Arkiv for oktober 2008

Vækst i krisetider – innovation

Innovation

Når krisen kradser satser vi på det sikre. Væk med alle udviklingsprojekter der ikke giver pengene tilbage på højst to år. Back to basics, som erhvervsledere, aktieanalytikere og konsulenter kappes om at sige.

Det er perspektivløs ledelse. Hvis innovation kun er noget man har råd til i gode tider, så har man ikke forstået hvad innovation er.

Innovation er nemlig langt mere end langhårede højteknologiske udviklingsprojekter. Innovation er en holdning – en kultur der går ud på hver eneste dag at være åben over for nye muligheder. At lytte til kunder, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere og lade sig inspirere af dem.  At se ud over sin egen næsetip og lære af andre brancher som gør tingene på en helt anden måde. At se bredere, se højere og se længere frem. At eksperimentere og lære af erfaringerne.

Innovation kan læres – den er mere end bare inspiration. Fint at vi ikke har penge til at købe den konkurrent, vi længe har haft kig på, for så kan vi koncentrere os om selv at blive bedre. Vækst kan man købe sig til eller skabe selv – det sidste er både sjovere og mere holdbart på længere sigt.

Længe leve krisen – hvis altså den inspirerer til mere innovation!

Hvad mener du?

Vækst i krisetider – værdier

Samarbejde

Kig lige i årsberetningen for sidste år. Rigtigt: Medarbejderne er vores vigtigste ressource, vi tager hensyn til miljøet og de omgivende samfund. Vi afviser børnearbejde. Vi er innovative. Listen af plusord er lang.

Men når krisen kradser får piben en anden lyd. Så er vi nødt til at prioritere anderledes: Overskud og aktiekurs er det vigtigste.

Det er dårlig ledelse. For det er i krisetider at værdierne skal stå deres prøve. Fint nok at vi skal spare og være mere omhyggelige med hvordan vi bruger pengene. Værdierne bør ikke være til debat. Unimerco er et godt eksempel. Der rationaliserer man i alle hjørner. Der gør man alt hvad man kan for at håndtere krisen – herunder også ubehagelige ting. Men en ting står fast: Afskedigelse af medarbejdere indgår ikke i Unimercos kortsigtede resultatstyring, som der står. Med andre ord: Unimerco afskediger ikke medarbejderne bare for at redde årets budget. Den værdi står fast. Man sætter ikke priserne ned for at kunne være med i konkurrencen. Man skaber mere værdi for kunderne.

Det kalder jeg værdibaseret ledelse.

Hvad siger du?

Vækst i krisetider – involvering

vejside

Her i krisen gælder det om at holde kortene tæt til kroppen. Tænk hvis nogen løb med vores viden. Tænk hvis medarbejdere og kunder viste hvor galt det står til. Virksomheden lukker sig.

Jeg ville gøre det modsatte: Inddrage alle de interessenter der kan bidrage til virksomheden. Gøre det lettere for medarbejderne at dele viden ved at nedbryde skel mellem afdelinger og faggrupper. Kommunikere mere direkte, fx. ved at starte en blog hvor alle kan debattere og komme med forslag. Åbne kanaler til kunderne, hvor de kan komme med ideer og forslag til nye produkter samt kritik af de gamle – også selvom konkurrenterne nok vil lytte med på linien. Tage en dialog med konkurrenterne om hvordan vi i fællesskab kunne skabe mere værdi for vore kunder eller forbrugere. Invitere myndighederne til dialog om hvordan vi kan bidrage til at løse de sociale problemer som krisen føre med sig.

Involvering bygger på værdier og en grundlæggende mening med virksomheden, der står over kortsigtet profit. Også i krisetider.

Hvad mener du?

Vækst i krisetider – partnerskab

Partnerskab

Når krisen kradser hytter enhver sit skind. Nu er medarbejderne pludselig ikke virksomhedens største aktiv og nu er lokalsamfundet ikke mere helt så vigtigt for os som før. Kortsigtet profit bliver det eneste der gælder.

