Er det rigtigt at vi mangler arbejdskraft?

I dag fik jeg en mail som undrede mig. En hilsen fra Mads Henning Pedersen med glimt fra det virkelige liv: Livet som jobsøgende 53-årig tidligere HR-chef. En mand der uden for enhver tvivl har en omfattende og værdifuld baggrund, men som alligevel ikke kommer til samtale når han søger jobs. Øjensynlig fordi han har passeret de halvtreds.

Se Mads’ baggrund på www.bocksbjerg.dk. Send en mail til ham med et tip hvis du kender et sted, hvor han kunne gøre nytte (mhp@c.dk). Og forklar os andre her på bloggen hvordan vi kan mangle arbejdskraft i Danmark og så samtidig ikke være interesserede i at bruge en person som Mads’ arbejdskraft!

74 kommentarer til “Er det rigtigt at vi mangler arbejdskraft?”

  1. Morten Thyme Rasmussen

    Hej Lars et et,

    Der ser ud til at være sneget sig en fejl ind i da linket er blevet sat op. Der mangler et (s) bag om hyperlinket -Urlen er skrevet rigtigt i teksten men siden der åbner op hedder bockbjerg.dk/ iso bocksbjerg.dk/ – derfor er det direkte link i teksten ikke eksisterende. Det må kunne rettes hurtigt. Jeg løste selv mysteriet.
    Mvh
    Morten Thyme Rasmussen

  2. Lars Kolind

    Tak for det – er nu korrekt!

  3. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over, at mennesker over 50 år har svært ved at finde job på det danske arbejdsmarked og jeg vil gerne deltage i denne undren.

    Det er en skandale at mennesker, så snart de har passeret 50 år skal føle sig kasseret kun på grund af deres alder.

    Blandt andre Dansk Industri råber op, både i tide og utide, om mangel på arbejdskraft og giver vort skattesystem skylden.
    Det er ikke vort skattesystem der afholder seniorer fra at søge arbejde, mange søger forgæves det ene job efter det andet, uden resultat. Virksomhederne må indse, at de ikke hver gang kan få lige den medarbejder der lige passer sammen med deres ønsker. Derfor må virksomhederne påtage sig at give den fornødne træning til de ansøgere, der i forvejen har gode kvalifikationer.

    Såfremt de ansætter en ældre ansøger får de blandt andre følgende fordele:

    Loyalitet – Stabilitet – Erfaring – Lille fraværsprocent.

    Jeg vil opfordre dig til med din brede og gode kontakt til erhvervslivet, at give de repektive erhvervsledere en opsang, så vi kan få ansat de mange ældre medarbejdere, som stadig kan bidrage til virksomhedernes vækst og udvikling og hermed gavne hele vort samfund.

  4. Helle Munch Oldefar

    Jeg har opfordret en veninde til ikke at skrive sin alder i sin ansøgning eller c.v. Man må jo ikke diskriminere pga alder!!!
    Der er jo heller ikke nogen, der skriver race, religion eller køn ;-))

  5. Birgitte Saltorp

    Måske mangler vi mod. I hvert fald de af os, der har det lod at kunne/skulle ansætte andre.
    Det er efterhånden en gammel traver, at “mænd ansætter mænd”, og hvis vi ser bort fra det kønsspecifikke, så er der vel meget om, at man leder efter det, man forventer. Hvor mange virksomheder siger til jobansøgerne: “Overrask os!”, og mener det?! De fleste vil hellere have det, de kender, end noget, som ser ud til enten at være en fiasko eller den mest geniale beslutning, de har truffet i mange år.
    Jeg kan ikke huske, om det var dig, Lars, der anbefalede bogen “Think Better” af Tim Hurson, men den giver mange gode overvejelser, selv om tankegangen ikke er så forfærdeligt ny for os, som færdes her på bloggen!
    Man kan drive en virksomhed konservativt og enten være en Jyske Bank eller måtte lukke og slukke på grund af manglende afgørende udvikling. Eller man kan være en selvmordskandidat, der afprøver idéer i alle retninger, eller den succeshistorie, som vover at gøre noget andet end det forventede, fordi man har tænkt sig om inden. Det kan være at ansætte en HR-chef, der er ældre end en stor del af de ansatte, eller at antage en person med en “flippet” baggrund – begge kan de bringe erfaring og dynamik med sig… bare ikke efter standardskabelonen.

    Apropos køn, alder og religion: Menighedsrådsvalget i folkekirken nærmer sig, og mange menighedsrødder lader til at mene, at man bliver en bedre præst af at være gift og have børn end af at være vidende, engageret og en dygtig kommunikator. Var det ikke en idé for de ærede læsere at gå aktivt ind i nogle råd og lære dem at tænke anderledes?

  6. Frank Calberg

    Du skriver, at Mads er 53 år og tidligere HR-chef. Når jeg læser det, kommer jeg til at tænke på, at han ved på sin blog at kommunikere om dette område, som han ved meget om, kunne hjælpe en del virksomheder – direkte gennem sin blog – med at øge både effektivitet og innovationskraft. Det ville være interessant, hvis han f.eks. kunne skrive om de succeshistorier, han støder på hen ad vejen. Efter behov fra medarbejdere/ledere i små og større virksomheder kunne han hjælpe/coache/undervise disse i at blive endnu dygtigere til at udnytte og udvikle deres talenter. Han kunne ligeledes deltage / kommunikere igennem andre interaktive og kollaborative teknologier / Web 2.0 / sociale medier og på denne måde skabe merværdi for flere mennesker / virksomheder.

  7. Helle Munch Oldefar

    Mads er sikkert ‘overkvalificeret’ – Hvor jeg dog hader det ord!!!
    Jeg har selv stødt på det så mange gange, at man nærmest efterhånden skriver for lidt i sin ansøgning og forlanger for lidt, hvis man er til samtale.
    Hvordan skal man dog kunne være overkvalificeret? Hvis man søger et job, så er det jo normalt fordi man gerne vil have jobbet, og en ‘overkvalificeret’ kan vel give jobbet et andet indhold og være sparringspartner for yngre kolleger.
    Hvad siger du som erhvervsmand, Lars? Hvordan har du det med ‘overkvalificerede’ ansøgere?

  8. Lars Kolind

    Tak for konstruktive indspark i debatten. Det vil virkelig glæde mig om nogen kunne bidrage konkret med at pege på et job (skriv direkte til Mads). I den store sammenhæng betyder et job fra eller til jo ikke meget, men det ville være en dejlig succeshistorie om Mads kunne finde et job ad denne kanal.

