70 % muslimer, 0 % islamister.

Moske Tirana 

Overskriften er nok lidt for skarp, for selvfølgelig findes der islamister også i Albanien. Men tankevækkende er det alligevel at her er et europæisk land med 70 % muslimer, hvor der stort set ikke er gnidninger mellem de forskellige trossamfund (foruden muslimer er der 10 % græsk ortodokse, 10 % katolikker og 10 % andet). Hvor tror du man ser flest muslimske tørklæder – i København eller Tirana ? Rigtigt: I københavn! Ikke fordi tørklæder er forbudt i Albanien, men fordi muslimerne der åbenbart ikke har samme behov for at hævde deres identitet som mange muslimer har i Danmark.

Alt dette er der mange forklaringer på, fx. var muslimerne i Albanien ikke “fremmede” som de fleste muslimer var i Danmark. De fleste albanere tvangskonverterede for ca. 500 år siden til Islam for at undgå værnepligt og skatter under den osmanniske besættelse.

Men overvej alligevel lige om de problemer vi har mellem muslimer og resten af befolkningen i Danmark alene skyldes historiske forskelle. Har de ikke også har noget med resten af befolkningens måde at behandle muslimer på? Altså er det kun ”de andre” der er problemet?

Hvad siger du?

13 kommentarer til “70 % muslimer, 0 % islamister.”

  1. Jesper Olsen

    Jeg har arbejdet i Tyrkiet på et EU financieret lerudviklingsprojekt indenfor erhvervsskolesystemet. Jeg har aldrig, jeg kan huske, oplevet en kontrovers end sige afgørende problem i forhold til også dem som var meget rettroende muslimer og som i stor udstrækning praktiserede deres religion. Flere af dem har jeg stadig kontakt med og er kommet ganske tæt på, også deres familier.

    Jeg har også arbejdet flere år for Danida i Tanzania, hvor der ved kysten traditionelt er mange muslimer. en af mine kollegaer var muslim. Det fandt jeg først ud af, da der var ramadan.

    Jeg tro, med mine erfaringer, specielt her fra Danamrk, at “konflikten” er skabt bevidst fra både radikale muslimer i Danamrk, men i aller højeste grad er det danske politikere som har fundet det opportuint at “gøde jorden”. Det kunne være gået meget anderledes, om ansvarlige danke politikere havde håndterest det her anderledes. Det er jeg sikker på. Og lur mig, det havde disse politikere godt vidst, men de valgte bevidst en anden vej

  2. William Jansen

    LK: Har de ikke også har noget med resten af befolkningens måde at behandle muslimer på?

    W: Faktisk fik indvandrere en overordentlig nådig behandling af pressen og store dele af det politiske establishment i de første 30 år af den seneste bølge af indvandrere.

    Men i de seneste 10 år er de negative elementer i muslmiske miljøer blevet mødt af den samme tone, som danske kriminelle eller danske religiøse fundamentalister er blevet mødt med.

    Islam behandles stadigvæk med større respekt (angst?) end Kristendommen, som kulturlivet glad og gerne håner. Det er selvfølgelig fordi der er så meget bras i Kristendommen, at den er oplagt at håne, men tilsvarende bras og det der er værre findes også i Islam.
    Hvorfor ikke udnytte en god, gammel dansk tradition for stærk religionskritik overfor Islam?

    Så selvom jeg medgiver at tonen i debatten og vores modtagelse af muslimer har meget at skulle have sagt, så er bundlinien for mig at vi danskere er som vi er. Bramfri mennesker som til tider forfalder til karikatur-tegninger og religionskritik, og det må man lære at leve med, hvis man har valgt at leve sit liv i Danmark.

    Jeg er glad for at muslimer har fravalgt at agere som flok i politiske spørgsmål (hvis muslimerne i f.eks. Ishøj agerede som flok ved kommunalvalg, så havde de været en magtfuld fraktion). Det tyder på at langt de fleste muslimer er apolitiske i deres syn på Islam.

