Vækst i krisetider – 5 ting du kan gøre.

Jeg medgiver at tallene i finanskrisen er så gigantiske at du og jeg kan føle at vi intet kan gøre. Men vi kan gøre noget. Her er fem forslag:

  1. Få overblik over din risiko. Find ud af om du – formentlig uden at ane det - har investeret i noget af det “skidt” i form af finansielle produkter, der var med til at udløse krisen og gør op med dig selv om du skal tage tabet eller håbe på at det bliver bedre. Forestil dig hvad den “værst tænkelige” situation vil være, og forbered dig på den. Forhåbentlig har du ikke lånt penge til at investere for, men det kan være galt nok at aktierne i din kapitalpension måske kun er det halve værd.
  2. Vær åben over for banken. Vent ikke til den dag du ikke kan betale renterne på lånet, men kontakt banken nu og aftal hvordan I i fællesskab kan løse problemet.
  3. Tag tyren ved hornene. Hvis du har tabt eller har risiko for at tabe mange penge, så disponer som om du har tabt dem. Sæt dine udgifter ned og prøv at være kreativ om hvordan du alligevel kan have et godt liv selvom du måske ikke har slet så godt råd som du troede. Find de mange gratis glæder! Og mange af de udgifter som vi opfatter som selvfølgeligheder, kan i realiteten sagtens undværes.
  4. Prøv at finde de muligheder som krisen kan skabe for dig. Massernes krise er individets mulighed. Hvis ejendomspriserne falder helt ned i helvede er det jo billigt at købe. Og hvis folk har færre penge end før kan du måske finde en måde at hjælpe dem på, så de får mere ud af de penge, de har.
  5. Brug krisen som anledning til at ændre dit liv. Brug mere tid sammen med familie og venner. Lån en bog på biblioteket i stedet for at gå i biografen. Gå i skoven og tag cyklen på arbejde i stedet for at gå i fitness centret. Køb færre færdiglavede madvarer og oplev glæden ved gode danske friske råvarer der stadig kan fås til en fornuftig pris. Spis mindre kød og mere grønt. Der er masser af mulighed for at have en høj livskvalitet med et lavt forbrug.

Der er et “men”, nemlig at lavere forbrug umiddelbart forlænger krisen. Men et lavere forbrug og en større opsparing skaber varig velstand og dermed mindre risiko for at vi får en krise igen. Og så er det jo også godt for klimaet…

34 kommentarer til “Vækst i krisetider – 5 ting du kan gøre.”

  1. Frank Calberg

    Til Lars: Har du mulighed for at uddybe dit argument omkring lavere forbrug? Et eksempel fra dit punkt # 5 ovenfor: Hvis der er færre mennesker, der køber cykler, vil der blive udviklet og produceret færre cykler – og cykelhandlere vil lukke. Jeg har vanskeligt ved at tro, at det er det, du ønsker. M.a.o.: Vil lavere forbrug ikke medvirke til, at den økonomiske vækst bliver endnu lavere?

  2. Lars Kolind

    Den måde vi måler økonomisk vækst på, er alt for grov. Det bidrager nøjagtigt lige meget til BNP om jeg i løbet af et år bruger 1000 kr. på at blive klippet eller 1000 kr. til at udskifte mine pærer med sparepærer, ja klipningen vil blive vurderet som bedre for nationaløkonomien idet der jo ikke er megen import i den. Derfor er økonomisk vækst målt ved BNP ikke et godt mål. Det vi burde måle, er bæredygtig vækst.
    Et andet eksempel: Hvis jeg anlægger 20 m2 køkkenhave og spiser egne grøntsager i stedet for burgere hos McDonalds, så falder BNP også selvom alle parter (undtagen McDonalds) i virkeligheden vinder derved.
    Derfor synes jeg at vi skal leve med at forbruget af ligegyldige produkter og dermed BNP falder.