  9. Annette Demant

    Ja, det er jo helt vanvittigt at gå glip af alle de ressourcer erfarne medarbejdere tilbyder. Jeg kender flere som godt kunne tænke sig at prøve nye udfordringer, og nogle som føler de er gået lidt i stå der, hvor de er nu. Men de er over 50, så de har næsten på forhånd opgivet.
    Det betyder at en ny arbejdsplads går glip af en erfaren og kompetent medarbejder både fagligt og personligt, og at den nuværende arbejdsplads fortsat har en medarbejder på nedsat “kraft”. Normalt ville vi jo synes at en erfaren medarbejder uden behov for barsel, børns første sygedag og lyst til faglig og personlig udvikling er en drømmemedarbejder!!!
    Jeg har selv to kolleger i mit lederteam som er lige før og lige efter 60 års fødselsdagen. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med dem, der er absolut ingen mangel på initiativer eller kreativitet, tværtimod så giver det en god forskellighed. Og så tror jeg det binder virksomheden sammen, at ledelsen “dækker” flere generationer.

    Held og lykke Mads, bare klø på.

    Hilsen
    Annette Demant

  10. Frank Calberg

    Som jeg forstår denne artikel http://epn.dk/ledelse/article1439559.ece er der en del udfordringer at tage fat på. Den i artiklen nævnte undersøgelsen foretaget af Handelshøjskolen i København (CBS), analyseinstituttet Zapera og konsulentvirksomheden Stig Jørgensen & Partners viser, at 25% af danskerne er utilfredse med den indsats, deres nærmeste leder yder.

    Jeg har et spørgsmål til jer: Hvad vil I gøre for at hjælpe ledere, f.eks. jeres egne ledere, til løbende at arbejde med at blive bedre ledere, dvs. kontinuerligt arbejde med at videreuddanne sig selv?

  11. Helle Munch Oldefar

    Hvor meget kan man uddannes til at være leder, Frank?
    Jeg tror ikke på, at der er en lederstil, der passer til alle. Jeg vil f.eks. gerne have maksimal frihed, mens andre hellere vil styres mere.
    Jeg er sikker på, at selv Lars Kolind ikke var lige populær hos alle ansatte ;-)
    Jeg har læst et sted, at der er mange deciderede psykopater, der er ledere, og det er vel også dem, der mange gange vælges, fordi de er ret ligeglade med deres medarbejdere/mennesker, så bundlinien tæller kortsigtet mere.
    Det er svært at gøre de ledere bedre, som reagerer med en fyreseddel eller chikanerier (hhv privat og offentlig), hvis man til f.eks. en MUS-samtale fortæller dem noget – selv på den mest konstruktive og positive måde.
    Jeg har da helt klart en tidligere chef som min favoritchef, men han blev også i trange tider kørt på et sidespor og erstattet af en vaskeægte psykopat. Det tog år at rydde op efter hende – de gør det vel endnu.

  12. Jette Jakobsen

    Endelig en fordel ved at være social og sundhedsuddannet…jeg bliver da vist aldrig arbejdsløs. Jeg har skiftet job, godt nok inden for samme område, flere gange siden jeg fyldte 50 år, og mener bestemt at det kan lade sig gøre igen. Vi har en spredning i alder, fra 18 år, til 72 år( hun er afløser) og det er dejligt. Vi bruger hinanden, så det er helt utroligt. Det er så fint! Vi har en leder, som blander sig så lidt som muligt. Vi kan altid hente hjælp, hvis vi er kørt fast i noget. Hun er aldrig længere væk, end en mail. Jeg har det godt i mit nuværende job, så det kan lade sig gøre i offenlige sundhedsjob. Jeg har jo også prøvet det modsatte mange gange!!

  13. Mads Henning Pedersen

    Som Lars vil jeg også takke for de mange indspark.

    Jeg skrev til Lars Kolind fordi, der er et misforhold i, at der er 18% ledighed blandt dagpengemodtagere i alderen 40-59 år. I forhold til de få % ledighed der er i landet, tyder tallene på, at der er noget galt.Dette vil jeg bede Lars Kolind om at tage op i den offentlige debat. Samtidig bad jeg om et råd fra en erfaren leder, der i parantes bemærket selv er i min aldersklasse og ved hvor meget “gå-på-mod” vi indeholder. De råd overlod han til blog-læserne at give. Og der er kommet mange. Tak for dem.

    Jeg har påtaget mig undervisning for et par marginaliserede børn, konsulentopgaver, it-support og andre opgaver, som giver rigtig god mening for mig. Så månedslønnen og følelsen af at gøre gavn er ikke noget problem. Jeg har behov for at få nogle udfordringer i stor skala, men det har jeg ikke held med. Måske kommer det.

    Igen, tak for jeres råd og sympati.

    Mads

  14. Jette Jakobsen

    Kære Mads.
    Hvis du nu bor i region midt…jeg ved det jo ikke.
    Så prøv at se på fks Hedensted Kommune hjemmeside. Der er børn, ældre, misbrugere ( jeg kan ikke lide det ord), Der behøver en hjælpende hånd.
    Jeg tør godt skrive det, når du siger at månedslønnen ikke er det store problem. Vi ved jo alle, at det ikke er noget at prale med, indenfor det offenlige system. Vi ved også at det er os alle, der bidrager til lønnen. Vi er jo ikke meget for at slippe mere….ting hænger sammen, men vi får løn i meget mere end penge. Dem kan vi godt nok ikke betale husleje med…så jeg ved ikke rigtig. Min husleje er heldigvis ikke så stor mere.

  15. Frank Calberg

    Til Mads: Med reference til din kommentar ovenfor har jeg 2 spørgsmål til dig:

    1. Hvad mener du med udtrykket “udfordringer i stor skala”?

    2. Hvorfor har du behov for, hvad du omtaler som “udfordringer i stor skala”?

    På forhånd tak.

  16. Frank Calberg

    Til Helle: Med reference til dit interessante spørgsmål ovenfor er jeg overbevist om, medarbejdere og ledere gennem uddannelse kan blive betydeligt mere kompetente. Som vi har været inde på i tidligere poster her på bloggen omkring uddannelse/skolen handler det bl.a. om at finde ud af, hvordan vi individualiserer uddannelse, således at vi fremmer talentet i medarbejdere/ledere på den bedst mulige måde.

    Din kommentar ”Jeg tror ikke på, at der er en lederstil, der passer til alle. Jeg vil f.eks. gerne have maksimal frihed, mens andre heller vil styres mere” er således relevant.

    Du taler om din tidligere chef som din favoritchef. Kan du fortælle lidt om, hvorfor han/hun er en dygtig leder – gerne vha. et par eksempler?

    På forhånd tak.

  17. Helle Munch Oldefar

    @ Frank: Mange vil nok betegne ham som det værste: Laissex-faire, men for mig gav han mig maksimal frihed og vi var hinandens sparringspartnere. Vi kunne jo ikke det samme, så vi brugte hinanden, og han var heller ikke bleg for sige, når der var noget han ikke var så god til!
    Det er dejligt som en ‘overkvalificeret’ arbejdskraft at kunne få lov til at bruge noget af det, man kan. Både formelle kurser, men også livet lærer jo en hele tiden :-) Han så mig ikke som en trussel, men som en arbejdskraft, der tilsammen med ham komplementerede afdelingen :-)

  18. Frank Calberg

    Til Helle: I en af dine kommentarer skriver du: “Det tog år at rydde op efter hende – de gør del vel endnu”.

