Skolen i verdensklasse – II

Det er da virkelig tankevækkende at de fleste kommentarer til blogposten for en uges tid siden bakker op om eksperimentet på Gauerslund Skole plus at 90 % af de der tilkendegiver deres vurdering af forsøget, tror at det vil blive en succes. Hertil kommer at forsøget åbenbart er gjort før og med godt resultat.

Så spørger jeg: Kan nogen forklare os hvorfor Undervisningsministeriet så ikke forlængst har sat noget sådant i gang ? Hvad er det for en mekanisme der får Folketingets flertal om ministeriet til fortsat at fremme en skoleform med et meget snævrere læringskoncept end det der her er tale om?

29 kommentarer til “Skolen i verdensklasse – II”

  1. Anette Sand

    Selvom forsøget er interessant, kan det jo dårligt være en nyhed, at børn (og andre mennesker – eller alt levende), vokser, gror og opnår bedre resultater, hvis den nødvendige fokus og de nødvendige ressourcer stilles til rådighed. Så kan det være læringsstile eller andre teorier, man bruger. Hvad-som-helst er bedre end ingenting.

  2. Helle Munch Oldefar

    Nu er Folketing og ministerium ikke de eneste interessenter i denne sag!
    Lærere, fagforeninger, forældre, traditioner mm er i spil her.

  3. john nielsen

    Alle kommentarer er jo præget af den persons oplevelser som kommer med kommentaren. Det er svært at udlede sandheden. min mening er jo at eleverne kunne lærer det de skal lære på den halve tid. giv dem fri hver anden dag, så kommer klasserne ned på 15 / 16 elever. Så har lærerne tid til hver enkelt. Drop alt hvad der heder lektier. Det er en meget lille del af mennesker der syntes det er sjovt. Mange elever på landet tage hjemmefra med bus kl 7 og er først hjemme kl 15 derfor har mange ligeså lang arbejdes dag som offentlige ansatte plus lektier. Nulte klasse er blevet en skole klasse og man skal også lære i børnehaven. Og hvad ser vi??? en masse elever som er skoletrætte og vælger at stoppe skolegangen. man kunne også dele klassen op i 2. de morgenfriske om morgenen og de morgen trætte om eftermiddagen. Det vil give plads i klassen og plads i sfo.

    Jamen jamen nu er jeg jo nede på måske 1/3 af den skolegang de har i dag.

    Har du nogensinde læst en bog der var så langstragt og kedelig så du ikke gad koncentrere dig om den? Har du læst en bog som var så spændene så du læste hele natten selv om du skulle op på arbejde.

    Vi skal have gjort folkeskolen spændene. Det kræver hastighed og mere fritid :-)

  4. Erik Torm

    Måske er det så enkelt, at alt for mange siger ord og alt for få handler, der hvor hverdagslivet fx i skolen udfolder sig. Den danske skolelovgivning har – til trods for den pt herskende politiske trend om kontrol og statsstyring – stadig vide rammer for pædagogisk udfoldelse.
    Næstved Fri skole er ikke det eneste mulige svar, men dog et sted, hvor der tages ansvar for at handle sammen med eleverne i skolens hverdagsliv.
    Læs bogen om Næstved Fri skole: “Frie børn lærer bedst – Bogen om Næstved Fri Skole i 10 år” med forord af professor Steen Hildebrandt.

  5. Hr Hansen

    Tja, der er vel ikke meget at sige til at de ikke fremmer nye læringsformer, for det vil jo være ens betydende med at de skal til at “have fingerne op af lommerne”. Har man læst bogen SWAY af Ori og Rom Brafman, vil man forstå at det er utrolig svært at komme ud af irrationelle handlinger og vanlige metoder, når først man er havnet midt i dem, og med udsigten til at lide tab når sandheden kommer frem, er med til at man fortsætter tåbelige handleformer igen og igen og igen… Håber at man også snart vil åbne øjnene i Undervisningsministeriet !

  6. Frank Calberg

    Er der en person fra Undervisningsministeriet, der har mulighed for at svare på det spørgsmål, Lars stiller i sit oplæg?

