Kolind Kuren

Jeg bliver tit spurgt om hvorfor jeg dog gider at bruge tid på at skrive en blog. Det giver jo ingen løn, ingen reklameindtægter og somme tider en del bøvl.

Svaret er enkelt: Jeg skriver en blog fordi der er nogen der læser den, og ikke mindst fordi nogen gider kommentere det jeg skriver. Tag fx. de tre indlæg om Albanien. De affødte 55 kommentarer og satte mig i forbindelse med andre der også interesserede sig for dette mærkelige land i Europa. Der kom interessante kommentarer – også nogen jeg ikke var glade for, men sådan er livet.

I august måned havde www.kolindkuren.dk lige knap 20.000 besøgende, dvs. godt 600 unikke brugere hver dag. Det er mange mennesker og det er jeg meget glad for. Der er lidt flere besøgende på hverdage end i weekenden og i gennemsnit besøger man siden tre gange om måneden. Det dækker selvfølgelig over en kæmpe variation. Hver besøgende ser knap to sider pr. besøg, dvs. de fleste klikker igennem og læser kommentarerne til den blogpost, de ser. Det er også godt.

For et år siden var tallene omkring det halve af tallene ovenfor. Min opstilling til Folketinget i oktober 2007 gav et kæmpe boost, men det sluttede brat i december 2007 og så fulgte nogle måneder med færre besøgende end tidligere. Hen igennem foråret tror jeg at de fleste kom tilbage og opfattede mig som alt det andet jeg også er (andet end tidligere folketingskandidat for Ny og nu Liberal Alliance) og nu gætter jeg på at jeg er tilbage igen hvor jeg var for et år siden. Ikke at jeg fortryder at jeg stillede op til Folketinget, men for mig er det et overstået kapitel. Nu interesserer jeg mig for hvad jeg kan gøre fra den mere tilbagetrukne position jeg har i det politiske. Jeg er stadig meget interesseret i politik og jeg håber stadig at Liberal Alliance kan få en positiv indflydelse på systemet.

600 læsere er selvfølgelig ikke meget sammenlignet med et dagblad der læses af måske 100.000 hver dag. Men mange magasiner har kun 5.000 eller 10.000 læsere hver måned og i forhold til dem er det interessant at en weblog kan være et mere læst medie. Endog et medie med lagt mere dialog mellem læserne end et trykt magasin.

Jeg tror at weblogs får større betydning i de kommende år. Hvis den person der skriver bloggen, er troværdig og det han eller hun skriver, er læseværdigt, vil læsertallet blive ved med at vokse. I et lille sprogområde som Danmark vokser træerne jo ikke ind i himlen, men forestil dig at denne blog blev skrevet i USA på engelsk og at man kunne gange op i forhold til hvor mange der taler engelsk. Så ville bloggen have op imod to millioner læsere hver måned og være blandt de mest indflydelsesrige medier i den vestlige verden. Tankevækkende..

Stay with us!

Nu har TV2 fundet på et program hvor Gauerslund Skole ved Vejle skal gennem en 100 dages kur for dermed at komme i verdensklasse. Mirakelmidlet skulle være læringsstile. Dybt useriøst tror jeg de fleste garvede skolefolk ville sige. Det kan man ikke. Sådan hænger tingene ikke sammen. Det ved enhver der kender skolen gennem 25 år.

Jeg tror de mennesker tager grundigt fejl. Jeg kan godt forestille mig en proces hvor en virksomhed eller en skole på 100 dage gennemgår en radikal forandring. Faktisk er det netop hvad jeg selv har gjort i virksomheder indtil flere gange. Og læringsstile er ikke noget dårligt bud på en strategi, for hvis man går over til at tilrettelægge skolen sådan at hver enkelt elev får større muligheder for at lære på de måder, som er bedst for netop dem, så må skolen blive bedre – meget bedre endda.

Derfor tror jeg at eksperimentet bliver en succes. Endda en kæmpe succes: Gauerslund Skole bliver markant bedre. Men Folkeskolen i Danmark bliver ikke bedre. For det kræver en helt anden holdning fra Folketinget, Regeringen, Undervisningsministeren og embedsmændene. Nemlig den holdning at elevernes læring og udvikling er vigtigere end de politisk fastlagte læreplaner, faglige mål, nationale tests og de hundredvis af detaljerede regler for alt og alle.

