Er stordrift altid en god idé?

udsigt-sls.jpg 

I dag talte jeg med en ekspert i rensningsanlæg. Han fortalte at kommunerne efter strukturreformen på fuld kraft er i gang med at nedlægge små lokale rensningsanlæg i den tro at de kan spare penge herved. Fremover skal spildevand pumpes måske 15 eller 20 km til store centrale anlæg. Det samme sker på andre områder: Skoler nedlægges i stor stil og biblioteker ligeså. Sygehuse kan ikke blive store nok. Stort er godt.

Med fare for at blive kaldt landsbytosse vil jeg påstå at den udvikling hverken er klog på langt sigt eller udtryk for befolkningens ønske. Den er udtryk for en tankegang hvor økonomien styrer alt. Kortsigtet driftsøkonomi, vel at mærke. De mange lokale rensningsanlæg kan i dag erstattes af højteknologiske løsninger der fylder nogle få containere i stedet for tre fodboldbaner. Grundfos har teknologien (www.biobooster.dk) og den kan spare kilometervis af nye spildevandsledninger plus elektricitet til de mange (Grundfos) pumper, der i årtier frem skal flytte spildevandet rundt i Danmark. Ingen har vist at store skoler er bedre end små, hvis man anlægger et bredt syn på børns udvikling – altså udover det snævert faglige. Biblioteker langt fra de steder hvor mennesker bor, bliver ikke brugt. Store sygehuse er ikke altid bedre end små.

Jeg protesterer mod tanken om at stort altid er bedre. Og jeg forudser at det kommer til at gå med stordriften på samme måde som tidligere generationers udretning af vore åløb (fx. Skjern Å): De er blevet lagt tilbage i de gamle forløb da man blev klogere. Jeg efterlyser et videre perspektiv: Hvad er det egentlig for et land, vore børnebørn skal overtage? Skal økonomi være det eneste der tæller?

Hvad siger du?

49 kommentarer til “Er stordrift altid en god idé?”

  1. Lars D

    Det er næsten altid forkert at sige, at “xxx er altid bedre”.

  2. Mona Ammitzbøll

    Der er ligeså tit smådriftfordele – især når det drejer sig om mennesker, hvor nærvær, ejerskab og tryghed er afgørende faktorer for succes. Om det så er børn, bøger eller l…agkage, så må det vel dreje sig om at tage udgangspunkt i målet og være tro mod det, og så afpasse midlerne derefter.

    Her gælder det så om at balancere mellem velkendt og nyt – dels ved ikke at blive forblændet af de mange skiftende moderne metoder og trends, men heller ikke lade “plejer” styre skuden i sænk.

  3. Anders S. Vaerge

    Lars Kolind (LK): “Skal økonomi være det eneste der tæller?”

    Præcis det samme spørgsmål har jeg haft i hovedet når jeg har læst flere af LK’s tidligere indlæg om hvordan Danmark er på vej til at blive et frilandsmuseum, fordi forskellige økonomier andre steder ‘vokser’ meget hurtigere. Bål og brand og vi kommer bagefter… – hvad er målestokken? Hvad skal vi nå? Kan vi blive mætte mere end én gang? Jeg er ikke fortaler for stilstand, og arbejder selv med udvikling – men vækst uden udvikling er for mig fuldstændig uinteressant.

    Angående stordrift, så synes jeg vi skal være forsigtige med at generalisere hvad der sker nu – nogle ting kan med fordel centraliseres, andre ikke. Apropos Grundfos, så går de nok heller ikke tilbage til at lave pumper i utallige små maskinværksteder rundt om i verden, fremfor de større produktions-sites de har, da de højtteknologiske produkter kræver nogle spidskompetencer som ikke så let kan mangfoldiggøres til de små maskinværksteder.

    Jeg stemmer derfor for, at der ikke blot kommer en naturlig modreaktion mod udviklingen, men en reel stillingtagen, så det hverken bliver “stort er godt” eller “småt er godt”.

    /Anders

    PS: [LK: "..med fare for at blive kaldt landsbytosse...". Jeg errindrer ikke andre end LK selv kaldte det 'landsbytosse', da samme fik lidt knubs under en valgkamp - hey, that's life...tough, move on, - og hvis der så var nogen der havde sagt 'landsbytosse', så var det vel heller ikke det værste man kunne blive! :-)]

  4. Frank Calberg

    Sygehuse er nævnt i oplægget. Er der nogen af jer, der har nogle konkrete eksempler, der viser, hvorvidt små eller store sygehuse skaber mest værdi for patienter? Og hvorfor?

    På forhånd tak.

