Vækst i krisetider – arbejde

Der er ingen let løsning på krisen. Intet “quick fix” der giver hurtig gevinst. For kernen i krisen er at værdier på jord, huse og virksomheder er pustet alt for højt op. Samtidig har det været for let at låne penge til en alt for lav rente med en rusten cykel eller et brugt buskort som sikkerhed.

Vejen ud af krisen er ikke større forbrug, men derimod mere arbejde. Ikke nødvendigvis flere arbejdstimer, men mere af det arbejde der skaber værdi i samfundet: større produktion af varer der er brug for, tjenesteydelser der dækker reelle behov og offentlig service der skaber værdi. Mindre produktion af usunde, forurenende og dårlige produkter, mindre ligegyldig underholdning og mindre bureaukrati og offentlig barnepigeregulering.

Derfor er det i orden at virksomhederne er forsigtige og tilbageholdende når det drejer sig om nye, ambitiøse satsninger, herunder nye forkromede domiciler i stål og glas. Der kan gøres rigtig meget for bedre samarbejde, bedre trivsel og større innovation i de bygninger, vi allerede har. Resultatet af det bliver at virksomhederne i højere grad vil blive finansieret af egenkapital frem for lån. Det er bestemt ingen skade til.

Hvis krisen får os til at tænke os lidt bedre om inden vi låner penge til at købe nyt, vil den få en rigtig positiv effekt på langt sigt. Og de banker der driver en sund forretning, skal nok klare sig.

24 kommentarer til “Vækst i krisetider – arbejde”

  1. Anne Mette Holstein

    Hørt!

  2. Frank Calberg

    Du skriver bl.a. ovenfor “større produktion af varer, der er brug for”.

    Må jeg i denne sammenhæng foreslå, at du i næste blog posting beder deltagerne her på bloggen om at bidrage med svar på følgende spørgsmål:

    Hvilke varer er der brug for?

    Umiddelbart vil jeg tro, at det kunne blive ret interessant. Hvad mener I andre?

  3. Birgitte Holm

    Jeg kommer til at tænke på folks forventninger til vores system – er barnepigeregulering lig med velfærd? Hvad er velfærd?

  4. Jette Jakobsen

    Velfærd, er at leve i et samfund..hvor vi har råd og lyst til at tage hånd om dem, der ikke selv kan. I ved nok, den med de brede skuldre.
    Det betyder ikke at vi skal være barnepige, for det kan blive for meget. Der er helt sikkert mange meninger om velfærd, men det er ikke fladskærme og ferielejligheder i syden.Nu skal jeg på arbejde, og det er sikkert godt, for jeg kunne skrive længe om velfærd og blande lidt social arv, ind i det. Den har vi nemlig ikke brudt endnu.

  5. Per Feldvoss Olsen

    Hvordan kan man – som leder – tænke et arbejdsberedskab:
    Måske skal vi også tænke “arbejde” og vækst bredere end i dag – på grænsen til borgerløn?

    Hvis fx de frivillige organisationer tænker sig om kunne de “profiterer” på krisen ved at tilbyde sig når arbejdsløsheden stiger. Hvis virksomhederne spiller med kan de fx i de gode tider købe sig til arbejde til udførelse i dårlige! Dette ville løse mange problemer – ikke mindst kan den gode leder bede sine medarbejdere om at udpege hvor de ville ønske at arbejde hvis ikke hos firmaet….? Således kunne man skabe en positiv krisesynergi …. ?? Alene processen med overvejelsen: “hvilken frivillig organisation vil få mest ud af mig?” – bliver en del af beredskabet.

    Et afledet “liberalt projekt” ville være at de frivillige må “differentiere sig” hvis de skal tiltrække sig denne opmærksomhed. Herved kunne bredden i det frivillige arbejde afspejle de ønsker som befolkningen har – og dette kunne bruges som indikatorer for såvel investorer som staten. En profesionalisering kunne direkte betyde at Lars medarbejdere fik orlov frem for fyring – og om muligt kunne det betyde at pågældende kunne drive sit frivillige arbejde fra arbejdspladsen. Herved sikre virksomheden sig bl.a. at arbejdskraften er up to date, og dyre penge til rekruttering og uddannelse kan spares. En virksomhed kan altså betale medarbejdere for at være til rådighed på forskellige pladser til forskellig tid – CSR anyone?

    Vh Per – Der tager kun 5 minutter at tænke i Fakta!

