Vækst i krisetider – ideologi er ikke noget bras.

Nødvendig regulering er godt, men for megen regulering er skidt. Hverken minimalstat eller barnepigestat er svaret på krisen. Minimalstaten tror kun på individet, barnepigestaten mistror individet.

I krisen har vi mere end nogensinde brug for balancen mellem de to – en politisk linje der både er liberal og ansvarlig i sit grundsyn. Liberal ansvarlig og ansvarlig liberal.

Nogle vil sige at de to ikke kan forenes, men for mig er de hinandens forudsætninger. Jeg er liberal i mit grundsyn, men kun fordi vi har et samfund der kan regulere og sætte rammer for friheden. Havde vi ikke det, ville vi få en social ørken.

Jeg synes at vores store problem i det danske demokrati er at vi ikke rigtig har noget at vælge imellem. Selv det mest oplagte politiske problem, behovet for at skabe mere vækst ved at få flere i arbejde, står Folketinget handlingslammet over for. Lars Løkke vil egentlig gerne gøre noget ved det, men selv om han er finansminister har han præcis lige så lille indflydelse som Anders Samuelsen, nemlig nul. For flertallet er imod at ændre noget som helst og regeringen har ikke mod og mandshjerte til at tage en konfrontation og et valg på spørgsmålet. De kunne jo risikere at miste ministerbiler og ministerpension hvis de tabte.

Det skriger til himlen at de nuværende regler for efterløn og dagpengeregler længe har været ude af trit med den virkelighed vi har i dag. Men hvor skal jeg egentlig stemme, hvis jeg gerne vil have en reform? Og er der noget der er brug for i en krise, så er det at danskerne gør en ekstra indsats. Men den beskatter vi fortsat med 63 % på trods af at de fleste partier og næsten alle fagøkonomer har erkendt at det er en rigtig dårlig ide. Hvor skal jeg egentlig stemme, hvis jeg gerne vil gøre det mere attraktivt for danskerne at gøre en ekstra indsats?

Jeg kan heller ikke forstå det retfærdige i at mange mennesker de sidste ti år har tjent mere ved at eje en bolig end ved at gå på arbejde – og at fortjenesten er skattefri. (heldigvis har mange ikke nået at sælge boligen, så nu forsvinder friværdien) Hvor skal jeg stemme hvis jeg vil beskatte samfundsskabte spekulationsgevinster hårdere og beskatte arbejde lavere? Og hvor skal jeg stemme, hvis jeg synes at det er totalt uretfærdigt at de mennesker der var forsigtige og tog fastforrentede lån i deres huse, nu skal betale hjælpepakker til fordel for de der spekulerede i flekslån?

Jeg tror der er en kæmpe chance for et parti der er både ansvarligt og liberalt, og som vil være med til at løse opgaverne i stedet for at råbe fra sidelinjen.

Men findes det parti i dag?

59 kommentarer til “Vækst i krisetider – ideologi er ikke noget bras.”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    I danmark har vi et demokrati, som vi skal sætte pris på og værne om og selvfølgelig har vi noget at vælge imellem – tag en tur rundt i verden og udpeg et land vor tingende fungerer bedre.

    Jeg vil ikke deltage i den “grædekonefacon” om hvor dårligt det står til i Danmark, som Lars Kolind, Cepos, Saxo Bank og hans venner i det nye parti Liberal Alliance udtrykker sig på.
    Det har jo vist sig, at der ingen folkelig opbakning er til de synspunkter de repræsenterer.

    Det er fordi Danmark har kombinationen af, en høj arbejdsmarkedsdeltagelse både af mænd og kvinder og en massiv omfordeling gennem en progressiv skat, et godt socialt tryghedsystem og gratis eller meget billig offentlig service indenfor uddannelse, børnepasning, ældreomsorg og sundhedsvæsen og det er samtidig forklaringen på at vi Danmark, i global sammenhæng, har en enestående lille ulighed i levestandard.

    Grunden til de høje skatter, især på indkomst og forbrug, ikke skader beskæftigelsen, men understøtter den, er, at skatteprovenuet bruges til at styrke fremtidens konkurrenceevne gennem uddannelse, forsknings- og udviklingsprogrammer i samarbejde med erhvervslivet, god infrastruktur og samtidig er selskabsskatterne lave.
    Tillige har vi udviklet en virkelig god IT-kontakt mellem borger og offentlig administration og korruption findes praktisk talt ikke.

    Stor ulighed, som Liberal Alliance har på dagsordenen, gavner kun de få og der findes ingen eksempler på det modsatte.

    Så der er noget at vælge imellem – og heldigvis for det.

  2. Lars Kolind

    Jeg vil gerne opfordre Jørgen Lang Jørgensen og andre der debatterer her på bloggen, til at holde fordommene lidt tilbage og så debattere det der faktisk siges i blogposterne. Et eksempel fra JLJ’s kommentar ovenfor:
    Jeg oplever ikke at mit indlæg er udtryk for grædekoneri og jeg beder om ikke at blive taget til indtægt for SAXO Bank, CEPOS og andres synspunkter.
    Og så substans: JLJ priser Danmarks lave ulighed i levestandard. Den glæder jeg mig også over. Mit synspunkt er at vi skal skabe mere vækst og velstand for alle ved at gøre noget for at flere kommer i arbejde. Ulighed er ikke noget mål for mig, tværtimod ønsker jeg at vi alle skal blive rigere og gladere.
    Og så vil jeg være taknemmelig hvis JLJ vil dokumentere hvor i LA’s partiprogram det står at partiet ønsker stor ulighed.

  3. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg udtrykker ikke fordomme men en politisk holdning og forholder mig til, at du har oplyst at du er medlem af Liberal Alliance som Saxo Bank støtter med økonomiske midler og Cepos er på linie med rent politisk

    Der står bl. a. følgende i Liberal Alliances principprogram:

    Socialpolitikkens formål er at bekæmpe fattigdom og social marginalisering – ikke at skabe lighed.

    Man må acceptere at nedsætte sin levestandard, hvis man sløser med sine muligheder (der kan lægges meget ind under det begreb) eller blot er uheldig.

    Høj skat er urimelig og uhensigtsmæssig
    kapitalindkomst og selskabsbeskatning skal nedsættes.

    Det fører for vidt at nævne hele principprogrammet, men konsekvenserne af det principprogram vil uvilkårligt føre til langt større ulighed i samfundet og det er jo ærlig sag, at ønske det,men det er et spørgsmål om vælgerne ønsker det.

  4. Birgitte Holm

    Hej Lars
    Du skriver: “Jeg synes at vores store problem i det danske demokrati er at vi ikke rigtig har noget at vælge imellem. Selv det mest oplagte politiske problem, behovet for at skabe mere vækst ved at få flere i arbejde, står Folketinget handlingslammet over for.”

