Vækst i krisetider – introduktion

Det der begyndte som en finanskrise, bliver mere end det. Det bliver en økonomisk krise, hvor de fleste virksomheder og dermed de fleste lande, vil blive påvirket. Også Danmark og dermed grundlaget for det samfund vi har bygget op. Denne blogpost handler om hvorfor dette er sket – og de følgende giver nogle bud på hvad vi kan gøre ved det.

Finanskrisen startede med at banker og kreditforeninger især i USA lånte penge ud til bl.a. husejere, som de vidste eller burde vide, ikke kunne betale pengene tilbage. For at skaffe penge til at låne ud, udstedte kreditforeningerne obligationer som de pakkede sammen med andre former for gæld og derefter solgte til investorer (herunder andre banker), som ikke gjorde sig den umage at undersøge hvad den reelle sikkerhed var bag opligationerne. I Danmark ville noget sådant ikke kunne ske idet vores realkreditmarked er velfungerende, velreguleret og gennemsigtigt.

Da husejerne i USA begyndte ikke at kunne betale deres renter og afdrag, bredte usikkerheden sig og de der ejede de tvivlsomme obligationer, begyndte at undersøge sagen nærmere. Det var ikke noget rart syn for risikoen for tab var nærmest 100 procent. Det betød, at banker der ejede tvivlsomme obligationer, måtte konstatere et tab – eller i hvert fald et sandsynligt tab. Men var tabet nu så stort, at alle de der havde sat penge i banken eller lånt den penge, måske havde en risiko de ikke havde regnet med? Tilliden som er banksystemets rygrad, var brudt. Ingen turde låne penge til hinanden og dermed ville banksystemet bryde sammen medmindre regeringerne greb ind. Det gjorde se så med gigantiske hjælpepakker og dermed syntes krisen i første omgang afværget.

Men kun i første omgang. For bankerne var stadig usikre på om de kunne låne de penge de behøvede for at give de kreditter som de lever af. Og hvad var så mere naturligt end at opsige kassekreditterne – så var der i hvert fald mindre behov for at skaffe penge. Det er det der sker nu. Det rammer båbe enkeltpersoner og virksomheder med en ellers sund økonomi og mange vil gå konkurs fordi de ikke kan skaffe penge. Skal kassekreditten betales ned, så gælder det om at holde igen på forbruget. Undlade det nye køkken og lade den gamle sofa stå i stuen et år mere. Samfundet går ned i gear. Folk køber mindre og dermed er der brug for færre folk i virksomhederne. Arbejdsløsheden stiger, skatteindtægterne bliver mindre og den onde cirkel er i fuld gang.

Den udvikling påvirker ikke kun finansfolk – den påvirker os alle.

Virksomhederne vil drosle ned på investeringerne. De vil nedbringe gælden og afskedige folk. Det er sådan set fornuftigt nok, men hvis den onde cirkel skal brydes, skal der noget andet og mere til. Men hvad? Det vil jeg gerne give mit bud på i de kommende blogposter og jeg glæder mig til at høre dine kommentarer og forslag.

26 kommentarer til “Vækst i krisetider – introduktion”

  1. Anette Sand

    Tak – det vil jeg glæde mig til at følge med i. Jeg arbejder i et iværksættermiljø, og bliver ustandseligt konfronteret med bekymringer over udviklingen fra små virksomheder. Så din synsvinkel på sagerne skal være mere end velkommen. Har du lyst til at komme til et iværksættermøde og fortælle om det, skal du være mere end velkommen

    Dbh
    Anette

  2. Lars D

    Efter min mening startede krisen meget tidligere. Man konstruerede mere og mere sofistikerede finansielle metoder som gjorde det muligt at regulere konjunkturer. Man gjorde det uden at tænke på, at metoderne til risikovurdering ikke fulgte med – og det gav grundlaget for bl.a. subprime krisen, men også for en masse andre problemer med derivatives, hvor en manglende milliard det ene sted giver 10 manglende milliarder det næste sted.

