Rigtigt tænkt – men hen i vejret

Her i sommer har jeg moret mig med at finde eksempler på mentale modeller, der sådan set er fornuftige nok, men i en større sammenhæng alligevel helt hen i vejret. Hør et eksempel fra i går:

Jeg var på museum – et dejligt museum i en nyrestaureret herregård – fredet og mange hundrede år gammel. Godt vi har de mange private fonde som har spyttet i bøssen. Alt var flot, men jeg undrede mig over at herregården stadig havde vinduer med enkelt glas. Kondensvandet lå i vindueskarmen og malingen på det nymalede vindue var allerede begyndt at skalle af. Jeg spurgte personalet hvorfor og svaret kom prompte: Vi må ikke sætte forsatsruder op fordi bygningen er fredet!

Det forstår jeg sådan set godt: I sekstenhundredhvidkål havde man ikke dobbelte ruder og da fredningen skal bevare kulturarven skal der fortsat være enkelt glas. Men tænk lige over det argument i en større sammenhæng: Er det ikke langt vigtigere at bygningen kan opvarmes så billigt som muligt (jeg nævner ikke CO2), at vedligeholdelsen bliver mindre og at indeklimaet bliver bedre? Nej åbenbart ikke for eksperterne.

Sådan noget kalder jeg snæversynethed. En mental model der er rigtig på sine egne meget snævre præmisser, men helt hen i vejret i en større sammenhæng.

Kan du bidrage med flere eksempler: Medarbejderen der ikke må træffe selv små beslutninger på stedet men i stedet skal spørge sin chef. Sandsynligvis begrundet i at nogen engang misbrugte en beslutningskompetence, men ulidelig i en større sammenhæng. Eller…

Altså: Giv et konkret eksempel på en i et snævert perspektiv velbegrundet mental model, som i et bredere perspektiv er hen i vejret.

39 kommentarer til “Rigtigt tænkt – men hen i vejret”

  1. Helle Munch Oldefar

    For 3 år siden – inden jeg forlod sygehusvæsenet med en ødelagt skulder – fik jeg den højeste ‘orden’, man som radiograf kan få: Et brev fra en patient, der havde fået fotograferet sin ryg af mig 3 måneder tidligere. Der stod bl.a.: Kære Helle. Tak fordi du gjorde en forskel. Det er nu to måneder siden jeg var hos P. L. og jeg har stadig ikke ondt i ryggen mere.
    Til undersøgelsen havde jeg sagt til hende: Du har det ikke fra mig, men hvis jeg var dig, så ville jeg ringe til ham her. Hils fra mig, så ved han hvad det drejer sig om.
    Det skal lige pointeres, at det var en læge jeg henviste til, ikke en healer :-) Men reelt set må jeg ikke, da jeg jo bare skal tage de billeder der bliver bedt om.
    Jeg ved (fra lægen, som IKKE er kiropraktor) at jeg har hjulpet mange – patienter, kolleger, venner, medstuderende etc. – med smerter i ryg og nakke via den læge – som i parantes bemærket har reddet mit liv :-)) – men denne patient (foretrækker egentlig at kalde dem kunder) reagerede ved at sende mig dette kort flere måneder efter. Det varmede, så der kom tårer i øjnene.
    Jeg har til gengæld også givet rådet til folk, der sagde, at de skulle lige først have deres erstatning – f.eks. pga piskesmæld – inden de ville gøre noget! Hellere leve med smerter og få penge end uden begge dele! Ja, det er da også en slags mental model, som samfundet fremelsker.

  2. Frank Calberg

    Til Helle: Du skriver ovenfor: ”Men reelt set må jeg ikke, da jeg jo bare skal tage de billeder der bliver bedt om.”

    Det, du gjorde, er dygtig (selv)ledelse, synes jeg – passer fint til den økonomi, vi i stigende grad arbejder/lever i. Ikke mindst indenfor sundhed er det relevant at få nogle flere succeshistorier som din ovenfor frem – eksempler på mennesker der arbejder på tværs af forskellige grænser for på den måde at skabe mere værdi.

    Forestil dig, at flere dygtige mennesker, der arbejder med sundhed, havde deres egne blogs. Det ville fremme arbejde på tværs af forskellige grænser. Mennesker, der arbejder for et hospital, kunne f.eks. relativt enkelt kommunikere med mennesker, der arbejder for andre hospitaler (også i andre lande) samt med patienter overalt, mennesker der arbejder for farmaceutiske virksomheder, fysioterapeuter, sportstrænere, ernæringseksperter osv.

