Skolen i verdensklasse – eksperiment

skole-gammel.jpg 

Nu har TV2 fundet på et program hvor Gauerslund Skole ved Vejle skal gennem en 100 dages kur for dermed at komme i verdensklasse. Mirakelmidlet skulle være læringsstile. Dybt useriøst tror jeg de fleste garvede skolefolk ville sige. Det kan man ikke. Sådan hænger tingene ikke sammen. Det ved enhver der kender skolen gennem 25 år.

Jeg tror de mennesker tager grundigt fejl. Jeg kan godt forestille mig en proces hvor en virksomhed eller en skole på 100 dage gennemgår en radikal forandring. Faktisk er det netop hvad jeg selv har gjort i virksomheder indtil flere gange. Og læringsstile er ikke noget dårligt bud på en strategi, for hvis man går over til at tilrettelægge skolen sådan at hver enkelt elev får større muligheder for at lære på de måder, som er bedst for netop dem, så må skolen blive bedre – meget bedre endda.

Derfor tror jeg at eksperimentet bliver en succes. Endda en kæmpe succes: Gauerslund Skole bliver markant bedre. Men Folkeskolen i Danmark bliver ikke bedre. For det kræver en helt anden holdning fra Folketinget, Regeringen, Undervisningsministeren og embedsmændene. Nemlig den holdning at elevernes læring og udvikling er vigtigere end de politisk fastlagte læreplaner, faglige mål, nationale tests og de hundredvis af detaljerede regler for alt og alle.

Jeg tror de fleste skoler i Danmark kunne have stor gavn af den forandringsproces. Men hvilken læringsstil skulle til for at Folketinget kunne lære det?

64 kommentarer til “Skolen i verdensklasse – eksperiment”

  1. Frank Calberg

    Jeg synes, det er interessant. Ligeså interessant og relevant ville det være, at andre skoler tager de nye initiativer, der i Gauerslund Skole virker til at gøre uddannelse bedre, og selv prøver dem af. Ved at lære af hinanden kan alle skoler/virksomheder/mennesker blive bedre.

    Er der nogen, der har et link til en eventuel blog, som lederen af Gauerslund Skole anvender til at kommunikere om resultaterne på? På forhånd tak.

  2. birte skot-hansen

    Ja, det bliver meget spændende at se, hvad denne skole får ud af det. Og jeg er meget enig i, at det drejer sig om at være bevidst omkring, at hver enkelt elev gør en forskel og skal behandles med respekt derefter. Altså med forskellige læringsstile- -former.
    Men iøvrigt har jeg den opfattelse, at alt for mange elever i dag henvises for hurtigt til specialundervisning eller andre specialforanstaltninger. Jeg havde i min tid som lærer altid et “mindste-indgrebs-princip” hvis en elev havde indlærings- eller adfærdsmæs
    sige problemer og selvfølgelig i samarbejde med andre faggrupper, hvis det var nødvendigt.Dette for elevens skyld.Opdriften i marginaliseringen af elever er uholdbar såvel menneskeligt som økonomisk. Jeg tror, man skal gribe alvorligt om nælden, og i stedet for at snakke og snakke om lange ventetider på psykologisk bistand og utilstrækkelig specialundervisning, skulle vi hellere bruge vores kræfter og økonomiske ressourcer på at UDVIKLE en skole, der organiseres anderledes
    og anvender flest mulige forskellige arbejdsformer, der tilpasses de forskellige elevers behov, så der også er plads til de ca. 20%, der på den ene eller den anden måde ellers marginaliseres i Folkeskolen.Man skal være mere smidig, når man “scanner” eleverne og deres evt. behov for speci-
    alforanstaltninger.

  3. john nielsen

    Grunden til at folketinget kræver så mange test er jo at skolerne ikke gjorde deres arbejde for år tilbage. har selv haft børn i skolen i nu 19 år og har det stadig. Det er blevet bedre men hvor meget kan en elev efter 9 års skolegang. 9 år. over 10 procent af livet. alt for lidt. væk med lektier. Skær skolegangen ned med 30 procent og sørg så for at de resterende timer er super forberedt og interresandte. De fleste lærer i dag som jeg kender klager over Bertel. Og modarbejder hans velmenene ønske om bedre resultat. Hvordan ville du som øverst ansvarlig vende en folkeskole hvor alle lærer er i mod andre metoder end deres egen. Det vil jeg gerne hører

  4. Helle Munch Oldefar

    Jamen bare den mediebevågenhed gør vel, at eksperimentet lykkes. Om det så fortsætter, må tiden vise.
    Jeg erindrer at jeg for flere år siden ‘smed en atombombe’ (det var rektors præcise ord!) på et gymnasium, hvor der blev diskuteret turboundervisning, der havde vist fantastiske indlæringsresultater. Det bestod egentlig blot i at koncentrere nogle fag over kortere tid, så de ikke havde f.eks. 10 fag over et år, men evt. 2×5 fag på to halvår. Det ville i mine øjne ikke koste mere, da det ikke krævede flere læretimer, men vhb……. Lærerne forlangte flere ‘ressourcer’ – læs: penge – og der var vildt oprør over mit forslag.
    Det eksisterer efter min viden heller ikke i dag :-(

  5. Magnus te Pas

    Jeg glæder mig meget til at se hvordan programmerne kommer til at se ud på tv. Jeg er skoleleder på gauerslund Skole. Det har været en hård men spædende proces at lave skoleudvikling på 100 dage, hvilket folkeskolen ikke har været vandt til, men hvorfor ikke. Vi har fået meget ud af processen, men er bestemt ikke færdige med at udvikle os. Hvis du skulle have lyst til at kigge forbi Lars, er du meget velkommen, måske kommer du gennem Vejle en dag. Jeg har hørt dine oplæg om skolen og udvikling flere gange, og det kunne være spændende om dialog omkring projektet. Du skal være velkommen.
    Resten må I vente med at se til på torsdag den 4. september og 8 torsdage frem-s

  6. Per Feldvoss Olsen

    Jeg har beskæftiget mig med ‘mange’ forskellige metoder og tiltag i gennem tiden – noget af det interessante er, at langt de fleste af disse tiltag altid vil bliver opfattet som positive!!!

    Det er jo i sig selv interessant – men spørgsmålet er hvorfor de virker sådan, hvordan de påvirker – og virker de også positivt på længere sigt? Den korte forklaring er at ‘opmærksomhed’ virker! Det opdagede Taylor for ca 100 år siden: når man giver folk en eller anden form for opmærksomhed, så ‘opfattes’ dette alt-andet-end-lige som en positiv virkning! Dette har den praktiske konsekvens at et hvert tiltag – uafhængigt af dettes motiver – vil virke positivt…… men succesen vil ofte blive opfattet som et bevis for at motivet er ædelt.

    Problemet er at jo mere kompleks og “event agtigt” det hele bliver – jo mere problematisk bliver det også at give en reel bedømmelse af tiltaget. En stor del af opfattelsen kan ofte tilskrives kompleksiteten, men hvis man bevidst forenkler titaget forsvinder “resultatet” måske også på mystisk vis?

