Vækst i krisetider – innovation

Innovation

Når krisen kradser satser vi på det sikre. Væk med alle udviklingsprojekter der ikke giver pengene tilbage på højst to år. Back to basics, som erhvervsledere, aktieanalytikere og konsulenter kappes om at sige.

Det er perspektivløs ledelse. Hvis innovation kun er noget man har råd til i gode tider, så har man ikke forstået hvad innovation er.

Innovation er nemlig langt mere end langhårede højteknologiske udviklingsprojekter. Innovation er en holdning – en kultur der går ud på hver eneste dag at være åben over for nye muligheder. At lytte til kunder, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere og lade sig inspirere af dem.  At se ud over sin egen næsetip og lære af andre brancher som gør tingene på en helt anden måde. At se bredere, se højere og se længere frem. At eksperimentere og lære af erfaringerne.

Innovation kan læres – den er mere end bare inspiration. Fint at vi ikke har penge til at købe den konkurrent, vi længe har haft kig på, for så kan vi koncentrere os om selv at blive bedre. Vækst kan man købe sig til eller skabe selv – det sidste er både sjovere og mere holdbart på længere sigt.

Længe leve krisen – hvis altså den inspirerer til mere innovation!

Hvad mener du?

67 kommentarer til “Vækst i krisetider – innovation”

  1. Jette Jakobsen

    Innovation, er i mit univers..at finde på og føre det ud i livet. Ikke kun tale om det. Hvis man nu ikke lige har råd til den dyre løsning…hvad kan vi så finde på? Sådan har mennesker vist altid gjort, hvis man ikke lige havde råd til at købe sig fra alting.
    Jeg håber at det er rigtig opfattet, og glæder mig. For det er jo i lidt pressede situationer, at vi bliver gode til at finde på.

  2. Morten Thyme Rasmussen

    Hørt – Innovation handler om kultur.
    E
    tymologisk kan innovation føres tilbage til latin: at indføre noget nyt.

    Jeg ser behovet for innovation på samme måde som behovet for salg – det er nødvendigt for at overleve. Der tales idag meget om solution selling – at salg går igennem alle led som en cyklus at der kan sælges på alle tider og på alle niveauer og ikke kun i salgsafdelingen. På den måde bliver optikken på salg en kulturel ting alle kærer sig om. Det samme burde gælde innovation. Virksomhederne lukker jo heller ikke hele salgsafdelingen når det begynder at gå dårligt – der spændes måske ind men hvis vi slet ikke sælger så ……

    Det vigtigste er dog at huske på at innovationsdrivet skal være en kombination af push og pull. 1) støtter topledelsen det ikke kan det være nok så smart et buzz word og 2) er der ikke kompetencer i en organisation til at drive innovationsprocesser falder det hult til jorden.

  3. Frank Calberg

    Super indspark, Morten.

  4. Frank Calberg

    Her er et innovativt tiltag fra Schweiz vedr. geotermisk energi. Boringer starter i Zürich til foråret, har jeg læst.

    http://frankcalberg.blogspot.com/2008/10/part-of-zrich-perhaps-to-be-heated-from.html

  5. Jan Sjøstrand

    Super Jette
    Noget jeg har lagt mærke til, at at når der i det offentlige skal udvikles, forbedres, ændres etc, følger der ofte en bemærkning med om at der så må tilføres nye midler. Innovation handler vel specielt om hvad der kan innoveres med de midler man har. Hvad kan vi finde på af gode ting med det vi har at gøre godt med osv. Det er sgu så nemt at hæfte innovation og forandring op på flere økonomiske ressourcer.

    “Gurli og Gunnar” kommer jo på lørdag skat, så stik mig lige 4.000 – så skal du dælme se mig trylle i køkkenet.
    Den holder vist ikke, det handler mere om fantasi end om økonomiske ressourcer.

  6. Anni Lomborg

    Hurra – Ifølge ovenstående indlæg, har jeg alle dage været innovativ :-)

    Venlig hilsen
    Anni

  7. Stephan E

    Man skal huske at skelne mellem invention (opfindelse) og innovation (kreativ destruktion).

    Innovation er i dens mest basale forståelse relateret til den process hvor man erstatter noget med noget bedre, herunder noget ikke-løst med en løsning. Dvs. innovation er processer og forandringer, hvor invention adresserer muligheden herfor.

    Vi har masser af opfindelser som aldrig bliver til innovation og ideer som leder efter et problem at løse.

    En tommelfingerregel, jeg bemærkede for nogle år siden var at der går 100 fiaskoer på hver successrig produktintroduktion.

    En invention-proces fokuserer på nye tekniske muligheder. En Innovationsproces fokuserer på problemer som fordrer en løsning.

    Derfor er problemer mere relevante end løsninger. Forståelse af et godt problem er halvvejs til en succesfuld virksomhed – fordi løsningen ofte er givet når først du har forstået problemet.

  8. Frank Calberg

    Stephan, har du et par konkrete eksempler til at illustrere, hvad du nævner ovenfor. På forhånd tak.

  9. john nielsen

    Det er jo altid dejligt når nogen har visioner der bygger på viden. Tiderne skifter og det er forskelligt hvad vi nu skal være. Men ideer med viden bag er altid godt. Man kan vende hjernen til at finde ideer eller løsninger, så gør den det mens man laver alt muligt andet, den har nemlig en voldsom over kapasitet. Ikke sikkert den passer lige ind i skolens ældgamle metoder, men den er fantastisk. Desværre har mange bankfolk lagt disse evner på hylden og agere efter hvad de har lært. Nu er der forbrugs fest. Man får et lån i nakken når man går. Nu er der krise, kassen er lukket. Jamen prøv at se, ideen er go, risikoen minimal. Ligemeget kassen er lukket. Krisetider bliver krisetider på grund af det og forbrugsfester går amok på grund af det. De lærer det aldrig. Er det ikke ligesom om fornuft er lagt på hylden. Du skal lave gode resultater på det vi måler dig på. Resten er ligegyldig. Måler vi dig på tid du løser din opgave på, eller kvartals rapporten, eller hvor mange raporter du sender ind!! Det er det vigtige, resten er uden betydning, gamle ord som sund fornuft (modsat island) åbent sind, positive tanker, medfølelse, forståelse, er slet ikke så dumme :-) rigtig go dag til alle

  10. Stephan E

    Frank

    Jeg ved ikke hvad du præcist tænker på.

    Oftest er behov dækket på en eller anden måde, så innovation drejer sig mest omkring væsentlige opgraderinger i produkt eller process, men et mindre aspekt i form af bedre markedstilpasning, dvs. i selve distrobuetionen eller den specifikke tilpasning til den specifikke kunde. Men det er først innovation, når forandringen direkte eller indirekte dækker behov bedre eller billigere hos kunden.

    Her skal man også skelne mellem de små kontinuerte forbedringer og de store spring – sidstnævnte er ofte men ikke udelukkende relateret til væsentlige teknologiudviklinger (det dobbelte bogholderi, det liberale demokrati og mass customisation er eksempler på noget andet), mens de små kontinuerte forbedringer kan have mange kilder.

    Det kan man vælte ud med store og små eksempler på.

    Bemærk iøvrigt også at det ofte ikke er teknologispringet selv, men den sociale process EFTER som rummer de største innovationer. Dampmaskinen var mindre vigtig end men en forudsætning for fabrikken, samlebåndet og fagforeningerne.

