Hvorfor bygger vi individuelt – ikke kollektivt?

asklepius-templet.jpg

Nogle kilometer fra der hvor jeg bor, er der netop udstykket et nyt boligområde. På en pløjemark efter god dansk tradition. Mindst 300 m fra skov og strand for at være helt sikker på at beboerne ikke fik noget smukt at kigge på eller gå tur i.
Hvert hus har sin grund. 800 m2 til et hus på måske 140 m2 plus carport. Græsplæne, gyngestativ, legehus og ligusterhæk som er vokset op om 10 år.

Ikke megen innovation siden mine forældre byggede deres parcelhus på en 800 m2 grund i en forstad til Århus i 1953.

Hvad nu hvis vi satte os det mål at nye boliger skulle bruge højst halvdelen af den energi og det vand, som et standard nybygget parcelhus bruger i 2008? Højst halvdelen af det areal som hvert parcelhus optager i dag. Plus at det skulle give børnene dobbelt så gode udfoldelsesmuligheder samt et dobbelt så godt lokalt socialt netværk til de voksne? (begge dele kan man måle i dag). Samt, at prisen skulle være mindst 20 % lavere end nu.

En umulig opgave? Ja med den mentale model som præger dansk parcelhusbyggeri i dag. For den mentale model sætter det individuelle over det kollektive. Den stiller ikke krav om forbindelse imellem huse, men derimod om afstand mellem huse. Samtalekøkkenet og solfangeren er ikke innovation – de er småforbedringer. Innovation er nytænkning: Hvad skal være fælles og hvad skal være privat? Hvordan kan overskudsvarmen om sommeren gemmes til vinteren? Hvordan kan familierne hjælpe hinanden med børnepasning og praktiske opgaver? Hvordan kan hjemmearbejdspladser kombineres med socialt samvær? Hvordan kan flere dele de samme biler?

For mange mennesker er vores individualistiske mentale model så indgroet at de ikke kan gøre sig fri af den. Men 10 eller 20 % vil være klar til at tænke nyt. Start innovationen der!

25 kommentarer til “Hvorfor bygger vi individuelt – ikke kollektivt?”

  1. Frank Calberg

    Frisk initiativ. Jeg har et konkret forslag til en start:

    Du nævner hæk ovenfor. Hvad med at fjerne nogle af dem for at fremme mere åbenhed? Det vil sandsynligvis føre til, at mennesker mere naturligt vil komme til at kommunikere mere med hinanden, bl.a. om noget af det du nævner i dit oplæg. Når man arbejder sammen en lørdag eller en søndag, kan man relativt hurtigt få fjernet en del hæk.

  2. Mona Ammitzbøll

    En anden måde at nytænke boformer, er at tænke i mobilitet.

    Den oprindelige grund til at vi valgte at bosætte os fast et sted, var da jæger/samler-samfundet gav sig til at dyrke afgrøder.
    Da blev det nødvendigt at blive og passe jorden. Nu er jorddyrkningen så effektiv, at det kun er 2% af befolkningen der er beskæftiget i primære del af landbrugssektoren, og derved skal forblive et bestemt sted.

    Samtidigt er der mange jobs der er gjort fleksible via den elektroniske udvikling.
    Derfor er der egentlig ikke så meget andet end tradition og plejer, der binder os til den ligusterindhegnede parcel.

    Man kunne tænke sig mange alternativer hvis man begynder at indtænke mobilitet. Eksempelvis: hvis man gerne vil eje, kan man købe små jordlodder rundt om i landet og i verden, som man med jævne eller ujævne mellemrum kan bo på, med en mobil “grundbolig” – evt. suppleret med energineutrale blivende småbygninger (se evt. http://www.passivhus-lindeballe.dk).

    Eller man kan lave et netværk der sammen bygger halmhuse rundt omkring i Danmark og udlandet, på nogle gode bo-steder (se evt. http://www.dr.dk/dr2/friland), hvor man så booker/lejer et billigt miljø- og energivenligt hus og bor der, indtil man får lyst til at se noget andet.
    Tanken er fri, og hermed givet videre til inspiration..

  3. Frank Calberg

    Interessant tanke, Mona.

  4. Birgitte Saltorp

    Spændende overvejelser!

