Vækst i krisetider – mening

Krise 1

Finanskrisen betyder at mange små og store virksomheder har skiftet fokus: Nu gælder det om at spænde livremmen ind. Visioner, investeringer og langsigtede projekter er lagt på hylden. Ind kommer afskedigelser, effektivisering og lean. Det forstår jeg godt, for hvis banken truer med at opsige kreditten, så skal gælden ned og det kan ikke gå hurtigt nok.

Der er stor risiko for at den mening som virksomheden havde, går tabt i jagten på kortsigtet profit: Er det nu pludselig blevet mere vigtigt at øge næste kvartals overskud end at hjælpe de tunghøre til bedre livskvalitet (høreapparatvirksomhed)? Eller er det nu pludselig ikke mere vigtigt at reducere forureningen (biler) eller bidrage tilet bedre indeklima (rengøring)? Hvis jagten på kortsigtet profit erstatter meningen med det virksomheden gør, bliver både virksomheden, medarbejderne, kunderne og samfundet fattigere.

Derfor skal virksomheder der vil have vækst i krisetider, fokusere endnu mere på meningen. Give de tunghøre endnu større livskvalitet og udvikle biler der forurener mindre i stedet for bare at skære ned. For i krisetider hvor alle prøver at konkurrere på pris, bliver der mere plads til virksomheder der leverer noget unikt, noget bedre og noget mere meningsfuldt. Undgå det såkaldt “røde ocean” hvor alle spillerne konkurrerer på de samme ting, og find i stedet et “blåt ocean” hvor virksomheden tilbyder noget unikt, noget der har større værdi – ikke til den billigste pris, men til en pris kunderne vil betale hvis de forstår at de får noget ekstra.

Hvad mener du?

16 kommentarer til “Vækst i krisetider – mening”

  1. Jeppe Lønne - Madsen

    Jeg mener der altid bør være en mening i det man gør, men meninger kan være mange.
    De virksomheder der ikke formår at leverer et produkt til den rette pris, vil jo dø en naturlig død i krisetider.
    Er det ikke også sådan det skal være?

  2. Stephan E

    Lars.

    For mig at se er der ikke den store forskel på krisetider og ikke-krisetider, selvom overlevelse selvfølgelig fylder mere når krisen kradser. Små virksomehder dør på grund af likviditetsmangel oftere end dårlig profitabilitet.

    Du kan være lige så tilbøjelig til at glemme at fokusere på din kærnekompetance i opgangstider (hvor det er relativt nemt at sælge) som i nedgangstider hvor du skal have det ekstra for at kunne sælge.

    Tilsvarende er det uklart om innovation har det bedst i opgangstider, hvor man burde kunne prøve nyt, eller i nedgangstider hvor man er nød til at stille spørgsmålstegn ved hellige køer. Uden kunder til at trække produktmodningen bliver interne valg ofte utilstrækkelige.

    Det gælder specielt det offentlige som primært agerer på basis af krise-trusler, men sjældent efter hvad man “bør” gøre.

    Commodities har aldrig været en attraktiv sø at svømme i. Det er skatteniveauet og kravet om levestandard alt for højt i Danmark til. Du er nødt til at være ikke bare bedre, men meget bedre, for at overleve.

    Udfordringen er stadig at – medmindre man leger vedhæng til en af de store – det er et stadigt mere kompliceret game man er ude i. Alene kundesupport og teknologisk kompetance til ikke-produktrelaterede formål fylder stadigt mere samtidig med at produkterne skal være stadigt mere intelligente for at kunne konkurrere i et marked hvor simpelt kopieres hurtigere end du kan sige hacker.

  3. Morten Thyme Rasmussen

    Hej Lars Kolind,

    Jeg har forsøgt at finde den rette “tråd” for mit spørgsmål. Kan desværre ikke finde en sådan. Tillader mig derfor at skrive på denne tråd der er den mest læste for tiden i håb, det bliver bemærket og du vil dele din viden.
    Jeg er imponeret over styrken ved at dele tanker i mangfoldighed. Bloggen er en rigtig god ting. Jeg kunne godt selv tænke mig at komme igang på et andet område. Er nysgerrig på hvilken udbyder har du køber hjemmeside og bloggen af? Er det en samlet løsning eller to seperate services der er koblet sammen?

    Mvh
    Morten Thyme Rasmussen

  4. Jørgen Lang Jørgensen

    Finanskrise og den økonomiske krise er som forbundne kar, den ene krise påvirker den anden.