    For at kunne vurdere sådanne tiltag må man altså tage de kritiske og de pragmatiske briller på – og spørge: Hvad var de faktiske resultater, kunne disse være opnået via en enklere indsats, og hvilke “skjult” resultater/motiver ligger der eventuelt under netop dette specifikke tiltag.

    Eksempel: Forestil dig at skolens 5 klasses elever skal bruge en uge på at arbejde med deres individuelle stjernetegn. Denne aktivitet ville alt-ande-end-lige givet eleverne en positiv oplevelse og de ville givet vis lære mere om sig selv, og hinanden. Men denne afledte succes naturligvis ikke kan i-sig-selv legitimere astrologien! Et lødigt alternativ, kunne fx være at de samme elever skulle beskæftige sig med deres individuelle madvaner. Skønt emnet er væsentligt forskelligt kunne denne aktivitet konstrueres således at den giver den samme positive indsigt?

    Man kan med andre ord gøre det ene eller det andet, og opnå et resultat – men spørgsmålet er om man faktisk kan (og vil) reproducere de samme succeser/resultater fra gang til gang. Sagen kompliceres væsentligt hvis vi samtidigt indføjer en tvivl om hvorvidt vi kan gennemskue de mål, motiver, holdninger og menneskesyn som det enkelte tiltag kan dække over.

    Og for at tiføje endnu et lag af kompleksitet, så bliver det ekstra problemtisk når man bygger et tiltag på værdiord – i dette tilfælde er “læringsstile” (efter Gardner?) et uangribeligt positivt begreb, som det kan være meget svært at vurdere, kritisere eller snakke åbent om? Helt generelt kan Gardner teorier, og diverse afledte projekter altså være helt OK og velmente, men fx har Mogens Hansen (DPU) med flere, peget på der er kan være helt andre årsager til at vi ser så positivt på sådanne teorier.

    og …. der er mere endnu … bl.a. et svar til Helle :-)
    MVH Per Feldvoss Olsen

  7. Erling Birkbak

    Et rigtigt spændende eksperiment – men ikke nyt. Sådan har Lystruphave Efterskole (specialefterskole for unge der har svært ved dansk og matematik) arbejdet de sidste 6 år. Og anvendelse af indlæringsstile som pædagogisk redskab virker. Det har LE rigtig mange eksempler på.
    Surf forbi: http://www.lystruphave.dk.

  8. Freddy Frandsen

    Til min store overraskelse ser jeg at folkeskolen er vågnet, og så lige Gauerslund skole hvor jeg fik mine “ar” på sjælen!! Lærene på gauerslund skole overbeviste på kun 7 år mig om, at jeg intet kunne, og det jeg kunne var ret dårligt, hvilket jeg så troede på. Og med det fik lagt kimen til en træls start på livet. Helt galt gik det dog ikke, jeg valgte selv at gøre noget og ændre det, at blive chauffør i mit eget liv (som jeg senere skrev og udgav en bog om!)Jeg ser sjældent fjernsyn men den udsendelse tror jeg hellere jeg må se.
    Det må da værer rarere at være lære, og bringe det bedste frem i mennesker, og ikke som dengang, finde det værste frem i mennesker.. God arbejdslyst Venligst Freddy Frandsen

  9. Anni Lomborg

    Jeg tror også eksperimentetpå Gauerslund skole bliver en succes. Og det er helt sikkert, at jeg vil følge udsendelserne fra start til slut. Hvem ved , det kunne jo være at man selv kunne blive lidt klogere, som bekendt “man kan lære så længe man lever” det er da en parole som aldrig bliver forældet.

    Venlig hilsen
    Anni

  10. Anni Lomborg

    Hej Lars og Freddy Fr.!

    Er Du selv på det gamle skolebillede ovenfor? Eller er det måske Freddy Frandsens skolebillede? Måske er det bare et tilfældigt valgt billede :-)
    Det kunne være sjovt at vide.

    Venlig hilsen
    Anni

  11. Niels Martin Sørensen

    Jeg ved ikke om det faktum at der i de seneste år er et faldende antal, der tager en uddannelse ud over de obligatoriske 9 folkeskoleår kan lære folketinget, at de er på gal kurs.
    I hvert fald har jeg gennem mange år set elever, der har løbet panden mod en mur i skolen. Der er ofte pumpet mange midler i halen af dem, men det har lissom ikke hjulpet tilstrækkeligt. Måske er det ikke tilstrækkeligt med midler. Grundlæggende ændringer om hvordan man går til den enkelte elev er en forudsætning for at elever der ikke lærer blot fordi de får nok opgaver kan tage kvanteskridt i deres uddannelse.
    Jeg har et dybt kendskab til læringsstile og til at benytte positiv psykologi overfor elever, der synes dansk eller matematik er meget svært. Det er både velbegrundet og virker faktisk. Derfor vil forsøget i Gauerslunds succes afhænge af, om lærerne formår at finde ind til det, der giver eleverne glimt i øjnene.
    Positiv psykologi er kort sagt, at lade det, der giver glæde spille sammen med det, der giver mening. Læringsstile er mig bekendt det bedste redskab pt. til at disse kan spille sammen.

  12. Freddy Frandsen

    Hej Anni
    Skolebilledet, ligner ikke noget fra Gauerslund, og årgangen er ikke lige min :)
    Venligst
    Freddy

  13. Lars Kolind

    Billedet er bare et gammelt billede som jeg syntes var morsomt!
    Lars

  14. Per Feldvoss Olsen

    @ Helle,
    Spørgsmålet er om der i Danmark findes en “mekanisme” som kan bruges til at opsamle/vurdere de mange gode resultater som skolerne reelt producere?
    Det virker faktisk som om at alt for mange gode tiltag drukner i nye tiltag – eller dræbes af politiske årsager? Det ligger måske mere til os at vi hellere vil opfinde noget nyt end at bruge andres viden – hvis Lystruphave og andre skoler allerede har genneført projektet flere gange, kunne man måske bruge resourcerne bedre på anden vis?

    VH Per

  15. Jette Jakobsen

    Rigtig mange mennesker…får en god ide, men det bliver ved ideen…sådan er det så tit. Vi har ikke rigtig mod, til at afprøve tingene. Sådan går mange gode ting tabt…tror jeg.

  16. Helle Munch Oldefar

    Ja, vi tror herhjemme, at vi er så specielle. at selvom der er lavet store undersøgelser på millioner af sammenlignelige mennesker, så skal vi lige lave vores egen her! Det gælder inden for sundhedsvæsenet også :-(
    Der er en inerti i de forskellige væsener her i landet, som ikke er nem at mindske.

