Hvorfor bor vi på en pløjemark?

villa.jpg

For fem hundrede år siden byggede vi byer på de bedste steder i landet. Ved vandet, for eksempel: Mariager, Kolding, Helsingør. Nu om dage bygger vi nye byområder på en pløjemark. Hvert hus ligger på sin præsenterbakke på 800 eller 1000 m2. Sjældent med udsigt til andet end andre huse eller en mark. Faktisk er vi lykkelige, hvis bare vi kan få udsigt til en mark.
Det er et paradoks. Bygger vi virkeligt så ringe i dag at vi skal beskytte naturen mod os selv og vore boliger?

Ja, sådan er vi åbenbart. Folketinget har ved lov besluttet at det er forbudt at bygge huse nærmere end 300 m fra skov eller strand, helt enkelt. Vi skal nemlig beskytte naturen imod os selv. Bevare naturen som den var da loven blev vedtaget, med alle de rædsler af huse der fandtes dengang. Som om det skulle være et mål i sig selv. Argumentationen var at vi skulle undgå at den danske natur plastres til med især sommerhuse. Landmændene må dog stadig gerne plastre naturen til med kæmpe lyserøde stålhaller til svinefarme og halmfyr. Men det er jo også noget helt andet. 

Det kalder jeg uintelligent naturforvaltning.

Intelligent naturforvaltning ville være at se naturen i et større perspektiv. Tænk hvis en jordejer lavede en herlighedsplan. Fortalte hvad hans planer var for at udvikle sin ejendom til at blive bedre i de næste 50 år. Hvordan han kunne skabe en mere varieret biotop, bedre adgang for befolkningen og måske bygge boliger af høj kvalitet på et attraktivt sted – gerne nærmere end 300 m fra skov og strand.

Den slags planer er der ingen der laver i dag for de er spild af både tid og penge. Ingen ville tage jordejeren alvorligt fordi vi har udviklet en kollektiv mental model der siger at naturen under alle omstændigheder skal bevares – ikke udvikles. Og skal den endelig udvikles så betyder det at føre den tilbage til et tidligere stadium. Tag fx udsætningen af bævere i Danmark: Argumentet var at de havde været her for 1000 år siden og derfor var det godt, hvis de kom igen.

Byggelinierne har heldigvis forskånet os og naturen for mange ringe byggeprojekter – stor tak for det. Og jeg taler absolut ikke for at give byggeriet frit. Men er tiden ikke kommet til at finde en mere intelligent måde at nå målet om et bedre Danmark på?

17 kommentarer til “Hvorfor bor vi på en pløjemark?”

  1. Jan Sjøstrand

    Den attraktive del af vores natur bør være for alle, hvilket blive mere og mere vanskeligt hvis vi bebygger de attraktive naturområder.

    I Randers havde vi et fantastisk naturområder der på det nærmeste er ødelagt af byggerier. Paderup mose var tidligere et stort og helt fantastisk moseområde med enestående dyreliv. Vi kom der ofte som spejdere, med skolen eller blot på tur. I dag er det “lukket op og civiliceret” hvilket betyder at de mange mosehuller er væk, og erstatte af et nygravet stort vandhul, anlagt grusstier og tilført bænke. Kun lidt af den gamle mose er tilbage. Samtidig er området i dag bebygget helt ned i mosekanten, så området nærmest ligner et ganske almindelig parkområde med en sø i midten. Landsbyen Paderup er omgivet at erhvervsskoler og storcentrer – den gamle landsby der før var så speciel og hyggelig er spoleret. Nu er man begyndt at bebygge et nyt område der også støder op til resterne af moseområdet.
    Samtidig med at Randes Kommune ødelagde dette helt enestående stykke dansk natur, plantede man skov på nærliggende markområder, områder der uden at ødelægge moseområdet kunne bebygges i stedet. Begrundelen for at plante området til med skov, var netop at man ville have mere skov i Randers Kommune.
    Hmmm … moseområdet var en stor skov med for området naturlig vegetation og dyreliv. Så var det bedre hvis vi havde bygget på marken og bevaret mosen. Skove med træer i rækker har vi rigeligt af.

    Vi kan ikke alle bo ved skoven, stranden etc. og de områder der er bebyggede er jo mindre interessante som reelle naturoplevelser.

    Man kan regulere, genoprette skader vi tidligere har forvoldt, sætte dyr ud vi tidligere har fortrængt etc. Man kan IKKE udvikle naturen – den er sig selv.

