To gode argumenter der ikke virker sammen

Bestyrelsesformanden for Grundfos, Niels Due Jensen, har i de sidste par uger været i pressens og politikernes vridemaskine for sine udtalelser i Børsen umiddelbart efter bombeangrebet mod den danske ambassade i Islamabad. Han sagde to hver for sig rigtige ting (min formulering):

Mange danskeres og den danske regerings adfærd over for muslimer (i almindelighed – ikke vores deltagelse i kampen mod terroristerne)

  1. graver grøfter i en verden hvor der er mere brug for at bygge bro og skabe mellemfolkelig forståelse.
  2. koster dansk erhvervsliv – herunder Grundfos – rigtig mange penge.

Hertil føjede Niels Due Jensen at dansk erhvervsliv når vi handler med eller producerer i andre lande yder et væsentligt bidrag til at bygge bro og skabe mellemfolkelig forståelse. Bl.a. derfor er det godt at danske virksomheder har betydelig aktivitet i de muslimske lande i Mellemøsten.

Hver for sig er de to hovedpointer ovenfor efter min opfattelse velbegrundede og relevante. Men når de bruges sammen går det galt. Så kan man forledes til at tro at erhvervslederen kun har principper, hvis ikke det koster penge. Med andre ord at begrundelsen for at ville bygge bro og skabe mellemfolkelig forståelse er at så tjener virksomheden flere penge.

Alle der kender Grundfos og Niels Due Jensen ved at han eller Grundfos aldrig ville tænke sådan. Grundfos er tværtimod gået foran i arbejdet for minoriteter, handicappede og bæredygtighed. Det har været principper som gennem årene har kostet rigtig mange penge.

Sammenblandingen af de to argumenter var måske uklog, men politikernes og pressens reaktion har været uhørt, herunder påstanden om at Niels Due ville gå terroristernes ærinde. Samme behandlig fik iøvrigt Margrethe Vestager der foreslog at Folketinget tog en grundig drøftelse af vores sikkerhedspolitiske strategi i lyset af bombningen af ambassaden. Et relevant og fornuftigt forslag, som Udenrigsministeren iøvrigt bakkede op. Altså indtil han blev banket på plads.

Hvad mener du?

45 kommentarer til “To gode argumenter der ikke virker sammen”

  1. Lars D

    Niels Due Jensen repræsenterer meget godt det gamle radikale Venstre, hvor grundopfattelse er, at almindelige mennesker ikke skal generes af regeringen – lidt ligesom griseavlerens kone i serien Matador.

    Det handler i virkeligheden om, hvorvidt statsministeren egentlig skal blande sig i debatten eller ej. Det er nok bare urealistisk at forestille sig, at statsministeren holder mund, når Dansk Folkeparti er et væsentligt parti i dansk politi. Hvis statsministeren gjorde, som Niels Due ønsker, så ville Pia Kjærsgård blive vores ansigt mod udlandet.

    Mht. hvad han så har sagt, så må man ikke glemme, at mange muslimer misunder Danmark, at vi har en statsminister med så fornuftige holdninger.

  2. Lars Kolind

    Lars D,
    Jeg har brug for at du er lidt mere faktuel: Forklar mig lige hvordan du begrunder at Niels Due skulle have den grundopfattelse, du skriver i afsnit 1. Og hvorfor Niels Dues synspunkter skulle føre til at Pia Kjærsgård skulle blive landets ansigt mod udlandet.

  3. Lisbet Mørk

    Undskyld, at jeg fjerner mig fra talen om konkrete personers ord og handlinger, men for mig er det principielle i en problemstilling det vigtigste.

    Jeg mener, at man som et demokratisk,freds- og frihedselskende og kærligt menneske kun kan gøre ét, uanset, hvad andre måtte finde på af uhyrligheder: bevare en hensynsfuld,konstruktiv og tolerant indstilling og adfærd.

    Hvis man prøver at bekæmpe uhyrer, risikerer man at blive som dem. Det er absurd som et frit menneske at prøve at bekæmpe fundamentalisme med vold som middel, foruden at det er hyklerisk.

    Og at krænke andre mennesker uden forståelse for deres måde at se verden på er at benytte voldelig adfærd, såvel som at gøre nar af og grin med andre, håne, drille og mobbe.

    Desuden er det respektløst og uklogt.

    Det er vigtigt, at vi holder for øje, at kun en lille del muslimer er islamister, men at vi med en stejl og rethaverisk holdning kan være med til at forøge mængden af fundamentalister, som rent faktisk ER farlige.

    I stedet skal vi bygge bro til andre kulturer, så vi er med til at fremme frihed og forebygge vold i hele verden.