  17. Frank Calberg

    Her er “Top 100 tools for learning 2008”:

    http://c4lpt.co.uk/recommended/top100.html

  18. Frank Calberg

    Der er pt. et par blogging tools blandt de 10 første pladser på ovennævnte ”top 100 tools for learning 2008”

    Her er 11 fordele ved at bruge en blog til undervisning:

    http://www.slideshare.net/frankcalberg/11-advantages-of-using-a-blog-for-teaching

  19. Lene Anker

    Jeg hedder Lene Anker og arbejder i TV 2s kommunikationsafdeling med lancering af Skolen – verdensklasse på 100 dage. Serien har nu fået sit eget site med adressen skolen.tv2.dk. Her kan kan bl.a. teste, om man er en se-, høre-, gøre- eller røre-person? Og man kan også finde ud af, om man er helheds- eller detaljeorienteret. Og for de utålmodige er der mulighed for at se program et, inden resten af Danmark ser det 4. sept.
    Jeg er spændt på at høre, hvad I synes om det. Jeg synes, det er hammergodt fjernsyn, men jeg er jo inhabil :-)
    En enkelt spørger, om Magnus te Pas, skoleleder i Gauerslund, kommer til at blogge. Det er uafklaret endnu, men læringsstilseksperten Svend Erik Schmidt, der har stået Magnus og skolen bi under de 100 dage, er allerede i gang med at blogge på programsitet.

  20. Jonas Sprogøe

    @ Per.
    Der er faktisk oprettet en sådan mekanisme, som du efterspørger. På DPU er der etableret et såkaldt Clearinghouse, der skal vurdere alle de forskellige tiltag og den forskning, der er på området. Kig http://dpu.dk/site.aspx?p=9441. Der er også netop etableret et Center for Grundskoleforskning, så fokus er der i hvert fald.

  21. Erik Torm

    Følgende notat er udarbejdet af Per Kjeldesen og Erik Schmidt fra Tænketanken Sophia (http://www.sophia-tt.dk/). Jeg deler de betænkeligheder, som direkte og indirekte udtrykkes her:

    Kritisk analyse af TV2’s realityserie Plan B
    TV2’s Plan B-udsendelser fra 2007, der handlede om en særlig tilrettelagt undervisning
    af ni udvalgte elever på 8. klassetrin med læse- og staveproblemer, og den efterfølgende
    debatudsendelse har i kraft af udsendelsernes popularitet og vidtrækkende konklusioner
    allerede haft store konsekvenser for lærere og ledere i folkeskolen. Ikke mindst fordi
    de i samarbejdet med forældre konfronteres med synspunkter og krav om, at anvendelse af
    ”læringsstile” med tilhørende specielle materialer, som det blev vist i Plan B-udsendelserne,
    kan erstatte specialundervisningen i skolen og forbedre normalundervisningen.
    Programmet har også haft stor bevågenhed hos skolepolitikerne. I TV-Avisen den
    14. 10. 2007 meddelte Venstres daværende formand for Folketingets Uddannelsesudvalg,
    Tina Nedergaard, at hun ville arbejde for, at anvendelsen af ”læringsstile” over for børn med
    svære læsevanskeligheder, skulle gøres til obligatorisk metode på landets folkeskoler.
    Men udsendelserne forbigår helt problemerne med overførsel til den almindelige skole
    hvad angår økonomi, eventuelt behov for lærerefteruddannelse og etablering af internater
    i døgndrift. Det bemærkes heller ikke, at det er alment kendt, at koncentrerede indlæringsforløb
    med fokus på et enkeltstående problem, her læsning, i en lille topmotiveret
    gruppe (særligt udvalgt) og i et koncentreret isoleret døgnmiljø altid giver gode resultater –
    uden at langtidseffekten er sikker, heller ikke ved opfølgende pædagogisk indsats.
    Gennem speakerkommentarer og også gennem kommentarer fra nogle af udsendelsernes
    medvirkende, er det ikke desto mindre programmets konklusion, at eksperimentet
    med de 9 elever lykkedes. De rykkede fagligt i kraft af anvendelsen af ”den nyeste viden”
    3-4 klassetrin på 3 uger, og Plan B vandt således over folkeskolens Plan A.
    Udsendelsens fagligt pædagogiske leder, lektor Hans Henrik Knoop, gør dog, efter at
    programmet har været sendt, opmærksom på, at der ikke kan generaliseres noget ud fra
    programmet. Det gør han i en mail til SOPHIA som svar på en række spørgsmål angående
    programmet. Knoop skriver: ”I videnskabelig forstand kan man IKKE generalisere noget fra
    det (programmet, ES), men alene dét at det lod sig gøre, at gøre så meget godt for eleverSide
    2 af 45
    ne på så kort tid gør selvfølgelig eksperimentet til en interessant ANEKDOTE (også videnskabeligt).”
    Imidlertid gør udsendelserne krav på at være andet end en anekdote med dens forsøg
    på at påvise Plan B-didaktikkens effektivitet gennem test.
    Dermed er der tilsyneladende et misforhold mellem det, som udsendelsens pædagogisk
    psykologiske leder mener, og det som udsendelsen foregiver.
    På baggrund af ovenstående betragtninger har SOPHIA fundet det nødvendigt at gå
    ind i en nøjere kritisk faglig afdækning af Plan B-programmet.

  22. Far

    > over for børn med svære læsevanskeligheder

    Det er måske ikke relevant, men min datter havde store indlæringsproblemner omkring læsning.

    Vi var tidligt opmærksomme på at teste for synsproblemer, men diverse øjenlæger m.fl. havde afvist at finde noget galt med synet. Hun havde ikke engang behov for briller.

    Men noget var der galt. I løbet af børhehaveklassen og 1 halvår af 1. klasse kom hun langt bagud, var meget ulykkelig og havde en opfattelse af at “hun bare ikke kunne læse”.

    Hun er dygtig til matematik og på andre områder, så der var ikke problemer med indlæring som sådan.

    Vi fik tilfældigvis kontakt med en engelsk uddannet optrimetrist som konstaterede at hun havde såkaldt samsyn, dvs. en slags tunnelsyn som kom til udtryk bl.a. ved problemer med øjenmuskulaturens spændvidde og såkaldte medbevægelser.

    I praksis kunne min datter simpelthen ikke se ordene i en sammenhæng og det gik voldsomt ud over koncentrationen.

    Efter at have trænet intenst med at styrke de aspekter udviste min datter dramatisk fremgang og har nu i starten af tredje klasse næsten indhentet de andre.

    Det interessante i et bredere perspektiv er at en stikprøve-undersøgelse konstaterede at en meget stor del (flertallet) af børn med støttepædagog på læsesiden har dette problem og kan afhjælpes ved en indsats omkring træning af øjenmuskulaturen.

    Alene i vores omgangskreds var yderligere 3 børn konstateret med dette problem og fik hjælp.

    Men skolen, øjenlægerne, læsepædagogerne og alle andre i skolens omgivelser viste intet om dette og var derfor ude af stand til at rådgive forældre om at få checket om der skulle være fysiologiske årsager til indlægringsproblemerne.

    Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om at børn kan have sådanne indlæringsproblemer som relativt let kan afhjælpes. Jeg har i dag en helt anden glad og selvsikker pige end for bare 18 måneder siden.

  23. Per Feldvoss Olsen

    @ Jonas, Erik med flere ……
    Jeg var ikke opmærksom på Clearinghouse og Sophia har jeg søgt efter flere gange uden held tak for linkene… Det jeg mangler er måske et medie hvorved man kan gå lidt dybere ned i materien – undervejs i forskellige projekter. Hvordan kan skolen og lærerne generelt berige hinanden i det daglig osv.

