Hvad er det der går galt?

birthe_ronn_hornbech.jpg

For et år siden var Birthe Rønn Hornbech en af Folketingets mest respekterede politikere. Jeg var ofte uenig med hende om konkrete spørgsmål, men alligevel var hun blandt de politikere jeg så mest op til – og hun kunne godt have fået min stemme. Hendes troværdighed og ordentlighed har jeg aldrig været i tvivl om.

Så blev hun Integrationsminister og nu er hun ifølge stort set alle medier et problem for regeringen. Der er snart ikke grænser for hvor håbløs hun er.

Hvad er det der sker? Hun kender ministerområdet indgående. Hun kender den politiske proces indgående. Hun ønsker helt sikkert at gøre en god indsats. Og hun har ledelseserfaring fra sit tidligere virke. Og jeg tror faktisk at hun gør et glimrende job som Integrationsminister.

Men alligevel kaldes hun nu et problem. Hvem har en forklaring?

30 kommentarer til “Hvad er det der går galt?”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg har også stor respekt for Birthe Rønn Hornbech, men efter min opfattelse tackler hun medierne på en forkert måde og efter manges opfattelse også på en meget arrogant og afvisende facon.

    At være integrationsminister er nok det allersværeste job i regeringen, idet det hele tiden drejer sig om menneskeskæbner og hermed er meget følelsesladet.
    Dommen fra EF domstolen har heller ikke gjort det lettere tillige med presset fra Dansk Folkeparti, som vil ignorere dommen selvom vi har tilsluttet os det indre marked, hvor fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser er kernen.

    Når hun endelig langt om længe er i medierne er hun i en konstant forsvarsposition og vil ikke indrømme, at der er et meget stort problem med fortsat, at håndhæve en meget stram indvandrepolitik.
    Samtidig giver hun uklare meldinger vedrørende familiesammenføring og har i nogen tid været i strid med hvad udlændingeservice har udmeldt.

    Når hun interviewes afbryder hun intervieweren og meddeler, at vedkommende ikke har fattet en brik af det hele.Det går ikke i et kommunikationssamfund, hvor borgerne kræver fair og ordentlig oplysning om hvad deres rettigheder og pligter er.

    Alle hendes kvaliteter taget i betragtning, så tror jeg ikke hun egner sig til den meget svære opgave at være integrationsminister. Den eneste der vil kunne klare denne opgave tilfredsstillende er Bertel Haarder, det viste han da han selv have jobbet.

  2. Jette Jakobsen

    Mon hun er tvunget til at have nogle meninger pga hendes parti? Meninger som ikke stemmer overens, med hendes personlige opfattelse.Så må det være meget svært at forsvare og forklare en sag, hvis man inderst inde mener noget andet. Måske bruger hun den afvisende måde…fordi hun ikke kan andet.Jeg mener ikke at Birthe Røn altid har været sådan. Det kom da hun skulle til at arbejde med flygtninge. Måske kan hun se at vi er noget hårde og dumme, med alle dem der sidder mange år i flygtningelejre. Bare en fornemmelse jeg får, når vi hører hende udtale sig. Man bliver jo ofte blidere med alderen, og kan se verden med mange øjne.

  3. johann jonsson

    Hun har en uløselig opgave.

    Det er åbenbart at udlændingelovgivningen bestemmes på EU niveau, men hun skal fastholde at dette bestemmes på nationalt niveau på trods af dette er ukorrekt.

    Det er en farce, det er vanskeligt at tage Venstre seriøst efter det forløb.

  4. Frank Calberg

    På Google skrev jeg ”define:integration” og fik en del brugbare informationer. Det, jeg bl.a. fandt ud af, er, at integration har noget at gøre med at kombinere, koble sammen, gøre individuelle dele til et hele.

    Et alternativ til begrebet integration kunne være begrebet involvering.

    Når jeg søger på ”define:involvement” handler det mere om at engagere, fremme deltagelse, interessere sig for, være nysgerrig osv. Ved at involvere mennesker fortæller vi, at vi er interesserede – f.eks. interesserede i at kende mere til den kultur, mennesker kommer fra, interesserede i at vide, hvad de laver, tænker på, hvad de ved, kan mv.