    Jeg har ikke lige en opdateret kilde på fejlraten i produktudviklingsprocessen – den kan du sikkert selv finde, men det er under alle omstændigheder estimater og afhænger af forudsætninger og fokus.

    Men bemærk de mange som prøver at sælge en teknologi eller en ide som reelt blot er en teknisk mulighed som ikke har fundet et marked/en kunde.

    SMS er et meget sjovt eksempel – SMS var udviklet for at kunne styre telemasterne, men da behovet så muligheden trak det teknologien i en helt anden retning end forventet. I løbet af få år havde alle mobiltelefoner SMS.

    Pointen er at det centrale er at analysere og forstå behov og problemer i behovsdækning, så følger løsningen (invention) ofte af sig selv.

    Vi har langt flere tekniske muligheder end der bliver taget i brug. Værdien af flere tekniske muligheder kan slet ikke måle sig med at blive bedre til at forstå mere komplekse problemer.

    Mine personlige elefantprojekter lige nu er
    a) Hvordan vi sikrer borgeren fordelene af digitale service uden at afgive kontrol
    b) hvordan vi skaber behovsdreven innovation i den offentlige sektor som samtidig er neutral overfor de politiske ønsker om omfordeling og styring.
    c) Hvordan vi skaber digital semantisk interoperabilitet, så du kan introducere nye tekniske måder at løse problemer på uden at skulle ændre i alle de eksisterende systemer.
    Alle tre er teoretisk løste problemer fordi vi mener at have forstået dem – resten følger meget nemmere.

    Efter min erfaring er det mest interessante ved innovation at arbejdet med komplekse problemer med mange dimensioner gør de enkelte del-problemer med nemmere fordi du tvinger dig selv til at løfte dig op for tage et helikoptersyn på problemet.

    Dvs. i arbejdet med at udvikle Borgerkortet (kontrollen til borgeren) støder man på mange små delproblemer hvor løsningerne kan bruges i en lang række andre sammenhænge.

    F.eks. producerer vi i dag mikrochip i Korea som reelt er konsekvensen af et behov for at undgå at du kunne trackes ved at dit tøj indeholder digitale stregkoder som sladrer til omgivelserne. Dvs. arbejdet med at udvikle borgerkort har som bl.a. haft som konsekvens at vi har etableret produktion af komplesk mikroteknologi til f.eks. at spore grise og forbedre kvaliteten af fødevare, håndtere farligt gods eller forebygge kopiering af danske designvarer såsom møbler.

  11. Stephan E

    Frank

    Bemærk iøvrigt at de 3 elefantprojekter reelt er følger af hinanden.

    Når man har arbejdet lidt med problemet om at flytte kontrol til det enkelte mennesker går det op for en at staten er det største problem.

    Når man så har arbejdet lidt med hvordan man giver borgeren mere kontrol relativt til staten går det op for en, at effektiviserng af offentlige service FORUDSÆTTER at kontrollen flytter tættere på behovet. (Staten flytter kontrollen VÆK fra behovet).

    Når man så har arbejdet lidt med tanken om at åbne den offentlige sektor går det op for en at monopoler og fastlåsende standarder er det største problem, hvorved behovet for semantisk interoperabilitet såtr klart
    (staten skaber monopoler og karteller såsom PBS istedet for at skabe konkurrence og innovation som man egentlig har behov for).

    Mit generelle råd er at suge viden til sig og så forfølge problemerne til deres logiske konklusioner uden at være fordomsfuld.

    Men vi er som mennesker meget dårlige til at stille spørgsmålstegn ved de ting, vi TROR, vi ved. Det er det såkaldte paradigmeproblem – mennesker er ekstremt gode til at lære, men desideret håbløse til af aflære og nytænke de virkeligt vigtige forhold.

  12. Jette Jakobsen

    Rigtig Anni…engang vidste vi/jeg bare ikke det hed innovativ.

  13. Anni Lomborg

    Nemlig Jette – hold da op hvor er jeg glad for dit svar – det er lige før jeg tror vi kunne klare en akademisk eksamen ved at studere her på denne blog klogere bliver man i hvert fald og det er jo ingen skade til ;-)

    GOD ALLEHELGENS SØNDAG TIL JER ALLE

    Venlig hilsen
    Anni

  14. Frank Calberg

    Det, jeg bed mærke i, i dette interessante interview med Bertel Haarder er, behovet for individualisering – at fokusere på den enkeltes særlige problem og/eller mulighed.

    http://programmer.tv2.dk/skolen/video/index.php/nodeId-16590221.html

  15. Helle Munch Oldefar

    Innovation er at gøre komplicerede ting enkle – altså at springe over, hvor gærdet er lavest!
    Der er da ingen ide i at springe over andre steder, vel?
    Det offentlige system er meget langsomt reagerende – både når der mangler personale og når der går nogen som ikke laver noget. Derfor er man nødt til at være innovativ der.

  16. Jette Jakobsen

    Så skal det offenlige bare væk fra al det ” vi plejer”.
    I min kommune tror jeg at vi er lidt på vej. Vi har fået “licens til handling”…altså ikke kun snakke om al det der kunne laves smartere, også føre det ud i livet. Det er lidt spændende, at være med til.
    Så måske er det offenlige ved at komme efter det, eller de har opdaget, der er mange skjulte kræfter blandt det meninge personale. Måske har de været nød til at lære det?

  17. Jette Jakobsen

    Jeg glemte helt. Vi har endda fået lov at lave fejl, eller afprøve noget..for at se hvordan det virker. Et enkelt sted, kan afprøve en ting, før det tages i brug alle steder..eller tages af skemaet igen. Det er jo heller ikke sikkert, at det der dur et sted..dur alle steder.

  18. Frank Calberg

    Glimrende tiltag med “licens til handling”, Jette. Har du mulighed for at skrive om nogle tiltag, der er blevet prøvet af og har skabt øget værdi for borgere? Skriv også gerne et link til borgmesterens blog. På forhånd tak.

  19. Jette Jakobsen

    Nu er det jo ret nyt endnu Frank, og jeg er jo sådan en der skal hives lidt i mine ben, for ikke at miste jordforbindelsen…over sådan et godt tiltag. Jeg kan ind imellem få 10 ideer om dagen, det er langt fra alle der bliver til andet, end en tanke i mig. Vi har givet meget mere valg..efter eget valg i maden. Det er kun rimeligt, for det har vi andre også. Der bliver spist mere, spist andre ting, talt mere under måltidet, brugt nogle færdigheder osv osv…det er godt.
    Jeg bor i Hedensted Kommune, godt ude på landet i det østlige Jylland. Om vores borgmester har en blog, har jeg ikke undersøgt endnu, men det må jeg finde ud af. Ellers er jeg sikker på, at det kan du nemt finde ud af selv. Det er mange år siden, at jeg har været så glad for mit arbejde som nu. Nu skal jeg bare have vænnet de “gamle” til, at det er dem der bestemmer, i deres eget liv. For det har de jo kunnet i rigtig mange år, og sådan skal det helst blive ved med at være. Det er jo ikke billigt, at blive gammel og bo på ældrecenter. Bare rolig…det er såmænd ikke de mest dyre ting, der sættes mest pris på, men måden tingene bliver gjort på.