    Det er min opfattelse, at det ikke alene er folketinget, der skal sørge for mere vækst og få flere i arbejde.

    Vi må selv ind i kampen, og selv prøve at løse nogle af de problemer på dette område. Eksempelvist har jeg selv valgt at gøre noget i forhold til at skabe mere vækst ved at få flere i arbejde. Min virksomhed fastholder dygtige medarbejdere, og hjælper virksomhederne med at nedbringe sygefraværet.

  5. Claus Christensen

    Jeg er enig med Jørgen Lang i, at hvis man bekender sig til liberale synspunkter, må man også blive taget til indtægt for, hvad andre liberale kræfter står for.

    Og lad nu være med at være så sart, Lars. Hvis man kalder andres synspunkter for udtryk for barnepigementalitet, må man tåle at ens synspunkter kaldes udtryk for grædekonementalitet.

  6. Claus Christensen

    Vedrørende personskatten er det rigtigt, at langt de fleste partier gerne ser en lavere personskat. Hvorfor de så ikke har gennemført det? Formentlig fordi de fleste politikere – modsat manges fordomme – er økonomisk ansvarlige og godt kan se det forkerte i at køre med offentlige underskud og har en forståelse af nytten af de mange offentligt finansierede aktiviteter, der foregår. Når vi får færre erhvervsaktive og flere offentlige forpligtelser – når de store årgange engang går på pension og skal på plejehjem mv., så kan det være, der kommer til at mangle skattefinansiering, hvis topskatten sættes ned. De fleste fagøkonomer er enige om, at en nedsættelse af topskatten vil give et mistet provenu.

  7. Johann Jonsson

    @Jørgen

    Troen på demokrati må indeholde troen på at den bedste løsning findes ved at forskellige ideer brydes og styrken må delvist måles i bredden af de ideer der brydes.

    Jeg er enig med Kolind i at det danske demokrati på nogle områder er ret fattigt.

    Om man er enig med Lars Seier Christensen eller ej, så synes jeg i høj grad at manden bidrager med ideer og holdninger i debatten. Vanskeligt at se det som andet end en styrkelse af demokratiet. Hørte ham for nyligt i den radio debat om Danmarks deltagelse af Euroen, en debat der ville have været meget fattig uden ham. Om han har ret eller ej er ikke pointen. Han har tænkt sig om, argumenter sagligt og står ved sine holdninger – kan man kræve mere af en debattør?

    Det er da prisværdigt at manden deltager i debatten.

    Det er en underlig holdning at se ideer man er uenig med som en personlig fornærmelse eller samfundsnedbrydende aktivitet.

    Hvis man tror på de holdninger man har, må man glædes ved at de kvalificeres ved at møde modstand.

    Selv hvis man ønsker at bevare samfundet som det er, må man kunne se styrken ved at det udfordres ved andre ideer?

    Du gik i mine øjne mere efter manden end bolden i dit første indlæg.

  8. Helle Munch Oldefar

    Hvis Claus og Jørgens synspunkter vedr. samhørighed mellem synspunkter for liberale gælder, så betyder det jo også, at alle muslimer er terrorister, fordi de nødvendigvis må blive taget til indtægt for, hvad bl.a. Osama bin Laden mener!
    Hvad er det for en måde at debattere på?
    Jeg synes det er barnligt og udtryk for et menneskesyn, som jeg i hvert fald som liberal ikke deler.

  9. Lars Kolind

    Jeg må også sige at jeg ikke er enig i måden at argumentere på: Hvis jeg er medlem af et politisk parti betyder det ikke, at jeg er enig i alt hvad alle medlemmer af dette parti siger. Det turde være åbenbart.
    Hvis andre sympatiserer med dette parti kan det aldrig være rimeligt at tage mig til indtægt for hvad disse folk mener. Det turde også være åbenbart.
    Helle Munch oldefar har fuldstændig ret: Fordi nogle muslimer er terrorister er det jo ikke rimeligt at beskylde alle muslimer for at være terrorister. Det er under det niveau jeg har lyst til at debattere på.
    Det er dejligt at vi her på bloggen har forskellige synspunkter. Det giver en god debat, som jeg tror vi alle lærer af. Men jeg vil gerne endnu engang opfordre til at vi tager stilling til det, de andre skriver – ikke det som folk som vi mener sympatiserer med de samme partier/holdninger/personer, mener.

  10. Jørgen Lang Jørgensen

    @johann

    Da jeg var lille dreng overværede jeg min fars og hans mange brødres politiske diskussioner og det skal dertil nævnes, at de havde politiske opfattelser, som strakte sig fra Kommunister over socialdemokratiet til Venstre og Konservative.

    På et tidspunkt spurgte jeg min far, hvorfor de altid var uvenner? og dertil svarede min far.” Vi er ikke uvenner – vi er bare uenige”.

    Jeg lærte dengang og er opvokset med, at kunne give og tage i en politisk debat uden at føle sig fornærmet og tage tingende personligt.

    Jeg føler mig absolut ikke fornærmet og vil med glæde overbevises med vægtige argumenter, men jeg vil have lov til at give udtryk for mine synspunkter og vi har forskellige måder at udtrykke os på – der er det man kalder ytringsfrihed.

    Når det drejer sig om Lars Seier Christensen, så er jeg enig med ham i forhold til Euroen og jeg mener, at han absolut er en kvalificeret debattør på dette område.

  11. Johann Jonsson

    @Jørgen,

    Finder du aldrig det politiske valg lidt fattigt i dk, hvor debatten blandt fleste partier kører på at sikre tryghed og lighed. Onde tunger kunne så sige at skattestoppet på lang sigt vil sikre mindre stat (relativt til samlet BNP) og venstre derved gennemfører noget der kunne ligne liberal politik.

    Men i den politiske debat er der ikke meget liberale eller utilitaristiske stemmer.

    Det er da en politiks fattigdom.

    At der aldrig er nogle stemmer der siger at friheden uden du selv tager konsekvenser af dine handlinger findes ikke. Eller når der opstår problemer at nogen siger, det er meget godt, men staten kan ikke løse alle problemer. Du kan ikke løse integrationsproblematikken eller ghettodannelse ved at vælte det over på staten, det kræver at civilsamfundet, du og jeg, gør en indsats.

    Debatten er utroligt fattig.

    Det demokratiske underskud i EU – det debatteres ikke – meget svagt i det mindste.

    Hvem følger med i debatten om finansloven? En tuneser sendes til sjælland og der bevilliges penge til forbedring af toiletterne – ja, ja. Jeg læser resultatet om det når resultatet er fundet, jeg gider ikke bruge tid på at følge en så sølle debat.