  3. Jette Jakobsen

    Det er så sandt Lars, og noget jeg kan……har aldrig haft råd,eller lært andet. Så krise kom bare an! Det er bare en skam, med alle dem, der kommer i økonomisk uføre, ” fordi vi kunne købe hele verden”. De troede jo på alle “de kloge”. Vi skal lære at tro på os selv, og den sunde fornuft.

  4. Susanne Nielsen

    Jeg synes i hvert fald ikke, at vi for enhver pris skal holde liv i forbrug, der koster ganske dyrt på andre “konti” – fx miljøet, sundhedsvæsenet, familieliv etc.
    Skal vi have konstant økonomisk vækst, hvis det har for mange ødelæggende sideeffekter? Våbenindustrien skaber mange arbejdspladser, overskud etc for nogle, men er det fx begrundelse nok for en ekspansion?

  5. Frank Calberg

    Til Lars: Du nævner, at økonomisk vækst målt ved BNP ikke et godt mål. Har du eller andre, der læser dette, et link til et alternativ til BNP?

  6. Jette Jakobsen

    Vi skal altså til at lave det, som mennesker virkelig har brug for. Det er der nok lige så mange meninger om, som der er mennesker…vil jeg tro. En dag kan vi igen sælge “tossede dimser”..sådan har det vist altid gået, op og ned. Alle generationer, skal åbenbart lære det. På den ene eller den anden måde…vi vil jo ikke høre, men skal lige prøve det selv.

  7. Frank Calberg

    Jette, du nævner ovenfor begrebet “tossede dimser”

    Har du muligvis for at give nogle eksemmpler – f.eks. 10-15 eksempler – på, hvad “tossede dimser” er.

  8. Jørgen Lang Jørgensen

    Det føles lidt underligt for jeg plejer ikke at være helt enig med Lars Kolind på mange områder.

    Det er derfor velgørende at kunne sige, at jeg fuldstændig kan erklære mig enig i de 5 punkter Lars Kolind her har beskrevet og har derfor ikke mere at tilføje.

  9. Susanne Nielsen

    Tja – du kan få et par stk. fra familiens “nej-det-er-forhåbentlig-løgn”-boks:
    - kjoler & diamanthalsbånd til hunde
    - elektriske næsehårsfjernere
    - hårekstensions
    - kunstige øjenvipper
    - løvsuger (nedfaldne blade)
    - 5000 kr’s læderjakker til 1-årige.
    Alene det at begrebet “shopaholic” kan opstå – pinligt!

  10. Jette Jakobsen

    Det jeg mener er tossede dimser, er der nogle som vil falde for, og mene er nyttige, det ved jeg godt.
    1. En løvstøvsuger.
    2. En beholder, som kan lave firkantede æg.
    3 En fjeder, til at forme snoede blomsterstængler
    4. Et forhæng til at gemme viskestykker under.
    osv osv.
    Jeg kunne komme på mange, men er ved at lave mad. Du ved sikkert godt hvad jeg mener, og det er jo kun mig. Måske skulle jeg have kaldt det “unødvendige ting”?

  11. Jette Jakobsen

    Tak for hjælpen Susanne…det var fint.

  12. Claus Christensen

    Jeg er meget enig med blogindlægget og kommentarerne.

    @Frank om en alternativ indikator end bnp – man arbejder åbenbart på sagen i EU ifølge dette link: http://www.euractiv.com/en/sustainability/gdp-outdated-indicator-wellbeing/article-168521

    I øvrigt var det nogle meget positive signaler fra Anders Fogh fra Venstres landsmåde om visionære “månelandingsprojekter” indenfor vedvarende energi mv.

  13. Jan Sjøstrand

    Lige et spørgsmål – har vi krise, eller ver vi blot tilbage ved “normale” tilstande? Og hvis vi har krise, hvor i består den så helt konkret – hvor er det at det gør mere ondt end godt i forhold til for eksempelvis 3 år siden?
    Når jeg kigger rundt ser jeg mennesker bruge penge på en masse “ubrugeligt lort”, jeg sidst så i så store mængder i Lykkehjulet. Jeg synes kommentaren med “tossede dimser” er ret god. Hvad skal der egentligt til for at leve et godt liv? Og hvis vi virkelig har så mange penge at vi har fokus på at skaffe os “tossede dimser” og andet vi sagtens kunne klare os uden, bl.a. løvsuger, vil jeg mene at det er en helt anden for for krise, en langt alvorligere krise for os i Danmark.