    Ved at involvere mennesker i økonomien vokser de – og kan således skabe værdi for andre. Involvering i økonomien handler f.eks. om involvering på arbejdsmarkedet, i boligøkonomien, i sport, uddannelse mv. Når vi f.eks. køber noget (produkter/services) af det, andre mennesker sælger/tilbyder, involverer vi. Når vi spørger mennesker om noget, involverer vi. Når vi inviterer mennesker til at deltage i et arrangement involverer vi. Når mennesker får mulighed for at købe et lille stykke jord, som de selv kan videreudvikle, bliver de ligeledes involveret i økonomien.

    Involvering er muligvis for mange mennesker nemmere at forstå og tage fat på end begrebet integration. Jeg forestiller mig også, at vi, ved at bruge begrebet involvering – eller f.eks. også ”deltagelse” – kan fremme mere økonomisk, menneskelig og social vækst, dvs. bedre give mennesker mulighed for at virke. For at give et konkret eksempel:
    1.Man kunne forsøge at integrere en person ved at ansætte vedkommende i et supermarked eller en restaurant til at løse en nøjere defineret opgave.
    2.Eller man kunne involvere vedkommende ved at købe grøntsager i vedkommendes butik eller spise på personens restaurant.

    Umiddelbart tror jeg, at der bliver skabt størst merværdi – både hvad angår økonomisk og menneskelig vækst – ved at involvere mennesker gennem løsning # 2. Således kan mennesker udnytte deres frihed og individuelle handlekraft til mere effektivt at udnytte/udfolde deres talent – til fordel for dem selv og andre.

    Involvering kan sikkert fremmes en del fra centralt hold. Men det er i høj grad decentralt, at involvering virkelig flytter noget. Således er det den enkelte borger – hvad enten han/hun er født i Danmark eller et hvilket som helst andet sted i verden – som via sine daglige handlinger har mulighed for at involvere andre. Det sker, som ovenfor nævnt, bl.a. ved at købe produkter/services af mennesker, ved at kommunikere med mennesker, ved at invitere mennesker ind i økonomien, ind i netværk – i det hele taget ved at være åbne overfor andre.

    I stedet for at centralisere og integrere kunne man decentralisere og involvere.

    Vi har tidligere her på bloggen – på denne posting http://kolindkuren.dk/2008/08/28/finansloven-og-kolind-kuren/ – talt om at give den enkelte borger mulighed for selv at investere sin del af udviklingsbistanden til Afrika på http://www.myc4.com Et sådant tiltag kunne være en start. M.a.o.: Ha’ tillid til at mange mennesker/borgere kan/vil selv. Lad os hjælpe / bakke hinanden op i at gøre mere selv.

  5. Helle Munch Oldefar

    Det er vist ellers nogle mennesker, man ikke bryder sig om, som sættes på en uriaspost!
    BRH har sin egen stil, men den er vist ikke meget anderledes end den altid har været! Nu er hun bare minister, og så gælder der andre spilleregler åbenbart.
    En god mellemleder bliver ikke nødvendigvis en god leder! For nu at referere til en anden igangværende blog her :-)

  6. Stephan E

    Omkring Fru Hornbæk, så var der vist mange som undrede sig over at hun stak hovedet ind i løvens gab i et åbenlyst umuligt projekt. Vi kan kun spekulere på hvorfor – var det idealistisk projekt for at minimere skaden eller et loyalitetsprojekt overfor partiet.

    Frank
    Mikrolån er fine nok – indtil tabene begynder at rulle ind på grund af misbruget som helt naturligt vil følge.

    Før vi interesserer os for involvement, bør vi interessere os for empowerment, dvs. individets evne, viden og værktøjer til at styre og kontrollere EGET liv og de beslutninger som direkte vedrører vedkommende.

    Ellers bliver det bare en dårlig undskyldning for at decentralisere ansvar uden indflydelsen følger med.

    Involvement uden empowerment, dvs. fornægtelse af egne problemer mens mans går meget op i andres, er lige så slemt som empowerment uden involvement, dvs. selvcentrering uden interesse for det samfund, man indgår i.

  7. Helle Munch Oldefar

    Undskyld, men jeg kan altså heller ike lade være med at spekulere på, om der er ‘køn’ i det her?
    Ville medier mm reagere anderledes, hvis ‘Fru Hornbæk’ havde været ‘Hr Petersen’?
    Ikke at der nødvendigvis behøver at være det, men jeg synes, det er en vinkel, man skal have med.