  20. Frank Calberg

    Til Jette: Du nævner, at “det er mange år siden, at du har været så glad for dit arbejde som nu”.

    Har du mulighed for at nævne, hvilke handlinger du selv har taget, som har gjort dig så glad for dit arbejde? Hvad gør du anderledes nu i forhold til tidligere?

  21. Jette Jakobsen

    Jeg har jo fået lov at prøve ting af, der bliver lyttet til mig. Jeg har arbejdet med og hos mennesker i snart 40 år. Noget har jeg lært og mærket. Jeg har altid fået regler og rammer, som lå meget fast. De har ikke altid passet ind i det virkelige liv “derude”, men jeg skulle!! Det skal jeg stadig, men nu må jeg “blande mig” og føler at jeg bliver taget alvorlig. De kan rende og hoppe, med alle deres frynsegoder til offenlige ansatte..jeg vil hellere have indflydelse på mit arbejde, og det tror jeg er på vej. Jeg har taget min “licens til handling” meget alvorlig. Tænk at jeg skulle opleve det, de sidste 10-15 år jeg skal gå på arbejde. Det kan jeg da ikke være andet end glad for. Måske er det også lidt fordi, jeg er blevet ældre og tør, har lidt energi i overskud..er jo færdig med min yngelpleje, er ikke så bange for at blive fyret..jeg kan godt overleve på dagpenge. Desuden mener jeg også, at jeg har lært så meget, at jeg har ret til at ytre mig…ikke fordi de unge ikke kan, de har rigtig mange gode tiltag…de er ikke blevet så trætte og ligeglade endnu. Mig har mulighederne heldigvis givet ny energi, ikke i mine arme og ben, men i lysten til at gøre en forskel.

  22. Frank Calberg

    Til Jette: Hvad skal de mennesker, der tidligere definerede opgaver / lavede regler / bestemte hvad du skulle lave og ikke skulle lave, gøre nu, når du selv tager beslutninger og gør ting? Hvordan kan de hjælpe til med bedre at tilfredsstille kundernes behov?

  23. Claus Christensen

    Er der nogle af jer, der kender til konkrete metoder, vi på de individuelle plan kan bruge til at være mere innovative?

    Som Stephan vist er inde på, kan en grundig analyse, hvor man udfordrer grundlæggende antagelser og hele tiden udforsker årsager og virkninger, være en metode. Måske nedskrive årsagskæder.

    En anden metode kan være at beskrive virkeligheden systematisk. Enten ved hjælp af teoretiske modeller og så (her kommer det innovative ind) opstille alternative måder at placere sig i de teoretiske modeller på. Altså f.eks.: hvis man anvender én strategi, hvilke andre strategier kunne man anvende og hvad ville konsekvensen være af det.

    Når man kortlægger forretningsgange – f.eks. ifm. indførelse af IT – vil man næsten automatisk se muligheder for at slå funktioner sammen eller automatisere nogle processer eller udnytte data bedre flere steder.

    Man kan prøve at overføre principper fra andre brancher til ens egen branche, f.eks. drive-in konceptet.

    Man kan kortlægge værdikæden og se nærmere på forbedringsmuligheder i de enkelt led eller muligheder for at sammensætte værdikæden anderledes.

    At give sig tid til at lytte til og samtale med kunder, andre samarbejdspartnere og kolleger, som Kolind nævner er også en væsentlig tilgang.

    Men som sagt: jeg kunne godt tænke mig at høre, om I har forslag til, hvordan man kan være innovativ.

  24. Frank Calberg

    Jette, du nævner, at du indimellem får 10 ideer om dagen. Jeg tænkte, at du i denne forbindelse kunne have gavn af http://www.brainfloor.com.

  25. Stephan E

    Claus

    Den bedste regel er den simple som de fleste glemmer i større eller mindre grad – lyt til kunderne, giv kunderne kontrol, design så kunderne har valgfrihed (specielt infrastruktur og support som ikke er selve slutproduktet), hver opmærksom på at at have ÅBNE interfaces (ikke som open source eller tvangsstandarder men åbne som i fri til nye måder at gøre det samme på), sikre at incentive-modellerne er på plads så intersessenterne ikke modarbejder hinanden etc.

    Kort sagt – hver ydmyg, lyt og tilpas dig efter hvad dine slutkunder fortæller dig i deres handlinger og specielt det de IKKE gør. (ikke mellemhandlerne – SLUTNINGEN af værdikæden ligger altid hos en person – tænk kunders kunder indtil du ser heleværdikæden)

    Behøver jeg at sige at den offentlige sektor er under dumpegrænsen på næsten alle punkter?

  26. Frank Calberg

    Godt input, Stephan.

    I denne forbindelse har Herr Bundesrat Moritz Leuenberger stor succes med sin blog.

    http://moritzleuenberger.blueblog.ch/

  27. Lars Kolind

    Kan nogen svare mig på hvorfor alle så taler om nedskæringer og besparelser i stedet for at fokusere på innovation?

  28. Frank Calberg

    I forbindelse med Lars’ kommentar ovenfor vil jeg også gerne spørge om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tale økonomien ned?

  29. Stephan E

    Lars

    Godt spørgsmål som vi alle stiller os selv. Mulighederne ligger i problemerne og forandringen og nedskæring som som ikke netto skaber værdi er tilbagegang.

    På stående fod uden at have et analytisk baseret svar er der tale om 2 effekter samtidig.

    På den ene side har mennesker svært ved at håndtere forandring – man skruer op og ned for det man forstår, men ændringer er også trusler om forværring hvorved der opstår modstand mod forandring. Du ser jo præcis det samme i opgangstider, hvor man blot skuer op uden at tænke fremad. Man overvurderer eller undervurderer risici afhængig af lemming-effektens tidsopfattelse.

    På den anden side har du det grundliggende problem at det er svært at bremse og dreje samtidig – systemet skrider og folk er mere mistillidsfulde. Nogen vil blive ramt og reagere modsat. Det er altid nemmere at få alle med (dreje) når man øger tempoet end når man bremser.

    Dvs. enten skal man bremse først (skære ned) og så dreje (bygge op) eller også skal man bruge den sværere “motorbremse i drejet”, dvs. fokusere på formålet med fornyelsen istedet for nedskæringen (“Riv Pyramiderne ned”). Sidstnævnte forudsætter at man kan forklare det så alle accepterer det og er dermed ofte mere et spørgsmål om kommunikation og troværdighed end om at lave smarte løsninger.

    Men som du sikkert selv har erfaret er kommunikation “en svær ting” – specielt hvis man ikke selv har fuld overblik og agerer under stærkt pres.

  30. Stephan E

    Hensigtsmæssigt at tale økonomien ned?

    Nej, det er lige så usmart som at forsøge at “tale den op”. Staterne har jo i årevis “talt økonomien op” med f.eks. lave renter og store underskud på offentlige budgetter (primært US) og dermed leveret hovedkilden til den krise som vi pt. står i.

    Vi ved jo f.eks. at inflation først og fremmest er en følge af forventninger om inflation, dvs. man taler sig til inflation. Men inflation følger også af mangler, dvs. realproblemer som vi f.eks. pt. ser på arbejdsmarkederne og indtil for nyligt så på bolig og råvaremarkederne.

