Newspeak kaldes det.
vh Per

Det er vel “tanken” der tæller.

Georg Orwells “1984″ med “ministeriet for sandhed” og “ministeriet for fred”. Prædikatet der var det modsatte af indholdet.
På et tidspunkt arbejdede jeg for et amerikansk firma. Her var titler på stillinger mere vigtig end indholdet.

”I er gode til at fortælle hinanden, hvad det er, der er positivt ved hinanden. Dvs. vi gider ikke bruge mere energi på at fortælle, hvad vi ikke duer til. Så prøv at tænke positivt, ikke kun om hinanden men også om jer selv.”

Super.

Og hvad er ledelse så? (Og jeg mener kun der er fag og kontekst til forskel på at lede en skole eller et skibsværft)
Ledelse er den disciplin der gør, at der i organisationen træffes beslutninger, som tydeliggør og muliggør organisationens næste tilstand. Ledelse er desuden en social øvelse, så beslutningerne må nødvendigvis træffes i en balanceret proces, hvor dialog og ret til konstruktiv kritik må fælges ad. Det er f.eks. det Magnus Te Pas gør på Gauerslund Skole, når han reducerer kompleksiteten i hvilke undervisningsmetoder der er til rådighed i det fælles projekt at skabe en god skole der rent faktisk lærer børnene noget. Dermed siger han ikke at andre metoder ikke dur, men han skaber ro omkring “hvordan vi gør lige nu på dette sted”, og det er min erfaring at det giver gode resultater i form af mere selvsikre lærere, et større fagligt fællesskab og mere tydelige værdier.
Det er klart at alle kan aldrig være lige begejstrede eller lige engagerede eller for den sags skyld lige dygtige, men det er den mangfoldighed enhver organisation skal leve med. Og det skal selvfølgelig ikke være forbudt at være kritisk, undrende eller afventende, men ikke hele tiden for så kan en organisation aldrig beslutte hvordan den skal fungere. I ordet beslutning ligger ordet “slut”, altså at gøre ende på noget, og det handler ledelse også om, både ledelse af andre og ledelse af en selv.

Annette Demant

Du vil meget sandsynligt mærke forskel i hvorledes du mentalt reagerer.

Der er stor forskel på hvorledes vi tænker alt efter hvilken titel og identitet vi hæfter på os selv, hvorledes vi opfatter os selv. Vores titel/idenditet/rolle påvirke vores tanker i meget stor grad, og således også vores adfærd.

Om man er skole-INSPEKTØR eller skole-LEDER påvirker på samme måde tankerne og adfærden.

Hvad er INSPEKTØR-adfærd?
Hvad er LEDER-adfærd?

Rent mentalt er der stor forskel på om man er CHEF eller LEDER, INSPEKTØR eller LEDER, ADMINISTRERENDE eller LEDENDE, SALGSKONSULENT eller SÆLGER etc.

Vores Identitet er alt afgørende for vores adfærd, og identiteten påvirkes af det vi på forskeligvis kalder os selv. Derfor er det meget vigtigt at vi med vores titler påvirker vores tanker og adfærd mod det mest hensigtsmæssige.

Jeg ved godt at der i nogle titler er mere præstige end i andre. At være CHEF opfattes vel som værende på et højere præstige-trin end LEDER. Har man de tendenser, at man af præstigemæssige årsager ønsker en bestemt titel frem for en anden, ja så har man et oplagt emner til personlig udvikling, at finde andre holdepunkter i livet end præstige og EGO, at lære at hvile mere i sig selv.

Jeg havde 12 sælgere på kursus i fredags. De havde titel af Tekniske konsulenter, og det selv om at deres primære arbejdsopgaver er OPSØGENDE salg.
Vi legede lidt med netop deres titel og selvopfattelse, og de tilkendegav klart at deres tilet bestemt ikke appelerer til hensigsmæssig sælgeradfærd som titlen SÆLGER gør. De mente samtidig at titlen SÆLGER var lidt for “ufin” i kanten.
Det man kan gøre i dette eksempel er i stedte for en titel, så benævne ansvarsområdet, eksempelvis “salgsansvarlig Jylland nord”.

TITLER SKAL UNDERSTØTTE DEN ADFÆRD MAN ØNSKER.