  5. Helle Munch Oldefar

    Jeg mener, at sygehusene som helhed skal være store – med mange specialer samlet samme sted – men hvor netop specialerne og afdelingerne skal udgøre enhederne.
    Hvis de små enheder fik større selvbestemmelse tror jeg på, at personalet ville få et bedre arbejdsmiljø og dermed også at patienterne/kunderne ville få det bedre.
    Men det er svært i en verden hvor afdeling X på sygehus A sammenlignes med afdeling Y på sygehus B af patienter og pårørende! De presser politikerne til at lave ensartede standarder over hele linien, og så sker der jo ofte det, der er sket tidligere, når ting, hvor den menneskelige faktor spiller stort ind, at så er det laveste fællesnævner der kommer til at bestemme.
    Det besvarer også lidt Franks spørgsmål, for hvad er ‘værdi for patienter’? Er det at overleve? Få god mad? (Hvad det så end er) Søde, imødekommende plejere? Få sin vilje? Eller få kompetent personale til at træffe de vigtige beslutninger for en?
    Jeg har selv plæderet for, at man – fordi de har et ‘værdigrundlag’ kan udarbejde etiske regnskaber, der skulle vise, om de lever op til deres værdier, men jeg taler åbenbart for døve øren, eller også er jeg igen for tidligt ude :-)
    Som jeg sagde til en kollega på et amerikansk hospital i 2001: De danske politikere er nødt til at bilde os ind, at vi har verdens bedste sundhedsvæsen! Ellers kunne de ikke tillade sig at tage den store skat!

  6. Stephan E

    Lars Kolind (LK): “Skal økonomi være det eneste der tæller?”

    Må¨jeg høfligst korrigere den opfattelse.

    Det er jo netop IKKE økonomien som tæller, fordi det blot er udtryk for at man ikke tæller alt med i cost/benefit opgørelsen.

    Problemet i det meste offentlige forvaltning er at man sætter nytteværdien lig omkostningen ved at producere servicen, hvorved man jo netop ikke måler kvalitet (nytte pr medgået ressource) men udelukkende ressourceindsats i kroner.

    Sådanne tiltag er ofte INEFFEKTIVISERENDE både på hospitaliserne og – muligvis (det er ikke mit felt) – også rensningsanlæg.

    Det store problem er at man blokerer for både kontinuert tilpasning og allokering af ressource i forhold til de individuelle behov (den primære måde at skabe mere nytte) og blokerer for omlægninger og paralleller modeller.

    Planøkonomi har fanden skabt og Danmark synes fast besluttet på at udvikle DDR 2.0 modellen. Specielt forbløffende givet vi antageligt skulle have en borgerlig regering, hvor i det mindst nogle af politikerne skulle være i stand til at stave til og forstå pointen i markedseffekterne – det synes ikke at være tilfældet.

  7. Helle Munch Oldefar

    Den gamle model med mange små sygehuse, hvor der også var en skadestue var dødelig! Når folk kom til skade SKULLE de på det sygehus, der hørte til for i mange tilfælde at blive transporteret tilbage ad samme landevej til det store sygehus. Derved gik mange vigtige minutter tabt!
    Hvorfor har danskerne en romantisk forestilling om, at småt er godt? Vi har en af verdens bedste infrastrukturer rent transportmæssigt, og personligt vil jeg hellere ligge i en ambulance med vel uddannede folk på vej til professionel behandling, end kastes rundt mellem flere sygehuse. Selvom vi skulle ende med 10-15 store sygehuse i Danmark, har vi kortere til sygehusene end i mange andre sammenlignelige lande.
    Problemerne ligger et helt andet sted – faggrænser mellem personalegrupperne.

  8. Lars Kolind

    Anders Værge har en super interessant kommentar hvor han spørger om Grundfos har tænkt sig at producere pumper på små maskinværksteder på samme måde som vi begyndte.
    Der er den meget vigtige ting at ny teknologi faktisk på en række områder kan gøre decentrale løsninger bedre og billigere. Fx. decentraliserer (globaliserer) Grundfos pt sin forsknings, produkt- og forretnings udviklings funktion fordi Internettet gør det muligt at kommunikere på en helt anden måde end tidligere, hvor vi var nødt til at ha alt samlet i Bjerrigbro. Det er en kæmpe fordel.
    I sundhedsvæsenet kan fjerndiagnosticering og behandling gøre det fordelagtigt at arbejde i meget mindre lokale enheder, hvor alle de “nemme” ting gøres lokalt, mens et eksperthold i København eller Bangalore kan ta sig af det svære. Derfor indeholder decentralisering et stort potentiale for at gøre tingene bedre end de store centrale enheder kan gøre det.
    Jeg ser altså ikke decentralisering som et tilbageskridt, men derimod som en udviklingsstrategi!

  9. Helle Munch Oldefar

    Vedr. skoler, så er det i stor udstrækning kun forældrene, der mener, at en lille klasse med 12-15 elever er det ideelle. Men her er småt heller ikke altid godt!
    Rent socialt er det bedre for børnene at have store klasser og skoler, hvor de kan finde nogle at lege med – nogen der er ligesom dem.
    Jeg ved der er store disciplinære problemer i skolen, men måske ligger problemet forud i børnehaverne?
    Jeg mindes i hvert fald, da min søn kom i børnehaveklasse og sad stille og hørte efter – som den ene af de to i klassen, der aldrig havde været i børnehave.
    Problemet er for komplekst til at finde en eller to løsninger.

  10. Anni Lomborg

    Kære Lars!

    Ovenfor slutter du med to spørgsmål: Hvad er det egentig for et land vore børn skal overtage? og: Skal økonomi være det eneste der tæller?