    Jeg er ved at udvikle et sådant medie, og hvis der er nogen af jer der vil have en “kigger” – eller være med til at præge! – så send mig en mail til: skolenyt@asset.dk

    MVH Per Feldvoss Olsen

  24. Frank Calberg

    Interessant input ovenfor omkring fysiologiske årsager til indlæringsproblemer. Jeg forstår godt, at personen, der skriver ovenfor, “kan blive helt dårlig ved tanken om, at børn kan have sådanne indlæringsproblemer, som relativt let kan afhjælpes”.

    Kan man kalde det et wake-up call til de parter, der bliver nævnt i indlægget, dvs. “skolen, øjenlægerne, læsepædagogerne og alle andre i skolens omgivelser”? Som jeg forstår indlægget, er det bl.a. en opfordring til de nævnte personer om at arbejde mere tværfagligt, f.eks. ved at anvende blogs som denne, så problemer og mulige løsninger på disse kan komme frem i lyset?

  25. Per Feldvoss Olsen

    @ Erik,
    Tak for dette indspark, som jeg tidligere skrev er det ikke så let at lave sådanne projekter gennemskuelige. Jeg har af samme årsag beskæftiget mig en del med videnskabsfilosofi og det er nogle interessante problemstillinger som man skal igennem. (Der er mere her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=53828 )

    Hvis I så DR2 tema i går – her var Lone Frank inde på problematikken i forholdet til de mange intelligenser. Skønt hendes tilgang nærmest er positivistisk (kun det der kan bevises, logisk/videnskabeligt, gælder), er der en pointe i at man risikere at børn tidligt sættes i bås hvis vi giver dem Gardners “mærkater”. Det kan have nogle umiddelbare fordele, men vi kender ikke de langtsigtede virkninger af at blive sat i en sådan bås?

    Den rene evidens baserede forskning er også problematisk – for hvis vi fx. kan beviser at ‘børnene bliver som vi forventer’ af at gå i skole, hvor er vi så på vej hen? Et kriterium om at noget ‘virker’, lykkes eller er en “succes”; er ganske enkelt ikke godt nok for vores børn, hvis virkningen er at alle børn kommer ens ud af skolen er der vel tale om negativ-evidens?

    Jeg kan også anbefale jer at høre Nadja Prætorius, her på P1: http://www.dr.dk/P1/p1_temaer/psyke/Udsendelser/20060412084834.htm. Hun peger på at vi måske er ved at indrette mennesker efter samfundets/virksomhedernes behov – frem for at vi indretter samfundet efter mennesket og naturen, (det som jeg kalder menneskets natur?).

    MVH Per Feldvoss Olsen

  26. Annette Demant

    Jeg er skoleleder på en mellemstor folkeskole, hvor vi også har flere specialundervisningsafdelinger, og jeg må sige at det glæder mig at læse så mange indlæg som har fokus på mulige løsninger, istedet for problemer og årsagssammenhænge.

    Når jeg tænker på alle de tusind timer der bliver (og er blevet brugt) i skolen på at have fokus på elevers problematiske adfærd, indlæringsproblemer, dårlige relationer til jævnaldrende. lærere og forældre, manglende motivation, mangel på omsorg i hjemmet etc. så bliver jeg tung om hjertet. Ofte ender vi op med en så tung beskrivelse af et barns livsvilkår at man næsten kun kan ende med at konkludere; Barnet må have specialundervisning ellers kommer det aldrig til at få et godt liv. Og forældrene er forståelig nok dybt ulykkelige og siger taknemmeligt ja tak, når vi vifter dem om næsen med en diagnose eller en plads på en specialskole.

    Og resultatet tegner sig tydeligt; udgifterne til specialundervisning bliver ved at stige, trods det at rummelighed i skolen i mange år har været nationalt indsatsområde.
    Nu oplever vi så oveni, at der kommer forældre på banen, som har mere fokus på eget barns rettigheder end på fællesskabets muligheder. Efter min mening ikke fordi de er egoistiske, men fordi det gode liv er blevet et statussymbol og fordi man som forælder altid vil gøre det bedste for sit barn. Nogen gange i blinde, og nogen gange i ureflekteret overilet handling.

    Så hvad kan vi gøre? Ja, hvis vi sætter vores lid til at den nuværende regering gennem lovgivning skaber rammer der giver os ude på gulvet mulighed for at drive og udvikle en skole der passer til nutidens børn med en uvis fremtid for øje, så venter vi forgæves. Regeringen og dens forligsparter på skoleområdet har glemt at det er dårlig ledelse at arbejde med strategier, hvor målene er indbyrdes i konkurrence. Eksempel: Regeringen vil have at vi skal øge rummeligheden ved at udvikle nye praksisformer (mål 1), men samtidig udsætter den eleverne for nationale tests som er med til at standardisere undervisningens indhold og metode (mål 2). Eksempel: Regeringen vil have at der skal være færre skole-drop-outs (mål 1), men samtidig er ungdomsuddannelserne og det videregående udannelsessystem udsat for den ene reform efter den anden, så det er meget svært at orientere sig i uddannelsesudvalget (mål 2). Eksempel: Det kommunale selvstyre skal sikre lokale ansvarlige løsninger (mål 1), men samtidig indefryses kommunernes overskud (mål 2). Og jeg kunne blive ved…

    Regeringen har også glemt at det er ekstrem dårlig ledelse at forvente absolut intet af sine ansatte. Når en statsminister offentlig gør de ansatte i skolen til grin fra Folketingets talerstol, så vidner det for mig om at jeg har forstået det helt rigtigt; Vi er sat under administration i folkeskolen, for vi er simpelthen for dumme og dovne til selv at kunne finde ud af det.

    Så det var nemmere bare at give op, være ligeglad, men det er vi jo nogen der ikke kan finde ud af og ikke vil, og derfor glæder det mig sådan at læse jeres indlæg.

    Tilbage til det med, hvad vi bruger vores tid på og hvad vi kan gøre. På Skovbyskolen har vi skiftet fokus; Vi vil bruge det meste af vores tid på fremadrettede handlinger, istedet for at blive hængende i de negative beskrivelser af de elever (eller forældre) der er kommet i vanskeligheder. Vi har også besluttet os for at bryde med vores egne og forældrenes mentale modeller om hvordan skolen skal være; vi vil ikke falde i den nyliberale gryde, hvor de gamle dyder fra industrisamfundets normer pudses af og præsenteres i nye indpakninger.

    Vores strategi drejer rundt om denne grundlæggende beslutning, og følges af en tænkning som siger, at alle gør deres bedste i den situation de er i. Det kan godt være jeg ikke oplever det sådan, men jeg får ikke så meget ud af at skælde ud, beskrive, beklage eller bortvise. Opgaven med barnet er der stadig, så vi prøver at målrette vores energi på muligheder.
    Det gør vi ved dels at arbejde med mange måder at lære på (læringsstile) og et kompetenceudviklingsprojekt som løber over de næste tre skoleår, kaldet LP-modellen.