    Festen er slut, som lederen af senatet i USA udtrykte det.
    Grådighedens årti er forbi og de liberale tanker om markedskræfternes frie spil, der løser alle problemer og udsagnet om: “Lad falde hvad ikke kan stå” gælder ikke mere.

    På finansmarkederne tales der nu om mere regulering af bankerne og kredit institutionerne, EU vil skærpe kontrollen og tilsynet med bankerne bl. a. ved at sætte loft over udlån, stoppe usikre lånepakker og generelt øge kontrollen med banker og kreditselskaber.
    Loft over bankdirektørers løn, stop for aktieoptioner og ingen gyldne håndtryk.

    Herhjemme bør der være langt større gennemsigtighed i finanssektoren, bedre redskaber til finanstilsynet, samt loft over bankernes gebyrer.
    Det skal være lettere for aktionærer at gennemskue bankernes og kreditselsabernes risikostyring.
    Hvis dette ikke kan ske gennem frivillige ordninger skal der lovgives om dette.
    Salling Bank følger et godt princip nemlig: Hver gang man låner 90 kroner ud skal det modsvares af et indlån på 100 kroner., så kan man ikke komme helt galt af sted.
    Jeg er helt sikker på at mange banker, set i bagklogskabens lys, har ønsket at man havde fulgt dette princip

    For imødegå den økonomiske krise herhjemme mener jeg vi bl. a. bør stille følgende krav:
    Et krav til forbrugere om mindst 20% i udbetaling ved køb af fast ejendom.

    Afskaffelse af de afdragsfrie lån.

    Beskatning af gevinster ved salg af fast ejendom.

    Ingen lempelse af finanspolitikken – ingen skattelettelser, men en øgning af energiafgifterne, dog med en regulering, som modvirker at energiafgifterne vender den tunge ende nedad.

    Afskaffelse af tilskud til erhvervslivet bør være endemålet og bør aftrappes løbende over en årrække.

    Konsekvensen vil være, at arbejdsløsheden, i en periode, uundgåeligt vil stige markant og derfor skal dagpengeperioden ikke forkortes og efterlønsordningen skal bevares i dens nuværende form.
    Væksten i samfundet bliver mindre og princippet om, at de bredeste skuldre må bære de største byrder må bevares.

  5. Helle Munch Oldefar

    Jeg er også glad for mit engagement i Folkesparekassen :-)

  6. Lars Kolind

    @ Morten Thyme Rasmussen: Jeg oplever at en velfungerende blog øger den sociale kapital, dvs. at den bringer mennesker sammen til dialog. Det er værdifuldt for samfundet. Jeg har fået hjælp fra firmaet wemind (www.wemind.dk) til at sætte min blog op og til at skrive den og bruge den på en måde der skaber værdi. Det har været til uvurderlig nytte for mig og bloggen ville ikke have været bare en skygge af det du ser, hvis ikke jeg havde fået opbakning fra nogen der har erfaring med håndværket! Men hvis du vil prøve på egen hånd, så tror jeg du skal bruge “www.blogger.com”, som er Googles blog-system. Det tager ikke lang tid at sætte bloggen op. Held og lykke.

  7. Claus Christensen

    Det er sjovt så lidt man hører til superlisternes indvendinger imod det offentliges redning af finansielle institutioner. Liberalisterne forsøger at begrunde det med, at problemerne i første omgang skyldes statens involvering i markedet og at det derfor er statens opgave at redde kastanjerne ud af ilden.

    Sandt er det, at myndighederne har hældt benzin på bålet med de lave centralbankrenter, tilskyndelsen til at give mindrebemidlede realkreditlån og en lempelig finanspolitik med skattelettelser til de rige. Det har medvirket til udviklingen af hele tre bobler: boligmarkedet, finansielle produkter og en kreditboble, der har været med til at puste de to førstnævnte bobler op og omvendt. Muligvis har også aktiemarkedet været ramt af en mindre boble.

    Men selv højreorienterede analytikere erkender, at deregulering har spillet en afgørende rolle. Det drejer sig om manglende gennemsigtighed og kontrol i finansektoren, regnskabsregler der giver de finansielle institutioner alt for frit spil i rapporteringen, manglende indgriben overfor uhensigtsmæssige incitamentstrukturer i banker og i forhold til ratingbureauer, tilladelse til at geare investeringer i det uendelige samt manglende regulering af private husholdningers gældsætning – man har tværtimod opfordret til at gå til makronerne i Wall Mart.