    For det første mener jeg: at det land som kommende slægter skal overtage, må blive ved med at bygge på det kristne livssyn og vores kristne kulturarv må bevares fra slægt til slægt.
    Og jeg tror at det mål kan nåes ved at der bliver valgt folk ind på de magtfulde poster, som netop har et kristent livssyn. Os der tror på Kristus har en kæmpeopgave i bønnens tjeneste. Det er ikke bare præsterne og Dronningen som skal bede om at Gud
    vil bevare Danmark, vi er alle forpligtede.
    For det andet: Økonomien er utrolig vigtig, og hvis den halter vil alt andet også halte, det er logik for sprællemænd/kvinder. Der bør være balance mellem det etisk/åndelige og økonomi/magt.
    Du kan mene noget andet, jeg er ikke desto mindre 100% sikker på at der hvor det er kristen moral og etik der er den styrende faktor, har man den bedste balance i tilværelsen.

    Venlig hilsen
    Anni.

    NB. Jeg husker godt hvor ondt det gjorde i mig da Svend Auken og hans flok besluttede at Skjern Å skulle rettes ud :-( heldigvis er den fejl nu rettet igen. Det er dejligt :-) ja men hvad har det kostet???
    Der bliver ødslet med vores skattekroner så ufatteligt, fordi de forkerte personer sidder på de lovgivende taburetter.

  11. Lars Kolind

    Anni fremhæver kristent livssyn som noget fundamentalt og det er det også for mig. Alligevel byder jeg folk med anden religion velkommen i Danmark, selvfølgelig under forudsætning af at de respekterer kulturen i det land de er kommet til.
    Mit angreb på centraliseringen er ikke kun ideologisk, men også at den ofte er dårlig økonomi, hvis man har et bredt samfundsperspektiv. Hvis man anlægger et større perspektiv end det snævert kortsigtede driftsøkonomiske, så er meget af den centralisering der er gennemført i de senere år, en dårlig forretning. Sig bare ordet politireform.
    Min pointe er at et samfund skal ses og udvikles i et bredere perspektiv end bare kortsigtet og snæver driftsøkonomi. Jeg oplever at den kortsigtede og snævertsynede driftsøkonomi er blevet nærmest religion for Venstre under Anders Fogs ledelse. Det er derfor jeg er så kritisk over for regeringen selvom jeg i bund og grund er både borgerlig og liberal.

  12. Claus Christensen

    De interessante spørgsmål kan være:
    hvordan sikrer vi, at der bliver truffet beslutninger om f.eks. placering af sygehuse, som maksimerer den samlede nytte – set ud fra alle synsvinkler.

    Hvordan sikrer man f.eks., at man får taget højde for værdien af at have et inspirerende, sammenhængende lokalsamfund, hvor alle relevante funktioner spiller sammen og går op i en højere enhed?

    Markedet kan måske spille en rolle, fordi “kunderne” gennem mange beslutninger og forsøg finder frem til nytten af forskellige produkter og ydelser på en mere omfattende måde end nok så omhyggelige planlæggere og beslutningstagere kan gøre. F.eks. har man nok ikke indregnet pårørendes ekstra tidsforbrug og omkostninger i forbindelse med transport til store sygehus.

    Egentlig burde demokratiet gennem dialog sikre, at der blev taget højde for mange hensyn, herunder de mere langsigtede af slagsen.

  13. Jette Jakobsen

    Jeg tror at det er forskelligt, ligesom alt andet..med stort og småt.Små skoler, til de yngste årgange, har jeg gor erfaring med. Små plejehjem, til vores gamle..er også bedst. Gerne meget lokalt, så mennesker bliver der, hvor de er vant til at leve,og have deres hverdag. Store sygehuse, hvor de kan klare alle de svære ting, må være en fordel. Måske en slags “sundhedshuse”mere lokalt. Hvor man kan være indlagt, efter de store indgreb. Eller ældre som lige skal “på fode igen”,normale fødsler, brok, blindtarm, åreknuder osv osv..ville være en god ide? Så ville det være nemmere for pårørende og vi optog ikke dyre senge på de store sygehuse, som jo har rigeligt at lave.
    Jeg skal lige prale lidt….Jeg er for tiden ansat på et lille lokal plejehjem, med 15 beboere. Vi kender alle deres små ønsker og særpræg( alle dem de ønsker vi kender),kan komme op og i seng, når de ønsker. I bad når de vil, spise det mad de kan lide, for vi har eget køkken. Omgivet af en dejlig have, med flisebelagte stier, så kørestole og rolatoer, ment kan komme rundt. De fleste af beboerne er fra nærmiljøet, men også nogle få fra andre steder i landet. Fordi deres familie bor i området, i dag kan man selv vælge hvor man vil bo som gammel. Det er godt! Desværre skal der nok bygges et nyt størrer ældrecenter snart. Jeg tror det er noget med, at vi som personale skal kunne passe flere på en gang. Lige nu er vi 4 om dagen, 3 i weekender og helligdage, 2 om aftenen, 1 om natten. Så det er vist penge som har stor magt igen. Jeg kan da håbe vi bliver klogere.

