Kolind Kuren

Talentfabrikken beskriver et system til udvikling af ledere som jeg tror mange kan lære af. Ideen er at være meget præcis med hvilken ledelsesopgave der er tale om (fx. førstelinje leder eller direktør) og så udvælge, træne og evaluere ledere systematisk på grundlag heraf med henblik på at gøre lederen bedre i jobbet og danne grundlag for at komme videre. Så enkelt og dog så sjældent i danske virksomheder.

Forfatterne Erik Kjær og Dion Sørensen har en meget bred erfaring, men bogen tager udgangspunkt i den måde de to har været med til at organisere lederudviklingen i SAXO Bank. Og det har de gjort godt, så godt at vi andre bestemt kan lære noget. Godt at erfaringerne nu stilles til rådighed for andre.

Nogle vil reagere mod den meget kontante ledelsesstil som banken er kendt for. Forbilledet er bl.a. Jack Welch i General Electric. Jeg arbejder på et andet grundlag, men alligevel kan jeg i høj grad lære af bogen. Den læser der bare tænker sig lidt om, vil opdage at bogens hovedlinje i høj grad også er relevant i virksomheder med en helt anden ledelsestradition.

460 kr for sådan en bog vil nogle nok synes er ganske meget. Men ærlig talt: Hvis den kan gøre din virksomhed til en lidt bedre talentfabrik, så er det jo en foræring! Bogen er udgivet på Børsens Forlag i november 2008.

Dagens avisartikler om skattereformen fik mig til at se tilbage på de sidste to år i dansk politik. Artiklernes budskab var helt enkelt at Skatteministeren ikke skal regne med at få væsentlige ændringer af skattesystemet igennem fordi Dansk Folkeparti vil blokere dem; især ønsker DF ikke at topskatten skal sættes ned.

Sådan bliver det formentlig, for V og K har giver DF vetoret i fire år. Hermed er også Skatteministeren kommet ind i gruppen af ministre der har lige så ringe indflydelse på dansk politik som Anders Samuelsen, nemlig nul indflydelse.

Jeg kritiserer ikke Dansk Folkeparti for det. De bruger mandaterne til at få indflydelse og det er det, de er valgt til. Men hvorfor er det blevet sådan at reformer stoppes på trods af at et stort flertal i Folketinget siger at de ønsker reformerne. Hvordan hænger det egentlig sammen med demokratiet?

Her forventer du nok at jeg kritiserer Statsministeren og regeringen. Det kunne jeg vel også godt, men egentlig har oppositionen, især Socialdemokratiet, også et stort medansvar. Regeringen er jo tvunget til at arbejde sammen med DF når der ikke er andre partier der vil tage ansvar. Så enkelt er det.

I princippet er der tre muligheder for at ændre det politiske billede.

1. At VK får flertal uden om DF. Jeg tvivler på at det betyder nogen væsentlig forandring, for VK vil kunne fortsætte med nøjagtig den politik de allerede fører. Medmindre altså at nogen går i gang med at ændre politikken indefra.
2. At S, SF og De Radikale får flertal. Det bliver et svært ægteskab, for selvom de tre partier på overfladen synes enige, så er den indre forskel så stor, at jeg tvivler på at ægteskabet holder længe.
3. At  de Radikale eller Liberal Alliance bliver styrket så meget at ingen blok kan danne regering uden dem. Det vil være en helt ny situation fordi den vil tvinge en evt. VK regering til at finde nye samarbejdspartnere. Tilsvarende vil en Socialdemokratisk ledet regering skulle arbejde sammen med reformpartier som LA og de Radikale.

Det er situation tre, jeg håber på. På trods af alle svaghederne har Danmark efter min mening haft godt af syv år med borgerlig regering, og i den aktuelle krise vil det være ideelt at fortsætte en periode mere. Men kun hvis en borgerlig regering gennemfører de reformer der er brug for; især de tiltag der vil få flere i arbejde og skabe mere velstand. Bæredygtig naturligvis.

Er der noget alternativ til Liberal Alliance?

PS for god ordens skyld: Jeg har pt. ikke nogen position i LA – er blot medlem.