  2. Helle Munch Oldefar

    Godt nok har Danmark en lang kystlængde, men at plante hele kysten til med huse – bare for at få en udsigt – mener jeg er uintelligent naturforvaltning.
    Huset/boligen er jo ikke mere ens slot, men et sted man er i mellem ‘rejser’. Vi er blevet mere mobile og kan tage ud og nyde naturen, når vi ønsker det.
    Vedr. udsætning af ‘tidligere’ dyr, så er vi enige: Naturen går sin gang, og vi skal ikke forsøge at føre naturen tilbage til Middelalderen af nostalgiske grunde.

  3. Lars Johannes Christensen

    Hér er jeg ikke enig med dig, Lars. Jeg tror der er i hvert ilfælde to forudsætninger, du ikke tager højde for:
    Din mentale model går ud på, at mange har samme indstilling til at “opføre sig ordentligt” og vil i sin herlighedsplan selvfølgeligt indtænke bedre adgang for befolkningen, rigere biotop, osv. Jeg tror ikke, det er så mange, og så er dispensationsmulighederne tilstrækkelige, for de få, jeg tror, der er.
    Den anden forudsætning er, at du tager for givet, at forvaltningerne (kommunerne, regionerne, o.l.) kun vil godkende herlighedsplaner, der lever op til “vores værdier”. Vi ser jo desværre rigtigt mange eksempler på det modsatte i nutidens Danmark, bl.a. de nævnte lyserøde stålhaller og svinefarme. – Ja, det er uintelligent forvaltning. Meget af den uintelligente naturforvaltning er desværre linket op til reguleringen og planlægningen af landbruget i Danmark.
    Kunne man da bare have en vision om at gøre dansk landbrug til noget unikt med de forudsætninger, vi nu engang har i Danmark: små sammenhængende arealer, højteknologi, jordens beskaffenhed. Lad os lave en niche i Europa, der baseres endnu mere på kvalitet i land- og skovbruget. Der er mange muligheder indenfor det!

  4. Jette Jakobsen

    Alle i Danmark, skal have lov til at færdes frit på vore strande, skove, naturområder m.m.
    Det jeg mener er pænt at bygge, er ikke nødvendigvis alles mening. Derfor skal vi ikke bygge alle friområder til.Desuden vil sådan et stykke jord, koste rigtig mange penge, og naturen skal være til glæde for alle…ikke kun dem med mange penge.
    Det med at eje et stykke jord, er i mit sind noget mærkeligt noget. Man bor der, holder sikkert af det, og trives der i mange år..måske? Så har man ikke brug for det mere, for man kan ikke tage det med sig. Det skal helst være lige så fint til de næste, noget vi kan trives og bo på.Vi/jeg “ejer” selv knap 3 tdr. land, rundt om min bolig, det er til stor glæde for alle i vores lille samfund. Bare de ikke kommer “gift” på, så kan vi godt bruge det fælles. Det giver endnu størrer glæde ( for mig, ikke alle) at dele. Det skal vi også kunne med naturen, som jo er så god til at passe sig selv.

  5. Lars Kolind

    Jeg ved godt at mit synspunkt er kontroversielt: At vores generation skal bruge naturen, at vi har ret til at forandre den sådan at den bedst muligt tjener vores formål – blot det sker i respekt for efterfølgende generationer.
    Jan Sjøstrand har måske nok ret i at det er en dårlig formulering at tale om at “udvikle” naturen. Det jeg mener, er at vi gerne må forandre naturen. Da man i sin tid byggede byer nær hav, vandløb og skov, forandrede man naturen – til det bedre. Man bosatte sig hvor der var føde og erhvervsmuligheder, og måske i nogle tilfælde også hvor der bare var flot.
    Pointen bag blogposten er at den mulighed skal vores generation også have, og hvis vi administrerer den rigtigt, kan vi gøre Danmark bedre og ikke ringere. Jeg kunne ikke drømme om at give byggeri langs kyster, søer, vandløb og skove frit, men jeg argumenterer for at de jordejere der har gode hensigter (berige et område), skal tilskyndes til at gøre noget. Ikke standses af firkantede byggelinier og andre uintelligente restriktioner.

  6. Frank Calberg

    Hvor er det flotte billede i oplægget til denne posting taget?

