Finansloven og Kolind Kuren

christiansborg-slot.jpg

Forslag til Finanslov 2009 er kommet. Jeg har læst sammendraget på www.fm.dk og det kan jeg anbefale dig at gøre. For det viser med al ønskelig tydelighed behovet for nytænkning i Danmark.

Jeg oplever forslaget til finanslov som en julegavepakke, hvor regeringen deler gaver ud til højre og venstre uden andet perspektiv end at velfærdsstaten skal udbygges på alle de områder hvor der er stemmer at hente: sygehuse, skoler, klima, miljø osv. Listen er lang.

Nu skal jeg nok afholde mig for at sige hvad jeg ville gøre, hvis jeg sad ved bordet (det skal man holde sig fra), men jeg kan godt sige hvad man ville gøre, hvis man tænkte som i Kolind Kuren:

  1. Man ville analysere hvor man står, hvor man kommer fra og hvor man vil hen. Forklare hvad der er gået godt for Danmark og hvorfor, og hvad der er gået skidt og hvorfor. Hvad man ser som fremtidige trusler og muligheder. Hvad andre gør og hvad man selv vil gøre, og især hvad man vil gøre anderledes end de andre. 
  2. Man ville anlægge et bredere perspektiv. Formulere en mening med det man foreslår. Forklare hvad det er for et samfund man stræber efter at bygge op. Er det virkelig et samfund hvor stadigt mere overlades til myndighederne og stadig mindre til det enkelte menneske? Et samfund med stadigt mere central styring på alle områder?
  3. Man ville gøre befolkningen til partnere i stedet for klienter. Hvis vi mangler arbejdskraft må vi gøre det attraktivt for befolkningen at arbejde lidt mere. Eller forbeholde velfærdsydelserne til dem der virkelig har behov så vi andre må klare lidt mere selv.
  4. Man ville inddrage virksomhederne som partnere. Efterlyse nye og bedre løsninger inden for centrale samfundsområder som fx. ældrepleje, uddannelse, sundhed, trafik og integration og give de virksomheder der kunne komme op med nye løsninger, en reel chance for at afprøve dem og tjene penge hvis det lykkedes.
  5. Man ville stimulere udvikling og anvendelse af ny teknologi og nye løsninger i langt større grad. Bruge fjerndiagnostik for at kunne yde bedre behandling på lokale sygehuse. Fremme rensning af spildevandet på stedet. Fremme udskiftning af gamle, forurenende biler og stimulere el- og brintbiler gennem roadpricing. Der er 100 muligheder der venter.
  6. Man ville være åben for eksperimenter. Give dispensation fra love og regler for at kommuner, privatpersoner og virksomheder kan få mulighed for at prøve nye løsninger på alle områder. Sørge for at lære af erfaringerne.
  7. Man ville arbejde sammen med alle partier i Folketinget. Demokratiets kerne er at folketingsmedlemmer vælges på deres forskellige holdninger, men de vælges til at arbejde sammen. At træffe vigtige beslutninger med 90 mandater imod 89 er ikke demokrati. Det er flertalsdiktatur.
  8. Man ville formulere og slås for et bredere sæt af værdier end blot penge. Frisind, ansvar, decentralisering, engagement for blot at nævne fire gode venstre-værdier.

Jeg synes faktisk det er pinligt at Danmarks udvikling synes at blive styret af regnedrenge og opportunister. Hvor er den politiske ledelse henne? Ude at søge nyt job?

30 kommentarer til “Finansloven og Kolind Kuren”

  1. Jette Jakobsen

    Det var et godt blogindlæg, det glæder jeg mig til at læse. Lige nu skal jeg skynde mig i aftenvagt, du ved nok vi mangler personale. Det er nu en skam, for det kan være et rigtigt godt job, at arbejde på et ældrecenter. Jeg er nu også på et af de fine af slagsen lige for tiden.
    I dag skal vi ordne blommer til fryseren..sådan noget kan de ældre godt lide at være med til, og de er helt skrappe til det. Hellere det end at male på stof, eller andet tidsfordriv. Vi skal nemlig lade mennesker i alle aldre være med. Nå det er jo nok ikke så godt for de fabrikker, der laver færdig blommegrød i plastikposer og papæsker, til rigtig mange penge.