  14. Susanne Nielsen

    Krise? – jeg tror, at der er ganske mange, der, som min familie, ikke oplever krise på det personlige plan. Vi har fået stadig flere penge mellem hænderne i de sidste 25 år og i dag har vi flere end vi umiddelbart bruger. Husker da 80′erne med daginstitutioner, huskøb, studiegæld m-m. – bl.a kun 1 løn i 5 år. Nu er det største problem at undgå hjerte-/karsygdomme.
    Samfundsøkonomisk ser sagen nok noget anderledes ud, men vi almindelige danskere dør ikke af sult foreløbigt :-))

  15. Stephan E

    @ Claus

    Nu vil jeg mest opfatte AFRs udmelding som et halvdesparat forsøg på at stjæle agendaen som andre har fremfør længe. Set før.

    Det er derimod utroligt at vi ikke ser et skarpt opgør med planøkonomien i Finansministeriet. Det er jo udtryk for en politisk ledelse helt ude af trit med problemerne.

  16. Kim Thisted

    Hvorfor skal det lige netop være på denne, Lars Kolinds “rummelige” blog, at der skal tages stilling til, hvilke forbrugsgoder der er gode og specielt hvilke der ikke er?
    Handler det ikke om, at hver enkelt skal have størst mulig valgfrihed, inden for lovens- og samfundets rammer, under hensyntage til egen økonomisk formåen, for at erhverve det man mest ønsker sig?
    Det der er Lars Kolinds største ønske at eje er måske mig ligegyldigt og vice versa.
    Befri os for, at den politiske korrekthed får medvind, overalt hvor den findes, også på denne, iøvrigt udmærkede blog. :)

  17. Claus Christensen

    @ Stephan. Man kan se Fogh’s miljøvisioner med kyniske spinbriler – og det er belejligt at den kommer umiddelbart efter vedtagelse af finansloven, men 1) Fogh har tradition for at holde hvad han lover 2) Han indrømmer Venstres fejlslagne politik på området 3) Han er forholdsvist konkret i sin udmelding og vil blive holdt fast på den af medier og opposition 4) Han har travlt med at sikre sit eftermæle og internationale omdømme som en visionær politiker – ikke mindst pga. klimakonferencen i 2009. Så alt i alt ret lovende.

  18. Stephan E

    @ Claus

    Intet galt i udmeldingen i sig selv (afhængig af om man overpriser CO/2 etc. så vi bruger alt for mange kræfter på dette ene problem af mange miljøproblemer).

    Problemet er hvad han IKKE sagde og det manglende opgør med det planøkonomiske resourcemisbrug. Han kunne finansiere alt hvad han talte om samtidig med at han kunne stå som demokratiets redningsmand.

  19. Claus Christensen

    @Stephan
    Når man tænker på de enorme muligheder, der er for eksport og teknologiudvikling, kan man ikke bruge for mange kræfter på miljø- og energiområdet.

  20. Helle Munch Oldefar

    Det interessante vedr AFR’s grønne udmelding er, at han nu lytter til en større del af partiet og græsrødderne. Der er rigtigt mange Venstre folk, der i årevis har skubbet partiet hen til den position, som nu officielt indtages. Det har INTET at gøre med, hvad andre mener og siger, men hvad partiets egne medlemme siger :-)

  21. Stephan E

    Claus

    Som jeg sagde, der er intet galt i udmeldingen isoleret. Min pointe omkring CO/2 var eksplicit CO2 relativt til andre miljøproblemer. Politiske systemer forstår ikke nuancer. Vi kan sagtens bruge for mange resourcer på et problem.

