Tillid i ledelse – interessant artikel

Tillid i ledelse er for mig noget helt fundamentalt. En god leder skal være “værd at blive ledet af”, og deri ligger tilliden.

En ny bog, Tilliden og Magten, behandler emnet; her er en fin introduktion til bogen:

http://www.kommunikationsforum.dk/trackback/?articleid=13247

13 kommentarer til “Tillid i ledelse – interessant artikel”

  1. Lotte Bliddal

    Hej Lars

    Linket virker ikke, og jeg kan ikke lige finde introduktionen, med mindre du refererer til de 4 linier :-(

    Kærlig hilsen
    Lotte

  2. Jan Sjøstrand

    - En god leder ER værd af blive ledet af
    - En god leder ER kontunuerligt værdig til respekt fra medarbejderne og lederkolleger.
    - En god leder ER udelukkende god i NUET, ene og alene af den grund at menneskers tænkning, adfærd, reaktioner og respons er 95% ubevidste og at det ubevidste sind udelukkende fungere i nutid.
    Ledelse er ikke før, eller om lidt, i morgen, i næste uge – Det er kun NU der tæller.

  3. Jan Sjøstrand

    i øvrigt – så kan jeg heller ikke
    komme ind gennem linket til artiklen – hmmmmmm?

  4. Michael Høyer

    Her er et der virker,
    http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13247

  5. Frank Calberg

    Virkelig god artikel. Jeg bemærkede bl.a. følgende:

    ”Den direkte magt, der ligger i at give ordrer og fortælle medarbejderne, hvad de skal gøre, er helt utilstrækkelig i forhold til den kompleksitet og de udfordringer og stadige krav om forandring og udvikling, som moderne organisationer og deres ledere står over for.”

    ”Hvis man betragter det som et nulsumsspil, indebærer det, at mere tillid fører til mindre magt og vise versa. Tillid og magt virker med andre ord gensidigt undergravende. Men hvis man omvendt betragter forholdet som et plussumsspil åbnes der op for, at tillid og magt kan være gensidigt understøttende. Mere tillid kan føre til mere magt. Det er den sidste måde at anskue forholdet på, som vi finder mest produktiv.”

    ”Hvor der ikke allerede hersker tillid, er lederen nødt til at tage det første skridt. Det kræver mod, for der er aldrig nogen garanti for succes. Utak er ofte lederens løn, men sådan er betingelserne.”

    ”En analyse fra Arbejdsmiljøinstituttet har for eksempel konkluderet, at det kun er hver anden danske lønmodtager, som har tillid til sin ledelse.”

  6. Stephan E

    Artikelen er efter min mening en gang makværk i sit fokus på at repræsentere “tidens religion”.

    Den vigtigste ingrediens mangler og det gør hele forskellen.

    Du kan kun lede på basis af tillid, hvis det er KUNDERNE og KONKURRENCEN som trækker og dirigerer forskellen på success og fiasko.

    Tag et hvilket som helst system, isoler det fra det behovs-drevne pres på innovaiton og udvikling – og du er sikker på en fiasko.

    Det er PRÆCIS hvad der i disse år går galt i den offentlige sektor og vil blive stadigt værre med den tydelige mangel på selverkendense som Finansloven er udtryk for.

    Det samme sker i den private sektor hvis afdelinger får lov til at “gemme sig” i dårlig økonomistyring, så ingen kan se om de leverer resultater. Den virker endda tilbage, fordi tit “ødelægger” man jo bevidst økonomistyringen for at SKJULE de manglende resultater.

    Tillid giver kun mening hvis kunden kører showet. God ledelse går altså i vid udstrækning ud på at lade medarbejderne mærke og forstå behovene – og SÅ slipper dem fri.

    Så må man også være en god hyggeonkel. Men hvis den gode hyggeonkels fokus på at have det “rart” sker på bekostning af resutlaterne, så varer det ikke længe før hyggeonklen skal erstattes med den store stygge ulv som puster.

    Pas nu på med den religiøse tillid til tillid. Tillid til teknokratiet er selvdestruktivt og en dødssynd – de misbruger næsten sysstematisk tilliden til ressourcespild og underminering af demokratiet.

    Giv kunderne magten – så er der grundlag for tillid. Tag magten fra kunderne – og så kan ingen tillid rette op på systemet.

  7. Stephan E

    Ordet “makværk” virker stærkere end det var tiltænkt. Det var ment som en provokation mere end en afvisning.

  8. Jan Sjøstrand

    Der mangler et særdeles væsentligt element når vi arbejder med tillid, og “FORVENTNINGER” og afstemning af FORVENTNINGER, hvilket igen handler om personlige forventninger ud fra personlige værdier og holdninger, og så forventninger relateret til i hvor høj grad den enkelte leders adfærd er kongruent.

  9. Jan Sjøstrand

    Under min cykeltur til Grækenland i sommer, efterlod jeg mit ur i en brusekabine på en campingplads, stort set kun beboet af italienere. Jeg opdagede hurtigt at jeg havde glemt uret, og tog hurtigt tilbage for et hente det – for sent det var væk.