  2. Frank Calberg

    På side 32 læste jeg, at regeringen vil øge den bilaterale udviklingsbistand til Afrika med ca. 700 mio. kr. i 2009 til i alt ca. 3,8 mia. kr. Er der nogen, der ved, om hver enkelt borger selv får lov at investere sin del gennem f.eks. http://www.myc4.com?

  3. Frank Calberg

    På side 19 læste jeg, at der skal anvendes i alt 3 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i perioden 2009-2015.

    Er der nogen, der ved mere om dette? Er det, der er tænkt på, f.eks. blogging – i stedet for opbygning af hierarkier? Hvis det er det, er mit spørgsmål, om et sådant initiativ ikke vil medføre øgede indtægter frem for udgifter?

  4. Frank Calberg

    De øgede indtægter forbundet med mindre hierarki og mere blogging nævnt ovenfor kunne f.eks. bruges til at reducere prisen på bærbare computere, mobiltelefoni og internetforbindelser – så det bliver nemmere og billigere for endnu flere at deltage på denne og andre blogs.

  5. Frank Calberg

    Der bliver på side 19 talt om sygehusinvesteringer på i alt 25 mia. kr. i perioden 2009-2018. Er der nogen, der ved, om det også indebærer investeringer i at hjælpe sygeplejersker og læger blive mere mobile, således at det bliver nemmere for disse at behandle mennesker i deres respektive hjem. Her tænker jeg bl.a. på det udstyr, læger og sygeplejersker skal bruge til at behandle patienter, samt på de miljøvenlige biler, de skal bruge til at køre ud til patienterne.

    Jeg nævner det, fordi jeg mener at have hørt, at patienter, der er i hjemlige omgivelser og i øvrigt blandt mennesker der er sunde og raske, også selv hurtigere bliver sunde og raske end ved at være på et hospital?

  6. Lars Kolind

    Frank Calberg stiller fire super gode spørgsmål og jeg er ret sikker på at alle svar vil være nej. Tag bare det første: Forestil dig at alle danskere i stedet for at indbetale 1 % af indkomsten til SP kunne vælge at investere dem på http://www.myc4.com. Det ville være innovation i udviklingsbistand der virkelig ville kunne mærkes. Det ville gøre en enorm forskel og have samme nationaløkonomiske effekt som SP.
    Et forslag for Liberal Alliance?

  7. Jack MeOff

    Hvor er det rørende.
    Frelseren fra Løndal er tilbage.
    Som en anden Jesus fra Hjallerup Marked præ’ker han kræmmerens fromme evangelium.
    Kom lad os alle sætte os i rundkreds og istemme “Kum Ba Ya”

  8. Helle Munch Oldefar

    DET er ganske enkelt genialt. Lad os være aktive i vores udviklingsbistand, så begrænsede vi måske den misbrug af midler, der hele tiden viser sig.
    Hvem går videre med det politisk?

  9. Stephan E

    Lars

    Pas på med MYC4 – det bliver nemt den næste “40%”. At afhjælpe imperfektioner i det lokale lånemarked ændrer ikke på at modellen hverken øger tilbagebetalingsevnen eller er gearet til større problemstillinger.

    I praksis vil skalering af MYc4 lynhurtig blive til lokal bistandshjælp med en stigende gældsafskrivning. Det er der måske ikke noget galt med i sig selv fordi det har de øvrige Danida projekter alligevel karakter af.

    Men man skal bare være bevidst om at det let kan udvikle sig til en ukontrollabel gavebod hvor låntager aldrig har haft til hensigt at betale tilbage eller endog agerer stråmand for andre uden at det har nogen konstruktiv effekt på det lokale økosystem.

    Jeg ar ikke afvisende overfor mikrolån, men de virker hyped som “mirakelkur” uden synderligt indhold.