  7. Anni Lomborg

    Lars, er dette smukt beliggende hus ovenfor, bygget på klippegrund, måske dit sommerhus? :-0
    Nej selfølgeligt ikke, jeg forstår godt,beliggenhed, der er forskel på pløjemark og klippegrund, og overdrivelsen fremmer forståelsen.
    Mit skræksenarie er Skjern Å, det var frygteligt da de rettede den ud og hvad har det ikke kostet? først at rette ud og så at lægge den tilbage i “de rigtige sving igen”

    Venlig hilsen
    Anni

  8. Lars Kolind

    Jeg ved faktisk ikke hvor jeg har billedet fra :-(
    Samlede det i sin tid op fordi jeg syntes det var en rigtig flot placering af et hus. Og så syntes jeg at det var en god provokation her! Der skal selvfølgelig ikke ligge huse på alle flotte placeringer, men forestil dig at man valgte ti rigtig gode steder i DK og så udskrev arkitektkonkurrencer om hvordan man kunne bygge fx 100 boliger hvert sted på en måde der berigede naturen i stedet for at spolere den. Det ville være visionært.

  9. Frank Calberg

    Kunne man forestille sig boliger ude i/på vandet/søen/havet?

  10. Jette Jakobsen

    Husbåde, kender vi godt. Det er der også regler for. Det er blevet meget dyrt at eje en husbåd/med plads. Især i de store byer.
    Der er mange som drømmer om sådan en bolig.

  11. Anni Lomborg

    Jeg har i den forgangne weekend besøgt mine børnebørn, det ene hold bor i Ikast og det andet hold bor lidt uden for Ikast på “Kartoffeltyskeregnen”. Dem der bor i Ikast er netop flyttet i et nyt hus på Carl Nielsensvej. Et pragtfuld sted at bo, der er i området ikke to huse som er ens. Midt i det hele er der legeplads til børnene, med grønne områder hvor der kan spilles bold sammen med de voksne og vejret tillader det. Der er et dejligt stisystem, som er hel fantastisk at bevæge sig rundt i, både for børn og voksne. Løbe, gå, cykle, lege gemmeleg, skattejagt, kun fantasien sætter grænser.
    Dem der bor ude blandt alle kartofelmarkerne med udsigt til skov eller store vidder. Har en fantastisk dejlig tæt kontakt til naturens gang. Kikkert i stuen, så man kan komme tæt på viltet. Her er smukt døgnet rundt, dag og nat, ingen forstyrrende neonlys når det er stjerneklar og måneskin.

    Venlig hilsen
    Anni

  12. Anni Lomborg

    Men selv bor jeg tæt på Havet :-) Jeg går lige op og får lidt frisk luft i lungerne.
    Kh. Anni

  13. Frank Calberg

    Jette, du nævner det er dyrt at eje en husbåd. Ved du noget om hvorfor?

  14. Jette Jakobsen

    Fordi en husbåd skal have en havneplads, og det koster mange penge..især i de store byer og langs vore havnefronter. Desuden er det vist blevet ” lidt moderne”..sådan er særlig, lidt anderledes boligform, så stiger prisen jo. Der gives heller ikke plads til så mange.
    Båden koster også en del penge, så skal der vist også noget forsikring på.
    Jeg ved det fordi, jeg kender et ungt menneske, der godt kunne tænke sig denne boligform. Det blev bare endnu flere penge end at bo i et stort flot hus. Desuden var der så mange regler og love, at det slet ikke var til at overskue. Du kan ikke bare ligge en båd i vandet, og så bo der…altså bo på en måde, som du selv har lyst til.

  15. Frank Calberg

    Mange bygninger i mange byer ligner firkantede kasser. Det gør Herzog & de Meuron fra Basel i Schweiz noget ved. Se her:

    http://www.building.co.uk/story.asp?storycode=3123607

    http://www.archdaily.com/6268/56-leonard-street-new-york-herzog-de-meuron/

  16. Lars Kolind

    Jeg synes simpelt hen at vores ambitionsniveau for boliger i 2008 er for lavt. Vi er kisteglade for at have lidt åbent land i baghaven. Det er da helt fint, men kunne vi ikke gøre det langt bedre?

  17. Lars D

    Desværre bliver de fleste boliger bygget på tidspunkter, hvor der er byggeboom, og dermed gælder det om at skabe volumen i byggebranchen, og ikke om at bygge intelligent.

    Lige her og nu er vores største problem dog de gamle parcelhuskvarterer, hvor det ville være oplagt at bygge i højden og lave om på parcellerne – både for at udskifte gammelt utæt byggeri med nyt og moderne byggeri, men også for at skabe nye boligformer. Men den slags forhindres af regler og bureaukrati.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.