    Se de ret højreorienterede analytikeres glimrende analyse af finanskrisens årsager her: http://www.financialsense.com/fsn/BP/2008/1004.html

    Dette vedrører især amerikanske forhold, men vi har også været helt godt med herhjemme – afdragsfrie lån, skattelettelser, skattenedsættelser på boliger, opfordringer fra finansministeren (den tidligere) om at købe sig en ekstra bil eller lignende osv..

    Bankerne er med til at forværre udsvingene med aggressiv markedsføring af udlån i opgangstider og nu forværrer man nedgangstiderne ved at lukke for udlån til selv fornuftige projketer og bankerne sætter boligmarkedet i stå ved f.eks. at kræve salg af eksisterende bolig, før man køber ny bolig.

    Det er desværre for sent at forbyde afdragsfrie lån og at sætte boligskatten op – det vil kun gøre ondt værre.

  8. Claus Christensen

    Hvis jeg lige må forstyrre med et citat fra ovennævnte link, som meget godt opsummerer årsagerne til finanskrisen:

    “JOHN: If we were to rewind the clock and say, let’s take it back five, eight years or so, what should have been done to have headed this off or maybe not even have permitted it to happen in the first place?

    JIM: I would never have got rid of Glass-Steagall. So let’s go back to 99. I would never have allowed the investment community to leverage up as they did in 2004 where they said, Look, the maximum limit is 12-to-1, now you leverage as much as you want. So I would never have gotten rid of Glass-Steagall; I would never have allowed them to leverage up the way they did; I would have never brought interest rates down and left them as low as they did when the Fed cut interest rates beginning in 2001 and left them there all the way to the summer of 2004. It just fed this crisis. I would never have gotten rid of the uptick rule and I would never have gone to mark-to-market accounting; and I would have also not have deregulated and allowed the derivative market to expand over-the-counter derivatives to such an extent – in other words, I would put more of these derivatives on exchanges where the values and the liquidity and transparency would have been there. And had we done that, we wouldn’t have been where we are today. Yes, we might have been in a recession, which we were in 2001, and it might have lasted a little longer. But companies learned a lesson from that, they rebuilt their balance sheets, they did not expand, they did not do stupid things and I think you wouldn’t have seen homeowners where you had the president, you had the government, you had the head of the Federal Reserve telling people to take out adjustable rate mortgages; the president telling people to go out and be Americans and spend money and these consumers – you know, we added 12 trillion dollars of debt in this economy in this decade and now, we’ve got the consequences. The hangover is here and the problem is they’re giving us more alcohol.”

    I øvrigt kan jeg kun opfordre til at podcaste de udmærkede interviews, man kan finde på financialsense.com. Deres politiske holdninger og investeringsråd er jeg ikke enig i, men de har nogle gode analyser undervejs.

  9. Claus Christensen

    En lille rettelse – så skal jeg nok holde k. – “superlisterne” skal være superliberalisterne – selvom de går på listesko i forhold til myndighedernes indgriben i finanssektoren.

  10. Michael Arnoldus

    Lars K,

    Nedestående er en gantagelse af et indlæg skrevet i “Vækst i kristider – introduktion”.

    Du opfordrer til en debat hvilket jeg synes er en fremragende ide. Jeg vil vældig gerne deltage i en sådan og det er der tydeligvis flere der gerne vil. Jeg får dog hurtigt fornemmelsen af at denne debat bliver frygtelig fragmenteret. Der kommer en række indlæg om emner der alle er lidt forskellige fra dit oprindelige oplæg, men stadig relevante – og så begynder svarene på kryds og tværs. Men efter et kort stykke tid er det temmelig besværligt at følge med ide flere interessante men adskilte tråde skal læses som et lineært forløb. Det bliver et langt filtret garnnøgle og det bliver sværere og sværere at læse og holde redde på. Fragmenteringen stiger så radikalt når du kommer med et nyt blog-indlæg i samme emneområde for hvor hører input så til?

    Løsningen på dette kunne f.eks. være at oprette et wiki der samlede diskussionen. Tænk engang hvis der var et wiki hvor alle interesserede i DK kunne diskutere krisen og hvordan vi kommer videre, på tværs af partiskæl?

    Så når nu jeg synes det er sådan en god ide, hvorfor gør jeg det så ikke selv, fremfor at prøve at overtale dig? Det vil jeg også gerne – jeg tror bare der er en langt større chance for det bliver brugt med dig bagved. Du har det navn (eller brand om du vil :-) der måske kan tiltrække den kritiske masse der kunne få et sådant initiativ til faktisk at lette.

    Men måske er jeg den eneste der synes det er en god ide. Det kunne da være interessant som en begndelse at høre hvad andre der følger med i din blog synes?

