Nicaragua – hjemme igen

Villas Sonja, Nicaragua - en familie 

Jeg er tilbage fra en uge i Nicaragua og derefter en uge på The Wharton School i Philadelphia, hvor jeg har deltaget i et ugekursus med ca 35 topledere og meningsdannere fra Danmark og Italien.

Det der gjorde størst indtryk på mig i Nicaragua, var at besøge Villas Sonja, som jeg før har skrevet om på bloggen (skriv “Villas Sonja” i bloggens glimrende søgefunktion – så har du informationen på 5 sekunder). Det er regntid og der er gået 1½ år siden vi startede, og derfor er den nye bydel ved at vokse til. Se bare familien foran huset ovenfor.

Det er faktisk en revolution i fattigdomsbekæmpelse: For samme pris som udviklingsorganisationerne bruger til at bygge huse har min bror bygget et helt samfund. Tænk hvilken forskel det gør, at børnene kan gå i en velfungerende børnehave, at der er skole og fritidsaktiviteter alle dage, at der er sikkerhed døgnet rundt, at der er butikker lige i nærheden, at der er et byråd der en gang om måneden tager stilling til stort og småt, at der ikke tolereres vold mod kvinder og børn (heller ikke mod mænd!), at affaldet samles ind og behandles og at der er arbejde til alle der vil og kan arbejde.

Det er ærlig talt et mirakel og smilene hos de 100 familier der bor til leje, var heller ikke til at tage fejl af. Og så giver det overskud så vi fra og med 2009 kan bygge flere huse uden at tage flere penge op af lommen.

Udfordringen er nu at få statslige bistandprogrammer og NGO’er til at skifte mental model: Der er en vej ud af fattigdom der er bedre end den gængse, hvor man tager ét enkelt aspekt (fx bolig, skole eller sundhed) og gør noget ved det. Det vil jeg kalde sektor eller silotænkning og det virker bare ikke.

Hvad kan vi gøre?

20 kommentarer til “Nicaragua – hjemme igen”

  1. john nielsen

    jeg må indrømme at jeg aldrig giver bidrag til hjælpe organtationer. Deres dyre adresser, høje direktør lønninger, flyvning på buisness, osv vil jeg ikke betale til. De mange historier i pressen om projekter der stopper den dag organitationen rejser hjem gør også sit.
    Kan man give penge til dette projekt???

  2. Helle Munch Oldefar

    Penge korrumperer desværre, hvilket dit eksempel fra den spanske organistation så tydeligt beviser – desværre. Derfor er det så herligt, at folk som din bror Peder og Bill Gates har fået øjnene op for at de virkelig kan gøre en forskel – og sikken forskel :-)
    Vi kan jo ikke afhjælpe verdens elendighed ved at give folk mad og penge – mens vi ikke vil købe deres produkter til en ordentlig pris – uden at give dem et liv med indhold og arbejde. Uanset om de befinder sig i deres eget land eller her i landet.
    Jeg er fuld af beundring over for mennesker som din bror Peder og vil se frem til at få mulighed for at trykke hans hånd en gang :-)

  3. Lars Kolind

    Min bror er lidt sær fordi han ikke ønsker at modtage penge udefra. Han (og jeg) er glade for at kunne betale selv. Det giver stor frihed. Men måske burde vi tage dette princip op til overvejelse?

  4. Frank Calberg

    Hvad er de største forskelle mellem måder, som hhv. mennesker fra Nicaragua og mennesker fra Danmark arbejder/lærer/lever på?

  5. Jette Jakobsen

    Det ser godt ud, det lille hus, med den fine have. Sådan skulle mange famillier have lov at bo. Det kan i kun være stolte og glade for. Jeg kan godt forstå, når i nu kan, at i helst selv vil betale, så er der ikke så mange til at blande sig. Her har penge også magt, men den bliver ikke misbrugt. Kommer det til at “hvile lidt i sig selv”, når familierne kan betale husleje? Jeg ved jo ikke om de har mulighed for det..håber det kun. Mennesker har godt af at kunne sørge for sig selv, men af og til skal der en hjælpende hånd til, for at kunne få begyndt.