    Men hvis en ændret demografi fører til en øget politisering af Islam (i takt med en øget følelse af at det er berettiget at muslimer tager en større indflydelse i samfundsspørgsmål), så kan små ting som er uden konsekvens i dag kan blive store ting med samfundsomvæltende konsekvenser. Gallup har lavet undersøgelser, som siger at kun 4% af Londons muslimer finder homoseksualitet moralsk acceptabelt. http://media.gallup.com/WorldPoll/PDF/WPSRMuslimsinEurope3050707.pdf
    Hvis de tal også passer på København, så er det i dag ret ligegyldigt, men hvad kan en voldsom ændring i demografien så betyde for homoseksuelles rettigheder?

    Den slags skal vi kunne diskutere fuldstændigt bramfrit, og hvis den bramfri diskussion støder nogle muslimer og skaber et sæt integrationsproblemer, så skal vi ikke opgive den. For at opgive den uforfærdede tilgang i debatten skaber helt, nye og langt voldsommere integrationsproblemer over sigt.

    Derudover er der den bundlinie, at der er danskere der ikke gider holde kæft med islam-kritikken (se mit signatur), og det er et fohold som integrationsdebatten ikke har andet valg end at indrette sig efter.

  3. Helle Munch Oldefar

    Jeg ved ikke om det er korrekt historisk, men nogle tyrkiske venner sagde for flere år siden, at de havde det så godt her – indtil palæstinenserne og somalierne kom hertil! (vist i 80erne) For de kom hertil og startede med at forlange ting fra det danske samfund og respekt fra danskerne uden selv at ville yde noget og uden at vise danskerne respekt.
    Jeg ved det som sagt ikke, da jeg ikke har forsket i det, men somme tider ved de bedst selv, hvor ‘skoen trykker’.

  4. johann jonson

    “Men overvej alligevel lige om de problemer vi har mellem muslimer og resten af befolkningen i Danmark alene skyldes historiske forskelle.”

    Hvad er det for nogle problemer du tænker på?

  5. Anni Lomborg

    Kære Lars !

    Tror du ikke at når man kommer fra et muslimsk land til et kristent land, vil det være nødvendigt at de som er fremmede/gæster/flygtninge/ studerende/ asylansøger/ “de andre”, nødvendigvis må tilpasse sig værtslandet? I stedet for at være krævende i deres nye land burde de være taknemmelige over at de overhovedet bliver hjulpet. Vi var mange i 80erne der undrede os over hvorledes “de fremmede” bare kunne kræve ind, som Helle Munch Oldefar nævner. Dengang måtte vi græmmes og det gør vi stadig. Jeg går ud fra at det er muslimerne/islamisterne du kalder “de andre”?

    Venlig hilsen
    Anni

  6. Jette Jakobsen

    Lige mennesker fra Tyrkiet og Pakistian, de har været i Danmank længe. Jeg arbejdede sammen med flere først i halvfjerdserne ( de lavede al det vi ikke gad/ville i rengøring og køkkener, på de store sygehuse i København..og det var mænd).
    Det var flinke mennesker, og gode til at passe deres arbejde. Jeg tror ikke de var flygtninge, men gæstearbejdere, som vi havde bedt om at komme. De rejste da hjem på ferie af og til, og havde flotte armbånd og tørklæder med tilbage, som de delte ud til os”piger” på arbejdspladsen ( uden modydelser). Senere kom deres koner og børn herop. De var rigtig søde, vi blev ofte bedt hjem til dem, her var der både te, frugt, mad og snold..ikke at forglemme, den bedste stol, aldrig er vi blevet passet så meget op. De fik mange børn, ligesom vores bedstemødre..nogle af dem. Jeg kan stadig huske en dame fra Pakistan, der ikke kunne forstå jeg ikke fik flere børn. For hun fik ca. en om året. Jeg viste hende mine p,piller og fortalte at dem fik man ved sin læge, så kom børnene kun når man selv ville. Hun så helt flov og forlegen ud, ligesom jeg havde vist hende noget meget uartig.
    Da hendes mand mistede sit arbejde, der kom arbejdsløshed i Danmark. Blev han en meget trist mand, som ikke kunne sørge for sin familie. Han turde ikke skrive og fortælle sin forældre i hjemlandet om det, og ville helst ikke tale om det. I hans verden var det flovt ikke at kunne sørge for sin familie ( sådan er der også mænd og kvinder i Danmark der har det, nok mere for år siden) Alle de børn denne familie havde, voksede op med en arbejdsløs far, der havde meget lavt selvværd…han stod og hang i et butikscenter hele dage. Kunne ikke holde ud at være hjemme, ved kone og børn..mente de så ned på ham. Konen blev nød til at gå på kommunen og få hjælp ( jeg var selv med som tolk, da hun talte sproget meget dårligt), det gjorde manden endnu mere vred og sølle, men alle de børn skulle jo have mad, tøj og og et sted at bo. Jeg skal ærligt indrømme at han ikke kunne opdrage sine børn med respekt og værdighed, de rendte meget og hyttede sig selv..ikke så smart. Han blev lidt (meget) bitter på samfundet, følte de havde smidt ham ud som en gammel klud, da der ikke mere var brug for ham. Mon det er nogle af hans børn og børnebørn, som render og er “utilpasset” på Københavns vestegn? For de fik jo alle de lejligheder, som vi ikke gad bo i.Brøndby strand, Ishøj Planen osv osv.