  7. Helle Munch Oldefar

    Som om skoletræthed var et nyere fænomen!
    Måske det er eskaleret efter Ritts reform i 70′erne, hvor man sagde, at m,an afskaffede realskolen.
    Det der virkelig skete var, at man afskaffede 8-10 klasse, hvor de ‘ikke-bogligt-interesserede’ eller dem, der modnedes lidt langsommere kunne få et forløb, så de (måske) kunne holde det ud. Dem har der ikke været plads til i 30 år!!! Det er da tankevækkende!
    De kunne så bagefter – hvis de var interesserede – tage en HF eller lignende og læse videre.
    Folkeskolen er blevet mere boglig – hvilket også var hensigten fra socialdemokraternes side.
    Det er svært at lave om på i dag.
    P.S. Har lige haft en debat – ja, det var faktisk en debat – om hvad et helt tal er med en 10-årig og hendes mor :-) De var ikke til at overbevise…… Det viser vel også lidt om, hvad lærerne er oppe mod hos forældrene ;-)

  8. Helle Munch Oldefar

    @ Frank: Det er min erfaring, at ministrene svare beredvilligt på de spørgsmål, som man mailer dem, så måske du eller Lars skulle henvende jer direkte via hjemmesiden, for det har jeg selv gjort med stor succes flere gange :-)

  9. Frank Calberg

    Til Helle: Jeg tænkte, det kunne være interessant for flere at vide. Derfor stillede jeg mit spørgsmål via blog og ikke via e-mail.

    Jeg kan se, at det på http://www.uvm.dk/blog/ ikke er muligt at stille spørgsmål.

  10. Manfred Christiansen

    I det stille er der en skole på Frederiksberg, der udenom alt det mediebesvær de seneste 7 år har gjort det til sin fornemste opgave kun at undervise elever i den mest besværlige alder (12 – 16 år). De inddrager blandt andet læringsstil og elevernes individuelle behov i undervisningen, som ellers er forbeholdt teambuilding-kurser for langtidsansatte. Alt sammen fordi lærerne og ledelsen har det som hensigtserklæring. Og det indenfor (og på trods af) de rammer som Undervisningsministeriet har sat. Jeg taler om Trefalkeskolen.
    http://www.trefalkeskolen.dk
    Jeg er sikker på hvis Undervisningsministeriet slækkede tøjlerne en smule og tilskyndede lærerne i at deltage i undervisningen frem for at administrere elevernes personlige indlæringsplaner ville flere elever i denne besværlige alder være mere motiverede.
    Jeg kender i hvert tilfælde en elev på skolen der er.

  11. Helle Munch Oldefar

    På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde kontaktmailen direkte til Haarder. Mener det er minister@uvm.dk
    Dertil har jeg skrevet flere gange og hver gang fået et pænt svar :-)
    Jeg synes ikke, man kan forvente, at de skal orientere sig på diverse blogs. På denne blog kan du stille spørgsmål, men du kan jo ike forvente at Lars besvarer dem alle, vel?

  12. Helle Munch Oldefar

    Inde midt i Odense ligger der en skole, der nærmest som motto har: Den dag vi ligner de andre skoler, lukker vi!
    Den er at finde på http://www.hhskole.dk

  13. Annette Demant

    Der er en effektiv stopklods i den danske skolelovgivning som hedder lærerens metodefrihed. Metodefriheden har i mange år været brugt som forsvarsværk mod pædagogisk nytænkning; ikke af alle lærere, men af mange og især af Danmarks Lærerforening. Der er dog også god ide`i at have metodefrihed (til en vis grænse) da det er en kompliceret opgave at undervise mange forskellige børn i en klasseenhed, og skal det lykkes, har læreren brug for professionel frihed til at træffe valg undervejs. Men ikke nødvendigvis metodefrihed, for alle metoder er ikke lige gode, gangbare eller effektive.

    Skoleledelse har der historisk set intet været af, ja man havde jo faktisk ikke ledere, men inspektørere! Mangen en dansk folkeskole er blevet ledet på lærermøder med metodefriheden højt hævet.