    Faren er jo at det samfund du holder af smuldrer mens vi passivt ser på alle disse mange midterpartier love os tryghed, fordi der i sidste ende skal noget mere til end det.

  12. Joachim Meyer Andersen

    Jeg har svært ved at forstå hvorfor lighed/ulighed nærmest er blevet et religiøst mantra der messes hver gang man taler om at nedsætte skatten/fjerne topskatten. JLJ et al.: Fokusér nu i stedet på vigtigheden af at hæve levestandarden for alle danskere.

    Den største udfordring den danske økonomi pt. står over for, og som allerede er begyndt at påvirke væksten negativt, er at den mangler hænder og hoveder. Det giver jo sig selv at incitamentet for at arbejde når skattefar tager 67% af ens indkomst er lavere end når han kun tager 52% og derfor vil det unægteligt også få mange danskere til at arbejde mere hvis man f.eks. fjernede topskatten. Myterne om at topskatten kun rammer de rige og at den skulle fylde utroligt meget på finansloven er jo hvad de er – myter. Derfor kræver det faktisk ikke så meget som mange tror at fjerne den. Endvidere vil dygtige udlændinge måske ikke blive så skræmt fra muligheden af at arbejde i Danmark over en længere periode som mange er nu. Jeg tror ikke på den med at den eneste parameter i konkurrencen om international arbejdskraft er skatteprocenten, men jeg tror til gengæld der er en øvre grænse for hvor høj sats folk vil finde sig i at betale og hvor hurtigt de skal betale den. Den grænse er for længst overskredet ved 67% og jeg tror derfor den danske stat ville få utrolig stor nytte af at fjerne topskatten. At udlændingepolitikken så er blevet så restriktiv at det tager 100 år for dygtige folk at få lov til rent faktisk at arbejde her, er en helt anden historie….

    JA, det går godt i Danmark, men det er ikke givet at det vil fortsætte med at gå på den måde i fremtiden hvis ikke vi er omstillingsparate. At der så er forskellige svar på dét at være omstillingsparat for socialdemokrater ifht. liberale er jo en naturlig ting, men som Lars K siger, så har der i de senere år været en tendens til at mere eller mindre alle politiske partier i folketinget går til valg på at bevare status quo. Det kan i sidste ende vise sig at være en bombe på den danske velfærdsmodel og derfor er den debat om forbedring og forandring af velfærdsmodelen som Lars Kolind har været med til at skabe de seneste par år af utrolig vigtig karakter. At kalde det for “grædekonefacon” at have mandsmod til i det mindste at tale om fremtiden i dansk politik er for mig at se plat og fuldstændig hen i vejret. Lad os nu bruge debatten til at tale om substans og ikke til en eller anden latterlig mudderkastning.

  13. Johann Jonsson

    Beklager stavefejlene:-)

  14. Jørgen Lang Jørgensen

    Det er godt, at vi endelig har fået en debat som er vigtig.
    Til Johann Jonsson – så synes jeg ikke at debatten er fattig – den trives i bedste velgående, bare følg debatten her på bloggen og sådan er det også i partiforeninger og i det politiske liv i det hele taget.

    Der sker ikke noget i Danmark – ingen udvikling, må jeg gøre opmærksom på, at vi har haft følgende reformer i Danmark indenfor de sidste år:

    Kommunalreform (den største reform i nyere tid), Politireform,Gymnasie-reform, Kvalitetsreform, så kan man diskutere om de har været lige vellykkede alle sammen, men at der ikke sker noget passer simpelthen ikke.

    Joachim Meyer Andersen bruger det gammelkendte synspunkt om, at vi ikke er omstillingsparate og det passer heller ikke. På arbejdsmarkedet har vi en såkaldt “Flexicurity model”, som jeg gerne vil gøre rede for ved en anden lejlighed.
    Den model betyder, at vi i Danmark har et meget flexibelt arbejdsmarked, og repræsentanter fra andre lande rejser til Danmark for at blive orienteret om hvordan vi indretter vort arbejdsmarked.

    Hver gang man ikke er enig er der visse personer her på bloggen, som betegner det som “et debatniveau under lavmål” eller “mudderkastning”, det mener jeg, kun er et udtryk for svaghed i deres argumentation

    Når Joachim Meyer Andersen kalder mig for “JLJ et al” synes jeg det er morsomt, men det er samtidig udtryk for en lidt svag argumentation.

  15. Claus Christensen

    OK – så lad os diskutere substansen.
    USA har de senere år sat sin velstand over styr ved at brænde ressourcerne af på forbrug, blandt andet stimuleret af skattelettelser.

    Kina går den modsatte vej og stimulerer økonomien ved at investere i skoler, universiteter, veje, broer, el-forsyning, vedvarende energi, forskning, virksomheder og meget andet godt, som giver grundlag for velstand i fremtiden.

    Hvad er det mon mest intelligent at anvende provenuet af topskatten på?
    Forbrug gennem skattelettelser eller investeringer i fremtiden? Hvad giver mest vækst på længere sigt?

    Det er ikke dokumenteret, at en nedsættelse af marginalskatten giver flere hænder og hoveder – og da slet ikke på længere sigt. Derimod er det ret sikkert, at vi får nogle gevaldige betalingsbalanceproblemer, hvis vi nedsætter personskatten, når olien slipper op, der er færre til at arbejde og indbetale skat og der er flere forpligtelser som følge af flere ældre.

    I en globaliseret verden kan virksomhederne sagtens finde arbejdskraft – der er masser af den i Asien. Vi skal derimod fokusere på, at en større andel af den danske befolkning er beskæftiget i den højere ende af værdikæden med forskning og innovation – og der er et omvendt forhold mellem at arbejde meget og kreativitet. Vi kan ikke leve af at arbejde os halvt ihjel.

    Der er så mange fattige lande i verden, hvor skatteprocenten er lav – hvorfor skal vi absolut ødelægge et system, der fungerer forholdsvist godt (men naturligvis med plads til forbedringer)?

  16. Joachim Meyer Andersen

    @JLJ
    Jørgen, jeg synes du skal feje for egen dør. Jeg anfægtede jo ikke dine holdninger, jeg anfægtede at du gik efter manden og ikke bolden i dit første indlæg… Det synes jeg var under niveau og det er skam ikke udtryk for nogen svaghed at påpege dette.

    Du bruger hele dit indlæg på at dreje mine argumenter hen i den retning som passer bedst til dine argumenter, kort sagt taler du udenom. Jeg kan allerede nu afsløre at du godt kan gå ud fra at jeg kender til flexicurity og de seneste års reformer (som sjovt nok ikke har været i nærheden af at berøre indkomst/skattepolitiken). Man kan håbe på at skattekommisionens forslag som bliver fremsat i foråret bliver taget i betragtning af folketinget, men jeg er bange for der sker det samme som der skete med velfærdskommisionens forslag = ingenting.

