Tænk det utænkelige!

I dag prøver jeg noget nyt: At skrive et udkast til en kronik (skal komme om ca. to uger) og bede om dine kommentarer inden jeg gør den færdig. Kronikken handler om at lave radikal innovation i Danmark. Læs den nedenfor og lad mig høre hvad du mener.

Lars

Tænk det utænkelige! 

Hvis en virksomhed sparer på indsatsen til forskning og udvikling så falder den tilbage i forhold til konkurrenterne. Konkurrenterne udvikler hele tiden nye produkter, finder nye materialer og teknologier og gør forsøg med at arbejde på en ny og bedre måde. De fleste udviklingspenge bru-ges på ting der ligger i nærheden af den nuværende forretning, men en femtedel eller tiendedel går til helt nye ting. Danfoss investerer fx i vandrensning mens Grundfos udvikler nye metoder til at rense udstødningsgas fra dieselmotorer.
Et land som Danmark burde have det på samme måde: vi burde bruge tre eller fem procent af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling og en del af de penge på at eksperimentere med radikalt ny ting. Ikke nødvendigvis radikal ny teknologi men radikalt nye måder at arbejde på, fx en ny måde at indrette og drive sygehus på eller holde skole på.
Men den slags radikal fornyelse har dårlige vilkår i Danmark. Når nogen blot antyder en mulighed for radikal fornyelse kalder politikere og medier ham eller hende landsbytosse eller det der er vær-re. Vi er eksperter i at skyde ideer ned.
Men skulle vi ikke i stedet prøve at blive eksperter i at fremme nytænkning?
Lad os starte i lille skala. En ny medicin testes først på ganske få patienter og derefter gradvis på flere og en ny pumpe bliver først lavet og afprøvet som prototype inden produktion i stor skala går i gang. Jo mindre et eksperiment kan gøres, jo lettere er det at bære tabet hvis det går galt – og det gør det fra tid til anden. Når noget radikalt nyt til gengæld går godt kan værdien være enorm. Radikal innovation hører hjemme der hvor der virkelig er fremskridt at gøre.
Her er tre ideer til radikal innovation, som jeg foreslår at Danmark tager fat på:
Knytte børn og unge sammen fra forskellige lande og derved bidrage til fred. Forestil dig at vi lavede et virtuelt netværk for de 40 millioner børn og unge i 165 lande der er spejdere. En form for ”Facebook” hvor børn og unge ikke bare chattede og udvekslede fotos, men også mødtes i virkeligheden til fælles projekter. Et sted hvor unge fra Israel mødte unge fra Palæstina, hvor muslimer mødte kristne og hvor unge fra Afrika mødte Europa. Og har vi først nået de 40 millioner spejdere, kan vi også nå 400 millioner der ikke er spejdere.
Lave en folkeskole der gør hver eneste elev til vinder – ikke bare som nu fire ud af fem. Forestil dig at vi stille-de vore dygtigste skolefolk den opgave at lave en helt ny form for skole, hvor alle elever blev vin-dere. En skole hvor der var tid til at arbejde med hver eneste elev og få det allerbedste frem i ham eller hende. Lad os se hvad det ville kræve og lad os sammenligne prisen med det vi sparer i so-ciale foranstaltninger for unge kriminelle og andre der ikke fungerer godt i samfundet.
Forny den offentlige sektor ved et eksperiment for 5.500 mennesker på 44 kvadratkilometer af Danmark (1 promille af landet). Forestil dig at vi gav et tilbud til et område af landet på ca. en tusindedel af hele Danmark, dvs. 44 kvadratkilometer og godt 5.000 mennesker: Hvordan ville I indrette samfundet hvis I selv kunne bestemme? Det kunne være Juelsminde og omegn eller Store Heddinge på Stevns. Udpeg en gruppe af visionære mennesker til at lede projektet og giv dem den begræns-ning at de kun kunne lave ting som de kunne få flertal for i befolkningen på stedet.
Der er 1000 ubesvarede spørgsmål, som kan bruges til at skyde hvert af de tre projekter ned. Men det skal der være ved visionære projekter: Ellers var der jo ingen grund til at gennemføre dem.
Hvad siger du?

81 kommentarer til “Tænk det utænkelige!”

  1. Martin B. Justesen

    Hej Lars,

    I forhold til din ide #1:

    Jeg tror, at et netværk, som du beskriver det – repræsenteret virtuelt og ved fysiske arrangementer – får rigtig, rigtig stor betydning, når det fra starten er FOR alle unge, men arrangeret AF topdygtige spejdere. Dvs. at man ikke først samler 40 mill. og derefter 400 mill.

    De mere end 10.000 frivillige på Roskilde Festival holder heller ikke først deres egen festival og derefter en ny festival, hvor de inviterer 60-70.000 betalende gæster.

    Man kunne eksempelvis betragte Spejderfestival i uge 32 som en prototype (www.spejderfestival.dk, der inviterer ALLE unge 13+ år) – og derfra bygge videre på deres erfaringer (jeg kender dog ikke nok til Spjederfestival til vide, om den vil egne sig som prototype).

    En anden ting:

    Jeg ville udelade sætningen:
    “Når nogen blot antyder en mulighed for radikal fornyelse kalder politikere og medier ham eller hende landsbytosse eller det der er værre.”
    Jeg tror (vælger at tro :->), at de fleste poltikere og medier er klar til at komme videre ovenpå den blindgyde med storby- og landbytosser.

    Meget inspirerende at følge din blog.

    Best! Martin

  2. Emil Rasmussen

    God kronik – jeg synes især at en passage som “Radikal innovation hører hjemme der hvor der virkelig er fremskridt at gøre.” er central og din argumentation fungerer godt.

    Kronikken er måske ikke så provokerende igen, men jeg er jo også vant til at læse med herinde.

    Det er dog måske lidt forvirrende, at du snakker om forsøg i lille skala og så foreslår et netværk bestående af 40 millioner spejdere. Ikke lige min forståelse af lille skala :)

    Til gengæld er jeg enig med dig i, at eksperiment for 5.500 mennesker kunne være et interessant omfang at afprøve noget i.

    Er til dels enig med Martin B i bemærkningen om landsbytosser – det kan muligvis opfattes som for selv-centreret. Men på den anden side, så er det jo også din kronik.

    Mvh Emil

  3. Helle Munch Oldefar

    Enig med Martin i det sidste, for der lyder du bare som et surt opstød over den behandling bl.a. du fik før sidste valg, og som mange andre politikere jo også får hele tiden.
    Vedr. teknologi, så er det pudsigt at du falder i den ‘fælde’ at tro, at teknologi er noget med teknik, for ‘ny måde at indrette og drive sygehus på eller holde skole på.’ er også ny teknologi :-)
    Og så gentag din simplificering af skattesystemet, for det er nok en af de største hurdler for innovative folk i dag. Den der var ‘landsbytosse’ sidste år, kan nemt vise sig at være foregangsmand i år :-)
    Kom til børneby i Odense, hvor CISV netop laver et mødested for alverdens mennesker :-)

  4. Kai Poulsen

    KAMPEN OM TALENT:
    Download artikel 35 sider. Tal og % del giver også et tydeligt billede…
    http://businesssumup.dk/udgivelser/hr/

    http://www.berg-marketing.dk/kreativitet.htm

  5. Jette Jakobsen

    Dem der ikke tør, vinder intet. Det lyder så spændende. Altså det med at prøve med en del mennesker. Der er jo ikke så meget at tabe, man kan jo altid stoppe….og så ved man det.
    Det er så sjovt, at du i flæng nævner Juelsminde, der bor jeg..i dag hedder det nu Hedensted kommune, den er Juelsminde en del af.

  6. Lars Kolind

    Jeg er rimelig sikker på at man kunne skabe et virtuelt netværk for 40 millioner unge for en investering på mindre end 100 Mkr., hvis man bygger på en eksisterende infrastruktur som fx. spejderbevægelsen. Det er mange penge for dig og mig, men et meget lille projekt for Danmark. Tænk på at vi hælder 400 Mkr. i aktiviteter for at forbedre dialogen med de muslimske lande efter karrikaturtegnings krisen. Jeg tror desværre der kommer meget lidt konkret ud af de penge. 100 Mkr. brugt til at skabe et permanent netværk for 20 eller 40 millioner unge (herunder godt 10 millioner muslimer) ville have uendelig større effekt – tror jeg.

  7. Anni Lomborg

    Hej Jette !

    Jeg kan en anden sætning: Hvo intet vover, intet vinder. Men jeg synes absolut ikke at man skal være en “Vovepels” omkring hvad der skal ske med vort dejlige land Danmark. Og den der, “jeg alene videtype” har jeg det ikke ret godt med. Derfor er det godt at vi har demokrati i Danmark. Alle får lov til at give sin mening til kende og sætte et vigtigt X en gang imellem. Og det giver af 0g til gode resultater. :->

    Venlig hilsen
    Anni

  8. Per Feldvoss Olsen

    Hej Lars,
    Jeg har lige opsat et wikipedia til tænkehatte for skoler – det tog mig ca. 3 dage – hertil skal så lægges drift af en stor server, og det løse. Hvis dette lægges hos et eksisterende firma, kan det gøres for langt under 1 millioner pr. år. (Jeg har beregnet at tænkehatte projektet vil koste ca. 20 millioner, primært til læreruddannelsen – for hele Danmark, og det svarer til et års drift af et Gymnasium.)

    Hvis du beregner at projektet også skal markedsføres i mange lande – “udover” det som spejderne i forvejen kan – vil prisen naturligvis stige eksponentielt. Men en infrastruktur for et sådant projekt koster ikke så meget.

    Hvis du har lyst til at lave et lokalt pilotprojekt (i regi af de blå spejdere). kan jeg stille om med lærer, træning af spejderledere og I kan så frit bruge de rammer jeg er ved at opbygge for uafhængige tænketanke.

    Min ide med en sådan tænketank er at den naturligvis skal være politisk uafhængig – læs folkelig. Tænk så hvad der vil ske hvis samtlige spejdere (eller skoleelever!) i verden arbejdede åbent med ideer om ‘fredsskabende projekter til Irak’…. hver gruppe på sin helt egen måde? Hvad kunne der ske i grupperne, og hvordan ville det påvirke folk i Irak – hvor mange “radikale innovationer” skal der til for at vinde freden?
    MVH Per Olsen

    p.s. Ideen om “Radikale innovationer” er med til at fastlåse os i det snæver fokus, som gør innovation og kreativitet til et mål – i sig selv og for os selv. (Det vi kalder et ‘selvmål’!). Vi har brug for et alternativt: Meget små forbedringer – lad os kalde dem Microvationer? – kan ofte gøre langt mere godt for os, hvorimod det radikale ofte også medføre nogle radikale forandringer – som ‘ingen’ i virkeligheden er godt tjent med. Microvationer har den samme funktion som microlån, de gør dig i stand til at gøre det du gerne vil uden at du skal ændre dig. Microvationer er altså små innovationer, som vi med fordel kan gentage, til hjælp for mange personer, som til gengæld ikke skal ændre sig.

    Udfordring: Hvilke microvationer er de væsentligste i verden?

  9. Anni Lomborg

    Hej Martin B Justesen

    Jeg kan godt li’ dit eksempel fra Roskilde Festival.
    Gåpåmod og tro kan flytte bjerge.