    Og selvfølgelig kan man bruge for mange kræfter på det samme som alle andre bruger kræfter på. Japan, Californien, Kina og en halv snes andre lande langt større end Danmark og med væsentligt bedre forudsætninger siger det samme.

    Samtidig har vi problemet med at der ikke er vilje til at fokusere. Vi har brugt enorme beløb på at sponsorere vindkraft gennem 30 år – og nu hvor det lige er ved at slå igennem, så taber vi det hele på gulvet. Lur mig om Vestas og de andre ikke er kørt fuldstændig bagud om blot 2-3 år, dvs. Danmark har betalt for udviklingen, men skatteyderne får intet igen som freeriders andre steder ikke også får.

    Der er andre områder hvor Danmark kan gøre mere, hvis vel og mærket man kunne få styr på teknokraterne og få fokus tilbage på borgerne.

  22. Lars Kolind

    Debatten om hvilken form for økonomisk vækst der er ønskelig, er interessant og relevant. Tak for de gode eksempler!
    Alligevel vil jeg dog også gerne sige, at det i sidste ende må være den enkelte der selv bestemmer hvad han eller hun vil bruge sine penge til. Selvom jeg måske synes at et diamanthalsbånd til hunden er vanvid, så skal folk selvfølgelig ha lov til at købe det medmindre det måtte være skadeligt for hunden eller andre (!). Frihed kalder man det vist.

  23. Susanne Nielsen

    @Kim: Ikke enig i grundtesen – lidt mere “politisk korrekthed” kunne måske have afholdt nogle fra at lade grådigheden styre – så nej – ingen mennesker lever deres liv så isoleret fra andre, at deres gøren og laden kun er deres egen sag – heller ikke hvilke forbrugsgoder, de efterspørger. Det står dig frit for at være irriteret over mit synspunkt, men du skal vel ikke bestemme, hvad vi andre må mene og ytre os om.

  24. Stephan E

    @ Kim

    Fordi nogen ytrer sig i den retning er et ikke ensbetydende med at “man” gør det eller at det er det som bloggen drejer sig om.

    @ Susanne, Jette og andre

    Hvorfor dog bruge kræfter på noget så ligegyldigt som misundelse og denne verdens mere tåbelige opfindelser.

    Her er jeg helt enig med Lars. En persons “politiske korrekthed” bliver meget hurtigt en anden persons “fængsel”. Denne hensigten helliger midlet mentalitet har ingen plads i et frit samfund og den gavner ingen.

  25. Susanne Nielsen

    Hensigten helliger midlet mentaliteten gennemsyrer da vist al lovgivning og det har vi ganske meget af i dette frie samfund :-)
    Jeg synes nu også, at det kan forholde sig omvendt: “uordentlighed” i handlen blver nemt til “fængsel” for andre, som måtte blive berørt af konsekvenserne.
    De 5 gode råd er ganske jordnære, men kan medføre et lavere forbrug og det var vel bare et lille sidespring, at vi gave et par bud på overflødige produkter :-)
    Mht. økonomisk vækst så kunne jeg ønske mig en roligere kurs, hvor vi tænkte teorierne lidt længere ud i konsekvens end det jeg synes, at vi har oplevet de sidste mange år. Selv en lille befolkning som den danske er en tung sag at vende, hvis det skal være en accepteret, holdbar, inkorporeret vending. Ellers skal vi igen ud i “straffelovgivning” og det er en usund basis.

  26. Claus Christensen

    Stephan
    Du har ret i, at man også bør fokusere på nedbringelse af andre udledninger end CO2 – når man se de store smog-problemer i mange storbyer, er der også her enorme muligheder.

    Vedrørende vindkraften er jeg også enig i, at man skulle have støttet den danske vindindustris konkurrencefordel ved f.eks. at sikre forsknings- og uddannelsesniveauet på området. Det er heldigt, at Vestas fortsat vil placere arbejdspladser og forskning i Danmark.