    Lisbet

  4. johann jonsson

    Det er ikke noget galt i at bygge broer og du vælger selv hvilke broer du ville bygge, hvilke modsætninger du ønsker at forene. Men hvis dit spørgsmål går på om der kan bygges broer der forener alle modsætninger – så tror jeg ikke at det er muligt. Det har det vel heller aldrig været, selvom der selvfølgelig i perioder og bestemte områder har været få modsætninger.

    Hvis jeg læser Lisbeths Mørks indlæg, så er det grundlæggende i modstrid med min holdning. Vores forståelse af verden og værdier er bare vidt forskellige, det er ikke et formuleringsspørgsmål det er bare forskellige holdninger. Der er ikke nogen bro at bygge derimellem, der kan selvfølgelig være noget spilleregler man kan mødes om på trods af modsætningerne.

    Jeg var ikke provokeret af Niels Due Jensen, han er en mand der står ved sine holdninger hvad jeg har respekt for. Jeg så hans udtalelser som udtryk for en meget pragmatisk holdning, jeg er uenig men det er en holdningssag.

    Med hensyn til Vestager, det er selvfølgelig populisme at hun går terroristernes ærinde, nogle mennesker bruger dens slags knep at kalde folk for terrorister eller nazister – det er ikke noget der får mig til at lytte særlig efter.

    Jeg læste udlægningen af Vestagers udmelding i nogle engelsksprogede arabiske online aviser, jeg er ikke i tvivl om at de var skadelige i forhold til hvad jeg tror på. Dækningen af dem var dog ikke særlig stor, flere refererede hende slet ikke – jeg tror ikke interessen for at gøre den sag stor var særlig stor.

    Du fejlfortolker efter min mening situationen hvis du ser det som et valg mellem at bygge broer eller grave grøfter. Der er et hav at forskellige holdninger i spil og man må vælge hvor man vil stå og hvilke værdier man vil stå for.

  5. Anni Lomborg

    Kære Lars!

    Det er en skrue uden ende at tale om Danskerne og muslimerne. Det ville bare være utrolig dejligt, om der kunne bygges bro mellem de forskellige trosopfattelser så vi kunne få en fredelig verden at bo sammen i. Tænk hvor herligt det sku bli’ …..
    Tænk om vi kunne blive fri for de evindelige religionskrige. Hvis vi kunne overbevise hinanden om at det gode skal være det hærskende. Men hvordan overbeviser man en fundamentalistisk muslim om at en selvmordsbombe er af det onde, eller at det er af det onde at omskære eller at kvinder skal tilhylles???? Eller at det er af det onde at kapitalen (læs guldkalven) skal være det hærskende blandt menneskene. For mig at se, graves der grøfter så dybe at det er svært at bygge bro. Mit store håb, at skabe fred og forståelse blant alle trossamfund. Det er først og fremmest en opgave for de politikere og erhvervsfolk som sidder på magten. Vi andre som befinder os i de lavere luftlag kan ikke gøre ret meget andet end at give sit besyv med og så håbe på at et eller andet kunne fænge. Et godt råd kunne være: Giv aldrig Djævelen din lillefinger, for så tager han hele hånden. Bøj aldrig knæ for den onde.

    Venlig hilsen
    Anni

  6. Lars Kolind

    Hvis jeg kan konkludere på baggrund af de ret mange muslimer jeg kender, så kan der godt bygges en bro mellem moderat Islam og moderat kristendom (som jeg bekender mig til) ud fra grundholdningen at vi har den samme Gud, men af historiske grunde tilbeder ham forskelligt. Der er mange moderate muslimer der lige som de fleste kristne danskere mener at religion hele tiden skal tolkes ind i den virkelighed vi lever i. De accepterer ikke den kvindeundertrykkelse og de barbariske strafferegler, som man finder i mange muslimske lande.
    Det er sådanne mennesker, vi skal bygge bro til. Det er de mennesker vi skal tale med og samarbejde med og som vi skal undgå at fornærme. Til gengæld skal vi holde en fast og hård kurs over for fundamentalister og bl.a. forlange af dem at de behandler folk med anden religion på samme måde som de forventer at blive behandlet af os.
    Jeg er glad for at Anni også giver erhvervsfolk en positiv rolle at spille når det drejer sig om at bygge bro – for mig er det en stor glæde at lave forretning og arbejde sammen med mennesker med anden religion og kultur end jeg selv har. Og jeg er hel sikker på at mere samhandel og samarbejde er den eneste vej frem.
    Hvilket var det, Niels Due Jensen prøvede at sige.

