samfundet.

  18. Lars Kolind

    Jeg er faktisk enig i at demokrati er et farligt ord, fordi det er et næsten “helligt ord”. Det kan bruges til at begrunde adfærd som i hvert fald efter min mening er udemokratisk; fx. et lille flertals tyranni over for et stort mindretal.
    For mig er det essentielt at til demokrati hører ansvarlighed. Hvis man ikke kan finde andet indhold i ordet “ansvarlighed”, så brug den gyldne regel om at behandle andre som man ønsker at de skal behandle en selv.

  19. Per Feldvoss Olsen

    @Lars,
    Se her(http://kolindkuren.dk/2008/11/20/v%c3%a6kst-i-krisetider-dagsorden-for-folketinget/#comment-156613 )
    Vh Per

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.