    Venlig hilsen
    Anni

  10. Anders Stubkjær

    Hej Lars,

    Det er interessante tanker! Jeg tror artiklen vil vinde, hvis din hovedpointe bliver serveret mere klart i den allerførste linie. Så vidt jeg kan se er det centrale dette stykke:

    “Et land som Danmark burde have det på samme måde: vi burde bruge tre eller fem procent af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling og en del af de penge på at eksperimentere med radikalt ny ting. Ikke nødvendigvis radikal ny teknologi men radikalt nye måder at arbejde på, fx en ny måde at indrette og drive sygehus på eller holde skole på”

    …og særligt: “Men den slags radikal fornyelse har dårlige vilkår i Danmark”.

    Jeg har tilladt mig at tage dine og forsøgt at rokere lidt rundt, og den kunne fx skæres således.

    Hvad skal der til for at danskere og danske virksomheder bliver kendt som eksperter i at fremme nytænkning? I dag står det skidt til. Radikal fornyelse har dårlige vilkår i Danmark. Det kræver investeringer og mod at tænke det utænkelige og skabe radikal fornyelse, uanset om det er for en forretning, eller om det er i et land som Danmark. Radikal fornyelse kræver også at brugere og borgere er villige til at forandre vaner og åbner sig for nye muligheder.

    Andre spørgsmål:
    Jeg kom til at tænke udviklingspolitik første gang jeg læste (hurtigt) ordet ‘udviklingspenge’ – er der måske et andet, der rammer lige så godt?

    Hvilke prioriteter / værdier ønsker du skal være centrale i det danske samfund?

    Hvordan passer dine tanker om fornyelse ind?

    …behøver ikke at fylde meget, men det vil måske gøre det nemmere for læseren at få budskabet skåret ud…

    Du skriver at der skal bruges flere penge, men:

    Hvor meget investerer DK pt i forskning og udvikling i dag?

    Hvor meget bruger USA?

    Lidt ideer. Håber det kan bruges.

    Mvh
    Anders

  11. Christian Riisager-Pedersen

    Hej Lars

    Du skriver så flot om hvordan unge på tværs af landegrænser kunne samles om fælles projekter. Men hvilke projekter?
    Engang imellem må du for læsernes skyld lægge dit røde kort væk og være meget konkret.
    Jeg går på et gymnasium, der brøster sig af i deres værdigrundlag at give eleverne internationalt udsyn. Men hvad dækker det over, jo vi har hvert år to udvekslingsstudenter fordelt på et gymnasium med over 500 elever. Som elevrådsformand har jeg selv været med til at påpege, over for rektor og bestyrelsen at vi da meget gerne så langt flere udvekslingsstudenter eller nogle helt nye ideer til samarbejde med andre nationaliteter.
    Din ide om et virtuelt arbejdsrum på tværs af landegrænser, lyder derfor virkelig spændende.
    Jeg tror faktisk jeg vil foreslå mit gymnasium, at man forsøgte at lave fællesprojekter med udenlandske skoler. Der er jo intet i vejen for, at man ikke kunne have et par elever i Venezuela, og et par danske elever, der så den samme engelske film, og derefter lavede en fælles analyse og fortolkning. Det ville også give eleverne en fantastisk indtryk af hvordan kulturelle forskelligheder medfører, at man opfatter og fortolker ting forskelligt. Tænk bare hvis JP’s chefredaktører havde været klar over hvor ubehageligt det er for muslimer i Mellemøsten, at få deres profet krænket på den måde de gjorde det ved karikaturtegningerne.
    Kunne det måske være en dansker der udviklede et sådan samlested for skoler, gymnasier og universiteter i hele verden? Eleverne ville helt sikkert elske det.

    Mvh. Christian

  12. Frank Calberg

    Gode inputs, Christian. Må jeg foreslå, at du med f.eks. en blog som denne, Lars skriver, sætter gang i udviklingen.

    Her er nogle ideer til dig:
    http://www.slideshare.net/fran.....r-teaching

    All the best med videre arbejde.

  13. Helle Munch Oldefar

    Vedr. dit første mål: Knytte børn og unge sammen fra forskellige lande og derved bidrage til fred.
    Så er der jo tiltag igang, som man kan støtte – f.eks. CISV, som er en FN-organisation
    Jeg citerer fra CISV:
    CISV er en ikk-religiøs, upolitisk organisationhvis formål er at skabe fred ved at knytte venskaber mellem børn og unge i hele verden.
    SÅDAN! Se på http://www.cisv.dk og kom til børneby i Odense p.t. :-)
    I modsætning til andre internationale ‘bevægelser’ så er denne helt fri for fælles interesser, så børn og unge mødes helt på tværs af alle interesser.

  14. Jette Jakobsen

    Hvor er det godt, der er sådanne steder for børn og unge. Jeg har selv været spejder i mange, men har så svært ved uniformer og anden tvungen påklædning. Jeg holder meget af forskelligheder.
    Hvoedan får børnene råd, lil at rejse på sådan en lejr Helle? Er det igen de forældre som har råd og overskud til at forstå vigtigheden i det? Eller er det børn fra alle lag?
    Jeg kan huske hvor svært det var at få penge fra til sommerlejr, da jeg havde børn i den alder. Jeg kan huske engang, jeg lige fandt pengene, og så tog jeg et ekstrajob i ferien, mens ungerne var afsted ( det var altså ikke for at mor skulle få fred til at gå på arbejde, men nødvendig). Børnene snakker om den sommerlejr endnu, mange åe efter…så det var slidet værd. De skriver endda med mennesker fra dengang og har besøgt hinanden.

  15. Christian Riisager-Pedersen

    En tak til Frank. Har besluttet at jeg vil prøve at arbejde lidt videre med ideen.
    Synes at herligt at inspirationen herinde også går mellem brugerne og ikke bare orakelLars:D

  16. Frank Calberg

    You’re welcome Christian. Send gerne et link til din blog. Hilsen

  17. Stephan E

    Hmm .. kan radikal innovation lade sig gøre i Danmark.

    Ja selvfølgelig, men på trods af systemet og ikke på grund af det. Innovation har ekstremt ringe kår i et autoritært planøkonomisk teknokrati som det danske.

    Emnet er stærkt relevant og de overordnede pointer er rigtige. Men budskabet kommer ikke igennem, dels grundet valget af eksempler og dels grundet at du ikke addresserer de strukturelle barrierer.

    Desuden vil jeg mene at du ser meget udbudsorinteret på innovation. Det absolut største innovationsproblem er at markedernes svækkes i takt med at magten flyttes fra borger (og forbruger) til stat (og udbyder).

    Det som står mig uklart er hvad du vil med artiklen= Er det blot en moralsk opsang?, forsalg til strukturelle tiltag? synliggørelse af en nødvendighed or what?

    1) Det netværk eksisterer allerede i langt større målestok. Det hedder Internettet. Problemet er at få sådanne netværk til at virke uden enorm ressorucespild til at drive dem – og DET ville være radikal innovation.

    2) Uklart hvordan det er anderledes end i dag. Bare at pøse flere ressourcer ind i et system hvor der allerede er mangel på gode lærere og systemet blokerer for nytænkning, vil ikke gavne. Innovation er HVORDAN, ikke i formålsparagrafen.

    3) Øh – en GEOGRAFISK afgræsning af Danmark som eksperiment? Hvorfor skulle en mindre enhed med samme kompleksitet og en masse eksterne afhængigheder bliver fornyende? Hvor skulle de få ressourcerne eller inspirationen fra. Igen – HVAD er innovationen ved at lave en mindre enhed. Danmark er en mindre enhed som stivner, dvs. du kan drage analogien et niveau op.

    De strukturelle barrierer (eksempler):
    Forskning og udvikling – politisk detailstyret, så man får alt for lidt ud af pengene.

    Den danske stat er desideret anti-innovationorienteret baseret på massiv centralisering, indkøb af billigt i mængder, diktatorisk standardisering (one-sixe-fits-all), diskriminering imod nye tiltag, generel systematisk svækkelse af borgere og forbrugere via overvågning og kontrol etc.

    Jeg kom med et lille pift herom for et par år siden. http://www.computerworld.dk/art/12950

    Det er kun blevet værre siden.

    Finansministeriets Nem-kontrol projekt fra 2001 trækker Danmark ned i lyntempo, fordi talt tvangsstadardiseres omkring nogle centrale styringsprincipper uden nogen former for rum for fleksibilitet.
    Senest de med DanId vist at ikke engang Grundloven ses som en begrænsning for den uhæmmede magtkoncentration udelukkende i centralsministrationens egeninteresse.

    Principielt er behovet for ændring af den danske statsadministration jo ikke anderledes end med Oticon – men statn er IKKE en koncern, men mange uafhængige funktioner som IKKE skal presses sammen og centraliseres, men istedet åbnes overfor borgerne.

    Et par råd og spørgsmål:
    1) Hvordan slipper man forskningen fri (igen)?
    2) Hvordan ændrer man staten hovedfokus fra at styre og kontrollere til at understøtte samfundet og støtte de svage? Vi taler først og fremmest et forvaltningskulturelt problem. Kan man styrke borgerne til at trække en forandring eller skal man simpelthen omskole centraladministrationen væk fra de elitære DDR version 2.0 tankegange (og hvordan gør man det? – er problemet reelt et uddannelsesproblem og i så tilfælde på hvilket niveau?)
    3) Nok formålstjenligt med et kort og konkret bud på hvordan skole-tankerne og netværkstankerne kunne fungere.
    4) Generelt mere fokus på hvordan man fokuserer på og styrker mennesket (som borger og kunde) istedet for systemet (som leverandør og ansat).

    Ovenstående blot lidt stråtanker. Det er et stort og vitalt emne.

  18. Per Feldvoss Olsen

    @ Christian Riisager-Pedersen
    Jeg har lige oprettet et wikipedia som du kan kigge på her: http://forskelsproduktion.dk/w.....le=Forside

    Du skal være meget velkommen til at få et login, så kan du lege lidt med dine ideer til at samarbejde på tværs. Skriv til mig på asset-at-asset.dk :-)

    (Jeg regner med at der også skal være en “blog funktion”, men mit projekt er primært rettet mod at opsamle viden af BLIVENDE værdi.)

    MVH Per Feldvoss Olsen

  19. Per Feldvoss Olsen

    @ Stepan E
    Det var et af de mere konstruktive indlæg, hvis Lars kan hjælpe med at svare på disse fire spørgsmål ville vi komme ganske langt på meget kort tid.

    Du har helt ret i at det er strukturen som er problemet – hvis Lars skulle være fremsynet nok til at kunne gøre noget ved det ville “det politiske system” straks ødelægge løsningen. Derfor er det vigtigt at sådanne nye systemer opstår “liberalt” uden for det politiske system – et politisk system er grundlæggende “fjendtligt” overfor innovation, da “det” straks vil forsøge at kategorisere nye ideer ind i de kendte rammer. (Se bare hvordan det gik med Lars’ 40%!).

    Det er også et meget interessant åbenheds koncept du arbejder med – jeg har også arbejdet med en parallel problemetik, hvordan man kan bidrage til åbenhed og samtidigt bevare en ‘urørlighedszone’. Jeg mener at denne problematik omhandler en helt basal balance mellem respekt, legitimitet og anonymitet, i et åbent samfund.