    @CC
    Du omtaler USA og Kina som om de er direkte sammenlignelige med Danmarks situation. Det er de ikke på nogen måde – og desuden har begge lande en indkomstskat som er milevidt under den danske. Derudover siger du: “Det er ikke dokumenteret, at en nedsættelse af marginalskatten giver flere hænder og hoveder – og da slet ikke på længere sigt. Derimod er det ret sikkert, at vi får nogle gevaldige betalingsbalanceproblemer, hvis vi nedsætter personskatten” – Er det så dokumenteret eller er det bare “ret sikkert”? Indkomstskatten fylder altså ikke så meget på finansloven som du tror og topskatten fylder en brøkdel.
    Som du selv siger: der er plads til forbedringer. Hvorfor skulle status quo være den bedste måde at gøre tingene på?

  17. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg vil gerne bidrage med lidt mere substans.

    De offentlige serviceudgifter – som især afholdes af kommunerne og regioner holdes i dag indenfor meget snævre vækstrammer.

    Det sker samtidig med, at regeringen i stigende omfang tilskynder borgerne til at tage deres skattepenge ud af den offentlige sektor og over i private sygehuse, børnehaver, skoler og ældre institutioner.

    Det åbner muligheder for at middelstanden i stigende omfang forlader klemte offentlige tilbud – sygehuse f.eks. – med deres penge og opbakning og dermed åbner døren på vid gab for private forsikringordninger og mindsket vilje til at betale over skatterne til alle – så det også forhindrer de socialt udsatte i, at få et godt offentligt tilbud.

    Alt dette må de liberale være meget tilfredse med, så jeg forstår ikke rigtigt den megen kritik som f. eks. Liberal Alliance udsætter regeringen for.

  18. Stephan E

    @ Claus

    Du skuffer mig, når du falder i en sådan primitiv og dogmatisk retorik.

    Kinas styrke voksede hurtigt da man opgav den stramme styring og lod markedskræfterne fri.

    USA gik den modsatte vej og opbyggede enorme offentlige underskud brændt af på specielt millitære projekter af helt ufattelige proportioner.

    Alle seriøse økonomer ved udemærket godt ved at i Danmark er Lafferkurven trukket ud i det absurde af ren misundelse til skade for velfærden.

    Men man kunne i det mindste starte med at gøre op med central-administrationens ressource- og magtmisbrug uden det overhovedet behøvede at betyde ændringer i omfordelingen. Det er ren ideologisk ressourcespilde.

  19. Stephan E

    @ Jørgen

    Det er vel ikke et mål i sig selv at efterlade de svage i en lavkvalitets sundhedssektor, men at udsætte alle services for konkurrence, så vi kan få kvaliteten op eller prisen ned.

    @ Claus

    Du skriver

    > Vi skal derimod fokusere på, at en
    > større andel af den danske
    > befolkning er beskæftiget i den
    > højere ende af værdikæden med
    > forskning og innovation – og der er
    > et omvendt forhold mellem at arbejde
    > meget og kreativitet.

    Det er da om noget et argument for at få marginalskatten ned. Danmark rutscher ned af rangstigen fordi vi ikke kan få de veluddannede til Danmark, danskerne mangler incentives til at uddanne sig og vidensindholdet i eksporten ikke kan følge med markedsudviklingen.

  20. Claus Christensen

    Det kan næppe kaldes at investere i fremtiden, at USA har brugt mange ressourcer på militæret – også. Det har kun gjort ondt værre og reduceret de beløb der har været til investering i uddannelse, forksning, infrastruktur osv.

    Vedrørende mangel på specialister: hvorfor uddanner vi dem ikke bare selv? Hvorfor har vi systematisk beskåret uddannelse på alle niveauer?

    Marginalskatten har ikke den store betydning for bevægelser over landegrænser – iøvrigt betyder forskerordningen, at specialister udefra slipper med en lavere skat – uden at det har virket.

  21. Lars Kolind

    Lidt fakta: I januar 2008 udgav Skatteministeriet en veldokumenteret rapport “Skatternes Økonomiske Virkning” (STØV), hvoraf det utvetydigt fremgår at fjernesle af topskat vil øge (altså flere penge) skatteprovenuet fremfor at reducere det. Det skyldes bl.a. at flere højtlønnede vil arbejde mere samt større nettotilgang af højtuddannet arbejdskraft fra udlandet.
    Det var fakta, så holdning:
    Jeg er helt enig i at de bredeste skuldre fortsat skal bære de største byrder, men det er åbenbart at der er en grænse for hvor langt det argument kan trækkes. Grænsen er nået i Danmark, jfr. Skatteministeriets beregning ovenfor. Og hvis nogen mener at det er OK at beskatte den sidst tjente krone med 63 % + 25 % moms mm, så forklar mig lige hvorfor vi så ikke skulle gå endnu højere op, fx. til 75 % af alt over 1 million, og 90 % af al indkomst over 2 millioner? Det ville kun berøre få danskere og de har jo deres på det tørre.

  22. Lars Kolind

    En kommentar om hvad skattekronerne bruges til:
    Jørgen Lang Jørgensen har ret i at der er gennemført flere store reformer i de senere år, Kommunalreform, politireform m.fl. Min kritik af dem er at de bygger på grundlæggende forudsætninger som ingen har kunnet bevise er holdbare: nemlig forudsætningen om at størrelse i sig selv giver bedre service eller lavere omkostninger. Politireformen taler for sig selv. Men også sammenlægningen af kommuner vil jeg stille et stort spørgsmålstegn ved. Jeg oplever at de ting der før kunne klares på et kvarter (gå ind på rådhuset og tal med folk der kender lokalsamfundet ud og ind) nu kræver en langt mere formaliseret (skriftlig) procedure og tager betydelig længere tid, bl.a. fordi lokalkendskabet går tabt i en stor kommune. Jeg kan godt forstå at tingene nu tager længere tid, koster flere penge (og mere stressede offentligt ansatte) samtidig med at borgerne oplever dårligere service.

  23. Susanne Nielsen

    Mht. reformerne – ja, så oplevede jeg dem som et rent skrivebordsarbejde baseret på urealistiske forudsætninger – fx salg af gamle kommunekontorer. Jeg har også oplevet en meget mere besværlig arbejdsgang i mit arbejde med flere delled end før + en ensretning af fx indkøb, der er decideret ulidelig i det daglige.
    Jeg er også noget uforståemde over for den ønskede import af højtuddannede hvorfor giver vi ikke vores egne “kloge hoveder” gode betingelser?