    Da vi i Danmark stadig er langt fremme på mange energi- og miljøfelter, kan det sagtens betale sig at fokusere på dette vækstområde, hvor der vil dukke mange attraktive nicher op. Som underleverandør til de store landes miljøindustrier vil der være store muligheder. Fordi Danmark er så lille et land, skal der heller ikke så meget til, før vi har nok at leve af.

    Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder på området vil blive opkøbt af store globale virksomheder, men hvis vi holder et højt forsknings- og uddannelsesniveau – og på mange andre områder støtter disse virksomheder, kan vi holde en stor del af dem i landet.

    Jeg er uenig i, at det nødvendigvis er borgerne, der skal styre udviklingen. Sålænge olieprisen er lav, har kun få borgere lyst til at skifte til mere miljøvenlig teknologi. Derfor er staten og store virksomheder nødt til at tænke nogle år frem, selvom der ikke er et marked for produkterne nu.

  27. Jette Jakobsen

    Der kan gå helt sport i , at bruge andet end fosile brænsstoffer, og ikke forurene så meget.
    Selv har vi solfanger og finsk masseeovn, den kan vi både bage i og lave noget mad. Det er heller ikke dyrt, 2000-3000 kr i brænde om året ( masseovne bruger det billige brænde, fyr og gran), vi skal kun fyre en gang i døgnet, når der er meget koldt 2 gange. Der hvor rørerne går sammen( der er gulvvarme til badeværelse, og varmt vand), har vi alletiders tørreskab, til vådt tøj og sko om vinteren.
    Ulemper, det griser lidt med det brænde, det kræver lidt arbejde, men det er jo sundt, at bevæge sig, det er ikke alle og enhver, der kan fyre for os, det skal læres…det er ikke svært, når man lige har prøvet nogle gange.
    Vi kunne godt tænke os en husstandsvindmølle, lige nu køber vi “grøn strøm”…hvis det passer…jeg ved ikke rigtig, hvordan mon de kan sortere det?

  28. Stephan E

    Claus

    Ikke nok – vi kan ikke leve af at skabe virksomheder til opkøb. Slet ikke når Danmark suverænt underperformer i skabelse af vækstvirksomheder.
    http://www.oem.dk/sw23513.asp

    Et andet af problemerne er at vi over de sidste 10-15 år har set en udvikling, hvor lovende virksomheder opkøbes og deres IPR strippes eller de specialiseres til kun at beskæftige sig med med et isoleret område som gør dem mere sårbare og på et tidspunkt fører til lukning.

    Vestas og resten af den danske vindmølleindustri har formentlig tabt slaget allerede til de nye store spillere på vej. Jeg tvivler på at vi vil se en danske spiller i top-10 om 5 år – eller at vi vil se en gentagelse af Navision, hvor de købes op til en høj pris for at udgøre en hjørnesten i en større virksomhedsstrategi på området.

    Jeg mener at man må tilbage til dyderne fra Danmarks guldalder, hvor vi rent faktisk byggede nye spillere op som kan gøre sig på verdensplan. Det er de gamle virksomheder, vi lever af i dag.

    Men lad os nu se.

  29. Jette Jakobsen

    Hvis vi tager et menneskeliv, fra start til slut..så er det ganske basale ting vi har brug for.
    Mad, varme, kærlighed og omsorg ( det skulle nok have været nævnt først), et sted at bo,eventyr og oplevelser, retfærdighed….mere svært er det ikke. Tænk al det bøvl, vi kan få ud af det. Vi skal nok være glad for al bøvlet, det er det der gør det spændende at leve..vil mange mene.

  30. Helle Munch Oldefar

    Måske er det også nu tiden er inde til at overveje sine engagementer – f.eks.:
    Hvilket pengeinstitut bruger jeg?
    Har de en bæredygtig filosofi?
    Vælger jeg pengeinstitut efter hvor mange renter jeg kan få? Eller efter værdigrundlag?
    Skal grådighed styre mit liv? Eller vil jeg lade andre værdier være vigtige?
    Inspiration til dette kan hentes på
    http://www.folkesparekassen.dk og http://www.jak.dk

  31. Lars D

    En af de sværeste ting ved at omlægge sin økonomi er, at menneskelig psykologi er skabt til at samle og passe på ting, men også til at handle, men ikke til at fravælge. Man erstatter gerne noget med noget andet, men har meget svært ved simpelthen at fravælge noget, man godt kan lide. Det gælder både erhvervsmæssigt og privat.