Jeg tror de fleste skoler i Danmark kunne have stor gavn af den forandringsproces. Men hvilken læringsstil skulle til for at Folketinget kunne lære det?

Tillid i ledelse er for mig noget helt fundamentalt. En god leder skal være “værd at blive ledet af”, og deri ligger tilliden.

En ny bog, Tilliden og Magten, behandler emnet; her er en fin introduktion til bogen:

http://www.kommunikationsforum.dk/trackback/?articleid=13247

Forslag til Finanslov 2009 er kommet. Jeg har læst sammendraget på www.fm.dk og det kan jeg anbefale dig at gøre. For det viser med al ønskelig tydelighed behovet for nytænkning i Danmark.

Jeg oplever forslaget til finanslov som en julegavepakke, hvor regeringen deler gaver ud til højre og venstre uden andet perspektiv end at velfærdsstaten skal udbygges på alle de områder hvor der er stemmer at hente: sygehuse, skoler, klima, miljø osv. Listen er lang.

Nu skal jeg nok afholde mig for at sige hvad jeg ville gøre, hvis jeg sad ved bordet (det skal man holde sig fra), men jeg kan godt sige hvad man ville gøre, hvis man tænkte som i Kolind Kuren:

1. Man ville analysere hvor man står, hvor man kommer fra og hvor man vil hen. Forklare hvad der er gået godt for Danmark og hvorfor, og hvad der er gået skidt og hvorfor. Hvad man ser som fremtidige trusler og muligheder. Hvad andre gør og hvad man selv vil gøre, og især hvad man vil gøre anderledes end de andre. 
2. Man ville anlægge et bredere perspektiv. Formulere en mening med det man foreslår. Forklare hvad det er for et samfund man stræber efter at bygge op. Er det virkelig et samfund hvor stadigt mere overlades til myndighederne og stadig mindre til det enkelte menneske? Et samfund med stadigt mere central styring på alle områder?
3. Man ville gøre befolkningen til partnere i stedet for klienter. Hvis vi mangler arbejdskraft må vi gøre det attraktivt for befolkningen at arbejde lidt mere. Eller forbeholde velfærdsydelserne til dem der virkelig har behov så vi andre må klare lidt mere selv.
4. Man ville inddrage virksomhederne som partnere. Efterlyse nye og bedre løsninger inden for centrale samfundsområder som fx. ældrepleje, uddannelse, sundhed, trafik og integration og give de virksomheder der kunne komme op med nye løsninger, en reel chance for at afprøve dem og tjene penge hvis det lykkedes.
5. Man ville stimulere udvikling og anvendelse af ny teknologi og nye løsninger i langt større grad. Bruge fjerndiagnostik for at kunne yde bedre behandling på lokale sygehuse. Fremme rensning af spildevandet på stedet. Fremme udskiftning af gamle, forurenende biler og stimulere el- og brintbiler gennem roadpricing. Der er 100 muligheder der venter.
6. Man ville være åben for eksperimenter. Give dispensation fra love og regler for at kommuner, privatpersoner og virksomheder kan få mulighed for at prøve nye løsninger på alle områder. Sørge for at lære af erfaringerne.
7. Man ville arbejde sammen med alle partier i Folketinget. Demokratiets kerne er at folketingsmedlemmer vælges på deres forskellige holdninger, men de vælges til at arbejde sammen. At træffe vigtige beslutninger med 90 mandater imod 89 er ikke demokrati. Det er flertalsdiktatur.
8. Man ville formulere og slås for et bredere sæt af værdier end blot penge. Frisind, ansvar, decentralisering, engagement for blot at nævne fire gode venstre-værdier.

Jeg synes faktisk det er pinligt at Danmarks udvikling synes at blive styret af regnedrenge og opportunister. Hvor er den politiske ledelse henne? Ude at søge nyt job?

Vi behøver slet ikke konventionelle rensningsanlæg, skrev jeg i blogposten om decentralisering. Den bemærkning fik min indbakke til at svulme! Så lad mig lige forklare hvad det er for en revolution, Grundfos har i gang på miljøområdet:

Danmark og næsten alle andre industrialiserede lande renser spildevand fra husholdninger og indsutri på forholdsvis store, centrale rensningsanlæg. Alt blandes sammen og køres igennem store åbne bassiner hvor der sker mekanisk og kemisk rensning. Alle kender de fodboldbanestore anlæg, ofte placeret i naturen tæt ved åer og søer. Enorme mængder af slam eksporteres, brændes eller spredes på markerne. Det er industrisamfundets måde at løse spildevandsproblemet på, og den var fin da den kom frem. Udgangspunktet er at spildevand er et problem – ikke en ressource.