  7. Frank Calberg

    I read at http://en.wikipedia.org/wiki/Abrahamic_religion that there are a number of commonalities between Judaism, Christianity, and Islam

  8. Jette Jakobsen

    Vi bygger bro hver dag, mellem muslimer og kristne. Der er flere muslimer, som jeg arbejder, eller har arbejdet sammen med, og det er gået fint. Det er nedda meget praktisk, når vi nærmer os jul, der hvor mange danskere gerne vil have fri. Der har muslimer intet imod at arbejde ( og så giver det lidt mere i løn), så kan vi vise lidt hensyn, i deres fastemåned.
    Nu skal i ikke tro, at muslimer ikke kan, hygge om de ældre og syge i julen, for det går også fint. Jeg har ofte siddet mellem muslimske piger og sunget, fra den danske salmebog, eller pyntet op med “julekrybber og engle”, til stor fornøjelse og glæde for alle.
    Det eneste de ikke deltager i ( det gælder dog ikke alle), er de helt vilde danske julefrokoster ude i nattelivet. Det gider jeg heller ikke mere, deltog et par gange i min tidlige ungdom. De drikker ikke meget alkohol og ryger heller ikke, de kan dog godt skænke en snaps og tænde cigaren og piben for de ældre. Det går vist helt fint, med samarbejdet mange steder. Vi går ikke og generer hinandens tro. Måske er det ikke så svært i sundhedsfag? Der er jo mangel på de folk, og mange vil ikke have disse job. Desuden har vi lært…at mennesker “skal passes” uanset om det er en muslim, jøde, hindu, kristen, hedning ( hvad det så end er), med respekt for det enkelte menneske.

  9. Jette Jakobsen

    Det er rigtigt farligt og svært at svare på sådan et spørgsmål, man kunne jo få lige så mange “tæv” som ham Nils Due Jensen.
    Jeg mener ikke man skal pådutte hinanden religion, eller nedgøre andres religion ” enhver er salig i sin tro”.
    Jeg går jo ikke ind i en katolsk kirke i badedragt eller anden meget let beklædning, heller ikke i andre “hellige huse”. Det er vist almindelig opdragelse. Jeg ville da heller ikke servere flæskesteg for muslimske gæster. Det er ikke fordi jeg ligger under for deres religion, bare menneskelige hensyn.

  10. johann jonsson

    Niels Due blev måske kritiseret lidt for sine ytringer, Kurt Vestergaard lever i skjul pga. dødstrusler på tredje år pga. sin ytring. Man skal være ualmindelig blind for proportioner, hvis man er i tvivl om hvilke ytringer koster her til lands – og det er ikke Due’s.

    Jeg finder det derfor beskæmmende når jeg her læser ytringer ligestillet med vold, en sådan ligestilling vil virke begge veje – det undrer mig at der ikke engang er enighed om denne skelnen.

    Megen diskussion muslimer/ikke muslimer er efter min mening en pseudodiskussion, den væsentlige uenighed er en anden og skærer på tværs af disse befolkningsgrupper.

  11. Jette Jakobsen

    @Johan.
    Mener du at vide, hvad den væsentlige uenighed er? For jeg ved godt den er der, men ikke rigtig hvad det er. Er det ikke noget med angst, for det fremmede, .væltede højhuse, ødelagte tog, bombetrusler i lufthavne m.m.?? Det er da forståeligt nok. Sådan noget kan jeg også blive helt bange for. Det er jo heldigvis de færeste mennesker, som kan finde på det. Synd alle vi/de andre skal lide under det. Angst har stor magt.

  12. Anni Lomborg

    Lars.
    Du bekender dig til moderat kristendom. Jeg blev nysgerrig og slog det op på Google og her får man da godt nok svar på sine spørgsmål. Hvor er det godt. Kristendom.dk her kan man læse at Billy Graham er blevet mere moderat på sine gamle dage. På Jesus net får man også gode svar på spørgsmål. Jeg vil sige at det der med at putte mig selv i bås, altså med hensyn til om man er det ene eller det andet, har jeg det meget svært med. Men fundamentalist vil jeg meget nødigt benævnes som. Jeg har mange forbilleder for mit liv, her står min morfar, som menneske højest på listen. Men på det højeste trin har jeg Jesus som forbillede. Da jeg var barn og ung, og var i tvivl, lærte mine forældre mig, altid at have det for øje “Hvad ville Jesus ha’ gjort”. Og det kan stadig holde. For Jesus vil at vi skal leve i fred med hinanden, alle jordens folk. Og han bøjede altså ikke knæ for den onde satan/djævel. Og det skal vi mennesker heller ikke gøre. Der er jo nemlig lige det som ofte bliver glemt, at det bliver enten Himmel eller Helvede efter døden.
    johann jonsson. En pseudiskution? hvad mener du? er du venlig at uddybe?

    Venlig hilsen
    Anni

  13. Anni Løndal H. de Lichtenberg

    Den eneste grund til at Dues to argumenter qua deres “sammenblanding” er “ukloge” er, at de kan og bliver misbrugt af folk, med en skjult dagsorden, som er noget i retning af “For eller i mod regeringen”

    I øvrigt er jeg overbevist om, at langt de fleste mennesker sagtens kan se misbruget.

    Henriette Kjær (som jeg har det ganske svært med) kender udmærket til Grundfos og Dues langt over middel sociale ansvarlighed, og derfor ser spillet meget grimt ud.