    Måske er det noget med hvordan, vi tænker om os selv.

    Som illustration: En af mine bekendte voksede op på landet i Iowa, en varm og omsorgsfuld pige, som startede egen børnehave og havde en høj stjerne hos alle. Da hun var først i trediverne ville hun prøve noget andet og blev nanny i en familie i Florida. Hun er siden blevet gift med en af familiens venner, en rigtig rar fyr, og har fået et par børn, så alt er i det ydre idyl. MEN familien bor i en kæmpe villa i et af disse boligområder med mur om og bevæbnede vagter. Og den søde, aktive pige er blevet sur og ugidelig – blandt andet løfter hun ikke en finger, når hun besøger sine gamle forældre.

    Man kan selvfølgelig psykologisere over ægteskab og forventninger og den slags, men jeg er temmelig overbevist om, at hun ville have det bedre, hvis hun kunne følge naturens gang uden mure – hvis hun kunne se langt, i stedet for til et relativt kort stykke fra sin egen næsetip.

    Når vi ikke må bygge tæt på skov og strand, skyldes det vel, at vores traditionelle byggeri (og levevis) har skadet disse områders flora og fauna. Men når vi er i gang med at tænke nyt, så er det måske muligt at lave om på det. En inspirationskilde kunne være Hundertwasser, som jeg i øjeblikket holder foredrag om; han betragtede boliger som levende organismer, hvor der både kan leve træer, buske, blomster og mennesker. En interessant detalje i hans sammenhæng er, at folk, der bor i Hundertwasser-huse, lader til ikke at lide af rygproblemer!

    Så der er flere vinkler:
    1. Den sociale (og mentale)
    2. Den fysiologiske
    3. Den ressourcemæssige (lavere energiforbrug m.v.)
    4. Den økonomiske (nogen skal/vil tjene penge)

    … og vi kan sikkert finde flere.

    Dog synes jeg, Lars, at din ambition om at halvere energiforbruget er meget beskeden i betragtning af, at der allerede findes adskillige nul-energi-løsninger.

    Tankerne om mobilitet er spændende. Måske skulle vi strække det videre, så man kunne leje sig ind på et stykke jord for f.eks. et halvt år ad gangen, og man så medbragte sit mobile hjem (ikke at forveksle med “mobile home” i amerikansk forstand). Når så man var flyttet et antal gange og gerne ville bosætte sig permanent, måtte man så over i en anden løsning…

    Det ville kræve en standardisering af de mobile hjem, så afløb m.v. altid var på samme sted – ellers skal der i hvert fald også opfindes noget nyt på det område!

  5. Frank Calberg

    Birgitte skriver i sin interessante kommentar ovenfor: ”Tankerne om mobilitet er spændende. Måske skulle vi strække det videre, så man kunne leje sig ind på et stykke jord for f.eks. et halvt år ad gangen, og man så medbragte sit mobile hjem”.

    Det er en fin tanke. Hvad med at kombinere tanken vedr. mobile boliger med forskellige arbejdsopgaver i perioder af forskellig varighed? Man kunne lave en “opgavebank” med en række opgaver af forskellig varighed, som mennesker kan hjælpe til med at løse.

    Til Lars: Kan du sige noget mere om, hvilke tanker du har vedr. de boliger, http://www.loendal.dk/ har til udlejning i skoven?

  6. john nielsen

    Det er jo ikke forbudt at bo i mobil home men nok svært at få lov.
    jeg har selv bygget et hus som bryder med traditionen. Alle biler stopper op foran det. men jeg vil ikke bo i kolektiv og jeg vil ikke have dele bil. til gengæld har jeg to. Betyder det jeg fråser.
    mine biler køre 25 i snit. mit store hus bruger 1000 liter om året med varme der også tænder en kold uge om sommeren. så lad os ikke pådutte hinanden en levevis i co2 hellige navn.

  7. Peder Bennedsen

    Vedr. Energiforbrug:
    Regeringen har faktisk søsat en ret ambitiøs plan i form af et nyt bygningsreglement for enfamiliehuse. I 2010 skal energiforbruget være 25% lavere end i dag. I 2015 50% lavere og i 2020 75% lavere.
    http://lavenergi.rockwool.dk/sw106244.asp

  8. Helle Munch Oldefar

    Måske man kunne få folk til at ændre adfærd ved at sætte et lavt ‘normalforbrug’, hvor man kun betalte en beskeden sum, men hvor al yderligere forbrug virkelig kostede. Det kunne opgøres efter tilmeldte på adressen.
    Som det er nu, straffes man næsten – man betaler i hvert fald mere pr. kWh og GJ – når man sparer på forbruget.