Det er dårlig ledelse. For netop når krisen kradser er det allermest nødvendigt at være partner med alle de interessenter der er i og omkring virksomheden. Ikke mindst medarbejderne.

I et ægte partnerskab deler virksomhed og medarbejdere skæbne. Når det går godt er det kun rimeligt at medarbejderne mærker det. Allerbedst som medejere af virksomheden, men ellers i form af bonusordninger og andre fordele. Når det går skidt er det lige så naturligt at medarbejderne spiller med. Hvis der ikke er arbejde nok går vi på arbejdsfordeling eller vi går ned i løn. Vi giver den en ekstra skalle for at effektivisere eller for at finde frem til nye måder at yde bedre service på.

Den holdning er ægte partnerskab, og den er efter min mening den eneste måde, en virksomhed kan komme igennem en krise på, uden at tage skade.  Vil du se hvordan det går en virksomhed og dens medarbejdere når partnerskabet mangler, kan du bare kigge på SAS eller General Motors. Der har ledelsen i årtier forsømt at skabe grundlaget for partnerskab og der har fagforeningerne bildt deres medlemmer ind at man bare kan kræve uden at det koster noget.

Det er i krisetider at partnerskabet skal stå sin prøve.

Hvad mener du?

Vækst i krisetider – mening

Krise 1

Finanskrisen betyder at mange små og store virksomheder har skiftet fokus: Nu gælder det om at spænde livremmen ind. Visioner, investeringer og langsigtede projekter er lagt på hylden. Ind kommer afskedigelser, effektivisering og lean. Det forstår jeg godt, for hvis banken truer med at opsige kreditten, så skal gælden ned og det kan ikke gå hurtigt nok.

Der er stor risiko for at den mening som virksomheden havde, går tabt i jagten på kortsigtet profit: Er det nu pludselig blevet mere vigtigt at øge næste kvartals overskud end at hjælpe de tunghøre til bedre livskvalitet (høreapparatvirksomhed)? Eller er det nu pludselig ikke mere vigtigt at reducere forureningen (biler) eller bidrage tilet bedre indeklima (rengøring)? Hvis jagten på kortsigtet profit erstatter meningen med det virksomheden gør, bliver både virksomheden, medarbejderne, kunderne og samfundet fattigere.

Derfor skal virksomheder der vil have vækst i krisetider, fokusere endnu mere på meningen. Give de tunghøre endnu større livskvalitet og udvikle biler der forurener mindre i stedet for bare at skære ned. For i krisetider hvor alle prøver at konkurrere på pris, bliver der mere plads til virksomheder der leverer noget unikt, noget bedre og noget mere meningsfuldt. Undgå det såkaldt “røde ocean” hvor alle spillerne konkurrerer på de samme ting, og find i stedet et “blåt ocean” hvor virksomheden tilbyder noget unikt, noget der har større værdi – ikke til den billigste pris, men til en pris kunderne vil betale hvis de forstår at de får noget ekstra.

Hvad mener du?

Vækst i krisetider – introduktion

Det der begyndte som en finanskrise, bliver mere end det. Det bliver en økonomisk krise, hvor de fleste virksomheder og dermed de fleste lande, vil blive påvirket. Også Danmark og dermed grundlaget for det samfund vi har bygget op. Denne blogpost handler om hvorfor dette er sket – og de følgende giver nogle bud på hvad vi kan gøre ved det.

Finanskrisen startede med at banker og kreditforeninger især i USA lånte penge ud til bl.a. husejere, som de vidste eller burde vide, ikke kunne betale pengene tilbage. For at skaffe penge til at låne ud, udstedte kreditforeningerne obligationer som de pakkede sammen med andre former for gæld og derefter solgte til investorer (herunder andre banker), som ikke gjorde sig den umage at undersøge hvad den reelle sikkerhed var bag opligationerne. I Danmark ville noget sådant ikke kunne ske idet vores realkreditmarked er velfungerende, velreguleret og gennemsigtigt.