    Jeg er overbevist om, at Grundfos image ikke har lidt skade – tvært imod.

    Og jeg håber, at Due vedbliver med at sige sin mening – også selvom visse personer misbruger, hvad han siger.

  14. Jette Jakobsen

    Jeg tænkte nok, det var sådan noget der var på spil, og mange mennesker lader sig vildlede af pressen m.m. og skjulte politiske dagsordner.Hvis vi så lægger den naturlige angst for terror til, så er der god grobund for misfortolkninger.

  15. Helle Munch Oldefar

    CISV – Children’s International Summer Villages – De bygger broer!
    Lad os støtte deres arbejde, for de tager fat om de helt unge – ca. 11 år – og bringer dem sammen med børn fra hele verden.
    Men det er nu ikke nok at vi bygger broer. Hvis der ikke rigtigt er nogen bred at fundere den anden ende på, så er det altså os der falder ned i den brusende flod. Vi har tradition for at være åbne og tolerante og acceptere at der findes andre ‘sandheder’ end vores, og intet kan få mig til at tænke andet, men det kan være svært at diskutere vores frihedsidealer med en, der mener at kende den eneste (rigtige) sandhed. Det være sig Due Jensen eller Kjærsgaard eller……..

  16. Niels Dixi

    Lars: “Det Niels mener, det er …Nogle graver grøfter, hvor andre sætter hegn”

    Det er da også synd. Hver gang den mand hopper ud ad æsken, så står der en pennefører, og ikke nok med det. Penneføren er også lidt fatsvag og får vendt op og ned på det hele.

    Syptomatisk?

  17. johann jonsson

    @Anni: Muslimer er blevet debatteret kraftigt de sidste mange år, jeg har ikke nogen statistik på hvor meget det har fyldt i medierne, men det ville ikke undre mig om det var det enkeltområde der havde fået størst dækning. Jeg tror ikke det afspejler en stor interesse for den religion, det er bare et emne der er velegnet til at afdække hvordan folk stiller sig i forholder til mange ting. Det er et godt katalysator emne, men det er ikke altid disse diskussioner fortæller meget om Muslimer som sådan.

    @Jette: Jeg vil ikke postulere at jeg har løst den gordiske knude omkring dette emne. Jeg har dog en holdning til hvad jeg finder væsentligt at forsvare af værdier og jeg kan være lige uenig med kristne som muslimer, jeg er ganske fordomsfri på det punkt.

    Jeg læste Dues kommentar lidt anderledes end Hr. Kolind, jeg læste det som en opfordring til lidt pragmatisme at vi skulle overveje hvor høj profileret vi ønskede at Danmark var i denne ”konflikt”. Jeg er som sådan tilhænger af pragmatisme, men pragmatisme er et spørgsmål om dosering og jeg er uenig i at tidspunktet var det korrekte til at foretage tilpasninger.

    Jeg tror ikke at Danmark er høj profileret i denne sag pga. en særlig kompromisløs grundholdning, jeg tror mere at det er pga. tilfældigheder og vi har et politisk system og medier der gør at forskellige holdninger hurtigt kommer til udtryk.

    Samme uenigheder er at finde i mange andre lande og det bliver spændende at se om deres anstrengelser med at opdæmme nogle holdninger får disse til at forsvinde eller man bare forøger trykket, hvorved de vil være mere kompromisløse når de slår igennem. Jeg ved det ikke. Det bliver spændende at sammenligne udviklingen i lande som Danmark og Sverige om 5-10 år.

    Grundlæggende tror jeg at vi skal være enige om at være enige om meget mindre i fremtiden end vi har været tidligere.

  18. Anni Lomborg

    Niels Dixi

    Der er mange svagheder i tilværelsen, f.eks. hvis man er muskelsvag, resursesvag, evnesvag, trosvag, fatsvag :-) Kunne det tænkes at der også er nogle meningsstærke pennefører som har fat i den rigtige analyse om den eller det som det handler om?

    Helle Munch Oldefar.

    Ingen kan vide om det er den (rigtige) sandhed man holder på, for det er til syvende og sidst en trosag både for den ene og den anden. Derfor handler det om at have klippegrund til fundamentet. Jeg læser dit indlæg som om du mener at det er os Danskere der ikke har nogen bred til fundamentet. Og det er jeg ihvertfald ikke enig med dig i. Hegn signalerer lukkethed, men nogen gange er det godt at hegne og kæmpe for de gode verdier, så vi holder terroristerne ude. Det er ikke godt med huller i hegnet. Enighed gør stærk. Tro giver styrke styrke giver mod. Lad os stå sammen i at værne om Danmark på en måde så vi både er venlige åbne og gæstfrie, men aldrig så vi går på kompromi med vores kristne fundament.