  3. Jette Jakobsen

    Det du skriver i sidste afsnit af indlægget Helle, har jeg mødt mange gange. Det er helt tosset, og det er samfundet og forsikringsselskaber, som fremelsker den opførsel. Først skal mennesker gå i årevis med smerter, dårlig økonomi på sygedagpenge, nervøs for aldrig mere at kunne klare sig på et arbejde, nogle bliver også fyret, og isolerer sig hjemme. Ja så er der kun erstatning at se frem til, så kan den dårlige økonomi lappes lidt sammen. Når så hverdagen hænger lidt sammen igen, kommer der energi til at finde ud af livet. Vi skulle slå til noget før, helst inden skulderen blev dårlig. Jeg ved jo godt hvornår jeg får ondt i de dele. Det er når jeg er anspændt, har al for travlt, vælger hjælpemidler fra ( fordi de tager tid, og den har jeg ikke). Den får jeg først, når jeg går med den nedslidte krop. Det er meget dumt.
    Jeg kan jo rigtig mange dumme og forkerte historier, ude fra vores sundhedsvæsen…ja man kan næsten ikke tro de er sande.
    Den seneste er: En kollega er sygemeldt pga. smerter i ryggen, der bliver kaldt en vikar ind( en ny hver dag), hun får 80-100 kr mere i timen, og har slet ikke samme ansvar. Hun kan heller ikke dokumentere ( noget der er meget vigtig) for hun har ingen kode, og må heller ikke få den. Kunne de penge ikke være brugt på lidt mere tid, til hende der blev syg? Nu går jeg alene med lutter nye og fremmede vikaer, og prøver at holde sammen på det hele. Det er svært, både for beboerne og mig…ja også kommunekassen som skal betale, og det er jo os allesammen.

  4. Helle Munch Oldefar

    @ Jette: Jeg tror nu forsikringsselskaberne ville give deres højre arm for at få folk i arbejde i stedet for – i visse tilfælde selvvalgt – pension og/eller erstatning. Jeg er ærligt talt forstemt over, at folk åbenbart hellere vil have ondt og få foræret penge, end have det godt og have mulighed for selv at tjene dem!
    Få din kollega til at kontakte den læge, så hun kan få en bedre ryg igen :-) Hvis hun ønsker det.
    Jeg ved godt, at jeg ‘har pisset i egen rede’ og været ‘illoyal’ men kun hvis jeg mente, det tjente det enkelte menneskes helbred og situation. Det er en lang, hård og meget ensom kamp, og derfor er der ikke så mange af os, men vi findes – inden for alle kategorier af ansatte :-)
    En anden patient, der havde ventet flere måneder på sin undersøgelse – det skete der nu helle rikke noget ved – og som jeg ikke engang kunne hjælpe, sagde til mig: DU var værd at vente på! Sådan noget bliver man altså helt høj af – især når man som vi har fra 10 sekunder til 20 minutter til at gøre den forskel :-)

  5. Jette Jakobsen

    På en måde har du ret og jeg kan godt se det, MEN mennesker kan ikke selv bestemme hvordan behandlingen skal være. De venter og venter, og bliver sendt fra den ene læge til den anden ( det er jo ikke alle som møder en som dig). De kommer på arbejdsprøvning, i alle mulige jobs.Nogle tager det med oprejst pande, og finder en plads de kan bestride..andre går helt ned på det. Der var en som fortalte mig “at man bliver “tosset” i sit hoved af at have ondt hele tiden.Det skal såmænd nok passe, tænk på hvor meget det fylder at have ondt i en tand eller andet en enkelt dag. Jeg ved godt at den “bedste løn” i sundhedsvæsnet, er når man gør en forskel, og får det at vide, men det kan jeg ikke betale udgifter med. Så der er to slags løn.
    Forsikringssleskaber giver nu heller ikke erstatning, sådan lige på en studs, det tager flere år, og mange lægeundersøgelser. Et godt helbered kan nu heller ikke købes for penge, men det kan få hverdagen til at hænge lidt sammen…så der bliver energi, til at komme igang med at leve igen.