    Har du mulighed for at uddybe, hvad du mener med den sætning?

  19. Helle Munch Oldefar

    @ Frank: En forkert medarbejder kan ødelægge meget for et firma. Det er ikke første sted, hvor jeg har set, at en ‘umulius’ ødelægger gode kunderelationer, der er bygget op over lang tid.
    Men ikke bare kunderne flygter – også medarbejdere, som det har kostet firmaet mange penge at lære op, flygter!
    Og det tager mange år at ‘rydde op’. Konkurrerende firmaer benytter sig naturligvis af chancen.

  20. Mads Henning Pedersen

    1. Hvad mener du med udtrykket “udfordringer i stor skala”?
    2. Hvorfor har du behov for, hvad du omtaler som “udfordringer i stor skala”?

    Hej Frank.

    Med det mener jeg, at gerne vil nå flere mennesker. Da internettet var i sin udvikling, lavede vi kurser og uddannelser om internet, multimedie og senere e-learning. Vi havde indflydelse på, hvordan det medie udviklede sig. Mange seriøse web virksomheder som eksisterer den dag i dag, er udsprunget af det vi kunne lære dem.

    For bare at nævne ét eksempel.

    Hvorfor jeg har behov for det?
    Fordi man kan.

    Mads

  21. Frank Calberg

    Tak for svar, Helle og Mads.

  22. Jette Jakobsen

    Så lærte jeg også noget i dag, eller rettere sagt lærte at begrunde og sætte ord på. Det Mads svarer på spørgsmål 2, er så fint.
    Jeg har det med at vælge de værste, og sværeste tilfælde blandt mennesker, og få dem til at trives…så godt som muligt, på deres egne betingelser. Det er noget “bøvl” ind imellem, men så dejligt når det lykkedes ( og lærerigt, når det ikke lykkedes) træerne vokser jo ikke ind i himmelen.
    Når det er allermest svært, kan jeg tænke ” hvorfor fik du dig rodet ind i det her?”. Nu ved jeg det. Fordi jeg kan, og kan lide at vende en umulig situation, til en god situation. Tænk hvad man kan lære af et par små ord. Lærdom har mange veje.

  23. Jette Jakobsen

    Jeg får en ide Mads. Du skal da ind og lære sundhedspersonale at bruge computere og PDA i deres daglige arbejde. Det er sygeplejersker, som underviser os i dag, der er mange andre ting de kan tage sig til. Desuden er mange af dem selv nybegyndere, på det felt. For 4-5 år siden, var de da med på “tænd og sluk kursus”, sammen med dem , der aldrig havde rørt en PC. Godt jeg havde mine store børn, de lærte deres mor meget.

  24. Annette Demant

    Hej Mads

    Kom til at tænke på en af Kaospiloternes grundlæggende ideer: Hvis du ikke fik drømmejobbet, så skab det selv!

    Måske det var noget!

    Hilsen
    Annette

  25. Helle Munch Oldefar

    UHA Jette dog – du ved da godt at sygeplejersker laver alt muligt andet end at pleje syge! Det er virkelig kontroversielt, det forslag du kommer med ;-/
    Lars – hvad er dine overvejelser vedr. ‘overkvalificeret’? Min erfaring er, at det primært er det private arbejdsmarked, der opererer med det. Hvordan kan det være? Fordi der sidder ledere, der er bange for ‘overkvalificerede’ medarbejdere? Det er bare en tanke, men jeg vil gerne have dine erfaringer med dette spøgelse, som jeg er sikker på, at Mads kæmper mod nu.

  26. Niels.Dixi

    Frank, hvorfor er det lige du synes at din rolle er at stille spørgsmål. Hvorfor har du ikke selv en mening (i dine indlæg)?

  27. Frank Calberg

    Fin idé, Jette, at undervise sundhedspersonale i at bruge computere/internet – herunder blogs og andre Web 2.0 / interactive and collaborative technologies / social media.

  28. Frank Calberg

    Til Niels: Tak for dit spørgsmål. Grunden til, at stiller spørgsmål er bl.a., at jeg er nysgerrig / gerne vil vide mere / er interesseret i at lære af andre.

  29. Jette Jakobsen

    Jeg ved det godt Helle, men jeg tror at et menneske, som uddanner sig til sygeplejerske..ønsker at hjælpe syge. Vores systemer, har fundet på, at de skal lave en masse andet. Der er mennesker, som føler sig meget splittet ( og får det dårligt af det), når de skal vælge mellem kontor og de syge. Måske er de heller ikke de bedste til at undervise i it, uanset hvor mange gange, de bliver udnævnt til superbrugere. Sådan hedder dem, der skal lære os andre det.

  30. Helle Munch Oldefar

    Jette, vi er helt og aldeles enige, men der er stærke kræfter (DSR) der bare vil have sygeplejerske til at stå som eneste mulighed på enhver stilling.
    Jeg er da overbevist om, at hvis man satte sygeplejersker til at gøre det, de nu engang er uddannet til, så ville sygeplejerskemangelen være borte! (For nu at holde fokus på ‘mangel på arbejdskraft’)
    Jeg foreslog for mange år siden justitsministeren at gøre det samme, som SF nu har foreslået – nemlig at uddanne politi’assistenter’ til f.eks. at optage rapporter over småting, så der kunne frigøres mandskab til de rigtige politiarbejder. Jeg var selv ude for at det tog en fuldt uddannet betjent 1½ time at optage rapport over en der var kørt ind i min bil! Desværre ville ministeren ikke dengang høre, men jeg håber da, at forslaget får medhør, selvom jeg ikke nødvendigvis mener, at det skal være HK-personale.

  31. Helle Munch Oldefar

    @ Niels Dixi: Niels, hvorfor er det lige du synes at din rolle er at stille spørgsmål. Hvorfor har du ikke selv en mening (i dine indlæg)?

  32. Jette Jakobsen

    Jeg havde mine anelser Helle. For der er kommet så mange nye måder, som sygeplejersker ikke vil/må bruge. I dag kan apoteket dosere piller, og det er næsten 100% fejlfrit. Det kommer i små smarte poser..morgen, middag, aften, nat, dato, navn, en fin mappe, som fortæller om bivirkninger, hvordan de forskellige piller ser ud, om de må knuses, opløses i vand osv osv. En rigtig god løsning og meget tidsbesparende.Også godt for dem der bruger pillerne, der står aldrig så meget dyrt overskudsmedicin, nemt at tage med i byen, behøver ikke at være hjemme når der skal tælles piller op..de kommer med posten, eller kan hentes på apoteket. Det kræver bare at lægen skriver det på recepten, og 50 kr pr måned. De 50 kr tæller med i medicinregnskabet, så dem der ikke har så meget får tilskud til det. Denne metode kan selvfølgelig kun bruges, til dem der får det samme medicin hver dag, men det er der rigtig mange der gør på vore “bosteder”.
    Nu må jeg hellere holde, er vist ved at bevæge mig væk fra blogposten ups!