    For mig at se er det ledelse der gør den store forskel. Det er ledelse der indskrænker metodefriheden, så den bliver til metodeansvarlighed. Ansvarlighed for at vælge metoder der er i tråd med lovgivningen, med kommunens indsatsområder, og med den enkelte skoles værdier og strategier. Og bare for at gentage det; Alt er ikke lige godt. Og det mangler politikerne at forholde sig til. Masser af de undervisningsmetoder der idag anvendes er aldeles udokumenterede, og deres legitimitet er alene begrundet i at sådan er forældrene måske selv blevet undervist, eller sådan kan man mærke at læreren bare vil have det.

    Traditionelt har hensynet til lærerens metodefrihed været større end hensynet til elevens læringsstil, men det ændrer sig heldigvis fordi der idag kommer mere og mere forskningsbaseret viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker.

    Så en ganske lille, men særdeles effektiv ændring af folkeskoleloven kunne være at ændre ordet metodefrihed til metodeansvarlighed.

    Hilsen
    Annette Demant

  14. Helle Munch Oldefar

    Så har vi den igen :-) Dokumentationen :-)
    Jeg tror nu ikke, at Danmarks Lærerforening og de fleste lærere vil ændre indstilling ved at udskifte ‘ordet’ frihed med ansvarlighed.
    Det minder mig lidt om lovgivningen på et andet børneområde, nemlig skilsmissebørn, hvor hensynet til forældrene vejer tungere end hensynet til børnene!

  15. Manfred Christiansen

    @ Helle Munch Oldefar
    Er HHskole en offentlig skole?
    For det er Trefalke Skolen nemli’. Det er jo efter min opfattelse det offentlige system der er mest “arveligt belastet”.

  16. Annette Demant

    For mig handler metodeansvarligheden om at det giver en anden tænkning om skolen som en samlet organisation som i samarbejde mellem forældre, personale og ledelse rent faktisk kan ledes. Det er stadig almindeligt at enhver lærer har meget stor frihed omkring, hvordan han eller hun vælger at undervise, men uden reel ansvar for resultaterne. Det gør det meget svært at sætte forandringer igang på en folkeskole.

    Annette Demant

  17. Anni Løndal de Lichtenberg

    Citat Annette Demant:
    “Det er ledelse der indskrænker metodefriheden, så den bliver til metodeansvarlighed”

    Dét citat kan der skrives en bog om på 10.000 sider, for her har vi jo fat i debatten Frihed/tillid.

    Vi er helt tilbage til det enkeltes menneske grundsyn på andre mennesker.

  18. Per Feldvoss Olsen

    Godt spørgmål Lars, men problemet er at vi skal have en rornuftigt skepsis over for de ‘politiske’ideologisk indgreb – som vi ikke selv har indflydelse på. Succesen er altså afhængig af at dette IKKE dikteres fra politikerne. I næste omgang må en ny regering principielt se krtisk på sådanne tiltag og reformer. Altså vil en ny regering finde på et nyt regime, som kan erstatte læringstilene.

    Af disse årsager vil det – i første omgang – være bedst for alle at sådanne projekter er lærer styrede. Det næste problem er at sådanne processer autonome processer bare vil være styret af lokale “politiske ideologier”. (Således er fx Gardner blevet brugt og måske misbrugt lokalt i mange forskellige autonome “forsøg”.)

    Problemet er ikke UVM, eller lærerne, begge parter er højt kvalificerede, men der mangler en upolitisk rafinereings routine, Altså må vi have noget som kan levere en fagligt kvalificeret og MERE kritisk vurdering af de metoder som vores børn udsættes for.
    Vh Per

  19. Per Feldvoss Olsen

    Vedr. ansvarlighed og metodefrihed, her mangler jeg en nogle didaktiske perspektiver. Betyder metodfriheden af læren bare kan bruge læringstilene som det passer hende/ham?
    Læringstilene må nødvendigvis kunne suppleres med en ‘restiriktiv’ didaktik, men sådan en ristiriktion kunne jo blive opfattet som det modsatte af metodefrihed?

