Snæversyn og vidsyn i uddannelse.

danmark.jpg

Jeg kender en pige på 19 år der er på 6 måneders togt med skoleskibet Danmark. Her kan vi kalde hende Anne. Hun har netop taget studentereksamen med topkarakter og nu trængte hun til luftforandring inden hun skulle i gang på universitetet.

På skoleskibet lærer hun hverken fysik, matematik, biologi eller andre af de fag som hvis man skal tro Folketingets flertal og Undervisningsministeren, er de eneste der betyder noget nu om dage. Anne lærer derimod hvad alle tovenderne og sejlene hedder på et sejlskib. Hun lærer sikkerhed til søs; slukker brand og vender redningsflåder. Klatrer op i riggen og sætter sejl. Pudser messing og sover sammen med 39 andre i hængekøjer som flagermus i et rum der er så lille at man tror det er løgn. Lærer at forstå en ordre og udføre den, også hvis det regner og blæser. Lærer at arbejde sammen med andre og at tro på sig selv.

Men intet af alt det står i de faglige mål for folkeskole eller gymnasium. Alt dette eksisterer simpelt hen ikke i Undervisningsministeriets og Folketingets flertals mentale model. Her tæller kun den såkaldte faglighed. Og her tæller kun at eleven lærer at reproducere andres viden korrekt i form af svar på sprøgsmål i nationale tests.

Det er et snæversyn på uddannelse som gør mig ked af det. Det er en tankegang hvor undervisningen er vigtigere end eleven. Deraf navnet Undervisningsministeriet. Ikke Læringsministeriet. Det er en mentale model som burde være forladt for 50 år siden.

Jeg efterlyser en ny mental model: vidsyn. En tankegang hvor det er elevens udvikling der er i fokus. Ikke lærerens undervisning. Jeg efterlyser et bredere syn på kompetence. Kompetence er langt mere end faglig kompetence. Det er også læringskompetence, social kompetence, kreativ kompetence og meningskompetence.

Anne klarer sig fint, også selv om politikerne mener at hun har spildt et år. Men Danmark klarer sig ikke hvis det snæversyn fortsætter.

13 kommentarer til “Snæversyn og vidsyn i uddannelse.”

  1. Jan Sjøstrand

    Super skrevet Lars

    Menneskelig udvikling handler også om at lære, at håndtere modstand.
    Fra Psykiatrien ved vi, at de mennesker der oplever mere modstand og udfordring i livet, også er de mennesker der lærer at håndtere det, og at de mennesker der lever et mere trygt og beskyttet liv uden samme modstand, også er de mennesker der har vanskeligere ved at håndtere modstand og udfordringer i livet, når modstand og problemer så viser sig. Det er generelt faktum.

    Det betyder også, at de mennesker der oplever modstand og udfordringer, også er de mennesker der bedst lærer at håndtere stress og modgang, og således også lærer at klare sig bedst gennem problemer, både rent personligt (fysisk som psykisk), og med hensyn til løsninger af problemer på jobbet.

    Derfor mener jeg, at personlig udvikling i høj grad også handler om at teste og udfordre sig selv, sine grænser, sin bekvemmelighed og tryghed gennem pressede og udfordrende situationer.

    Mennesker bør teste sine grænser, flytte sine grænser (uden nødvendigvis konkret at vide hvor fra og hvor til), udvikle sine bekvemmelighedszoner og tryghedszoner, samt naturligvis at finde nogle af sine grænser. Alt sammen noget der er personligt udviklende. Det skal handle om at skabe hele mennesker der både fungerer intellektuelt, mentalt stærkt og nuanceret.

    Det er ikke så meget det at pudse messing der virker – det er mere den læring og udvikling der skabes gennem de mentale og fysiske udfordringer specielle konteksts som bl.a. skoleskibet giver.

  2. Lianne Hansen

    Jeg er fuldstændig enig i dine synspunkter; Lars.
    På den skole, hvor jeg arbejder bruger vi også læringsstile, men kun i indskolingen. Jeg mener også som du, at man skal bruge meget mere tid på at udvikle de små personligheder, så de opnår tro på sig selv, social kompetence osv, men det tør vi ikke afsætte tid til. De test, som skal vise børnenes faglige niveau ligger som en skygge over alt, hvad vi foretager os. Trist.
    Børn der først har deres følelsesmæssige intelligens udviklet lærer meget hurtigere og har det bedre sammen. Har overskud til kammeraterne etc.
    Jeg ved, at der sker en del rundt omkring i landet, men i kombination med en indsats på læringsområdet skal der indføres kantiner på skolerne, så vi sikrer os, at børnene får en sund og nærende kost, som er lige så vigtig for koncentration og læring.
    På Gauerskolen var det også en del af konceptet og jeg ved at Per Haugård for Plan B regner det for den halve succes.
    Ja, der er ting i gang rundt omkring i landet, men det kommer ikke fra Undervisningsministeriet, som kun taler om faglighed. Man burde sende Daniel Golemans: Følelsernes intelligens, hvor man gør op med den gængse opfattelse af vores IK’s vigtighed for et succesrigt liv til vores minister på området.

  3. Lisbet Mørk

    Faktisk har jeg for nylig hørt/læst en udtalelse fra Bertel Haarder om,at det er vigtigt for udviklingen af hele hjernen, at højre hjernehalvdel bruges mere, bl.a. via musiske fag: tegning, keramik, sang/dans/musik, maling m.m..

    Hvornår og om dette så vil give sig udslag i skoleregi er spændende.

  4. Frank Calberg

    Interessant information Lisbet. Har du et link til artiklen/videoen/audioklippet?

    Er der nogen, der ved, om og i givet fald hvordan tests i sang/dans/musik skal foregå?