  24. Claus Christensen

    Det er en meget omdiskuteret rapport, Lars Kolind refererer til. Selv fagøkonomer som Torben M. Andersen, der går ind for lavere personskat udtaler i et nyligt debatindlæg på DI’s “dejligt neutrale” hjemmeside, letskatten.dk:

    “Et af de store spørgsmål er, i hvilket omfang skattelettelser vil være selvfinansierende – de såkaldte dynamiske effekter. En rigtigt tilrettelagt skattereform vil selvfølgelig have et selvfinansieringselement, da den netop medvirker til at øge den økonomiske aktivitet og dermed beskatningsgrundlaget. Men derfra og til at være fuldt selvfinansierende er der et stykke vej. Ved større skatteomlægninger er det ikke realistisk, at skattelettelser vil være fuldt selvfinansierende. Der er stor usikkerhed omkring den præcise størrelsesorden, men det er vigtigt at være forsigtig i vurderingen af de dynamiske effekter for ikke at løbe en risiko med de offentlige finanser”

    Så at kalde en nedsættelse af topskatten for selvfinansierende er ikke fakta, som Lars Kolind påstår.

  25. Claus Christensen

    Vedrørende hvad de offentlige midler anvendes til, er jeg helt enig i, at kommunalreformen ikke var hensigtsmæssig. Man styrkede den bureaukratiske del af det offentlige: kommunerne. I stedet skulle man have sat den fri konkurrence på arbejde ved at styrke institutionerne og skabe mere konkurrence mellem institutionerne. Konkurrence om at tiltrække kunder/brugere/borgere og dermed skabe indtægter for institutionen. Men at en borgerlig indenrigsminister spilder mange offentlige midler på kommunalreformen er ikke et argument for at sætte skatten ned. Det er snarere et argument for at sætte den op, så der også er midler til de investeringer, der er så væsentlige for den fremtidige velstand.

  26. Claus Christensen

    Lars Koind skriver:
    “(…)så forklar mig lige hvorfor vi så ikke skulle gå endnu højere op, fx. til 75 % af alt over 1 million, og 90 % af al indkomst over 2 millioner? Det ville kun berøre få danskere og de har jo deres på det tørre.”

    Nu er det da vist Lars, der kommenterer noget andet og mere end det, der faktisk siges. Men der gælder måske særlige debatregler for ham.

  27. Frank Calberg

    Til Claus: I en kommentar ovenfor nævner du følgende: “I stedet skulle man have sat den fri konkurrence på arbejde ved at styrke institutionerne og skabe mere konkurrence mellem institutionerne.”

    Har du mulighed for at kommunikere nogle konkrete forslag til, hvordan det, du foreslår, kunne sættes igang?

  28. Claus Christensen

    Til Frank
    Indenfor mange områder får man allerede nu taxametertilskud – f.eks. pr. gymnasieelev der består. Det giver institutionerne et incitament til at tiltrække så mange elever som muligt. Nogle af måderne, man kan gøre det på, er ved at forbedre undervisningens kvalitet, et velfungerende IT-system, god service, markedsføring osv. svarende til, hvad private virksomheder gør. Man kan forbedre denne konkurrence i forhold til nu ved at give institutionerne større frihedsgrader og lade være med at topstyre for meget gennem ministerielle bekendtgørelser. Desuden kan man forhøje taxametertilskuddene, så private virksomheder bliver interesserede i at oprette konkurrerende institutioner. Denne venskabelige konkurrence forhindrer dog ikke skolerne i at indgå partnerskaber og forskellige former for samarbejde.

  29. Stephan E

    @ Claus

    > Det kan næppe kaldes at investere i > fremtiden, at USA har brugt mange
    > ressourcer på militæret – også.

    Præcis hvad jeg siger – US har ført en anti-markedsorienteret politik og betaler prisen. Kina det omvendte – har ført en markedsorienteret politik og høster gevinsten.

    Du påstår om kausaliteten, som ikke holder.

    > Vedrørende mangel på specialister:
    > hvorfor uddanner vi dem ikke bare
    > selv? Hvorfor har vi systematisk
    > beskåret uddannelse på alle niveauer?

    Problemet er ikke at vi har skåret, men at danskerne ikke uddanner sig. Det kan ikke betale sig.

    > Marginalskatten har ikke den store
    > betydning for bevægelser over
    > landegrænser

    Selvfølgelig har den det.

    > iøvrigt betyder forskerordningen, at
    > specialister udefra slipper med en
    > lavere skat

    Kun kortvarigt – modellen er efte rmin mening en underlig fejl fordi den ikke tiltrækker uddannede borgere, men kun midlertidigt kontaktansatte som rejser når de ved periodens udløb brandbeskattes med tilbagevirkende kraft.

  30. Claus Christensen

    @Stephan
    USA har gennem massive skattelettelser tilskyndet til overforbrug. Desuden har man i statsligt regi forbrugt ressourcer på militær.

    Jeg har ikke en forudfattet mening om, at staten er god og markedet er dårligt. Det afgørende er ikke, om aktiviteten sker i statsligt regi eller om den sker på markedet. Det afgørende er kvaliteten af aktiviteten, om der foretages bæredygtige investeringer eller om ressourcerne forbruges til skade for miljøet.

    Kina er begyndt på at investere – USA har længe forbrugt ressourcerne.

    Skattepolitikken kan være medvirkende til at regulere, om forbrugeren og virksomhederne investerer i fremtiden eller forbruger ressourcerne.

    Globaliseringsrådet og velfærdskommissionen har undersøgt til- og afgang af højtuddannede og har fundet, at der ikke er en sammenhæng imellem høj skat og udvandring eller manglende indvandring.

  31. Susanne Nielsen

    @Claus – fx gymnasier har ikke problemer med at tiltrække elever – tværtimod har tekniske skoler problemer og de – for nogles vedkommende – haft en markedsføringsafdeling siden 1992.
    Det er et problem for lærerne, hvis de skal bruge alt for lang tid på at markedsføre sig i stedet for at skabe læring.

  32. Claus Christensen

    @Susanne
    jeg kan ikke være mere enig og det er opløftende, at eleverne åbenbart ikke hopper på overfladisk markedsføring. Mange ledelser er måske mere optagede af at profilere skolen end af at forbedre de faktiske forhold. Den bedste markedsføring er, når lokalbefolkningen udveksler positive erfaringer med skolen.

  33. Johann Jonsson

    Mener du seriøst Claus at Kina er et eksempel på regeringsførelse vi bør stræbe efter?

  34. Stephan E

    Selvfølgelig er Kina begyndt at investere. Den markedsskabte velstand har skabt en enorm valutareserve og nu er de nødt til at investere fordi eksporten ikke kan drive væksten – den indenlandske efterspørgsel er nødt til at blive mere moden.

    USA har ageret tåbeligt de sidste mange år. Jeg vil end ikke begynde at karakterisere, hvad der er sket – det er som om Murens fald steg dem til hovedet.