  6. Lars Kolind

    Jeg ved godt at det er svært af afgrænse nødvendige varer fra unødvendige og jeg er så meget liberal, at jeg tror at borgere og forbrugere er bedst til at vælge selv. Men alligevel: Tænk på begrebet mening, som jeg har beskrevet i Kolindkuren (tryk på kategorien “mening” i næste spalte). En virksomhed har mening, hvis den løser en samfundsopgave bedre og anderledes and andre gør. Det er sådanne virksomheder og deres produkter, vi skal have mere af.

  7. Per Feldvoss Olsen

    Fem min til en lille spinnoff – kode ord CSR-partnerskaber: Lokalt – på kommune eller by plan – kan virksomhedderne gå sammen om at berige området. Det vil sige at man kan gå samme om projekter som skal løses i krisetider. Det vil sige at man på forhånd kan “projekterer og bemande” de opgaver som man kan løse med lokal arbejdskraft. Overflødige medarbejdere kan således træde til og løse disse opgaver, for midler som er offentlig eller opsparet i de gode tider. Eksempelvis kan medarbejderne selv lave en “time-bank”, så mange %timer vil jeg arbejde gratis for dette projekt, og virksomhederne kan supplere med yderligere %er – på samme måde som vi gør med firmapension.

    Jeg tænker at man også kan skabe partnerskaber mellem de der er i arbejde og de der ikke er – kan man fx dele en time-bank, således at A som er i arbejde godkender at B arbejder for hans timer? Hvilke posetive sociale implikationer kan dette give og hvordan styrker vi dem…..
    Vh Per

  8. Helle Munch Oldefar

    Som Jette skriver, så skal vi have RÅD TIL velfærd – og det kræver arbejde!
    Mange – også velbjergede (bare se hvordan de hyler under den nuværende krise) – mener, at staten skal tørre op efter dem, når de mister lidt penge, fordi de selv har valgt at investere dem i meget billige flybilletter eller aktier. Det er bare ikke velfærd, men forkælelse.

  9. Jacob Weisberg

    http://www.slate.com/id/2202489/

  10. Anni Løndal de Lichtenberg

    Meningsfuldhed

    Tænk, hvis alle sagde: jeg vil kun arbejde for en virksomhed, der producerer samfundsgavnlige produkter, så ville vi få flyttet en masse gode hoveder og gode hænder over på det der giver værdi for samfundet og få fjernet en masse af det, som skader samfundet nu og på sigt.

    Jeg har før haft disse tanker, men de ploppede op igen her fornylig, hvor den stod på indkøb af cykellygter. Nu er jeg en af dem, der cykler mange kilometer og regnvejr er ingen hindring.

    Ved du hvad? De første 2 cykellygter jeg købte, var ikke regntætte! Altså kørte vi hjem uden lys.

    De der producerer sådan noget bras – og den ene var ikke billig – har et meningsløst arbejde, som skader samfundet. Våde batterier duer nemlig heller ikke igen.

    Faktisk tror jeg der er hænder nok, hvis alle kun arbejdede med meningsfulde produkter …

    Nå, det var bare lige en tanke.

  11. Frank Calberg

    Til Anni: Med reference til din kommentar ovenfor vil jeg spørge dig, om du kan nævne produkter, som du mener skader samfundet nu og på sigt.

  12. Stephan E

    Lars: Helt enig.

    Velstand er baseret på produktion målt ved den værdi som ANDRE er villige til at vurdere produktionen til (ikke efter hvad den har kostet at producere). Velfærd er så den skabte forbrugemulighed efter tvungen (staten) eller frivillig (f.eks. familien osv.) omfordeling.

    Man kan ikke skabe hverken velstand eller velfærd ved at staten bruger noget som den ikke producerer eller på anden måde skvævvrider markedsfunktionerne. Kun produktion og herunder arbejde kan løse det problem.

    Frank: Spørgsmålet er meningsløst.
    Der er behov for de varer som andre efterspørger og er villige til at bytte deres arbejdskraft og forbrugsmulighed for i fri handel. Alt andet er ressourcespild.

    Det er næppe forkert at sige at i Danmark er den mest manglende “vare” en sundere efterspørgsmekanisme fordi teknokraterne i ministerne har sat den ud af funktion via tvang og misbrug af statens magtmonopol.

    Per: Dette ville ske helt af sig selv hvis vi havde fri løndannelse fordi ledig arbejdskraft altid ville kunne finde noget at lave selvom den skabte værdi er mindre end han ønsker.

    Problemet er at mange mennesker ikke kan skabe tilstrækkelig værdi for andre i forhold til den levestandard, de ønsker.

    Her sætter vi som samfund en “bund” under levestandarden via bistandshjælp og anden omfordeling i form af skattebetalte services. Hvis dette niveau bliver så højt at mennesker ikke udntyter deres muligheder for at hjælpe andre, men reelt blot er tilfredse med at andre forsøger dem, så har vi skabt et system der destabiliseres hvis flere blot udnytter andres arbejde.