  6. Helle Munch Oldefar

    @ Jette
    Det ved jeg alt om :-( Been there – done it! Min skulder er ødelagt af at arbejde med tunge røntgenrør over skulderhøjde, men jeg kan ikke få noget fra Arbejdsskadestyrelsen! Havde jeg til gengæld fået grå stær så ville jeg få erstatning! Nå. Det er også lige meget, for jeg har det jo godt ellers, og jeg vil da hellere tage alternative behandlinger, der hjælper mig og som jeg selv betaler for end at vente på ‘væsenet’ der vil gøre det ‘gratis’. Hvis alle brugte og ikke misbrugte det, så kunne det være, der var flere ressourcer til dem der virkelig har brug for det! Undskyld, men jeg har altså svært ved at forstå, hvad der får folk til at vente årevis på at systemet skal gøre noget – for så bliver de nemlig rigtigt nok meget syge – end tage initiativ til at prøve noget, der måske kan ændre deres situation men som koster en lille smule. Den læge jeg taler om, har i flere tilfælde hjulpet mennesker ved 1 – én – behandling! Jeg havde engang en patient, der knap kunne gå, men efter tre behandlinger havde han et nyt liv! De fleste kiropraktorer tømmer jo folks lommer, men ham her gør virkelig en forskel!
    Og når man læser om at folk svindler forsikringsselskaberne – får udbetalt store summer for derefter at arbejde sort – så tror jeg nu nok, at der i flere tilfælde uberettiget udbetales erstatninger, mens der selvfølgelig i andre tilfælde udbetales for lidt eller intet.
    Jeg tror, at de private forsikringer er mere large end Arbejdsskadestyrelsen, men nu talte jeg heller ikke udelukkende om arbejdsskader :-)
    Inden for lægeverdenen taler de faktisk om ‘kombattante’ patienter – altså dem der ikke bare makker ret :-( Det siger jo en hel del!

  7. Jette Jakobsen

    Jeg ved det godt Helle. Da jeg gik sygemeldt 6 måneder med stress og udbrændthed, var der bestemt ingen hjælp at hente i systemet…udover sygedagpenge. Det var en såkaldt altrenativ behandler som fik mig på ret køl igen. Det kostede mig 600 pr gang, det er mange penge ud af sygedagpenge. Jeg har ikke de dyre livsudgifter mere og kan klemme balderne sammen, når det gælder…så jeg betalte og blev rask. Det er der bare ikke alle som kan..eller tør. Det er jo langt fra alt som går over med piller!!!

  8. Anni Løndal H. de Lichtenberg

    Folkekirken!

    I et snævert perspektiv forstår jeg godt argumentet med, at det skal være sognerådene, der bestemmer, men når nu det viser sig, at “kirkeøkonomien” sejler, så er det i et bredere perspektivt helt hen i vejret.

  9. Anni Løndal H. de Lichtenberg

    Folkeskolen!

    I et snævert perspektiv forstår jeg godt at undervisningskrafter på den danske kultur er blevet opprioriteret de snere år, men i et bredere perspektiv, skulle det have været internationaliseringen, der blev opprioriteret.

  10. Frank Calberg

    Til Anni: Du nævner folkekirken. Hvilke konkrete forslag til videreudvikling har du? På forhånd tak for din respons.

  11. Anni Løndal H. de Lichtenberg

    Kære Frank,

    Det tør jeg ikke udtale mig om, for jeg ved for lidt om strukturen i Folkekirken.

  12. Jette Jakobsen

    Sådan lige til Lars historie.
    Jeg tror da godt, en håndværker kunne lave nogle forsatsruder, som passede ind i stilen, det ville jo være sund fornuft, men det må vi jo ikkke bruge så meget af…og finder aldrig ud af hvorfor. Måske fordi det der er sund fornuft for den ene, ikke er det for den anden. Eller fordi ting skal være besværlige?

  13. Anni Lomborg

    Hej Lars. Kan det tænkes at ejeren af det fredede herregårdsmuseum ikke har udvist rettidig omhu? Fredningsnævnet blev oprettet i 19915 og er siden da jevnlig bleve tilpasset nutiden.