    Efter min mening bør man introducere nogle generelle principper:

    - Firmaer, der er for store til at lade falde, skal detailreguleres i meget stort omfang, og må kun påtage sig meget reduceret risiko. Herved får firmaerne også selv en interesse i at dele sig op i mindre enheder.

    - Risikovurderinger og -beregninger skal ind i uddannelser og regnskaber. ATP investerer i henhold til følsomheder overfor en række faktorer, og den form for dokumentation som de kan levere om risikofølsomhed, bør andre også kunne levere.

    - Inflationsmålinger og andre nøgletal skal gøres meget mere detaljerede og troværdige, og dokumentationen skal være nem tilgængelig. Et meget væsentligt problem er, at de fleste inflationstal ikke siger nogen noget, og det skaber utryghed.

    - Mere af den slags som Danske Bank har lavet med pengeby.dk. Jo flere mennesker der ved noget om økonomi, jo bedre. Der er alt for mange der bare går ned i banken og gør som rådgiveren siger, uanset om bankens råd er helt ude i skoven. Jeg har sparet mange penge på at undlade at gøre som rådgiverne anbefalede.

  3. Lars Johannes Christensen

    Også tak herfra, det er lige den debat, der er væsentlig nu. I Information (16/10 på nettet) var der en meget spændende artikel “Finans- og klimakrise kalder på en New Green Deal” med indlæg bl.a. fra Steen Riisgaar (Novozymes) og Jørgen Mads Clausen (Danfoss). Den vil være god at få læst. Fra indledningen: “USA’s og EU’s regeringer kaster billioner i syge banker, mens klimadagsordenen skubbes til side. I virkeligheden er den flerdobbelte krise den helt rigtige og stærkt nødvendige anledning til en ny grøn økonomisk strategi, der internationalt både kan hjælpe miljøet, økonomien og beskæftigelsen”

    http://www.information.dk/168861

  4. Lars Johannes Christensen

    En lille finurlighed, Lars: Du spørger om hvor lang tid krisen varer? Jeg synes det er et andet spørgsmål, man skal stille: Hvilke fundamentale ændringer vil den økonomiske krise føre til i løbet af …? Det er svært at definere, hvornår en krise ikke længere er en krise.

  5. Stephan E

    Lars,

    Du tegner efter min mening et fejlagtigt billede af krisen.

    2 helt centrale forhold mangler – og de var selve kilden til problemet.

    a) At man fra centralbankernes side gennem lang tid opretholdt en absurd lav rente for at skabe vækst. (realrenten i USA har angiveligt været negativ gennem 31 mdr) hvorved man pumpede likviditet ud i markedet, som både skabte overinvesteringer i højrisikoprojekter og skabte bolig boblen og overforbruget i kunstige friværdier.

    b) Politisk ønske om at gøre det lettere at låne. Specielt i USA hvor man ønskede at de fattigere befolkningsgrupper også kunne få egen bolig. Det gik godt så længe priserne steg, men det skabte en tikkende bombe.

    Markedet reagerede på de kunstige forhold, men til sidst blev ubalancerne så voldsomme at boblen sprang. Det er en keynesiansk skabt krise og der er en keynesiansk pris der skal betales.

  6. Lotte Bliddal

    Kære Stephan E

    Efter min opfattelse har du helt ret – det er jo helt vildt, at man i så mange år har kunnet låne penge til en så absurd lav rente.

    Mange har ikke kunnet forholde sig til det faktum, at pengene skal betales tilbage igen på et tidspunkt.

    Personligt har jeg aldrig selv haft lyst til at låne penge til forbrug – bare tanken om, at de skal betales tilbage på et tidspunkt giver mig svedetur. Lars D´s punkt om indlæringsspil som pengeby.dk tror jeg også på kan være vejen frem…

    Når det bliver billigt at låne penge, så stiger værdien af fast ejendom, virksomheder, fødevarer m.m. Hvis man (læs regeringerne rundt omkring)alene koncentrerer sig om at holde inflationen i ave, så overser man i mange tilfælde, at boblen bliver større og større for til sidst at sprænge…

    Også grotesk at tænke på at der altså sidder en hel masse bankfolk rundt omkring i verden, som ud over en i forvejen pæn månedsløn har tjent styrtende med penge til sig selv via vanvittige bonusordninger på at låne ud til risikovillige mennesker med store projekter.