    Jeg forklarede campingfatter situationen, sandsynligvis på en sådan måde, at klart udtrykte jeg naturligvis regnede med, at den der havde fundet det, afleverede det til kontoret – han så godt nok undrende ud i hovedet- Jeg havde tillid til at jeg naturligvis fik mit ud tilbage – hvilket hans reaktion viste, at de havde han bestemt ikke – de skøre danskere ;-)

    Tillid vil altid spejle sig i forventninger, og vores forventninger vil i en eller anden grad være baseret på vores erfaringer. Relateret til artiklen er jeg helt enig i at danskernes store niveau af tillid er udslagsgivende for hvor godt det går os, og omvendt. Italienernes kulturelle tillid har selvfølgelig også noget at gøre med hvordan det går i Italien.

    Du kan i øvrigt læse om cykelturen på http://www.mentalledelse.dk

  10. Stephan E

    Jan

    Implicit antyder du at det at vise tillid er godt. Men det gjorde f.eks. jøderne også da de gik ombord i kreaturvognene.

    Det er godt når adfærd er tillid værdigt, dvs. man ikke misbruger andres sårbarhed blot fordi man har magt og mulighed hertil. Det vil så over tid med erfaringer opbygge tillid.

    Problemet er så når den faktiske adfærd er ude af trit med antagelserne. Så er man i en periode hvor udvist tillid viser sig at have været naiv. Reaktionen er mistillid, dvs. mere negative forventinger end de faktiske forhold tilsiger.

    Det gælder både når du – som i eksemplet – flyttes til en anden kulturel kontekst eller – som i Danmark – ser en institutionel ændring i retning af hvad vi vel efterhånden må betegne som systematisk magtmisbrug i teknokratiet.

  11. Claus Christensen

    Lederen er nødt til at vide, hvad der foregår i organisationen og medarbejderne har formentlig et behov for at lederen er opmærksom på medarbejderens præstationer.

    Det kan enten ske ved kontrol eller (bedre) ved at lederen engagerer sig i medarbejdernes arbejde ud fra en optagethed af, at det skal gå virksomheden godt. I den proces er det gavnligt, hvis lederen udtrykker forventninger og tillid til, at medarbejderen kan sit kram.

    Inddrager man medarbejderne i beslutningsprocessen er det ikke en kontrol af lederens ordrer, men en optagethed af, at fælles beslutninger bliver virkeliggjort. I så fald virker det ikke som demotiverende kontrol, men som en motiverende følelse hos medarbejderen af at udføre et væsentligt stykke arbejde.

  12. Jan Sjøstrand

    Stephan E
    Tillid virker bedst hvor det er i balanceret med forventningerne – ellers ikke. Eksemplet med mit ur, eller dir med jøderne, viser blot at forventningerne ikke står mål med det vi oplever.

    Da jøderne gik ombord i kreaturvognene, anede hverken de eller “resten af verden” at så sindsyg adfærd kunne finde sted.

    I Campingfatters øjne er jeg vel bare en naiv dansker. Ud fra en dansk betragtning, stiller jeg vel blot høje moralske forventninger på en italient campingplads, i tillid til at få mit ur tilbage, selv om at tvivlen naturligvis var der.

    Jeg mener at kulturel tillid er medvirkende til at give positiv synergi. I Danmark har vi et noget højere niveau af “godtro” hvilken bl.a. øger trygheden i samfundet, øger forventningerne, skaber positiv tænkning, skaber øget tryghed – det påvirker de resultater vi skaber.

    Tillid er godt så længe den er fri for for megen naivitet.

  13. Stephan E

    Jan

    Enig – du siger det bare på en anden måde end jeg gjorde.

    Teoretisk er tillid din ex-ante villighed til at løbe en risiko givet opfattelsen af situationen (herunder forventninger til andres adfærd).

    Når der er mismatch mellem opfattelsne af risiko, forventninger til andres adfærd og faktiske forhold – så går det gradvist galt.

    Det er også her at Danskernes naivitet kommer til sin fulde ret. Det hedder sig at man skal “stole på staten” – men eftersom teknokraterne misbruger denne tillid nærmest systematisk til at tilrane sig mere magt og centralisere og detailkontrollere processerne, så er hele grundlaget for tilliden væk.

    Gradvist vil hele den “tillid”-fordel som vi har nydt godt af fordi danskere private faktisk generelt ikke udnytter andres sårbarheder ved at forsvinde.

    Dvs. teknokraternes ikke-tillidsværdige adfærd resulteter gradvist i ændrede forventninger og dermed går tilliden (villighed til at løbe en risiko) mod nul og kan endda skifte til mistillid.

    Spørg en revisor under fortrolige forhold om hans opfattelse af SKATs troværdighed – så vil du ikke være i tvivl om hvad jeg mener.

    Tillid (=Risikovillighed) er godt så længe den afbalancerer hensynene, dvs. hverken over- eller undervurderer risikoen og foretager en rimelig afvejning af risikoen relativ til de fordele man opnår.

    En leder som ikke tager en risiko i forhold til en medarbejder er alt for styrende og dermed blokerende for organisationen. En leder som tager for store risici er på vej ned og ud.

    Hvis man skal tække det lidt videre, så er det grundliggende spørgsmål i virkeligheden hvad man kan gøre for at nedbringe risikoen uden at blokere for værdiskabelsen ved friheden.

    Svaret er generelt meget enkelt – AT STYRKE KUNDERNES INDFLYDELSE PÅ ORGANISATIONEN SÅ MAN KAN MÆRKE INNOVATIONS- og KVALITETSPRESSET I ALLE LED.

    Det gælder også campinglederen – hvis han kan mærke at han mister kunder (eller hvordan det rammer hamn som ansat), så vil han også være med til at gøre noget ved problemet – uanset om han kan eller ej.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.