    Tilsvarende med investeringer og forbrug som altid er i en vekselvirkning. Man kan overinvestere (undervurdering af risci/ overvurdering af behov) og underinvestere (overvurdere risici/ undervurdere behov).

    Man har helt rationelle årsager til at holde igen pt. F.eks. skal man regne med at det bliver sværere at finansiere investeringer. dvs. man skal holde mere på sin likviditet.

    Politikerne synes altid at prøve at “tale økonomien” i den retning, der passer dem afhængig af om de er i regering eller i opposition. Problemet opstår når man ikke fokuserer på real-effekterne, men prøver at over- eller underdrive vurderingen af de faktuelle forhold.

    Se på spillet omkring SP som en glimrende illustration heraf.

  31. Per Feldvoss Olsen

    @Claus
    Jeg har arbejde med Edward de Bonos metoder ca. siden 1986, og repræsenterer ham her i Danmark. Jeg prøver derfor at undlade at markedsføre metoderne her – ikke mindst fordi det kræver en del træning (1-2 dage +nogle ugers praxis), at få det fulde udbytte.

    For os betyder innovation mere ‘fokus med omtanke’ end kreativitet – i de fleste tilfælde er kreativiteten et “biprodukt” (noget som vi kalder kreativitet når det er sket). Det som vi kan gøre er kort fortalt, at udforske emnet langt dybere, og mere systematisk, end man normalt gør, hvilket altid føret til at man opdager fejl, i vores tænkning, og/eller uudnyttede alternativer.

    En mindre kendt teknik, som jeg benytter ganske ofte, består i at man lister og angriber de basale antagelser (basic assumtions). Hvis disse antagelser er generelle, for en hel industri, er der en oplagt mulighed for at differentiere sig i forhold til og på markedet. Desuden er der en stor sandsynlighed for at “markedet” har taget fejl, og derved har glemt væsentlige alternativer! (Dette angreb på antagelserne kan man kalde kreativ-destruktion, og er beslægtet med disruption – men hvis man ønsker det er det væsentlig at man har den nødvendige knowhow og faglighed ).

    Et væsentligt metodisk element er at man ‘ikke’ vurdere de ‘basale antagelser’ op mod alternative ‘basale antagelser’ – eller for den sags skyld søger at erstatte disse antagelser med andre. (a la Lars’ metale modeller).

    Vi har set eksempler på at man (på 5-10 minutter) kan løse komplekse lokale kriser via meget simple teknikker, men helt generelt er en krise ikke et optimalt læringsmiljø. I praksis vil kan sådanne løsninger ofte være destruktive for den videre læring(!) – fordi de bliver til en forførende mytologi! Den didaktik som de Bono kommer med til metoderne (som kun uddannede trænere kender) foreskriver helt klart at man ‘skal og kan’ lære dette direkte – og ikke i forbindelse med en krise.

    Holdningen bag “praxis” er at man ikke som ikke kan ændre på folks holdninger – heller ikke selv om man kan, ved hjælp af en krise! Det man ‘kan gøre’ er at lære at man kan så meget andet – og dermed bliver holdningsændringer uinteressante.

    @Stephan,
    Lad os bare prøve det her – hvad er vores basale antagelser om den offentlige sektor, og hvilke findes der inden for sektoren, i poltik osv? Ingen dom tak – bare en liste uden vægtning!
    Vh Per

  32. Claus Christensen

    Tak til Per og Stephan for gode tilbagemeldinger om innovationsmetoder.

  33. Per Feldvoss Olsen

    @Lars
    Det er et rigtigt godt spørgsmål – jeg tolker det i retning af at man ser for dualistisk (enten/eller) på mulighederne. Man kan enten investere/ eller skære ned.
    Hvis man derimod ser på alle handlinger som ‘en mulighed for at berige’ kan man opbygge et beredskab som kan mere. Alternativet til at skære ned kan fx være at konsolidere, udvikle eller samarbejde, (som du også har foreslået), men det er ikke noget man først skal gøre når krisen er opstået.

    Innovation er ét redskab blandt mange, innovation må ikke blive et mål, eller et alternativ – appropos basale antagelser. Der har været utrolig megen fokus på innovation i de sidste 5-10 år, men kun meget få virksomhederne har endnu fået integreret innovation taktisk i hverdagen – hvad siger det os?
    Vh Per

  34. Stephan E

    @ Per

    Du spørger : “Lad os bare prøve det her – hvad er vores basale antagelser om den offentlige sektor, og hvilke findes der inden for sektoren, i poltik osv?”

    Ikke småting, du spørger om ;-)
    Spørger du om hvad jeg tror er andres antagelser eller mine antagelser?

    Hvis jeg skulle pege på mine 3 vigtigste antagelser om den offentlige sektor.

    1. Man TROR man ved hvordan en offentlig sektor er nødt til at fungere. Her starter alle problemer for intet er givet – staten er blot en social konstruktion som BURDE være til for borgeren istedet for at få ambitioner på egne vegne.

    2. Indflydelsen er lokaliseret for langt væk fra behovet. Des bedre behov og indflydelse følges ad desto bedre for innovationen og dermed effektiviseringen over tid.

    3. Dem som har indflydelse mærker ikke tilstrækkeligt konsekvensen af dårlige beslutninger, dvs. de lærer ikke på godt og ondt.

  35. Jette Jakobsen

    Kære Frank.
    Jeg har jo været på arbejde, så der har været mange indlæg siden…det er godt.
    Vores ledere…ja jeg ved det ikke, men de skal jo lede flere steder nu. Engang havde vi en “forstanderinde”, som gik rundt iblandt os, sad for bordenden osv osv, nu træffes hun/han på mail, af og til kommer de, og kikker til os. Det virker godt nok, nogle skulle lige vænne sig til det ( ikke mig), jeg tror det er fint.

  36. Jette Jakobsen

    Der er selvfølgelig stadig nogle regler og rammer, men de kan jo forståes på mange måder. Vi kan selvfølgelig ikke lade alting flyde, det kunne vi heller ikke finde på..tværtimod. Frihed giver mere ansvar, det er mig selv der får “skideballen” i dag, ikke min chef. Jo måske for ikke at “holde øje” med mig, det er ikke noget jeg ved, men jeg formoder det,

  37. Jette Jakobsen

    Jeg går selvfølgelig på arbejde for borgernes skyld…dem der er grunden til jeg er der, ellers var der jo ingen ide i det. Så for at tjene min løn, så jeg kan sørge for mig og mine. Jeg er så heldig at kunne lide mit arbejde…især når jeg får mulighed for at udføre det godt.

  38. Stephan E

    Jette m.fl.

    Det er vigtigt for mig at man ikke læser det jeg skriver som en kritik af offentligt servicepersonale.

    Fejlene ligger i strukturen, ikke i holdingen. Problemet er at man ikke indretter strukturen, så borgere er kunder.

    Man kan indrette sig så positivit man vil, men den stærkeste magt i en fri verden er når et menneske siger nej og har både retten og magten hertil.