    Det som gør dette så interessant er at det politiske system netop ikke har denne balance – det politiske system er lukket og ikke åbent (kvag selvreferencen!), hvorved respekten har trange kår og anonymitet er en umulighed. En radikal innovation inden for dette område vil kunne skabe en helt ny form for demokrati, og måske også helt nye skoler?

    Men en sådan innovation kan gå fra denne mentale model: “Lave en folkeskole der gør hver eneste elev til vinder”, til “vi skal designe en folkeskole hvor vi aldrig opdeler eleverne i vindere og tabere”. Er det mon utænkeligt nok?

    MVH Per Feldvoss Olsen

  20. Stephan E

    @ Per,

    Tak for kommentaren. Beklager stavefejlene (uf, det gik vidst for hurtigt).

    En lille response til din “urørlighedszone”. Den mentale model er ikke konsturktiv. Du skal ikke se problemet om om du har en indre “intim sfære” som ikke må invadres (men alt andet må). I stedet skal du fokusere på at ikke personhenførbare data og nøgler ikke er farlige for borgeren. Du kan sagens vide at x har AIDS, hvis du ikke KAN vide hvem x er.

    Men derimod – hvis du hved hvem x er er enhver viden misbrugbar og kan – med en smule kreativitet – bruges til at profilere eller opbygge magt over både borgeren og samfundsprocesser som borgeren indgår i.

    Man kan diskutere HVORFOR Statsadministrationen angriber borgerne og samfundet istedet for at passe deres arbejde og udnytte mulighederne. Men det er faktuelt uanset årsag og misinformationen herom er påfaldende kynisk – “stol på mig”.

    Så ja, muligheden for at styrke borgerne er til stede med helt nye muligheder for både at styrke demokratiet og for at få mere velfærd for færre penge. Men statsadministrationen står i vejen for fornyelse og innovation fordi de vil være kaliff i stedet fo rkaliffen.

    Vi er jo medt i en elitær magtkoncentration uden historisk sidestykke. Embedsfolkene har set deres chance for at detailkontrollere samfundet og misbruger enhver chance for at indrette samfundet og tvinge borgere efter deres særinteresser.

  21. Helle Munch Oldefar

    Vedr. CISV og Jette: Intet i tilværelsen er gratis :-) Det mener jeg så heller ikke, det bør være. Da min datte rvar afsted, havde vi næsten et år til at skrabe penge sammen til turen, og vi (fire forældrepar) søgte sponsorer til turen.
    Der er altså somme tider nogle ting, som man bare er nødt til at finde råd til, hvis det er det man prioriterer højt! Jeg har i alle de år jeg har haft mine 3 børn hjemme været med dem på ferie max. 5 gange i alt. Vi havde ikke råd, men jeg havde til gengæld råd til at sende min yngste datter til Argentina med CISV!
    Alting er ikke bare et spørgsmål om at have råd, men om at prioritere sine udgifter :-)
    Og så vil jeg hellere opdrage mine børn til fredelig sameksistens end at prioritere mig selv og mine behov først.

  22. Jette Jakobsen

    Der kan vi ikke blive mere enig Helle, men det er ikke alle som tænker sådan. Det er derimod alle børn, som har brug for gode oplevelser…det præger dem for livet. Nå vi kan jo ikke præge hele verden.
    Lige nu har jeg en “ekstra” 17 årig i huset, da hendes mor “fiser rundt” nede sydpå og holder ferie. Sådan en pige lader “nogle” alene hjemme, og mener det er helt i orden…ja-ja.ja- jeg ved godt jeg er gammeldags.

  23. Helle Munch Oldefar

    Der er jo forskel på unge mennesker, og jeg tror da godt jeg ville have turdet lade mine være alene en uge dengang, men jeg sørgede jo også for, at de havde hinanden ( 3 børn på 3½ år :-))) og så tog min mor herover. Ikke at hun ‘passede’ dem – som hun sagde – men hun var der, og det gav jo også hende en følelse af at kunne bruges til noget på sine gamle dage :-) Jeg er lige blevet svigermor for første gang :-) Sikken fest :-)))

  24. Jette Jakobsen

    Enig igen Helle.
    Jeg havde også kunnet det med mine, der er fine netværk.
    Det er sjovt at blive svigermor, man bliver bare så glad for dem…og de bliver jo skiftet ud af og til, de unge mennesker.

  25. Per Feldvoss Olsen

    Hej Stephan,
    Det interessante ved urørlighedszonen for x er, at den kan træde i kraft, i kraft af at ‘den politiske anvendelse af viden om x’ gøres uinteressant.
    Hvilket rejser to spørgsmål, for det første: hvornår: bliver denne politiske magtudfoldelse uinteressant…..

    I det politiske system benyttes al personlig viden om x, til at vurdere x’s politiske status/karakter! Har denne x en eller anden skavank, betyder det også at alle hans udsagn kan antastes politisk! (Ja, enig, det er kynisk).

    Alternativet er at vi kan betragte ethvert udsagn som en ny mulighed for at udvide det demokratiske rum. Forestil dig nu at x’s udsagn kun er repræsentativt “for x alene i verden” – i det nuværende politiske system ville dette medføre den laveste grad af legitimitet. Men i et innovativt miljø kan dette unikke udsagn netop betyde nye muligheder for alle andre (altså ca. 6 milliarder mennesker, og potentielt alle vores efterkommere?).

    Der er en mængde forskellige årsagen til at staten, og rigtigt mange virksomheder, tænker politisk. Vi kan ikke fjerne disse årsager, da de bl.a. stammer fra den menneskelige natur. Men det interessante er at alternativet er langt mere magtfuldt, og mere interessant. ( Forskellen ligger i om man har magt over hin enkelte (incl. sig selv) her-og-nu, eller om man magter at påvirke hele eftertiden åbent og demokratisk. Hvad ville du vælge? )
    .
    .
    Svaret på det første spørgsmål er, at politisk magtudfoldelse bliver uinteressant når vi har et (gerne flere) demokratisk alternativ.
    .
    Det andet spørgsmål er altså, kan vi konstruere og styrke demokratiske alternativer?

    Indledningsvis skal det naturligvis siges at alternativerne ikke kan gennemtvinges, da det ville være ‘politik’. Men vil kan styrke alternativet konceptuelt, fx ved at genopdage, opfinde og redefinere begreber: eksempelvis “urørlighedszonen” (den er ikke nødvendig, men den kan være en erkendt konsekvens)?

    Og vi kan implementere forskellige strukturelle løsninger, som styrker denne position, dette kunne eksempelvis være “en digitale signatur”, som bl.a. kan sikre os forskellige grader af anonymitet, og mod misbrug af denne.

    Det som skal til er – apropos fritgående 17 årige – at vi (gen)opbygger en infrastruktur, som kan sikre os at vi kan have tillid til hinandens vurderingsevne og motiver. Denne infrastruktur kan altså favorisere individet over systemet, men vi der er leverandøre af strukturen må naturligvis afholde os ‘helt’ fra styre!

    Et eksempel på en sådan struktur kunne netop være en hvor “Du kan sagens vide at x har AIDS, hvis du ikke KAN vide hvem x er. ” – når du kan konstruere et sådant system har du jo også afskåret ‘dig selv’ fra magten – til gengæld får vi et bedre demokrati, hvilket du sikkert skal få tak for en dag?

    På forhånd tak Per

  26. Stephan E

    Per.

    Hmm .. dit sprogbrug er på visse områder en anelse for abstrakt for mig, men jeg tror vi er ret enige.

    Det er ikke bare et bedre demokrati, men også et bedre marked hvor kunderne har mere at skulle have sagt, en bedre resourceudnyttelse i offentlig forvaltning fordi allokeringen følger behovene og en mere transparant struktur fordi man styrke borgernes indsigt og indflydelse på bekostning af systemets magt.

    Problemet er at dem som sidder på magten ikke ønsker at afgive den – de vil have mere magt og mere kontrol uden anden årsag end magt for magtens skyld. Og vi lever i en tid hvor de får den fordi det politiske system sover i timen.

  27. Stephan E

    Lige for at trække det tilbage til emnet. Nej, det er ikke umuligt at lave radikal innovaiton i Danmark og danskerne er faktisk gode til at stille spørgsmålstegn og gå i gang.

    Men hele systemet er det som trænger mest til en gang radikal innovationstænking fordi den offentlige sektor er ved at blive til en møllesten om hjaslen, der trækker os alle ned.

    Problemet er ikke den enkelte ansatte, men selve strukturen og holdningen til borgere.

  28. Anni Lomborg

    Hej allesammen!

    I dag er der alle tiders gode artikel med vores velfærdsminister i http://www.kristeligt-dagblad.dk Visioner i Politik. Læs den, den er go.

    Go nu nat :->
    Anni

  29. Per Feldvoss Olsen

    @ Stephan
    Jeg arbejder en hel del med at debunke systemer og metoder, og for at kunne beskrive konsekvensen af sådanne systemer bliver det nogen gange abstrakt. ( Hvis jeg ikke beskriver konsekvenserne abstrakt ville jeg faktisk støtte mig til et system (retorik), som også har problemer! )

    lad mig give et eksempel relateret til Bloggen …..

    Jeg har aldrig har set et godt system, som er opstået af en analyse! Det vil sige at Lars’ opgave, “Reproduktion af Otikon succesen” måske er umulig – reproduktions metoden kan kun beskrives analytisk via et værdisystem, hvorved der er en meget stor risiko for at “Kolinkuren” er specielt velegnet til at reproducere et udvalg af de værdier som Lars står for – det var næppe det som var hensigten? ( Med al respekt for Lars’ unævnte værdier, som vi der læser bloggen deler MEGET langt hen af vejen!?)

    Hvis Lars er en RIGTIGT dygtigt metodemand, kan det endda tænkes at han laver en generisk kur, som kan reproducere andres værdier lige så effektivt som hans egne.
    ( Men hvad sker der så hvis Kina har held med at implementere systemet i deres statsapparat? )

    Det normale angreb på et sådant system er at gå efter manden eller værdierne (altså et politisk angreb) – men det jeg siger er, at vi slet ikke er veltjente med systemer som vil ‘favorisere’ specifikke værdier! (Reproduktion af ideer er OK, men når systemet favorisere/belønner ‘specifikke’ værdier går det ‘ud over os’ (borgrer, ansatte, ledere, politkere).

    Hvis vi har succes med at lave et effektivt system, er der også en risiko for at dette system er effektivt til at favorisere ‘andre’ stærke værdier – eksemplerne på en sådan succes ser vi i diverse værdibaserede virksomheder, religioner, diktaturer og sekter. Konsekvensen af effektive systemer er altså en Kong Midas effekt, vi får for meget af “det gode”!

    Konsekvensen af den elektronisk-id, du arbejder med, kan altså være at den kan modvirke at systemerne favoriserer implicitte værdier i forhold til borgren! (med meget mere)

    MVH Per Olsen

  30. Helle Munch Oldefar

    @ Anni
    Jeg har skrevet til velfærdsministeren i dag :-) Tak for linket.

  31. Kim Frederiksen

    Hej Lars

    Jeg har med stor fornøjelse læst din blog – og nu vovet mig ud i både din, og nu også egen blog: http://www.samfundssikkerhed.dk

    For at få “det gode samfund” tilbage, eller et bedre i det mindste – kræves der en tryg og gerne positiv hverdag. Er vel nærmest et grundvilkår for at kunne præstere – i alle livets sammenhænge.