  33. Helle Munch Oldefar

    NEMLIG!!!
    Den diskussion har været fremme ad flere gange, men hver gang støder faginteresser mod – på trods af at det så netop er medicinsk uddannet personale, der tager sig af det.
    Så arbejdskraftmangel er ikke bare så simpelt som det ellers fremstilles ;-)

  34. Helle Munch Oldefar

    Er jeg virkelig den eneste, der har stødt på begrebet ‘overkvalificeret’?
    Hvad er i andres erfaringer med det?

  35. Jette Jakobsen

    Nu du så selv spørger Helle, så kender jeg det godt…og det giver ballade! Jeg er uddannet køkkenleder, inden jeg blev social og sundhedsuddannet, så selv i “de korte uddannelser” er det svært.
    Hvis jeg mener at jeg mangler lidt ekstra nærende, til de meget småt spisende, eller noget lækkert til aftenskaffen, kan jeg nemt finde i køkkenet. Jeg må også gerne, for jeg har jo hygiejne kursus..endda af den store slags, men det er der ikke alle der kan eller må ( eller vil).
    Jeg skal jo ikke komme for godt igang, for så ender det vel med, vi selv skal lave mad!! Det har jeg hørt mange gange…heldigvis er jeg blevet så gammel, at det preller af, men da jeg var yngre, viste jeg det ikke så ofte. Jeg nævnte det aldrig til jobsamtale. For der måtte jo være noget i vejen med mig, når jeg ikke arbejdede indenfor det jeg havde lært. Der var det i vejen, at jeg ikke gad at lave køle/frost mad, desuden passer de uddannelser meget godt sammen. Tænk på hvor mange tynde og svage ældre vi efterhånden har..så er det godt at kunne kræse lidt for dem.

  36. Helle Munch Oldefar

    Det er ikke rart, men det er mere Janteloven jeg hører hos dig Jette.
    Har du nogensinde fået afslag på et job, fordi du var overkvalificeret?

  37. Jette Jakobsen

    Nej det kan man vist ikke sige. Jeg mødte lidt undren, da jeg efter en sygdomsperiode (arbejdsrelateret stress og begyndende udbrændthed), søgte et ganske almindeligt rengøringsjob. Et uden omsorg og pleje, jeg orkede det nemlig ikke, i den periode, men ville så godt igang igen. Al den tid til at tænke og analysere, havde jeg slet ikke godt af. Du kan tro jeg havde godt af at svinge gulvskrubben, og komme igang igen. Jeg har aldrig fået egentlig afslag.
    Der var dog engang, dengang der var meget arbejdsløshed, midt i firserne. Vi var flyttet til en ny landsdel, jeg ventede mit yngste barn, så det var ikke så nemt at få arbejde. Jeg søgte på en fabrik, som søgte folk for tre måneder. Da værkføreren hørte hvad jeg plejede at lave..kom denne her smøre. Du er Københavner, kommunalt uddannet,vil drikke kaffe hele dagen så du dur nok slet ikke, men lad det komme an på en prøve. Den er lidt sjov ikke?Vi har mange fordomme! Jeg var der til jeg gik på barsel, og klarede mig egentlig meget godt

  38. Lars Kolind

    Giv mig lige fem grunde til at virksomhederne bør være mere åbne overfor at ansætte folk over 50?

  39. Helle Munch Oldefar

    1. Loyalitet – de bliver normalt de sidste 10-15 år af deres arbejdsliv, mens de unge flytter mere rundt.
    2. Erfaring – medarbejderens mangeårige erfaring bør komme firmaet til gode.
    3. Alder – mangfoldighed i ansættelserne, så der er et mix af unge og gamle.
    4. Ingen familiære forpligtelser i form af små børn.
    5. Fleksibilitet – de kan flekse arbejdstider og ferieperioder.

  40. Lisbet Mørk

    Igen et rigtigt godt spørgsmål, Lars, for er det så enkelt endda, som Helle skriver?

    Punkt 1: usikkert, for man kan stadig føle, tænke, handle som en yngre person i vore dage

    Punkt 2: alder i sig selv er ingen sikkerhed for, at vedkommendes erfaring er så meget værd for firmaet, afgørende er, hvad årene er blevet brugt til

    Punkt 3: alderen er kun et plus, hvis der mangler folk i deres alder

    Punkt 4: usikkert i vore dage, hvor flere og flere stifter ny familie mere end 1 gang

    Punkt 5: usikkert af samme grund som ovenfor.

    Er der overhovedet noget, der uden diskussion er en fordel ved at være over 50 på en arbejdsplads?

    Lige nu er jeg ude af stand til at diske op med uomtvistelige positive egenskaber ved alle over 50, bort set fra, at kvinder som oftest er færdige med at få børn i den alder, men det er måske også ved at ændre sig.

    Min konklusion lige nu er: Vi kan med fordel holde op med overhovedet at have personens alder in mente i forbindelse med ansættelse og ændre holdningen til alder i det hele taget, så vi taler om og med personer med en vis portion egenskaber frem for at tale om unge, midaldrende, gamle, ældre, seniorer osv.

    Det vil være interessant at høre flere meninger.

  41. Jette Jakobsen

    Den første grund Lars: Fordi de mangler folk, så må man bruge dem der er.
    2 grund.Man kan sagtens arbejde, fordi man er over 50 år.
    3 grund: Der er ingen småbørns sygedage og barsel.
    4 grund. Dem over 50 år, har lært mange ting.
    5. grund. Det er godt med aldersspredning på arbejdspladsen.
    6 grund. Vi kan holde ferie uden for skoleferien.
    7 grund. I dette land, skal vi gå på arbejde, til vi er 65-67 år, så vi har vel ret til et arbejde?
    Det er rigtig…vi skal ikke tænke så meget på alder, køn, hudfarve, religion, men om mennesket kan udføre det der kræves af jobbet.

  42. Helle Munch Oldefar

    Naturligvis er der INTET der gælder for ALLE!
    Måske en metode – som jeg har anbefalet en ven – er at udelukke sin fødselsdato fra sine papirer – ansøgning og c.v.?
    Enhver bare rimelig kvik ville hurtigt kunne spore sig ind på en nogenlunde alder :-)

  43. Frank Calberg

    Til Lars’ ovennævnte opfordring “Giv mig lige fem grunde til at virksomhederne bør være mere åbne overfor at ansætte folk over 50” har jeg tænkt på nogle input. Håber I kan bruge noget af det.