  9. Jeppe Lønne - Madsen

    Er det forbudt at bruge energi?
    Eller er det ikke måden vi frembringer energien på, og vores adfærd i forhold til forbrug af energien der er forkert?

    Jeg mener Danmark har alle muligheder for, at komme i front i forhold til udvikling af nye energi kilder, og systemer der kan få os til, at spare energi i vores huse. Her tænker jeg ikke på hvordan vi bygger nyt, men mere på det eksisterende byggeri, da det jo udgør langt den størst del af den samlede bygningsmasse. Og samtidig også har en arkitektur vi gerne vil bevare. Vi kan altså ikke bare rive det gamle ned.

    Det kunne i fremtiden bringe arbejdspladser til landet og ikke mindst, sikre miljø og bæredygtighed. Men dette kræver at vi aflærer nogle af de gamle vaner først, så vi kan lære noget nyt (Citat fra: Kolind kuren).

  10. Lars Kolind

    Min pointe er egentlig bare at argumentere for vores meget fastlåste opfattelse af hvad en god bolig er: Parcelhuset på præsenterbakken med 800 m2 grund. Det kan da ikke være den bedste måde at bygge på i 2008!!!
    Jeg glæder mig over at læse de mange kommentarer der argumenterer for alternativer!

  11. Jette Jakobsen

    Jeg/ vi..bor i et meget gammelt bondehus, på 3 tdr land. Vi har haft det i mange år, så det er ikke så dyrt. Jeg elsker fællesskabet, og det med at “eje” jord, er noget mærkeligt noget for mig…måske fordi jeg ikke “skal leve af det”, det er jo kun for sjov og til menneskelig velfærd. Vores gamle hus, har solfangere, rigtig godt isoleret, masseovn til opvarmning, genbrug af vand fra tagrender, og så ønsker vi os en “husstandsvindmølle”, kan bare ikke rigtig finde ud af det endnu, der er så meget med skat og regler..som jeg ikke forstår nok endnu.
    Vi kan også godt være med i de gamle huse, og jeg deler min “herlighed” med dem der bor omkring mig. Alle kan og vil ikke bo som vi gør, men at dele glæderne med dem der vil være med, giver dobbelt glæde.
    Jeg kender steder i store fine huse og områder, som ikke vil dele. Derfor mener jeg ikke at alle kønne steder skal bygges til. Jeg holder med Lars, vi må da kunne noget andet end vores forældres byggeri, bare ikke tage det kønne fra dem, der ikke kan. Jorden er til låns, og vi skal passe godt på den.

  12. Helle Munch Oldefar

    Jeg ejer et rækkehus (et af 19 der er bygget i en klynge) med fælles arealer og legepladser og P-plads m carporte.
    Vi har hver en mindre have enten foran eller bag huset.
    Alle huse har samme areal indvendigt, men efterhånden er de alle MEGET forskellige indvendigt og såmænd også udvendigt.
    Det er fælles uden at være omklamrende og samtidig kan man være sig selv, hvis man ønsker det.
    Man skal naturligvis tage hensyn til naboerne, men der bør også være vide rammer for, hvornår man klager over noget :-)
    De er bygget ca. 1975 af den driftige Jens P. Koch :-)

  13. Jette Jakobsen

    Nogle af os, er så heldige..at bo ligesom vi gerne vil. Jeg kan huske engang, da jeg også var glad for “min opgang”, og min gade. Det handler også om menneskerne, der bor der. Lige så forskellige mennesker er, er deres hjem. Jeg tror ikke at danskere ( og andre) er nemme at ensrette.
    Dengang mennesker flyttede fra de små lejligheder, og ud i paracelhusene..kostede det mindst at opføre et typehus, det var ikke alle der havde råd, eller ville bruge penge på en arkitekt…alene det at få sin egen have..var toppen. Det er der mange som er begyndt at lave om på, der er bare så mange regler…nogle af dem er lidt tossede. Der findes veje, hvor man skal have samme hækplanter og farver på plankeværket. Vi kan dog selv vælge, hvad vi trives med. Der er alternative boformer i dag, hvor meget er tilladt.