    Vores velstand bygger på den stræben efter at forbedre levevilkårene som motiverer den enkelte til at samarbejde bedst muligt (med andre og dem som tager risiko etc.) for at maksimere den værdiskabelse, vedkommende kan gøre for andre – for til gengæld selv at kunne optimere egne værdier inkl. familie, ulønnet socialt arbejde og de bredere sociale netværk.

    Pointen er at du skal passe på med at gøre det til beskæftigelsesterapi. En mekanisme som støtter at folk uden “normalt lønnet” arbejde stadig bidrager skal stadigt vurderes efter som det skaber værdi for andre.

    Hvis folk ikke ønsker at bruge forbrugsmulighed på at feje gader er det måske fordi behovet for at styrke deres børns uddannelse eller sikre vilkårene for deres gamle bedstemor opleves som større. Så bør de – som ellers kunne feje gader – frivilligt flyttes til at passe gamle eller aflaste dem som kan undervise. Hvis de ikke ønsker det job så må de opkvalificere sig til at kunne få et bedre.

  13. Jacob Weisberg

    The worst thing you can say about libertarians is that they are intellectually immature, frozen in the worldview many of them absorbed from reading Ayn Rand novels in high school. Like other ideologues, libertarians react to the world’s failing to conform to their model by asking where the world went wrong. Their heroic view of capitalism makes it difficult for them to accept that markets can be irrational, misunderstand risk, and misallocate resources or that financial systems without vigorous government oversight and the capacity for pragmatic intervention constitute a recipe for disaster. They are bankrupt, and this time, there will be no bailout.

  14. Helle Munch Oldefar

    @ Anni: Hvor må det være dejligt at kunne sidde på sin høje hest og pege fingre ad andres arbejde!
    Hvad berettiger dig til at sige, at de “har et meningsløst arbejde, som skader samfundet”?
    Stig ned fra jernhesten og hav lidt respekt for andres måde at få en indkomst på. God weekend i dette flotte vejr :-)

  15. Claus Christensen

    Et vist mål af offentlig styring er nødvendig for at sikre en vis minimum-kvalitet for cykellygter og meget andet. Vi må finde en rimelig grænse imellem den ineffektive planøkonomi og et vis styring af ressourceforbruget. Liberalismen og den fri konkurrence er en udmærket tjener og kan udnyttes til at sikre, at ressourceanvendelsen optimeres indenfor fastlagte rammer – som f.eks. krav om at cykellygter skal være vandtætte.

  16. Susanne Nielsen

    @Stefan E -” Der er behov for de varer som andre efterspørger og er villige til at bytte deres arbejdskraft og forbrugsmulighed for i fri handel” – o.k – er alle behov legitime? – hvorfor eksisterer markedsføring i stor stil?

  17. Frank Calberg

    Til Claus: Kunne øget feedback fra kunderne, f.eks. gennem anvendelse af Web 2.0, ikke reducere behovet for offentlig styring, således at markedet i stigende krav regulerer sig selv?

    I eksemplet med cykellygterne kunne man forestille sig, at kunden giver feedback om, at der en fejl. Det ville hjælpe produktudvikleren til at gøre produktet bedre. Kunden bliver således også en slags partner, der reagerer / involverer sig / tager et delansvar for, at produkterne bliver bedre. Nogle kunder har måske sågar viden om, hvordan produktet kan blive bedre, hvilket i forbindelse med kundefeedback fører til, at produktudvikleren lærer noget mere / bliver endnu dygtigere – til glæde også for andre der fremover køber produkterne.

    Således kunne vi – ved at alle gør en lidt større indsats – kontinuerligt hjælpe hinanden med løbende at blive bedre.

    Let’s go. Fortsat god dag til jer alle.

  18. Stephan E

    @ Susanne:
    “Er alle behov legitime?” – hvad mener du med “legitime”?

    Det er ikke legitimt, hvis jeg synes det er fedt at slå dig eller stjæle fra dig. Måske at jeg permanent ødelægger en ressource som andre har glæde af – e.g. en historisk genstand eller en unik/stærkt mangelramt element i naturen. såsom at skyde den sidste Panda for min fornøjelses skyld. Nogen har sådanne behov og det er ikke “legitimt” i et retssamfund.

    Tilsvarende er det heller ikke legitimt når embedsfolk misbruger statsmagten i eget behov for magt og prestige.

    Men bortset derfra – hvis jeg ønsker at bytte min arbejdskraft med en given vare eller service, hvad skulle så gøre det ilegitimt?