    En rigtig god måde at overkomme det problem, er at visualisere hvad man får, hvis man fravælger. Man får flere penge mellem hænderne. Det kan man visualisere ved at skrive tallene ned – men selv det er ikke nok for alle mennesker. Nogle gange må man simpelthen beskrive valgmulighederne med små historier eller lign, hvor man skriver på kæmpe stykker papir med store tusser:

    A) Vi beholder vores bil. Vi kører på arbejde hver dag i bilen og kører ud til venner og bekendte. Vi går aldrig på restaurant og siger nej til at komme til fester, der involverer udgifter.

    B) Vi sælger vores bil. Vi kører i tog og bus. Vi køber to bærbare computere og noget mobil bredbånd. Vi kører i taxa 4 gange om måneden. Vi laver samkørsel med andre engang imellem, hvor vi snakker om alt muligt.

    osv.

    Erhvervsmæssigt kan man gøre det på lignende måder:

    A) Vi kører videre som vi plejer. Vi fyrer 5% i hver afdeling og arbejdere mere. Mange ting når vi ikke.

    B) Vi lukker X Y og Z. Vi indkøber nyt udstyr til ABC, øger udviklingshastigheden på project W og prøver at gå ind i marked PPP.

    Når ting stilles op på den måde, så ser folk det konstruktive i fravalget, og ser det mindre som et fravalg og mere som et tilvalg.

    Man kan fravælge noget materialistisk og tilvælge en tur i skoven, og synes at det var en forbedring.

  32. Stephan E

    Lars D

    Det gælder måske på den materielle front, men det er langt værre på på holdinger og implicitte antagelser.

    Mennesker er simpelthen ikke genetisk kodet til at aflære igen. Vi er stjerneogde til at lære og se mønstre, men elendige til at glemme hvad vi engang troede var sandt, men som i dag er en barriere.

    Det er svært, men ikke umuligt, at aflægge dårlige vaner.

    Det er også tæt relateret til det vi kalder paradigme, dvs. den simple men besværlige kensgerning at væsentlige skift tager en generation fordi den næste generation simpelthen skal lære en anden logik fra bunden og den forrige ikke kan aflægge hvad de tror på.

    I dag af alle tider er det et enormt problem fordi udviklingen går hurtigt.

    F.eks. tror de fleste offentlige ansatte at cpr-systemet er positivt for samfundet fordi det gør det nemt for dem. De stiller ikke engang spørgmsålsrtegn ved skadesvirkningerne af at påtvinge en 60er før-internettankegang på en helt anden verden.

  33. Helle Munch Oldefar

    Og holdninger er tankevaner! De kan aflæres og omkodes som andre vaner. Men korrekt, nogle har det SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ godt med (at brokke sig over) deres nuværende situation, at de ikke ønske forandring.
    Det er den gamle historie med epileptikeren, der blev kureret med et lille operativt indgreb. Da hun ville tage sig en uddannelse, gik hun (som hun plejede) til sin sagsbehandler, der blot kunne ønske hende held og lykke og SU på lige fod med andre raske :-)

  34. Th Johnsen

    Sådan Lars – det kunne jo være man skulle tage konsekvensen og gøre vækst 100% virtue. JAK principperne lægger op til det – arbejdet behøves jo ikke at være svindel og humbug som tilfældet er i dag. Det kunne jo være en værdi at kunne vise en hel produktionskæde fra fødsel til død af produktet der var lig nul for planeten. Mulighederne er der det er bare ikke profitabelt for hvad er det når du kan svine og tjene min 1000% på et produkt.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.