    Mine synspunkter i forhold til en tryggere og mere positiv skole kræver en innovativ politisk ledelse – som ved at bæredygtige løsninger ikke kan købes, men må skabes.

    Alt for mange af dagens udfordringer “medicineres” der mod. Det er enkelt og bekvemt at købe sig til lidt ”fred og ro” – kortsigt og dyrt – men man gør i hvert fald noget. Dette selvom alle ved, at man over tid bli’r resistent af langvarig medicinering. Samfundsmæssige problemer håndteres derfor mest effektivt indefra – ved egen hjælp. Som min gamle chef – Politimester Jørn Bro har plæderet: at vi alle gør vores ”borgerpligt” vil bidrage til et tryggere og bedre samfund. Jeg både hører og læser dig i samme retning som jeg selv tror, er den rigtige kurs – men det er du velkommen til at ta’ en kig på – og evt. kommentere.

    En bæredygtig og innovativ måde at sikre samfundet på har jeg skrevet lidt om i forbindelse med at man nu vil overvåge sig ud af voldsproblemet i byerne: http://www.samfundssikkerhed.dk/?p=11

    Tilsvarende her jeg beskrevet ”en bæredygtig kur” i forhold til at få en tryggere og mere positiv hverdag for lærere og elever på danske skoler – og dermed et godt fundament for læring og andre udviklende initiativer: http://www.samfundssikkerhed.dk/?p=17

    Jeg er meget imponeret af det engagement og den konkrete ”videndeling” som skabes på denne arena og det lille, men vigtige bidrag som du og de øvrige meget interessante debattører bidrager med.

    Jeg vil glæde mig til at ”kloges” lidt sammen med jer.

    Mvh – Kim Frederiksen

  32. Stephan E

    Per,

    Klokkeklart og helt enig.

    Værdineutralitet netop var tilsigtet som den helt afgørende værdiskabelse når man arbejder med kritisk infrastruktur og katalysatorer for det demokratiske samfund.

    National Id 2.0 – som vi kalder det – kan enable “Frihed under ansvar” eller selve essensen af demokrati.

    Der er jo så lige problemet med at der er stærke anti-demokratiske kræfter som mener at de kan tage tillid for givet.

  33. Helle Munch Oldefar

    Så er vi blevet verdensmestre – igen :-(
    Vi har nu verdens største skattetryk – 49%
    Jeg vil gerne betale 100 kr for hvert lægebesøg eller skadestuebesøg – som de gør i vore nordiske broderlande – (uden ankomst pga ulykke) for at finansiere og dermed realisere nogle af de gode tanker.
    Ja, hvis jeg vidste, at de gamle, de svage ville få et bedre liv, så måtte pengene også gerne gå til det :-)

  34. Kim Frederiksen

    Helle,

    Enig i at skattetrykket er for højt – alt for højt.

    Men hvorvidt punktbeskatning/brugerbetaling på de mer “human-kritiske” områder som tandlæge, læge, uddannelser mv er vejen frem er jeg meget usikker på.

    Jeg har indtil for få år siden boet i Norge i flere år, hvor man blandt andet benytter “punktbeskatning” i langt større grad end her. Konsekvensen er, at alt for mange ikke, eller alt for sent går til læge, tandlæge mv. Endnu dårligere livskvalitet for dårligst stillede og ofte mere krævende (og dyrere) behandlinger som følge af udsat konsultation.

    På rigtig mange andre ikke “human-kritiske” område er jeg helt enig i brugerbetalingens retfærdige og regulerende effekt.

    Mvh – Kim

  35. Jette Jakobsen

    Jeg vil og kan også godt betale 100 kr for lægebesøg og evt skadestue, men jeg vil vide at dem der ikke kan..kan få behandling uden penge.
    Jeg kender godt til det med at udsætte tandlæger, og kender mennesker som er nød til det i dag.
    Da jeg endelig fik råd, blev det 7000 for det mest nødvendige. Det var godt det var en flink tandlæge, som fik sin betaling i 500 kr pr måned..endda uden renter. Det er ca 15 år siden i dag, så jeg tør slet ikke tænke i de priser vi har i dag.
    Jeg har fået fortalt…at for mange år siden, da der var noget som hed “sygekasser” var der en smule brugerbetaling på lægebesøg, vagtlæge, skadestue. Det blev lagt på næste kontingent.

  36. Jette Jakobsen

    Det jeg frygter ved brugerbetaling, er opdeleling af mennesker. Vi har det allerede i dag. Den mad der koster mindst, er den mest usunde( med mindre man er meget god til at lave mad, og ved en del om ernæring og vitaminer), jeg kan godt lave, sund, billig, velsmagende mad…for det har jeg lært, hjemme, i skolen, i uddannelse..ikke at glemme mit “bondegen”. Der skal menneskelig overskud og viden til, det giver vi ikke vore børn og unge meget af i dag.
    Den anden dag, talte jeg med en ung enlig mor, som ikke havde råd til at købe det dyre ” pulvergrød” til sin baby. Det kostede 40 kr , og der var til 5-6 måltider. Jeg spurgte om hun ikke kunne købe nogle “gryn” de kostede under 10 kr og der ville være måltider til flere uger? Hun vidste ikke hvad det var, eller hvordan man tilberedte det. Sundhedsplejersken havde heller ikke fortalt om det ( hun må da vide det).
    Så billig mad, pulvermad, fed mad, færdig mad…giver syge mennesker, som får brug for meget lægehjælp. Nu er fattige mennesker ikke dem der går mest til læge ( det er lige undersøgt). Så hvis jeg kan være sikker på de kan få lægehjælp, på lige fod som mig og alle andre…vil jeg gerne betale lidt selv.

  37. Helle Munch Oldefar

    Det er netop min pointe: Det er de mere velhavende – som os :-) – der har mest gavn af det gratis system!
    Og som jeg skrev, så skal brugerbetalingen netop gå til de gamle og svage (i alle aldre).
    Hvis jeg skulle betale for skadestuebesøg og lægebesøg men samtidig vidste at de svage blev behandlet ordentligt, så vil jeg gerne, og jeg vil også gerne gøre forsøget :-)
    Nu er det jo ikke ligefrem mit indtryk, at vi er mil foran Norge og Sverige hvad sygdomsforebyggelse angår, såååå lad os da prøve det. Om ikke andet så her på Fyn ;-)))

  38. Per Feldvoss Olsen

    Jette,
    Interessant at vi befinder os i et “videnssamfund”, men vi forældre kan ikke finde ud af at købe det rette barnemad?

    Jeg har bemærket mig den megen hype omkring innovation/kreativitet betyder at folk hellere vil opfinde/bruge noget der er nyt, end de vil bruge gamle velafprøvede metoder. Hypen har desværre den konskvens at man aldrig kommer i dybden med den viden som produceres.

    MVH Per

  39. Jette Jakobsen

    Hej Per.
    Jeg tror at det er fordi, reklame og penge har stor magt. Når jeg ser alle de blade nybagte forældre læser, er der store reklamer for færdig babymad. Jeg har aldrig set en eneste reklame for byggryn, majsmel, mannagryn, rismel osv osv. Den tid hvor et lille barn koster mindst penge, er når det er mellem 1-2 år, altså hvis man ved hvad man skal gøre. Den køber kapitalen ikke, for der er mange penge i små børn, da alle forældre gerne vil gøre det allerbedste de kan.
    Jeg ved også at ud af 1 voksendynebetræk, kan jeg få 4 til en babydyne. Jeg ved også at den lille er ligeglad, bare det er rent, blødt, varmt og det har nogle kærlige forældre. Det lille barn er ligeglad med, om der står Lego eller andet “smart” på kravledragten, men det er forældre ikke. De vil gerne være med, og vise verden de magter den opgave, det er at løse opgaven “vi har fået barn”. Reklame og penge har stor magt. Den største magt er at de kan få mennesker…i deres usikkerhed, til at føle sig forkerte og mindre værd. Så går de nemlig ud og køber sig “aflad” og tror de bliver lykkelige og rigtige. Man skal være lidt “halvgammel” for at kunne skrive sådan, for jeg har selv været der, men opdagede det i tide. Jeg kom i tanken om, hvad jeg egentlig kunne, da lokummet beændte. Det gør det ikke mere, men jeg bruger stadig min viden. Den lå jo i mig.

  40. Per Feldvoss Olsen

    @ Jette,
    Vi er MEGET dummere en vi tror. For nogle år siden var der er et at de store fødevarebrands der havde succes med at overbevise mødre i 3rdje verden om at deres modermælkserstatning er bedre end modermælk – med det underærnæring og øget fattigdom til resultat.

    Mange danskere snyder sig selv ved at købe luxsus, men hvornår er det mon bevidst?

    Der er ingen grund til at tro at sådan noget kun kan foregå i ulande, i danmark er der således masser af virksomheder der køber katten-i-sækken. Men som Lars siger: “vi har jo en kultur hvor man ikke snakker dårligt om hinandens produkter”? :-)

    Spørgsmålet er altså, hvordan kan man kritisere noget, uden at dette bliver betragtet som brødnid? Jeg har beskæfitget mig med etik.dk, som bl.a. kritisere newage, men deres kritik bliver afvist politisk: deres motiv er kristendom.

    Hvordan kritisere man noget som virker for godt?

    MVH Per

  41. Jette Jakobsen

    Jeg tror at det er menneskers selværd, angst, osv vi slal have fat i. Angsten for at være anderledes. Jeg kan stadig lave verdens sundeste babymad af to kartofler, i gulerod og en smule persille..brutto omkostninger er nok 2-3 kr..et glas færdig babymad, kan jeg købe for 9-10 kr. Det er ikke brødnid fra min side…jeg fremstiller jo heller ikke babymad, men sund fornuft. Jeg får for små penge, samtidig med jeg laver mad til den øvrige familie, fremstillet mad til den lille. Den lille lærer at spise rigtig mad, koster ikke en formue, lærer at være en del af et fællesskab. Vi andre lærer at tage hensyn…så længe der er en baby i familien, kan vi ikke spise det allerstærkeste mad, så får de ondt i maven. Den dag der er en tandløs bedstefar, kan vi ikke spise rødt oksekød.
    Nu bliver det meget privat, men jeg kan godt tåle det. Da jeg var ung førstegangsmor på 18 år, som måtte på arbejde, da min datter var en måned( jeg manglede penge) Aflevere hende ved en sort dagplejemor, som jeg havde fundet på et opslag i det lokale supermarked. Kunne jeg selvfølgelig ikke amme. Den stod på dyr modermælkserstatning, og mange småbørnssygdomme, som jeg dulmede med et par børnemagnyl, ellers kunne hun ikke komme i dagpleje, og jeg tjente ingen penge. Der var ikke noget der hed “børns første eller anden sygedag, det er godt det findes i dag”.
    Du har ret Per…mennesker lærer ikke en pind og er for dumme. Jeg mener jo også at penge har for stor magt. Fremgang er mange ting, ikke kun økonomisk fremgang

  42. Stephan E

    @ Per

    Enig. I forhold til for 50-60 år siden er der rigtigt megen praktisk jordnær viden der er gået tabt, fordi børnene aldrig lærer herom. Kommer der f.eks. en krig vil mange stå væsentligt dårligere end dengang – de vil ganske enkelt ikke evne at lave simple lsninger på problemer som er overtaget af fabriksproducerede.