    Venlig hilsen
    Anni

  19. Jette Jakobsen

    Kristendom og alverdens religioner….jeg ved ikke rigtig. Jeg har altid fortalt mine børn, at de har frit valg, men de 10 bud, er fine leveregler. Et af dem er “du skal ære din far og mor”. Da min yngste søn spurgte om ikke det var svært, hvis man havde haft forældre som var ligeglade med en? Som havde drukket og misbrugt alt og alle? Som havde tævet ungerne i tide og utide? Så kunne den ære da ligge på et meget lille sted. Her kunne jeg jo kun give ham ret, men tilføje at alting har en grund, og er begyndt et sted. Det sted skal vi nedbryde. Derfor er jeg glad for, der er lige muligheder for alle ( det er der ikke helt endnu). Så kan man kalde det religion eller hvad man vil..” enhver er salig i sin tro”. Det kan være troen på en selv, naturen, livtes cirkel, osv osv.
    Dengang vi ikke var så kloge, at vi vidste hvad forsiler, gener, udvikling var…ja nogle unge vidste heller ikke hvordan mennesket formerede sig, så kan jeg forstå og tilgive al mulig overtro, men det er da ikke i dag.

  20. Anni Lomborg

    ” Enhver bliver salig i sin tro ”
    PÅ kristendom.dk mener Czeslow Kozon at dette udsagn snarer bør formuleres som et spørgsmål. Det er jeg enig i.

    Venlig hilsen
    Anni

  21. Jette Jakobsen

    For min skyld, må det gerne være et spørgsmål, men jeg har nu set, hørt, lært, mærket at det er rigtig. Bare man er et godt menneske, så er det ikke helt galt.

  22. johann jonsson

    @Anni; Jeg læste Helle Much Oldears indlæg således at det var den anden bred der ikke havde et tolerant fundament, det var ikke hendes eget fundament hun betvivlede.

    Spørgsmålet er jo ofte er det diversitet man taler for eller er det orden, det er ofte svært helt at fastslå.

  23. Christian Riisager-Pedersen

    Jeg mener, at det interressante i denne sag helt klart er: I hvor høj grad medierne lader regeringen slippe af sted med at fordreje en sags virkelige kerne. Hvliker Lars jo selv pointerer (vridemaskine).
    I denne sag drejer det sig om, hvorvidt Danmark skal have lov til at føre en intelligent diskussion omkring konsekvenserne af vores udenrigspolitik. De to postulater af Niels Due ville langt størstedelen af danskerne anderkende som en sandhed uden modifikationer. Når Hr. Fogh så alligevel kan slippe afsted med at dreje fokus væk fra sagens kerne i mediebilledet, viser det jo med alt tydelighed at medierne slet ikke magter at forvalte det potentiale, de har til at holde den politiske fokus på et fornuftigt og objektivt afvejet plan, så seere, læseere eller lyttere for et givtigt nuanceret udbytte.

    Min synspunkt er selvfølgelig, at lige så snart Hr. Fogh kan konstatere, at det er et spørgsmål om “for eller imod”, uden at det udløser en modreaktion fra medierne, er det et tegn på fallit.

    Hvor mange er enige?

  24. Jette Jakobsen

    Hvis vi kun læser overskrifter og “avisbaskere”, er vi dårligt oplyst. Vi skal ud i samfundet og opleve selv..så vi kan dømme selv.
    Min mening er, at Hr. Fogh er en glimrende statsminister, for de fleste, og især alle dem der har sit på det tørre, ( det er heldigvis mange i Danmark, men ikke alle), derfor kan han slippe af med mange ting.
    Det er ikke at ligge under for andre mennesker og lande, at opføre sig fornuftigt og ordentligt.
    Vores to store “frokostaviser”, ser det vist som sin vigtigste opgave, at sælge aviser, så er der de bogerlige aviser, de støtter jo vores regering, A.pressen, har ikke rigtig nogen avis mere. Jo der er en lille arbejderavis, som hedder Arbejderen…den er meget rød. Desuden er der vist ikke så mange der holder avis mere.
    Vi er nemme at vildlede…sådan lige i farten, altså hvis vi glemmer at tænke selv.

  25. Per Feldvoss Olsen

    @Jette med flere
    Kristendom, som den PRAKTISERES så udemærket i folkekirken, er efter min ringe mening et godt bud på en moderne religion, som ikke lefler for vores Narcissistisk tendenser.

    Jeg kom forleden til at tænke på WC. Fields som blev taget i at læse biblen og forsvarede sig: “Just, looking for loopholes”, men med moderne Kristine tro bliver Biblen en stort “loophole” – for vi er jo allerede tilgivet, hvis vi ellers bare opfører os som om vi var ‘mennesker’. Efter min mening var WC en udmærket Kristen, som oven i købet formåede at demonstrere dette via sin humor. ( Gud har ingen humor, for han kender altid svaret på forhånd! Men ‘er’ Gud mon Kristen……? )

    Når vi ønsker at forandre/udvikle os kan det primært tolkes, som om at der kommer et krav om dette udefra, og dermed underlægger vi os noget “større” som jeg kun kan fortolke som en slags Tro eller religion. Hvis ‘vi’ på forhånd kender målene, værdierne eller idealer, går vi jo Gud i bedene – og vi glemmer at vi er mennesker… i en menneskelig, men narcissistisk, stræben efter sandheden?