    God tråd – det bliver spændende at følge :-)

    Kærlig hilsen
    Lotte

  7. Jeppe Lønne - Madsen

    Jeg er meget enig i det du skriver Lars.
    Jeg vil nu mene, at det på mange områder er sundt for samfundet, at opleve en “krise”.
    Det undrer mig bare, at verdenssamfundet ikke har lært noget af historien endnu, hvorfor?

  8. Michael Arnoldus

    Fremragende ide til en god debat – lad os få den startet. Og jeg er enig i Lars K’s beskivelse – selvom den kun rører overfladen. Jeg er også enig i Lars D og Stephan E’s beskrivelser, som hver især rører ved centrale problemstillinger. Men jeg får lyst til at spørge ‘hvorfor’ en gang mere. Hvorfor er den finansielle verden nødt til at tænke så kortsigtet at de hopper i sådan en forudsigelig fælde? Hvorfor blev der ikke lyttet til dem der vidste at dette ville ske? Hvilke kræfter gør at ellers meget intelligente mennesker konstruerer et system der oplagt må bryde sammen? Er der måske en systemisk fejl her, som gør at selvom hver eneste agent handler rationelt (eller netop fordi hver eneste agent handler rationelt) fra deres synspunkt, så ender vi her?

  9. Michael Arnoldus

    Og fra den humoristiske afdeling. Bemærk at dette er fra januar – og de har i skræmmende (og i allerhøjeste grad underholdende) grad fået ret :-)

    http://www.youtube.com/watch?v=SwRFoxgEcHc

  10. Birgitte Saltorp

    Det, som også bliver meget nødvendigt, er en grundlæggende værdidebat. Den nuværende krise bunder i værdier, som kom i fokus i slutningen af 1970′erne og begyndelsen af 80′erne – uden at give en enkelt mand skylden, må vi nok alligevel kalde det Reagan-perioden.

    Det er lige før, jeg insisterer på, at vi skal tilbage til politikken. Vi er nødt til at tænke kollektivt: hvilket fællesskab ønsker vi på længere sigt, og hvordan opnår vi det?

  11. Michael Arnoldus

    Og en lidt mere teknisk, men stadig fremragende letforståelig forklaring

    http://ca.youtube.com/watch?v=eb_R1-PqRrw%20

  12. Birgitte Saltorp

    Tak for linket, von Hayek. Der er en væsentlig udfordring i forhold til The Economist’s løsning, nemlig den menneskelige hukommelse. Vi husker ikke fra krise til tilsyneladende vedvarende gode tider – med andre ord, når krisen vender, husker vi i nogle år, hvad vi ikke må gøre, men så kommer nye generationer af aktører sted, og for dem er de gamles erfaring netop gammel og duer i manges optik ikke til de nye tider.

    En af mine bekendte, en økonom, var midt i firserne arbejdsløs nogle måneder. Han valgte at kaste sig over Grimbergs Verdenshistorie, og han var chokeret over, hvor lidt vi har lært af historien; heller ikke dengang var der noget nyt under solen…

    Så hvordan bliver vi ved med at lære af fortiden på en konstruktiv måde?

  13. Michael Arnoldus

    @Lars K – er der nogon chance for du kan lokkes til at levere et RSS feed til comments til de enkelte indlæg? Det er jo en tråd med eget forløb som det kan være interessant at følge med i.

  14. Michael Arnoldus

    @Birgitte

    Så noget tyder på vi ikke kan anvende den menneskelige hukommelse som værktøj til at styre uden om kriser. Når det nu er sådan, kan vi så modificere selve det system vi agerer i således at det får indbygget det vi lærer?

    Vil alle være interesserede i en sådan ændring?