  14. Helle Munch Oldefar

    Dejligt Jette. Min moster er på et stort plejehjem, men en lille afdeling på størrelse med dit plejehjem – og det er bare godt! Jeg genkender ALLE dine gode ting, så fortvivl ikke, men kæmp i stedet for at det kan gøres som her :-)
    Så stort og smår kan sagtens leve side om side.
    Jeg synes altså det er noget populistisk at tage denne debat, for alle vil jo helst have både sygehus, politi og universitet rundt om hjørnet – samtidig med de bosætter sig på Ærø eller Samsø, og ikke vil betale for det.

  15. Jette Jakobsen

    Der var noget jeg glemte at nævne, da jeg beskrev personalenomeringen. Det er den “arbejdende del” af personalet jeg satte tal på. Jeg ved ikke hvor mange ledere der er, heller ikke mellemledere osv. Vores leder, deler vi med to andre plejehjem, ligeså pedellen.

  16. Jette Jakobsen

    Da min far blev gammel og fik en kronisk sygdom. Ville han ikke bo eller på ferie..hvor der var for langt til et sygehus. Ikke noget med broer og færger. Vi grinede af og til lidt af ham, men det var nok ikke så tosset.

  17. Frank Calberg

    Helle, du skriver i en kommentar ovenfor følgende:

    ”..personligt vil jeg hellere ligge i en ambulance med vel uddannede folk på vej til professionel behandling, end kastes rundt mellem flere sygehuse. Selvom vi skulle ende med 10-15 store sygehuse i Danmark, har vi kortere til sygehusene end i mange andre sammenlignelige lande.
    Problemerne ligger et helt andet sted – faggrænser mellem personalegrupperne.”

    Har du mulighed for at nævne et par konkrete eksempler på problemer med faggrænser mellem personalegrupperne?

  18. Stephan E

    Lars

    Jeg er meget enig i din kritik af centraliseringen.

    jeg tror at det ord, du søger, i stedet for centralisering/decentralisering er distribuering, dvs. sikre at man meget mere dynamisk kan have forskellige kombinationer i parallel.

    På sundhedsområdet vil stadigt mere køre ud i hænderne på borgernes selv, samtidig med at der ikke kan være alt for langt til de mest gængse behandlingsformer og specialerne skal have kritisk masse.

    Her kommer f.eks. telemedicin ind som et vigtigt aspekt.

    Jeg arbejdede tilbage i 90erne aktivt med bankernes distribuering af specialist support, så man både kunne sikre kvalitet i den direkte rådgivning/behandling og samtidig sikre at specialiserne ikke blev placeret i faglige miljøer uden kritisk masse. Næste trin af dette er den aktive inddragelse af borgeren (kunden som styrende) hvor det er muligt.

    Det forudsætter at man kan koble sammen dynamisk på måder som eliminerer afstand, hvilket vi allerede ser med virtuelle operationer, hvor eksperten slet ikke er fysisk til stede i operationslokalet fordi de alligevel ser patienten gennem mikroskober og via instrumenter.

    F.eks. en knæoperation er i dag et mikro-miljø hvor man sagtens kan tænke sig at du har en yngre læge i turnus lokat til at assistere mens specialisten gennemfører de væstenlige dele på afstand.

    Jeg siger ikke at al sundhedsbehandling skal foregå på afstand – langtfra – men at man skal droppe det gammeldags centralisering/decentraliserings paradigme og i stedet fokusere meget mere på hvordan man kan gennemføre virtuel distribuering så f.eks. den samme operation er uafhængig af om en given læge er lokalt tilstede eller med via en remote opkobling.

    Der er mange aspekter af denne diskussion som man ikke bare skal ignroere, såsom menneskelige, sikkerhedsmæssige, kulturelle etc.

    Men vi skal bryde med centraladministrationens stive paradigmer som stammer fra det forældede “New Public management”, men som i dansk centralforvaltning hyldes som noget man stadig kan basere en strategi på.

  19. Helle Munch Oldefar

    Jeg ved, at privathospitalerne ikke ansætter særligt mange faggrupper – netop for at undgå problemer :-)
    Jeg har selv været ude for, at vi ikke måtte køre senge ind på eller ud fra undersøgelsesstuerne – det var portørarbejde!
    Jeg har oplevet unge læger, der ikke ville tage imod erfarent personales erfaring, men holdt på, at de havde ordinationsretten – også selvom det faktisk var forkert og skadede de uvidende patienter.
    Samtidig må man jo helst ikke sige noget hverken internt og slet ikke eksternt.
    Politikerne lytter til dem de spørger, som i mange tilfælde har særinteresser i det der spørges om. Det ville være sundt, hvis man bare engang imellem lavede en aktantmodel over interesserne i et forløb!

  20. Frank Calberg

    Til Helle: Hvad er forklaringen på, at andre end portører ikke må køre senge ind på eller ud fra undersøgelsesstuerne?