    “Hvorfor eksisterer markedsføring i stor stil”? Teoretisk for at reducere mismatch mellem din erkendelse af behov og af mulige måder at dække behovet på. Men selvfølgelig prøver udbyderne at få dig til at købe mere.

    Hænger spørgsmålet sammen med f.eks. børnereklamer?

    Markedet fungerer ikke bedre end du evner at udtrykke dine behov i ord og styre dine handlinger. Og staten heller ikke. Forskellen er bare at markedet reagerer selv på små behovsændringer.

    @ Claus:
    Jeg taler ikke for laisez-faire i betydning staten skal holde sig helt fra at sætte rammer for menneskers handling og adfærd. Kun at staten oftere gør mere skade en gavn, dvs. man skal både være langt mere forsigtig med indgreb end man er i dag.

    Politikere burde lovgive meget mindre og meget klogere. Herunder fokusere på at sikre at kontrollen kommer så tæt på behovet som muligt – fremfor at fokusere på at styre og forværre.

  19. Claus Christensen

    @Frank og Stephan
    God idé Frank og jo, markedet kan sikkert godt regulere sig selv i høj grad. Den pågældende dyre og dårlige cykellygtefabrikant holder nok ikke længe.

    Men man kan presse producenterne til at tænke lidt mere langsigtet ved at stille krav om energieffektivitet og brug af miljøvenlige materialer en produktion der er mere arbejdsmiljøvenlig osv.. For på nogle områder vil jagten på fortjeneste presse virksomhederne til at vælge laveste fællesnævner. Her kan staten med fordel sætte minimumskrav og medvirke til, at landets virksomheder bliver mere konkurrencedygtige end virksomheder i lande, der sætter højdespringsstangen lavt.

  20. Helle Munch Oldefar

    For mange år siden oplevede jeg, at min datter ikke kunne tåle en bestemt ble. Jeg fortalte sundhedsplejersken og lægen det, men de havde ikke hørt det før, så jeg skrev om det til firmaet (et meget stort blefirma dengang). Jeg skrev, fordi jeg betragtede mig som partner, og hvis firmaet ikke solgte deres bleer mere, og ikke vidste hvorfor, så var det jo en katastrofe for dem.
    Jeg fik et meget sødt brev retur, hvori de takkede mig og ville sende prøver på deres andre bleer. Jeg modtog en kæmpe kasse, så jeg nærmest havde bleer til resten af tiden – jeg brugte nemlig primært stofbleer :-)
    Hvis man klager konstruktivt i stedet for at brokke sig, er det min erfaring, at det opfattes positivt fra firmaerne.

  21. Frank Calberg

    Super eksempel, Helle, på hvordan vi kan hjælpe hinanden til hele tiden at blive bedre. Er der andre, der har flere gode eksempler?

    By the way, Helle: Ved du, om blefirmaet har en blog, hvor kunder, sundhedsplejersker, læger og andre kan hjælpe virksomheden med at lave endnu bedre og billigere produkter og dermed skabe endnu mere værdi for kunderne?

  22. Stephan E

    @ Claus

    “jagten på fortjeneste presse virksomhederne til at vælge laveste fællesnævner”

    Problemet er ikke virksomhedernes ønske om profit, men kundernes manglende krav eller for lidt gennemsigtighed.

    Kunderne får hvad de vil betale for og vælge efter – kun derved kan virksomheden nå ønsket om overskud til at betale ejerne for deres risiko.

    Spørgsmålet om man politisk skal blande sig i markedsdannelsen er ikke simpelt. Markedet har behov for rammer og til tider er et mildt puf måske nødvendigt.

    Men problemet er at dette ofte misbruges af statsadministrationen til at forsøge at styre i stedet for at understøtte – så skaderne overstiger nytten.

    Der er ikke noget så farligt og samfundsdestruktivt som en emsig embedsmand der politisk promoverer overkill tiltag for at adressere en problemstilling, han ikke forstår.

  23. Helle Munch Oldefar

    @ Frank: Det var Mölnlycke – kan ike engang stave det mere – så jeg ved ike om det stadig findes – det var i 1982 :-) så det var længe før internettet.
    Men jeg er sikker på, at firmaerne normalt reagerer positivt på en sådan henvendelse, når de kan se, at den er ‘kærligt’ ment :-)

  24. Lars Kolind

    Jeg tror på at Internettet kan være et meget effektivt middel til at fremme produkter af god kvalitet og med høj værdi for kunderne. Når jeg køber elektronik på http://www.edbpriser.dk køber jeg kun hos leverandører med 4 eller 5 stjerner – også selvom deres varer er lidt dyrere!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.