  15. Stephan E

    @ Friedrich

    Du siger “liberalismen er død, ligesom kommunismen er det”. Man har forsøgt at slå markedet ihjel mange gange – og hvergang er påstandenes tomme mangel på logik slået direkte tilbage i hovedet på den som siger det.

    Kommunismen er ikke død – den lever i Danmark i bedste velgående og vi lider alle under det med faldende levestandard. Og markedet kan ikke dø – selv under kommunismens åg trives sortbørshandel glimrende – det kommer bare ikke alle til glæde ligesom den teknokratiske stats i Danmark forhindrer os i at udvikle os tidsvarende.

    Diskussionen drejer sig ikke om et valg mellem laisez-faire eller kommunisme, men erkendelsen af at denne krise først og fremmest er SKABT af forsøget på med keyensianske midler at skabe kunstig vækst og velfærd uden produktion til at understøtte overforbruget. Det koster dyrt.

    Den vigtigste erkendelse er at vi skal have regulatoriske rammer om markedet, men man skal skelne mellem at prøve at styre markedet (f.eks. sætte maksimumpriser for dankort og drive stadigt mere ineffektive statslige servicestrukturer uden kundeorientering) og understøtte sund konkurrence ved at styrke forbrugeren (f.eks. net neutrality).

    @ Michael

    De 2 You-Tube linkes er fine. Den umiddelbar katalysator, der lod krise-bomben springe var subprime som gik så hurtigt at bankene mistede tilliden til hinanden. Jeg havde ærligt ingen ide om subprime-markedet overhovedet eksisterede førend det gik galt.

    Men de ser på symptomer istedet for kilderne til krisen. Når så megen gratis likviditet søger afkast, er vilde konstruktioner for at generere afkast uundgåelige.

    Se på fondsopkøbet af TDC – det bunder i samme problem (og du kan iøvrigt spørge Poul Nyrup hvorfor han selv var med til at skabe strukturen midt i hans hetz mod fondsopkøb).

    Samme problem skaber de såkaldte developers og gearede investeringer, som ramte banksektoren i 92 og nu også Roskilde Bank og Island i dag.

    Hvorfor sker det? Tjahh.
    Hvorfor er vi ved at smadre naturen, selvom der har været råbt op om det i årtier og det kun kan gå galt?

    Hvorfor er vi ved at smadre demokratiet og erstatte det med et paranoidt overvågningssamfund, selvom der har været råbt op om det i årtier og det kun kan gå galt?

    Hvorfor lod man dot-com boblen køre så langt førend man reagerede. Det skortede jo ikke på advarsler?

    Hvorfor lod man bolig-boblen i Danmark køre så langt førend man reagerede (har man overhvodet reageret?). Det skortede jo ikke på advarsler, når folk boede i huse med en værdisætning, de umuligt kunne have købt fra nye med den indkomst, de har?

    Hvorfor spilder den planøkonomiske stat langt flere skattepenge om året end finanspakken kommer til at koste skatteyderne ?

    Jeg tror som du siger, at hovedårsagen er selvovervurderet uvidenhed. Man forstår ikke de kausale sammenhænge og derfor træffes dårlige beslutninger.

    Problemet er ikke blandt almindelige mennesker hvor snusfornuften og mistænksomheden har solidt fodfæste, men hos de “professionelle” som TROR de forstår men mangler respekt for deres egne begræsninger.

    Men førend vi går amok, så husk at dansk realkredit ikke kom ud i de samme ekstremer som i US.

    Jeg tror at det største problem er at vi har fået “professionaliseret” samfundet uden at der er forståelsesmæssigt fundament herfor. Det kaldes planøkonomi og kendes fra Øst-Europa hvor det gik fra galt til værre.

    @ Birgitte

    Danmark bør kende sin læst og fokusere på danskerne i stedet for institutionerne planøkonomiske styring.