  11. Stephan E

    @ Claus
    [Godt at høre fra dig]

    Meget enig.

    Men skal vi ikke lige blive enige om at den ekstremt lave rente gav boble-problemer i mange retninger som uundgåeligt ville ende galt?

    F.eks. har Poul Nyrup skældt ud over kapitalfondenes nærmest ekstreme gearede opkøbsiver, men de er direkte afledt af et ophobet behov for at placere de enorme likvider så de kan få et afkast.

    Markedet gør som markeder gør – optimerer værdiskabelsen. Og hvor der skabes værdi er der nogen som skummer fløden – også og måske navnlig hvis denne værdi er politisk skabt og dermed nærmest en pengemaskine drevet af seddelpresser på overarbejde.

    Men oven i det kom at man groft undervurderede risikoen ved “overstrukturering” af ninja-lån, hvilket gjorde at man ikke bare fik forudsigelige markedsjusteringer når den keyensianske regning skulle betales, men et desideret tillids-kollaps fordi risikoen var langt større end antaget.

    Den danske finanspakke og Roskilde Bank er jo afrundinger på problemerne ude i verdenen. Og bemærk at både Lehman Brother og Roskilde Bank fik lov at gå ned med stor bravour.

    Men man kan nu godt forstå at de fik kolde fødder i ministeriet og finanssektoren, da Danske Bank fik problemer.

    Vi taler om et marked hvor tilliden til banker som sådan var kollapset fordi ingen stolede på kreditvurderingerne af banker

    Der var jo ikke udtryk for en rimelig risikovurdering. Tab i den størrelsesorden der var tale om truer ikke Danske Bank under normale forhold med et årligt resultat på mange gange de annoncerede engangstab.

    Men usikkerheden knytter sig bl.a. til undermineringen af egenkapitalen grundet de såkaldte egenbeholdninger som er et langt større spørgsmål fordi aktiemarkedet samtidig kollapsede.

    Det er iøvrigt sigende at det politiske system slet ikke er gået i gang med den problemstilling. Solvenskravene er jo ikke meget værd, hvis basiskapitalen og udlån er placeret samme sted eller med forbundet risiko.

    Island er et godt eksempel, hvor krydsejerskab og gearet belåning byggede et korthus som alle længe har vist ville brase sammen. Island har jo været en paria i banksektoren i flere år.

    Jeg synes det ville klæde dig at droppe den “superliberalistiske” retorik. Staten skal ligge rammerne om markedet men erkende at ingen teknokratisk kommite kan matche når det kommer til at skabe optimere værdiskabelsen og tilpasningen til individuelle behov.

    Det er min opfattelse at den danske pakke var både proportional og minimal for at sætte rammerne på markedet. Man har ikke nationaliseret en bank – man lukker Roskilde roligt ned uden yderligere katastrofer. Man har midlertidigt sikret likviditeten i markedet, men aktionærerne er fuldt ansvarlige og har den totale risiko på alt andet end bankindskud – som de ikke kan tjene penge på.

    Man skal være ekstra opmærksomme på om nogen banker misbruger garantien men det løser de store ved at kanalisere store likviditetsbeløb videre til de små. Depositmarkedet er derfor dødt på kort sigt, men det er en lille pris at betale.

    At man i udlandet har nationaliseret store dele af banksektoren i store finanslande som US og UK er helt ekstremt – jeg har ikke viden til at kommentere baggrunden herfor. Det er voldsomt og helt usammenligneligt med tilstanden i Danmark.

    Men når først den umiddelbare panik på finansmarkederne har lagt, så kommer de store keynesianske tømmermænd efter seddelpresserne. Og det kommer til at gøre rigtigt ondt – langt mere end Regeringen pt. vil erkende af frygt for at tale sig til en økonomisk krise – dagens Løkke-udmelding om risiko for “tung” nedtur inkluderet.

  12. Stephan E

    @ Claus

    Inden du anklager mig for at være naiv.
    Den eneste risiko ved statsgarantien er selvfølgelig ikke at bankerne udnytter til at skvævride deposit-markedet.

    Hovedrisikoen er et nogen NU går ud ind i ekstreme risici fordi de kan finansieres med statsgaranti og dermed ender skatteyderne med at sidde tilbage med sorteper.

    Det er ikke nok at blokere fur udlodning, man skal ind og se meget nøje på solvens-reglerne så man ikke gearer risikoen.