  39. Jette Jakobsen

    Jeg har ikke taget det som en kritik, ser jo også på “mine borgere”, som kunder i en butik..de betaler også godt for det. Hvis jeg skulle give godt 6000 om måneden for to værelser med tekøkken og bad, og 3200-3600 for kosten…så er det da også betalt. Det er godt der er noget som hedder boligydelse, ellers var der vist mange som ikke kunne betale.
    Hvem er det som du mener skal have lov at sige nej, for borgerne kan godt. Jeg må aldrig gøre noget, som mennesket ikke vil have ( det kan være lidt svært, men er jo rigtig nok), eller er det mig som skal kunne sige nej? Det kan jeg også i nogle tilfælde, men skal selvfølgelig lave det jeg får løn for. Jeg har jo selv søgt jobbet, ingen tvang mig. Der er mange tossede regler af og til, men jeg tror det er ved at lysne.

  40. Stephan E

    Jette.

    Svaret er alternativer – at have pengene i hånden og ret til at gøre noget andet.

    Her taler jeg selvfølgelig ikke om bistandskontoret som er en anden form for problemstilling.

    Danmark er på mange måder blevet et dummebøde samfund. Staten starter med at opkræve pengene og hvis du ikke gør præcis hvad der bliver sagt, så beholder de pengene = nul tilskud.

    Når man holder en masse mennesker under grænsen af at kunne eksistere uden statens diktat, så har man fuld kontrol over dem.

    Deraf også teksten børnehavesamfundet – man behandler borgerne som børn.

  41. Helle Munch Oldefar

    En læge kom for mange år siden med følgende morsomhed:
    En sygeplejerske er en person, der har en sygelig trang til at gøre, som man plejer!
    Derfor er man nødt til at gøre noget innovativt uden nødvendigvis at fortælle om det, fordi så vil det blive skudt ned.
    Jeg har selv oplevet, at den enste måde at få indført nyt er bare at gøre det, og så efterfølgende stå med beviset for at det virker. Selvom det desværre ikke er nogen garanti for gennemførelse :-(

  42. Stephan E

    Jette

    Blot for at forebygge en mulig misforståelse.

    Jeg taler IKKE om at ændre i omfordelingen, dvs. hvor mange “ressourcer” den enkelte borger kan/har ret til at disponere over. (det er et politisk spørgsmål som jeg helt bevidst undgår og overlader til de mange som slås om det emne).

    Jeg taler om at – givet en borger har rettigheder – , så sikre valgmuligheder og at strukturerne er indrettet så man indretter sig efter borgeren i stedet for omvendt.

    Det er IKKE kun et spørgsmål om hvordan den enkelte offentligt ansatte agerer, men om borgeren kan gå et andet sted hen og få dækket hendes behov på en måde der bedre passer til hendes situation.

    Du spiser heller ikke på den samme restaurent hver gang og du ville ikke tage den samme bus uanset hvor du skal hen. Uanset hvor flinke de er eller om du OFTEST ville vælge den samme.

    Hvis f.eks. min datter havde et bestemt problem ville jeg – uanset hvor flinke og tjenestvillige de lokale offentlige servicefunktioner er – foretrække at løse problemet bedst muligt for min datter også hvis det indebar at jeg f.eks. skulle køre for at hjælpe hende.

    Andre prioriter måske nærhed og accepterer en lidt dårligere kvalitet i den specifikke service fordi de er bundet af nogle forpligtelser som gør at de ikke kan køre.

    Det er ikke valg som kan træffes af embedsmænd – kun borgeren selv kan vide hvad der er bedst for borgeren.

    Det gælder generelt men med nuancer fordi der f.eks. er begræsninger (f.eks. bistandskontoret er ikke et tag-selv-bord) og borgeren ikke altid kan overskue en problemstilling selv med rådgivning.

    Men strukturerne skal respektere borgeren – så f.eks. pengene følger borgeren og kontrollen med data om borgeren følger borgeren.

  43. Per Feldvoss Olsen

    @Stepan,
    2 ud af tre er ikke dårligt – men øvelsen går ud på at liste så mange forskellige antagelser som muligt… ikke kun de som ‘vi’ finder vigtigst. Hvad er vores antagelser, hvad er deres antagelser, hvilke antagelser har man i SF, i DF eller henne på bænken?

    Hvis man skal lære at bruge metoden skal man øve sige, og ofte er det lettere at øve sig på noget andet – fx hvad er antagelserne som IKEA bygger på, hvilke antagelser bygger trafiksikkerheden på osv. osv. Efter 4-7 øvelser har du en knowhow om hvad det er man kan få ud af denne øvelse og dermed er du berede til at øve dig mere og til at “udforske” egne antagelser.

    Samtidigt er det nu også klart at du skal formulere dine antagelser neutralt/faktuelt – således at de kan falsificeres/afprøves? Ellers vil “ejerne” lyn hurtigt gå til forsvar og du her skabt en konflikt.

    På en måde finder flere af de traditionelle redskaber fra den værdibaserede ledelse ind til de samme antagelser, hvorefter man kalder dem værdier og forsøger at cementere dem! På denne måde bliver værdibaseret ledelse det modsatte at ledelse – hvor har værdibaseret ledelse størst succes?
    Vh Per Olsen – Who lets the box out!!

  44. Stephan E

    Per

    Fint, nu er dette hverken tiden, stedet eller emnet at gå i detaljer på den måde.

    En lille pointe – du stiller vist ret store krav til deltagernes tværfaglige og personlige kompetancer.

    Alene kravet om empatisk evne til at kunne sætte sig ud over egen viden og interesser for at kunne forholde sig fra andres synspunkt måske med en helt anden uddannelsesbaggrund må være grænseoverskridende for de fleste.

  45. Jette Jakobsen

    Hvis jeg forstår det helt rigtig Stephan, så er det noget med…et barn skal i børnehave, det koster så og så meget i forældrebetaling, dem kan du bruge hvor du vil, også passe dit barn selv og få udbetalt tilskuddet?? Du har måske en sygdom, som skal klares, du vælger selv en læge og sygehus..pengene følger med. Sådan noget ligende er det ved at være i dag. Selvom danskere er kloge, er det ikke al der er personligt overskud , til at sætte sig ind i.

  46. Jette Jakobsen

    Det der med at få lov Helle..rammer og regler kan forståes på mange måder. Der står ofte, næsten i alle kommuner ” der skal tages, størst mulig hensyn, til den enkelte borgers måde at leve på, når de må flytte ind på et offenligt sted”. Se de ord kan bruges til meget. Det hænder også at det er enmmere at få tilgivelse, end tilladelse. Jeg siger af og til “at grundloven, den skal alle overholde” , alle de andre “småting” kan vi tale om, og se om det kan lade sig gøre, men trylle kan vi ikke. Heller ikke bruge penge vi ikke har, nu er det heldigvis ikke alting, som handler om penge. Mange forandringer kan ske, uden det koster en krone mere.

  47. Lars Kolind

    Økonomien skal hverken tales op eller ned; den skal bare blive sundere. Og det bliver den hvis vi bruger mindre og sparer mere op og hvis de penge vi sparer op, bliver investeret i gode, værdiskabende virksomheder. Altså ikke i spekulative strukturerede bankprodukter med sikkerhed i overbelånte huse eller kontokort. Det vil gøre ondt at komme dertil, men det er prisen værd. Helt enkelt.

  48. Stephan E

    Jette.

    Du skriver
    “Selvom danskere er kloge, er det ikke al der er personligt overskud , til at sætte sig ind i.”

    Det er lige præcis her den offentlige sektor bliver arrogant og problemet eskalerer.

