Årets største nyhed – måske?

kopi-af-forskellighed-3.jpg 

Den 23. august bragte Jyllands Posten en kæmpe nyhed som ikke vakte megen opmærksomhed: Det gennemsnitlige antal fødte børn for kvinder af ikke vestlig herkomst var på ti år faldet fra 3,5 barn til knap 2 børn pr. kvinde - lidt højere en de 1,85 barn som hver kvinde af dansk herkomst føder i gennemsnit.

Tænk lige over hvor stor en nyhed det er. Inden vi vidste det, tror jeg at mange etniske danskere som jeg, frygtede at Danmark om nogle generationer ikke var til at kende igen.
Skræmmebilledet at Danmark var hurtigt på vej til at blive et muslimsk land hvor kristne som jeg og min familie, kunne komme i mindretal, havde også gjort indtryk på mig.

Men det skræmmebillede holder altså ikke. For hvis familier af anden etnisk herkomst på ti år har tilpasset sig det danske familiemønster med omkring to fødte børn pr. kvinde, så vil forholdet mellem de etniske grupper blive ved med at være nogenlunde som i dag. Og vi ser stadigt flere blandede ægteskaber og stadigt flere veluddannede udenlandske kvinder som indgår i det danske arbejdsmarked med karriere og hvad det medfører. Så der er grund til at glæde sig. Danmark bliver ikke offer for en religions borgerkrig som nogle har spået. Vi har fortsat chancen for at være et land med 1000 års kristen tradition, hvor folk med anden religion også kan leve og føle sig velkomne.

Tillykke Danmark!

9 kommentarer til “Årets største nyhed – måske?”

  1. Frank Calberg

    I denne rapport http://www.weltbevoelkerung.de/pdf/dsw_datenreport_07.pdf læste jeg følgende:

    ”Jüngste Studien zeigen, wie unterschiedlich sich die Fertilität in Afrika entwickelt. Während sie in Tunesien und Südafrika kontinuierlich fällt, stagniert sie in Kenia seit einigen Jahren bei fünf Kindern pro Frau. In Uganda bekommen Frauen im Durchschnitt noch immer sieben Kinder – ein
    Rückgang der Gesamtfruchtbarkeitsrate ist kaum festzustellen.”

    ”Den aktuellen UN-Bevölkerungsprojektionen zufolge wird sich die afrikanische Bevölkerung von heute 940 Millionen auf nahezu zwei Milliarden Menschen im Jahr 2050 mehr als verdoppeln – also in einem Zeitraum von wenig mehr als 40 Jahren. Für diese rapide Zunahme der Bevölkerung sind vor allem zwei Faktoren verantwortlich: zum einen die sehr hohe Gesamtfruchtbarkeitsrate von durchschnittlich fünf Kindern pro Frau, zum anderen die sehr junge Altersstruktur der Bevölkerung – jeder dritte Afrikaner ist zwischen 10 und 24 Jahre alt.”

  2. Jette Jakobsen

    Nej det holdt ikke!! For når kvinder, får muliged, for at få de børn de vil, når de vil…så sker det. Den gang kvinder ikke kunne bestemme det, fordi det var manden som bestemte, og hans lyst, drift som talte, fik kvinder mange børn. Nu er jeg nok lidt grov, det ved jeg godt, man fortalte jo også kvinder..at det var en Guds gave, at få mange børn. Jeg må hellere holde, godt vi selv har mulighed for at bestemme i dag.

  3. Helle Munch Oldefar

    Det er en begrænset græde, for hvad med alle de steder, hvor kvinder ikke har valget?
    Nej, årets største nyhed vil være, når Obama vælges til præsident.

  4. Jette Jakobsen

    Det er rigtig Helle, der er stadig steder hvor kvinder, ikke selv kan vælge. Jeg tror at i kraft med at kvinder, får mere viden og muligheder..så vil det gå i den rigtige retning. Det sker nok ikke på få år, det gjorde det heller ikke herhjemme. Mine bedsteforældre havde mange børn, mine forældre har en del, vi søskende har ikke så mange. Sådan tror jeg det er. Når vi så skiller tro og p.piller, abort m.m. Så går det fremad. Også når det ikke er børn, som skal forsørge gamle forældre. Hvis man skal det, må det jo være en fordel at være flere om det.