  10. Stephan E

    Kritikken af Finansloven er nem – den gør intet for at øge innovationsevnen men alt for at udbygge teknokratiet på samfundets bekostning.

    Det er som at læse en manual for DDR 2.0 – ikke anderledes bare bedre forklædt.

  11. john nielsen

    Hvor er den politiske ledelse??

    nej jeg tror ikke de er på jagt efter nyt job ;-) men de er alle på jagt efter magten. Alle mener efterhånden det samme for det gir åbenbart magten. Den tid hvor en politiker havde en mening er forbi. Alt tilpasses vælgerne. Jamen der laves jo også ting som vælgerne er imod. Ja lige efter valget. som da Nyrup løb fra efterløns beviset. For en gangs skyld huskede vælgerne det til næste valg. ellers glemmer vi hurtigt. Helikopterkøb, togkøb, radiohus, bank krak. Hvem stilles til regnskab???? Ingen.
    I næsten alt har rådgivninsselskaber været ind over. Hvorfor har ingen ansvar. grundlæggende er de mennesker der får topposter magt mennesker for hvem det betyder mere at have magt end hvordan det går.
    Alle Lars`forslag indebærer frigivelse af magt. ingen interresse. frihed er godt, kontrol er bedre. liberal hmmm hvad mon regeringen tror det ord betyder. Kunne være sjovt at spørge dem :-)

  12. Lars Kolind

    John Nielsen rammer en central pointe jeg ikke har tænkt på: Nemlig at ingen af forslagene i Finansloven afgiver magt for den centrale ledelse – og mine forslag gør præcis det modsatte: De overlader mere til borgeren og virksomheden.
    Tankevækkende..

  13. Stephan E

    Innovation er en direkte følge af og afhængigt af at borgernes magt styrkes i dagligdagen og i værdikæderne.

    Så vi siger reelt det samme.

    Stof til eftertanke – hvorfor gør den nuværende regering gør det stik modsatte end der prædikes ?

  14. Helle Munch Oldefar

    Selve tankegange i at borgeren selv kan gøre noget i stedet for blindt at overlade det til politikere og embedsmænd, synes jeg er flot :-)
    Selvfølgelig vil der ske misbrug – Penge korrumperer – men i det mindste kan man ikke bagefter pege fingre ad andre, som nu.

  15. Stephan E

    Helle,

    Du skal vende den. Istedet for at træffe detailbeslutningen, skal politikeren tvinge teknorkaten til at indrette systemet så detailbeslutningen overlades til borgeren og så indrette sig derefter.

    De borgere som så ikke kan, vil eller må kan og skal hjælpes.

    Men udgangspunktet er at kompetente mennesker bedst selv ved hvad der er godt for dem. Og at man gøre mennesker mere kompetente ved at give dem indflydelse på deres eget liv.

  16. Jette Jakobsen

    Det er så rigtig skrevet Stephan og mange flere. Al det mennesker selv kan og det er meget..vil de så gerne selv. Det er muligt at der skal bruges lidt hjælpemidler, men dem kan vi ment finde på. Især dem der skal bruge dem er gode til det, for de ved hvor hjælpen mangler. Dem der ikke selv kan, af 1000 gode grunde og nogle få mindre gode, skal vi hjælpe. Jeg tror bare at der er mange mennesker, som lever af at fortælle andre..hvad de skal gøre, og hvordan de må gøre det.
    Den anden dag oplevede jeg en halvsidet lammet mand, som skulle have klippet sine negle på hænderne. Det kunne han jo ikke med en lam arm. Han havde monteret et stykke sandpapir på en træklods, og banket den fast i et arbejdsbord. Her sad han og filede sine negle til de var pæne. Den lamme arm kunne han styre med den raske arm..en finger ad gangen. Ude i hans køkken, har han slået rustfrie søm i sit skærebræt, så kan brød m.m.ligge fast, når han skærer med den raske arm. Ude på hans badeværelse er alle flydende sæber m.m. sat fast med velco på væggen, et enkelt tryk og der er sæbe m.m. på vaskeklude og svampe.Alt dette har han selv fundet på, og er glad og stolt over det. Badestolen er forresten en hvid havestol fra Jysk til 30 kr, den skifter han ud af og til, når den er blevet for kalket og grim. Så meget kan mennesker, hvis de får lov. Ham her har heldigvis aldrig lært at spørge om lov..han kan selv. Hvis den dag kommer, hvor han ikke magter det selv mere, skal han bestemt have hjælp. På sine egne præmisser. Dette kan vist bruges mange steder i vores samfund. Mennesker kan meget mere end vi tror.