  7. Jørgen Lang Jørgensen

    De danske muslimer befinder sig, efter min opfattelse, i en gråzone imellem deres muslimske kulturbaggrund og den danske kultur præget af verdslige normer.

    På den ene side er der muslimer der ikke er så mulimske så det gør noget – de efterlever ikke islamismens syn på Islam som en total livsform, de beder ikke fem gange om dagen og går meget sjældent i moskéen.

    På den anden side er der mange muslimer som føler stor afstand til det danske samfund, især en del andengenerationsindvandrere. Mange af dem lever i Danmark med en forestilling om, at Islam også giver opskrifter på hvordan samfundet skal indrettes. Dette manglende opgør med Islam som lovreligion er årsagen til mange af de integrationsproblemer vi har i Danmark og for den sags skyld i hele Europa.

    Da de første indvandrere kom til Danmark, hovedsagelig fra de muslimske lande, fik de arbejde med det samme og indvandrerne, dengang kaldt fremmedarbejdere, havde den indstilling, at de ville vende hjem, når de havde tjent tilstrækkeligt mange penge – men det gik modsat de blev her og fik efterhånden mange familiemedlemmer – ikke kun koner og børn, men bedsteforældre fætre og kusiner familiesammenført. Hver gang de indgik giftermål skulle det absolut være en fra hjemlandet.

    Integrationen af disse indvandrere svigtede totalt i de første mange år. Socialdemokratiet og især Det Radikale Venstre førte en uansvarlig og naiv indvandre -og flygtningepolitik i firserne og halvfemserne, som vi desværre ser konskvenserne af i dag, med store integrationsproblemer til følge.

    Erhvervslivet har også svigtet i denne sag. De har ikke villet ansætte folk med et fremmedklingende navn og derved udelukket indvandrerne fra jobmuligheder, som kunne have gavnet integrationen helt afgørende. Konsekvensen af erhvervslivets svigt har været, at mange indvandrere har følt sig sat udenfor og kasseret af samfundet.

    Det sidste eksempel på manglende vilje fra erhvervslivets side til at ansætte indvandrere er eksemplet med de irakiske tolke, som trods gode uddannelser ikke kan få beskæftigelse i Danmark. Man må håbe, at opsangen fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil hjælpe.

    Den nuværende regering er efterhånden mere opmærksom på integrationsproblemerne og det er helt afgørende for en vellykket integration at der stilles krav til indvandrerne, stat,kommuner og ikke mindst til det private erhvervsliv ellers vil mange, især muslimer, føle sig tiltrukket af religionen, som kan give den identitet og måske et fundamentalistisk engagement.

    Der har været en undersøgelse blandt danske muslimer om, havd der skal være fundamentet for al lovgivning i Danmark og her svarer 28 procent, at det skal være Koranen eller en blanding af Koranen og grundloven. 13 procent svarer ved ikke. Kun 59 procent svarer alene grundloven.

    Denne undersøgelse fortæller lidt om, hvordan en del danske muslimer tænker.

  8. Robert Vestergaard

    En kort tanke

    Mennesker har fra tidernes morgen altid søgt mod at have et fællesskab med andre, en fælles identitet hvori at de kan få stillet deres sociale behov.
    Når nogen ikke tager imod nye i deres gruppe, så er det naturligt at folk med samme behov søger sammen.
    Er problemet i danmark og andre steder at vi egentlig ikke vil optage andre i vores fællesskab?