    Hvis man fx er Howard Gardner, er det jo ikke sikkert at man vil sætte pris på alle de forskellige fortolkninger af hans teorier der p.t. findes på markedet i dag? Han kunne altså, tidligere i forløbet, have valgt en lidt mere ristriktiv indstilling, og derved kunne han undgå at bliver sat i bås med “diverse”. Professionelle folk kunne være sat i arbejde – og en didaktik kunne være lanceret for flere år siden….?

    Det omvendte er sket hvilket betyder at mange forskellige lærer har lavet deres egen lokale fortolkning, hvilket har den konsekvens at vores bør alt-anden-end-lige undervises meget forskelligt under den samme paraply.
    .
    .
    Fordelen ved en mere ristiriktiv og veldefineret didaktik er, at læren kan bruge sine ressourcer på en mere fri/fokuseret pædagogisk indsats. Med en didaktisk overbygning gøres en del af lærens liv mere enkelt. ( Målet er jo at læren og eleven skal kunne fokusere på ‘noget andet’ – hvis metoden tager opmærksomheden, er den i princippet dårlig – se også HHK’s indlæg: http://blog.tv2.dk/hans.henrik.skolen/entry261545.html ).

    Vh Per Feldvoss Olsen

  20. Frank Calberg

    Med reference til Annettes interessante indlæg ovenfor, vil jeg gerne spørge jer alle, hvad I ser som de største forskelle mellem en skoleinspektør og en skoleleder? Kan I give nogle konkrete eksempler på, hvad dygtig skoleledelse er?

  21. Helle Munch Oldefar

    @ Manfred: HH er en privat skole, som du vel ved hvis du har været på hjemmesiden. De tanker de har haft i 40 år er ved at sive igennem til – måske – f.eks. Trefalke skolen – nemli’ ;-)
    @ Frank: Så mener skoleledere jo, at det er så meget forskelligt at lede en skole end alt muligt andet, at det vel kan være lige gyldigt, hvad man kalder dem ;-))

  22. Jan Sjøstrand

    Det er bestemt IKKE ligegyldigt hvad man kalder dem, eller hvilken titel en person har.
    Prøv at benævne din politiske overbevisning for dig selv, eksempelvis:
    - Jeg er Socialdemokrat.
    - jeg er Radikal.
    - Jeg er Konservativ.
    - jeg er Venstremand.
    - etc.
    … og så bagefter i stedet for sige til dig selv
    - Jeg er tværpolitisk.

    Du vil meget sandsynligt mærke forskel i hvorledes du mentalt reagerer.

    Der er stor forskel på hvorledes vi tænker alt efter hvilken titel og identitet vi hæfter på os selv, hvorledes vi opfatter os selv. Vores titel/idenditet/rolle påvirke vores tanker i meget stor grad, og således også vores adfærd.

    Om man er skole-INSPEKTØR eller skole-LEDER påvirker på samme måde tankerne og adfærden.

    Hvad er INSPEKTØR-adfærd?
    Hvad er LEDER-adfærd?

    Rent mentalt er der stor forskel på om man er CHEF eller LEDER, INSPEKTØR eller LEDER, ADMINISTRERENDE eller LEDENDE, SALGSKONSULENT eller SÆLGER etc.

    Vores Identitet er alt afgørende for vores adfærd, og identiteten påvirkes af det vi på forskeligvis kalder os selv. Derfor er det meget vigtigt at vi med vores titler påvirker vores tanker og adfærd mod det mest hensigtsmæssige.

    Jeg ved godt at der i nogle titler er mere præstige end i andre. At være CHEF opfattes vel som værende på et højere præstige-trin end LEDER. Har man de tendenser, at man af præstigemæssige årsager ønsker en bestemt titel frem for en anden, ja så har man et oplagt emner til personlig udvikling, at finde andre holdepunkter i livet end præstige og EGO, at lære at hvile mere i sig selv.

    Jeg havde 12 sælgere på kursus i fredags. De havde titel af Tekniske konsulenter, og det selv om at deres primære arbejdsopgaver er OPSØGENDE salg.
    Vi legede lidt med netop deres titel og selvopfattelse, og de tilkendegav klart at deres tilet bestemt ikke appelerer til hensigsmæssig sælgeradfærd som titlen SÆLGER gør. De mente samtidig at titlen SÆLGER var lidt for “ufin” i kanten.
    Det man kan gøre i dette eksempel er i stedte for en titel, så benævne ansvarsområdet, eksempelvis “salgsansvarlig Jylland nord”.