  17. Jette Jakobsen

    Grunden til jeg skrev det overstående indlæg. Efter min mening og menneskeerfaring, skal vi lade være med at lave regler, love, vi plejer, lytte til eksperter ( det er mennesker selv i deres eget liv), drukne i omsorg, men bruge midlerne der hvor der virkelig er behov. Ikke at mennesker skulle til at leve i elendighed og smerte..tværtimod. Stole på mennesker og bruge de evner de har. Så vokser mennesker hele livet.
    Jeg kender et ungt par, som skal til at være forældre. Lidt for tidligt, og lidt på tværs..det er vist sket før! Efter besøget ved lægen, bestilte de en tid ved deres sagsbehandler, for lige at finde ud af hvordan tingene skulle klares. Det er sørgeligt, uden selv overhovedet at have prøvet. Disse to unge er vokset op med børnebehandlere, ungebehandlere, sagsbehandlere osv osv. Der er vist noget vi har glemt, eller taget fra mennesker. Glæden ved at kunne selv, iderigdom, stoltheden, ansvaret osv osv. Jeg kan stadig godt lide, at hvis alt andet svigter, så er der steder hvor hjælpen findes. Det vil jeg stadig gerne betale skat til, men vi skal også selv prøve..unge som gamle.

  18. Lars Kolind

    Et meget tankevækkende eksempel i kommentaren ovenfor fra Jette Jakobsen. Der er da noget helt galt i sådan et system!

  19. Stephan E

    Jette skrev

    “Jeg tror bare at der er mange mennesker, som lever af at fortælle andre..hvad de skal gøre, og hvordan de må gøre det.”

    Præcis – og det er hovedproblemet. Det er præcis det som går galt i centraladministrationen. Det kaldes Planøkonomi og sænker både kvalitet og effektivitet.

    I den private sektor kunne den lammede mand skifte leverandør, hvis den gamle leverandør ikke ville lade ham gøre noget selv.

    Øvelsen er at nedbryde dette skel mellem offentlig og privat – det er kunstigt og skyldes fejlorganisering af det offentlige system.

  20. Helle Munch Oldefar

    Det er jo det rene anarki :-)
    Hvad skulle fagforeningerne så tage sig til?
    Hvad skulle politikerne så tage sig til?
    Ja, flere generationer er blevet institutionaliseret, så de ike kan noget selv, ikke stoler på egen dømmekraft, men skal have autoriteter til at fortælle dem det, enten i form af bøger, andre medier eller en sgasbehandler (forstået i bred forstand).
    Det er bare så sørgeligt. (Kolind)Kuren? Uha, jeg tør ikke tænke på følgerne af en så markant nytænkning, for det vil gribe markant ind i mange menneskers liv, og så kommer der politisk ballade, fordi der så er nogle, der vil mangle noget i forhold til status quo.

  21. Anders Samuelsen

    Kære Lars,

    Tak for super god inspiration. Også i de svar din blog har givet anledning til. Jeg skal til møde med Løkke fredag – og der vil han komme til at høre om en helt anden tilgang end den FL09 står for :-)

    Anders

  22. Stephan E

    Anders,

    Jeg tror ærligt at en del af kritikken bør ramme jer selv.

    Jeres partiprogram addresserer ikke problemet med at nedbryde skellet mellem det at markedsgøre den offentlige sektor af hensyn til kvalitet og effektivitet og så på den anden side hensynet til de sociale balancer som specielt i Danmark spiller en stor rolle.

    I mangler det som jeg kalder digitale katalysatorer, hvorved grøfterne graves dybere og bliver ideologiske.