    Du orker heller ikke tage stilling til alle indkøb hver gang, men betyder det at man ikke skal have valgrihed mellem supermarkeder?

    NÅR du tager stilling, så ryster verden – ganske langsomt. En producent som ikke lytter til kunderne taber langsomt, en leverandør som lytter vinder langsomt. Indtil det har stor nok effekt til at den dårlige leverandør er nødt til at forbedre sig og den gode investerer for at levere mere af det som borgeren vil have.

    De dårlige som ikke lytter går konkurs.

    Staten fungerer omvendt – her investerer man modsat. Man trækker penge ud hvor der er tilfredshed og overfører dem til hvor kvaliteten er sænket så meget at borgerne brokker sig. Man bevarer det dårlige, men straffer det gode.

  49. Jette Jakobsen

    Selvfølgelig har jeg valgfrihed, men jeg kan godt vælge den nemme løsning. Jeg handler ikke ind i “døgneren” hver dag, men det sker. Jeg ved godt hvad der er mest fornuftig.

  50. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan,
    Det er ikke så meget et spørgsmål om tværfaglighed og empati – det drejer sig mere om øvelse og tryghed ved processen. Hvis du øve dig kan du udfolde spektret – i dette tilfælde spektret af antagelser. Din erfaring vil vise at præcisionen er mindre vigtigt end performance – forstået således at man senere kan vurdere: hvilke antagelser er relevante, hvilke er styrende og måske hvilke er falske.

    Antagelsernes relevans/sandhed kan nogen gange afprøves, men nogen gange behøver de antagelser du finder slet ikke være korrekte – alene det at du fremsætter dem kan få dig ind på et spor som er uudforsket af markedet. (Altså du antager at antagelserne skal være sande, men det behøver de ikke at være!)

    Der er flere forskellige tilgange og teknikker til dette: hvilken storytelling/mytologi er det man bruger i organisationen, hvilke kunder er det man henvender sig til, hvilke sager er det man beskæftiger sig med.

    Hvis du øver dig på forskellige områder bliver du bedre og mere tryg ved det, det bliver til en slags “suduko”, du bestemmer selv hvornår det er n-ok – og efter relativt kort tid begynder du at finde guldkorn.
    VH Per

  51. Stephan E

    Jette

    Det er ikke selvfølgeligt at du har valgfrihed i et offentlig monopol. Og selv hvis du tror at have valgfrihed er det ofte mellem modeller som er stærkt styret og kontrolleret (f.eks. skoler), fordi din valgfrihed drejer sig om valg mellem udbydere af samme standardmodel med relativt lille indflydelse og økonomisk frihed til agere i din bedste interesse.

    Offentlige enheder har typisk meget svært ved at træffe beslutninger om investeringer eller justere på forholdet mellem pris/kvalitetforhold.

    Dermed har du ikke valget mellem hvor du gerne vil bruge flere penge og hvor du kan undvære servicen – prioriteringen sker for langt fra behovet.

    @ Per

    Fint med mig – jeg har prøvet en del af den slags før. Men kvaliteten afhænger af disse forhold. Du ser f.eks. ofte en hel stribe af dogmer i relation til den offentlige sektor som folk ikke evner at sætte sig udover.

    Jette lavede lige en ovenfor i den bedste mening – folk vil/kan ikke selv bestemme.

    Og dette er en ren fornøjelse i vrølvekausalitet. Manden argumenterer for at man har planøkonomi og det er skadeligt men kalder det kommercielt og marked.
    http://www.information.dk/170684

  52. Jette Jakobsen

    Der er ting som jeg ikke kan og vil bestemme alene, for jeg ved ikke alting, der er masser af ting jeg ikke har forstand på…eller mod til. Lige for tiden tumler jeg lidt med begrebet tandlæger. Det er rigtigt dyrt, og især når man er kommet i min alder, så er det ikke bare eftersyn mere. Måske fordi, der ikke var råd til det, da jeg var yngre og havde små børn. Det var en af de ting jeg var nød til at vælge fra, det hævner sig nu. Der er kommet en udenlandsk tandlæge i vores by, som næsten kun tager det halve…det er altså fristende, at vælge ham. Så kommer alle spørgsmålene…hvad hvis han gør noget rigtigt forkert? ( hvorfor skulle han det) Dækker sygesikringen lidt tilskud, ligesom ved min gamle tandlæge? ( det kunne jeg undersøge)Kan jeg få alle mine gamle optegnelser med til den nye tandlæge? ( jeg kunne jo spørge), se der er mange ting, som jeg selv skal til at finde udaf, og så er det “kun” en tandlæge. Det er ikkke alle, som har mod, lyst, forstand, energi, til at finde løsning på disse ting. Hvis det nu var en alvorlig sygdom, som tog al livsenergi og handlekraft fra mig, så ville jeg bestemt have brug for, at der var nogle som havde banet vejen for mig. Nogle der havde det som sit arbejde, på en god sober måde, nogle der kunne sætte sig i mit sted. For jeg kan ikke magte alt, og har heller ikke forstand på det ( det er der ingen der har, heller ikke dem der påstår de har). Det ville igen, blive dem med mindst at stå imod med, som blev tabt i svinget. Nogle af dem der har de hårdeste jobs, til mindst i løn, med størst risiko for arbejdsskader og nedslidning, nogle af dem der har tæret mindst på vores uddannelsessystem, som ikke har haft råd til den sunde mad, eller energi og forstand på betydningen af idræt og bevægelse. De ville blive endnu mere tabt, end de er i dag..sørgeligt, men rigtigt. Vi skal passe godt på hinanden, og hjælpe hinanden, ikke kun rage til os, det er et godt samfund.
    Finansøkonomen på det fine kontor, har måske ikke forstand på at rense en stoppet kloak??Det er der heldigvis nogle som har, og begge er lige meget værd, ingen kan undvære hinanden. Hverken økonomisk eller menneskeligt.

  53. Stephan E

    Jette

    Selvfølgelig er der mange ting, vi ikke vil bestemme selv. Derfor bruger vi rådgivere og evalueringer af leverandører.

    Det er også et valg at undlade at forholde sig til en løsning og bare tage den første, den bedste – eller som vi ofte ser ser det, bare den samme som sidst.

    Men det ændrer ikke på at mennesket SELV er den eneste som kan vurdere hvilke valg som man skal bruge hvor mange kræfter på og hvad der er bedst for dig.

    Det fælder fra den rigeste til den fattigeste og fra den dovne til den bekymrede. Alle vælger de – og ingen træffer optimale valg.

    Men ingen er bedre til at træffe valg – SPECIELT IKKE STATEN som blot træffer dårlige gennemsnitsvalg i et flertalsdiktatur, der aldrig kan blive både den bedste, billige, bedste kvaltiet eller nyeste løsning – og mennesker efterspørger alle disse løsninger optimeringer afhængig af deres personlige prioriteter.

    Dyr middelmådighed er den uundgåelige konsekvens af et centralt styret system – både teoretisk og erfaringsmæssigt.

    Og det er ikke DE ANSATTE I SERVICESEKTORENS SKYLD – de er også ofre.

  54. Per Feldvoss Olsen

    @Stephan,
    Forskellen er at denne metode er designet med den hensigt at du skal øve dig flere gange før du ser effekten. Helst skal du altså ikke bruge den på emner som du brænder for de første gange. En fokuseret brug vil gøre dig i stand til at se de antagelser som markedet bygger på – og dermed også de ‘markeds-fejl’ som du kan udnytte (eller kæmpe mod).