    Og så er jeg i øvrigt helt enig med diskussionen på FinancialSense – vi taler om at at de store landes valutaer er i farezonen. Man kan ikke lade sedelpresserne køre ubegrænset og overtage alle risici med dækning i fremtidige skatteindbetalinger uden voldsomt stigende problemer.

    Det vigtige er at man hurtigst muligt for genskabt situationen hvor ansvarlige vurderinger af lånerisici ikke bygger på statsgaranti.

    Tilbage til Lars emne. Staten og Finanssektoren kæmper for at få rammerne på plads for normal kredit, men det er produktionen og innovationen som skal kompensere for den keynesianske nedtur.

    Dvs. ikke bare afhænger den enkelte virksomheds overlevelse af at de formår at finde nye veje og dyrke deres egenart, men hele samfundsøkonomien er dybt afhængig af at den private sektor træder i karakter. Alternativet er at vi betaler med levestandard, velfærd og fremtidig konkurrenceevne.

  13. Lars Kolind

    @ Michael Arnoldus:
    Tak for forslaget om at bruge en Wiki som skelet for debatten om hvordan vi håndterer krisen. Jeg synes det er en god ide, men har fuldt op at gøre med at håndtere bloggen du læser nu. Så jeg håber du eller andre vil tage initiativet – jeg bruger kræfterne her på bloggen indtil videre!

  14. Claus Christensen

    @ Stephan
    Det er meget vanskeligt at vurdere, om den for længe lave centralbankrente, den manglende regulering eller nogle af de andre faktorer havde størst betydning for udviklingen af aktivboblerne og det efterfølgende kollaps.

    Som du rigtigt nævner, er en af farerne ved bankredningerne, at konkurrencen skævvrides og at der igen tages for store risici.

    Men der er også en stor fare i, at man bevarer en sektor, der er alt for stor og ineffektiv. Personale og kapital kan anvende meget bedre i innovative produktionsvirksomheder, som på længere sigt har langt større betydning for velstanden end den banksektoren. Bankerne er ganske vist nødvendige, men ikke de mest værdiskabende virksomheder. Vi kan bedre undvære Danske Bank end Danfoss.

    Hvis man tager sin liberalisme alvorligt, vil man lade bankerne gå ned på stribe og lade markedet sørge for, at personer og virksomheder med et kapitalbehov nok skal få det. Bankerne har stærke lobbyister – en af grundene til at første redningspakke i USA faldt var, at bankernes lobbyister havde bevaret retten til enorme bonusser.

  15. Stephan E

    Claus

    Alle faktorerne havde hver for sig kostet – men sedelpressernes overarbejde er ikke færdig med at koste lig og den faktor er en bevidst handlng, hvor f.eks. fejlen med risikovurdering af sub-prime ikke gentager sig.

    En ting er næsten sikkert – du vil se et blodbad blandt de små pengeinstitutter i Danmark. De kan ikke skaffe ansvarlig kapital efter denne øvelse. Selvom de banker som overlever må antages at være mere sunde end tidligere.

    Stor og ineffektiv = manglende konkurrence = manglende kunde køberstyrke. I samme åndedrag bør du huske at der er væsentlig mere at hente i den offentlige sektor end i finanssektoren.

    Jeg er som sådan enig i de absurde lønninger. Ved bare ikke om det er hensigtsmæssigt at gøre noget ved det – det har jo altid være sådan at skuespillere, fodboldspillere, marketdealer/brokers og nu også administrerende direktører og visse andre topposter har været lønnet på niveauer som trigger spørgsmål om rimelighed.

    Er det mere værd at kunne score det afgørende mål, skabe den præcis rigtige oplevelse, fornemme markedet eller få en stor organisation til at gå i takt?

    Jeg er enig i markedsbetragtningen, men ud fra en samfundsbetragtning er det vel ikke hensigtsmæssigt at lade solvente banker gå ned fordi de ikke kan skaffe likviditet eller afhænde aktiver til en rimelig markedspris?

    Se f.eks. denne glimrende fremstilling af Nationalbankens rolle som Last Resort
    http://blogs.ft.com/maverecon/2008/10/icelands-bank-defaults-lessons-of-a-death-foretold/

  16. Per Feldvoss Olsen

    Vedr. WIKI, jeg er ved at sætte et op og det er faktisk meget let.

    Desværre giver der os IKKE mere struktur til en ‘debat’ – de formatet jo går i retning af et lexikon. Det WIKI jeg laver skal således indholde konceptuel viden, om et af de emner som Lars beskæftiger sig med – men indholdet kan bedst beriges som en del af en proces og ikke en debat. :-)

    VH Per

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.