    Den dobbelte humor fra WC Fields, betyder altså at han gør grundigt grin med os der troede at han føle sig for-dømt!

    Hvis vi skal “tænke selv” (der er netop komme en kanon god/”letlæst” bog med den titel, den handler om videnskabsfilosofi), skal vi altså tilstræbe humor og diversitet frem for “de rette mentale modeller” – det er heri Lars’ og min uenighed ligger. Vi kan ikke tænke for hinanden, men vi kan tænke æstetisk, fx hvordan kan vi åbne nye muligheder for andre. WC kan altså fortælle os at vi ikke behøver at tilstræbe sandheden – det er langt sjovere at tænke selv, ikke mindst fordi vi hele tiden tage fejl.

    MVH Per

  26. Anni Lomborg

    Hej til Jer alle!

    Jeg vil bare gøre Jer opmærksom på et interview med manden som ejer denne blog, Lars Kolind. Du finder det på http://www.kristeligt-dagblad.dk Baggrund, torsdagd.3.juli.

    God week-end.

    Venlig hilsen
    Anni

  27. Jette Jakobsen

    Hvor er det dejligt, at der er kommet en slags “oversættermaskine” på bloggen. Nu kan jeg godt gemme ordbogen væk. Måske har jeg ikke set mig godt nok for, og den har været der længe? Det hænder jo at mennesker ikke kan se det der er lige for næsen af en.
    Jeg kan heller ikke finde det interview Anni. Har trykket på linket fra dig, og set efter noget der hedder baggrund. Jeg fik læst mange andre spændende ting, i en udemærket avis, men ikke noget om Lars Kolind. Hvad gør jeg forkert Anni? nu skal jeg lige på arbejde i weekenden, det bliver varmt..

  28. Anni Lomborg

    Hej Jette !

    Håber du har haft en god vagt.
    Artiklen med Lars hedder: Jeg ved stadig hvad jeg står for. På kristendom.dk øverst på siden er der et felt hvor du kan intaste et søgeord. Her skriver du Lars Kolind, derefter skulle du få artiklen.

    Venlig hilsen
    Anni

  29. Jette Jakobsen

    Så fandt jeg det Anni..spændende læsning. Tak for hjælpen.
    Det var varmt på arbejde. Hvor er det synd vi ikke har tid og rammer til at hjælpe de ældre ud under et køligt og skyggefuldt træ. De sidder og sveder indendøre, på deres plastik betrukne kørestole. For jeg skal jo bruge tid på at dokunemtere, alt hvad jeg laver. Det skal skrives ind i en pc, som står et helt andet sted end de ældre opholder sig..nemlig på et kontor. Der er jeg ikke meget, for det er vist ikke det jeg får løn for?? Eller er det? Ikke i mit sind, du ved nok at det måske er nemmere at få tilgivelse end tilladelse ( så i går blev kontoret sprunget over), så må vi se om jeg bliver fyret.

  30. Anni Lomborg

    :-) Det er bare så godt Jette, jeg ville gøre det samme. Kan du ikke få en bærebar? så du kunne “slå to fluer med et slag”?

    Venlig hilsen
    Anni

  31. Helle Munch Oldefar

    Min gamle moster bor på et nyt plejehjem, hvor de ikke skal rende andre steder for at dokumentere. Alle lejlighederne fører ud til et fælles rum, hvor der er køkken, TV og mulighed for en snak altid. Det er et rigtig dejligt sted. Lad os håbe, dit ‘hjem’ Jette bliver ligesådan.
    Vedr. dokumentation, så skal det jo til, når de pårørende ikke stoler på personalet, men klager over behandlingen. De pårørende er der jo 2-20 gange om året, så deres ord har stor vægt! Det er jo for at beskytte personalet for at blive beskyldt for noget, at dokumentationen er nødvendig, og den behøver såmænd ikke at tage tid fra de gamle – ligesom dokumentation på sygehusene ikke behøver at tage tid fra de syge – hvis vi bare gør det fornuftigt og som en del af rutinen :-)
    Selv sidder jeg her med en kraftigt forstuvet fod, som jeg vidste ikke var brækket, hvorfor jeg ikke ønskede røntgenundersøgelse. Men for at sikre, at de ikke bebrejdes det senere, er de nødt til at skrive det – selvfølgelig er de det.
    Hvis man tager det positivt, så kan det blive en lille del af hverdagen, som efterhånden bare gøres rutinemæssigt, så det ikke psykisk fylder så meget hos personalet.