  14. Helle Knoldefar

    At bo i rækkehus er vel at sammenligne med forholdene som burhøns lever under.
    Hvilke mentale udviklingsmuligheder kan et sådant miljø dog byder begavede mennesker.
    Klassisk middelklasse boligform

  15. Helle Munch Oldefar

    Jeg kan se, at det er ikke rammerne, men den interne mentale model, der er afgørende for vores mentale sundhed :-)

  16. Jette Jakobsen

    Jeg ved godt at det er dumt at svare dig “Helle Knoldefar”, men du må se at blive klogere og ikke se ned på andre menneskers måde at bo på!! Lær det!!

  17. Helle Munch Oldefar

    Herregud – når Jønke kan bedømmes mentalt normal, så er der vide rammer for idioter i dette land ;-)))

  18. Heine Dupont

    Boligformen er vel i sidste ende betinget af vores livsmæssige grundsyn. Altså i øjeblikket en fokus på individualitet og afgrænsning mod en stadigt mere kompliceret og uforståelig omverden. Vi ønsker os øjensynligt noget vi kan overskue og kontrollere og noget hvor vi kan putte os selv ind i på en måde så vi kan skabe en identitet i forhold til omverdenen. Om der kan gøre noget ved det er vist lidt på den lange bane. Derimod kan der tages centrale initiativer der fremmer en langt mere bæredygtig boligmasse – fremmelse af mere ressourceforbrugsvenlige (er det overhovedet et ord ;-)) byggerier. Verdens mest tætte passivhus er lige blevet præsenteret i DK, men det er ikke noget medierne sådan rigtigt beskæftiger sig med. Jeg kunne tænke mig at der indførtes tilskud, i form af billigere lån, til huse med lavt ressource og energiforbrug, samt huse, hvor materialelevetiden rækker ud over 50 år.

  19. Helle Munch Oldefar

    @ Heine og andre interesserede: Folkesparekassen – http://www.folkesparekasen.dk – hjælper med bæredygtig finansiering.
    Den kører efter JAK principper om rentefrihed og bæredygtighed, så man i stedet for renter optjener låneret, som kan bruges, doneres til Økonto (hvor man kan låne til økologisk eller bæredygtige ting) eller gives til børn, børnebørn eller andre :-)
    Netop i disse hårde finansielle tider er det dejligt at have ret til et lån til ekstrem lav rente :-)

  20. Helle Munch Oldefar

    Undskyld slåfejlen :-) Det er naturligvis
    http://www.folkesparekassen.dk og http://www.jak.dk

  21. Helle Knoldefar

    @ Oldefar

    Er du rigtig rask ?;-)))))

    “..vide rammer for idioter i dette land ;-)))”

    Helt enig, bare se Liberal Alliance.

  22. Lars Kolind

    Jeg kørte i dag igennem et nybygget parcelhus kvarter. Suk hvor er det ideforladt og kedeligt. Er det virkelig de rammer vi vil give videre til vore børn?

  23. Helle Munch Oldefar

    Rammer er mere end et hus og en ‘pløjemark’ :-)
    Det er de indre værdier i husene – i husenes beboere – der bringer værdierne videre til børnene. Jeg mener, det er en fejl blot at fokusere på de ydre rammer.

  24. Frank Calberg

    Jeg læste i denne artikel http://epn.dk/privat/bolig/article1530670.ece, at utraditionel tænkning gjorde det muligt at udskifte en ramponeret overetage på et 70′er-parcelhus på få timer. Blandt fordele ved løsningen udtænkt af tømrermester Henrik Hedeager er iflg. artiklen, at det besværlige arbejde med afdækning hver dag undgås. Derudover har håndværkerne langt mere arbejdsfrihed af ikke at stå og arbejde på stilladser i højden.

  25. Frank Calberg

    Er det nogle af jer, der har andre input til, hvordan byggevirksomheder ved at tænke innovativt kan reducere omkostninger og samtidig øge sikkerheden? På forhånd tak.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.