  8. Jette Jakobsen

    Det kan der godt være noget om Helle. Vi ved jo godt at en mand..er stålsat, og ved sine meningers mod, mens en kvinde er en rappenskralde og stædig..så måske-måske?

  9. Jørgen Lang Jørgensen

    Problemet med Birthe Rønn Hornbech
    har intet med køn at gøre, idag er sitationen den, at vi har et flertal af kvindelige politiske ledere af de partier der repræsenteret i Folketinget nemlig :

    Helle Thorning Schmidt Soc.
    Lene Espersen K.
    Pia Kjersgaard DF
    Marianne Vestager RAD.V.

    Disse kvinder klarer sig udemærket,så hold op med det klynkeri om forskelsbehandling af kvinder og mænd.

  10. Helle Munch Oldefar

    @ Jørgen: Du bekræfter det jo blot med dit udfald (dit klynkeri)!

  11. Stephan E

    Kirsten-Anne

    Trist, men sandt. Medierne er i krise og bruger tiden på at oversætte, underholde og forsøge at lokke ekstreme udtalelser ud af politikerne som de efterfølge enten kan holde dem oppe på eller fælde dem med.

    Men kritisk saglig analyse med udsyn og indsigt er der meget langt imellem.

  12. Walter Cronkite

    Ny Hvad-Er-Det-Nu-Vi-Hedder er vist mere i krise end samtlige danske medier Steffie……

  13. Christian Riisager-Pedersen

    Det tror jeg nu ikke Walter. Tror i den grad at medierne er bedre / har mere lyst til at beskrive splittelse og uenighed end virkeligheden oftest kan byde på.
    Det kunne være spændende, hvis man engang fik et mediehus som kun gengav den faktuelle politik som blev ført og ikke kun alt det ligegyldige personfnidder.

  14. Lars Kolind

    Jeg er overbevist om at medierne og den måde vi opfatter dem på, er en væsentlig del af problemet. Vi har simpelt hen ikke vænnet os til at de medier der engang var drevet af “værdier”, i dag (med få undtagelser) er drevet af profit. Intet andet. Der er ingen idealisme tilbage, simpelt hen. Undtagelser: Kristeligt Dagblad, Information og en snært Politiken og DR. At DR (og TV2) i den grad har accepteret at spille på “markedsvilkår” (dvs. kampen og seertal) har været et ønske fra folketingets flertal, som jeg er dybt uenig i. Enten har man et fuldt kommercielt mediemarked og så er der ikke plads til licensfinansieret public service virksomhed som DR. Eller man har et marked hvor kommercielle medier suppleres af public service, som så skal være markant anderledes end de kommercielle medier.

  15. Anni Løndal de Lichtenberg

    Lige nu cykler der en historie rundt, som startede i Dagbladet Information. En mening politmand har udtalt til en journalistpraktikant på Information, at 90 pct af de politianmeldte sager i Vollsmose trækkes tilbage og at imamerne overtager sagsbehandlingen på en sådan måde, at vold, trusler og bestikkelse – i følge den menige politimand – indgår i imamernes sagsbehandling. (bemærk flertal på imamerne. Ingene r i tvivl om, at politimanden mener, at det er alle imamer den er gal med. Generalisering)

    Information tjekker ikke politibetjentens tal. Spørger ikke:

    1. er de 90 pct. korrekt
    2. Hvad er den normale tilbagetrækkelsesprocent i Danmark.

    Og Information gør intet for at grave i påstanden om imamernes brug af bestikkelse, vold og trusler. Er de sande? Hvor udbredt er “fænomenet”.

    Informations artikel er cyklet rundt i medierne og politikerne har beredvilligt svaret på det, som bare er en påstand fra en menig politibetjent.

    I medier er det nu blevet til: “”Den strafferetslige parallelkultur, der har udviklet sig i Vollsmose”.

    Og den menige politimands udtalelser, er nu blevet til: “Polittiet mener xxx”

    ALt dette mens, Camre og Krarup lige ud siger, at de vil have alle muslimer ud af Europa, mens DF´s bagland ikke kun vil nøjes med at smide muslimerne ud af Danmark, men også vil have Danmark ud af EU”

    Hvem, fra et ikke vestligt land, vil tage til Danmark for at arbejde/bosætte sig uanset skattetrykket?