    @ Kim

    Interessant. Til din orientering er der INGEN årsag til at acceptere videoovervågning, vi kan sagten lave mekanismer som sikrer bedre uden overvågning.

    Problemet er at det politiske system misinformeres systematisk og de pro-demokratiske og civil liberty-orienterede kræfter er alt for svage.

    Se f.eks. denne rapport fra Det kriminalPræventive Råd op til lovændringen som er stærkt præg af manipulation og kommercielle interesser. I praksis er det rent vås of spinretorik som altsammen er tilbagevist – men det står alligevel faktuelt og nogen presser kraftigt på at TVINGE overvågingskameraer uden formål ind i det offentlige rum.
    http://arkiv.dkr.dk/pdf/tv-overvaagning2005.pdf

  43. Anni Lomborg

    Når du har samvittigheden ren, gør det så noget at du bliver overvåget?

    Jeg spørger bare :->

    Venlig hilsen
    Anni

  44. Jette Jakobsen

    Min samvittighed er ren, men jeg kan ikke lide tanken om overvågning. Jeg mener at vi går over menneskelige grænser.
    Måske skulle vi forske og tænke lidt mere i…hvorfor det er blevet nødvendig? For det er det åbenbart af og til. Jeg ville også nødig have slået mine børn eller andre til “plukfisk” ude i byen. Ikke at jeg har prøvet det, heller ikke mig selv, men man hører jo så meget. Jeg vil bare ikke lade angsten tage over, og sælge min menneskelige frihed til at være mig selv i fred og ro, på det grundlag.

  45. Kim Frederiksen

    Anni,
    Jeg er med på dit argument – jeg personlig går også gerne gennem tolden, blive stoppet i en spirituskontrol, blive kameraovervåget mv. Problemet er at alle disse “købte” tiltag for at sikre dig og mig (kameraer på gader og stræder) er en form for medicinering mod et sygdomstegn i samfundet. Den form for medicinering er udelukkende “smertestillende” og bidrager som al anden tilsvarende medicin til en form for resistenthed (folk bliver sikkerhedsmæssigt bevidsløse, sløve, ligeglade..) Sikkerhedssytemet ta’r sig sikkert af, at nogle unge slår en ældre dame ned ved siden af hvor du står…!

    Vi har behov for det modsatte – en bæredygtig kur. Kuren er så enkel at du og jeg ta’r ansvar når vi går på gaden og ser hærværk, slagsmål, tyveri mv. Det er paradoksalt og en virkelig fejlagtig kurs, at man på de mest befærdede gader i København skal ty til overvågning i stedet for vi alle ta’r ansvar og skrider ind når vi ser noget.

  46. Stephan E

    @ Kim.

    Principielt enig i at tilstedeværelse af mennesker er den bedste model til samtidig at modvirke overvågning og uheldig adfærd.

    Der er dog situationer og steder hvor stærkere sikkerhedsmekanismer uden kameraovervågning kan være ønskelige. F.eks. som sikring mod bankrøveri eller i en lufthavn. Hvor mange steder, det drejer sig om, afhænger af trusselsbilledet – hvis du ved at der er en konkret trussel på f.eks. Nørreport bør hele sikkerheden kunne opgraderes, men under normale forhold er simplere mekanismer mere end rigeligt.

    Problemet er at man lyver for befolkningen når man stiller det op som et valg mellem frihed via anonymitet eller frihed via total overvågning.

    Det er ren skræmmeretorik som har til formål at gøre dig mere bange for “dem” end for det centrale “os” (som du dermed skal stole ubetinget på selvom de akkumulerer udemokratisk magt og ikke indebærer nogen form for sikkerhed for dig).

    Istedet skulle vi f.eks. give de gamle damer Emergency mekanismer som fokuserer på at tilkalde hjælp og synliggøre problemer istedet for blot at dokumentere og overvåge. Elller en kombination af mekanismer som først lader overvågning gå i gang, når der er åbenlyst detekteret grund hertil. I så tilfælde skal det ske med en masse larm så alle er klar over at der er noget alvorligt galt.

    Passiv overvågning er falsk sikkerhed der nemt kan misbruges kriminelt og ikke noget som vi skal vende vores børn til.

  47. Jette Jakobsen

    Jeg kan huske som stor pige og ung i København. Vi lærte at vi skulle følges ad , hjælpe og passe på hinanden. Gå hvor der var mange andre mennesker, ikke mørke og øde steder og slet ikke alene. Hvis der var ting vi ikke kunne klare eller forstå, skulle vi spørge en voksen, allerhelst en politibetjent, en taxachauffør kunne også bruges. Det var andre tider, ja det er helt sikkert. Vi tomlede den også, når vi skulle længere væk, med aldrig alene. Helst med en dame eller en familie. Når vi skulle i butikker, satte vi barnevognen udenfor. Stormagasiner havde nogle der holdt øje med barnevogne. Hvis du kom forbi en barnevogn udenfor en butik, og barnet græd meget..vuggede du barnevognen lidt til moderen kom ud af butikken, det var normal opførsel. I dag ville de nok tro du var kidnapper eller til små børn. Jeg tror ikke mange børn, tør spørge om hjælp ved en fremmed voksen. Nå…de har jo også deres mobiltelefon, som mor har købt og kodet ind, fordi det er så farligt at færdes ude i verden, mellem alle de andre mennesker.

  48. Stephan E

    Jette,

    jeg tror at dit billede af danskerne er mere dysteret end det behøver værre.

    Men det går hurtigt den vej. DF-typerne har en uhyggeligt destruktiv indvirkning.

  49. Anni Lomborg

    Kim Frederiksen!

    Du skriver “Kameraer på gader og stræde er en form for medicinering mod et sygdomstegn i samfundet” Jeg mener det er en vældig stor hjælp til at vise dit heltemod , hvis du for eksempel griber ind over for den gamle dame som bliver overfaldet lige ved siden af hvor du står, og du derfor bliver slået til plukfisk af voldsmændene. Overvågningskameraet afslører voldsmændene de bliver pågrebet får deres straf og du får din oprejsning, erstatning, måske bliver du oven i købet hædret for dit heltemod.

    Du skriver også “vi har behov for en bæredygtig kur” og jeg er så enig med dig i det som overhovedet muligt. Jeg er også enig i at du og jeg skal tage ansvar, ikke blot når vi går på gaden, men over alt hvor vi er i et fællesskab med andre.Derimod er jeg meget uenig med dig i at det er paradoksalt med overvågning. For du må erkende at der er “Bøller” overalt. Og djævle myldrer frem på jord, det kan ej bortforklares.
    Her er mit kurforslag: At der udarbejdes en slags moderne “Emma Gad” en manual om opdragelse, i folkeskolen og gerne også på de højere uddannelsessteder. Der skal være et fag med læring om forældreopgaven. Således at alle gennem kærlighedens væsen bliver gode samfundsborgere.

    Og Jette, jeg har faktisk oplevet at min søn der dengang var 16, kom hjem og var blevet banket til “plukfisk” af en fyr som er “uden for rækkevidde” formentlig på grund af omsorgssvigt. Politiet kom og var meget grundige. Men de som så overfaldet ville ikke vidne af skræk for deres eget liv. Se, det kalder jeg fejhed af første rang. Og jeg bliver så vred, selv om jeg ved at jeg ikke kan bruge min vrede til noget som helst. Men her kunne et overvågningskamera ha’ gjort gavn.

    Venlig hilsen
    Anni.

  50. Stephan E

    Anni,

    Overvågningskameraer er et unødvendigt overgreb. De bringer os ikke noget som vi ikke kan klare os bedre foruden.

    Bøllerne der dem som påtvinger os overvågningskameraerne og lyver om effekterne. Det er drevet af små skræmte mennesker, kommerciel grådighed og ren magtbegær som er i færd med at underminere demokratiet.

    Du må for min skyld sætte alle de kameraer op i dit hjem, du ønsker. Men du taler om at påtvinge andre den slags overgreb.

  51. Helle Munch Oldefar

    Hvad skal det hele ende med?
    Nu ser jeg at næsten 90% af danskerne mener, at det er arbejdsgiverne – de andre/samfundet – der skal sørge for at de spiser sund og motionerer!
    Jeg tror ikke på radikal innovation i Danmark! Vi vil åbenbart have at de andre sørger for os hele vejen og er ikke interesserede i selv at tage initiativ eller påtage os et ansvar :-(

  52. Helle Munch Oldefar

    @ Anni m.fl.:
    Jeg kan anbefale at få folk til at læse Ove Korsgaards ‘Kampen om folket’. Det ser ud som en murstensroman, men den er let læst og på et meget højt niveau. Den burde alle i Folkeskolen læse, så de havde en ide om, hvad det danske samfund er drevet frem af :-)
    Desuden burde alle fra 7. klasse op op efter se ‘The Wave’ og diskutere, hvor lidt der skal til ekstremisme – det være sig politisk, religiøs eller vold – hvordan vi ser tegnene på dets komme og forhindrer det.
    Ja, det er mine bud på ‘En bedre verden’ :-)

  53. Kim Frederiksen

    Din og min sikkerhed i samfundet kan diskuteres på flere niveauer – individniveau og samfundsniveau.

    Som Anni beskriver, er der ganske rigtig risiko og sandsynligvis konkrete omkostninger på individniveau – hvis de 99,9 % af befolkning selv ta’r fat på problemerne som 0,1% af befolkningen skaber (tyve, banditter og voldsmænd). Men, det er som når vi selv bliver syge – angrebet af virus – den mest bæredygtige kur, at kroppen selv ”slår feberen ned” – helbreder sig selv. Kroppen bliver faktisk mere modstandsdygtig. Tyr man til den enkle variant og ”køber” sig lidt smertestillende eller medicin – vil resultatet godt nok opnås hurtigere, men er sjældent langtidsholdbar – tværtimod!

    Jeg vil meget gerne se problemet i ”helikopterperspektiv” – samfundsmæssigt. Samfundet er også en organisme – som vores krop. Når vi får tendenser til feber – har fået en virus – som vi vel kan kalde den ødelæggende og voldelige adfærd som vokser frem, må organismen selv bekæmpe ondet. Vi må selv helbrede vores samfund – det er den eneste bæredygtige kur. Den samfundsøkonomisk mest holdbare løsning, uanset om det så måtte koste noget – også på individniveau. Når kroppen helbreder sig selv går der også hvide blodlegemer tabt i kampen mod virus, infektioner mv.

    Disse tab, som kroppen og samfundet måtte få, ved selv at tage kampen op, er på et overordnet niveau – det samfundsmæssige – langt at foretrække, frem for langt flere tab, ved at virussen får lov at formere sig – fordi ingen gør noget.

    Jeg syntes, som både Anni og flere andre, at hvert eneste menneske som udsættes for voldelig eller anden kriminel adfærd er ganske forfærdeligt. Men, det ændrer ikke ved, at antallet af disse bli’r endog meget større ved at politikere og vi andre ”køber” os til ikke at ta’ ansvar – eksempelvis i form af videoovervågning af endog meget befærdede områder i København.