    Teknologirådets innovations konference tog på mange måder dette emne op i dag. Her var aspektet det at markedet ikke kan løse problemer som fx bæredygtighed, overforbrug eller andre naturlige ubalancer. Hvis alle vil have fladskærme, så er der en miljøregning…. som vi ikke orker at håndtere individuelt.

    Markeds-fejl kan også bestå i at et fag eller et segment opfører sig “irrationelt”, efter sin egen logik. Hvis man mener at en pistol giver en sikkerhed, ser man sig ikke om efter alternativer?

    Det kræver naturligvis indsigt og faglighed at gå dyberen ned, men det kan vi naturligvis ikke her.
    Vh Per

  55. Stephan E

    @ Per.

    1) Jeg er ikke uenig – vi kan alle blive bedre med bedre metoder.

    Påpeger blot, at en metode kan ikke føre til mere end summen af inputviden. Den kan højst maksimere udnyttelsen af eksisterende viden – herunder stille spørgsmål, dvs. erkende hvad vi ikke ved (nok om) eller ikke forstår – men det bygger stadig på eksisterende forståelse, viden og implicitte antagelser.

    2) Ja, markedet fungerer dårligere hvis der er eksternaliteter hvor nogen kan “løbe fra regningen” eller ikke forstår konsekvenserne af en handling.

    Men det bør man på ingen måde bruge til at ignorere at markedet erfaringsmæssigt er suverænt meget bedre end politikere og bureaukrater til at løse problemer og innovere.

    Konsekvensen er at man skal holde fokus på rammerne for et marked fremfor at forsøge at styre hvad man ikke forstår. Jeg afviser ikke at man politisk blander sig, men oftest skaber det politiske indgreb større problemer end det løser samtidig med at det forhindrer markedet i at fungere.

    Vi er midt i en kæmpe test i regi af de såkaldte CO/2 kvoter som synliggør en eksternalitet som en omkostning der henføres til dem som kan gøre noget ved problemet (som jeg personligt tror er en god tanke, men er mere i tvivl om implementeres så den virker).

    Nok om det

  56. Jette Jakobsen

    Nu er der jo kommet “frit valg” mellem private og det offenlige i vores ældrepleje, det har der været…jeg mener siden 2003. Det har været medårsag til at vi der er ansat skal dokumentere ALTING hvad vi laver, for der falder kun penge til udbetaling ( fra vores fælles skattekasse), for det vi laver. Sådan er det også med et privat firma, der skrives en regning, som man altid har gjort i det private. På en måde er det ansatte der udskriver regningen i det offenlige system, i private er der som regel en kontoransat, til den slags. Eller det lille firma må klare det om aftenen eller weekenden ( jeg har selv drevet privat hjemmeservice firma i 7 år…engang). Jeg har været ansat i to private hjemmepleje firmaer. Jeg faldt for tanken, og mente det måtte være godt, både for dem der modtager hjælpen og de ansatte, men jeg tog fejl!! Der skal ikke leges købmand med omsorg og pleje!! Det er et fælles anliggende, som vi sammen skal gøre til noget godt, vi kan være bekendt. Det arbejde er der god gang i, ude i hverdagen. Der er kommet meget mere åbenhed og medindflydelse med bruger/pårørende råd m.m.

  57. Jette Jakobsen

    På de fleste af vores ældrecentre m.m. er det beboerne som betaler alting, og i mit økonomiske system er det ikke småpenge. 5-8000 i husleje, 3-4000 i mad og tøjvask, så kommer der medicin, fodpleje, frisør, måske lidt personlige fornødenheder hvis der er råd. Så det er godt der er noget der hedder boligydelse, ellers havde de ældre jo slet ikke penge til det. Hvad er det nu en almindelig folkepensonist får udbetalt?? 5-7000 uden ATP, det er der ikke alle der får, men hvis de får, så er det 6-700 kr om måneden i ATP. Så betaler “staten” for den hjælp vi yder som ansatte. Det bliver visiteret efter behov, på helt samme måde, som hvis den ældre/syge boede i eget hjem. Vi ved alle at der ikke bliver visiteret i overflod, det er der hverken personale eller penge til..sådan er det. Her kommer de private firmaer til, man kan købe al den tid man vil. Så har du penge kan du få, har du ingen må du gå. Det er der vist heller ikke noget nyt i. Jeg kan bare ikke lide systemet, for de gamle betaler meget selv( det meste, vil jeg mene). Private plejefirmaer laver uligheder for ældre mennesker, og ikke gode ting for alle, men det skal jeg nok heller ikke forvente mere, det hører vist fortiden til. I dag skal enhver være sin egen lykkes smed, det er bare ikke alle der får muligheden.

  58. Stephan E

    Jette

    Jeg er enig, men lad os lige adskille tingene.

    Spørgsmålet om omfordeling (hvor mange penge du har) bør ikke blandes sammen med spørgsmålet om hvordan du får mest for pengene – det er en typisk sammenblanding i den offentlige sektor som betyder at man får MINDRE for pengene, dvs. DÅRLIGERE velfærd end du kunne få.

    Den anden problemstilling er at du som serviceorienteret ansat bliver ofret. Hverken du eller borgeren har indflydelse på ressourcerne, så du er den eneste som er ansvarlig for at leve op til de idealer du så flot sætter.

    Jeg synes det er flot at motivationen er høj, men man kan ikke i længden bygge offentlige systemer på udnyttelse af de ansattes idealisme.

    Der bliver stadigt færre penge til lønninger (relativt til den private sektor) og konkurrencen om medarbejdere er allerede i gang med at flytte offentligt ansatte til mere produktive funktioner som er villige til at betale mere – i sundhedssektoren bliver de endda hyret tilbage hvilket understreger hvor dårligt systemet fungerer.

    Igen – det er IKKE klaret ved at privatisere. Det er SLET ikke klaret ved igen blot at sætte skatterne op – (vi er allerede der hvor en skattestigning i procent giver FÆRRE skatteindtægter fordi de produktive reagerer modsat).

  59. Stephan E

    Jette

    Jeg vil ikke udtale mig om ældrecentre.

    Men når du skriver

    “Der skal ikke leges købmand med omsorg og pleje!! Det er et fælles anliggende, som vi sammen skal gøre til noget godt, vi kan være bekendt. Det arbejde er der god gang i, ude i hverdagen. Der er kommet meget mere åbenhed og medindflydelse med bruger/pårørende råd m.m.”

    Så glemmer du at det er præcis hvad politikere og bureauktrater gør – de gør det bare meget dårligere end du selv kunne.

    Og ja – administration er en væsentlig problemstilling.