Ti forslag til hvad jeg synes Danmark bør gøre nu - ikke bare for at overkomme krisen men for at danne grundlag for vækst, velstand og velfærd fremover:

1. Giv ansvaret tilbage til borgerne ved at afskaffe barnepigeregulering som fx.  indskydergaranti (300.000 kr eller som nu ubegrænset) og rejsegarantifond. Garantierne betyder at skatteyderne eller de gode virksomheder betaler for de dårlige.
2. Sænk skatten på den sidst tjente krone til under 50 %. Fjern top og mellemskat for at øge arbejdsudbuddet og undgå at de medarbejdere vi har allermest brug for, rejser til udlandet for at spare skat. Fjern fradragsmuligheder (flad skat) og reducer både den enkelte og samfundets ressourcespild på et millimeterretfærdigt skattesystem.
3. Gør det mere attraktivt at handle bæredygtigt og ansvarligt. Tilpas skatter og afgifter sådan at miljøomkostninger indregnes i priser på alle varer og tjenesteydelser, fx gennem roadpricing og grønne afgifter. Tilpas subsidier til fx vedvarende energi eller bæredygtig produktion sådan at tilskuddet afspejler den reelle nyttevirkning ved den pågældende energi eller produktionsform.
4. Fjern økonomiske tilskyndelser til at forlade arbejdsmarkedet. Indskrænk med en 5 års overgangsperiode efterløn til alene at gælde for personer der er nedslidte inden de har nået den sædvanlige pensionsalder. Tilpas skat, dagpenge og andre sociale ydelser så alle opnår mindst 20 % højere indkomst efter skat ved at gå fra ledighed eller sociale ydelser til job. Der er fortsat 100.000 mennesker i Danmark der ikke opnår nogen økonomisk gevinst ved at arbejde.
5. Understøt frivilligt arbejde inden for alle relevante områder. Fx frivilligt socialt arbejde, amatørsport, foreningsarbejde og udviklingsbistand. Herved øges samfundets sociale kapital,  vi sparer arbejdskraft og en række samfundsopgaver løses bedre og billigere.
6. Fravig regulering i situationer hvor berørte parter er enige, fx byggelinjer hvor naboer kan enes om at fravige disse eller arbejdstidsregler hvor medarbejdere og virksomhed kan enes om at fravige disse. Det giver plads for nyt initiativ.
7. Præmier værdiskabelse i offentlig virksomhed frem for proces, læg vægt på fx tilfredshed og helbredelsesgrad for sygehusets patienter frem for ventelister og patientrettigheder. Eller læsefærdigheder for skoleelever frem for antal dansktimer.
8. Gør det mere attraktivt for udlændinge at arbejde i Danmark, men stil større krav til de der kommer, fx ved at sænke skatten (også for danskere) og ved at hjælpe fremmede til at forstå hvordan det danske samfund fungerer samtidig med at vi stiller krav om at fremmede kan forsørge sig selv og deres familie og overholder landets love.
9. Lad de der kan skabe mest værdi for pengene, løse de offentlige opgaver, fx ved at lade offentlige penge følge borgeren (patienten, eleven, klienten) frem for institutionen og ved at udbyde offentlige opgaver i fri licitation på markedsvilkår.
10. Tilpas offentlig regulering og kontrol sådan at de der i mange år har opført sig ordentligt, reguleres og kontrolleres mindre, mens de der med mellemrum forbryder sig mod reglerne, reguleres og kontrolleres stærkere (sundhedsplejerske princippet).

Heldigvis er jeg ikke ansvarlig for noget politisk partis program, så jeg kan tillade mig at skrive hvad jeg vil.

Alle forslag ovenfor står til fri afbenyttelse.

Jeg medgiver at tallene i finanskrisen er så gigantiske at du og jeg kan føle at vi intet kan gøre. Men vi kan gøre noget. Her er fem forslag:

1. Få overblik over din risiko. Find ud af om du – formentlig uden at ane det - har investeret i noget af det “skidt” i form af finansielle produkter, der var med til at udløse krisen og gør op med dig selv om du skal tage tabet eller håbe på at det bliver bedre. Forestil dig hvad den “værst tænkelige” situation vil være, og forbered dig på den. Forhåbentlig har du ikke lånt penge til at investere for, men det kan være galt nok at aktierne i din kapitalpension måske kun er det halve værd.
2. Vær åben over for banken. Vent ikke til den dag du ikke kan betale renterne på lånet, men kontakt banken nu og aftal hvordan I i fællesskab kan løse problemet.
3. Tag tyren ved hornene. Hvis du har tabt eller har risiko for at tabe mange penge, så disponer som om du har tabt dem. Sæt dine udgifter ned og prøv at være kreativ om hvordan du alligevel kan have et godt liv selvom du måske ikke har slet så godt råd som du troede. Find de mange gratis glæder! Og mange af de udgifter som vi opfatter som selvfølgeligheder, kan i realiteten sagtens undværes.
4. Prøv at finde de muligheder som krisen kan skabe for dig. Massernes krise er individets mulighed. Hvis ejendomspriserne falder helt ned i helvede er det jo billigt at købe. Og hvis folk har færre penge end før kan du måske finde en måde at hjælpe dem på, så de får mere ud af de penge, de har.
5. Brug krisen som anledning til at ændre dit liv. Brug mere tid sammen med familie og venner. Lån en bog på biblioteket i stedet for at gå i biografen. Gå i skoven og tag cyklen på arbejde i stedet for at gå i fitness centret. Køb færre færdiglavede madvarer og oplev glæden ved gode danske friske råvarer der stadig kan fås til en fornuftig pris. Spis mindre kød og mere grønt. Der er masser af mulighed for at have en høj livskvalitet med et lavt forbrug.

Der er et “men”, nemlig at lavere forbrug umiddelbart forlænger krisen. Men et lavere forbrug og en større opsparing skaber varig velstand og dermed mindre risiko for at vi får en krise igen. Og så er det jo også godt for klimaet…

De fleste virksomheder er midt i arbejdet med budget 2009. Usikkerheden har aldrig været større. Her er fem råd til dig der sidder i budget op over begge ører:

1. Regn med lavere salg. Selvom det ser rimeligt ud i dag, er der stor risiko for at det er værre om en måned. Din branche er måske ikke direkte ramt af krisen, men de fleste vil blive påvirket indirekte.
2. Ryd ud i de dårlige vaner. Selv de mest veldrevne virksomheder oparbejder dårlige vaner over tid. Brug krisen som anledning til en grundig gennemgang af alle omkostninger, store og små, og lav forenklinger overalt hvor det er muligt.
3. Nice to have eller need to have. Mange omkostninger er egentlig ikke strengt nødvendige eller kan i det mindste udskydes. Benyt krisen som anledning.
4. Find mindst én ny forretningsmulighed som er opstået på grund af krisen. Måske et nyt behov som virksomheden kan dække, måske en ny variant af et eksisterende produkt, måske en ny kombination af produkt og service eller måske en anden måde at sætte prisen eller yde rabat på.
5. Involver medarbejdere og kolleger. Selvom din virksomhed måske ikke er alvorligt truet, er usikkerheden i hvert fald blevet større. Brug anledningen til at skabe større ejerskab om virksomheden og dens fremtid.

Hvis bare du kan finde én konkret forbedring inden for hvert af disse områder, er du kommet et stykke af vejen. Og så: Gå ikke i panik. Krisen er ikke ovre, men den vil heller ikke vare evigt. Gode, værdiskabende projekter skal ikke stoppes, men derimod gennemføres – og gerne på en måde så de hurtigt får effekt.

God arbejdslyst.

Nødvendig regulering er godt, men for megen regulering er skidt. Hverken minimalstat eller barnepigestat er svaret på krisen. Minimalstaten tror kun på individet, barnepigestaten mistror individet.

I krisen har vi mere end nogensinde brug for balancen mellem de to – en politisk linje der både er liberal og ansvarlig i sit grundsyn. Liberal ansvarlig og ansvarlig liberal.

Nogle vil sige at de to ikke kan forenes, men for mig er de hinandens forudsætninger. Jeg er liberal i mit grundsyn, men kun fordi vi har et samfund der kan regulere og sætte rammer for friheden. Havde vi ikke det, ville vi få en social ørken.

Jeg synes at vores store problem i det danske demokrati er at vi ikke rigtig har noget at vælge imellem. Selv det mest oplagte politiske problem, behovet for at skabe mere vækst ved at få flere i arbejde, står Folketinget handlingslammet over for. Lars Løkke vil egentlig gerne gøre noget ved det, men selv om han er finansminister har han præcis lige så lille indflydelse som Anders Samuelsen, nemlig nul. For flertallet er imod at ændre noget som helst og regeringen har ikke mod og mandshjerte til at tage en konfrontation og et valg på spørgsmålet. De kunne jo risikere at miste ministerbiler og ministerpension hvis de tabte.