  6. Jette Jakobsen

    Så fik jeg tid til at læse indlægget grundigt..og der er ikke så meget at spørge om. Det er fint, at sådan et “samfund” kan vokse af sig selv. Rigtig fornuftig hjælp, efter min mening. Sådan noget kan vist kun lade sig gøre, for jeres egne penge. Der er ingen som skal tjene på det, eller holde 1000 møder. Det daglige liv er også lagt i hænderne på lokal befolkning. Mere fornuftig, kan det vist ikke blive.

  7. Lars Kolind

    Jeg forstår faktisk ikke at de “frivillige” bistandsorganisationer ikke kan lave sådanne projekter. De er jo eksperter og de er vel ikke bundet af alle de begrænsninger som de officielle statsllige bistandsorganisationer har pålagt sig.

  8. johann jonsson

    Der er jo nærmest at samfundsforandrende element i det, hvad siger de lokale myndigheder til et sådan projekt?

    Det er jo ikke sikkert de støtter forandringer selvom de ønsker bistand.

  9. Jette Jakobsen

    Jeg vil tro at “de andre frivillige”, skal blive enig med en bestyrelse, og dem der betaler bidrag. Du skal kun være enig med din bror, og måske love i det land du/i hjælper. I har pengene selv, og forstår at få det i bruger dem til, at være vedvarende og hvile i sig selv. I bruger jo ikke pengene “dumt”, men lidt ligesom et firma, der kan vokse. Et samfund er jo en slags firma, med socialt ansvar. Et firma vi alle betaler til, det skulle vi da helst.

  10. Helle Munch Oldefar

    De frivillige organisationer er jo afhængige af offentlige midler!
    De er frivillige i den forstand, at nogle af deres ‘medarbejdere’ arbejder frivilligt uden løn, men de fleste i toppen og administrationen får normalt en (fed) gage. Spørg bare Jørgen Poulsen – ikke at jeg misunder ham hans tidligere erhverv – misforstå mig ikke, men han må da om nogen vide, hvad der foregår i en såkaldt frivillig organisation.
    De er frivillige men ikke uafhængige af offentlige midler, så de agerer – ligesom de fleste danskere der forsøger at betale så lidt i skat som muligt og samtidig få så mange offentlige ydelser som muligt – som det forventes af dem så de kan få så mange offentlige midler som muligt.
    Jeg kan godt forstå, at Du Lars og Peder ikke ønsker at blande tingene sammen, når i nu har mulighed for at gøre en forskel og samtidig beholde kontrollen over jeres projekter.

  11. Anders S. Vaerge

    Lars Kolind, du svarer selv delvist på dit spørgsmål om hvorfor andre organisationer kører projekter på en meget anderledes måde – du skriver: “Han (og jeg) er glade for at kunne betale selv. Det giver stor frihed.”
    Ja, lige præcis, – I har ingen at stå til ansvar overfor; I har pengene og dermed magten. At I så bruger dem (pengene og magten) på en rigtig god måde, ja det er jo super. Men så snart der kommer flere interessanter ind, så stiger kompleksiteten. Der skal større gennemsigtighed til, der skal rapporteres og beslutningsgangen sløves – de her-og-nu tilpasninger der blev lavet i din brors projekt har nok haft stor betydning – ændringer i andre projekter kan være tunge.
    Tag så skridtet videre, og gå til en organisation der har offentlige midler med sig. Kravene er meget højere omkring gennemsigtigheden, og hvad der gøres med hvad. Demokratiet gør at interessanterne er blevet hele befolkningen… – som vil have rapporter og gennemsigtighed for at sikre at der nu ikke bliver spildt en krone af det de egentlig kunne have brugt på fladskærm nummer tre… – og med kravet om stram styring og rapportering, så lykkedes det alligvel at blive fortørnet over de høje administrationsomkostninger (go figure!).

    Oplyst enevælde er umiddelbart den lette løsning – demokratiet har for mange interessanter. Eller er det fordi vi i stater og organisationer prøver at lave demokrati, som var det oplyst enevælde?

    Jeg har nævnt det før – nu kommer det igen; læs og forstå hvad ægte demokrati i en organisation er i “The 7-day Weekend” af Ricardo Semler – det er virkelig stof til eftertanke.