  21. Jette Jakobsen

    Det kan jeg såmænd godt svare på Frank, og jeg tror at Helle giver mig ret. Vi må da ikke tage hinandens arbejde. Det skulle vist være særligt hårdt, at køre med en seng. Jeg må som social og sundhedshjælper, heller ikke flytte med senge..højest en gang i døgnet, men vi har heller ingen portører. Det er vist noget med arbejdsmiljø.
    Du kan tro “komandovejen” er lang i sundhedsvæsnet, og alle ved bedst. Det er svært at tage imod råd og nye ideer fra andre, og det gælder alle faggrupper. Lige fra dem med gulvmoppen, til den øverste overlæge og ingen kan jo undvære hinanden, men en farlig ballade kan det give. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, det er jo ellers godt at kunne hjælpe hinanden.Der bliver lagt store kræfter i at lære mennesker at arbejde tværfagligt, men det lykkedes ikke rigtig.

  22. Frank Calberg

    Til Jette og Helle:

    Med reference til jeres kommentarer ovenfor vil jeg spørge jer og andre, hvornår ledere på de forskellige hospitaler ændrer regler, så alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, har lov til f.eks. at flytte senge, gøre rent og hente drikkevarer til patienter? For at sætte regelændringen ordentligt i gang, hvad med at hospitalsledelser løbende selv hjælper til med at flytte senge, gøre rent og hente drikkevarer til patienter på tværs af forskellige afdelinger?

    Derudover vil jeg foreslå, at der bliver installeret fri wireless lan på alle hospitaler, så det bliver nemmere for den enkelte patient på sin LapTop og/eller mobiltelefon selv at søge information / kommunikere. Mere involvering fremmer sundhed.

    Har I i øvrigt nogle gode links til blogs skrevet af læger, sygeplejersker og/eller ledere af hospitaler?

  23. john nielsen

    For rigtig mange mennesker er pc og pda stadig en ukændt verden. jeg kender folk på kun godt 30 der ikke sender sms. Men for dem som er friske nok og har interresen og viden om hvordan man bruger disse nye ting ville det være en god ide med trådløs net. mener vi tidligere i andet emne har været inde på det.

    det offentliges måde at forvalte vores penge på er for mig helt uforståelig.

    jeg boede engang et sted med et lille vandværk. ca 40 brugere. kommunen opførte det vandværk til flere millioner. Da kommunen ikke må kører noget der giver underskud solgte de det til os brugere for 1 kr. speciel form for økonomi.
    Da min søn kom i skole og skulle i SFO fik vi det svar at han jo kom sidst i køen selv om han var tilmeldt i god tid. Jeg var total uforstående. Jo han have ikke penge med!!!! ennu mere uforstående idet jeg mente jeg skulle betale det samme som andre. jamen han havde jo ikke været i børnehave. derfor havde han ikke været på budgettet før. derfor kom han bagerst i køen. og der var ikke plads til ham.

    Jeg er ikke så dum til tal. men jeg har opgivet det offentlige. det er for viderekommende. sikkert med vilje. så er der ingen lægfolk der kommer og stiller dumme spørgsmål. :-)

  24. Anni Lomborg

    Frank,
    de forslag du kommer med ovenfor om ændring af regler er i min terminilogi hammer gode. Det kunne godt være fint at opleve en læge tørre støv af et sengebord, samtidig med en snak ved hospitalsengen. Det gjorde jeg selv forleden, jeg var på sygebesøg, og fik øje på at der var noget snavs,støv og blod på sengen. og jeg tillod mig at fjerne det.
    Da jeg i mine unge dage arbejde på O.A.B.S. (Odense Amt og Bys Sygehus) lød en næsten stående replik, hvis man bad om hjælp til et eller andet fra en person hvis arbejdsområde ikke lige hang sammen med den hjælp der blev bedt om, “Det er ikke mit bord” underforstået, at det var på sin plads at nægte at yde den hjælp der var behov for.
    Gad vide om den politik har ændret sig. Det er længe siden jeg var “arbejdskugle” :-)

    Venlig hilsen
    Anni

  25. Frank Calberg

    Det er super, Anni og John. Er der et 2 hospitaler, der er friske på at teste / prøve ideerne af. Skriv gerne tilbage, hvad patienterne synes om de nye tiltag.

  26. Jette Jakobsen

    Nu tror jeg nok at en læge mener og siger….Jeg har ikke læst til læge i 7-10 år, for at tørre støv af sengeborde, jeg kan godt se det gode i ideen, hvis han nu allivevel står der ved sengebordet. Der er nu også meget andet han/hun skal lave, der er jo ikke for mange af dem.Jeg har set læger give patienter et glas vand. På en eller anden måde, mener jeg at vi skal hjælpe hinanden, men vi skal heller ikke misbruge de ting mennesker kan. Jeg ved godt at der er mere snavset på sygehuse og andre steder i dag, men det er fordi dem i de “små job” er sparet væk. Det er åbenbart de nemmeste at undvære.Det er store selskaber som gør rent i dag, og de har ikke den samme faglige stolthed “for sit sted”, som dem der bliver flyttet rundt hele tiden. Jeg har selv haft et job for mange år siden ( det hed gangpige) jeg skulle gøre rent, gå med drikkevarer, køre med kioskvogn, lave kaffe m.m.Sådanne job tror jeg ikke der er råd til mere.

  27. Helle Munch Oldefar

    Fagforeningerne længe leve…..

  28. Helle Munch Oldefar

    Måske der hvor de har indført LEAN – at de arbejder efter andre præmisser?