    Man kan sagtens markedsgøre uden at ændre på omfordelingen ligesom man kan ændre på omfordelingen uden at markedsgøre offentlige services.

    Man bør – efter min mening – KLART skille disse 2 spørgsmål fra hinanden, så man igen kan få styr på Digital Forvaltning uden først at skulle igennem et ideologisk opgør.

    En slags Ockhams Razor på det politiske plan.

    Du har 2 helt forskellige parallelle diskussoner – borgerne versus teknokraterne og Offentlig sersus privat.

    Privatisering uden Empowerment af borgerne flytter bare magten til virksomhederne uden i tilstrækkelig grad at styrke den behovsdrevne effektivisering og innovation.

    Et af problemerne er at man overser karteleffekterne ved teknologisk tvangsstandardisering. Det skaber den magtbase som kan blokere for konkurrence i kartelkonstruktioner.

    Man kan nok konkurrere med PBS på pris med et identisk produkt, men man kan ikke gennemføre de tekniske fornyelser som skal til for at skabe innoationskonkurrence.

    Et andet problem er at magten glider fra forbruger til udbyder fordi kontrollen og kommunikation og profiler bliver styrende.

    Markedsmekanismerne bygger på at forbrugerne kan tvinge udbyderne til at lytte til de faktiske behov som taler via forbrugernes handlinger, vurderinger og valg. Udbyderne bruger stadigt flere kræfter på at kommunikere og markedsføre hvad de mener du skal have og tilpasse dig til dem i stedet for at tilpasse sig til dig.

    Planøkonomien vandrer fra teknikraternes fokus på egeninteresser og kontrol via infrastrukturen manglende fokus på at flytte kontrol til borgerne til et stadigt mere ineffektivt og planøkonomisk samfund . selvfølgelig værst i den offentlige sektor, men konkurrencen og innovationen svækkes hastigt overalt.

    Innovation i dag drejer sig primært om et slagsmål om hvem der skal være din nye digitale lensherre i det neo-feudale samfund.

    Det er udtryk for at staten svigter sin primære opgave – at sikre borgerens frihed og sikkerhed ved at modvirke magtkoncentration og overgreb. Statens “legitimitet” misbruges faktisk til det stit modsatte end demokratiets raison d’etre.

    Du kan jo starte med at spørge Lars Løkke hvem der har bildt ham ind at planøkonomi skulle virke i Danmark.

    Og dernæst realistisk erkende at > 60% af vælgerne er koorrumperede af statens omfordeling – borgerne fodres med andre borgeres haler mens teknokraterne raner magt til sig, spilder ressourcerne og undergraver samfundet.

  23. Anders Samuelsen

    Kære Stephan, har du læst det her? http://liberalalliance.dk/show/617
    :-)
    Anders

  24. Stephan E

    Anders,

    Selvfølgelig har jeg læst principudmeldingen – ellers kommenterede jeg det ikke.

    Et politisk parti har behov for rene holdninger så de kan kommunikeres. Det kan man kun have respekt for.

    Jeg rejser 2 forskellige problemstillinger:

    a) Hovedproblemet er at den traditionelle økonomiske liberalisme ofte bygger på historiske teoretiske vilkår og savner en opdatering til nutidige forhold.

    Antagelsen om at Customer is king har nogle forudsætninger som nok holdt på Von Mises tid, men ikke i den digitale verden uden mekanismer til at sikre disse.

    For at sikre at markederne stadigt virker velstandsskabende er man nødt til at have en aktiv infrastruktur-politik, så forbrugeren stadig kan stemme med sin pengepung PLUS sine data.

    b) Den anden problemstilling er markedsgøring af den offentlige sektor ikke behøver at være det samme som privatisering. Du har mellemvarianter hvor man laver moderne digitale varianter af at “pengene følger borgeren” – Man er nødt til at gøre op med den planøkonomiske detailstyring, men “et niveau” af omfordeling slipper man nok ikke af med.

    Mit forslag er operationelt at fokusere på at styrke borgeren kontra planøkonomien for at få mere for pengene og generelt styrke samfundets innovationsevne og retsikkerheden.