    Dbh Anders

  12. Jette Jakobsen

    Ja, sådan er det…hvis man bruger “vores allesammens penge”, vil alle sammen gerne kikke med. De skal jo helst bruges fornuftigt og rigtigt. Det er der mange forskellige meninger om, lige så mange som der er mennesker ( næsten), og de skal da slet ikke misbruges. Pengene er jo givet til dem der mangler, og ikke til at betale toplønninger, eller afgangsordninger til mennesker i topjob.
    Jeg formoder ikke at du tjener penge, på at hjælpe din bror Lars! Din løn er, at se noget kan lykkedes og vokse ( så har du endda betalt for det), for der er nemlig ikke lommer i det sidste sæt tøj, og slet ikke noget at bruge lommer til.
    Tror du Lars? Hvis vi lærte at dele og hjælpe hinanden igennem livet, så var der mad og økonomiske midler ( vi kræver jo ikke alle det samme) til alle…altså mad, skolegang, sundhed, boliger, arbejde…det mennesker behøver for at leve et godt liv?

  13. Helle Munch Oldefar

    Mennesker behøver da SÅ meget andet. Jeg havde selv fornøjelsen af at arbejde i nogle af de gamle østbloklande, og var jeg i tvivl før, så var al tvivl væk bagefter! Det system, der bare sørger for at de basale nødvendigheder (man kan jo tage Maslow) er i orden, men som ikke tillader de skøre indfald, eller at folk sulter for at leve deres drøm ud, det er SYGE systemer.
    Når jeg gik på Den Røde Plads og så på folk, de godt nok havde mad og (det de kaldte) job (fuld beskæftigelse det var jo at alle var i arbejde – måske kun 6 timer om ugen) og bolig, men intet initiativ, ingen gnist i øjnene, så kan jeg kun være kapitalist med hjertet på rette sted. Det kommer der meget mere ud af, og folk bliver generelt mere tilfredse. Derovre var de tilfredse bare en bil kunne køre, og et par sko kunne holde to uger, men innovation og videreudvikling det var – undskyld udtrykket – en by i Rusland!
    Vi kan tage den kørende konflikt på sundhedsområdet. Det drejer sig jo ikke 100% om løn. Giv folk et job, hvor de har mulighed for at udfolde sig, hvor de selv kan præge deres hverdag, så vil de såmænd gerne nøjes med mindre penge.
    Jeg kan godt forstå at både Lars og Peder selv vil have kontrollen over de midler som de bruger. Ligeså snart der kommer offentlige eller private penge ind i det, så er der andre interessenter, der ved bedre og vil blande sig.
    God weekend til alle.

  14. Jette Jakobsen

    ja det er rigtig Helle vi behøver så meget andet, men tror du ikke det ville komme ( menneskerne ville skabe det) hvis de var mætte, havde et sted at bo, ikke så bange for sygdomme eller krige. Så tror jeg at mennesker kan vokse.
    Jeg ved kun al for godt det du skriver om sundhedsområdet. Det er ikke kun penge.

  15. Anni Lomborg

    Så vidt jeg har forstået den nu afsluttede konflikt gik det ud på at få lige løn for lige arbejde m/k.

    Hvis vi skal have det bedre i Danmark, så tror jeg der skal en holdningsændring til, det vil sige større forståelse for at man ikke bare kan blive ved med at kræve ind og kræve ind, uden at give noget igen. Ikke i form af hård valuta, men tid. Hvor mange af “det arbejdende folk” giver sig tid til lige at stoppe op et øjeblik, “at klappe hesten” eller “hold li` æ hund” – Take your time for it.
    Man kan nu engang ikke gøre alting op i penge. Og “der er ikke noget så galt at det ikke er godt for noget” Strejken skal nok vise sig at være god for mange, der har fået et velfortjent åndehul, tænkepavse, tid til at leve, :-) det må vi have, uanset hvordan det går. Der er nu engang min filosofi.
    Vi har så meget at være taknemmelige for her i Danmark. Lad os fokusere lidt mere på det i stedet for altid at komme med sure opstød. Det samfund vi lever i er godt. For nylig blev vi kåret til det 6. bedste land i verden at leve i. Jeg er glad for at være Dansker selv om der er røre i andedammen og bølgerne er til tider vældig høje. Men efter storm kommer stille.