    TITLER SKAL UNDERSTØTTE DEN ADFÆRD MAN ØNSKER.

  23. Annette Demant

    Skoleinspektion eller skoleledelse? For mig er ledelsestitlen vigtig, fordi den fortæller at jeg faktisk har ret og pligt til at lede skolen, ikke blot administrere og inspicere.

    Og hvad er ledelse så? (Og jeg mener kun der er fag og kontekst til forskel på at lede en skole eller et skibsværft)
    Ledelse er den disciplin der gør, at der i organisationen træffes beslutninger, som tydeliggør og muliggør organisationens næste tilstand. Ledelse er desuden en social øvelse, så beslutningerne må nødvendigvis træffes i en balanceret proces, hvor dialog og ret til konstruktiv kritik må fælges ad. Det er f.eks. det Magnus Te Pas gør på Gauerslund Skole, når han reducerer kompleksiteten i hvilke undervisningsmetoder der er til rådighed i det fælles projekt at skabe en god skole der rent faktisk lærer børnene noget. Dermed siger han ikke at andre metoder ikke dur, men han skaber ro omkring “hvordan vi gør lige nu på dette sted”, og det er min erfaring at det giver gode resultater i form af mere selvsikre lærere, et større fagligt fællesskab og mere tydelige værdier.
    Det er klart at alle kan aldrig være lige begejstrede eller lige engagerede eller for den sags skyld lige dygtige, men det er den mangfoldighed enhver organisation skal leve med. Og det skal selvfølgelig ikke være forbudt at være kritisk, undrende eller afventende, men ikke hele tiden for så kan en organisation aldrig beslutte hvordan den skal fungere. I ordet beslutning ligger ordet “slut”, altså at gøre ende på noget, og det handler ledelse også om, både ledelse af andre og ledelse af en selv.

    Annette Demant

  24. Frank Calberg

    Når jeg hører ordet inspektør tænker jeg på inspektion, på kontrol. Hvad skal en skoleleder i dag kontrollere? Hvordan skal han/hun kontrollere?

  25. Frank Calberg

    Henimod slutningen af afsnit 2 i http://programmer.tv2.dk/skolen/ siger Irene, der er lærer, følgende til en gruppe elever, hun underviser:

    ”I er gode til at fortælle hinanden, hvad det er, der er positivt ved hinanden. Dvs. vi gider ikke bruge mere energi på at fortælle, hvad vi ikke duer til. Så prøv at tænke positivt, ikke kun om hinanden men også om jer selv.”

    Super.

  26. Helle Munch Oldefar

    Jamen så vidt jeg ved, så er ordet ‘inspektør’ gammelt, mens ‘leder’ er nyt?
    Jeg husker da at vi havde ‘spekker’ – altså inspektøren, og det var i ‘de gode gamle dage’ og ikke i denne forhadte ‘kontroltid’, så jeg har det med det som med tankstationer, der i dag hedder servicestationer: Førhen fik man service på tankstationer – nu tanker man på servicestationer ;-)
    God weekend til alle :-)

  27. Manfred Christiansen

    @ Helle Munch Oldefar

    Det er vel “tanken” der tæller.

    Georg Orwells “1984″ med “ministeriet for sandhed” og “ministeriet for fred”. Prædikatet der var det modsatte af indholdet.
    På et tidspunkt arbejdede jeg for et amerikansk firma. Her var titler på stillinger mere vigtig end indholdet.

  28. Per Feldvoss Olsen

    @ Madfred
    Foghs “2007″ med “Udlændingeservice”. :-)

    Newspeak kaldes det.
    vh Per

  29. Helle Munch Oldefar

    Der hvor jeg værst oplevede ‘titel’-rytteri var da jeg arbejdede på den anden side af jerntæppet, så det er vist et verdensomspændende problem – åbenbart også dansk ;-)

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.