    Hvem andre end højreekstremisterne i EU har ikke tabt respekten for Danmark og hvad betyder det for vor indflydelse på de EU-love og regler, som påvirker vor hverdag og vor indflydelse på, hvordan vi håndterre globaliseringen ?

    Og hvorfor fa…. har medierne ikke fra starten af understreget at Metock-EF-dommen kun berører ca 105 sager ud af 58.000 danske sager ?? Istedet har medierne fået os til at tro, at Metock-EF-dommen kunne vælte den danske stramme udlændingepolitik. I stedet har vi nu fået en stramning af den danske udlændingepolitik, hvor DF og integrationsministren leger beskæftigelsesminister.

    Åhhh, det lettede – tak for ordet.

  16. johann jonsson

    Jeg er ikke enig i at medierne har overdrevet denne sag, jeg synes nærmere at de har ladet Birthe Rønn Hornbech tale udenom.

    Jeg synes det er et principielt og væsentligt spørgsmål hvorvidt udlændingepolitikken er et nationalt eller EU anliggende.

    Det er venstres strategi at vi skal være fuldt medlem af EU, at forbeholdende skal væk når tiden er inde, der arbejdes på EU niveau at etablere fælles udlændingepolitik, Birthe Rønn Hornbech har været til flere møder om dette i løbet af sommeren (eller sendt sin embedsmand) det er hendes område og hun har afrapporteret fra disse møder til EU udvalget, dette område er med Lissabon traktaten blevet omfattet af flertalsafgørelser.

    Nu er disse møder ikke offentlige, men formanden rapporterer dog fra disse møder hvad konklusionerne har været og hvorvidt der var opbakning til strategien. Og der er opbakning til fælles politik på mange områder, jeg ved godt at Danmark ikke er omfattet så længe retsforbeholdet er i kraft – men det er ikke Venstres strategi at bibeholde dette forbehold.

    At Birthe Rønn Hornbech (og Anders Fogh for den sags skyld) har sluppet godt fra i medierne at gøre sig til talsmand for særlig dansk udlændingepolitik finder jeg slapt af medierne.

    At de har gjort det i stedet for at argumentere sagligt for fordele ved en fælles EU udlændingepolitik som er det som de arbejder i mod, det som er følgen af deres strategi har jeg svært ved at se som redeligt.

    Politikerne svigter i mine øjne EU politikken. Det er som de har opgivet at argumentere for EU efter at traktaten blev nedstemt og man i stedet bare håber at ingen opdager hvilken udvikling er i gang.

    Det havde jeg ikke forventet af Birthe Rønn Hornbech, jeg forventede at hun var mere stædigt principfast end det.

  17. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kære Johan Jonsson,

    Medmindre verden kalder metock-dommen noget andet, så viser en Google-news-søgning, at DK er et unikum, for vi er åbenbart de eneste, der har fået øje på de katastrofale konsekvenser af Metock-dommen. Hitsene viser, at det næsten kun er danske aviser, der skriver om dommen, og hvis en udenlandsk gør, så er det for at fortælle om den danske metock-forskrækkelse.

    2 lande støtter Danmark: Østrig og Cypern. Cypern kender jeg ikke så meget til … men Østrig …johh, tak for kaffe.

    Flere andre lande viser “forståelse for de danske problemer”.

    At Metock-dommen er kommet til at fylde så meget, skyldes skjulte dagsordener/spin/strategi mere end at nogen tror på, at det nu vil vælte ind over grænsen.

    Og man kan jo spørge sig selv om, hvorfor ingen har haft interesse i at forklare, hvor lidt dommen betyder for antal flere muslimer i DK

  18. Anni Løndal de Lichtenberg

    Ja, Lars, jeg er også en af de få i Facebook-gruppen “for licensbetaling til DR”. Men DR-bestyrelsen burde sammensættes på en hel anden måde.

    ——–

  19. Anni Løndal de Lichtenberg

    Omkring journalisternes måde at arbejde på, bliver man lidt mere vidende ved at læse de her to link:

    “Journalistens 10 bud”
    http://www.journalisten.dk/knudsen-journalistikkens-10-bud

    “Sådan omgår du journalistens 10 bud”
    http://journalisten.dk/sadan-omgar-du-journalisternes-ti-bud

  20. johann jonsson

    Kære Anni Løndal de Licthenberg,

    Jeg har læst lidt debat om dommen i Irske og Engelske aviser. Jeg må indrømme at jeg ikke ved hvorvidt denne dom havde konsekvenser for alle Europæiske landes udlændingepolitik. Den konfliktede med praksis i Irland, England og Danmark – om den konfliktede med praksis i andre lande ved jeg ikke.