    # 1: For at skabe merværdi for kunder, der ønsker at blive serviceret af mennesker over 50
    Jeg forestiller mig, at der er nogle kunder, der foretrækker at handle med / blive serviceret af mennesker, der er over 50 år. Muligheder:
    * Hvad med assistance i f.eks. børnehaver og/eller på hospitaler/plejehjem, hvor børn og ældre vil se det som et ekstra plus, at mennesker over 50 hjælper til med at løse forskellige opgaver?
    * Hvad med hjælp til madlavning/servering på restauranter/cafeer, hvis gæster foretrækker at blive serviceret af mennesker over 50?
    * Jeg forestiller mig endvidere, at f.eks. mennesker over 50 år gerne vil se reklamer, hvor personer på deres egen alder deltager i at præsentere forskellige produkter. Ældre mennesker kunne f.eks. i et reklamespot demonstrere, hvordan en ny teknologi, der kan regulere varme i en bolig vha. computer/internet/mobiltelefon fungerer. Er der nogen, der ved, om det er en tanke, f.eks. Danfoss har arbejdet med? En anden mulighed er, at mennesker over 50 præsenterer f.eks. tøj i forskellige typer af reklamer.

    # 2: For at bruge alle kompetencer i et område og således øge den økonomiske vækst
    For at øge den økonomiske vækst i et område, forestiller jeg mig, at det er hensigtsmæssigt at anvende alle de kompetencer, der er til rådighed i det respektive område. I denne sammenhæng kan det være relevant at tænke på, at jo mere forskellige, mennesker der arbejder med hinanden, er, jo mere innovative produkter/services kan de generere, når de finder effektive måder at komplementere hinandens kompetencer på. En positiv spiral sættes igang.

    # 3: Mennesker over 50 har netværk og relations-/socialkompetence
    Gennem 50+ år har mange mennesker opbygget et relativt stort netværk og udviklet kompetencer i at kommunikere med mange forskellige mennesker i mange forskellige situationer. Disse kompetencer kan mennesker anvende til f.eks. at øge salg for virksomheder samt udføre kompetent kundeservice. De mennesker, der er friske på ligeledes at bruge / lære at bruge f.eks. Facebook, XING, viadeo, Ecademy, LinkedIn osv. vil kunne udvikle deres netværk i endnu større grad.

    # 4: Fordi mennesker lærer effektivt, når de arbejder
    Meget viden forældes i dag relativt hurtigt. Det hænger bl.a. sammen med, at mennesker i dag løbende konfronteres med forandringer på flere områder, samt at disse forandringer sker hurtigere i dag end tidligere. Tænk blot på hvordan infomations- og kommunikationsteknologi på relativt få år relativt markant har ændret vores måde at arbejde/kommunikere med hinanden på. I den økonomi, vi arbejder/lever i, er løbende videreuddannelse ikke mindst derfor en naturlig del af arbejde. Jeg forestiller mig eksempelvis, at mennesker over 50, der har interesse i at lære at bruge f.eks. computer/mobiltelefon/internet endnu bedre – f.eks. til at købe ind over internettet – sandsynligvis vil lære det mere effektivt, når de bruger computer/mobiltelefon/internet i en arbejdssituation – i forhold til en ikke-arbejdssituation. En grund er, at der i en arbejdssituation – i forhold til en ikke-arbejdssituation – sandsynligvis er flere at spørge om hjælp til forskellige ting, man ikke ved / gerne vil lære.

    # 5: For at forebygge ensomhed og/eller kedsomhed
    Såfremt arbejde har været en vigtig del af et menneskes liv, har givet mange glæder mv., kan det muligvis være vanskeligt for nogle at befinde sig i en situation, hvor det ikke længere er tilfældet. Hertil hører, at nogle mennesker er bedre end andre til at finde på noget andet at gå i gang med, når de holder op med at arbejde med én eller flere opgaver. For bl.a. at forebygge eventuelle sygdomme, der kunne være forårsaget af ensomhed og/eller kedsomhed, kunne en eller flere (nye) opgaver i f.eks. både menneskelig og økonomisk henseende være hensigtsmæsigt.

    Efteråret er på vej. Jeg ønsker hver enkelt af jer en rigtig god start på denne herlige årstid.

  44. Jette Jakobsen

    Det er rigtig Frank, og i mange af de situationer du beskriver..er vi der allerede, os på 50 og derover. Når vi først er det, får vi sikkert lov at blive?? Det er skraks værrer, hvis vi bliver fyret, eller arbejdspladsen lukker. Så kender de os jo ikke, det nye sted, og ved at vi kan.
    Måske skulle de meget erfarne over 50 år, være villige til at starte på en slags “begynderløn”, altså ikke under mindstebetalingen, men ligesom de unge..ikke kræve toplønninger med det samme.

  45. Helle Munch Oldefar

    Ja, Jette ‘overkvalificering’ går nok begge veje – selvom det åbenbart er et begreb, der kun eksisterer for mig ;-)
    Hvis Mads skal ud og vaske trapper for at forsørge sig selv, er lønnen jo en anden end den, han plejer at få.

  46. Jette Jakobsen

    Jeg var elev som 45-46 årig, og begyndte at arbejde på grundløn derefter. Det var jeg nød til, fordi der var arbejdsløshed, i de ting jeg “plejede” at arbejde med. Desuden kunne jeg se, at det ikke rigtig gik mere, med meget lidt eller ingen uddannelse..sådan blev arbejdslivet. Jeg måtte til at lære at bruge IT, og lære at sætte ord på de ting jeg kunne. Det var nu helt sjovt at være elev som 45 årig, mellem alle de unge..og nogle få, som var ældre end mig. Det har jeg aldrig fortrudt. Jeg har været “i skole” mange gange siden, i fritiden altså. Se det er et rigt land, som kan sætte halvgamle koner i skole. Det koster mig ikke ret meget, højest 500 kr pr fag, og bøgerne låner man. Jeg har taget mange sjove fag, ikke kun “slæbefaget matematik”, det er det nemlig for mig. Der er både billedkunst, religion,idræt,pyskologi samfundsfag,It og mange flere. Bare jeg nu ikke bliver “overkvalificeret” ude i hjemmeplejen, det går nu nok, for det er ikke sådan noget, der giver mere i løn, men det giver arbejdsglæde!! Jeg har lært mange ting, som jeg bruger hver dag i mit arbejde.

  47. Susanne Nielsen

    Tja, jeg ved heller ikke rigtigt, hvor det præcist er, at de mangler al den arbejdskraft. Jeg er selv ledig 50+’er med 28 års erhvervserfaring, 5 uddannelser, 100% rask, i fin form osv. men der er ingen døre åbne – på trods af opsøgende besøg, målrettede ansøgninger etc. – har virkelig alderen mistænkt for den manglende succes. Jeg er dog også blevet mødt med “det job vil du da ikke ha’ – med dine kvalifikationer!” Øh,må jeg ikke godt selv tage stilling til det? Måske passer det fint til de sidste 10-12 år. Der er dog ikke hul igennem, ka’ jeg se.