    >> Skattepolitikken kan være
    >> medvirkende til at regulere, om
    >> forbrugeren og virksomhederne
    >> investerer i fremtiden eller
    >> forbruger ressourcerne.

    Som talt af en sand planøkonom. Des mere fjernstyring, desto bedre. For alt i verden, lad aldrig borgerne have frihed til selv at træffe valg. De skal holdes så fattige at de ikke kan træffe selvstændige valg og have dummebøder hvis de ikke gør præcis hvad teknokraterne i al deres afsindige visdom tilsiger.

    Prøv f.eks. at se på investeringsraten af danskere som har tjent penge. Det er langt sundere for samfundet at lade danskerne selv investere end lade staten spilde pengene på bureaukrati og administration.

  35. Claus Christensen

    Vi skal ikke gøre som Kina i politisk forstand, men de har formået at skabe rammerne for, at der er blevet investeret i aktiver, der danner grundlag for yderligere vækst.

    Modsat mange andre udviklingslande, der har udviklet en stenrig overklasse, der har “investeret” i store privatboliger og andre luksusboliger, der ikke giver grundlag for velstand.

    Det danske velfærdssamfund er et andet eksempel på succesfuld styring af ressourcerne, så der investeres i fremtiden.

    Økonomisk set bør vi tage ved lære af alle historiske og nutidige erfaringer med at ændre de komplekse systemer, samfund er.

    Jeg har fundet et interessant indlæg fra overvismand Peter Birch Sørensen, hvor han redegør for de uheldige virkninger af ufinansierede skattelettelser i USA fra Reagan og frem. Vel er USA ikke Danmark, men man kan bestemt lære af virkingen af en bestemt politik, hvor man dog også skal prøve at inddrage, at forudsætningerne er forskellige. USA er et meget godt billede på, hvad der vil ske, hvis man lader markedet være herre og ikke tjener.

    Link til Peter Birch Sørensens artikel:
    http://www.econ.ku.dk/pbs/diversefiler/Amerikansketilstande.doc

  36. Stephan E

    Det danske samfund VAR måske engang rimeligt til at styre ressourcerne, men er det ikke mere – nu bruger man tiden på at forsøge at detailstyre borgerne og de offentligt ansatte i stedet for. Det gjaldt både den borgerlige og den socialdemokratiske regering før den.

    Danmark er som et system pint op i et centraliseret hjørne der længe har skreget efter frihed til at tilpasse sig til de faktiske behov. Så længe man bliver ved med at centralisere skaber man stadigt større afstand mellem behov og virkelighed.

    Og diskussionen bliver efter min mening totalt handlingslammet af disse halv-religiøse ideologiske snakken-ved-siden-af-hinanden.

    Omkring Peter Birch notat, så er der for mange ideologiske sammenbladinger. Skattelettelser og store millitærudgiver giver underskud – det kan vel ikke undre? Men kan man deraf konkludere noget om de dynamiske effekter ved det danske skatteniveau?

    Samtidig har hans forudsætninger netop indfundet sig. Lav-konjunkturen er nu en realitet og besparelserne i den offentlige sektor kunne mere end finansieres ved at kundeorientere den offentlige sektor.

  37. Jette Jakobsen

    Min ideologi er jo at alle mennesker kan noget, og sammen kan vi meget. Vi skal bare fortælle hinanden, hvad det er vi ønsker. Ikke pakke det ind i fine ord og lange forklaringer. Det værste vi kan få er et nej, eller ingen hjælp. Så skal vi føre nogle af de gode tanker ud i livet, som findes i alle mennesker…ikke kun tænke dem, så ved de andre jo ingenting og kan ikke hjælpe.
    Jeg har en god oplevelse, ja egentlig har jeg mange, men her kommer en.
    Musik er godt for mennesker, og især mennesker som ikke kan bevæge sig så meget omkring mere ( det kan nemt få dem til at bevæge sig lidt, både i krop og sind).
    Alle vore ældre mennesker manglede et musik anlæg i fællesopholdet. Nu kunne jeg jo begynde at søge kommune m.m. det tager bare så lang tid, og en masse skriveri frem og tilbage. Måske mener jeg heller ikke det er en kommunal opgave…vi kan jo selv. Der var jo masser der havde et musik anlæg stående, en kunne sætte det til, og de ældre begyndte at komme med deres musik. Nu kan vi til stor fornøjelse spille LP plader, og de små plader, samt kasettebånd på “vores” musikanlæg og ikke kommunens. Vi har også “pynteting og nips” fra private hjem, al det der ellers ville være gemt i skuffer og skabe…eller smidt på genbrug. Det er en fornøjelse at høre et gammelt menneske fortælle om lige netop det maleri, som har hængt i hendes dagligstue.
    Tænk hvad kommuner bruger på inventar og kunst, og så findes det i store mængder. Endda noget mennesker sætter pris på og forstår.

  38. Helle Munch Oldefar

    Vedr. topskat, så ser man jo hele tiden i diverse Penge & Økonomi blade ‘Tips til hvordan du undgår topskatten’, så jeg tror næppe, den kan være så stort et problem at få afskaffet rent provenumæssigt :-)

  39. Stephan E

    Pas på, Jette.

    Det er jo en liberal tankegang som vil få hele venstrefløjen og fagforeningerne til at kaste sig over dig.

    Man kan sårme ikke have at nogen kan få mere end andre. Nej, nej. Det skal behørigt gå via ministeriet så man sikrer at alle får det samme og ligner hinanden mest muligt. Så pyt med at det bliver mindste fællesnævner og vi reelt lever af vores forskelligheder.

  40. Jette Jakobsen

    @Stephan.
    Det er derfor jeg ikke kan være med i partipolitik, jeg kan ikke blive indenfor rammerne. Jeg har mine egne rammer, og de er vist lidt blandet. Set med politiske øjne. Jeg gider ikke ligge energi et sted, hvor jeg hele tiden får at vide havd jeg skal mene. Vil have lov at bruge sund fornuft og et bredt menneskesyn..endelig at hjælpe dem , der ikke kan selv, af 1000 menneskelige grunde.

  41. Susanne Nielsen

    Ja, ja – drille, drille. Tror nu, at Jettes løsning opleves som rigtig fin -så rigide er er “vi” heller ikke, men det er nødvendigt at være påpasselige i “det offentlige”, har jeg opdaget (kommer fra det private selv). Betaler du for meget selv i timer/materialer osv. – ja, så sættes forventningsnormen der og det er altså hårdt at arbejde 50-60 om ugen for 37-timers løn – overtid er det jo ikke – du løser bare opgaven!