    Venlig hilsen
    Anni

  14. Helle Munch Oldefar

    Jeg synes, det er interessant at vi nævner alle ‘væsenerne’ – altså: Sundhedsvæsenet, Folkekirken, Uddannelsessystemet, Politiet, Forsvaret m.fl.
    Det er alle det, jeg kalder ‘selvrefererende’ systemer og er alle meget selvtilstrækkelige, for andre udefra skal nødig blande sig. Se bare Jan Molin (CBS), der fik verbale tæsk for at ytre sig om skoleledelse :-(
    http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=47002

  15. Jette Jakobsen

    Det er rigtig Helle. Alle dem der er betalt fra “vores fælles kasse” er dem der interesser os mest. For mig er det ikke underligt, for det er jo en del af os selv. Lige så vel, som vi ville blande os i, hvad der blev købt til vores egen husholdning. Det er noget vi selv skal betale.
    Jeg har lige fået fortalt at et ” tisstykke” som underlag i en børneseng, på et børne/ungdomscenter koster 2000 kr. Jeg ville godt se den mor, som gav de penge.Derfor sker der misforståelser, og ting vi ikke kan forstå, når det er de offenlige systemer.

  16. Helle Munch Oldefar

    H.C. Andersen var lysår forud for sin tid, da han skrev om Kejserens nye klær. Han var ganske enkelt genial og jeg er så stolt over at være født i samme by som han en gang har trådt sine barnesko i – selvom genialitet desværre ikke smitter ;-)
    Synd han er kommet lidt i miskredit her hjemme, men vi har jo også Janteloven :-(

  17. Jette Jakobsen

    Dette er også en meget forkert mental holdning, og skulle slet ikke være tilladt.
    Her en ganske almindelig sommersøndag, er der i min mailbox, tre tilbud om at låne hurtige penge. Det vil tilsyneladende kun tage mig 30 minutter at have 75000 på min bankbog. Jeg har ikke bedt om det, har aldrig lånt penge sådanne steder. Jeg kan ikke rigtig forstå de skriver til mig. Jeg kunne ikke finde på det, men det kan mennesker med dårlig økonomi, mennesker i misbrug,mennesker som af en eller anden grund, ikke har normal dømmekraft.
    Bagefter er det økonomisk nedtur, så kan sagsbehandlere m.m.prøve at samle op på det. Mennesker kan blive endnu mere ødelagt af dårlig økonomi. Jeg har hørt om mennesker som har lavet kriminalitet, for at betale deres afdrag, også nogle som har taget sig selv af dage, da de ikke kunne overse livet mere.
    Sagfører, lånefirmaer m.m. må da tjene penge på denne forretning. Bagefter kan samfundet lappe på skaderne, måske give gældssanering. Ikke at glemme alle de ulykkelige mennesker, der kommer ud af sådanne kviklån.

  18. Frank Calberg

    Til Jette: Med reference til din kommentar ovenfor vil jeg gerne spørge dig, hvad du synes der er “rigtigt tænkt – men helt hen i vejret”? På forhånd tak.

  19. Jette Jakobsen

    Det er nok…måske rigtig tænkt, at vi ikke skal ligge på knæ i banker, og udfylde mange ansøgninger, for at få et “lille” lån. Det er helt hen i vejret at det er så nemt, og det tilbydes og spekuleres i mennesker som ikke kan betale. Bagefter skal samfundet, låntageren selv og dennes familie, lide under disse ting.
    Mennesker bliver sat ud af deres bolig, bliver så forgældet, at det ser meget sort ud.
    Det er mennesker og firmaer, som har så mange penge, at de kan låne dem ud, der er med til at andre kommer til at ligge samfundet til last. Det er samfundet der af og til betaler pengene tilbage ( med mange renter).

  20. Jette Jakobsen

    En ting til , lidt i samme boldgade. For et par år siden, godkendte og anbefalede finanstilsyn, banker, realkredit m.m. At mennesker da bare kunne “købe hele verden” på afdragsfrie lån. Mennesker hævede deres sparepenge og købte sommerhuse, og ferielejligheder i udlandet. I dag har de tabt penge og renten er sat op. Unge mennesker må sælge deres huse med tab, de kommer til at skylde mere væk, end da de købte huset. Det giver brudte familier, enlige forsørgere, som staten må ind og hjælpe.
    Man er bare ganske almindelig, når man lader sig overtale til sådanne ting. Det er ikke alle som kan gennemskue disse ting. Jeg har da selv snuset lidt til det, som ganske ung.
    Sagt med få ord…det er nok rigtig tænkt, at mennesker skal have fine dyre boliger, endda flere af slagsen, men knap så smart, når de ikke kan betale. Så hjælper det bestemt ikke menneskene og samfundet.

