Som man siger – man skider ikke på sin egen veranda fordi det lugter, man kan glide i det, det giver en dårlig oplevelse for gæster og man skal alligevel selv rydde op igen.

Fysisk er det jo relativt oplagt. Det er dumt at smide affald på jorden, fordi så skal det samles op. Det er i det hele taget dumt at lave affald (spildevand, emballage, svært nedbrydelige tungmetaller etc.), fordi så skal det håndteres og renses.

F.eks. Novozomes er et godt eksempel på en anden måde at tænke på, hvor man med enzymer sænker vasketemparaturen med samme resultatet, mindre energiforbrug og færre affaldsstoffer ledt ud i spildevandet som resultat. Brint-biler i stedet for dieselbiler og vedvarende energi etc. i stedet for olie-baserede.

Løsnings-typen er det vi kan kalde katalystor-løsninger, dvs. som selv ud fra en pareto-betragtning eliminerer tilsyneladende modsætninger – alle står bedre.

Økonomisk er det i en lean betragtning tåbeligt at en part gør noget som en anden skal lave om igen eller lide under ved at blokeres eller lave omgående handlinger. I de forbløffende mange varianter det forekommer.

Businuess Process Reengeneering er metodikken indenfor de samme organisatoriske rammer, men de store problemer gælder når en part laver noget tåbeligt som en anden skal betale for at rydde op.

Digitalt begår vi lignende fejl, når vi f.eks. registerer data i en database som vi bagefter ikke kan beskytte. Når vi overvåger (du mister med 100% garatni sikkerhed men med 0,001% sandsynlighed gør de kriminelle det også) i stedet for at sikre alle (de kriminelle fanges uden at din sikkerhed undermineres). Når vi af dovenskab laver dårlige design, som man langt senere skal betale formuer for at lave om (dårlig cement – analogien).

Jeg har rettet al min opmærksomhed på de helt fundamentale digitale processer i samfundet ud fra erkendelsen af at mange afledte problemer kan ledes tilbage til relativt simple kilder, hvor man glemmer at sikre borgeren kontrol over de forhold som vedrører personen selv.

Lean, sikkerhed og at modvirke spild på samfundsniveau sikres bedst ved at via designet at sikre alle aspekter henføres til dem som kan gøre noget ved dem.

Specielt Digital Forvaltning er en lang stribe af katastrofeeksempler – det er meget sjældent at man her tager udgangspunkt i de mennesker som er involveret og som er de eneste med kompetancer og behov til at kunne trække værdikæderne på kort (allokering) og længere (innovation) sigt.

Jeg taler om BEHOVSdrevet innovation i modsætning til den mere primitive bruger-drevne innovation (hvor man blot laver rundbordssamtaler med brugere om fremtidige produktmuligheder).

Svarer det på dit spørgsmål?
Der er jo tusindvis af cases, men det er processen som sikrer at man søger efter og tager katalysator-løsninger i brug som gør forskellen.

I begge tilfælde drejer det sig om at eksperter skal kunne koordinere om processer om andre, hvor adgang til information herom eller mulighed for at udgive sig for at være involveret ekspert let kan misbruges – kriminelt, kommercielt, socialt, planøkonomisk eller politisk.

Det er universelle problemer som vi i dag har værktøjer til at løse.

Problemet er at staten “sviner” (ved at tvangsovervåge og umynddiggøre) i de digitale miljøer endda uden at kunne rydde op – i retorikken fra dit indlæg om rensningsanlæg.

Når man ikke stiller krav til løsningerne er man med til at skabe problemerne.

Helt enig.

Sikkerhed er ikke et kapløb, men et valg mellem 2 meget forskellige veje, hvor man i dag systematisk tager den forkerte vej fordi det demokratiske system ikke fungerer.

Løsningen er virtualisering, således at du kan være online men principielt med nye nøgler hver gang og dermed modvirke centraliseringstendsen samtidig med at fordelene muliggøres.

Det muliggør at magten følger borgeren istedet for at koncentreres hos systemet.

For nu at holde det i den case, Lars sætter op, så er det til at overse det smarte ved at konkurrenterne kan følge med i bestyrelsesarbejdet online.

Sikkerhedsproblemerne kan løses, sikkerhed vil altid have at aspekt af kapløb i sig, om det er IT eller andet.

Jeg har vanskeligt ved at se en decentraliserings tendens, alt peger hen i mod centralisering. Magten koncentreres og de demokratiske strukturer vi har i dag er ved at blive løbet over ende.

Den centralisering vi ser i dag ville ikke være mulig uden IT, informationssamfundet er ikke decentralt, det muliggør få magtcentre og øget centralisering.