    Nu er der andre politiske spørgsmål der er værd at forholde sig til end antallet af Muslimer i Danmark, personligt finder jeg EU dimissionen langt mere interessant i denne sag end udlændingeaspektet.

    Jeg er selvfølgelig opmærksom på at der er en gruppe der har følt sig kuet af VKO flertallets udlændingepolitik som føler de har fået en allieret i EU og jeg under da de radikale samt andre at de kan sole sig lidt i den medvind deres politiske holdninger har fået.

    Men der er også noget principielt i denne sag uanset om man er tilhænger af den politik dommen medfører eller ikke.

  21. Per Feldvoss Olsen

    Nogen gange må jeg vel have lov til at gentage mig selv, jeg skal prøve at gøre det (med) kort. Politik er et ‘menneskefjendsk’ spil, som på Sokratisk vis sætter lederne i en kattepine. Hvis en sag går galt ‘er’ det den ansvarlige politikers skyld – uanset hvilke kort denne ellers er blevet tildelt. Platon/Sokrates mente at vi kunne gennemskuet spillet ved at kende kortenes navn – der var ingen Jokere (“sorte svaner”) i deres spil!

    Journalisterne har – ganske rigtigt – også en del af skylden da de skal kigge med – og afsløre de kort som ikke er kendt og spillet korrekt. Men problemet er at spillet ofte ‘er’ “pakket på forhånd” – når først spillet er gået i gang. Som Skorates mente det er spilerne individuelt ansvarlige, på trods af deres uvidenhed. Det ender med en umenneskelig behandling/tankegang, da der aldrig er tale om det samme sæt af kort fra gang til gang. Det er OK at sige “pas”, der findes langt mere konstruktive lege at indgå i – men for søde Birthe er det måske for sent! Ordet over til Kenny Rogers…. :-)

    Vh Per

  22. Anni Løndal de Lichtenberg

    Hmmm, jeg sendte i maj en email til Birthe Rønn Hornbech, og her et halvt år efter fik jeg svar. Interessant er det, at Hornbech på nogle af spørgsmålene svarer med et: “Jeg mener” og på andre af spørgsmålene svarer Hornbech “Regeringen mener/det er regeringens overbevisning at”.

    Og nej, Rønn Hornbech skifter IKKE mellem “Jeg mener” og “regeringen mener”. Nogen af spørgsmålene besvares udelukkende med “Jeg” andre med “regeringen”.

    Hvad jeg konkluderer af det? At der ikke er helt overensstemmelse mellem hvad Hornbech mener og hvad regeringen mener

    Wauv, jeg skulle nok have taget job som en af de der spin-fiduser.

  23. Jette Jakobsen

    Ja det er sjovt nok. Det er vist stor forskel på Birthe og regeringen…af og til. Det er også svært. Jeg har ofte “snuset” til kommunal politik, men når jeg læste pligterne for de forskellige partier…trak jeg “snuden” til mig igen. Dertil er jeg vist for ulydig!

  24. Per Feldvoss Olsen

    Problemet er at Birthes og regeringens “meninger” (eller ønsker) ikke ‘er’ lovens ord – endnu. EU retten og den danske lov er, dermed blev både Birthe og Anders fanget på deres ståsted. Det er en sand kattepine, for de er jo selv garanter/ambassadører for begge politiske systemer, EU-loven og den danske lov.