  5. Lars Kolind

    Når nyheden for mig er meget stor så er det fordi den afgørende ændrer en forudsætning for den måde jeg har opfattet vores udfordring med indvandring i Danmark på. For mig at se er vores fælles opgave at sørge for at de mennesker der tilhører forskellige mindretal, føler sig velkomne og hjemme i Danmark og så sørge for at de respekterer kulturen i det land de er kommet til. Heldigvis gør det fleste det, men de der ikke gør, må gøres opmærksom på ordsproget: Skik følge eller fland fly.

  6. Helle Munch Oldefar

    Ja, sådan har jeg det også – delvist :-)
    For jeg mener jo at mange indvandrere i årevis har levet med deres egne skikke uden at ‘fly’, men der er desværre kommet nogle hertil, som mener modsat, at vi skal tilpasse os deres skikke, hvilket naturligvis er uacceptabelt – så kan de for min skyld ‘fly’.
    De skal acceptere vores lovgivning og vores grundlov. Man opnår kun respekt ved at opføre sig ordentligt – ikke ved at kræve det som en fødselsret :-)
    Men jeg tror nu vi er meget enige i bund og grund. Det er da også det samme Liberal Alliance siger nu.

  7. Annette Demant

    Skik følge eller land fly…handler også om hvordan vi danskere vølger at møde nye skikke. Jeg havde som skoleleder en oplevelse som jeg vil dele med jer:

    Vi driver skole i et lille, meget dansk område tæt på Århus. Flere tyrkiske familier har valgt at købe hus i området og rykke væk fra Gjellerup-området. Super godt for integrationen og vores store chance for at byde velkommen.
    En dag fik jeg en meddelelse i en af de tyrkiske pigers kontaktbog: Kan mit barn være fritaget for at være med i idræt? Det er Ramadan og hun bliver nemt træt.
    Jeg tog en snak med pigen, og under vores samtale fandt vi ud af at hjemkundskab heller ikke var så nemt et fag at være med i; hun måtte ikke spise svinekød og hun måtte slet ikke spise eller drikke under Ramadanen.
    Sammen udforskede vi forskellige måder at klare problemet på. Vi fokuserede ikke på om det var o.k. at holde Ramadan eller ej, men på hvordan vi kunne klare det på en god måde. Det gik faktisk først op for mig bagefter, at det var det vi havde valgt at gøre, og at det nok var derfor vi fandt gode løsninger:
    Pigen skulle være med i idræt, men hun skulle lade være med at give sig fuldt ud, så hun sparede lidt på kræfterne.
    I hjemkundskab kunne hun tage en madkasse med, så kunne hun tage sin portion med hjem til hun om aftenen skulle spise med sin familie. Så kunne de se hvad hun havde lavet i skolen, og hun kunne dele smagsoplevelsen med sin familie.

    Ved I for i øvrigt at Ramadanens afholdenhed bl.a. handler om at minde sig selv om at være taknemmelig over at være så rig at man til hverdag kan spise mange gange om dagen? At være solidarisk med dem der ikke er så priviligerede?
    Det synes jeg er en smuk tanke, der motiverer mig til at finde løsninger.

    Hilsen
    Annette Demant

  8. Frank Calberg

    Godt gået Annette. Win-Win.

  9. Helle Munch Oldefar

    Jeg er helt enig :-) Mit hjem har altid været åbent for alle kulturer. Mine børn har altid haft mange venner fra alverdens lande. Da jeg engang påtog mig at lave pizzaer som de skulle sælge til fordel for en klassetur, var der – naturligvis – en lavet uden kød, netop så alle kunne spise. Det var lærerne dengang meget imponerede over, mens jeg jo ville synes, det var manbglende respekt ikke at gøre det :-)
    Jeg mener ikke, at de fremmede skal fuldstændigt assimileres men respektere lovgivning i deres nye hjemland. Hvad de gør inden for hjemmets 4 vægge, blander jeg mig ikke i. Det er sådan de fleste asiater lever.
    På mine børns skole sagde skoleejer/leder/inspektør at det var mere usædvanligt at være fra Bornholm end fra Chile eller Japan.
    Vedr. det sidste, du skriver Annette, så undrer det mig nemlig, at se, at de afviser tiggere – også under Ramadanen.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.