    LP står for læringsmiljø- og pædagogisk analyse model og er udviklet af den norske professor Thomas Nordahl. LP-modellen er et analyseredskab som hviler på et systemisk grundsyn. Det bruges til i det pædagogiske felt at identificere de faktorer der i barnets indre og ydre liv er med til at fastholde en bestemt adfærd. Det kunne f.eks. være en fastholdende faktor at et barn har tunnelsyn. En anden fastholdende faktor for en læsesvag elev kunne være at “læreren altid virker sur, når jeg læser forkert”.I modellen er indbygget en “Action control”; Hvis det vi i fællesskab beslutter at gøre ikke hurtigt giver gode resultater, så skal vi prøve noget andet. LP-modellen dikterer ikke en bestemt undervisningsmetode, tværtimod; den giver metodefriheden tilbage til lærere og pædagoger.

    Vi tror ikke på at det er “løsningen”, det er arbejdet med læringsstile heller ikke. Men det er det kort vi har valgt at sejle efter på det farvand vi er i lige nu, det er tydeligt for enhver på og omkring skolen, og vi vedkender os at vi prøver på at ændre vores mentale modeller for, hvordan undervisning skal tilrettelægges og gennemføres. Og grundlæggende tror jeg det er det vi skal arbejde med; At bevare et åbent sind overfor de børn der kommer til skolen, være villige til at se og afprøve nye veje, være villig til at forholde sig kritisk til eget fag og egen viden, have mod til at afprøve nye veje også uden at have alle svarene på forhånd. Det kræver engagement og glæde, men det kræver først og fremmest en tillidsfuld tydelig ledelse, strategisk og pædagogisk, så der er et tydeligt fundament af værdier at handle på.

    Og i den proces er jeg holdt op med at vente på politikerne…men jeg glæder mig til at se, hvordan Gauerslund Skole lykkes. For det er jeg slet ikke i tvivl om at de gør.

    Hilsen
    Annette Demant

  27. Anni Løndal de Lichtenberg

    Bare nu de husker, at køre den samme måling, som nu her før og efter igen og igen. Hvert år. Og så handler på det, når kurverne begynder at bevæge sig nedad.

    For selvfølgelig får de succes – i hvert fald på kort sig. Det er jo sjældent, at man intet får ud af stærk fokusering.

    Vi kender jo alle til forsøget med lys. Selv de folk, der arbejdede i mørke fik bedre resultater. ALene pga fokuseringen.

    Jeg vil nødig være lyseslukker, men jeg synes ikke, at det er ligegyldigt om det er læringsstilene der virker eller fokuseringen/engagementet …

  28. Anni Løndal de Lichtenberg

    PS Det er frygteligt at høre unge mennesker sige, at de ikke selv synes, at de kan noget. At de føler sig dumme. Tænk, at skulle gå ud i livet med den indstilling. Det er omsorgssvigt.

  29. Niels Martin Sørensen

    Det lyder Spændende, Annette Demant.
    Jeg er meget optaget af det systemiske perspektiv på tolkning af sociale fenomener, at vi altid ser mennesker i samspil med hinanden og med den kontekst de er i.
    Jeg er Efterskoleforstander på Lystrphave Efterskole og har i flere år implementeret dette perspektiv i hel organisationen. Det er at grave efter guldet i elever og i situationer, når man altid kigger efter de gode argumenter, der altid er for de handlinger mennesker gør.
    Vi har erfaret, at dette syn er meget grundlæggende for vækst i fællesskaber, og at læringsstile er en fantastisk pædagogisk metode til at hver enkelt elev indlærer mest muligt på kortest mulig tid.
    Det er ekstra interessant, når vi nu på efterskolen kun har eleverne i 10 måneder og når vi nu arbejder med elever, der i folkeskolen har haft indlæringsproblemer.

    Kombinationene af systemisk teori og læringsstilspraksis er en ganske effektful cocktail.
    Hilsen

    Niels Martin Sørensen

  30. Anni Løndal de Lichtenberg

    På Tv2 website er der to test man kan tage.

    Testen der skal fortælle, hvordan man bedst lærer, kommer ud med et resultat, som jeg synes passer fint med, hvad jeg ved om mig selv. Jeg skal SE, og derfor passer jeg perfekt til Folkeskolen ;-)

    MEN

    Den anden test går på om du er detaljeorienteret eller helhedsorienteret og her passer testresultatet slet ikke med alle andre test jeg har taget og heller ikke med, hvad jeg ved om mig selv.

    SÅ mine nakkehår stritter nu lige op i luften, for jeg er nu bekymret for om de får kategoriseret børnene forkert, fordi testen er elendig.

    Jeg håber, at testen på TV2´s website er forskellig fra den test, som lægger til grund for, hvordan den enkelte elev behandles.

  31. Knagsted

    ” som lægger til grund”???????????

    lægger: aktiv bevægelse
    ligger: passiv
    Måske du kan få dine skolepenge tilbage.

  32. Helle Munch Oldefar

    Som mor var det forfærdeligt at se min søn blive sat i OBS-klasse, fordi han var for dygtig til at læse! I stedet for at bruge hans ressourcer til at hjælpe de andre, eller finde ud af hvorfor han var så dygtig – hvilke bøger havde vi valgt til ham, der fangede hans interesse for at læse?
    Jeg håber og tror på, at mange lærere i dag har en mere åben tilgang til deres fag, og ikke begrænser de børn, der virkelig kan noget. Min søns lærere havde en pædagogik a la ‘Knagsted’.
    Jeg er sikker på, at min søn kunne have hjulpet nogle af de svage – og måske havde det betydet at han ville være lærer i dag :-)

  33. Anni Løndal de Lichtenberg

    Hej Knagsted,

    Ja, den smutter stadig af og til. Jeg kan også finde på at stave linje “linie” og forbuddet “forbudet” og rette min søn, når han skriver kikke, selvom det ikke er forkert.

  34. Frank Calberg

    Helle, det er interessant og relevant, hvad du skriver.

    Er der andre, der har nogle input til, hvad lærere og andre konkret skal gøre for at fremme, at også de bedste bliver bedre?

  35. Jette Jakobsen

    Jeg var desværre i aftenvagt, da de viste skolen i verdensklasse, så jeg må finde den på nettet. Sikken en frihed, det net har givet! Ældre mennesker i en fælles opholdsstue, ser ikke så meget fjernsyn, så derfor talte vi om skole. Den skole har givet smerte i mange..også dengang.
    Jeg kan så godt lide at se gamle klip, fra Livsens Ondskab, for Knagsted ligner virkelig min klasselærer. Både i fremtoneing og væremåde. Af en eller anden grund, kunne han næsten få os til at gå på vandet. Vi fulgte ham i tykt og tyndt ( eller han fulgte os) i 9 år, på en stor Københavnsk kommuneskole. Jeg lærte dog mest i de timer jeg skulle “sidde efter”. Det skulle jeg tit, når jeg ikke lige havde haft tid til at lave lektier. Det er den pure sandhed, at jeg ikke havde tid. Det fik jeg ved “svedelæreren” som også skulle passe skolens bibliotek. Han mente at det var dumt, jeg skulle sidde og skrive skolens ordensregler, med skønskrift og blæk, de regler kunne jeg jo udenad.Jeg fik lov at lave lektier, og havde alle de bøger til mn rådighed, som jeg skulle bruge. Han hjalp og støttede mig i mange år. Så når jeg siger….jeg har lært mest, i de timer jeg sad efter, er det samdt.