  5. Annette Demant

    Helt rigtigt, Lars.
    Vi oplever som forældre til en dreng i 9.kl at al vejledning i forhold til uddannelsesvalg går på at komme igang med en boglig uddannelse og at et “bær-plukker-år” ikke tæller. Ja, det kommer slet ikke på tale.

    Hvorfor har vi så travlt med at lægge sikre planer for næste generation? Hvis det er arbejdskraft vi er bange for at mangle, så kan vi vel importere arbejdskraft?
    Eller er vi bange for at næste generation skulle begynde at tænke selv, lave oprør og lave et nyt Christiania eller en Thy lejr?
    Er vi bange for at de ikke kan leve op til målene i deres elevplan, uddannelsesplan etc.?

    Faktum er ihvertfald, at der ikke skabes ret meget frirum for de unge mennesker, og deri tror jeg vi mister masser af gode muligheder for at de kan udvikle deres personlige, sociale (og politiske) kompetencer. Og det er dem de i sidste ende skal leve af.

    Annette Demant

  6. Helle Munch Oldefar

    Min søn var med ‘Danmark’ på Opsail 2000 – stor menneskelig oplevelse, både godt og skidt. De lærer da meget f.eks. fysik, for fysik er jo det, der sker rundt om os hele tiden.
    Jeg har før talt om, at man burde flytte fysikundervisningen til køkkenet – husets største laboratorium. Det ville måske gøre pigerne mere interesserede i fysik – og drengene mere intereserede i madlavning :-)
    Det burde være nemt at gøre, men jeg kender ingen steder (lærere) der har gjort det!

  7. Stephan E

    Hmm .. er der ikke snart kogt suppe nok på det ben?

    Det er forstået at man bør have en individuel (ikke bare mikrosegmenteret) læringsmodel fordi vi lærer forskelligt.

    Men det er nemmere sagt end gjort, så det er kun starten og der ligger problemer på mange niveauer herfor.

    Det er jo blot et mikroaspekt af alle de funktioenr i samfundet som burde tilpasse sig til de individuelle bhov istedet for at prøve at pådutte mennesker dårlige centralt besluttede tvangsstandarder.

    Dette problem er den generelle årsag til at Danmark rutsher ned i ranglisterne når man ser på resultater i stedet for at se på primitive antagelser sat op af teknokraterne selv. Klareste dokumentation er at Danmark er faldet fra en top-3 på BNP per kapita til en 17. plads på 15 år.

    Teknokraterne på papireret få Danmark til at ligne et godt iværksættersamfund – realiteten er selvfølgelig en hel anden hvilket enhver måling af nye virksomheders udvikling klart dokumenterer.

    Det samme vil gælde læring hvis vi måler det på antagelsen af hvad der er “gode læringsmodeller” med “best praksis” til at sikre at alle gør det lige (dårligt) i stedet for at foksuerer på resultaterne og være mere åbne på hvordan man når disse.

  8. Lisbet Mørk

    Hej Frank!

    Jeg læste det på tekst-TV for et par uger siden, men om det var DR eller TV2, husker jeg ikke.

    Det er i virkeligheden gammel viden, at brugen af højre hjernehalvdel, som forsømmes så grusomt og især i folkeskolen, udvikler hele hjernen, og forsøg har ligeledes vist, at det at spille på et instrument, hvor man jo bruger begge hænder og dermed hele hjernen, gør venstre hjernehalvdel bedre egnet til at udføre logiske opgaver, så børn kan lære mere sprog og matematik, hvis de bruger tid på feks. klaverspil frem for at terpe det, de var mindre gode til. Musikken i sig selv hjælper også hjernen til at fungere bedre, idet den tuner hjernebølgerne ind på en alfafrekvens.

    Jeg er langt fra ekspert på området, men læste om det for omkring 20 år siden, og har glemt hvor. Bøger som “Mozarteffekten” og ” Lær at tænke som Leonardo Da Vinci” beskriver det måske eller Kjeld Fredens og Mogens Hansen.

    Nu jeg har taget mig tid til at skrive, er jeg også nødt til at nævne noget så enkelt i forbindelse med læring, at glade børn/mennesker lærer mere end triste.

  9. Stephan E

    Hmm .. jeg kan ikke lige finde den kilde som jeg mente at have set omkring BNP-ruthsjeturen. Jeg ville nødig kritiseres for at løbe med halve vinde.

    Jeg fandt dog denne der klart understreger pointen.
    http://www.180grader.dk/nyheder/Danmark_taber_terr_n_p_velstandsbarometer.php

  10. Stephan E

    Karsten Vandrups blog-indlæg er relevant
    http://ing.dk/artikel/91275

  11. Jette Jakobsen

    Jeg kan godt lide indlægget i Søndagsavisen Lars. Det er ikke helt tosset, din mening om vores folkeskole.
    Jeg kan også rigtig godt lide Mette Fredriksen, det kommer nok ikke bag på nogle. Men velfærd, uddannelse, omsorg er en fælles opgave.Noget vi betaler skat til, derfor kan det godt være ordentlig drevet

  12. Helle Munch Oldefar

    For mig at se er problemet med offentligt betalte ydelser som Folkeskole og hospitaler o.m.a. at det oftest bliver laveste fællesnævner, der regerer.
    Det er borgernes penge, som forvaltes, og de skal forvaltes ‘fornuftigt’. Derfor sker der sjældent nogen udvikling, for der gives kun penge til det, der er evidens for, og det er det, der er sket – ikke det der vil ske.
    Derfor ser man også at mest nytænkning sker i andre lande.

  13. Frank Calberg

    I came across this list of Education’s sacred cows – thought it might be useful for some of you:

    http://educationinnovation.typepad.com/my_weblog/2008/10/death-to-all-of-educations-sacred-cows.html

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.