    Anni, din idè med lidt “Emma Gad” i skolen er ikke så tosset. Min gamle chef, Politimester Jørn Bro kaldte det vores “borgerpligt” – det at “skride ind” at bidrage til at samfundet fungerer og hænger sammen. I mangel af at den ligger latent hos dagens borgere – ku’ det måske implementeres i folkeskolen – det at være netop – samfundsborger!

  54. Jette Jakobsen

    Jeg gad nok vide, hvordan et menneske bliver så skadet, at de slår andre til plukfisk. Jeg ved det jo også godt, hvis jeg tænker mig om, og tankerne gør mig helt trist, men jeg tror ikke overvågning hjælper. Jo måske på at fange dem, få hævn og erstatning. Jeg skal ikke spille hellig, hvis mine børn havde prøvet det samme som Annies søn..kunne jeg nok selv mase forbryderen til plukfisk..hvis jeg altså kunne finde ham/hende. Men det hjælper jo ikke, kun på min primitive hævnlyst. Vi skal undgå at mennesker opfører sig sådan.

  55. Lars Kolind

    Tak for de mange gode indlæg, som jeg har brugt som baggrund for at revidere artiklen. Jeg siger til når den kommer.
    Jeg synes jeres indlæg afspejler behovet for radikal fornyelse. Mange af de problemer I henviser til, kan man jo sagtens gøre noget ved..

  56. Mathias Vestergaard - Google me!

    grundet søvnmangel har jeg desværre ikke overskud til at læse hele diskussionen, men jeg kan bare lige sig at jeg synes Spejderfestival 2008 er et glimrende eksempel på hvordan tro kan flytte bjerge. Hvordan et luftkastel – en drøm om hvordan man kan revolutionere spejderarbejdet – har materialiseret sig.
    Jeg er på festivalen nu, og jeg tror aldrig jeg har prøvet noget lignende. Der er 250 unge mellem 13 og 20 år, og med fed musik, kreativitet og energi bliver der givet maksimal gas. Trods den store aldersspredning og forskellige trosretninger (vi har fx 20 muslimske tunesere med), mærker man kun en stemning af fællesskab og glæde.
    Hvis du har tid, Lars – eller Jer andre – så burde I virkelig kigge forbi og se noget hlet unikt. Kom gerne sidst på eftermiddagen eller om aftenen/natten hvor der er vildt lysshow.

    Vi har i øvrigt skrevet danmarkshistorie på festivalen, med Danmarks første nyopførte moske, som indvies af en imam på fredag (d. 8.)

  57. Niels Dixi

    Til dig der læser nu:

    Nævn et spil du kender fra din hverdag, hvor alle var vindere.

    Nævnte du folkeskolen? Hvorfor ikke? Er folkeskolen et spil? Skal den gøres til det? Er det vigtig at være en vinder?
    Lars lægger tilsyneladende vægt på det?
    Det er jo Ol tid, og der er mange dygtige folk, der deltager, men det er nok ikke alle, der får sig en medalie med hjem (jeg erindrer ikke at Lars har haft “alle som vinder i OL” endnu, så måske det er anderledes i 2012, eller hvad?)

    Plads til alle, uden krumspring! Intet over, intet ved siden. Hvorfor skal det være anderledes?

  58. Anni Lomborg

    Niels Dixi!

    Du har 8 spørgsmål i dit indlæg. Alle kan besvares mes samme svar, nemlig “tab og vind med samme sind”. Så kan man selfølgeligt tilføje:?1. Nej skolen skal ikke være et spil.?2. Fordi, ikke alle kan vinde.?3. Nej.?4. Nej.?5. Ja, men ikke nødvendigvis.?6. Ja, ved ikke hvorfor.?7. Det tror jeg ikke.?8. Plads til os alle ,plads til alle der vil. Danmark for Folket.

    Jeg ønsker held og lykke til de Danske OL deltagere.

    Det var flot at se den hvide fredsdue i åbningsseremonien.

    Venlig hilsen
    Anni

  59. Hanne Christensen

    Lars Kolinds er næppe at bruge flere statspenge, men en bedre undervisningssektor – hvilket så indebærer, at der bruges flere penge. Da udgiften således er en konsekvens og ikke et mål i sig selv, ville jeg hverken fremhæve dette først som sidst, men som en sidebemærkning, som sagtens kan forsvares ved en sammenligning til erhvervslivets udgifter ditto.

    De konkrete mål bør derimod trækkes klarere op. Lars Kolind peger på følgende:
    1) Et undervisningssystem der er konkurrencedygtigt (under globaliseringens vilkår)
    2) Indføre eksperimentel undervisning med forsøg på forskellige undevisningsmodeller med det formål senere at kunne anvende de positive resultater generelt
    3) Pkt. 2 gælder også sygehuse
    4) Skabe et innovativt offentligt miljø. Som eksempler nævnes:
    a. Skabe et forum til at fremme netværk mellem børn og unge på internationalt plan.
    b. Gøre enhver folkeskoleelev til vinder. F.eks. via at spørge de dygtige elever til råds.
    c. Eksperimentere med små landområder, som blev givet særlige betingelser, for at vurdere hvilke konsekvenser det ville få på udvikling m.v. (f.eks. på Stevns, Juelsminde og omegn).
    Sorry, hr. Kolind. Dit budskab er for løst og for flyvsk. Man får ikke en ha-ha oplevelse af, at her er noget vi kan bruge. Det kunne lige så godt være skrevet af en fulderik, skidegod ide Egon. Egon plejer dog have en gennemtænkt plan i detaljer.

    For det første synes jeg, du skal holde dig til undervisningsområdet, hvor jeg tidligere har oplevet dig med nogle gode budskaber. Det er også dette område, du egentlig kredser om, så bevar fokus her.

    Punkt 1) kan ingen være uenige i. Det ville være godt, hvis du samtidig kunne påpege, at vi mister terræn her.
    Punkt 2) er interessant og bør underbygges af eksempler, du kan evt. her nævne både punkt 4a) og 4b) – og så i øvrigt helt droppe punkt 4, som giver en dejavue med dit Fyn-eventyr. Det budskab lukker du kun døre med. Jeg synes du skulle supplere punkt 4b) med også at høre de elever ad, der klarer sig dårligt. Hvad skal til for at de kunne opfanges bedre.

    Punkt 3) bør udelades, da du skal koncentrere dig om folkeskolen.

    Det er fint, du griber fat i økonomien også. At det vil koste. Men du bør konkretisere mere med eksempler på hvordan. Skal folkeskolen fortsat være klasseopbygget, eller skal der satses på modulopbygget undervisning? Helle Ny Skole var et eksperiment. Hvordan gik det. Skal de bedste elever kede sig halvt ihjel, eller kan man forestille sig en undervisningsform, hvor de udnyttes og udvikles, men ikke udskilles i eliteskoler. (Udsendelsen med eliteelever på en københavnsk handelsskole var dog ganske klam!) Hvad med det sociale fundament. Bør der satset en langt bedre funderet social undervisning med teambuilding, undervisning i forskellige arbejdsmetoder og samarbejdsformer. Og ikke som i dag, hvor gruppearbejde mest af alt anvendes for at give lærerne et pusterum. Gruppearbejdsformen bør for mig have en helt anden form, gerne med karaktergivning i, hvordan den enkelte elev socialt fungerede i gruppen. Kan man anvende de dygtige elever til hjælp for de dårlige. Min egen søn har været særdeles dygtig til bl.a. matematik, og tjente sine lommepenge allerede som 13 årig ved at hjælpe yngre elever med lektiehjælp. Kan man forestille sig en sådan model udbygget m/u lommepenge? Min søn har fået den gevinst at have langt større forståelse for, hvor skoen trykker for andre, udviklet egen faglige fremlægningsform og desuden fået større menneskelig forståelse for at stof ikke falder alle lige let.

    Kan skolen leve op til konkurrencekravene ved fortsat at øge klassekvotienterne? Er lærerne tilstrækkeligt fagligt uddannede? Skal undervisningen i øvrigt stoppe som 25-30 årig, hvorefter hver dansk borger må forlade sig på en arbejdsgiver, der gerne vil bøffe op med en 20.000 kr. pr. til de to 3-dages kurser, der skal sikre, at du ikke sakker totalt bagud. Eller bør strikkeskoler med statstilskud erstattes af tilbud om undervisning der rent faktisk kan anvendes erhvervsmæssigt? Jeg har lige fået en masse kataloger ind ad døren med en hel del kreative tilbud. Langt de fleste rettet mod pensionister, da undervisningen foregår i dagtimerne og i øvrigt til en pris så høj (ca. 100 kr. /tm), at mange alligevel må opgive at deltage. Hallo, med mindst 12 elever pr. klasse vil der være tale om en timeløn på 1.200 kr. Hvorfor skal der yderligere tilskud til? Kunne man forestille sig en model, hvor hver enkelt borger får 10-20.000 kr. om året at videreuddanne sig for? Eller endnu mere. ( Link til eksempel på kurser: http://www.findkurser.dk/Kursu.....start=140)
    Hvorfor ikke udvidede edb-kurser, kurser i regnskabsføring, i lovstof, i excel, word, statistik, samarbejde, økonomi m.m.

    Undervisningen på universitetsniveau foregår ofte i 2 semestre af 3 måneders varighed+eksamen, hvor normeringerne er fastsat ud fra en 40-60 timers arbejdsindsats. Ikke så underligt hvis eleverne har svært ved at følge med. Kunne man forestille sig, at normeringen blev sat ned til 30 timers indsats, men til gengæld med undervisning 12 måneder om året? Og f.eks. således at elever kan tage sabatssemestre, hvis de har behov for det.

    Mange brækker nakken på det store stofområde kombineret med de ofte store krav til selvstændig arbejdsindsats. Er der behov for så stor selvstændighed. Eller kunne man forestille sig undervisningen brudt ned i langt mindre moduler, så stoffet bliver lettere at overskue? Og kunne man også forestille sig, at undervisningsstoffet blev taget op til revision, både med hensyn til pædagogisk fremstilling og til dets relevans, så det kan grupperes i stof, alle skal lære eller tilvalgsfag. Jeg tror, utroligt meget stof kunne skæres fra med den konsekvens, at flere unge kunne opnå et universitetsniveau lettere. Og så bør undervisningstilbuddene være åbne, så folk senere kan supplere med tilvalgsfag, når de oplever et behov herfor. Også selv om de skulle være fyldt 50 år på det tidspunkt, relevansen viser sig.

    Og så en opfordring. Skab et innovativt miljø med eftermiddags/aftentilbud til unge mennesker med interesse inden for de naturvidenskabelige fag. Hvorfor er det altid de sproglige og kreative fag samt sport, der tilbydes unge som fritidsbeskæftigelse. Min søn ville have været helt vild med som 12-årig at få tilbud som ’byg en raket’, kemieksperimenter, lær differential/integralregning osv. Men i stedet lyder tilbuddene ofte: Lær at sy patchwork, sy din egen taske, bliv spejder, lær dit keyboard at kende, lær fransk til ferien osv.

    Jeg håber, jeg har givet nogle konkrete ideer, som kan anvendes til netop at konkretisere din kronik.

  60. Hanne Christensen

    Rettelse til mit forrige indlæg:
    Beklager, jeg kan se, der er faldet et par ord/stavelser ud:

    I 1. linie skal stå:
    Lars Kolinds budskab er næppe at bruge flere statspenge,…

    Og så henviser jeg til Hellerup Ny Skole længere nede, og ikke Helle Ny Skole, som der står.