    Flyt mere magt tilbage til borgeren – ikke så meget at vi ikke sætter os sammen og laver hensigtsmæssige fælles strukturer eller efterlader mennesker som ikke kan til deres egen skæbne, men nok til at erkende at samfundet aldrig vil fungere bedre end summen af de enkelte borgeres frie valg. Giv borgeren LANGT mere kontrol over eget liv – også selvom man politisk afgør et vist niveau af omfordeling.

    Stol lidt på menneskers fornuft og indret systemerne, så de indretter sig efter mennesker fremfor omvendt at umyndiggøre borgerne og presse mennesker ind i stive systemer som ikke kan tilpasse sig.

    Det interessante her er, at Finanspakken faktisk forsøger at gøre netop det. At flytte ansvaret tilbage hvor det hører hjemme, men lige præcis ligge tilstrækkelig sikkerhedsnet under strukturen til at det kan genoprette tilliden uden at nationalisere eller fremover ligge statsgaranti bag risikoestimeringer.

    Vi skal blot se problemet og løsningen endnu bredere – også i værdimæssigt perspektiv. Få nu noget basal respekt for det enkelte menneske tilbage i et stadigt mere teknokratisk umyndiggørende kontrolsystem. Ikke naivt så det udnyttes, men som grundprincip for indretning af systemerne.

  16. Lars Kolind

    Dejligt med mange og gode kommentarer:
    @ Lars Johannes Christensen: Du har ret: Spørgsmålet om krisens varighed er lidt upræcist, men jeg har ikke kunnet finde en god og super enkel definition på hvornår man kan sige at krisen er ovre.
    @ Stephan E: Dine to pointer om centralbankernes rolle (holde renten kunstigt nede) er helt relevante. Tak.
    @ Michael Arnoldus link til Youtube videoen er guld!!! Jeg håber at du kan leve med RSS feed til bloggen som sådan.
    @ Birgitte Saltorp: Jeg kommer ind på værdierne – er enig i at de er en vigtig del af vejen ud af krisen.
    @ Stepanh E: Din analyse er altid interessant at læse.
    @ alle: fortsæt debatten og inddrag gerne andre i den. Det har vi brug for.
    Lars

  17. Stephan E

    @ Michael, Birgitte.

    Menneskelig hukommelse – let støttet med arkiverne og uddannelse – er det eneste vi har.

    Bemærk f.eks. at Nordea næsten ikke er ramt af krisen, mens daværende Unibank var en af dem som var hårdest ramt af ’92 bankkrisen. Hvorimod Danske Bank fik behov for krisehjælp. Man kan altså lære af sine fejl og hovmod står for fald – også i Finanssektoren.

    Resten drejer sig – efter min mening – om at indrette strukturen efter principper som giver os de bedste chancer for at innovere i forhold til tidens udfordringer og muligheder.

    Det går historisk altid galt når nogen mener at de har de vises sten, som alle skal tvinges til at indrette sig efter.

  18. Lars D

    Man får typisk højere vækst, hvis man lukker øjnene for risici, og selv i 1929 gik der kun 6 år før USA var tilbage på rette spor. Hitler kom faktisk til magten på det tidspunkt, hvor konjunkturerne vendte, og mange tilskriver Hitler æren for, at det gik den rette vej igen i Tyskland, selv om det nok var gået en anden regeringschef på samme måde mht. økonomien.

  19. Stephan E

    Lars D skrev
    “Man får typisk højere vækst, hvis man lukker øjnene for risici”.

    Island og Roskilde Bank var oplagte eksempler herpå. Det samme var Anders Fogh måske?

  20. Jeppe Lønne - Madsen

    Stephan E.
    Jeg er meget enig i din analyse omkring kommunismen stadig lever i Danmark. jeg vil mene, hvis den kommunistiske ide var lykkes i det tidligere Sovjet, ja så ville samfundet have lignet meget det danske, som det er i dag.
    Men der er også gode ting i den kommunistiske tankegang så som, at fordele goderne så ligeligt blandt borgerne som muligt.
    Jeg tror på at alt med måde er vejen frem. Vi skal holde os midt på vejen og undgå fanatisme.

  21. Stephan E

    @ Von hayek

    Din intention er kun at genere uden sagligt indhold. Som sagt før – har du noget at bidrage med, så gør det.