  29. Lars Kolind

    Må jeg prøve at gøre debatten lidt mere generel:
    Min første pointe er at spørgsmål om graden af centralisering ikke kan afgøres af simpel driftsøkonomi som kommunerne og regeringen gør det. Det er alt for snævert et perspektiv og det leder til ukloge beslutninger.
    Min anden pointe er at jeg ønsker et samfund hvor også mindre lokalsamfund som fx. Brædstrup hvor jeg bor, skal have et rigt og varieret lokalt liv og erhvervsliv. Derfor skal man efter min mening kun centralisere når der er tungtvejende økonomiske eller faglige (fx lægefaglige) grunde til det. Og inden man centraliserer skal man bruge al sin opfindsomhed til at finde ud af om ikke de eventuelle problemer der er knyttet til decentralisering, ikke kan overkommes med fx ny teknologi eller nye løsninger på anden vis.
    Min tredje pointe er at decentralisering ikke skal foretrækkes fordi sådan var tingene i gamle dage. For mig er decentrale løsninger en udviklingsstrategi, en inspiration til at finde bedre måder at gøre tingene på – ikke et argument for at holde fast ved det kendte.
    Hvad siger I til de tre punkter?

  30. Stephan E

    Prøv at gå den anden vej – hvad er nytten ved decentralisering som du ønsker at bevare?

    Hvis man ikke kan pege på nytten er det ligegyldigt om man centraliserer. Hvis man kan må man f.eks. overveje om man kan skabe konstruktioner som også inddrager disse faktorer.

  31. Frank Calberg

    Du nævner ovenfor, Lars, at ”inden man centraliserer skal man bruge al sin opfindsomhed til at finde ud af om ikke de eventuelle problemer der er knyttet til decentralisering, ikke kan overkommes med fx ny teknologi..”

    Det er interessant, synes jeg. Et eksempel på dette er Web 2.0 / interaktive og kollaborative teknologier / social media / social networking teknologier / open innovation / co-creation software. Disse teknologier muliggør, at mennesker kan arbejde decentralt og kommunikere på tværs af alle mulige grænser, f.eks. på tværs af funktioner, virksomheder, brancher, lande, hierarkier mv.

    Jeg erfarer, at medarbejdere/ledere i nogle virksomheder bliver forhindret i at gøre brug af disse teknologier grundet f.eks. virksomhedens centrale firewall. Sikkerhed bliver i disse virksomheder prioriteret meget højt. Problemet er, at disse virksomheders medarbejdere/ledere dermed reelt bliver afskåret fra på arbejde at kommunikere eksternt med de stadig flere mennesker, der arbejder gennem brug af de ovennævnte teknologier. De høje sikkerhedskrav kan således medføre manglende åbenhed udadtil i markedet, hvilket kan resultere i, at de respektive virksomheder mister konkurrencekraft.

  32. Stephan E

    Frnak

    Nu er problemet med web 2.0 generelt den katastrofalt ringe sikkerhedsforståelse som udgør en alvorlig trussel på et utal af måder. Web 2.0 er fejldesignet må mange måder, men først og fremmest er identity management helt utidssvarende.

  33. Frank Calberg

    Har du mulighed for at give nogle eksempler på, hvad du skriver, Stephan?

  34. Stephan E

    Web 2.0 har ganske enkelt ikke en sikkerhedsmodel, hvilket betyder at brugerne er voldsomt udsatte og alle de data som indgår er nemme at misbruge. Til hvad afhænger af mange ting og dne kreativit de kriminelle ligger for dagen.

    Tilsvarende ser vi en tendens for den tidligere fokus på identitity theft for at kapre computere til botnets nu langsomt drejer ind på at opsamle data om individet til målrettet at angribe disse med økonomisk mål.

    Hovedproblemet er at man agere i en model hvor kontrollen med identitet (henførbarhed) ligger udenfor indivdiet kontrol og typisk i hædnerne på en kommerciel eller statslig part som misforvalter denne magt uden at tage hensyn til hvor store trusler, vi faktsik ser ind i.

    Fremtiden for Identitet er virtualisering som er den eneste måde hvorpå du kan etablere værdiskabelsen og samtidig undgå at sikkerhedsrisi eskalerer helt ud af kontrol.

    Man skal passe på at skelne mellem de faktiske risici 8som er hastigt voksende) og opfattelsen af risici (hvad folk tror og er villige til).

    Problemet er fejldesign eller manglende design afhængig af temparament.

  35. John Holmes

    Trust me.
    Big is beautiful…..

  36. Lars Kolind

    I nævner web 2-0, dvs teknologier der gør det muligt for mange mennesker at skabe værdi sammen, som redskaber til at arbejde decentraliseret.
    Jeg har ret stor erfaring med nogle af disse teknologier hvor det er lykkedes at overkomme sikkerhedsproblemerne.
    Et eksempel: Wemind (se http://www.wemind.dk) inspirerede mig til at lade bestyrelsesarbejdet i to af de firmaer jeg er formand for, ske virtuelt sådan at vi arbejder kontinuert og ikke bare ved de få årlige bestyrelsesmøder. Det er simpelt hen fantastisk og det gør det faktisk muligt at arbejde sammen i et globalt team, hvor man kun ser hinanden sjældent. Jeg tror der er et kæmpe potentiale i Internettet for at løse opgaver decentralt. Så må vi løse sikkerhedsproblemerne!