  42. Jette Jakobsen

    Tak Susanne, jeg blev nu ikke så bange, for jeg har lavet ligende ting mange gange, i rigtig mange år. Det er rigtig nok hvad du skriver om tiden og materialer, men vi har nogle rigtig gode “pårørende”, de giver gerne en hånd eller ting med. Det værste er nogle kollegaer, som siger og mener ” at du gider”, det er ikke så nemt at høre, men det har jeg også lært at overhøre…sådan da.

  43. Stephan E

    @ Susanne

    Problemet er ikke om Jette vil gøre indsatsen og om det skaber “forventninger”, men at kunden ikke kan belønne hende og den lokale enhed fordi det styres centralt fra.

    Hvis Jettes funktion fungerer bedre end andre steder så burde det jo også afspejler sig i hendes løn og jobtilfredshed, samtidig med at funktionen vokser og får bedre økonomi til at udvide (der kommer flere “kunder” til og på et tidspunkt fører det til investeringer i udvidelser).

  44. Jette Jakobsen

    Det er rigtig nok, jeg får ikke belønning i løn, men i arbejdsglæde. Det kan jeg godt nok ikke betale husleje med…sådan er det vist med offenlige ansatte. Jeg har jo prøvet at være privat ansat, og vil ikke lege købmand med omsorg og pleje for andre mennesker. Det har jeg vist fortalt mange gange. Det er sjovt nok…mange af dem der har været privat ansat, søger “ved os” nu. Der er nemlig ikke så mange penge til privat ansatte mere. Pengene kommer jo fra samme sted. Den fælles kasse, den vi alle betaler skat til. Nu lukker mange af de private firmaer ned, der er ikke fortjeneste og arbejde nok. Det er fordi kommunerne ikke må bruge så mange penge på private…for de er der ikke.

  45. Susanne Nielsen

    Ja – teoretisk set er det sådan, det hænger sammen, men det gælder bare ikke i det offentlige. Det er en svært håndterbar størrelse – vi kunne give “markedet” frit, men der er taberne så også til at få øje på lynhurtigt og de koster så bare på en anden konto – og formentligt meget mere! Vi kan centralstyre – så er alle garanteret den samme ydelse – det bliver bare nemt mindste fællesmål!
    Jeg er i undervisningsverdenen og her kan det være et reelt problem at “være for god” og levere gratisarbejde. Det tiltrækker “kunder”, men af den tunge slags, som håber på, at også deres barn kan “reddes” af de engagerede folk på x-skolen. De er bare så “omkostningstunge”, at kollegaer vånder sig, kommunen og ledelsen fortvivler og du har fået rigtigt meget at se til fra en gruppe, der ikke kan “betale”. Sådan er det også i det offentlige – vi har jo ansvaret for alle!

  46. Stephan E

    Suanne, Jette

    Det er PRÆCIS derfor at det offentlige skal laves om for at bevare velfærden.

    Strukturen – IKKE den enkelte ansatte – spilder skattekroner og sænker kvaliteten – vi kan ikke bare blive ved med opkræve mere i skat.

  47. Stephan E

    Susanne.

    Jeg har ikke sagt at man efterlader nogen i egen sø. Du taler her om privatisering (dvs. med skrækken at de rige springer over i køen). Jeg taler om at lade borgerne disponere mere selv over de skattepenge som vi får for lidt for.

  48. Helle Munch Oldefar

    @ Stephan: På in arbejdsplads er der lige skiftet lysstofrør ud. I to af kasserne viste det sig, at de slet ikke virkede, men samtidig var det godt, fordi brugerne ved skærmene hellere ville undvære lidt lys der.
    Men…. ve mig, om de 4 nye lysstofrør bliver taget ud for at blive brugt andet steds!!!! nej, de får lov at blive i til en anden om føje tid undrer sig og bestiller teknikere til at skifte – de helt ubrugte rør – igen!
    Jeg tror nu, at det mange gange er det samme i de (andre) store virksomheder.

  49. Stephan E

    Pointen?

    Du kan have ineffektiviteter og halvstive regler overalt.

    Forskellen er at i en privat virksomhed får det ikke lov til at forblive sådan, mens et offentligt system mangler mekanismer til at rette op.

    Min pointe er ikke at offentligt er dårlig og privat er godt, men at den offentlige struktur ikke fungerer fordi indflydelsen ikke følger behovet.

  50. Helle Munch Oldefar

    Det er ikke bare det, men hvis man forsøger at rette op i det offentlige, så blver det betragtet som ‘pissen i egen rede’ – det er et selvrefererende system, der er svært at rette op på.

  51. Stephan E

    Exactly – man bygger systemer for systemets skyld. Ikke af hensyn til borgerne og i en form der virker destabiliserende og samfundsundergravende.

    Igen, min pointen er ikke at staten per definition er “ond” eller “dårlig”, men at den nuværende struktur er selvdestruktiv fordi man sætter borgerne sidst og centraladministrationens egenintereser i magt, kontrol og prestige først.

    Finansministeriet SPILDER skatteborgernes penge og det bliver exponentielt værre år for år.

  52. Per Feldvoss Olsen

    @Lars,
    Jeg mener at idealer bliver til noget bras hvis man ikke omgås dem med lempe. I praksis fører dette til en holdning, som siger at du som leder er ‘forpligtiget’ og ansvarlig for at beskytte dine medarbejdere i mod idealernes konsekvenser.

    Et eksempel fra politik kunne være at Birthe Røn i disse dage kan angribes helt frit og uhæmmet – dette skyldes jo ikke mindst at der er begået en masse fejl i hendes ministerium. Hun må altså – som leder – forsvare sine medarbejdere og selv stå frem som skyde skive. Her burde hendes leder træde til, og vise ansvar – og forklare rent at dette omhandler en ‘umulig sag’ som Hun ikke kan gøres personligt ansvarlig for. Alternativet er at Birthes karakter, person og optræden – fx den meget pinlige optræden i går i Jersild – står for skud.

    På samme måde mener jeg at man som leder principielt forpligtiget til at vejlede sine medarbejdere i forhold hvor de påtager sig formeget ansvar, når de personligt forsøger at leve op til idealerne eller når de pålægger andre idealer eller ansvar som er urimelige – eller er du uenig i dette?
    Vh Per

  53. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Per Feldvoss Olsen

    Jeg tror, du har misforstået Birthe Røn Hornbechs position som minister.

    Uden at jeg skal gøre mig til juridisk ekspert, så ved jeg dog, at ifølge ministeransvarlighedsloven bærer hun det fulde politiske ansvar og er den øverste forvaltningschef og som sådan øverste ansvarlige for den samlede administration herunder, i dette tilfælde, udlændingeservice.

    Derfor er ministeren også, til enhver tid, personlig ansvarlig også for de fejl der begåes i ministeriet af hendes embedsmænd.

    Bortset fra statsministeren har hun ingen chef over sig og da hun har fuld opbakning hos ham, er det hende som må stå for skud i den offentlige debat og overfor poltiske modstandere.