Det skriger til himlen at de nuværende regler for efterløn og dagpengeregler længe har været ude af trit med den virkelighed vi har i dag. Men hvor skal jeg egentlig stemme, hvis jeg gerne vil have en reform? Og er der noget der er brug for i en krise, så er det at danskerne gør en ekstra indsats. Men den beskatter vi fortsat med 63 % på trods af at de fleste partier og næsten alle fagøkonomer har erkendt at det er en rigtig dårlig ide. Hvor skal jeg egentlig stemme, hvis jeg gerne vil gøre det mere attraktivt for danskerne at gøre en ekstra indsats?

Jeg kan heller ikke forstå det retfærdige i at mange mennesker de sidste ti år har tjent mere ved at eje en bolig end ved at gå på arbejde – og at fortjenesten er skattefri. (heldigvis har mange ikke nået at sælge boligen, så nu forsvinder friværdien) Hvor skal jeg stemme hvis jeg vil beskatte samfundsskabte spekulationsgevinster hårdere og beskatte arbejde lavere? Og hvor skal jeg stemme, hvis jeg synes at det er totalt uretfærdigt at de mennesker der var forsigtige og tog fastforrentede lån i deres huse, nu skal betale hjælpepakker til fordel for de der spekulerede i flekslån?

Jeg tror der er en kæmpe chance for et parti der er både ansvarligt og liberalt, og som vil være med til at løse opgaverne i stedet for at råbe fra sidelinjen.

Men findes det parti i dag?

Krisen har har været dyr – og den bliver meget dyrere endnu. Men den er også en mulighed. For pludselig forstår vi at der skal forandring til – og det kan på sigt blive en meget større gevinst.

Tag bæredygtighed, for eksempel. Alle kan i dag se at overforbruget af olie, gas og andre begrænsede ressourcer, er uholdbart, både på kort og langt sigt. Olie og gasrige stater med tvivlsomme regimer vælter sig i penge og opkøber kriseramte virksomheder i vores del af verden til spotpris, bl.a. på grund af krisen. Det er ikke sundt.

Derfor skal vi præmiere alle der handler, lever og arbejder bæredygtigt i langt højere grad end nu. Ikke for at få flere skattekroner i statskassen, men for at nå hurtigere frem til et bæredygtigt samfund.

Glem de store støttepakker til alskens højtprofilerede politiske prestigeprojekter betalt af skatteyderne. Brug det frie marked, men reguler det klogt. Sørg for at alle former for energi og andet ressourceforbrug kommer til at koste netop så meget at prisen også dækker “bivirkningerne”. Olie og gas skal pålægges større afgift fordi de bidrager til CO2 udslip og politisk ustabilitet. Vind og solenergi energi skal være attraktiv fordi den er CO2 neutral og varig, men prisen skal afspejle at det trækker ned at energien ikke altid produceres når vi har brug for den. Biomasse skal gøres endnu mere attraktiv fordi den er CO2 neutral og kan leveres nøjagtig når vi har brug for den.

Hvis vi fastsætter afgifterne på de forskellige energiformer klogt, vil virksomheder og forbrugere vælge den kombination af energiformer der er samfundsmæssigt bedst og derved bliver vi fri for politiske prestigeprojekter og forkerte prioriteringer.

Det samme gælder transport. Det skal koste det hvide ud af øjnene at køre alene i sin firhjulstrækker på motorvejen i myldretiden. Ikke bare fordi benzinen er dyr (se ovenfor), men også fordi bilen fylder, larmer og forurener i en grad der er komplet unødvendig. Men det skal stadig være tilladt at køre for dem der vil betale regningen, for vi skal undgå et forbuds samfund.

Hvad mener du?

Der er ingen let løsning på krisen. Intet “quick fix” der giver hurtig gevinst. For kernen i krisen er at værdier på jord, huse og virksomheder er pustet alt for højt op. Samtidig har det været for let at låne penge til en alt for lav rente med en rusten cykel eller et brugt buskort som sikkerhed.

