Dette skyldes dels den menneskelige natur, og dels repræsentations modellen hvor politikere og embedsmænd forventes at være 100% ansvarlige for de værdier/idealer som de er valgt på. Dette er i sig selv en umulig og umenneskelig opgave – og dermed er det et direkte spild af (menneskelige) ressourcer.

Der er masser af gode eksempler – fx Fogs behandling af Birthe, hvor begge parter bliver ofre. Anders Fog fremstår således som en illoyal leder, og må altså kritisere en af sine bedste medarbejder offentligt. (At pressen jager Birthe, siger en hel del om hvordan Fog har fået opdraget pressen – den tredje afmagt – Wag the dog?)

Det er væsentligt at et demokratisk system ikke stiller den enkelte i en sådan umenneskelig position – en position beskrevet af Platon (forfinet af eksistentialisterne!). Hvis vi derimod tilser at mennesket beskyttes mod sådanne overgreb (det er bl.a. lederens opgave) – fx via urørlighedszonen – kan blive mere trygge og dermed mere produktive.

Vi skal med andre ord skabe nogle virksomheder som har på forskelspararthed – frem for at udvikle medarbejderne skal vi udfolde dem!
Vh Per

Hvis vi skal kunne stole på det som designes forudsætter det at det designes med udgangspunkt i os som fejlbarlige men uerstattelige unikke individer – istedet for at tilpasse os til det som designes.

Det er præcis her hvor Finansministeriet, Justitsministeriet og Videnskabsministeriet jokker rundt i spinatbedet i præcis den farlige blindgyde som Platon sender os ned i.

Et af de felter som kræver størst opmærksomhed og skepsis er derfor filosofien, som netop har sit fokus på – det gode, det skønne og det sande. Når vi sætter dette arbejde i system, går det helt systematisk galt.

Det betyder at Platon havde ret, men han tog også grueligt fejl! For selvom embedsmanden vil det gode, er dette for stort for os – kun ved at tænke på “det bedre” kan vi skabe noget som er godt nok til os.

Det er altså nødvendigt at tænke helt naivt på vores næste, frem for at tænke fremad – og ganske overraskende for mange viser det sig at mange af de løsninger vi søger er lige der til højre eller venstre for os. Når vi opdager de indlysende/laterale løsninger kalder vi det kreativitet, eller humor!

Platons tankegang medfører blandet andet at vi forestiller os at vi kan reproducere de gode. Hvis vi analyserer tidligere handlinger eller fortidens genier, tror vi naivt at vi kan reproducere denne succes. Men herved får vi reelt en fascistisk/konvergent løsning, vi kan ikke længer gøre det bedre vi kan kun gøre det godt. (For nu at bruge Lars’ begreb, fører Platons mentale model til en forestillingen om at vi kan beskrive verden med mentale modeller – men Platon tog fejl – vores mentale modeller beskrive aldrig verden, de beskriver fortiden!)

Den indsigt som vi har i dag – fx inden for plastik kirurgi, kognition og medicin – frister os over evnen og dermed kan vi naivt forsøge at udvikle/forbedre på den menneskelige natur. Hvis vi skal undgå det skal vi ikke bare tænke lateralt, vi skal også tænke konstruktivt og kritisk!

Hvis vi alligevel skal stole på hinanden kræver det en mere naiv indsigt i menneskets natur – ikke med et formål, men for at kunne designe det der passer lateralt – til os.
Vh Per

Den skal også ses i sammenhæng med empatisk tænkning, dvs. at indøve evnen til at sætte sig i andres sted og se tværfagligt på spørgsmål.

Når man taler om Løgstrup, skal man være opmærksom på at han var hvad jeg vil kalde tillidsmæssig naivist og det netop er et af vores største problemer i dag – den naive ukritiske opfattelse af staten / påstanden om at vi har tillid som misbruges af teknokraterne til at antage/kræve meget mere tillid end tiltag kan berettige.

Platons “gyldne myte” er blevet til en “gylden løgn”.

Hvordan bevæger vi os fra produktionsfælleskaber til manfoldighedsfabrikken? Prøv med dette link: Mangfoldighedsfabrikken (følg link via mit navn herover)
Vh Per

Problemet er at man ikke indretter systemet til at sikre borgeren styring – ikke bare i projektfasen, men i indretningen af og selve brugen af systemerne.

Hvert menneske er forskelligt – og det er denne forskellighed vi i sidste ende lever af og for. Af fordi det trækker specialisering, bedre behovstilfredstillelse, fælleskabets stabilitet byggende på individets krav om frihed. For fordi det ville være et ulideligt samfund hvis kunst, kærlighed og impulcivitet forsvandt i produktionsfælleskabet ulidelige ensliggørelse.

Peter Kemp taler om det uerstattelige i individet.

Det bør måske være borgerne selv som konstruerer og udvikler de projekter som politkerne prioriterer. Det har jo aldrig være målet at blande politik og udførelse.

De demokrati/ledelses modeller jeg arbejder med skal naturligvis medføre en størrer Glasnost, altså skal man ikke kunne gemme sig bag et ansvar eller tilrane sig magt i kraft af en politisk position.

Det betyder også at visse af de beslutningsmekanismer som vi i dag anser som kernen i demokratiet vil kunne afsløres som dybt udemokratiske og forældede. Som du netop skriver: “Gruppebeslutningssystemets socialisering forfremmer kun dem som tilgodeser systemets interesser – resten køres ud på et sidespor.”

Denne “big brother” mentalitet – at systemet ved bedre, læs at Birthe hører til en anden tid, må skrottes. Det er vel ikke sådan at alle de der stemte på Birthe skal overhøres – Birthe er vel netop en af de faktorer som gør den nuværende regenring en lille smule menneskelig. Så det vi skal er at lade Birthes menneskelighed stå over systemerne.

VH Per

Jeg savner gode måder at gøre op med den selv-supplerende nepotistiske system.

Deraf overvejelsen den anden dag om man bør overveje at skifte de øverste embedslag i forbindelse med Folketingsvalg. Det er heller ikke ideelt.

Ahhhhh endeligt er der ender har gennemskuet det!

Farvel Birthe – du er fra en anden tid!