    Når et sådant lovkompleks skal smagsbedømmmes… undskyld, fortolkes via “regeringens bureau for sandhed og service” (tidligere kaldet ulændigestyrelsen), så må og skal det jo gå galt. :-)

    Hvis man er seriøs vedr. EU, hvad kunne så være det næste alvorlige skridt? – Her nogle skæve bud, som stiller spørgsmålstegn ved hvordan lovgivningen overhovedet foregår:
    - At alle lande tilretter deres lovgivningsprocdurer, således at EU loven kan laves plug-and-play – fx på niveauerne ‘borgere’, ‘kommune’ eller ‘land’.
    - Et fælles EU-organ kan evaluere, og derefter fremlægge ‘enhver lov’ – gældende/vedtaget i ét medlemsland – i alle medlemslande lande(!).
    …..Herved ville hele apparatet kunne harmoniseres hurtigere, billigere og mere rationelt.
    - Væsentlige nye lovforslag i et land kan sendes til afstemning i andre(!), herved opnår man en neutral demokrati vurdering.
    - Hvis en sådan Dansk lov vedtages i fx Irland, glæder den så også der?
    - Det land som er bedst til at fremstille “EU acceptabel lov” får retten til at ….. hvad?
    - Hvad er veto kriteriet …..?
    ….
    - De love som vedtages på denne måde tilbydes som public-domain, og kan frit benyttes af andre lovgivende organer.
    - Der er behov for et nyt begreb: “De lovtagende organer”.
    - Hvad koster et lovkompleks mon i dag…. kunne man købe en ‘lovpakke’ af en stat i USA, og fyre folketinget, og hvorfor ikke?

    Min tilbagevendende tese er, at lovgiveren ikke nødvendigvis skal være politiker/demokrat/repræsentant – for når loven ‘kan’ vedtages demokratisk, bliver ophavet ganske irrelevant.
    Det bliver således irrelevant at sætte en respektabel person (i dette eksempel Birthe) i den position hvor det er hende/ham der skal bære hel ansvaret!

    Vh Per

  25. Jette Jakobsen

    Per…hvor ville jeg ønske, og jeg mener det alvorligt, at jeg forstod dit “fine sprog”.
    Dette skriver jeg ikke for at provokere, eller snobbe nedaf,men jeg forstår det virkelig ikke.
    jeg mener bare at Birthe, skal være med til noget, hun ikke mener i sit inderste jeg…og derfor er det ikke nemt at være Birthe, så virker hun ikke oprigtig.

  26. Helle Munch Oldefar

    Sådan er det altså her i livet – Vi kan ikke alle sammen hele tiden få vores vilje, men må gå på kompromis! Politik er det muliges kunst, og sådan er det.
    Da jeg for mange år siden fortalte en kolega, hvilket parti jeg stemte på, sagde han: “Nå, så mener du X, e, s , p Y, K, l.” “Nej” svarede jeg “Jeg mener “X, e, s, P, y, k,L.”
    Jeg har stor respekt for Birthe.

  27. Per Feldvoss Olsen

    @ Jette og Helle,
    Jeg har lige læst “en endnu værre” bog om emnet og er ganske givet påvirket af den filosofiske retorik . Jeg vil, tro mig, gerne have at I forstår – så lad mig prøve fra en anden vinkel?
    - Hvis nu vi ikke vidste hvem der havde et fremlagt et lovforslag, hvordan kan vi så bedømme det?

    I det tilfælde ville vi være tvunget til at vurdere forslaget ‘pragmatisk’ kritisk, ud fra de virkninger det har for os og samfundet.

    Men problemet er at som det er i dag er Birthe og Anders ansat til at forsvare loven, fx. EU loven. Dermed gøres ansvaret i sidste ende til et spørgsmål om hvorvidt at Birthe eller Anders har en ‘god karakter’ – altså, vil vi vælge at ‘de’ skal repræsentere de love som vi gerne vil have vedtaget? ( Man kan også sige at på denne måde vil kan Lars blive valgt – primært pga. hans stærke karakter? )

    Man kan dermed også sige at selv en ubrugelig lov kan “låne” troværdighed fra de politikere som støtter den, og omvendt vil en utroværdig lov falde tilbage på politikeren.
    På denne måde sker der altså, i politik (og ofte også i religion), en bevidst forskydning af fokus fra sagen over til personen.