  37. Jette Jakobsen

    Jeg mener at det er godt, hvis vi har så mange ting som muligt ude i de små samfund også. Arbejdspladser, skoler, læger,sundhedshuse, ældreboliger, børnrhaver, butikker, så skal vi ikke bruge så meget tid og bensin på at passe de ting vi skal. Det er vist bare blevet svært, nu butikker ” Vi vil ikke give to kroner mere for mælk” først den dag vi ikke mere kan køre bil, så er vi nød til det. Vi ved godt at der bliver brugt for 30-40 kr i bensin. for at køre til en stor by, og vi falder for en masse inpulskøb, som vi ikke ville i den lille butik. Mennesker har gjort det at købe ind, til en oplevelse, og ikke en dagligdags nødvendighed. Jeg tror det bliver rigtig svært at kæmpe imod det. Mine børn var rigtig glad for den lille skole i nærsamfundet, men holdt også meget at at komme på den store skole i en størrer by..det var da spændende. De har også valgt at bo i en størrer by, men vil nok tilbage, når de vil have familie ( det siger de da). Den store by er valgt fordi: Der er mere liv, flere uddannelsesmuligheder, mere arbejde, toge og busser. Al det vi ikke har på landet i de mindre samfund, for så var det jo ikke på landet, og alt har en pris.

  38. Lars D

    Økonomi er en matematisk måde at beskrive virkelighedens værdier på. Når “økonomi bestemmer”, så betyder det at “Vi er ikke ligeglade med, hvilke værdier der bevares og udveksles”.

    Generelt er det min holdning, at der er for lidt økonomi i mange overvejelser, og at folk bruger økonomisk teori forkert. Emnet “Store vs. små rensningsanlæg” kan stort set ikke beskrives på anden vis end ved at bruge økonomi.

  39. Stephan E

    Lars,

    100% enig

    Jeg tvivler på at du tror at jeg mener at vi ikke skal udnytte de digitale mulighede for at få processerne til at fungere bedre.

    Problemet er at vi er ret dårlige til at tænke i forvejen mens vi maler os op i hjørner. Og sikkerhed er det absolut sværeste at få rigtigt, så det hverken blokerer for funktionalitet eller funktionaliteten underminere sikkerheden.

  40. Helle Munch Oldefar

    Er svaret på dit overordnede spørgsmål, om stordrift ALTID er en god ide, ikke, at naturligvis er det ikke det!
    Der er ikke ret meget, der duer til ALLE aspekter af livet :-)
    God weekend.

  41. johann jonson

    Det kan være at web 2.0 eller de nye kommunikationsteknikker vi har i dag fører til en geografisk decentralisering, at vi kan arbejde sammen på tværs af landegrænser uden at være fysisk det samme sted, hvis man ser på hvor magten er eller hvor beslutningerne tages fører de til en centralisering med globale virksomheder der agerer på tværs af landegrænser med udviklingsbudgetter større end mindre lande, EU og andre overnationale institutioner.

    Sikkerhedsproblemerne kan løses, sikkerhed vil altid have at aspekt af kapløb i sig, om det er IT eller andet.

    Jeg har vanskeligt ved at se en decentraliserings tendens, alt peger hen i mod centralisering. Magten koncentreres og de demokratiske strukturer vi har i dag er ved at blive løbet over ende.

    Den centralisering vi ser i dag ville ikke være mulig uden IT, informationssamfundet er ikke decentralt, det muliggør få magtcentre og øget centralisering.

  42. Stephan E

    Johan

    Helt enig.

    Sikkerhed er ikke et kapløb, men et valg mellem 2 meget forskellige veje, hvor man i dag systematisk tager den forkerte vej fordi det demokratiske system ikke fungerer.

    Løsningen er virtualisering, således at du kan være online men principielt med nye nøgler hver gang og dermed modvirke centraliseringstendsen samtidig med at fordelene muliggøres.

    Det muliggør at magten følger borgeren istedet for at koncentreres hos systemet.

    For nu at holde det i den case, Lars sætter op, så er det til at overse det smarte ved at konkurrenterne kan følge med i bestyrelsesarbejdet online.

  43. Frank Calberg

    Lars, du nævner ovenfor, at bestyrelsesarbejdet i to af de firmaer du er formand for, sker virtuelt, sådan at I arbejder kontinuert og ikke bare ved de få årlige bestyrelsesmøder. Har du mulighed for at uddybe, hvordan I kommunikerer med hinanden – herunder hvilke teknologier I benytter jer af. På forhånd tak.