  36. Annette Demant

    Det glæder mig Niels Martin, at du i praksis har opnået gode resultater ved at arbejde med læringsstile og systemisk tænkning på jeres skole.

    Der er idag livlig og klog debat på vores lærerværelse om, hvorvidt det nu er så godt med de der læringsstile? Og er det nu i virkeligheden en god proces der har været på Gaurslund Skole? Nogle lærere havde i fagbladet Folkeskolen læst, at skolen på 3 måneder havde brugt lige så mange penge på materialeindkøb, som de under normale omstændigheder ville bruge på 10 år. Og hvordan forholder det sig med elevernes motivation, især efter tv-holdet tager afsted igen? Kan læringsstile som metode motivere eleverne, eller handler det mindst lige så meget om undervisningens indhold? Og så videre…
    Magnus Te Pas` ledelsesstil (det vi ser af den i TV) bliver også livlig kommenteret. Der var jo ikke nogen involvering af personalet i den proces vi så igår, og det er jeg personligt både forundret og kritisk overfor. Men måske er det foregået uden kamera på, det håber jeg ihvertfald for langtidseffektens skyld.

    Men alt andet lige, så er det guld værd at der er skoler som Gauerslund Skole, skoleledere som Magnus Te Pas, fagfolk som Svend Erik Schmidt og Hans Henrik Knoop der har mod og energi til at sætte den slags projekter igang. Det tror jeg er med til at udfordre vores mentale modeller for, hvordan vi kan lave skole til glæde og læring for børnene.

    Imens vi glæder os over det, så kan politikerne jo tænke over hvordan de kan tilrettelægge en grundig folkelig debat om, hvilken folkeskole det er vi vil have og hvilke ambitioner vi skal have på de kommende generationers vegne.

    Hilsen
    Annette Demant

  37. Anni Løndal de Lichtenberg

    Ja, Frank, det har jeg, men det kræver, at læreren har mulighed for at bruge nogle ekstra ressourcer på de bedste.

    Min søn er 8 år og går nu i 2. klasse. Sidste år ved denne tid, synes jeg det hele så lidt håbløst ud. Min søn havde udviklet sig til en ballademager. Han kedede sig gudsjammerligt og gav skolen en sur smiley. Han kom dårligt ind ad døren herhjemme før han glad råbte: “Hvad skal jeg lære i dag, mor?”. Hans indstilling var, at han lærte mere på 15 minutter herhjemme end han lærte på en hel uge i skolen …

    Lærerne og jeg talte om, hvordan vi fik gjort Sebastian glad for at gå i skole. De fortalte, hvad de synes, jeg gjorde forkert, og jeg fortalte, hvad jeg synes, at de gjorde forkert. Vi lyttede til hinanden og i dag, er problemet løst i dansk. I år skal vi bruge den samme metode til at få problemet løst i matematik.

    Her et par af de tiltag, som vi lavede:

    - Sebastian blev placeret ved et enkeltbord bagerst i klassen – for det var hans ønske. Han får også lov til at gå ud på gangen og sidde selv med sine opgaver. (det sociale liv med kammeraterne var vigtigere end at lave nogle opgaver, som han har kunnet i mindst et år og det forstyrrede)

    - Han blev fortalt, at han bare skulle skynde sig og lave (de kedelige)klasseopgaver og så ville han få mulighed for at lave de mere udfordrende ekstraopgaver. Fx kom han hjem og lavede hele skrivebogen (skriv en linie med a´er)færdig på nogle dage, for det var altså for kedeligt, så når de andre – nu her et år efter – STADIG sidder med samme skrivebog, så skriver Sebastian på sine egne historier, som han bliver påskønnet og rost for og får lov til at læse historierne op i klassen. Han skriver også blogindlæg i fritiden, som læreren læser og roser. For et par dage siden fik Sebastian opgaver i sammenhængende skrift, som han nu kaster sig over, “for så bliver han hurtigere til at skrive”. Læreren læser hele tiden Sebastian og ser, hvornår han er parat til at rykke uanset, hvad lærerplanerne siger og hvad der er “normalt”. I computerlære, er han blevet udnævnt til “IT-hjælpelærer”, for her er han lagt fremme, og læreren og han udveksler link og erfaringer i brugen af internettet, og læreren påskønner ham for hans “gode råd” ligesom Sebastian påskønner læreren for, hvad denne nu har hittet ud af. Samarbejde.

    Nej, undskyld, nu er det allerede blevet alt for langt.

  38. Frank Calberg

    Anni og Jette, tak for gode eksempler på individualisering af undervisning. Især kan jeg godt lide dit input vedr. hjælpelærer, Anni. Børn og andre lærer meget, når de underviser.

    Nej Anni, det er ikke for langt, hvad du skriver. Kom bare med nogle flere lignende eksempler, der flytter noget.

  39. Frank Calberg

    Til Annette: I dit interessante indlæg ovenfor nævner du, at der er en livlig og klog debat på lærerværelset. Kunne man forestille sig, at I også involverer eleverne i de dialoger, I har om temaet?

  40. Jette Jakobsen

    Kære Anni Løndal……..
    Sådan en søn havde jeg også engang, jeg har ham heldigvis endnu. Han er så god til computere, musik, sprog, bæredyktighed i verden, børn, næstekærlighed osv osv, men det var rigtig hårde år, mens han voksede op. Jeg følte mig så alene, når jeg sad over for alle de eksperter i skolen..som ikke kunne rumme ham.
    Hold ud Anni ( det ved jeg du gør) , i dag går det godt. Jeg har, verdens bedste søn..han fylder sin plads i livet ud, på allerbedste måde. Måske ikke som samfundet kræver og ønsker, med hans medmennesker.

  41. Anni Løndal de Lichtenberg

    Ja, Frank, men det bedste ved hans “udnævnelse” er, at vi herhjemme får talt rigtig meget om, hvordan man motivere andre og hvordan man lærer fra sig. Sebastian har allerede opdaget, at børn lærer på forskellig måde. Èn der ikke interesserede sig for Computer og Internet, interesserede sig for heste. Så hvad gjorde min søn. Han gik hjem og fandt nogle hestesmileys, nogle gode hestebilleder og en website, hvor man kunne bygge sin egen stald. Sådan fik han gjort hende interesseret…

    En anden dag kom han hjem og fortalte, at nu vidste han, hvorfor yyyy havde svært ved at læse. Kammeraten havde nemlig fortalt Sebastian, at bogstaverne ligesom sprang rundt i en cirkel…

    Joe, du har ret: der er rigtig meget læring i, at undervise andre. Og for nogen, er det nemmere at lære af én, som ligner dem selv – altså en elev.

  42. Anni Løndal de Lichtenberg

    Kære Jette,

    Jeg er heldig. Meget heldig. For Sebastian har en lærer, som virkelig ønsker, at hendes elever lærer noget, og at eleverne elsker deres skole. Hun har så megen selvtillid, at det ikke er svært for hende at spørge forældrene om, hvad forældrene tror, vil hjælpe deres børn. Hun er 60 år, men brænder stadig for sit fag og hun er faglig nysgerrig. Hendes erfaring gør, at børnene ikke bliver offer for diverse trends og eksperimenter. Hver nye op-i-tiden-ting skal igennem hendes nåleøje inden hun tager det i brug og hun tager det sjældent i brug i sin rene form. I reglen tager hun noget ud og implementerer det i de ting, som hun VED virker.