    Det burde så godt som alle kunne blive enige om uden ideologiske skrupler, så selvomd et måske er komplekst, så er det ideologiske lige til højrebenet.

    Parallelt kan man arbejde for at mindske skattetrykket med fokus på de individuelt adfærdsmæssige aspekter og problemerne med at tiltrække kompetancer.

    Her er de økonomiske liberalister oppe mod hele kollektivismen – uanset om man er enig eller ej.

    Ved at låse disse 2 (anti-omfordeling og markedsgøring af de stive systemer) sammen spiller man teknokraternes spil fordi de har alt for let ved i egenintersse om central magtkoncentration at misbruge emotionelle lighedsargumenter mod behovet for markedsgøring og at øge kvaliteten i den offentlige sektor.

    Det er meget nemmere at addressere disse 2 spørgsmål isoleret.

  25. Anders Samuelsen

    Kære Stephan,

    Du har ret i, at man sagtens kan markedsgøre uden at ændre på omfordelingen. Det er alene et spørgsmål om, hvem der udfører opgaven, ikke hvem der betaler for den.

    Du har også ret i at man kan ændre omfordelingen uden at ændre ved den offentlige service.

    Til gengæld er jeg sikker på, at markedskræfterne fungerer præcis på samme måde i dag som på von Mises tid i det 20 århundrede, Ricardos i det 19. århundrede og Adam Smiths tid i den 18. århundrede.

    Markedet er blot en opdagelsesproces, et biprodukt af, at vi mennesker har retten til at disponere over nogle ressourcer, som vi kan eksperimentere med.

    Mit bud er, at vi skal reformere den offentlige sektor ved gradvist at give institutionerne mere selvstændighed i forhold til det politiske niveau. I samme ombæring må den økonomiske ansvarlighed følge med.

    Det er ikke noget stort forkromet “blueprint”. Det er en fredsommelig reformstrategi.

    :-)

    Anders

  26. Jette Jakobsen

    For at blive lidt i omsorgen for mennesker. Jeg har arbejdet både i privat hjemmepleje firma, og mange år i offenlig hjemmepleje. Det er ikke så nemt at lave “noget anderledes” i privat firma. Det er det offenlige som visiterer, og de bestemmer hvad hjælp, der skal ydes. Det skal svare helt til den hjælp, det offenlige kan. Det er svært at drive en forretning på de præmisser. Jeg kan nu heller ikke lide “at lege købmand”, med menneskelig omsorg. Det er det offenlige, som har ansvaret, hvis de private svigter og ikke gør det de er bestilt og betalt for. Det er slet ikke så nemt at lave private firmaer til menneskelig omsorg. Tak fordi i kan forstå, nogle af de ting vi gør forkert, selv om de er gjort i allerbedste mening. Vi glemmer bare at regne med et menneskes egenomsorg. Hvis vi tager alt for meget over, går den evne tabt
    Tænk alle de private vikarer, jeg har arbejdet sammen med. De har op til 100 kr mere i timen end mig, og deres firma må da også skulle have noget. Det må være dyrt for kommunerne, og lidt surt for os fastansatte. Nu er misundelse jo en grim ting, men mindre ansvar, ikke al det skriveri, ikke lave handleplaner m.m. og så alligevel meget mere i løn. Det har vi også fået ud af at give private adgang til hjemmeplejen m.m.

  27. Stephan E

    Anders

    Nu tror jeg ikke dette bør udvikle sig til et teoretisk skoleridt, men mon ikke vi kan blive en hel del mere præcise omkring markedsprocessernes virkemåde ;-)

    Spørgsmålet er imidlertidigt ikke hvordan markedsprocesserne fungerer, men hvor godt de fungerer til at skabe innvation og velstand.

    Eller rettere hvad vi kan og bør gøre for at få markedsprocesserne til at fungere bedre.

    Når LA taler om “brugerbetaling” er det et forsøg på at få markedprocesserne til at fungere bedre.