  22. Birgitte Saltorp

    @ Arnoldus
    Jeg har ikke noget bud på hvordan, vi bevarer den kollektive hukommelse som et aktiv i stedet for et “historisk kuriosum” forbeholdt humanister. Tvang er sjældent en løsning, og de værste økonomiske (o.a.) opportunister vil altid være netop det.

    @ Stephan E
    Din argumentation har, set fra min vinkel, ikke meget med værdier at gøre. Du foreskriver en kur, men den er svær at tage stilling til, når ikke du inden da formulerer, hvad et menneske er. Og hvad kollektiv intelligens er!

    Jeg tror, at vi er mere end enkeltindividers beslutninger, og den tidlige danske andelsbevægelse er vel et af de bedre eksempler på det. Vi er noget MERE, når vi er sammen – ellers bloggede vi ikke her! Det er den MERfaktor, vi skal have fat i…

    @ von Hayek
    Vi har alle noget at bidrage med, og derfor taler vi ordentligt til hinanden.

  23. Lars Kolind

    Blot til orientering: Jeg har spammet von Hayeks kommentarer – han opgiver falsk identifikation, skriver ikke under eget navn og bidrager kun med destruktive kommentarer. Håber på forståelse herfor.

  24. Stephan E

    @ Jeppe.

    Man skal ikke sammenblande spørgsmålet om økonomisk lighed med det destruktive kommite-styre.

    Omfordelingen er et politisk valg, men når man begynder at detailstyre og -kontrollere borgernes og leverandørernes måde at indrette sig på, så går det helt galt.

    Man kan sagtens adskille spørgsmålet om omfordeling (naturlig interessekonflikt) og hvordan man indretter det offentlige system så de ikke spilder skattekroner men kan tilpasse sig behovene.

    jeg vil påstå at alene ved at flytte kontrollen tilbage til borgerne kan vi få meget mere ud af de samme penge – og samtidig afskaffe det absurde overvågnings- og kontrolsamfund, teknokraterne er i færd med at opbygge.

  25. Jeppe Lønne - Madsen

    Stephan E

    Jeg er enig!
    Jeg mener ikke at staten skal blande sig i alt, som det skete i Sovjet. jeg mener heller ikke det modsatte.

  26. Michael Arnoldus

    Lars K,

    Tak for dit svar.

    Jeg bliver dog lidt ved det tekniske. Du opfordrer til en debat hvilket jeg synes er en fremragende ide. Jeg vil vældig gerne deltage i en sådan og det er der tydeligvis flere der gerne vil. Jeg får dog hurtigt fornemmelsen af at denne debat bliver frygtelig fragmenteret. Der kommer en række indlæg om emner der alle er lidt forskellige fra dit oprindelige oplæg, men stadig relevante – og så begynder svarene på kryds og tværs. Men efter et kort stykke tid er det temmelig besværligt at følge med ide flere interessante men adskilte tråde skal læses som et lineært forløb. Det bliver et langt filtret garnnøgle og det bliver sværere og sværere at læse og holde redde på. Fragmenteringen stiger så radikalt når du kommer med et nyt blog-indlæg i samme emneområde for hvor hører input så til?

    Løsningen på dette kunne f.eks. være at oprette et wiki der samlede diskussionen. Tænk engang hvis der var et wiki hvor alle interesserede i DK kunne diskutere krisen og hvordan vi kommer videre, på tværs af partiskæl?

    Så når nu jeg synes det er sådan en god ide, hvorfor gør jeg det så ikke selv, fremfor at prøve at overtale dig? Det vil jeg også gerne – jeg tror bare der er en langt større chance for det bliver brugt med dig bagved. Du har det navn (eller brand om du vil :-) der måske kan tiltrække den kritiske masse der kunne få et sådant initiativ til faktisk at lette.

    Men måske er jeg den eneste der synes det er en god ide. Det kunne da være interessant som en begndelse at høre hvad andre der følger med i din blog synes?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.