  21. Anni Lomborg

    Kære Lars!
    Jeg ved det er sådan at fredet privat ejendom skal vedligeholdes af ejeren selv. Derfor spørger jeg om det kan tænkes at der ikke er udvist rettidig omhu for det fredede herregårdsmuseum fordi han/hun muligvis synes det er for dyrt at sætte nye vinduer i. Jeg tror at Kulturarvstyrelsen godt vil give lov til at sætte termoruder i hvis man ansøger om det, og lover at der ikke sker ændringer i udseendet.

    Du efterlyser andre eksempler på noget som er hen i vejret.
    Noget som jeg synes er fuldstændig hen i vejret er den kommunale sygekørsel. Af og til kan man læse i avisen at der på et hospital kan sidde en patient og skal køres hjem, der er en bil som køre til vedkommendes hjemby, men må ikke tage patienten med fordi det ikke er bestilt, hvorefter patienten kan sidde og vente unødig på hjemtransport. Det er godt at der er sygetransport, men det burde være koordineret noget bedre. Ellers er det spild af skattekroner,dårlig forvaltning. I stor stil mangel på rettidig omhu.

    I mit tidligere indlæg sneg der et nital for meget ind, der skal s’føli’ stå 1915.

    Venlig hilsen
    Anni

  22. Bjarne Pedersen

    Tag en jobbeskrivelse. Min indebærer hvilke opgavetyper jeg skal bruge tiden på. Tilknyttede opgaver skal en anden gruppe tage sig af – ak og ve hvis jeg laver noget af deres arbejde, selvom jeg kender sagen og kan løse den på den halve tid…. Og nej, det er ikke i det offentlige, men en stor velrenomeret danske virksomhed!

  23. Frank Calberg

    Til Bjarne: Fint input. Har du et par eksempler?

  24. Helle Munch Oldefar

    @ Bjarne og Frank
    Ja, mon det er fagforenings’væsenet’, der stikker sit hovede frem der? Der findes masser af eksempler.
    For mange år siden var jeg på Københavns Kommunehospital. Der måtte vi ikke køre sende ind fra gangen på undersøgelsesstuerne eller ud derfra. Det var protørarbejde! Enhver kan jo regne ud, hvor meget tid det tod at vente på portører, så hvis vi kunne se vores snit til det – efter at have orienteret os godt om der kom en portør – så gjorde vi det naturligvis, men ikke uden risiko for en ordenlig reprimande eller fremtidigt dårlig service ra portørernes side.
    Jeg har – andre steder – oplevet utroligt imødekommende kolleger, men mange har det med at de ‘ikke er ansat til’ at gøre rent, hente post eller andet. Bare se den nu overståede strejke, hvor skidtet flød flere steder. Til hverdag ville folk vel bukke sig og samle noget op, men under en konflikt er det pludselig strejkeramt arbejde.

  25. Anni Lomborg

    I Region Midtjyland Har vi mulighed for at få et nyt storsygehus. For at få besluttet hvor det skal bygges bestiller man en kommissionsraport. Da den foreligger er første prioritet noget som hedder Holstebro Syd. Men en Magtfuld Regionsformand vælger det fra til fordel for en plasering der hedder Gødstrup ved Herning. Trods store protester, demonstrationer, folkemøder, plus et hav af højt og larmende læserbreve, får regionsformanden sin vilje. Rådet får flertal med kun to stemmer. Man skrotter et kommissionsforslag til over 700.000 kr. og man blæser på os Nordvestjyder. Det kalder jeg fuldstændig hen i vejret.

  26. Helle Munch Oldefar

    Nu er regionsformanden vist folkevalgt, så i må kunne fortælle ham et og andet næste år ;-) Måske beslutningen så står til at ændre, hvis det er den forkerte – hvilket jeg ikke er nok inde i til at vurdere.
    Det er fordelen ved at en folkevalgt ‘bummer’ i den den. Det er straks værre, når det er embedsmænd eller andre i sikre job.