  32. Helle Munch Oldefar

    @ Johann og Anni
    Ja, din udlægning er korrekt Johann. Det er ‘den anden bred’, hvortil man forsøger at bygge bro, der også skal have et godt fundament og være villig til at lade den side af broen stå fast og være åben for trafik begge veje :-) Ellers er broen ikke en ordentlig bro, og de der forsøger at passere falder ned.

  33. johann jonsson

    @Helle,

    Jeg er delvist enig med dig, måske er det bare bro metaforen jeg ikke er så glad for.

    Man kan sætte spørgsmåls tegn ved fundamentet på begge sider, og i sidste ende har man ikke kontrol over hvad andre gør men over hvordan man selv reagerer – så det giver mest mening af fokuserer på sit eget fundament.

    Jeg synes et godt eksempel på at det er problemer med det Europæiske fundament er hvalpe historien fra England.

    Hvis I ikke kender den så er der en kort beskrivelse her http://www.telegraph.co.uk/news/2229719/Apology-over-‘offensive’-puppy-police-advert-after-Muslim-complaints.html.

    En kort beskrivelse af hændelsesforløbet er:

    Politiet laver en brochure med et billede af en hundehvalp.
    En lille gruppe muslimer bliver sure.
    Politiet undskylder og trækker den tilbage i mangfoldighedens navn.
    Højre fløjs blog verden kører alle historien under overskriften hvad er det næste? Hvor vil det ende? Folk undres og tænker sit.

    Man kunne selvfølgelig sige at det var den lille gruppe muslimer der blev sure der er problemet – men måske er problemet nærmere at stor gruppe Europæere der ikke helt har styr på hvilket fundament de vil stå på – og har en noget tvivlsom forståelse af tolerance og mangfoldighed.

    Man kunne kort skitsere det op som at højrefløjen fokuserer meget på Europæiske værdier mange vil bakke op om – men har ikke en attitude der repræsenterer disse værdier. Den liberale fløj har en god attitude men det er tvivlsomt hvor de er på vej hen, om deres tolerance er andet end et tomrum der hurtigt vil blive overvundet af mere chauvinistiske kræfter. Jeg kunne godt tro at NA store popularitet skyldes at Khader repræsenterede en balancering af disse 2 holdninger – NA repræsenterer ikke det i dag, men der var aftegninger af det i starten.

    Så måske er det ikke så meget spørgsmål om at bygge bro som at indse at der skal to til en tango.

  34. Anni Lomborg

    Helle og Johan

    Ovenfor skriver Johan “det giver mest mening at fokusere på sit eget fundament” og “der skal to til en tango” det falder fuldstændig i tråd med hvad jeg mener :-) (Nu skal vi snart se vores førstedame Anne-Mette Rasmussen i Vild med dans, Jeg glæder mig)

    Med hensyn til NA vil jeg ikke kommentere.

    Dansk folkeparti er klokkeren og klar i mælet. Det kan man forholde sig til. Her gives der ikke køb på verdierne, man begiver sig ikke ud på en glidebane endsige ud på en bro hvor man på forhånd ved at fundamentet på den anden side ikke er holdbar.

    Venlig hilsen
    Anni

  35. johann jonsson

    DF er måske klar i sproget, men repræsenterer noget der ikke er meget fremtid eller fornuft i. Når jeg skrev der skal to til tango, var min fokus ikke at de andre ikke kunne indgå i en dans – min pointe var at den chauvinisme vi ofte ser (som historien om hunden jeg nævnte, man kunne vælge andre) sker ikke i et tomrum de ”danser” med nogle andre.

    Højrefløjen er ikke hovedproblemet, den kan blive det.

    Den ”liberale” midterfløj er problemet, og måske også nøglen til løsningen.

  36. Helle Munch Oldefar

    @ Johann
    Jeg brugte brometaforen, fordi det nærmest er overskriften her :-) Selvfølgelig kan man ikke kontrollere ‘den anden bred’, og det skal man da heller ikke, da alle har ret til at tro og mene det, de ønsker, men hvis der ikke er et fast fundament begge steder, så falder broen altså sammen – uanset hvad :_)
    Jeg snakkede i øvrigt lige med en muslim om hunde, og sagde, at jeg altså ike forstår, at de kan betragte hunden -eller andre dyr for den sags skyld – som urent, da Gud har skabt alt! Det funderede han lidt over – gør det vist endnu – for han havde ikke noget svar.

  37. Lars Kolind

    Jeg glæder mig over at vi kan diskutere her på bloggen på trods af væsentlige meningsforskelle.
    Samtale fremmer forståelsen!

  38. johann jonsson

    @Kolind : Uenighed her er måske ikke så stor med hensyn til målet, uenighed ligger i analysen, med andre ord det er ikke dine værdier jeg er uenig i det er din analyse af hvad der skal til.