    Men udover de sidste 30-40 års systematisk overflytning af markedsprocesser til planøkonomien, så er det også vigtigt at gøre sig klart at digitaliseringen indebærer nogle helt nye magtfaktorer som virker stærkt centraliserende og innovationsblokerende.

    Det vi ikke bør overse er at den digitale verden allerede er men i stigende grad bliver styrende for så godt som alting i den fysiske verden – og den digitale verden er 100% menneskeskabt. Den er DESIGNET på godt og ondt.

    Pt. bliver digitaliseringen først og fremmest misbrugt til at indbygge fjernstyring og kontrol overalt.

    Det er langt fra nok at reformere ved at give institutionerne mere selvstændighed.

    F.eks. Sundhedssektoren vil klart være afhængig af at man indgår en samarbejdsaftale med patienterne om at de selv overtager en væsentlig del af sundhedsprocesserne. Planøkonomerne er ude af stand til at håndtere tilpasningsopgaven.

    Jeg taler ikke om “blueprint”, men om at vi er nødt til at klæde borgerne digitalt på til at være frie borgere.

    Ellers vil Nanny-staten fortsætte med at underminere vores konkurrence- og innovatonsevne.

  28. Jette Jakobsen

    Hvis og når, mennesker bliver meget syge eller gamle og svage. Er der ikke meget overskud til at finde ud af behandlingsplaner og andre sundhedstilbud. Så kan de pørørende tage over, og vise ansvar..vil mange sige, men det er langt fra alle pårørende som kan det ( jeg kan heller ikke bygge en bro, eller 1000 andre ting). Der er nød til at være nogle mennesker, som tager hånd om dem der, behøver at blive taget hånd om. Der er mange ting vi kan selv, men ikke alt. Derfor må vi ikke overlade alle beslutninger til syge, svage, gamle mennesker selv. Slet ikke “pengesager”, der er næsten ikke noget svage mennesker interesserer sig mindre for. Vi skal bare ikke tage for meget over.

  29. Stephan E

    Jette:

    Rigtigt – prioriteringsordenen skal være præcis som du sætter den op.

    Kontrollen skal ligge så tæt ved borgeren som de kan magt, ønsker og må (forskellige problemstillinger).

    Som udgangspunkt bør man antage at borgeren er kompetent, så hun selv har kontrollen.

    Hvis hun ikke ønsker eller magter den, så kan hun delegere kontrollen til den nærmeste – subsidieret “blive” delegeret hvis hun ikke engang er i stand til det.

    Worst case – for den ensomme inkompente demente uden nogen andre er der selvfølgelig muligheden for at en eller en gruppe af offentlige “værger” tager over. Men ikke en central server som DanId, Borger.Dk og resten af Finansministeriets Nem-Kontrol projekt bygger på.

    Idle:
    Det er en væsentlig problemstilling at reducere komplekse sammenhænge til forståelige beskrivelser – men ikke, som teknokraterne gør det, at misinformere om sammenhængene for at promovere uholdbare modeller eller egeninteresser.

    Når det er sagt, så er det dog også klart at man ikke kan forvente at alle danskere forstår alle aspekter af samfundet. Kan de fleste bare forstå de centrale rammer, så er vi nået vidt.

    Desværre er vi nok der hvor specielt politikerne har mistet overblikket og overladt styret til teknokraterne, som misbruger magten til ensidig og stærkt destruktiv centralisering. Det planøkonomiske overvågningssamfund er udtryk for et demokrati i lodret forfald til skade for både samfundsøkonomien og retssamfundet.

    Det er ikke noget som en let reformprocess kan rette op på. Problemerne med den danske DDR 2.0 model er langt værre end som så.

  30. Stephan E

    Et af de store problemer er et Statens enheder svigter hensynet til at få samfundsprocesserne til at fungere bedre eller blot hensigtsmæssigt. Staten er blevet en modspiller istedet for en medspiller foprdi teknorkaterne prioriterer deres magt og synsvinkel på bekostning af samfudnets behov og borgernes rettigheder.

    Se f.eks. her
    http://www.version2.dk/artikel/8365

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.