  44. Lars Kolind

    Bestyrelsesrummet i World Scout Foundation har 24 deltagere fra ca 20 forskellige lande. De fleste er ældre forretningsfolk som har siddet i spidsen for store virksomheder, fx. BMW, ABB, Adecco, Thai Airways m.fl. Nogle arbejder gennem deres sekretær; det gør bl.a. den svenske konge som også er med i bestyrelsen.
    Rummet fungerer som en lukket blog, hvor alle kan skrive indlæg om kommentarer, lægge filer op osv. Jeg stiller fx. et spørgsmål om hvem der har erfaring med en bestemt form for fundraising og så er der ofte nogle stykker der reagerer fordi de har prøvet det i en anden sammenhæng. På den måde bruger vi bestyrelsesrummet til at dele information. Alle månedsrapporter kommer som blogposter og de der har kommentarer, skriver dem. Nogle ting kræver godkendelse og så fungerer bloggen som et forum hvor konklusionen drages på grundlag af hver enkelt deltagers kommentarer.
    Vi mødes fysisk to gange om året og på disse møder har vi langt bedre tid end før til at diskutere de store og væsentlige ting fordi al den daglige forretning er overstået mellem møderne.
    Det er fremtidens måde at arbejde i en bestyrelse på.
    Det er wemind (www.wemind.dk) der har organiseret rummet og hjulpet os i gang.

  45. Stephan E

    I princippet er der ikke den store forskel på sikkerhedsudfordringen i bestyrelsesarbejde og telemedicin.

    I begge tilfælde drejer det sig om at eksperter skal kunne koordinere om processer om andre, hvor adgang til information herom eller mulighed for at udgive sig for at være involveret ekspert let kan misbruges – kriminelt, kommercielt, socialt, planøkonomisk eller politisk.

    Det er universelle problemer som vi i dag har værktøjer til at løse.

    Problemet er at staten “sviner” (ved at tvangsovervåge og umynddiggøre) i de digitale miljøer endda uden at kunne rydde op – i retorikken fra dit indlæg om rensningsanlæg.

    Når man ikke stiller krav til løsningerne er man med til at skabe problemerne.

  46. Frank Calberg

    Mange tak for informationerne, Lars.

  47. Frank Calberg

    Stephan, du nævner ovenfor oprydning. Har du mulighed for at nævne, hvor der iflg. din vurdering er et stort behov for, at der bliver ryddet op? Vær venligst så konkret som mulig for at kunne hjælpe de, der rydder op, bedst muligt.

  48. Stephan E

    Frank, du kan betragte det både fysisk (f.eks. miljømæssigt) og i de digitale og økonomiske analogier.

    Som man siger – man skider ikke på sin egen veranda fordi det lugter, man kan glide i det, det giver en dårlig oplevelse for gæster og man skal alligevel selv rydde op igen.

    Fysisk er det jo relativt oplagt. Det er dumt at smide affald på jorden, fordi så skal det samles op. Det er i det hele taget dumt at lave affald (spildevand, emballage, svært nedbrydelige tungmetaller etc.), fordi så skal det håndteres og renses.

    F.eks. Novozomes er et godt eksempel på en anden måde at tænke på, hvor man med enzymer sænker vasketemparaturen med samme resultatet, mindre energiforbrug og færre affaldsstoffer ledt ud i spildevandet som resultat. Brint-biler i stedet for dieselbiler og vedvarende energi etc. i stedet for olie-baserede.

    Løsnings-typen er det vi kan kalde katalystor-løsninger, dvs. som selv ud fra en pareto-betragtning eliminerer tilsyneladende modsætninger – alle står bedre.

    Økonomisk er det i en lean betragtning tåbeligt at en part gør noget som en anden skal lave om igen eller lide under ved at blokeres eller lave omgående handlinger. I de forbløffende mange varianter det forekommer.

    Businuess Process Reengeneering er metodikken indenfor de samme organisatoriske rammer, men de store problemer gælder når en part laver noget tåbeligt som en anden skal betale for at rydde op.

    Digitalt begår vi lignende fejl, når vi f.eks. registerer data i en database som vi bagefter ikke kan beskytte. Når vi overvåger (du mister med 100% garatni sikkerhed men med 0,001% sandsynlighed gør de kriminelle det også) i stedet for at sikre alle (de kriminelle fanges uden at din sikkerhed undermineres). Når vi af dovenskab laver dårlige design, som man langt senere skal betale formuer for at lave om (dårlig cement – analogien).

    Jeg har rettet al min opmærksomhed på de helt fundamentale digitale processer i samfundet ud fra erkendelsen af at mange afledte problemer kan ledes tilbage til relativt simple kilder, hvor man glemmer at sikre borgeren kontrol over de forhold som vedrører personen selv.

    Lean, sikkerhed og at modvirke spild på samfundsniveau sikres bedst ved at via designet at sikre alle aspekter henføres til dem som kan gøre noget ved dem.

    Specielt Digital Forvaltning er en lang stribe af katastrofeeksempler – det er meget sjældent at man her tager udgangspunkt i de mennesker som er involveret og som er de eneste med kompetancer og behov til at kunne trække værdikæderne på kort (allokering) og længere (innovation) sigt.

    Jeg taler om BEHOVSdrevet innovation i modsætning til den mere primitive bruger-drevne innovation (hvor man blot laver rundbordssamtaler med brugere om fremtidige produktmuligheder).

    Svarer det på dit spørgsmål?
    Der er jo tusindvis af cases, men det er processen som sikrer at man søger efter og tager katalysator-løsninger i brug som gør forskellen.

  49. Frank Calberg

    Tak for det, Stephan.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.