  61. Helle Munch Oldefar

    @ Hanne: Hvor er det typisk dansk: For at noget kan blive bedre ‘indebærer at der bruges flere penge’.
    Intet kan være mere forkert.
    Og det er den holdning, der gør at systemet er så dyrt – uden at være godt! De kommuner, hvor man bruger mange penge er ikke nødvendigvis de kommuner, der viser superioritet.
    Det er det samme med dem, der mener at Barack Obama har for lidt ‘experience’, for som jeg siger: ‘experience does not necessarily equal excellence!’.

  62. Anni Lomborg

    Til Hanne Christensen og alle i andre der skriver de her alen lange blogindlæg. Kunne i ikke godt koge jeres indput lidt ned så det passe til en god blog politik???

  63. Jette Jakobsen

    Det er så svært Anni, at gøre ting korte…hvis der er så meget man godt vil fortælle/forklare/ begrunde osv osv. Jeg er nok en af dem der kan komme til at skrive for langt. Hvad skal man så gøre? Lade være med at skrive/ skrive flere indlæg/ holde sig fra ting som kræver mange ord? Jeg kender stadig ikke blog politik. Jeg troede engang..at at blogge, var at “skrive en samtale og udveksle meninger på nettet”, men det er jo så tit en “samskrivning” går i stå, når det lige er ved at være så spændende…jeg ved ikke hvorfor. Desuden er vi selv ude om det, hvis vi får skrevet for langt, så er der nok mange som falder fra, og dem der virkelig har interesse i indlægget læser færdig. Heldigvis bliver det jo gemt, så man kan læse når man har tid og lyst. Gad vide hvor stor lager Lars Kolind har på den computer, som styrer denne blog, der må stå meget efterhånden.

  64. Jette Jakobsen

    Her er vist noget utænkeligt, min mand så så sjov ud i sit hoved, og sagde “det gør man da ikke” .
    Her sidste weekend, da der var det store røveri mod en penge transport igen, kom jeg til at tænke.
    Det er jo bare nogle sedler med et pænt motiv og lidt sikkerhed , som vi mennesker har bestemt har en stor værdi. Gad vide hvor meget det koster at fremstille en 1000 kr seddel. Dem fragter vi rundt i by og land, under stor sikkerhed..af og til kan det bringe menneskeliv i fare.Der bliver bygget skkre huse med overvågning og høje hegn..nogle ønsker mennesker med maskinpistoler til at passe på.
    Tænk hvis man ude de steder, hvor pengesedlerne kom ind, bare skulle bevise at man virkelig havde dem. Det kunne være en stregkode, scanne dem ind, taste et nummer ind, og der er sikkert 1000 andre smatere måder, som jeg ikke kender. Derefter skulle de ødelægges, virkelig væk fra verdens overflade. Så kunne der laves nogle nye, der hvor man laver pengesedler.
    Jeg ved godt at det pengeløse samfund kan laves..der hvor alting bare står på et kontoudtog. Jeg kan nu godt lide at have “rigtige penge” i min pung, når jeg skal ud og handle. Det er jo nok alle de penge som bliver kørt rundt på gader og stræder, og skal passes rigtig godt på.

  65. Hanne Christensen

    Til Anni Lomborg!
    Jeg er enig med dig i, at min indlæg er lidt langt. Det skal ses i lyset af, at jeg først i går blev opmærksom på denne debat, og at Kolind ville bruge den i en kronik, som han er i gang med at skrive. Der for valgte jeg at skyde løs med input.

    Bortset fra det, mener jeg, at korte indlæg, – som dine jo oftest er – samtidig er chatprægede og indholdsløse fyldstof. Jeg ved ikke hvor megen debat det skaber, at du gentager påtager dig overdommerens rolle og vender tomblen og ned. Du har to indlæg i denne debat, hvor du reelt bidrager – det ene med en henvisning til en artikel i Kristeligt Dagblad, det andet om din holdning til overvågning (dit længste indlæg), men her må man så spørge, hvad i alverden det indlæg om overvågning har med denne debattråd at gøre?

    Du kan forholde dig indholdsmæssigt til mine indlæg – eller lade være -, du er sågar ikke tvunget til at læse dem. MEN som debattør finder jeg det langt mere interessant at læse lange/korte indlæg med et budskab, end læse mig igennem dine temmelig mange indlæg med dine indholdsløse dommerkendelser. Jeg fik tomblen nedad kan jeg forstå alene pga. formen.

    Er der nogen her, der har bedt dig tage den rolle på dig?

  66. Hanne Christensen

    Til Helle Munch!
    Jeg er enig med dig i, at man kan finde skoler, der er bedre til at håndtere økonomien end andre, og tilsvarende med hospitaler og mange andre institutioner, private virksomheder osv.

    Men jeg er uenig med dig i, hvis du vil påstå at kvalitet og penge ikke generelt følges ad. Jeg er helt overbevist om, at en statistisk analyse vil vise, at der er fuldstændig samvarians mellem pris og kvalitet.

    Ikke at du ikke kan finde en enkelt afviger (både til den ene og anden side), men set bredt og generelt.

    Eksperimenter, som Kolind taler for, vil som regel på kort sigt betyde ekstra omkosninger, men i det lange løb vise sig som en god investering.

    For tiden hører man om, hvordan der proppes elever ind i gymnasieklasser, 39 stk nogle steder. Selvfølgelig er det umiddelbart billigere. Og disse vil sikkert også få mere fagligt udbytte, hvis de får landets bedste og mest pædagoiske underviser. Men generelt kan den betragtning ikke bruges. 39 elever vil alt andet lige få et ringere udbytte end f.eks. en klasse med 24 elever.

    En god investering kan imidlertid vise sig som en tung udgift i starten, men særdeles udbytterigt senere og i længden langt billigere. Det er et motto, der hedder, det er dyrt at være fattig. Det er faktisk meget sandt. Og jeg tror også, det kan gælde undervisningssektoren.

    Jeg mener det er helt afgørende, at vi sikrer en optimal undervisning gennem alle undervisningsled, for at vi er rustet til den skærpede konkurrence vi vil opleve i en globaliseret verden.

  67. Hanne Christensen

    Til Helle Munch!
    Jeg er enig med dig i, at man kan finde skoler, der er bedre til at håndtere økonomien end andre, og tilsvarende med hospitaler og mange andre institutioner, private virksomheder osv.

    Men jeg er uenig med dig i, hvis du vil påstå at kvalitet og penge ikke generelt følges ad. Jeg er helt overbevist om, at en statistisk analyse vil vise, at der er fuldstændig samvarians mellem pris og kvalitet.

    Ikke at du ikke kan finde en enkelt afviger (både til den ene og anden side), men set bredt og generelt.

    Eksperimenter, som Kolind taler for, vil som regel på kort sigt betyde ekstra omkosninger, men i det lange løb vise sig som en god investering.

    For tiden hører man om, hvordan der proppes elever ind i gymnasieklasser, 39 stk nogle steder. Selvfølgelig er det umiddelbart billigere. Og disse vil sikkert også få mere fagligt udbytte, hvis de får landets bedste og mest pædagoiske underviser. Men generelt kan den betragtning ikke bruges. 39 elever vil alt andet lige få et ringere udbytte end f.eks. en klasse med 24 elever.

    En god investering kan imidlertid vise sig som en tung udgift i starten, men særdeles udbytterigt senere og i længden langt billigere. Det er et motto, der hedder, det er dyrt at være fattig. Det er faktisk meget sandt. Og jeg tror også, det kan gælde undervisningssektoren.

    Jeg mener det er helt afgørende, at vi sikrer en optimal undervisning gennem alle undervisningsled, for at vi er rustet til den skærpede konkurrence vi vil opleve i en globaliseret verden.

  68. Helle Munch Oldefar

    Det med lange indlæg var vist ikke møntet på en bestemt person. Jeg er helt enig med Anni, at blog ikke egner sig til lange indlæg, så kan man bedre nå et publkum med en kronik eller læserbrev.
    Nå, men se her, hvad der står på sundhedsministeriets hjemmeside http://www.sum.dk

    Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse igangsætter nu et arbejde med afbureaukratisering og bedre dokumentation på det regionale sundhedsområde. Arbejdet har som overordnet formål at frigøre flest mulige af frontmedarbejdernes ressourcer til varetagelse af kerneopgaverne.

  69. Jette Jakobsen

    Jeg har fået , verdens sødeste kollega. Hun er faglig god, menneskelig god, kreativ i top. Da hun blev tilbudt jobbet, satte hun som betingelse, at det ikke var et skrivebordsjob!! Nu skal hun på kursus, som alle andre nye, og lære al det ved skrivebordet. Gad vide hvor længe jeg har hende? Mon det stadig kan komme an på, hvor stærke vi er? Som i sikkert ved, befinder vi os ude i sundhedsvæsnet, syge, ældre, handicappede..på gulvet, blandt dem vi skal hjælpe.

  70. Helle Munch Oldefar

    @ Jette: Og hvor vil du hen med det?
    Det er åbenbart netop det, som sundhedsministeren vil til livs. Men han er oppe mod stærke kræfter, for også blandt personalet er der nogen der ønsker at beskæftige sig med det mere prestigefyldte skrivebordsarbejde :-(

  71. Kim Frederiksen

    Kære Hanne

    Først og fremmest er jeg enig i, at vi alle bør få formulere os – også i mængden af ord – som vi nu bedst kan. Det er nærmest et grundvilkår for innovation, at netop rigide og begrænsende rammer ikke resulterer i indholdsløse meningsudvekslinger med A4 løsninger til følge.

    Du har også en pointe i, at Lars har behov for mere end domsafsigelser af andre debattører – det er definitivt ikke det der gi’r mindre garvede – men derfor vigtige debattører – lyst til at våge sig ud i dette for mange helt nye medie. Lars har brug for et forum uden snærende rammer og med en stor grad af åbenhed og respekt for alle andre – også dem med andre meninger. Hvis ikke – bli’r bloggens indhold navlebeskuende og ensrettet.

    Men det er måske derfor at det skal være korte indlæg – så skal man ikke bruge så meget tid på en gang indholdsløst ævl!

    NB. Hvorfor mener du ikke at indlægget om bl.a. overvågning passer ind i under denne tråd. Lars beder om indspil til ”Radikal innovation i Danmark”. Han har 3 områder han ”spiller ud med”:
    1. Knytte børn og unge sammen for at skabe fred – Jeg henviser med et link til mit tidligere indlæg om at samfundssikkerhed (eller fred) skabes via at mennesker griber ind – gør noget – snakker sammen. Alt sammen i stedet for at overvågning og andet udstyr eliminerer de sociale pligter vi har overfor hinanden. http://www.samfundssikkerhed.dk/?p=11
    2. Folkeskolen der gør alle til vindere – Jeg henviser også her til min tidligere artikel om hvordan man sikrer et grundvilkår for læring – en tryg og positiv skoledag. http://www.samfundssikkerhed.dk/?p=17
    3. Forslag til at indrette 44 kvadratkilometer af Danmark – Også her har mit indlæg fokus på et område som virkelig koster og optager politikere, medier, politiet og ikke mindst hr. og fru Danmark – samfundssikkerheden. Tryghed er et grundvilkår for ”det gode liv” og det forsøger jeg at finde bæredygtige og menneskelige løsninger på sammen med andre på siden http://www.samfundssikkerhed.dk

    Jeg har min faglige platform og daglige indspil fra den sikkerhedsfaglige arena – MEN, jeg får langt bedre modspil, skæve ideer og tanker – når jeg lufter problemer og diskuterer i fora som dette – i stedet for i de mere rigide og forudsigelige sikkerhedsfaglige fora. Tak for det til alle de som bidrager til at også jeg og sikkerhedsbranchen bli’r korrigeret i vores ofte snævre tankegang.