  60. Jette Jakobsen

    Jeg ved godt, at jeg ikke kender til alting og er nød til at arbejde indenfor de rammer der er. I et privat firma, må jeg heller ikke koste mere, end der er råd til…eller indehaveren har bestemt. I et privat firma, skal der laves et overskud, til den der har firmaet….ellers er der da ikke noget ved at have et firma. I det offenlige system, hvor vi alle er bidragsydere, skal jeg få det til at løbe rundt, for de penge..vores folkevalgte har bestemt, der skal bruges på den ting. Det er jo os selv, der vælger de folkevalgte. Det er demokrati, og det må vi bøje os for. Der er bare ikke mange, der ved hvordan det virker i hverdagen. Mennesker kan have rigtig mange gode tiltag, og når noget bliver valgt, bliver noget andet valgt fra. Tak for de pæne ord og forståelse. Jeg føler mig ikke som et offer, har en rigtig god arbejdsplads for tiden. Det er næsten et helt eventyr, men et eventyr alle kunne lære af. Lille sted, eget køkken, borgerne bestemmer madplanen, borgerne bestemmer over deres hverdag, glade ansatte, gode hjælpsomme pårørende, ærlig snak, både om godt og mindre godt begge veje. Det er slet ikke så svært at lave, for det er jo ganske naturlige ting, der skal til.

  61. Stephan E

    Jette

    Jeg vil ikke argumentere imod dig, men du kunne få meget mere ud af de samme penge vi som samfund bruger til det samme problem hvis vi havde mere frihed.

    Du kommer med 2 udtalelser som jeg vil betegne som rene dogmer, dvs. fejlagtige antagelser som binder vores tankesæt og forhindrer os i at komme videre.

    Du skriver
    “I et privat firma, må jeg heller ikke koste mere, end der er råd til…eller indehaveren har bestemt. I et privat firma, skal der laves et overskud, til den der har firmaet….ellers er der da ikke noget ved at have et firma.”

    En privat virksomhed har kun overskud, hvis de er bedre/billigere end konkurrenterne, fordi ellers har de ingen kunder. Tænk så over hvordan det kan være at du kan have bedre løn i den private sektor SAMTIDIG med at man har overskud ??? Kunne det være fordi man simpelthen blot er bedre til at fungere klogere, når kunderne bestemmer og udbyderene har mere frihed til at tilpassse sig?

    “I det offenlige system, hvor vi alle er bidragsydere, skal jeg få det til at løbe rundt, for de penge..vores folkevalgte har bestemt, der skal bruges på den ting. Det er jo os selv, der vælger de folkevalgte. Det er demokrati, og det må vi bøje os for.”

    Hvorfor skulle man acceptere det? Er det ikke til for at blive diskuteret og forbedret?

  62. Jette Jakobsen

    Jeg ved det godt Stephan, for jeg fik mere i løn..i det private, men jeg tabte nogle borgere på gulvet, og det kan jeg slet ikke have med at gøre.Det gør jeg ikke i det offenlige, for der har alle samme ret, og ikke kun dem der kan tale og betale. Hvis de ikke kan tale, så kan jeg..og jeg gør det. Jeg ser det som en del af det jeg får løn for.
    Det offenlige er nu ikke altid for smarte, det ved jeg godt. Det kræver mange møder og udfyldte ansøgninger, at låne en rolator til ca 2000 kr, som kan købes i Harald Nyborg til knap 500 kr. Det er tosset! Jeg har valgt at gøre opmærksom på de ting, hvor jeg færdes, så måske hjælper det en dag. Så jeg gør egentlig som du skriver i de sidste linjer af dit indlæg. Vi er jo næsten enig, trods to forskellige verdener. Jeg vil bare ikke “tabe” de små på gulvet, mere end de allerede er tabt.

  63. Stephan E

    Jette.

    Du taler ikke om den “private sektor”, men om EN virksomhed i den private sektor.

    Virksomheder konkurrerer også på kvalitet .. og er langt bedre til at levere kvalitet, hvis det er det som er ønsket.

    Problemet er at det er en afvejning – hvis man vil en billig simpel løsning, så får man det. Vil man en dyrere kvalitetsløsning, så får man det. I den private sektor vælger nogen at prioritere kvalitet et sted – andre at priorere MERE af noget billigere – esv. Det er ALTID et spørgsmål om pririteringer som bør ske AF BORGEREN SOM KUNDE – eller hvis det ikke er muligt – så tæt på borgeren som muligt.

    Hvis nogen bilder dig ind at man kan få kvalitet uden at betale for det, så lander aben på de ansattes urimelige vilkår.

  64. Helle Munch Oldefar

    Ja, og når man forventer kvalitet for små penge, så er det laveste fællesnævner, der gælder.

  65. Jette Jakobsen

    Jamen, så er det rigtig ( og det ved jeg godt lidt), har du penge, så kan du få…har du ingen, så må du gå.
    Vi er altid så tæt på borgerne som muligt, det står i vores rammer. Det er ikke alle, som har lært det endnu, men det lysner. Jeg har været ansat i en af de bedste private virksomheder, som er godkendt af kommunen…det skal de være. Mennesker, som virkelig mente det bedste, men det er bare så svært. For de skal jo betale deres regninger, og højere lønninger for at få nogle faguddannede ansatte.
    Jeg er måske ikke helt den rette, til at udtale mig lige nu, på de ansattes vilkår. Jeg er jo alletiders sted, og det kunne alle steder blive…penge er ikke alt. Det er også nemt for mig at sige, jeg har ingen små børn mere, dyrt hus, ubetalte biler osv osv. Dengang det var svært for mig, havde jeg slet ikke overskud til at ændre noget. Jeg knoklede bare derud af, men lærte noget hele tiden.

  66. Stephan E

    Er det ikke interessant, at når en privat virksomhed får pengene til at slå til så er det kynisk udbytning af mennesker og “prifit” på andres ulykke.

    Når det offentlige gør det – endnu værre fordi der er endnu færre penge efter bureaukrati og planøkonomi – så er det ok.

    Hvorfor denne forskelsbehandling?

    Personligt er jeg ligeglad om det er en offentligt ejet eller privat service. De skal vurderes på PRÆCIS de samme kriterier og man bør ikke tillægge dem dogmatiske værdier.

  67. Oskar Hansen

    Jeg er innovativ/kreativ og er uddannet indenfor TV/Film og har dyrket elitesport og spillet musik. Jeg har så været arbejdsløs et stykke tid og fik den idé, at jeg som innovativ type ville bidrage med mine innovative idéer til virksomheder. De råber på innovation for at være proaktive – men et jeg oplevede som værende innovativ var, at skole (NIels Brock) kun gik op i at kunne reciterer modeller og teorier, og ikke var interesseret i et kunne se muligheder, sammenholde og i et visionært syn, med udgangspunkt i det enkle menneske. Faktisk kunne jeg i pauserne undervise andre studerende, som fik meget højere (5 karakterer) end jeg selv fik ved eksamen. Konklussionen er, at kulturen og eksaminationen ekskluderer innovative typer, og at det selvfølgelig ikke føles særligt rart, og jeg går ned i min a-kasse sammen med de andre 5000 innovative typer, og hæver min “løn”.
    Mozart havde en glimrende mentorordning med sin far, og allerede meget tidligt kunne udfolde sit talent. Tænk engang hvis institutioner kunne give dem de samme muligheder? Virksomhederne kan ikke se dem, da de jo ligger nederst i bunken med bundkarakterer, og vi har arbejdsløse innovative typer på dagpenge.
    Jeg har kun et par hundrede idéer til hvordan dette kan vendes – men møder en mur af akademikere, der kun læser tal og statistikker.
    Tænk hvis vi kunne få nogle typer ud i virksomhederne og skabe nye symfoniske virksomheder, produkter, arbejdsgange? osv. osv. osv.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.