    Det som jeg arbejder med er forskellige metoder hvormed man bevidst kan undgå denne person fokus – det betyder bl.a. at man ofte kan lave en løsning som ‘ikke’ er et kompromis!
    Vh Per Olsen

  28. Jette Jakobsen

    Det tror jeg er rigtig Per. Det ville være godt..hvis man kunne tage lidt af det bedste fra alle..uden at skelne mellem partier.
    Jeg kan så godt lide vores statsministers frihedstanker, for det enkelte menneske, men det er ikke alle der kan forvalte det, og det er ikke alle som har midler til at forvalte. Vi skal huske “de små”!! Ikke kun komme efter dem! Dem der har midlerne, skal nok klare sig, men jeg ved også godt at det ofte er dem, som laver arbejdspladser til os andre. Hvis de ikke kunne få lidt ud af at lave arbejdspladser..så gad de nok ikke? Jeg ville da ikke sætte alle mine sparepenge og energi i noget, hvis der ikke kom lidt ud af det. Af og til sætter de sikkerhed i hus og hjem..ja alt hvad de ejer. Det gør jeg jo ikke som lønmodtager. Det er også rigtig, at nogle “kan bare sælge varen”, andre kan være nok så gode, men de kan ikke.
    Jeg har læst religion på aftenskole i flere år…de ligner godt nok hinanden. Hvis jeg har brug for religion..kunne jeg godt tage lidt her og lidt der, og alligevel være et næstekærligt menneske. Sådanne små forskelle har lavet krige og folkemord. Kristene har også rejst verden rundt, og sloges for deres religion. Sådan er der så meget.
    Hvis vi ser en kollega ” som vi ikke kan lide”, af en eller anden grund. Sidde og aftale noget med vores leder…så kommer det da aldrig til at virke. Sådan kan mennesker være. Kemien skal være i orden, og der er mange slags kemi.

  29. johann jonsson

    Per,

    Det er vel et centralt element i repræsentativt demokrati at vi vælger personer/partier der repræsenterer holdninger vi støtter og at vi efterfølgende kan følge deres gøren og laden.

    Problemet i dag er ikke at der er for tæt forbindelse mellem personer og de love der vedtages – problemet er tværtimod at denne forbindelse ikke er der mere.

    Nogle siger at 60% af den lovgivning der laves i folketinget er for at realisere EU lovgivning. Praktisk talt all EU lovgivning sker uden for offentlighedens kontrol og hvor de centrale aktører ikke er folkevalgte såsom kommissionen og coreper. Medlemmer af ministerrådene er ofte folkevalgte, men deres møder er ikke offentlige – og der er meget begrænset demokratisk kontrol med hvad de laver.

    Min eneste mulighed for at følge lovgivningsarbejdet foretaget af de personer jeg har valgt er at følge den afrapportering de gør overfor Europaudvalget, mens jeg har meget begrænset indblik i det reelle lovgivningsarbejde og meget begrænset mulighed for at påvirke lovgivningsarbejdet ved at stemme anderledes.

    Jeg ved godt at der er historiske grunde til at EU har udviklet sig som det har – men det er i mine øjne en uholdbar konstruktion, hvis man har den holdning at demokrati er den optimale løsning.

  30. Per Feldvoss Olsen

    Hej,
    Godt så, fidusen er jo at politik/demokratiet er skruet sådan sammen af historiske årsager. Det behøver ikke være sådan. Problemet med det repræsentative demokrati er jo netop at det gør menneste til objekter/ressourcer og disse ressourcer bliver brugt uhæmmet – forestil jer at man kunne bruge USA’s valgbudget på at udvikle demokratiet, frem for kampanger vedr. kandidaternes karater?

    Alternativer: Hvis vi ikke ved hvem der har lavet en lov, så må vi forholde os anderledes til den. Vi kan lettere kritisere den, men vi kunne også bare afvise den hvis den er ugennemskulig.

    Lad mig giv jer et eksempel fra en anden verden. I flere stater i USA har man en alternativ form for mægling, som fx kan bruges ved skilsmisser. De parterne bliver bedt om at fremlægge deres bedste bud på en løsning (fx. bodelingen). Kriteriet er at man vælger en *tilfældig* ombudsmand som frit kan at vælge det forslag som denne mener fungere bedst! Herved skaber vi en situation hvor begge parter nødvendigvis må ‘tænke’: “hvad vil egntligt være retfærdigt her” – for ingen af parterne kender jo vurderingspersonens præmisser for at vælge.

    Her må “lovgiveren” – i dette tilfælde parterne selv – altså handle med så mange de parameter som muligt for at komme frem til noget som enhver vil forstå og finde retfærdig. Hvis jeg laver et forslag som klart er til min fordel – kan min modpart lave et forslag som er en anenesle mindre til hans fordel, og så er det hans forslag der bliver taget. De samme principper kan – relativt let – indføres som en del af demokratiet.

    Vh Per

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.