Grundfos har vendt problemet på hovedet. Kunne spildevand (inkl. gylle!) ikke opfattes som en ressource? Det er radikal nytænkning og den bryder med alle etablerede interesser: Landbruget, kommunerne, miljømyndighederne – alle!

Ideen i Grundfos løsning er at man renser spildevand der hvor det opstår. Mejeriet skal ikke pumpe sit spildevand den lange vej til det kommunale rensningsanlæg, hvor det blandes med alt andet inden det bliver renset eller genbrugt. I stedet for det kommunale rensningsanlæg skal mejeriet opstille en eller flere containere med et udstyr der renser på stedet. Det rensede vand kan bruges til rengøring og toiletskyl, mens slammet kan omdannes til biodiesel som de lastbiler der samler mælken ind fra gårdene, kan køre på. Hørte du rigtigt: Biodiesel? Ja det er Grundfos vision og den er mulig fordi man på mejeriet ved nøjagtigt hvad spildevandet indeholder. Luftkasteller? Nej, Arla er i gang og Thise Mejeri fremviser sit anlæg i næste måned, dog endnu ikke biodiesel-delen. Men hvad med alle andre industrier der producerer spildevand?

Det samme kan gøres med husholdningsspildevandet. Det ved man også ret præcist hvad indeholder, og det skal renses i det bysamfund hvor det opstår – ikke pumpes 10 eller 20 km til et centralt rensningsanlæg. Og slammet skal ikke brændes eller spredes på markerne – det skal også blive til biodiesel. Hvor mange danske kommuner er i gang med dette? Ingen!

Og landbruget: Teknikken eksisterer allerede: Man behøver overhovedet ikke at sprede gyllen på markerne: Ind i en Grundfos container og ud kommer vand til markvanding plus gødning der kan sælges der hvor der er behov. Eller slammet kan bruges til at lave biodiesel til traktoren. Når den teknik bliver udbredt vil vi kunne producere grise uden at forurene. Regeringens og landbrugets prioritering: Det kan vente…

Jeg efterlyser politisk lederskab, perspektiv og nytænkning. Kommuner der ikke bare blindt bygger større rensningsanlæg, rørledninger og pumpesystemer. Kommuner der arbejder sammen med virksomhederne om at gøre spildevand til en ressource. Et landbrug der går foran med ren produktion i stedet for at forsinke den. En regering der tør tage de konflikter der skal til, for at erstatte gammeldags industritankegang med bæredygtige løsninger. Også selvom de ikke umiddelbart giver PR i samme omfang som isbjørne på isflager der smelter i Grønland.

Vil du vide mere? se www.biobooster.dk og www.infarm.dk. Reklame for Grundfos? Nej, Grundfos skal nok klare sig uden den nye teknologi – de sælger jo alle pumperne der skal bruges i de konventionelle anlæg!

Hvad siger du?

I dag talte jeg med en ekspert i rensningsanlæg. Han fortalte at kommunerne efter strukturreformen på fuld kraft er i gang med at nedlægge små lokale rensningsanlæg i den tro at de kan spare penge herved. Fremover skal spildevand pumpes måske 15 eller 20 km til store centrale anlæg. Det samme sker på andre områder: Skoler nedlægges i stor stil og biblioteker ligeså. Sygehuse kan ikke blive store nok. Stort er godt.

Med fare for at blive kaldt landsbytosse vil jeg påstå at den udvikling hverken er klog på langt sigt eller udtryk for befolkningens ønske. Den er udtryk for en tankegang hvor økonomien styrer alt. Kortsigtet driftsøkonomi, vel at mærke. De mange lokale rensningsanlæg kan i dag erstattes af højteknologiske løsninger der fylder nogle få containere i stedet for tre fodboldbaner. Grundfos har teknologien (www.biobooster.dk) og den kan spare kilometervis af nye spildevandsledninger plus elektricitet til de mange (Grundfos) pumper, der i årtier frem skal flytte spildevandet rundt i Danmark. Ingen har vist at store skoler er bedre end små, hvis man anlægger et bredt syn på børns udvikling – altså udover det snævert faglige. Biblioteker langt fra de steder hvor mennesker bor, bliver ikke brugt. Store sygehuse er ikke altid bedre end små.