    Hun er virkelig fantastisk! En vaskeægte ildsjæl. Og jeg fatter ikke, at hun ikke er brændt ud! Hun arbejder langt ud over, hvad hun bliver betalt for.

    Så jeg er heldig og jeg ved godt, at jeg er heldig.

  43. Frank Calberg

    Til Anni: Du nævner et nøgleord: “Nysgerrig”.

    Er der nogen af jer, der har nogle input til, hvordan man hjælper mennesker med at blive nysgerrige – samt hjælper dem med at fortsætte med at være nysgerrige langt udover det, nogen kalder “pensionsalderen”?

  44. Anni Løndal de Lichtenberg

    Nu lyder jeg måske som en sur gammel dame, men spørgsmålet er vel snarere:

    “Hvordan undgår vi, at pille nysgerrigheden ud af børnene?”

    Fx har min søn i lang tid eksperimenteret med sin skrift. En dag hørte jeg mig selv sige: “Sebastian, du skriver skråt! Det skal stå lige.” Heldigvis har jeg en klog søn, så han sagde: “Kan vi blive enige om, at jeg skriver lige i skrivebogen og alle andre steder må jeg selv bestemme?”

    Det kunne vi godt blive enige om..

  45. Jette Jakobsen

    Ja Frank….vi skal bruge dem!!! Ikke “bare ” passe dem. Blande dem ind i hverdagslivet, i et lidt langsommere tempo. Lytte til dem..de er livskloge..selvfølgelig er de det.
    I går aftes på mit arbejde talte vi om både skole og skilsmisser. Da jeg fortalte om betingelserne i dag, kunne de godt forstå at det ikke altid er så let. Ligesom jeg kan forstå at kvinder blev i et ægteskab, for at kunne forsørge sine børn.
    Den dag de ikke orker det mere, skal vi tage over på en pæn måde, i respekt for den enkelte.
    Hvis du en dag blev alvorlig syg Frank…så ved jeg at al din energi, vil gå til at blive rask( det vil jeg da håbe for dig), og du vil ikke have meget energi til at lære nyt.
    Når det bliver en kæmpeopgave, bare at komme ud af sin seng, sørge for andre livsfornødenheder, magter man ikke at lære nyt. Så arbejder mennesker på rygraden, og det er de som regel gode til.
    Vores hold i EDB for pensionister, i min kommune er overtegnet. Min gamle mor har været på SMS kursus, de blev undervist af den lokale ungdomsskole. Hun er så stolt over, at hun har lært at hæve penge ude på gaden i en automat. Det har hun været længe om, det med en bank var noget ophøjet og betroet noget…sådan er hun opdraget.
    Så brug de ældre og lyt til dem, og fortæl dem hvad dit liv er. Tag din bærbare med på arbejde ( for kommunen giver ingen) og vis dem alt hvad du kan på PC. Find foto, fra deres hjemegn som de ikke har kunnet besøge i mange år..især de foto fra “gamle dage”. Så mener de ikke, at en PC kun stjæler tid ( det gør den nu af og til), for en PC er dum, den kan kun noget godt, når mennesker beder den om det.

  46. Jette Jakobsen

    @ Anni Løndal…
    Det er godt Anni, sådan en lærer havde min søn til 3 klasse. Han var guld værd. Da han rejste var jeg på “herrens mark”, og prøvede så godt jeg kunne, der var jo ikke andre. Sådan følte jeg da. Og når mennesker føler sådan, er de ikke nemme at arbejde sammen med.

  47. Frank Calberg

    Til Jette: Kunne man forestille sig, at din mor tager sin LapTop med ned i banken, og at de i banken hjælper din mor med at bruge e-banking?

  48. Jette Jakobsen

    Det har jeg lovet at vise hende mange gange, men hun holder af at komme ned og hilse på den flinke bankmand. Hun kan dog godt sende lidt lommepenge til oldebørn på efterskole ( med bankmandens hjælp),så måske hvis hun får knap så flink en bankmand? Når jeg ser de mønstre, som min mor og hendes jævnaldrende på knipleskolen, printer ud fra nettet, så er jeg ikke i tvivl. Det kan de sagtens lære, men de har den sociale del med “og det er i grunden ikke så galt”, efter min mening. Vi bruger alle nette, på vores måde. Men pyt med det. Skulle det gå helt galt, kan min mor ( eller hendes flinke bankmand) give mig en kode. Så kan jeg for den sag, sidde på den anden side af jorden, og hjælpe min mor med at få betalt sine regninger. Ligesom min søn kan sidde i København og “trimme min PC”. Han gør det altså bare ikke før mor selv har prøvet!! Så nemt slipper jeg ikke.

  49. Jette Jakobsen

    Ved nærmere eftertanke, så lærer de ældre ligesom alle andre..lidt langsommere måske, fordi alting går langsommere med alderen, der er jo godt fyldt op og lidt slidt. Man skal have lyst og interesse, for at lære noget nyt. Desuden skal man mene , at have brug for det. Måske bruges energien på noget andet. Man kan også være “fyldt op”, det har jeg da følt af og til. Især når jeg ikke har tid, til at lære alt det nye, som alle de kloge eksperter mener jeg skal lære. For de kan nemlig ikke det jeg kan, de har aldrig haft fingere i det..og alligevel, vil de altid lære mig en ny metode..ofte for at spare penge og få mere ud af min arbejdskraft. Selvom jeg er dem der koster allermindst penge på den rangstige. Måske kommer modstand også derfra?

  50. Frank Calberg

    Til Magnus: Interessant tiltag at involvere forældrene i at undervise, mens lærerne dygtiggør sig. Har du mulighed for at fortælle om succesfulde erfaringer ved dette tiltag? Hvad synes henholdsvis eleverne og forældrene var godt? På forhånd tak.

  51. Helle Munch Oldefar

    Min erfaring er ikke, at man lærer langsommere som ældre, men at man har mange andre bolde i luften, som tager noget af koncentrationen. Til gengæld har man mange ‘knager’ at hænge det nye på, hvilket også giver anledning til at der stilles flere spørgsmål og krav om værdien i konteksten.
    Derfor er turbokurser i f.eks. IT, hvor man en hel weekend ikke laver andet at foretrække fremfor 1-2 timer om ugen i et semester eller to.

  52. Magnus te Pas

    Jegb har skrevet et svar omkring det at forældrene har overtaget skolen i to dage, mens det pædagogiske personale var på kursus.

    Det findes på http://www.skolen.tv2.dk

  53. Frank Calberg

    Mange tak Magnus.

  54. Helle Munch Oldefar

    @Magnus: Hvad siger fagforeningen til sådan noget?

  55. Niels Martin Sørensen

    Til Annette Demant.