Da husejerne i USA begyndte ikke at kunne betale deres renter og afdrag, bredte usikkerheden sig og de der ejede de tvivlsomme obligationer, begyndte at undersøge sagen nærmere. Det var ikke noget rart syn for risikoen for tab var nærmest 100 procent. Det betød, at banker der ejede tvivlsomme obligationer, måtte konstatere et tab – eller i hvert fald et sandsynligt tab. Men var tabet nu så stort, at alle de der havde sat penge i banken eller lånt den penge, måske havde en risiko de ikke havde regnet med? Tilliden som er banksystemets rygrad, var brudt. Ingen turde låne penge til hinanden og dermed ville banksystemet bryde sammen medmindre regeringerne greb ind. Det gjorde se så med gigantiske hjælpepakker og dermed syntes krisen i første omgang afværget.

Men kun i første omgang. For bankerne var stadig usikre på om de kunne låne de penge de behøvede for at give de kreditter som de lever af. Og hvad var så mere naturligt end at opsige kassekreditterne – så var der i hvert fald mindre behov for at skaffe penge. Det er det der sker nu. Det rammer båbe enkeltpersoner og virksomheder med en ellers sund økonomi og mange vil gå konkurs fordi de ikke kan skaffe penge. Skal kassekreditten betales ned, så gælder det om at holde igen på forbruget. Undlade det nye køkken og lade den gamle sofa stå i stuen et år mere. Samfundet går ned i gear. Folk køber mindre og dermed er der brug for færre folk i virksomhederne. Arbejdsløsheden stiger, skatteindtægterne bliver mindre og den onde cirkel er i fuld gang.

Den udvikling påvirker ikke kun finansfolk – den påvirker os alle.

Virksomhederne vil drosle ned på investeringerne. De vil nedbringe gælden og afskedige folk. Det er sådan set fornuftigt nok, men hvis den onde cirkel skal brydes, skal der noget andet og mere til. Men hvad? Det vil jeg gerne give mit bud på i de kommende blogposter og jeg glæder mig til at høre dine kommentarer og forslag.

Hvorfor bygger vi individuelt – ikke kollektivt?

asklepius-templet.jpg

Nogle kilometer fra der hvor jeg bor, er der netop udstykket et nyt boligområde. På en pløjemark efter god dansk tradition. Mindst 300 m fra skov og strand for at være helt sikker på at beboerne ikke fik noget smukt at kigge på eller gå tur i.
Hvert hus har sin grund. 800 m2 til et hus på måske 140 m2 plus carport. Græsplæne, gyngestativ, legehus og ligusterhæk som er vokset op om 10 år.

Ikke megen innovation siden mine forældre byggede deres parcelhus på en 800 m2 grund i en forstad til Århus i 1953.

Hvad nu hvis vi satte os det mål at nye boliger skulle bruge højst halvdelen af den energi og det vand, som et standard nybygget parcelhus bruger i 2008? Højst halvdelen af det areal som hvert parcelhus optager i dag. Plus at det skulle give børnene dobbelt så gode udfoldelsesmuligheder samt et dobbelt så godt lokalt socialt netværk til de voksne? (begge dele kan man måle i dag). Samt, at prisen skulle være mindst 20 % lavere end nu.

En umulig opgave? Ja med den mentale model som præger dansk parcelhusbyggeri i dag. For den mentale model sætter det individuelle over det kollektive. Den stiller ikke krav om forbindelse imellem huse, men derimod om afstand mellem huse. Samtalekøkkenet og solfangeren er ikke innovation – de er småforbedringer. Innovation er nytænkning: Hvad skal være fælles og hvad skal være privat? Hvordan kan overskudsvarmen om sommeren gemmes til vinteren? Hvordan kan familierne hjælpe hinanden med børnepasning og praktiske opgaver? Hvordan kan hjemmearbejdspladser kombineres med socialt samvær? Hvordan kan flere dele de samme biler?

For mange mennesker er vores individualistiske mentale model så indgroet at de ikke kan gøre sig fri af den. Men 10 eller 20 % vil være klar til at tænke nyt. Start innovationen der!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.