  9. Anni Lomborg

    Nej, Robert Vestergaard, jeg mener ikke det er porblemet.
    Jeg tror, at alle ved inderst inde hvad problemet er.

    Venlig hilsen
    Anni

  10. Jette Jakobsen

    Hvis jeg nu kom som “helt ny” til et fremmed land, og dem der boede der ikke ville have med mig at gøre. Ville jeg også søge sammen med de andre nye. Dem der var i samme situation, som mig selv. Jeg ville nok også være lidt “ærgelig”, over ikke at måtte være med i samfundet. Det er vist menneskeligt. Jeg har fået fortalt at der er “dansker kolonier” over hele verden..hvor danskere er flyttet til. Det er sikkert også menneskeligt.
    Jeg er jo københavner, bosat i Jylland. Når jeg render ind i en Københavner, som kender de samme gader og steder som jeg..kan snakken gå meget livligt og glad. Der kan stadig siges i Jylland “hende der københavneren”, ligesom de i København kunne sige jydetamp og bonderøv..indrømmet, jeg kan ikke lide det, og gør det aldrig, skælder der imod ud over det.
    Jeg tror at Robert Vestergård har meget ret.

  11. Jette Jakobsen

    Hvis jeg nu heller ikke kunne få arbejde, i det nye land..så jeg kunne sørge for mig selv og evt. familie, ville jeg være rigtig ked af det. Så måtte der jo alternative metoder til, for ikke at sulte og lide nød. Jeg tror godt at jeg kunne finde på..at drive forretning sammen med andre af samme slags, arbejde for lidt mindre, måske endda arbejde sort. Nød bryder alle love og vi er kun mennesker. Det er hårdt at se sin familie lide nød og mangle de mest nødvendige ting. Der er heller ikke meget respekt om den mand, som ikke kan sørge for sin familie, i mange af de fremmede kulturer. Det er lidt ligesom i gamle dage herhjemme, manden var forsørgeren, og kan han ikke det..er han ikke en god nok mand. Det er heldigvis ikke sådan mere i Danmark og andre oplyste lande.Nu kommer mange flygtninge kvinder alene, deres mænd er døde i krig eller i fængsel..så de må lære det selv. Det er bare ikke så let, med noget man slet ikke er vant til og opdraget til. Når de får det lært, er de rigtig godt til det, og bliver glade for den nye måde at leve på. Det ved jeg fordi jeg har arbejdet sammen med mange kvinder, der er flygtet fra deres hjemland. De bliver en rigtig god arbejdskraft..hvis de bare får lov og vi hjælper og viser tålmodighed i starten.

  12. Helle Munch Oldefar

    Jeg forstår altså ikke, at man som fremmed kan bebrejde et samfund at der ikke er arbejde og høj indtjening til en hele tiden! Hvordan ville samme mand reagere i Pakistan?
    Sikkert med en forståelse af at så måtte man i magre tider sætte tæring efter næring, men her går der ikke lang tid før man bliver socialismiseret – nyt ord? – så man forventer at samfundet sørger for en uanset om man arbejder eller ej. Bare se den sidste undersøgelse. Vi er snart alle sovset ind i offentlig forsørgelse – som vi selv betaler for!
    Læs Ove Korsgaards ‘Kampen om folket’ og lær at der er forskel på et pluralistisk og et multikulturelt samfund.
    Jeg ønsker et Korsgaardsk pluralistisk samfund :-)

  13. Stefan

    I forbindelse med tegninger-krisen skrev nogle af aviserne i Albanien(som er 70% muslimsk),kun en lille overskrift:Vi accepterer ikke tegningerne,men vi respekterer ytringsfriheden.
    To mdr. senere rejste jeg sammen med nogle dansker ti dage i Albanien.efter at vi var der i en uge, undrede gesterne sig over at ingen havde nævnt noget om tegningerne,tvertimod mødte vi folk som var meget venlige,høflige og hjælpsomme.
    Danskerne beslutede derfor at spørge folk,hvad de mente om tegningerne.Fra alle lød svaret ca.:Kunst skulle være noget som fik os til at være sammen,men skulle det være at nogen gå den anden vej,tiden skal vise om det holder.Nu skal vi videre.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.