    En folkelig debat? Der er meget langt fra en folkelig debat og til praktisk politik på nationalt plan i dag. Tænk på hvordan reformer bliver indført, og hvordan der indføres eksakte tests i f.eks. folkeskolen. Det er ikke lige, hvad der lægger op til en folkelig debat. Men der kunne måske laves en folkelig debat udenom folketinget. En debat, der kan føre til at folkene på tinge måtte lytte. Vil du være med til at tænke, hvordan?
    Det er jo modtageren der bestemmer budskabet og alting er jo afhængig af, hvilken kontekst det befinder sig i.
    Niels Martin

  56. Stephan E

    @ Niels

    Problemet er ikke at man stiller krav til resultatet, men at man centralt fra måler resulstatet på basis af nogle stive quasi-variable og blander sig for meget i processen uden konstruktivt belæg herfor.

    Omvendt kan man ikke tillade sig blot lade det hele sejle. I sidste ende er og bør forældrene være dommer over produktet. Selvom det absolut ikke er problemfrit så er frit valg den vigtigste faktor overhovedet.

    Det tvinger også skoler i problemområde til at tænke nyt for at undgå ghettodannelse. Uden frit valg ville man måske diktere nærmeste skole – så har man på papiret “løst” ghettodannelsen, men det sker ved at gøre gheotto-dannelsen endnu værre, fordi så flytter man bl.a. efter skolevalg.

    Når et system bliver stift for skaeligt for dets formål, løser markedet selv problemerne ved at nedgradere levestandarden og fravælge det indtil man retter op på tilbuddet.

    På et lidt højere plan er sker det samme i forbindelse med at man ikke kan få kompetente udlændinge til at flytte til Danmark og de mest kompetente danskere “siver” ud hvor de kan få lov til at udnytte deres kompetancer/talenter og blive belønnet herfor.

    “solidaritet” via tvang bider sig selv i halen. Det samme hvis systemet holder op med at lytte og kun vil diktere.

  57. Helle Munch Oldefar

    Der har altså i årevis været krav fra forskellige faggrupper om at dokumentere deres arbejde. Jeg kan blot citere sygeplejersker:
    Hvis vi ikke kan sætte navn på sygeplejen eller dokumentere den, så kan vi heller ikke:
    - styre den
    - få den finansieret
    - forske i den
    - undervise i den
    - overbevise politikerne
    (Frit oversat efter Norma Lang)
    Så den – forhadte? – dokumentation går begge veje :-)

  58. Frank Calberg

    Hans Henrik Knoop skriver i dette indlæg http://blog.tv2.dk/hans.henrik.skolen/entry261560.html bl.a. følgende:

    ”Noget af det værste der kan ske, er derfor at elever og lærere bliver bange for at lave fejl – for så vil de gardere sig hårdt mod at begå dem og dermed være tilbøjelige til at sætte udviklingen i stå.”

    Til Knagsted: Med reference til dit indlæg håber jeg, at du fremover vil fokusere mindre på de fejl, der bliver lavet, og mere på den positive udvikling/forandring, der sker. Jo mere mennesker har mod på at gøre ting, ”kaste sig ud i det”, prøve, jo bedre bliver vi. Ved bl.a. at bakke hinanden op, opmuntre, give konstruktiv feedback, involvere mennesker mv. kan vi fremme, at flere mennesker prøver og får små / store successer.

    M.a.o.: Fint nok at arbejde henimod at ord bliver stavet korrekt, Knagsted. Men tænk evt. også over, hvor positivt det er, at så mange mennesker overhovedet skriver, dvs. aktivt deltager med tanker, ideer, viden, erfaringer og dermed bidrager til, at vi alle bliver bedre. I dette tilfælde vil den aktive deltagelse fra alle de, der har bidraget, føre til, at skolen bliver bedre – hvilket igen vil medvirke til, at virksomheder bliver mere konkurrencedygtige.

  59. Magnus te Pas

    Der bliver på et tidspunkt i bloggen skrevet hvad fagforeningen siger til et sådant projekt.
    I projektet lyder det som om det er mig der har opfundet projektet, hvilket ikke helt er rigtigt, jeg får en henvendelse fra BLU som producerer programmet i december.
    Den tager vi op i ledelsesteamet, og vælger at spørge skolebestyrelsen. De siger klart jas, og vi vælger derefter og lægge det ud til personalet, som efter et oplæg bliver spurgt, og 1 siger at vedkommende synes projektet er for stort, en har ikke lyst til at komme på tv, mens resten svarer de gerne vil være med.

    Under hele processen er der nedsat projektgrupper på to niveauer, nemlig på lærer/lederplan, hvor vi holder styr på processen.

    En projektgruppe på lederplan med skolechef, kredsformand for DLF og BUPL, så alle er informeret om processen i forløbet.

    Kredsen er desuden med til at godkende de aftaler vi laver for processen på skolen.

    Så der har været et tæt og godt samarbejde.

  60. Anni Løndal de Lichtenberg

    Jeg ved ikke lige, hvad der går af mig pt – men jeg har en ubændig trang til at være Rasmus modsat … Frank, du har ret. Du har ret i, hvad du siger. Man skal holde sig på måtten og ikke kritisere andres stavefejl …. MEN, måske vil det også være en styrke for landet, hvis vi alle sammen blev bedre til at tåle kritik ?? Noget med at lade være med at tage alting så personligt?

    Noget med at tænke: “Jamen, manden har jo ret. Jeg stavede forkert. Tak for oplysningen. Det lærte jeg noget af uden at miste noget andet: selvtillid.

  61. Helle Munch Oldefar

    Du har ret Anni, men det var niveauet i ‘Knagsted’ kommentar, som jeg reagerede imod. Jeg retter da gerne folk, hvis det ikke er pga slåfejl eller dysleksi :-)

  62. Frank Calberg

    Til Anni: Det, jeg bl.a. hæfter mig ved er du-sproget.

    I denne artikel http://www.gordontraining.com/Working_Together_with_I-Messages.html læste jeg følgende:

    ”Not only do these You-messages fail to influence the other person to change the behavior that’s creating a problem for you, they have the added effect of damaging the relationship.”

    Jeg-sprog indikerer derimod bl.a. interesse, åbner for en dialog, et muligt samarbejde. Jeg-sprog indikerer også respekt for den anden person.

  63. Annette Demant

    Til Magnus

    Jeg tænkte nok at der ikke var mulighed for at vise alt det samarbejde og dialog der også er en del af sådan et projekt.
    Og jeg ved godt at jeg selv var kritisk overfor om personalet var involveret, men jeg synes faktisk at det enorme apparat du beskriver er for meget. Jeg kender ingen andre virksomheder end folkeskolen, eller måske rettere dens ansatte, der kræver eller forventer så stor en grad af medbestemmelse.
    Forstå mig ret, lærere og pædagoger skal selvfølgelig involveres, de skal tænke med, være kritiske, opfinde etc. men det system du beskriver er godt nok omstændeligt…
    Hvad tænker du/I andre? Det er for mig at se en af de faktorer der kan være vedligeholdende i forhold til at forhindre/besværliggøre en forandring af folkeskolen.

    Hilsen
    Annette Demant

  64. Skolen som driver af innovation — Mads Kristensen

    [...] har fået en hel del omtale rundt omkring. Også i diverse blogs, hvor bl.a. Claus Buhl og Lars Kolind begejstret har skrevet om konceptet med at fokusere på individuelle læringsstile fremfor at bruge [...]

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.