  27. Anni Lomborg

    Rigtigt tænkt, men det betyder ikke at hans beslutninger og magtmisbrug er mindre hen i vejret. Jeg er overbevist om at man vil komme til at høre mere til denne sag når folketinget åbner efter sommerferien.

  28. Jette Jakobsen

    Jeg er jo af den opfattelse, at fagforeninger, har gjort meget godt for den arbejdende del af befolknimgen. Måske var det i gamle dage??
    Vi/ jeg og de øvrige ansatte på mit nye arbejde, har lavet alle tiders arbejdsplan, og så må vi ikke for fagforeningen og overenskomsten…det er da ikke så godt. vi overholder alle 11 timers regler, højest 6 dage uden fridøgn, men det er åbentbart ikke nok.

  29. Per Feldvoss Olsen

    Dette er ikke en model!

    Eller med andre ord, hverken piper, hatte eller modeller ‘er’ noget i sig selv… de er i de fleste tilfælde et værktøj som bibringer os noget andet… fx et værktøj til refleksiion.

    Jeg er ved at lave et helt nyt wiki til opsamling af sådanne refleksioner følg med her, og på andre kanaler. :-)

    MVH Per

  30. Per Feldvoss Olsen

    Mentale Meta-modeller?
    Man kan sige at Lars’ ide om de ‘mentale modeller’ er veltænkte, i den forstand at det nok er muligt at beskrive den mekanismer vi ser i spil – men det er helt hen i vejret at tro at vi umiddelbart derfra kan fremstille noget der er bedre, eller finde den rette løsning.

    Det er altså ikke helt så let se fx eksemplet fra Lars – det kunne det jo let tænkes at fortsatsruder ville skabe nogle helt andre ukendte problemer i et gammelt hus – det kan ske når man bringer teknologier sammen – altså ville vi se ruderne fine og pæne, men på loftet er der “råd” på grund af et dårligt indeklima? Der er altså en risiko for at Lars’ ideal forestillinger kommer i vejen for ‘den praktiske løsning’ – i dette tilfælde springer det os i øjnene at der er kondens, men hvis det er dét største problem er det måske også til at leve med??

    Faktisk er det vidst sådan at mange moderne hjem har forskellige klimaproblemer, måske fordi man bruger materialerne forkert, fordi vi bruger hjemmet forkert, eller af helt andre årsager….. problemet er her at disse hjem “ser smukke og pæne ud” – medens det håndværksmæssige måske halter?

    I den verden jeg arbejder med er man meget interesseret i kreativitet, her har vi samme problem. Idealet om “den kreative” -medarbejder, organisation, -leder osv. står i den grad i vejen for de praktiske løsninger. Hvis vi forsøger at implementere vores idealer når vi sjældent det mulige… what can be!

    MVH Per

  31. Jane Korsgaard

    I en grundejerforening var man blevet enige om at betale for snerydning. Dvs. nogle ville ikke være med (vi kender ikke grunden, kan være økonomi). Derfor blev det besluttet at snerydningsmaskinen skulle rydde vejen, men køre uden om dem som ikke havde betalt. En besværlig og dyr manøvre med et stort køretøj. De betalende grundejere ville altså gerne betale lidt mere for at sikre at de andre ikke fik ryddet sne.
    Tja.

  32. Anni Lomborg

    Fair nok. Mit fortov ligger op til kommunens dito. Når kommunen kører forbi mig løfter de kosten, da jeg selv skal sørge for rydning af mit fortov. Sådan er det jo :-)

    Venlig hilsen
    Anni

    Nb. Per, alting koster penge, der er altd en løsning, men det koster penge, Ikke?

  33. Jette Jakobsen

    Der er ikke noget at sige til, der er meget uenighed i verden. For der er mange forskellige meninger og personlige hensyn at tage.Jeg tror ikke at jeg gad løfte kosten, hvis jeg var snerydder, men jeg skulle nok ifølge vedtægterne. Det er ligesom jeg ikke må give alle ældre i den fælles stue et glas saft eller kaffe..for det er ikke sikkert at alle er meldt til ( det hænder jeg “glemmer” at spørge), da jeg mener det er latterligt.
    Vi har så små problemer i Danmark, men de kan give anledning til store overskrifter.
    Jeg hørte en klog gammel mand i går…Nielson Mandela..han blev 90 år. Det klogeste han havde at sige, var at vi skulle lære at dele! Det er jo også min mening, der er ikke lommer i det sidste sæt tøj, og der er ting, som ikke kan købes for penge.