  48. Helle Munch Oldefar

    @ Susanne: Du er et typisk eksempel på overklalificering – og det skræmmer de (mandlige) ledere i det private. Du kunne jo udgøre en trussel for dem.
    Når de fortæller dig om dit ‘imponerende’ c.v., så er det fordi du er overkvalificeret.
    Den eneste grund til at jeg ikke er arbejdsløs og nok aldrig bliver det, er at min ‘grunduddannelse’ er en af dem, de virkelig mangler i det offentlige :-)

  49. Susanne Nielsen

    @Helle: Jamen jeg kommer skam fra det offentlige, men min historie rammer egentligt ned i mange problematikker, tror jeg, men det bliver lidt langt :-)
    - Var rigtigt glad for mit arbejde – tog nye uddannelser – arbejdede sjældent under 50 t/ugen (og nød det!)
    - var drønkompetent og respekteret som sådan
    og så fik vi 2 nye ledere og alt faldt til jorden. De magtede ikke dialogen, styrede via stadigt strammere regelsæt, fratog de selvstyrende team al selvstyring osv. Åbenheden blev gradvist lig nul og restriktioner mht. kommunikation blev stadigt flere. Ledelsen skulle kunne følge med i alt, hvad der belv sagt og skrevet.
    - sygefraværet steg markant, folk flyttede, nogle blev fyret, andre “fyrede sig selv” ved langtidssygdom.
    - jeg “gik selv” og påbegyndte nyt arbejde, som så forsvandt igen ved nedskæring = fyret og ledig.
    Dermed en ny problematik: Nogle af de andre lod sig sygemelde pga. stress & depression og er nu tilkendt pension.
    Det ville jeg ikke – jeg er ikke syg, men erkendte, at jeg kunne blive det, hvis jeg blev og apropos nogle læger, som var trætte af at blive spændt for vognen med sygemeldinger, så forstår jeg godt mine tidligere kollegaer. Økonomisk holder de skindet på næsen, mens jeg, i værste fald, må lade mig skille fra min mand for at overleve, hvis ikke jeg kan få et nyt arbejde.
    Måske lidt at spekulere over for politikerne: Hvorfor så mange hiver i “sygdomsbremsen” – som en “syg” kollega sagde: Hvilke muligheder har jeg ellers?
    Kan mærke på jobcentret, at man går da ikke bare i din alder, fordi man er træt af ledelsen! Øh, det var ellers det, de læger sagde: Så skift dog job i stedet for at melde jer syge, hvis I er utilfreds med noget.
    Tja – har dog ikke fortrudt – kunne ikke udholde stemningen og arbejdsvilkårene.

  50. Helle Munch Oldefar

    Det er næsten min historie igen! Bortset fra, at de er ligeglade med mine fine uddannelser og eksaminer, så jeg kan holde ‘rumpen’ oppe ved at arbejde, men jeg føler da, at mine uddannelser er lidt spild af tid.
    Din beskrivelse af dårlig ledelse er vi nok mange, der nikker genkendende til. Især i det offentlige bliver der valgt ledere – ikke fordi de er egnede til det – men fordi de har arbejdet sig op og har ‘erfaring’. Er ledelse noget man kan lære på kurser? Eller skal der medfødte evner til det?

  51. Jette Jakobsen

    Jeg tror også der skal lidt medfødte evner til. Min bedste leder til dato ( min nuværende er heller ikke helt ringe), havde 7 års skolegang. Resten havde hun lært i “livets skole”, der var ting hun ikke kunne, men det kunne vi. Hun kunne godt indrømme at der var ting hun ikke kunne..så kunne hun så meget andet.
    Susannes historie, gentager sig rigtig mange steder. Det koster rigtig mange penge og menneske skæbner. Måske har vi for mange ledere? Over ledere, mellem ledere, team ledere osv osv. De er jo meget kloge, og vil så gerne have noget at lede. Det er derfor de får den store løn og titel.

  52. Helle Munch Oldefar

    Som Jan Carlson sagde vedr. ledere:
    “Jeg hader cyklister.”
    En cyklist er en, der dukker sig for den, der er over – og tramper på den, der er under!!!!
    Det kunne mange vist lære af!

  53. Susanne Nielsen

    Ja, min historie er sikkert dækkende for mange og det er da forstemmende: at der er så mange dårlige ledere i det offentlige og at vi intet kan gøre ved det. Der er det håbløst at give lyd fra sig.Hos os var der endnu en krølle på historien, som gjorde forløbet endnu mere absurd: Et halvt år efter lederskift skulle vi have ny souchef. Udmelding fra bl.a tillidsmand: Vi besætter med en udefra! O.k! Tillidsmanden søgte så selv, fik jobbet, da der jo ikke var nogen, der kendte arbejdsstedet bedre! – og alle de tidligere kollegaers meninger & småproblemer :-(
    Lammelsen var total – nye tillidsmand først under oplæring og oppe mod hele den gamles mangeårige netværk. Nej, så var der lukket – specielt da det blev tydeligt, at folk man ville af med fik håbløse arbejdsopgaver, så de “hængte sig selv” og ledelsens ret til at fordele opgaverne kan ikke anfægtes.
    Her som nyledig kan jeg i øvrigt konstatere, at det at søge arbejde er blevet ganske tidskrævende. Jeg har skiftet før: fundet jobbet, søgt, været til samtale, ansat. Sådan gik det – uden problemer.
    Nu hedder det: find jobbet + alle dem, du ikke vil ha’ alligevel, ring og stil nogle intelligente spørgsmål, aftal besøg, gennemse hele deres website, skriv meget målrettet ansøgning, aflever personligt din ansøgning og forbered dig på det tåbelige spørgsmål: Hvorfor vil du arbejde her hos os?
    Måske afholder denne proces også nogle fra jobsøgning og de ender som endnu nogle, der hiver i “sygdomsbremsen” – den slags konkurrence kan de ikke stå model til – men de kunne sikkert fint ha’ arbejdet, hvis det var lidt mindre besværligt at få foden indenfor. Hvor mange mennesker har vi mon i gang med at holde hele det cirkus kørende?

  54. Helle Munch Oldefar

    :-) Ja det er både til at le og græde over.
    Et andet spørgsmål, som jeg finder komisk er: “Hvor ser du dig selv om 5 år?”
    Selv om jeg måske ser sådan ud, så kan jeg ikke se i nogen krystalkugle!

  55. Susanne Nielsen

    Åh ja og det er ren management filosofi, der ret ureflekteret er sivet ind i alle hjørner af arbejdslivet. Familien har lige grinet over datterens oplevelser. I et studieskift har hun behov for 9 mdr. arbejde. Pædagogmedhjælper kan gøre det. O.k: kom herud, målrettet ansøgn.(gennemlæsning af deres værdigrundlag og handleplaner),samtale m/6 personer for et løst job, hvor hun ryger ud i det øjeblik en pædagog henvender sig. Anden mulighed: Telefonpasser! Ja, kom herud, skriv ansøgning, samtale, 3 mdr. ansættelse – de første 2 uger som ulønnet praktikant (for at vise den gode vilje) og i øvrigt til mindsteløn
    Hvor går det galt? Arbejdsgiverne ter sig i hvert fald ikke som om der er mangel på arbejdskraft.