    @Helle: Hunde holdningen stammer vist fra denne hadith:

    Book 004, Number 1032:
    Abu Dharr reported: The Messenger of ‘Allah (may peace be upon him) said: When any one of you stands for prayer and there is a thing before him equal to the back of the saddle that covers him and in case there is not before him (a thing) equal to the back of the saddle, his prayer would be cut off by (passing of an) ***, woman, and black Dog. I said: O Abu Dharr, what feature is there in a black dog which distinguish it from the red dog and the yellow dog? He said: O, son of my brother, I asked the Messenger of Allah (may peace be upon him) as you are asking me, and he said: The black dog is a devil.”

    Der er flere, men denne giver en sort hund særstilling.

  39. Helle Munch Oldefar

    @ Johann
    Tusind tak for det, så kan jeg da argumentere med at det kun er sorte hunde, de skal være bange for :-) Selvom den vel stadig er skabt af Allah?
    Jeg var nemlig for nylig ude for at skulle sende min gamle moster med en taxi og de sendte først en, der viste sig at være for høj – da jeg endelig fik chaufføren til at komme ud på trods af min hund – som ikke er sort – lå ved en carportstolpe et stykke væk. Den næste nægtede at stige ud, hvis hun skulle have hjælp mens hunden var der. Jeg måtte gå og oplevede bagefter at han – på trods af besked om hvilken afdeling hun hørte til – bare havde sat hende af foran plejehjemmet, hvor hun ikke kunne finde en klokke men måtte gå rundt med sin rollator til hun fik banket nogen op! Jeg håber, der er fyldt med sorte hunde, der hvor han kommer hen :-)

  40. Jette Jakobsen

    Stakkels gamle moster, hun har sikkert ikke haft det godt, men når det gælder kan de gamle godt. Jeg har verdens sødeste hund…efter min mening( verden er fuld af søde hunde) og den er sort.

  41. johann jonsson

    @Jette, problemet er ikke skrifterne men at man tror at det har væsentlig betydning af følge dem ukritisk. Jeg vil slet ikke kommentere ældreomsorgen, jeg besøgte et ældre familiemedlem der var på aflastning for en uge på et plejehjem i sidste uge. Han er det mest ordentlige menneske jeg nogen sinde har kendt, aktiv i modstandskampen, god arbejdsom socialdemokrat hele sit liv – han kommer sig dog næppe efter den oplevelse. Det er ikke noget jeg satser på når jeg bliver gammel.

  42. Anni Lomborg

    Om man vil komme sig eller ej er en vilie sag, – eller er det?

  43. Jette Jakobsen

    Den menneskelige vilje kan knækkes Anni, og så giver mange gamle og syge op. Jeg vil heller ikke komentere mere, for i kan ikke forstå det, eller tro på det. Jeg kan godt læse mellem linjer, også i Johans indlæg. Jeg satser heller ikke på ældre/sygepleje når/hvis jeg bliver gammel.

  44. Helle Munch Oldefar

    Det gør jeg til gengæld, for vi skal have plejehjem, der syder af liv. Hvor der arrangeres koncerter og foredrag, som dem ‘udenfor murene’ også har lyst til at deltage i :-) Plejehjem skal ikke være afsondrede fra omverdenen men en del af det omkringliggende lokalsamfund.
    Som det er nu er det som et fæmgsel: De der er der kan ikke komme ud, og de der er udenfor vil ikke ind!
    I stedet for bare at sige, at vi ikke vil på plejehjem, så lad os da arbejde for at gøre dem mere spændende. Det kunne jo være – uanset om vi ønsker det – at vi kommer der! Og er det egentlig så slemt i forhold til at sidde ensom i eget hjem?

  45. Jette Jakobsen

    Helt enig Helle…jeg har prøvet så tit, og gør det endnu, når jeg har energien. Jeg var et sted engang…vi havde fået computere, blade, bøger spil, det allerbedste forhold og samarbejde med de pårørende. Vi havde det godt, både borgerne og mig. Jeg fik orlov, fordi jeg ville lære nogle nye ting. Da jeg kom på besøg en måned inde i min orlov, var alt pillet ned og ingen var interesset i at sætte noget i gang…mente ikke der var tid.
    Hvis jeg tænker mig om, ved jeg godt at vi ikke selv bestemmer om vi vil på plejehjem. Det er heller ikke lykken at sidde ensom og hjælpeløs i eget hjem. Jeg vil også gerne have plejehjem, som syder af liv. Lige nu er det sommerferie, og det er rigtig svært med personale…vi får kun lavet det allermest nødvendige…sådan er det bare. Alle mine fridage er røget..heldigvis har jeg ikke små børn mere.Vikar firmaer har heller ikke folk. Når jeg får ferie, så sover jeg nok de første 2 dage.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.