Vejen ud af krisen er ikke større forbrug, men derimod mere arbejde. Ikke nødvendigvis flere arbejdstimer, men mere af det arbejde der skaber værdi i samfundet: større produktion af varer der er brug for, tjenesteydelser der dækker reelle behov og offentlig service der skaber værdi. Mindre produktion af usunde, forurenende og dårlige produkter, mindre ligegyldig underholdning og mindre bureaukrati og offentlig barnepigeregulering.

Derfor er det i orden at virksomhederne er forsigtige og tilbageholdende når det drejer sig om nye, ambitiøse satsninger, herunder nye forkromede domiciler i stål og glas. Der kan gøres rigtig meget for bedre samarbejde, bedre trivsel og større innovation i de bygninger, vi allerede har. Resultatet af det bliver at virksomhederne i højere grad vil blive finansieret af egenkapital frem for lån. Det er bestemt ingen skade til.

Hvis krisen får os til at tænke os lidt bedre om inden vi låner penge til at købe nyt, vil den få en rigtig positiv effekt på langt sigt. Og de banker der driver en sund forretning, skal nok klare sig.

Hvis der er tilstrækkelig mange vælgere der har handlet uansvarligt, er der helt sikkert et politisk flertal for at redde dem.

Tænk på indskydergarantien der netop er udvidet fra 300.000 kr. til uendeligt. Nu behøver bankkunder ikke mere at interessere sig for om de betror deres penge til uansvarligt ledede fup-banker ellet til ordentlige og solide banker der driver sund forretning. De gode betaler for de dårlige, og går det helt galt, betaler skatteyderne.

Den form for politik burde intet parti kunne gå ind for fordi den præmierer uansvarlighed. Men alligevel har vi den og vi får mere af den i de kommende år. Det kalder jeg populisme. For hvis der ingen indskudsgaranti er, skal bankkunderne til at tænke sig om. Tror de på den bank der tilbyder overrenter til alle der køber bankens egne aktier? Nogle vil sige at kunderne ikke kan overskue om en bank er solid eller fup. Det tror jeg er en grov undervurdering, både af kunder og banker. Mon ikke der ville opstå en webside, hvor folk med forstand på bankdrift, satte spotlight på de sorte får i branchen?

Det samme med Rejsegarantifonden. Her betaler de sunde og veldrevne bureauer for lykkeriddere der lokker rejsende til at købe billetter uden at have substans bagved. Og nu ønsker politikerne at rejsegarantiordningen skal udstrækkes til almindelige flybilletter fordi Sterling gik konkurs. Det er populisme. Alle der har gidet læse avis, har vidst at Sterling var på randen af kollaps. Tidligere var jeg glad for at flyve med Sterling, men det er længe siden jeg mistede tilliden og holdt op med at købe billetter. Det har nok været med til at vælte læsset, men det har de islandske ejere fuldt ud fortjent. Og hvis endelig et luftfartsselskab vil yde sine rejsende konkursgaranti, kan de jo bare tegne en forsikring på kommercielle vilkår i et forsikringsselskab. Så betaler selskabet selv regningen for sin uansvarlige ledelse.

Giv mennesker ansvar. Drop barnepigementaliteten.

Ledelsesbøgerne skal skrives om, står der i Børsen og de erhvervsledere der altid udtaler sig i avisen, er som sædvanlig enige: Væk med den bløde leder og ind med folk der kan styre omkostninger og rationalisere.

Jeg håber at mine konkurrenter følger det råd. Jeg håber at de vil læse de nye bøger om kriseledelse grundigt og at de vil gøre nøjagtig som der står: Fokus på det kortsigtede, på besparelser og på styring og kontrol. Nøjagtig som vores højt respekterede regering har gjort det de sidste syv år selvom der slet ikke har været krise. Tænk bare på kommunalreform, politireform og det kontrolregime der er ved at blive indført under navnet kvalitetsreform.

Jeg går en anden vej. Hvor andre vil styre strammere vil jeg give større frihed til den enkelte medarbejder. Hvor andre vil afskedige medarbejdere vil jeg engagere medarbejdere. Hvor andre vil stoppe innovation vil jeg øge den. Hvor andre vil være mere lukkede, vil jeg være mere åben.

Hvad vil du gøre?