  56. Jette Jakobsen

    Her kan jeg også være med. Jeg har en søn på snart 19 år, som er lidt i tvivl ” hvad skal jeg??” Så er det jo godt at arbejde lidt, og tjene nogle penge. Hvad han har været igennem på arbejdsmarkedet det sidste lille år, er ikke småting. Han har da godtnok mistet lidt selvtillid, og mener det “at gå på arbejde” er meget svært. Man har ikke lov at blive ældre, og heller ikke at være ung. Det er altså ikke nemt. Da jeg var ung( det er vist lidt tosset at skrive), fik vi lov at vokse med opgaven, der var voksne, som tog hånd om os. Vi skulle kunne møde til tiden…på alle arbejdsdage, og høre efter…så kom resten hen ad vejen. Der er ikke noget unge mennesker har mere godt af, end noget de kan klare og er god til.
    Vi skal være “supermennesker” allesammen!!

  57. Helle Munch Oldefar

    Ja, og det fik Ritt ødelagt, da hun nedlagde 8-10 klasse – selvom hun påstod, hun nedlagde realafdelingen!

  58. Susanne Nielsen

    @Helle. Jeg er enig med dig i, at det har haft nogle uheldige følger. Mine egne børn har kedet sig igennem skolen – der var ikke rum for udfordringer for dem.
    @Jette. Jamen jeg mener faktisk, at det er et alvorligt problem, at det at få et arbejde er blevet så oppustet. Så skal vi have mange coaches, konsulenter, kurser, mentorer, tilskudsordninger etc. for at hjælpe helt alm. mennesker, som bare ikke kan “sælge sig selv”, skrive spændende ansøgninger etc. Det er organiseret spild af penge! – og årsag til, at alt for mange får et hak i selvtilliden og mister lidt troen på det videre forløb.
    Den selvsamme datter (biokemistud.)p.t pædagogmedhjælper, blev udsat for leder, hvis 1. spørgsmål var: Fortæl hvad du mener, at du kan bidrage med her i institutionen, som bringe os videre i vores bestræbelser på at skabe KBH’s bedste børnehave? Det blev en kort samtale!
    Heldigvis har hun masser af selvværd og kan grine af den slags “skyden over målet”.

  59. Jette Jakobsen

    Alle dem der, som skal hjælpe andre med at få/søge/vælge det rette arbejde..er da et helt nyt erhverv Ikke? Engang var det tilladt, at være ny på en arbejdsplads. Det var dem der var der i forvejen, som satte de nye ind i det. Unge mennesker som går på arbejde i en periode, mellem eller imens de uddanner sig…gør det for at tjene penge og samle erfaring på arbejdsmarkedet…det siger da sig selv. Det er ligesom at et spændende arbejde er det allevigtigste i livet..det er også godt at have, men vi går nu på arbejde for at tjene penge. Der er mange andre ting i tilværelsen, som kan give indhold i dagligdagen. Vores arbejde ejer os ikke, men kober vores arbejdskraft, på visse betingelser..heldigvis gode betingelser i Danmark…sådan da.
    Alle de der “vejledere”, skulle måske ud og snuse lidt til et “almindeligt” arbejdsliv? Så kunne vi bruge alle de mange penge de koster, på at give mennesker tid til at lære, og passe på dem vi har oplært?

  60. Helle Munch Oldefar

    Coach – Hvad er en coach? En vejleder! Jamen, hvorfor skal det så hedde coach? Fordi der er nogle smarte, der tjener tykt på at uddanne disse folk via dagpengesystemet. Ja, man kan vel sige de er på overførselsindkomst!
    Når jeg vejleder studerende eller mine børn eller mange andre, så coacher jeg dem helt naturligt – uden en (fjollet) ‘uddannelse’ / et kursus.
    At mange unge mennesker ikke har fået sig en uddannelse de sidste år, er jo fordi, det har været nemt at få et rimeligt vellønnet job uden. De kommer nok på andre tanker inden længe.
    Jeg har lige hørt Socialdemokraterne snakke om en ‘timebank’, som man kan bruge, fordi der er perioder i ens liv, hvor man arbejder mere end andre. Men mon den også gælder, når man som ung gerne vil være hos sine børn, mens man sagtens kan arbejde 60 timer om ugen som midaldrende?

  61. Susanne Nielsen

    Jeg har lige hørt et foredrag af Finn Janning,filosof, om det omsiggribende coaching, som han betegner som manipulation og ensretning af arbejdsstyrken. Det var spændende og ramte også ned i problematikken om den manglende arbejdskraft – han tydeliggjorde problemet med at ensrette mennesker, der i deres daglige arbejde skal præstere ekstrem rummelighed. Der er det ikke så tosset at ha’ gamle fliprøve med højt selvværd, men de lader sig ikke gerne ensrette. Trist udvikling.

  62. Jette Jakobsen

    Jeg kender et menneske, et meget sødt menneske, men verdens største rodehoved!! Både i privatliv, arbejde, økonomi osv . Både vedkommende og ægtefællen er blevet uddannet coach, og arbejder med det, til store timelønninger. NEJ!!! Det er ikke jantelov eller misundelse!! Hvis man ikke kan “coache” sig selv, kan man heller ikke andre…ikke i længden da. Jeg ville nødig coaches af dem. Jeg ved godt at det altid er nemmere at opdrage naboens børn…prøv så i dit sind at “lege nabo”, det er helt gratis, og udviklende at prøve og kunne. Ude i omsorgsjob, kalder vi det empati…at kunne sætte sig i en andens sted, mærke hvor skoen trykker, men husk endelig at sætte den andens sko igen..ellers dur det ikke, og du bliver brugt op.

  63. Helle munch Oldefar

    Se på beskæftigelsesministeriets hjemmeside:

    Seniortænketank:
    Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har udpeget 14 kapaciteter på seniorområdet til at være med i en Seniortænketank. Tænketanken har til hovedopgave at:

    1. være med til at fremme den seniorpolitiske debat og udbrede kendskabet til problemstillingerne på området
    2. se på regler, lovgivning og praksis på seniorområdet og komme med forslag til forbedringer
    3. rådgive Beskæftigelsesministeriet og ministeren i spørgsmål, der har betydning for seniorer på arbejdsmarkedet.