Jeg protesterer mod tanken om at stort altid er bedre. Og jeg forudser at det kommer til at gå med stordriften på samme måde som tidligere generationers udretning af vore åløb (fx. Skjern Å): De er blevet lagt tilbage i de gamle forløb da man blev klogere. Jeg efterlyser et videre perspektiv: Hvad er det egentlig for et land, vore børnebørn skal overtage? Skal økonomi være det eneste der tæller?

Hvad siger du?

Overskriften er nok lidt for skarp, for selvfølgelig findes der islamister også i Albanien. Men tankevækkende er det alligevel at her er et europæisk land med 70 % muslimer, hvor der stort set ikke er gnidninger mellem de forskellige trossamfund (foruden muslimer er der 10 % græsk ortodokse, 10 % katolikker og 10 % andet). Hvor tror du man ser flest muslimske tørklæder – i København eller Tirana ? Rigtigt: I københavn! Ikke fordi tørklæder er forbudt i Albanien, men fordi muslimerne der åbenbart ikke har samme behov for at hævde deres identitet som mange muslimer har i Danmark.

Alt dette er der mange forklaringer på, fx. var muslimerne i Albanien ikke “fremmede” som de fleste muslimer var i Danmark. De fleste albanere tvangskonverterede for ca. 500 år siden til Islam for at undgå værnepligt og skatter under den osmanniske besættelse.

Men overvej alligevel lige om de problemer vi har mellem muslimer og resten af befolkningen i Danmark alene skyldes historiske forskelle. Har de ikke også har noget med resten af befolkningens måde at behandle muslimer på? Altså er det kun ”de andre” der er problemet?

Hvad siger du?

Albanien udvikler sig med en fart, som vi næppe ser ret mange andre steder i Europa. Bruttonationalproduktet vokser med 6 % om året (Danmark er stolt af ca 2 %). Men i modsætning til Danmark sker udviklingen i Albanien ret ujævnt. Langt det meste sker i kystbyerne, Shkoder, Durres, Vlore og Sarande og så i hovedstaden Tirana. Jeg gætter på at væksten i disse byer overstiger 10 % om året. Og når dertil kommer at en stor del af væksten er byggeri, så ville det ikke undre mig om væksten i byggeriet er 20% om året. Tænk hvad det betyder: Huse under opførelse overalt. Og hvorfor vente med at flytte ind til hele huset er færdigt?

Hvor er danske arkitekter, ingeniører, entreprenører, byplanlæggere og andre leverandører til byggeriet?

Torsdag/fredag bragte DR P1 et interview med mig i serien “Sommergæsten”.  Jeg synes at intervieweren kom godt omkring mange af de emner, som vi drøfter på bloggen. Hvis du har tid og lyst til at lytte, så klik her: http://dr.dk/P1/Serier/Sommergaesten_2008/Udsendelser/20080729151726.htm.

Har du en kommentar?

Efter en uges ferie fra bloggen er jeg hjemme fra Albanien med hovedet fuldt af kontraster: Sporene af 45 års kommunistisk diktatur, herunder tusindvis af små og store betonbunkers spredt over hele landet. Men også kridhvide strande, dramatiske bjerge, gamle byer og nybyggeri overalt, elendige veje der pludselig afløses af moderne og flotte do. Albanien er mere end noget andet, jeg har set, kontraster. Men en ting er alle steder: Mennesker der er imødekommende, hjælpsomme, venlige, nysgerrige og enormt optaget af Vesten. En ting er helt sikkert i dette land: Aldrig mere kommunistisk styre og så hurtigt som overhovedet muligt ind i Europa. Det er særligt tankevækkende når man tænker på vores lunkne holdning til Europa. I de følgende blogposter vil jeg invitere til debat om Albanien og trække sporene tilbage til Danmark: Hvor kunne de lære meget af os og hvor kunne vi lære meget af dem…

Tænk på hvilket billede du har af Albanien? – del det med os andre i en kommentar her på bloggen.