  54. Per Feldvoss Olsen

    @Jørgen
    Det gør jo sjovt nok mit eksempel lidt mere relevant – et er hvad loven siger, noget andet er hvad lederen gør. For mig at se udviser Birthe sandt lederskab, ved at påtage sig et ansvar ud over det som man med rimelighed kan forlange (hvorved hun desværre fremstår lettere latterlig), men samtidigt burde hendes Leder vel ‘gå udover loves krav’(!) og tage et medansvar?

    Min pointe er igen at dette ikke kan ske i politik – fordi en sådan ansvarlighed ikke ville blive belønnet. Altså er idealet “noget bras” – og Birthe eller Lars ville begge blive ofre i den situation….. Lars’ tur kommer også en dag hvis han går videre med politikken.

    Hvad værre er at mange virksomheder på samme måde er blevet mere politisk og idealbaserede. Og dermed kan aktørerne (ledere og medarbejdere) også have i samme suppedas. Fidusen er at man relativt let kan afsløre disse mekanismer – ganske enkelt ved at opdage hvordan en organisation arbejder med idealer og værdier.

    Altså – hvis du vil arbejde i en upolitisk organisation kan du spørge ind til hvordan virksomheden arbejder med disse emner.
    Vh Per

  55. Stephan E

    @ Per

    Jeg kan ikke følge din pointe. Jeg synes, du glemmer at sondre mellem et politisk problem (forsøget på at gennemføre en politik som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen) og et “forretningsproblem” som udtrykker inoptimal eller desideret misbrug af skattemidler eller manglende overholdelse af lovgivning.

    Det er ikke op til en mellemleder i et ministerium at overrule ministeren. Det ville være illoyalt medmindre det netop er udtryk for at man IKKE har efterlevet loven eller ministerens udmeldinger.

  56. Lars Kolind

    Jeg glæder mig denne søndag morgen over at så mange stadig gider at diskutere ideologi frem for renovering af skoletoiletter og rensning af Jellingestenen. Bliv ved!

  57. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan,
    Vi kan godt det på den måde – jeg har ikke en færdig løsning for Birthe, hvis der er tale om at udlændinge”service” har misinformeret ‘er’ det jo Birthes problem.
    Hvilket så gør at situationen bliver virklig pinlig – med reference til at hun siger “Det må vi gøre bedre” – hvad vi gør fremover er jo ganske irrelevant for de folk, som allerede har brugt tid og penge på at flytte mellem DK og SE.

    Men dette ænder heller ikke ved at den politiske konstruktion ‘sætter’ aktørerne (herunder Ministre og embedsmænd) i en uheldige/umulig situation. Det er et system hvor man tydeligvis har MEGET svært ved at opdage, erkende/indrømme eller rette fejl – og på den måde er det et forældet system.

    Ansvar er et rimelige uhåndterligt begreb, fordi det handler om hvordan det bør være, hvordan det kan være og hvordan det har været – hvis man prøver at sådanne værdier udrede i ét har det ikke så let.

    Trådens pointe er måske at der er et ansvar som man bliver pålagt – og så er der det ansvar som man påtager sig. Det ansvar man bliver pålagt har en bagudskuende reference til et ideal – men det ansvar man påtager sig er fremadrettet. Man kan dog også vælge at fralægge sig et ansvar, ved at henvise til at andre er blevet det pålagt …. og det er så det som nogle af Birthes minister kollegaer gør? For mig at se siger det således alligevel noget ganske positivt om Birthe at hun påtager sig et ansvar for en relativt urimeligt opgave – hun kunne jo helt legitimt vælge opgive sagn, som på forhånd syner som tabt.

    Endeligt er det for mig et mysterium at lovgiveren også fortolker udførelsen – det er vel ‘ikke’ tredeling af magten? Hvis der skulle være et klart minister ansvar her kunne man påpege at den danske lov endnu ikke stemmer overens med EU loven – hvilket kunne peger på at både EU loven og den Danske lov er umulig at fortolke.
    Vh Per

  58. Stephan E

    Nu er der vel ingen som er i tvivl om at vi er ude i en fortolkningskonflikt mellem en lovs “rettighed” og en real-politisk ønsket begrænsning heraf?

    Selvfølgelig skal ministeren og ministeriet fortolke loven i udførelsen – men de står til ansvar for domstolene, hvilket Ninn-Hansen kan fortælle om og Birthe kan ende med at blive hængt på.

    Vi har flere problemer her
    a) Danmarks et-kammer system hasteindfører dårlige og uigennemtænkte love på stribe.
    b) Der er ingen forfatningsdomstol som af sig selv tager lovkonflikter op.
    c) Danmark er ekstremt svag på civil liberties siden – alle sådanne instancer er styret via budgetterne.
    d) Tilsynsmyndighederne svigter deres demokratiske ansvar overfor borgerne i loylalitet overfor det øvrige administrative system.
    e) Der er ikke en tradition for at sikre lovens bogstav er klar fordi man antager at man kan “stole” på staten.
    f) Embedsmandssystemet politiserer i fravær af politisk ledelse (gælder i udpræget grad på it-siden)
    g) Det politiske system har ldit svært ved at respektere de princippielle grænser (gælder f.eks. udlændinge)

    Vi kan så diskutere om kontrol-Danmark skal henføres til f) eller g). Personligt er det min opfattelse er udviklingen i retningen af embeds-mandsuddannede karrierepolitikere gør det svært at se forskel. Ingen af disse kan i praksis siges at repræsentere borgerne.

    Hvad værre er – nu er denne “stole på” død og vi står overfor det helt grundliggende problem at vi har elendig og sjusket lovgivning, nærmest systematisk misbrug af den demokratiske legitimsering af magten og embedsmandsystemet misbruger Platons “Gyldne myte” som en “Gylden løgn” om at de år så neutrale både over for sig selv og andre.

    Så der er lidt at arbejde på.
    Måske skulle man overveje at indføre det amerikanske princip om at alle administrative topposter udskfites af den nye adminsitration !? Jeg siger overveje fordi jeg er absolut ikke overbevist om at det er en god ide fordi man mister kontinuitet.

    Men hvis valget står mellem et embedsmandsystem som politisere og spilder borgernes penge og underminerer rettighederne på den ene side og på den anden side at sætte også dette politiske lag “på valg” – så er det værd at overveje om det faktisk er nødvendigt.

  59. Joseph Vissarionovich

    “Men hvis valget står mellem et embedsmandsystem som politisere og spilder borgernes penge og underminerer rettighederne på den ene side og på den anden side at sætte også dette politiske lag “på valg” – så er det værd at overveje om det faktisk er nødvendigt”
    Gør valget da det ?
    ROFLMAO

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.