  72. Jette Jakobsen

    Jeg har været inde og læse på den blog du henviste til. Den er også bogmærket! Jeg blev så glad da jeg læse om, at minimere al det skrivebordsarbejde.
    Nej Helle…blandt os der skal lave arbejdet i en ganske almindelig aftenvagt, er det ikke prestigefyldt at sidde ved et skrivebord. Det er noget vi skal, og vi suser til det, i sidste øjeblik. Vi har nemlig ikke tid før. Går og skriver “små lapper” som vi har i kittellommen, og endelig huske at få det ind på pc, inden vi skal hjem. Der er altså mange som ikke kan lide det, altså af os “på gulvet”.

  73. Jette Jakobsen

    Lige en lille ting til…jeg har ønsket, en bærbar pc, som jeg kan have i de fællesrum, hvor jeg mest opholder mig , sammen med borgerne. Dem jeg er ansat til at hjælpe, men det er utænkeligt og umuligt..så jeg fik nej.
    Den kunne ellers nemt stå på en lille skrivepult, så ville jeg få dokumenteret ret hurtig, og ikke gå og stresse mig selv, med al det jeg ikke må glemme. tanken er ikke opgivet, jeg plager bare igen!

  74. Helle Munch Oldefar

    That’s the spirit Jette :-)
    Man skal nemlig ikke give op. Og nej blandt os på gulvet er det ikke prestige at lave administration, men blandt fagforeningerne og lederne….. De får jo tillæg for alverdens ting efterhånden, men for at passe sit arbejde? Nej, der må man nøjes med grundtarif.
    Derfor synes jeg, det er så herligt at vores sundhedsminister vil hoppe på ‘Kolind-vognen’ og reducere bureaukratiet, for det KAN lade sig gøre at afbureaukratisere samtidig med at man dokumenterer (det skal man altså i dag! ellers kommer de pårørende efter personalet!) og har et godt arbejdsmiljø. Det er desværre bare oftest bureaukraterne man beder om nytænkning fra, for det e rdem, der sidder på de ledende poster :-(
    God weekend til alle :-)

  75. Helle Munch Oldefar

    Skulle nogen køre over Fyn i weekenden, så tag lige til Odense og se den flotte blomsterfestival. Det er så smukt hvert eneste år, at jeg bliver helt rørt over at se bymidten dækket til med flotte blomster :-)

  76. Hanne Christensen

    Kære Kim,
    Som nævnt i mit indlæg mener jeg, Kolind skal koncentrere sig om undervisningssektoren og også forsøge at være mere konkret.

    Jeg mener, at Kolinds indlæg er for flyvsk,og at en af årsagerne er, at han favner for bredt, nemlig både om undervisnings- og sundhedssektoren. Da disse to sektorer intet har med hinanden at gøre, mener jeg, man skal adskille disse til hvert sit forum/kronik.

    Se nu, hvordan oplægget har ført til en masse diskussion om, sundhedsvæsenet bør være mere effektivt. Hvem er uenig i det. Rykker det, at man gentager dette, uden nogle konrekte forslag? Nej. Faktisk er der kun et forslag, der er konkret, nemlig Jettes sidste indlæg om en bærbar pc, hun kan tage med rundt til patienterne. Et oplagt forslag, som jeg slet ikke forstår, hun får afslag på.

    Sikkerhedssystemer interesserer mig ikke. Jeg mener, vi i det store og hele lever i et trygt samfund, og at det er fuldstændig opskruet, at der skulle være behov for mere overvågning. Jeg mener, det ville være langt bedre at bruge pengene på f.eks. bedre og billigere sportsfaciliteter, bedre og billigere musiktilbud (herunder selvudøvelse), og sunde tilbud som kan fange de unge, f.eks. spejdersport. Ser man på krimiraten, var den i øvrigt faldende blandt unge under forrige regering, men har været let stigende under den nuværende. Den hårde linie hjælper ingenting! Det er mere udtryk for en hævnakt, som jeg finder usympatisk.

    Jeg har ikke tidligere set Kolind skulle have særlig interesse for overvågningsudstyr inden for sikkerhedspolitk. Jeg tror ikke, det er det, hans kronik vil omhandle, hvorfor jeg vil slutte her.

  77. Kim Frederiksen

    Hanne
    Jeg har stor respekt for dine synspunkter, men møder du ikke dig selv i døren.

    “Dommerattituden” har pludselig skiftet ejermand. At du ikke har interesse for samfundssikkerheden er fint – men ikke nødvendigvis for alle andre. At du ikke mener at Lars Kolind har denne interesse er fint – men andre er ikke nødvendigvis enige.

    Afslutningsvis – hvis først du kommentere andres indlæg – bør du anstændigvis læse dem. Intet i mine indlæg handler om hårdere linier, hævn, øget brug af overvågning mv. – tvært imod. Jeg ved faktisk ikke hvor du får disse udtalelser for – i hvert fald ikke fra mig – og så bli’r dit indlæg til mig reelt det du indledningvis ikke brød dig om – en indholdsløs dommerkendelse!

    Men, lad os afslutte debatten om formalia og blogregler, og langt hellere bruge kræfterne på noget mere interessant – at tænke det utænkelige!

  78. Hanne Christensen

    Hej Kim,
    Jeg plejer at gå debattørers indlæg igennem, når de henvender sig direkte til mig – herunder også dine.

    Jeg må simpelthen have læst et andet indlæg som, for efter nu at have læst dine indlæg, kan jeg godt se, at du ikke er fortaler for mere overvågning. Det skal jeg beklage, at jeg har antydet det.

    Personligt mener jeg ikke, man kan fraskrive samfundet ansvar, ved at overlade dette til den enkelte, ligesom den enkelte ikke kan fratages for ansvar, ved at lade samfundet tage over. Vi ser alt for ofte den slags sammenblanding.

    I mange år har det nu været så populært at pege på det individuelle ansvar – mest for at bortforklare, at samfundet i stor stil løber fra sit.

    På skoleniveau kan man selvfølgelig forvente, at elever laver lektier. Omvendt kan man fra samfundets side fovente ordentlige lokaler, rimelige klassekvotienter, godt indlæringsmateriale, og en pædagogisk og omsorgsfuldt tilgang til eleverne.
    Af forældrene kan man forvente madpakker, og at børnene møder op.

    Samfundet kan imidlertid ikke forvente, at vi alle er Guds børn. Altså at samtlige elever, samtlige forældre lever op til sit ansvar, og samfundet kan heller ikke lade dette være sovepude og forklaring på egne mangler. Vi kan ikke bygge et samfund op på den ideelle verden. Jeg tror, at bygger vi de ideelle rammer, når vi imidlertid et langt større skridt mod idealet, end hvis samfundet blot tager pegefingeren i brug.

    Jeg er så træt af, at blive tudet ørene fulde af det indviduelle ansvar, samtidig med man gang på gang ser, hvordan samfundet svigter sit. Det gør samfundet fx når man propper 38 elever ind i en gymnasieklasse. Samfundet svigter også, når dygtige og dårlige elever må kede sig igennem 9-10 år af deres liv pga en undervisning, der ikke passer deres niveau. Samfundet svigter, når de propper over 30 % fremmedsprogede børn ind i een klasse, og kun få eller ingen ind i naboskolen. Samfundet svigter i sin indsats mod at undgå mobning i skoler. Samfundet svigter, når antallet af unge, der tager en uddannelse, er faldende.

    At pege på undervisning i Emma Gad filosofier som løsenet på ethvert skoleonde er fladpandet (lad mig bare gøre mig til domsmand her ;-)).

    På nogle punkter, mener jeg, at samfundets svigt er katastrofalt. Det gælder de manglende investeringer i at sikre dansk undvisningssystem er i front globalt set. Det er vi ikke! Det viser sig f.eks. gennem de 70.000 strikkekurser, samfundet tilbyder sine borgere på aften- og eftermiddagskurser, samtidig med der ikke er eet eneste på et mere naturvidenskabeligt niveau (matematik, biolog, kemi, fysik). Det er simpelthen et samfund med hovedet under armen.

    Unge mennesker i dag forlader folkeskolen uden nogen form for økonomisk sans. Dette er der så nogen, der lever fedt på via tilbud om lån til 40 % i rente. At sådanne lån er en succes viser med al tydelighed, at samfundet har svigtet. De fleste danskere har ingen bevidsthed om, hvordan de er økonomisk stillet ved sygdom/arbejdsløshed. Selvfølgelig er der et individuelt ansvar her – men når så mange ikke kan hitte ud af det, og ikke er i stand til at forstå og indhente sådanne oplysninger, ja, så mener jeg, at samfundet må pege på sig selv og spørge, om folkeskolen har gjort det godt nok.

    Politikernes fromme ønsker kan være fine nok, men det grænser sig til det uansvarlige, hvis de ikke følges op af tiltag, der kan sikre målopfyldelse. At blive ved med at kaste bolden fra sig og over i andre favne (forældrenes) viser blot, at politikerne ikke er eget ansvar bevidst og voksent.

  79. Hanne Christensen

    I fortsættelse af mit sidste indlæg vil jeg herefter pege på, at for at få en god folkeskole, man man først og fremmest gøre sig klart, hvad man vil opnå præcis her. Ikke i idrætsforeninger, ikke hjemme i forældrenes favn. Nej i folkeskolen.

    Svaret for mig er:

    1) Socialt fungrende borgere
    2) Økonomisk fungerende borgere
    3) Høj sundhed (motion og mad)
    4) Forberedelse til videregående uddannelse.
    5) Forberedelse til eliteplan

    Man må gøre sigt klart, at 100 % målopfyldelse er utopi. Skal man være realistisk vil jeg mene, at 90-95 % blandt de 3 første punker og 80 % mål på fjerde punkt. Sidste punkt skal opfyldes med 3-5 %.

    Trods det høje målopfyldeskrav på punkt 1-3) – som jeg tror de fleste egentlig kan erklære sig enig i – ja, så foregår undervisning i punkt 1-3 som rene tilfældighedsgeneratorer, hvad nu der falder læreren for. Bortset for 2 timers gym, ja, så foregår der stort set ingen undervisning her.

    Punkt 5) er der ingen mål for i dag. Rent faktisk overlader man blot de dygtigste elever til sig selv.

    Uden mål kører det meste tilfældigt derudaf. Det gælder også folkeskolen, ja, desværre hele undervisningssektoren.

  80. Helle Munch Oldefar

    Jeg har et forslag til en erstatning for Emma Gad i Folkeskolen:
    Kampen om folket af Ove Korsgaard.
    Den er en fantastisk danelsesrejse gennem tiderne til nutiden.

  81. Lars Kolind

    Alle jeres gode kommentarer giver grundlag for ti kronikker eller en hel bog! Stor tak.

Skriv en kommentar

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.