    Og som alle andre ministerier er der plads til at skrive sine meninger til ministeren :-)

  64. Helle Knoldefar

    Og som alle andre ministerier er der plads til at skrive sine meninger til ministeren :-)

    Hurra hurra så kan alle kværulantkællingerne komme til ord. Mon der er nogen der gider lytte til dem……

  65. Susanne Nielsen

    Anede ikke, at en sådan tænketank eksisterede, men nu føler jeg mig meget bedre tilpas :-) Har dog lidt svært ved at identificere mig med begrebt “senior” – lyder gammelt, synes jeg. En lille krølle på halen mht. de mange jobmuligheder: Her hos os kan vi se, at bl.a. jobcentrene bruger meget tid på at “stjæle” medarbejdere hos hinanden – med hele ansættelsesproceduren i gang – hver gang. Puha – det er da tidskrævende. Min. 4 job x 2 centres rokeringer de
    sidste 2 mdr. Kunne de da ikke bare erfaringsudveksle eller låne medarbejdere ud i stedet? Inete under, at de ikke har tid til de ledige!
    En anden pudsig krølle er, at da vi blev uddannede, var det svært at få job og “de gamle” skulle i det mindste se undskyldende ud, hvis de ikke ville flytte sig, så vi unge kunne få arbejdserfaring – parolerne skifter, som Hausgård synger om – sommetider næsten hver anden dag.

  66. Per Feldvoss Olsen

    @Susanne, Jette med flere…
    Jeg har netop læst Finn Jannings bog (den hedder “Kunsten at arbejde”), og jeg arbejder med helt parallelle aktiviteter. Bogen kan klart anbefales – måske den bedste filosofi bog om enmet hidtil!

    Problemet med coaching er at det er en “avanceret” form for selvudvikling, som naturligvis også kan udvikle sig til selvmanipulation – Finns bud på hvad filosofi kan bruges til er langt mere værdiskabende end fx værdi ledelse eller det Ole Fog Kirkeby kommer med (proreptik, kalder man det) – men Finn er til gengæld dybt inspireret af Ole! Visse coaching teknikker kan sikkert være ganske anvendelige, men meget generelt kan man måske sige at helt “selvudviklings feltet” får for meget opmærksomhed. (Ole har på sin egen måde forsøgt at kritisere intimteknologierne, men tangerer naturligvis selv disse med sin Sokratiske teknik.)

    Når man slår sige ned som iværksætter er det også meget vigtigt at man kender ‘hele’ bagrunden for det produkt man arbejder med – det gode, det skønne og det sande er måske slet ikke så godt for os? Generelt er det altid et stort problem når mange arbejde rettere den samme strategis samtidigt, det gælder inden for finansmarkedet og inden for anden udvikling (Man kan således spørge George Soros (slå ham op på nettet) hvordan man håndtere det!).

    I relation til arbejdssituationen har højkonjunkturen givet plads til mange iværksættere, som er blevet “coaches” af mange forskellige vej – men risikoen er jo at vi derved har fået et gevaldigt “overskud” af HR folk, som måske ikke længere har en mere faglig uddannelse at falde tilbage på. Af de som bliver iværksættere er der jo kun en brøkdel som vil “overleve” en lavkonjuntur – og man bør bestemt have en “exit plan” før man laver 10 årsplanen!

    De tænketanke som hidtil er oprettet inden for den politiskeverden giver ingen sikkerhed mod ovenstående – de fleste arbejder netop for foruddefinerede ‘politiske’ målsætninger. En ægte tænketank eller en erhvervsvirksomhed – altså de steder hvor man tænker vægtige tanker – kan fungere naturligvis ikke optimalt hvis den er styret af politik, religion, idealer eller værdier – så dermed er vi tilbage hos Finn Janning (og Soros) igen!

    Vh Per

  67. Jette Jakobsen

    Vi skal være glade for….der altid har været “kværkulantkællinger” til, de gør da noget!! Det er ikke godt at nedgøre hinanden, trods forskellige livssyn.
    Jeg ved godt at det er svært at være arbejdsløs, og vi har et “tosset system”. Undrer mig over, at der siges hver dag, vores største problem,” er den manglende arbejdskraft”. jeg kender flere, som søger job forgæves..ganske udemærkede mennesker. Har vi en slags skjult arbejdsløshed? Er der nogle som omskriver virkeligheden?
    Hvis der virkelig mangler arbejdskraft, så burde vi da kunne få et nyt job, når vi møder op på AF, og den vej skal alle ledige i A.Kasse, vist også dem på kontanthjælp. Måske er det ikke lige ønskejobbet, et sted skal vi jo begynde, når vi begynder forfra i et nyt job. Der er vist ingen som kommer til at gå under mindstelønnen, den er der mange som arbejder for. Jeg lærte engang…sæt dig aldrig for mere, end du kan klare dig på understøttelse, og husk endelig at betale din A.Kasse, så kan det ikke gå helt galt. I dag kan man købe en slags tillægsforsikring, til den normale understøttelse. Hvis man er en af de højtlønnede, så får man et beløb svarende til ens løn i et halvt år. Det giver da lidt tid til at tænke den nye situation igennem. Livet er fuldt af nye situationer, som vi bliver stærkere af at løse og leve med. Vi skal ikke blive bitre, sure, misundelige osv osv, det løser ikke noget. Vi skal gøre noget ved det..sige vores mening og lade vores stemme tælle. Med fare for at blive en kværkulantkælling…så tager jeg det med.

  68. Susanne Nielsen

    Kværulantkælling – ja, det kan èn jo nok udvikle sig til i mødet med “virkeligheden” – før havde jeg såmænd ikke tid til den slags – var dybt optaget af mit arbejde, men kværulantkællingen kommer da til overfladen, når det går op for èn, at man i en nyansættelse skal acceptere at gå ca. 5000 kr. ned/mdr. pga. af en eller anden protukolregel, der siger, at er man ikke genansat inden for 2 mdr. – ja så koster det. Hmm – jeg skal yde nøjagtigt det samme, men til lavere løn. Jeg skynder mig langsomt – specielt i betragtning af, at en del af de 2 mdr.blev brugt til at pleje min kræftsyge mor den sidste tid. Det kan man godt blive lidt kværulantisk af!

  69. Helle Munch Oldefar

    Ignorer dog den kværulantstodder!
    Bare fordi der mangler arbejdskraft visse steder, er det jo ikke sikkert, at de der går arbejdsløse er kvalificerede :-)
    God weekend til alle :-)

  70. Jette Jakobsen

    Helt rigtig…skidt med ham/hende, men et lille syn på sagen, skulle vedkommende have. Jeg kunne slet ikke lade være.
    Også god weekend fra mig. Jeg skal godt nok på arbejde, et arbejde jeg er glad for. Vi skal skynde os at blive færdige i dag, de ældre og jeg. For vi skal se “vild med dans”, det er de helt pjattet med. Især ham Bamsefar og vores statsministerfrue. Vi må godt blive kværulant af og til, det er menneskeligt.

  71. Helle munch Oldefar

    Det er min erfaring at såkaldete ‘brokkere’ er dem der får flyttet på tingene :-) De tør nemlig trykke, hvor det gør ondt :-)

  72. Helle Knoldefar

    Ignorer dog den kværulantstodder!
    Bare fordi der mangler arbejdskraft visse steder, er det jo ikke sikkert, at de der går arbejdsløse er kvalificerede :-)
    Taler du nu om dig selv igen…?
    Gab hvor er du dog kedelig,få dig dog et liv….

  73. Helle Munch Oldefar

    :-)

  74. Helle Knoldefar

    (_X_).

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.