    Venlig hilsen
    Anni

  16. Lisbet Mørk

    Hej til alle!

    Først en advarsel: Dette handler IKKE om Nicaragua!

    Jeg leder efter højt sensitive mennesker, som jeg gerne vil i kontakt med.

    Sandsynligvis aner I ikke, om I er det eller ej, men I kan teste jer selv på sensitive living, hvor pskykologerne, Lise og Martin August har beskrevet fænomenet kort og overskueligt.

    Jeg selv er, som den kloge læser nok allerede har gættet, højsensitiv og ønsker dels at samle nogle, jeg kan kommunikere med, dels at udbrede kendskabet til os højsensitive, da jeg tror, vi har en samfundsmæssig betydning.

    Højsensitive mennesker er og opfører sig anderledes end andre, hvorfor de ofte har/får svært ved at passe ind mellem andre mennesker i forskellige sammenhæng som f.eks. i familien og skolen og på arbejdspladser.

    Måske gemmer der sig mange i gruppen af personer på overførselsindkomst, hvem ved.

    Jeg har allerede taget initiativ til at gøre noget ved sagen, idet jeg har kontaktet familiterapeut, Jesper Juul, som forøvrigt selv var uvidende om begrebet højsensitivitet, og han finder emnet både interessant og vigtigt, men kan først være med til et eller andet efter sommeren.

    Min mailadresse er: ks@galnet.dk

    I håb om at høre fra nogle af Jer sender jeg de kærligste hilsner til alle. Lisbet

  17. Jette Jakobsen

    Kære Lisbeth.
    Du fortjener et svar. Jeg tror, men ved det ikke. At alle mennesker er overfølsomme af og til, og på andre tidspunkter, er vi mere robuste..sådan er det menneskelige sind.

  18. Anni Lomborg

    Hej Jette!

    Godt svar! Jeg fik lige en association til et børnerim, da du skrev “ved det ikke”
    “Folk som går på gaden og sover skynder sig men ved det ikke med at bli’ kørt over”. ;-) Årvågenhed er en god ting.

    Venlig hilsen
    Anni

  19. Lisbet Mørk

    Hej Jette, jeg er usikker på, hvad dit svar går ud på, men vælger at tro, at du blot har misforstået mit indlæg.

    Dit citat af børnesangen er forkert, Anni. Det lyder sådan: Folk, der går på gaden mellem bilerne og sover, skynder sig, men ved det ikke, med at bli´ kørt over.
    Det kunne være interessant at få uddybet, hvorfor du finder Jettes svar så godt, og hvad du mener med, at årvågenhed er en god ting i forbindelse med mit og Jettes indlæg.

    Jeg taler IKKE om følsomhed i al almindelighed, men om, at nogle mennesker, HSP,(highly sensitive persons) medfødt har et mere udviklet nervesystem, både fysisk og psykisk, så de føler og oplever alt mere intenst end andre og derfor reagerer anderledes end andre.

    De bliver ofte mobbet og dårligt behandlet i det hele taget, mangler ligesindede og får problemer i familien, i skolen og på arbejdspladser, fordi de passer så dårligt sammen med de fleste andre.

    Mit indlæg var en oprigtig forespørgsel, men jeg har i mellemtiden fundet frem til en forening for HSmennesker, som jeg kan kontakte.

    Venligst Lisbet

  20. Anni Lomborg

    Hej Lisbet

    Tak fordi du rettede min fejl. Jeg synes ikke dit indlæg på nogen måde kan misforståes. Og jeg mener at alle bør være agtpågivende og årvågne uden at være grusomme mod den berøringsflade man nu engang befinder sig i. Det lille børnerim synes jeg er højaktuel lige meget om du er barn eller voksen. Det kan der spindes lange tråde på. Med hensyn til Jettes svar: det er kort og klart, det enkelte menneske er jo glad den ene dag og ked den næste alt efter hvad det bliver berørt af. Der er “Så forskellige sind” som jeg mener Møllehave har skrevet en bog om. Vi er jo heldigvis ikke robotter og derfor ikke statiske. Man må selv styre og tage ansvar, ikke mindst, tåle og tage imod gode råd fra andre.

    Venlig hilsen
    Anni

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.