  34. Anni Lomborg

    Hej Jette!

    Du har godt nok ret i mangt og meget, også i dit sidste indlæg. Men det er altså også nødvendig med alle de regler og love som mange er iriteret over, for var de der ikke , ville at i tilværelsen være kaos.

    Venlig hilsen
    Anni

  35. Jette Jakobsen

    Joo…Anni, jeg ville nok blive sur over, hvis naboen begyndte at dyrke kartofler i min have…med mindre, han var sulten, og ikke havde andre muligheder…så fik han såmænd nok lov.
    Jeg ved godt at vi ikke kan undvære færdelsloven og andre nødvendige ting og love. Det er kun de latterlige jeg ikke kan lide.Og det er jo ikke alle der mener de er latterlige og dumme. For så var de vel ikke lavet ? Vi bor jo i et demokrati.

  36. Helle Munch Oldefar

    Den med snerydningen kender jeg godt. Jeg holdt som en af de få mit fortov ryddet – stod tidligt op, når det var nødvendigt – bl.a. fordi jeg som eneforsørger ikke havde råd til andet end at bo og sørge for mine børn, og så gav det dog lidt motion og frisk luft :-) Flertallet bestemte sig for at betale sig fra det, men det kunne jeg ikke, så der blev kørt over eller i værste fald, blev det fejet sne ind på mit rengjorte stykke af maskinen :-)) Små sko, men herregud :-)
    Jeres fortrædeligheder med fagforeningen Jette er desværre ikke et særsyn, og jeg forstår bare ikke, at i finder jer i det, hvis i overholder alle regler?

  37. Lars Kolind

    Tak for hele 15 eksempler på mentale modeller der er hen i vejret. På min liste har jeg noteret:
    * Erstatning ulykke/arbejdsskade
    * Gøre noget ekstra for patient eller klient
    * Besparelser medfører sygdom som medfører vikarer som medfører meromkostninger.
    * Behandlingen fokuserer på systemet – ikke patienten.
    * Folkekirkens økonomi
    * Folkekirkens organisation og ledelse.
    * Folkeskolen ift globalisering
    * Kviklån vs banklån
    * Ejendomsspekulation uden hensyn til risiko
    * Patientbefordring
    * Jobbeskrivelse og silotænkning
    * Faggrænser
    * Fagforeninger
    * Placering af nye sygehuse
    * Snerydning når ikke alle betaler.

    Det er en tankevækkende liste..

  38. Per Feldvoss Olsen

    @Anni

    “Nb. Per, alting koster penge, der er altd en løsning, men det koster penge, Ikke?”

    jeg forstår ikke kommentaren – der er IKKE altid en løsning og det er ofte også sådan at omtanke betaler sig?

    Det “værste” der kan ske er at vi erkender at vi ikke kan leve op til vores idealer – og det er i grunden meget menneskeligt, ik?

    VH Per

  39. Per Feldvoss Olsen

    @ Helle
    Du skriver lidt om selvrefererende systemer, det er lidt interessant for jeg har beskæftiget mig med dem. I sig selv er selvreference ikke “dårligt”, det som er skidt er når selvreferencen bliver selvforstærkende. Sådanne systemer – det kunne også være “mentale model” – kan altså indeholde mekanismer som optræder aggressivt, læs på bekostning af legitime alternativer.

    Det interessante ved dette er at der også findes supra-systemer, som reproducere de selvforstærkende mekanismerne gennem nye systemer. Den primære producent at sådanne systemer er det politiske system som netop er designet til at udvikle nye “værdibaserede løsninger”.

    Et stærkt værdibaseret system vil altså fokusere på sine ‘interne værdier’, og det vil enten neglegere eller bekæmpe andre værdier. De fleste af de tilfælde som du og andre nævner her er altså eksempler hvor “systemet” underkender et sæt af værdier – omsorg, fællesskab eller andet….. du vil se at dette ofte sker til fordel for værdier som er mere målere!

    Værdibaserede systemer kan man principielt ikke argumenter i mod. En værdi er – pr. definition – synlig og gældende for alle og dermed kan den ikke debatteres i-sig-selv. I den forstand bliver et værdibaseret system altså i mange henseender politisk/religiøst/ikke falsificerbart.

    VH Per

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat