Holdninger til fremtiden

logo-peoplepress.gif 

Jeg læser altid med spændig kommentarerne her på bloggen. Ofte nye og overraskende synspunkter og mange spændende henvisninger til bl.a. undersøgelser. En af de virkelig interessante leverede Johann Jonsson i kommentaren 15. maj til foregående blogpost. Johann gav os linket: http://pewresearch.org/pubs/549/global-opinion-trends-2007, som henviser til en uhyre interessant analyse som PEW Research center har lavet om holdninger hos folk i 47 lande: Pew Global Attitudes Project. Linket fører hen til et resume, der er uhyre interessant, bl.a. som Johann anfører, at en række europæiske lande er de steder, hvor folk er mest pessimistiske for deres børns fremtid. 80 % af franskmændene mener at deres børn vil få det værre end de selv har det, mens kun 6 % af kineserne mener det samme.

Skulle vi så ikke se at komme i gang?

65 kommentarer til “Holdninger til fremtiden”

  1. john nielsen

    jo jeg mener klart vi skal igang. Vi skal udnytte den nye teknik på måder som vi ikke har tænkt på ennu. Vi skal bruge den på en måde så det løser opgaver for os, gør livet mere interresandt og gør os dygtigere. det kræver en indsats at følge med men alternativet er sræmmende. men jeg må jo også sige at kinesernes og fransk mændenes udgangs punkt er så forskelligt så det eneste man kan bruge det tal til er at faslå at franskmændene mener at der er så mange problemer i deres land så det bliver svært at opretholde den høje levestandart. heldigvis bliver de fleste bekymringer ikke til noget men det gør jo ikke noget hvis man selv hjælper til :-)

  2. Jan Sjøstrand

    Nu er der jo også tale om 2 vidt forskellige udgangspunkter, selv om at det ikke i sig selv kan bruges til meget.
    Jeg mener faktisk at der er grænser for hvor “godt” vi skal have det. På nogle områder mener jeg at vores velfærd tager overhånd, og det med helt anderledes konsekvenser for menneskelig udvikling end vi traditionelt tænker i. Bl.a. er der sammenhæng mellem den modstand mennesker møder i livet og så deres evne til at håndtere problemer og modstand, eller med andre ord, så er der sammenhæng mellem den modstand vores sind lærer at håndtere og så vores evne til at undgå stress og mentalt og således også fysisk overleve livets knubs. Blandt andet!

    Som Prof. dr. phil, Ole Thyssen, Handelshøjskolen udtager i Berlinske Tidende 8.10.2006
    “Velfærdsforventningerne er så opskruede, at vi efterhånden får nogle meget hjælpeløse borgere, der ikke kan tabe en bærepose i supermarkedet, uden at de skal heve krisehjælp”

  3. Jan Sjøstrand

    ….. og måske også derfor, skal vi være specielt årvagne med hensyn til hvordan det går med Danmark – Kan være at vi efterhånden har det så godt, at der mentalt ikke er så meget at kæmpe for som der har været, hvilket sandsynligtvis er helt anderledes i Kina. Her har de blod på tanden, vores blod på tænderne er vasket væk af velfærd?

  4. Helle Munch Oldefar

    Helt enig. Men når man så for nylig oplever, at en konfirmation – der i min optik er en højtidelig privat sammenkomst for de nærmeste – holdes på et ‘fint’ sted med flere gæster end til et ‘normalt’ bryllup – hvor konfirmanden stadses op til ukendelighed – så kan jeg tvivle på, at den kommende generation vil være uegennyttige nok til at bringe os videre.
    Jeg oplever også velbjergede folk, der bruger meget tid på at ‘snyde’ systemet – snyde i skat, få raget alle mulige velfærdsgoder til sig, fordi det nu er deres ‘ret’. Grådighed er en af de syv dødssynder, men den har indtaget 1.pladsen i mange danskeres hjerter som en ‘dyd’!
    Naturligvis er kinesernes og europæernes udgangspunkter forskellige. Jeg havde besøg af en kineser i 8 måneder sidste år. Hun kon ikke til et andet land, ikke til et andet kontinent, ikke til en anden verdensdel – hun kom til en anden planet! Virkelig! Og hun skulle studere her, så det var ikke blot en lille ‘no-good’ fra en lille landsby, men en voksen (42 år) kvinde) intelligent, så den sammenligning Lars, kan jeg ikke bruge til noget, men den er fin til at provokere med :-)

  5. Stephan E

    Jeg tror at vores største problemer skyldes er “vi” er holdt op med at tro på mennesker og behandle dem som kompetente individer.

    Det gælder først og fremmest statskonstruktionen som kulturelt er blevet næsten totalt korrumperet.

    Bemærk retorikken. Man dæmoniserer mennesket, men idyliserer “systemet”.

    Det system vi engang skabte og opbyggede for hjælpe de svage er i dag blevet det som gør os alle mere svage.

    Teknikken misbtuges i udbredt grad til at kontrollerer mennesker, men den kan også bruges til at styrke mennesket som enkeltindividet, der frivilligt indgår i fælleskaber og sammen udvikler vi bedre løsninger til kompetente mennesker og gør dem dermed kompetente.

    Danmark i dag er fanget i den fælde og nedadgående spiral som alle samfund der engang har været successrige. Deres styrke er blevet deres svaghed – de er blevet dekadente og selvglade, ser kun de gode tegn og underspiller de klare signaler på tiltagende krise. Ænser ikke fremtiden og det ubonhørlige pres fra andre samfundet om at skubbe os væk fra “førerpladsen” og ned i hiearakiet.

    Historien lærer os også at når først ens tid har været, evner man ikke at komme tilbage. Man brugte ikke de styrker, man havde til at forandre sig i tide – og når man først har mistet styrken har man ikke resourcerne og forsprignet til selv at styre.

  6. Jan Sjøstrand

    Hej Stephan, du skriver:
    Bemærk retorikken. Man dæmoniserer mennesket, men idyliserer “systemet”.

    Som jeg opfatter Kina, så er det i aller højeste grad gældende der.

  7. Stephan E

    Jan

    Enig, men der er en væsentlig forskel.

    Hvor Kina bevæger sig fra totalitært styre mod mere frihed – og på det økonomiske område langt mere fríhed end både US og Danmark, går Danmark og store dele af den vestlige verden hastigt den anden vej i retning af hvad jeg ville kalde socio/facisme, hvor man trods alt har lært at den nemmeste vej er at bestikke borgerne til at opgive deres frihed.

    Men se på Digital Forvaltning der er en lang liste af tvang og centraliserende kontrolmodeler uden anden formål end magt for magtens skyld.

  8. Kim Thisted

    “Skal vi så se at komme igang” er en god formulering.
    Det er ikke underligt at den meninge kineser har en mening om at kommende generationer af kinesere vil få det bedre – da de næppe kan få det meget dårligere end det er tilfældet idag.
    Det er mere beskæmmende at os (Franskmænd) der pt sidder på kransekagens top har en tvivl om at vi kan bevare vores position.
    Det handler om at vi ikke tror på at vi ved at gøre en indsats kan bage en kage der er større endnu, end den vi allerede sidder på.
    Vi har i Danmark og sikkert også i Frankrig enorme muligheder for at forbedre og udvikle os. Vi har i de fleste private virksomheder et arbejdsklima hvor der bl.a. udvikles og udveksles gode ideer til forbedringer og fremdrift for indtjening. Vi bruger allerede masser af kreative kræfter og opfindsomhed for at sikre at kommende generationer også oplever fremgang hos os, dette resulterer bl.a. i stigende gennemsnitlig levealder og stigende levefod for alle i vores samfund.
    Personligt tror jeg ikke et hak på at Danmarks (Europas) fremtid står til afvikling eller nedgang, med 68-generationens pensionering – nok snarere tværtimod, uanset hvad den folkelige opinion mener. Det er nemlig ikke altid flertallet der gætter rigtig. :)

  9. johann jonson

    Der er selvfølgelig noget rigtigt i hvad Ole Thyssen siger, men det er også en offertankegang i sig selv. Det er velfærdsstatens skyld at jeg er hjælpeløs, man har lidt lyst til at sige – grow up. Jeg kan godt se argumentet og jeg må indrømme at jeg til tider næsten tror på det, men jeg nægter at acceptere det helt.

    Der synes ikke at være en sammenhæng mellem hvor udbygget velfærdsstaten er og hvor pessimistisk man ser på sine børns fremtid, pessimismen er f.eks. større i USA end Sverige.

    Man kan selvfølgelig argumentere for at det er et logisk resultat, des bedre tingene fungerer des mindre er sandsynligheden for at det bliver bedre. Jeg tror dog ikke det forklarer det hele.

    Pessimismen præger Europa/vesten. Globaliseringen er givetvis en medvirkende årsag, jobs bliver outsourced og konkurrencen bliver global, men betyder jo også at der kommer millioner af nye forbrugere til hvert år – selvfølgelig er der nogle ressourcer der er begrænsede – men det må også give mange muligheder.

    Lars Kolind fik oversat en bog til kinesisk – det må der være potentiale i hvis man kan holde piratkopieringen nede.

    En kinesisk bestseller – det er da noget at stræbe efter.

    Jeg har ikke noget godt bud på hvorfra pessimismen stammer – men den er klar en spiller i vesten.

    Det ville være interessant at se hvad en lignende undersøgelse ville have givet som resultat hvis den var lavet i 1808, eller 1908.

  10. Stephan E

    Jeg synes man skal skelne mellem på den ene side at velfærdsstaten vænner borgeren til at få alting serveret, hvorved borgeren udvikler luksusholdninger uden at tage ansvar.

    Og på den anden side at “velfærds”-staten FRATAGER borgeren indflydelse og tvinger vedkommende ind i et centralt og bureaukratisk styret setup.

    Det gælder personligt, men så sandelig også ved at staten i stigende grad dikterer en masse områder i samfundet.

    Det gælder alt fra one-size-fits-all modeller i det offentlige uden rum for konkurrence og innovation over den tåbelige terrorpakke i infrastrukturn til måden hvorpå staten dikterer mange af de basale processer i samfundet.

  11. john nielsen

    Lad os tage et eksempel. en mand har fra nul opbygget en koncern. vi taler millarder. det kunne være sengetøj eller høreapperater,hva ved jeg. hvor stor er changen for at hans børn gør det bedre. nej vel. hvis de klare det uden at det går tilbage har de gjort det godt. en anden mand har haft en hård barndom, hans to søstre døde af sult for det var ikke godt at få en pige og man måt kun få et barn. han arbejdede på en fabrik der lavede mobiler til vesten, det kunne være sonofon. Han vidste godt at han ville ikke blive gammel for hans lunger var syret op, men han havde hafr råd til at betale en god uddannelse til sin søn og datter. han ingeniør og hun jurist. hvor stor er changen for at børnene får det bedre. De riges børn kan ikke gøre det bedre men må skabe sig en identitet på en anden måde. det er vigtig for en person at have en identitet . De mange fusioner, salg af virksomheder til kapitalfonde, organisationændringer. fjerner din identitet idet du tydeligt får at vide at du er uden betydning. En ressource som man betaler for så længe der er brug for det. Sådan har det altid været men førhend havde man et tilhørsforhold der gjorde at mand var parat til rolligt at vente på at arbejdsgiveren igen ringede at nu havde de skaffet nye ordre og forøvrigt savner vi dig. jeg arbejdede for nyligt sammen med en mand der havde passet sit job i mange år forbilledligt. Efter sammenlægninger organisations ændringer mv. sagde han at det var godt det snart var slut. han sagde Det er frygteligt at jeg nogensinde skulle sige sådan. Firmaet havde tabt ham, deres vigtiste ressource , i kampen om vægst. hvor målet er vægst. Det skaber pessimisme.

  12. Stephan E

    En lille nuancering.

    Min lidt fokuserede udmelding skal ikke tages som udtryk for forsøg på at dæmonisere nogen.

    Men det er efter min opfattelse det absolut største problem for Danmark i dag – at fordums styrke er blevet vores svaghed. At dem som engang havde et formål med at gå ind i arbejdet for fællesskabet i dag tenderer til at ville adminstrere magten og i stigende grad bliver problemet istedet for en del af løsningen.

    Den mest destruktive kraft i Damark er den stigende tendens til planøkonomisk styring af borgerne.

  13. Stephan E

    @ John.

    Vi ryger meget let ind i dogmer uden nuancer her.

    Jeg deler ikke opfattelsen af virksomheder som kyniske udbyttere af arbejdere og samfundet. Det er forældede floskler uden nuance.

    Hvis en virksomhed ikke ledes sundt, skal den gå den konkurs (i hvert fald tilbage). Det ved man også i familliejede virksomheder, hvor tanken om naiv generationsskifte absolut ikke har været på agendaen i virksomheder som Maersk, Lego etc.

    Et stykke hen ad vejen kan man kompensere med sammensætning af hele ledelsesstrukturen, men i sidste ende skal man kunne træffe beslutninger og kvaliteten heraf er afgørende for udviklingen.

    Og man skal huske på at en væsentlig del af motivationen med at opbygge den mere komplekse værdiskabelsesprocess – som en virksomhed udgør – er ønsket om at “give noget videre” til næste generation og se det gro til glæde for alle.

    Omkring dit eksempel på en person. Enig, men der er kun livslang læring og fornyelse til at ændre på den problemstilling. Det gælder også virksomheden selv og samfundet som helhed.

    Der er ingen steder at gå hen og pive, hvis man ikke kan følge med, fordi Malayerne tager gerne kunderne, jobbene og velstanden til at finansere velfærden.

    Opfattelsen af at det er andres problem at jeg kan leve som jeg ønsker er yderst farlig. Hvis jeg ikke kan skabe værdi for andre mindst svarende til det jeg ønsker at “forbruge”, er jeg jo en belastning for andre som så skal bære mig på deres skuldre.

    Det er rigeligt at vi som samfund ønsker at bære de ufrivilligt svage, dem som ikke kan mere og modne næste generation.

    Det betyder ikke at alt skal måles i traditionelle lønjob på en fabrik, som finansministeriet gør det. Der er masser af nuancer mellem en person på toppen af sit arbejdsliv og en som slet ikke kan mere.

    F.eks. mange ældre har masser af bidrage med – og hvis vi som samfund ikke formår at indrette os så de i egeninteresse kan få lov til det, så er det hele samfundets tab.

    Her er det f.eks. et absurd problem at vi ikke har nogen modeller for at flytte arbejde frivilligt, dvs. så f.eks. den boglige kan “bytte” (betale 1 allerede beskattede kroner uden yderligere beskatning eller betale i ubeskattede kroner som beskattes hos den anden part) arbejdskraft med den praktiske uden at staten skal ligge usunde barrierer herfor.

    Man tvinger f.eks. kompetent arbejdskraft til gør-det-selv juks, mens anden arbejdskraft går ledig og føler sig mindreværd fordi de formelle regler umuliggør at man kan bidrage legalt.

    Og så vender vi tilbage til dogmerne, de “rige svin” som bare vil udnytte andre og det ensidige fokus på at skaffe stadigt flere skatteindtægter til en offentlig sektor som – grundet organsering og planøkonomi – ikke kan følge med og dermed udgør en stadigt større byrde for samfundet.

  14. Stephan E

    @ John.

    En til dogmerne.

    Det er fint med alle de – “hvor er det synd for x”-argumenter som fremføres som argument for mere tvangslighed.

    Man skal blot huske på at de samme som fremfører argumenterne er de arbejdere som holde de arbejdsløse udenfor ved at lægge formelle krav som gør at de ikke levere værdi til at oppebære en løn.

    Det er de samme som holder øst-europeæere ude og som ønsker de fattige fra Afrika og alle andre verdensdele holdes ude af Danmark og “nasse” på vores velfærd.

    Ja, vi er født med forskellige muligheder. Som samfund har vi interesse i at sikre at alle talenter udvikles, dvs. man bør ikke være født til en “klasse” ved at fornægtes uddannelse.

    Men det er op til den enkelte selv hvordan man forvalter og udvikler talenterne. Det har aldrig været nemmere at bryde den sociale arv, men den består af meget mere end penge på en bankkonto.

    Det eneste, du opnår, ved at tvangsliggøre mennesker er at nedgøre de kompetente og fratage de umotiverede mennesker presset til at nå så langt de kan. Vi må ikke begynde at sætte mennesker på livslange og garanterede overførselsindkomster som bare kan trækkes i automaten uden blik for hvad man selv kan bidrage til af værdi for andre mennesker.

  15. john nielsen

    @ Stephan.

    tak for et interresandt og dejligt modspil. jeg er klar over at jeg overdriver nogle gange. det gør meningen klare. Og jeg er enig med dig et langt stykke.

    en lille ting: jeg vil gerne have al arbejdskraft ind men debatten nu hvor østeuropære kan komme til danmark og hæve understøttelse fra uge 1 viser at der er problemer som skal håndteres. jeg tror en dansker skal dokumentere næsten 1800 timers arbejde for at have samme rettighed. Lad dem komme og arbejde. de skal have ordentlig løn og arbejdsforhold, betale skat efter reglerne. men det skal ikke være et tosset tagselvbord.

  16. Stephan E

    @ John

    Ditto. Mit fokus er ikke løn/omkostninger, men manglende innovation. Danmark kan ikke konkurrere på løn.

    Men hvad vil du opnå med “de skal have ordentlig løn”?

    Umiddelbart opnår man kun at nogen ikke kan få job og jobs flytter til udlandet, dvs. det skaber ulighed og sænker velstanden.

    Dem som er den “ordentlige løn” værd, burde alligevel kunne forhandle sig til den. Den lille gruppe i arbejde, som opnår bedre løn end de skaber værdi, gør det på andres bekosting – hvor er pointen i det?

  17. Jette Jakobsen

    Hvis et menneske, næsten hele sit voksne liv har haft rengøringshjælp i hjemmet, skal det så være gratis når man bliver gammel, og der er mange penge i banken?
    Hvis et menneske lader sine børn købe det store hus, skal forældrene så have boligydelse, til at bo i det samme hus?
    Hvis et par vil have deres barn på efterskole, skal de så flytte hver for sig ( uden at gøre det) for at få tilskud?
    Skal et “ægtepar” bo hver for sig, altså tilmeldt kommunen hver for sig, for at hæve de store børnetilskud og den ene part trække børnepenge fra i skat, uden at gøre det?
    Skal pensionister hæve alle deres penge inden 31 december, og sætte dem ind igen i januar, for at hæve de tilskud, der er muligt?
    Skal forældre købe bolig til deres børn, og trække renteudgifter fra, leje ud til børn og lade dem søge og få boligsikring?
    Jeg kan mange flere. Mener ikke at vi kan være bekendt at udnytte systemet sådan. Det er godt at vi har et sikkerhedsnet, hvis uheldet er ude. Det vil jeg gerne betale skat til, men jeg mener at vi er for slemme til at misbruge systemet.
    Hvis jeg har råd, når jeg bliver gammel. Vil jeg da gerne betale et ungt menneske for at støvsuge og rende til købmanden ( hvis jeg ikke kan købe ind på nettet). Om så hun fik de penge “sort”, kunne jeg ikke få ondt af det. Det kan jeg kun hvis man hæver sygepenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og bevidst og hele tiden arbejder “sort”, det er misbrug.
    Jeg mener aldrig at pleje og omsorg skal koste penge ( egenbetaling), det skal alle have, uanset indtægt. Alle de andre “kunster” som vi kan, burde vi være for gode til, og holde op med.

  18. johann jonson

    John havde en væsentlig pointe i sit indlæg fra klokken 6:58, som jeg har lyst til lidt polemisk at arbejde videre på. Det er ikke pænt at være for polemisk i en diskussion, men går vel an i denne sluttede kreds – jeg er spændt på modargumenterne.

    John nævnte at man engang havde et tilhørsforhold til sin virksomhed, der var engang at mennesker havde en forestilling om at der lå en jobsikkerhed i at gøre en indsats og være loyal mod en bestemt virksomhed. Dette eksisterer sikkert stadig enkelte steder, men de fleste af os ved at jobsikkerheden ligger i markedet. Det er nærmest ødelæggende for ens jobsikkerhed at forblive samme sted for længe, man skal med jævne mellemrum ud på markedet for at korrigere sin markedsværdi og kompetencer. Man ved at med globaliseringen, outsourcing, virksomhedssammenlægninger, frasalg, hedgefonde etc. at jobs opstår og forsvinder inden for de enkelte virksomheder som følge af kræfter der ligger langt uden for den enkeltes indflydelse.

    Mit første arbejde, eller mit første rigtige arbejde efter endt uddannelse, og jeg ser bort fra mit barndoms og ungdomsarbejde, var i en virksomhed med godt 100 år på bagen og hvor byens navn indgik i dens navn. Mange medarbejdere havde været der hele deres liv, enkelte var anden generation – deres far havde haft samme arbejde. Man hørte historier om ærværdige ældre medarbejdere som havde kørt på motorcykel til deres første udstationering og så dem i et andet lys. Om medarbejdere der havde fået deres løn fordoblet når de blev gift og blev forsørgere, om nogle der startede med at gå med slips når de blev udnævnt fuldmægtige og havde brugt det siden, kvinder der blev fyret når de blev gravide. Man arbejdede i byens sidste 100 års historie. 25 års jubilæum var ikke noget man talte meget om – 40 var noget at tale om. Min chef, en nordjysk ingeniør, holdt brandtaler om konkurrenceevne, betalingsbalance og landets fødselstal forud for lønforhandlinger. Roste enhver kvinde der skulle på barsel – og belærte om vigtigheden af at der var nogen til at betale pensionen og bygge videre. Affærdigede ønsker om poppede selvudviklingskurser og fortalte der var mere perspektiv i at tage et kursus i Kirkegaard på folkeuniversitetet, hvilket han med glæde ville sponsorere. Det var originalernes arbejdsplads – kopier, overflade, snik-snak havde svære vilkår – og det havde innovation nok også. Helhedssyn og historien gennemsyrede alt – og selvom jeg kun arbejdede der en 4 år og det er knapt 20 år siden, var det den arbejdsplads jeg lærte mest om eksistens som sådan.

    Jeg nåede at opleve de første globaliseringstiltag og massefyringer. Det var et chok – det kom uventet selvom de økonomiske data havde talt deres sprog længe. Jeg var både ung og relativt ny dengang – men kan stadig huske hvordan manges verdensbillede brast. Jeg husker især en medarbejder der havde været der i knapt 40 år – ventede givet udelukkende på at få 40 års jubilæum med før pensionen – det nåede han ikke. Spillets vilkår havde ændret sig. Intet varer evigt. Det er dog en erkendelse der er nemmere at håndtere som ung end som tresårig – det er lang tids fortid man skal ommøblere.

    Man skal nok have rundet de 40 for at have oplevet dette skift – så unge læsere husker næppe disse tider. Jeg tror jeg var heldig nå at få det med.

    Det vi så i 80’erne var resultatet af toldmurenes forsvinden og kapitalens fri bevægelighed, det vi ser i dag er menneskers, arbejdskraftens og jobbenes fri bevægelighed. Man kunne prøve at tage den erkendelse nogle mennesker fik alt for sent dengang – og føre den fra virksomheds- til lande-niveau

    Jette taler for at vi skal værne om velfærdssamfundet – at det er til vores alles bedste. Det er en argumentation der baserer sig på en loyalitet mod landet. Er den begrundet? En moral der er løsrevet fra virkeligheden vil krakelere, det er spørgsmål om tid.

    Det er utvivlsomt at vi i Europa vil se store forandringer de næste 20-30 år, et fald i den arbejdsduelige befolkning – noget vi økonomisk har svært ved at forudse konsekvensen af. En ændring i befolkningssammensætningen i nogle Europæiske lande, de vil måske kaldes det samme – men i substansen være andre lande. Mange unge der vil være globalt orienteret, migrering inden for Europas grænser eller til andre vestlige lande vil spille lige så stor eller større rolle end immigration til Europa gør i dag. Hvordan det vil udvikle sig er vanskeligt at forudse. Men man kunne få den tanke at der spredt tilbage vil der stå nogle tresårige der har vist loyalitet mod velfærdssamfundet og for sent erkendte at spillets regler er ændret.

    Måske er den lave forventning om ens børns fremtid, og lave fødselstal ikke utryk for en psykisk svaghed, men en ansvarlig og rationel vurdering af at det samfund og værdier vi har skabt indeholder en modsigelse vi snart vil erkende fuldt.

  19. Jette Jakobsen

    Jeg kender flere unge par i dag, som får 3-4 børn. Har på fornemmelsen at der bliver født flere børn igen, men jeg ved ikke om det er sandt. De helt unge, som endnu ikke har børn, siger ofte at de vil have “mange” børn. De vil enda have tid til de børn, og begge er indstillet på en slags deltid, eller skiftes til at arbejde meget, mens de vokser op. Måske er det ønsker og ikke muligt at lave til virkelighed, men så ser de da ikke så sort på fremtiden. I dag bestemmer vi selv, hvornår vi vil have børn. Det var i gamle dage de fattige havde mange børn, i dag tror jeg det signalerer en slags overskud.

  20. john nielsen

    @Stephan

    det jeg vil opnnå med en ordentlig løn er at de ikke løber med alle vores job. Hvis en polsk murer kan gå for 40 kr i timen og en dansk skal have 240 så bliver det danskeren der bliver fyret når der er nedgang og det kommer der jo nok desværre igen. Men skal vi føre konsekvensen helt igennem må disse danskere så på skolebænken og lære at lave noget andet og i en tid med mangel på hænder er det måsker den rigtige vej. Så måske har du ret i at den vej giver mere vægst. Jeg har bare en gammel rygmarvs fornemmelse der siger folk skal behandlse godt. ;-)

    @ jette Mange mennesker vil misbruge alle de goder der er. Det kan ikke laves om. Den eneste vej er nok at fjerne alle de tilskud eller gøre dem indkomst/formuebestemt, mere end de er nu. Dette skal så opvejes af skattelettelser så man kan betale sig fra det. Jeg kan også meget bedre lide et samfund hvor tingene har den reelle pris.

    @johann Det er netop det der sker, og det sker stadig, så sent som idag fik jeg historien fra en nabo i sommerhuset som fortalte at han arbejdede et sted hvor fusioner, omstrukturering, mv havde fjernet arbejdsglæden for manden på gulvet. ham med skruetrækkeren. Jeg bemærkede tidligere en der nævnte at idag har virksomhederne en god personale politik. Og det har mange også men rigtig mange af de store forstår ikke at få det helt ned i bunden. Det ligger måske i en forskel på gennerationene. De unge chefer forstår ikke at arbejsglæden ikke kun ligger i lønsedlen. Identiteten for den enkelte medarbejder som er over 40 ligger måske ikke kun i lønnen men også i 25 års jubilæet eller bare et skulder klap fra en chef der siger: du gør sku et godt stykke arbejde. Kender mange af disse skruetrækker mennesker som lige skal tænke sig om når man spørger hvem deres chef er. De har i mange tilfælde aldrig set ham og nogle gange kun mailet med ham. Det er svært hvis man er opvokset med en anden kultur. Jeg tænkte længe over din tanke om at man står som tres årig og undre sig over hvor velfærdssamfundet blev af.
    Vi var tidligere inde på at franskmændene ikke mener deres børn får så godt et liv som de selv har. Jeg er ikke expert på frankrig men mener at mange offentlig anssate har en pensionsalder på 50. Og det er en ting som de sætter højt og kæmper for at bevare selv om det vidst er ved at smuldre. Personligt finder jeg det underligt med en så tidlig pension. man er færdig med uddanelse som 30 årig og holder som 50. det giver en 20 år til at tjene til sit forbrug i 50.

    Selve diskutionerne om pensionsalder og opsparring passer ikke lige her men den vil jeg glæde mig til en anden gang ;-)

    Men jeg tror du har ret. Vi er nødt til at nedjustere statens tilskud til dit og dat og så give skattelettelser der gør at den enkelte selv kan planlægge sit liv uden at planlægge efter tilskud.

    Du skriver der sker store forandringer de næste år. Ja og de sidste 20. I 87 købte jeg en pc med en hardisk på 40MB. Sælgeren en ung fyr ved navn Jess sagde til mig: Nu behøver du aldrig købe en ny pc. Den her kan have alt. I dag har min tlf et hukkommelses kort der kan rumme 200 gange så meget og er på størelse med en lillefingernejl. jeg kan stå på mit job og tage et kvalitets billede og sende det direkte fra min mobil via mail til en kolega i kina som så får det mens vi taler sammen. Jamen havde man sagt det for 20 år siden havde alle stemplet en som skør.

    Så jo jeg tror at jeg har lært af ovenstående at vi skal slippe håndbremsen, finde vor helt ejen værdi skala for succes og så bare derudaf. thats life ;-)

  21. johann jonson

    @John

    Jeg er enig med dig i at det ikke hjælper at trække håndbremsen, det er det punkt hvor jeg politisk er enig med NA at der er en overdreven bevaringskultur i DK. De formulerer dog efter min mening ikke noget sammenhængende alternativ og har en tendens til at definere sig negativt i forhold til noget andet (hvilket vi fik endnu et eksempel på til landsmødet) – hvilket ikke samler noget eller ikke peger nogle steder hen.

    Jeg synes selv mit indlæg var lidt patetisk – men der er også noget rigtigt i det, og det er til dels en salgbar udlægning.

    Jeg er fuldstændig enig med dig i pensionsalderen, jeg har svært ved at se det som en menneskeret at man som rask og rørig skal kunne gå 10-20 år uden at yde noget på statens regning. Det er vel ikke noget mange tror på holder i længden. Jeg er for så vidt heller ikke sikkert på at det altid er lykken.

    Det er svært spå om fremtiden.

    Det har vi tydeligt set med IT udviklingen, hvor der har været et utal af absurde forudsigelser.

    Jeg tror du har fat i noget at der er en identitets ”krise”, længe været undervejs på arbejdsmarkedet og kan også ses på landeniveau. Folk forsøger lidt at finde deres egne ben, hvor det de troede skulle give mening ikke giver så meget mening og forsøger at finde noget andet.

  22. Jette Jakobsen

    Arbejdsglæde er ikke kun penge, men det er godt at tjene en løn, så man kan klare sig og sine. Da jeg var helt ung, ja nærmest barn, havde vi mange jobs, hvor det mest handlede om de penge vi fik for det, jeg tror det hører ungdommen til. Der er så mange ting, man drømmer om og der skal penge til. Det var liv om at gøre, at få den nyeste plade, creme eller bukser..så en tur i byen og vise det frem..sådan husker jeg den tid. Derfor kunne vi gå med en masse aviser og reklamer i al slags vejr. Vi tænkte da ikke ” hvor er det godt at jeg får lov til at, have denne avisrute, nej det var pengene vi fik for det. Som voksen ufaglært i mange år, har jeg haft mange jobs “kun for penge”, men hvor var jeg glad for at kunne sørge for mine børn, have et sted at bo og måske lidt sjovt af og til.Som voksen fik jeg mulighed, for at tage en uddannelse, efter mange års aftenskole i fritiden..det er da et rigt samfund, der kan sætte halvgamle koner (og mænd…bare ikke så mange) på skolebænken.
    I ved jo nok at jeg lærte som barn, at skrive med pen og blæk, at folde en affaldspose af aviser, at regne på en regnestok og før det en kugleramme, kunne rigtig mange salmevers udenad og 10000 andre mere eller mindre brugbare ting. I dag skal jeg lære ( jeg kan det godt) at skrive på pc og PDA..ja også at regne på den. Det er rigtig nok sådan er livet, vi skal lære det. Den gamle bonde, som vidste alt om heste, havde nok svært ved en traktor, ligesom den gamle sømand, der vidste alt om sejl og tovværk, han var nok ikke helt klar til en dampmaskine, eller diselmotor.
    Derfor mener jeg stadig at vi ikke skal misbruge samfundtes goder, når man kan selv…det er godt at kunne selv, men enhver kan komme i en situation, hvor hjælp er nødvendig.

  23. Jette Jakobsen

    Ikke for at gøre nogle mindre kloge, men det er ikke alle som kan spare op til efterskoler, sygdom og alle de andre ting som mennesker skal bruge penge til. Altså hvis vi skal betale mindre i skat, og så selv spare op. Det er nemlig dyrt at være fattig! Der er stadig mange som er glade, hvis der er penge til hele måneden, der er ikke så meget at gemme af, i de familier. Det er ikke bare noget jeg skriver ud i tom luft “fordi det er synd for de svage” jeg ved det!! Vi kan alle blive svage.

  24. Anni Lomborg

    Ja – Jette, det er i sandhed dyrt at være fattig :-(

    Jeg gad vide om de rige egentlig overhovedet kan sætte sig ind i de fattiges tilværelse.

    Tak for indbydelsen til at besøge dit gods, Lars, desværre var jeg forhindret i at møde op, måske en anden gang. :-)

    Venlig hilsen
    Anni

  25. Stephan E

    @ John

    Du svarer selv på dit eget spørgsmål.

    @ Jette

    Du mener det vel, men intet er gratis. Når man diksuterer disse aspekter er man nødt til at se på hvordan det samle system virker, dvs. hvilke incentives bygger systemet på.

    F.eks. velstanden i alderdommen bygger hvordan du har levet dit liv og er dermed i høj grad en direkte funktion af dine egne valg og handlinger. Hvis man straffes for at spare op og ikke ligge samfundet til last, så er mindre opsparing og et nærmest umætteligt behov for omsorg en direkte konsekvens.

    Ingen ønsker at se gamle eller syge uden omsorg, men andelen af skuldre til at bære læsset falder hurtigt.

    Hvis CEPOS har ret og andellen af stemmeydere som lever af skattebetalinger er vokset til 61,5%, så er det en katastrofe for sammenhængskraften og et udtryk for at demokratiet har udviklet sig til et tag-selv bord, der gradvist vil bryde sammen.

    Ligesom de gamle i dag ikke gider tage sig af børnene fordi de har travlt med at realisere sig selv, så ser du også de produktive generationer nægte at acceptere læsset.

    “læsset” er en offentlig sektor der bliver en stadigt større møllesten om samfundets hals, fordi den er planøkonomisk organiseret og har en umættelig efterspørgsel efter “gratis” ydelser.

    De offentligt ansatte lider under en umulig opgave med at få enderne til at mødes, mens de svigtes fra alle sider – specielt fra centraladministrationen.

  26. Jette Jakobsen

    Jeg ved godt at mange bedsteforældre i dag, har meget travlt med at leve deres eget liv. De siger åbent at de har udstået deres yngelpleje, nu vil de pleje dem selv og egne interesser. Så er der måske ikke så meget at sige til, den yngre del ikke tager det så alvorligt om de har pligter overfor “bedstemor”, ting følges ad. Desuden går bedsteforældre ofte på arbejde, og lever måske ikke lige i nærheden af deres børn og børnebørn (det er tilfældet i vores hjem), så meget er lagt ud til det offenlige systen, eller “børns voksen venner” eller besøgsvenner i Røde Kors, som er frivillige ting.
    Jeg ved da godt at det ikke er ret smart, at lave meget gæld, og købe store dyre huse efter de ca. 50 år. Så skal vi til at lære at være glad for det vi har, eller afvikle stor gæld…tænke lidt på at vi bliver ikke ved at kunne tjene mange penge.
    Jeg er nok lidt kedelig og gammeldags, eller er det fordi jeg har prøvet at have lidt, at “slå til Søren med”.
    Det er rigtig at de offenlige ansatte, ikke kan magte denne opgave..de må heller ikke, det er der slet ikke økonomiske rammer til, heller ikke tidsmæssige rammer. Det er bare så svært at se på…alle de små ting, som betyder så meget ved gamle og syge, er der ingen som kan udføre mere. Det er også derfor mennesker ikke ønsker det job mere..slet ikke de unge. Sådan en jammerdal, gider ikke ret mange bevæge sig rundt i hver dag. Jeg har også sagt fra af og til, når det bliver for meget, og jeg kan jo tjene det samme alle andre steder. Der har jeg endda fri Jul/Påske og Pinse, som regel også i weekends, men jeg ved godt hvor jeg trives bedst og arbejder bedst..mår det ikke lige er for svært.

  27. Jette Jakobsen

    Så i det store hele…har du vist ret Stephan. Vi bruger bare ikke de samme ord, men mener det samme.

  28. Anni Lomborg

    Hej til alle Jer derude!

    Læs lige Pia Kjærsgaards ugebrev på nettet “Hyldest til hverdagen” Det kan ikke beskrives smukkere – At være og at leve.

    Venlig hilsen
    Anni

  29. Stephan E

    Vågn op, Anni.

    Nyhedsbrevet er lånte fjer uden indhold og ren opium for folk som ikke ved bedre.

    Pia er drevet af frygt for mennesker og idyliserer en romantik som ikke rummer plads til almindelige mennesker. Pia repræsenterer hoben når den er værst.

    Du finder samme grimme tendenser i andre partier, men DF er som parti altid ude efter en befolkningsgruppe, der ligges for had under dække af at “beskytte” dig – den “lille på bunden” som det så flot hedder.

    Men kun digternes tomme idealer slipper gennem nåleøjet – alle andre bankes på plads fordi alle borgere falder i en af DFs grupper, skatte(sn)ydere, (mod)tagere af sociale ydelser, (forbr)ydere.

    Vågn op, Anni. Du lader dig folkeforføre og bliver medløber. Danskerne er klogere end som så.

  30. Per Feldvoss Olsen

    Det er da en uhyre interessant analyse, hvis den gentages vil den kunne tegne et godt billede af hvorvidt det mellemfolkelige arbejde (fx FN) er en succes. Tænkt som en katalysator kunne man altså se mere på hvordan vi kunne forbedre på statistikken – hvordan løfter vi det globale “fremtids-index”.

    Er der fx andre ting end “materiel velfærd” som kan løfte indekset? Kunne vi ændre på nogle simple forhold som gør at folk rundt om i verden forstår at “vi” ikke bare ønsker at reproducere vores vestlige værdier, men at vi rent faktisk også vil dem det godt? Hvis vi vil kan vi jo “tæppe bombe” verden med mangfoldige værdier – en slags aktiv anti–terror.

    Hvordan kan vi….
    – løfte standarden for hjælpearbejde?
    – synliggøre hvordan landene faktisk samarbejder?
    - øge trygheden på tværs af globen?
    - vurdere samarbejdets faktiske værdi?
    - skabe værdi som ikke koster os noget?
    - identificere processer som har positiv virkning på indekset?
    - etablere værdi producerende enheder i ikke demokratiske lande?
    - kombinere lokale (folkelige) initiativer, med globale ditto?

    Som et eksempel på det sidste kunne man måske etablere folkelige spejderbevægelser i alle lande? Sådanne organisationer kunne producere masser af værdier lokalt – herunder kunne de stå for ‘sikker’ lokal destribution af nødhjælp i krisesituationer, som vi har set dem i Kina og Burma?

    MVH Per Olsen – Asset Concept

    p.s. Ole Thyssen – som er nævnt tidligere – begik en gang en lille perle af en bog: ‘Påfuglens øje’. Men siden har han desværre vist os hvordan man *ikke* skal arbejde med værdier! Med “hans” begreb ‘værdiledelse’ har han demonstreret hvordan man effektivt kan *devaluere* værdibegrebet – angiveligt i et forsøg på at styre og forstå udviklingen? I værdiledelse opstiller man visse værdier som et mål i sig selv – et selvmål. Hvorved man aktivt “overser” andre værdier – disse ‘andre værdier’ består naturligvis, men via værdiledelse placeres andre værdier ‘aktivt’ ude af vores kontrol! :-O (Man kan så overveje hvorfra Ole og Pruzan fik ideen til dette fra (var det Marx eller Mao?) og hvordan kan det være at rigtigt mange er gået med til det?)

  31. Jette Jakobsen

    Kære Anni.
    Mange ting kan vi to være enige om, men ikke DF og Pia Kærsgård. Det er heldigvis en ret vi har, og alle kan ikke have samme mening. Jeg mener at P.K. og DF spiller på menneskers angst.
    Jeg må nok give Stephan ret, så det behøver jeg ikke skrive mere om.
    Jeg kan også godt lide min hverdag, men der er plads til mange slags mennesker.

  32. john nielsen

    Jeg tror Danmarks politik fot 25 år siden har gjort danskerne, nogle af dem, :-)rasistiske. hvorfor. Den danske stat gav indvandre, og det var ikke flygtninge, mulighed for at leve deres liv på understøttelse eller bistand. vi startede med at fortelle dem deres rettigheder. penge uden arbejde. Jeg husker tydligt at gik du på føtex caffeteria dengang var det proppet med tyrkere i garbedine bukser. Det provokerede den gennemsnitlige dansker i de blå arbejds bukser. der skabte vi hele grunden til DF eksistens berettigelse . Senere lærte vi det ikke. Og idag har vi stadig ikke lært det. Vi lader folk side i centre i årevis uden de må arbejde. Det grænser til totur. I usa får flygtninge hjælp 3 måneder og så skal de selv tjene føden. Det gir livsmening for den enkelte. Det kan godt være at ingeniøren skal vaske op men han tjener familiens penge som giver ham den respekt fra hans store drenge så han kan få dem til at opfører sig ordentlig. I denne uge har nogle muslimer fremført at når de er færdig med deres gratis uddannelse vil de forlade landet. hmmm. Neden for min lejlighed står der dagligt en flok znden gennerations invandre. Og min lelighed ligger faktisk exklusivt. De er voldsomt støjende og provokerende. genere alt og alle. Når jeg går igennem flokke biver jeg kaldt bøsserøv mv. Og jeg har en voldsom lyst til at klappe dem en. Men jeg ved jo at jeg ryger i spjældet og de griner deres røv i laser. jeg ville aldrig stemme på DF men jeg fårstår dem der føler at de er gæster i deres eget land og krydser der. Man skal efter min mening ikke sige til andre. Vågn dog op. Vi har forskellige bagrunde, forskellig viden, forskellige oplevelser vi bygger vores meninger på. Og vi får alle nye oplevelser som måske gør at vi pludselig ser en ting fra en anden side. er det aldrig sket for dig er der måske grund til bekymringer

  33. Per Feldvoss Olsen

    Ja, jeg holder også af hverdage – specielt når de ikke går med at terrorisere andre – her er lidt om hvad man kunne brugen en sådan dejlig dag på !
    Flygtningene er jo et godt eksempel på uudnyttet værdi – i praksis kunne man jo godt “kræve” at mange dem gav et bidrag?

    I den forbindelse kunne man jo give dem en kort uddannelse i hvordan man kan udvikle lokale værdier – hvorefter de selv i samarbejde med centrene kan fremkomme med forslag til egen bidrag.
    (Jeg, og “mine” trænere, stiller da gerne op med et lille seminar for 40-50 personer.)

    Et eksempel: man kan vel uddanne flygtninge til at være rødekors medarbejdere – det ville betyde at de på en og samme gang kunne arbejde i “lejrene” og de ville senere kunne arbejde videre med at (gen)opbygge deres egne organisationer der hvor de nu ender med at være. ( Andre organisationer, frivillige, fagforeninger osv. kunne på samme måde udfolde sig i dette regi. )

    Inde i dette lille forslag ligger en række koncepter som latent kan udfoldes i forhold til nuværende og kommende flygtning situationer, men det vil naturligvis være en del af aktørenes opgave at udvikle disse.

    VH Per

  34. Johann Jonsson

    Nu fik jeg både læst Pia’s nyhedsbrev og set Stephen E citerer Max – verden er af lave.

    Jeg ved ikke om danskerne er specielt racistiske, det afhænger meget af hvad man lægger i dette begreb. Det er dog utvivlsomt at mange lande er langt mere tilbageholdende med uhøfligheder i udlændinge debatten, det er en vanskelig og følsom debat og man bør prøve at holde tungen lige i munden. På den anden side tror jeg også det er farligt at undertrykke strømninger, men den skal holdes på sporet – og det gør den ikke altid efter min mening.

    Hvis man tager den danske politiske højrefløj og sammenligner med den engelske, belgiske, britiske og måske også den svenske. Så er der ingen tvivl om at den danske er kommet mere til fadet, men adskiller sig også fra de andre på væsentlige punkter. Man (jeg har i det mindste) en mistanke om at den britiske og belgiske har dagsordner de lidt holder i baggrunden og forsøger at komme frem med det der er acceptabelt og lovligt. Den fornemmelse har jeg ikke af DF, jeg tror de spiller rent ud med deres inderste holdning – partitoppen gør i det mindste

    Der er ingen tvivl om at USA er langt foran Europa i at etablere et multikulturelt samfund og har de sidste 100 år (eller mere) kunnet håndtere sådanne spændinger langt bedre end Europa.

    Og jeg giver john ret i at man burde lære af erfaringerne og konsekvenserne af det ved at se på USA.

  35. Stephan E

    @ Johann

    Verden er ikke af lave, men vi møder ikke tidens udfordringer i øjenhøjde med fokus på holdbare målsætninger.

    Din udlægning her bunder i en forældet stereotyp høje/venstre retorik som altid bliver til dem versus os. Den rigtige vinkel at fokusere på at autoritær versus frihed – det er i den dimension, truslerne bygger op.

    Jeg taler ikke om udlændingedebatten. Det er blot Der evige Jude – enhver ekstremnationalist eller visionsløs magtbegærlige har behov for et eksternt fjendebillede for selv at virke som en ven.

    Min pointe er at DF angriber danskerne selv – dem der skiller sig ud fra et ikke-eksiterende nationalromantisk digter-ideal, dvs. os alle.

    Og tro ikke at DF er højrefløj – DF er udbrudte Socialdemokrater og kommer af det samme kærnestof. DF og store dele af S og K repræsenterer det værste af den danske kultur – den lille bange person som angriber andre – måske fordi hans egen følelse af mindreværd er vokset ham over hovedet.

    Hele frygtretorikken fra terror, pædofili, sociale svindere, skattesnydere etc. er vand på deres mølle, fordi enhver falder i en af deres fjendegrupper. Det pustes op og helt vildt ud af proportioner i medierne – faktum er jo f.eks. at pædofilli har været aftagende gennem mange år, men det er en glimrende skræmmesag.

    R’s tomme politiske korrekthed viser sin impotens i samme sekund, man hiver frygtretorikken på banen.

    Den danske venstrefløj har INTET at sige den danske højefløj på. Begge sider har ladet sig indfange af skrækretorikken og flyttet magten fra folket til det som Ole Thyssen kalder det – “det præsentative demokrati” – uden andet formål end en skønhedskonkurrence om hvem der formelt skal sidde på toppen og ligne dette års vinder.

  36. Johann Jonsson

    @Stephen E

    Overdriver du ikke lidt.

  37. Stephan E

    @ Johan

    Hvilken del mener du er overdrevet?

    Jeg understreger pointen og uddrager essensen uden at forsøge at dæmonisere.

    Læg mærke til DFs fremfærd i specielt retsudvalget – de er altid de første til at skyde på enhver og kalde på mere overvågning og kontrol.

    Hvad angår resten, så er Danmark kendt for stort set altid at vælge worst case implementeringer uden hensyn til borgerne.

    Hvis du løber områderne igennem så har der de sidste 10 år været et massive og ensidigt sammenbrud af rettigehder udelukkende med det formål at styrke centraladministrationen og politiet på borgernes og samfundets bekostning.

    Digital Forvaltninger i dag stort set en stor undtagelsesbestemmelse.

    Bedst eksemplificieret med L50B, hvor man med en og samme lov formåede at eliminere samtykke retten til elektroniske patientjournaler, fjerne krav om sikkerhed og eliminere effektiviseringsdriverne i sudhedssektoren.

    Se på Terrorpakken, censuren i infrastrukturen indført for at “beskytte” os, overvågningskameraer, fingeraftryk af alle biblioteksgængere, visitationszoner, digital signatur, den massive registersamkøring, biometriske pas, den omvendte model med indberetninger til SKAT etc. etc. etc.

    Allesammen er indført ved at dæmonisere, misinformere om nødvendigheden af så grove overgreb og ekstrem overdrivelse af enkeltsager som derefter er udbredt så det rammer alle.

  38. john nielsen

    ja måske lidt overdrevet, men alligevel. Venstre havde et slogan. Frihed under ansvar. god liberal politik. En livs filosofi jeg sætter højt. Men mon ikke venstre godt kan se at det dur ikke at de bruger det, for det er absolut ikke det der praktiseres.

  39. Stephan E

    “fingeraftryk af alle biblioteksgængere” – jeg mente selvfølgelig diskoteksgængere hvor alle skal checks op mod Lene Espersens “bølle-register” og samtidig lige registreres uanset at det kun er et fåtal som står i registeret.
    http://www.dr.dk/Nyheder/Indla.....070002.htm

    Nok om det – jeg tror budskabet er forstået. Det som man ville kalde demokratiets checks & balances fungerer dårligt i Danmark.

    I Danmark har vi en særlig evne til at lukke øjnene for den indenlandske virkelighed, selvom vi er hurtige til at dømme andre.

    Danmark har som verdens hårdest beskattede samfund et særligt problem med en statskonstruktion der er gået over sine bredder, men der er også masser af problemer i andre lande. Se f.eks. http://www.statewatch.org/

  40. Stephan E

    @ John

    Vores indlæg krydsede hinanden.

    Jeg er helt enig i at Venstre ikke praktiserer Frihed under Ansvar. Hvilket iøvrigt snarere er et grundlovsbegreb end et Venstre-slogan – Venstre sagde Mennesker før Systemer, hvilket de heller ikke praktiserer.

    Problemet er at det har 2 forskellige betydninger om du ser økonomisk fordelingsmæssigt på det eller om du ser processmæssigt på det.

    I Danmark bruger man uhyggelig megen tid på at diskutere lighed og omfordeling. Jeg mener det er spørgsmål som er helt uafhængige af de mere grundliggende forhold.

    I stedet for at gøre det til et blokpolitisk spørgsmål, så husk lige at
    det ikke ville være bedre under en socialdemokratisk regering – snarere tværtimod.

    Min primære pointe er ikke at politikerne er onde eller har skjulte hensigter, men at de ikke er klædt på til at styre teknokratiet og af den grund ikke udfylder deres funktion som borgernes repræsentanter. De er alt for nemme at manipulere med frygtretorik uden indsigt i konsekvenserne.

    DNA-registre, tvang, kontrol og overvågning fylder stadigt mere i det danske samfund uden omtanke for konsekvenserne.

    Vi har ikke råd til det og ingen ønsker at leve i det samfund.

  41. Johann Jonsson

    Stephen E,

    Jeg enig med dig at der er nogle kontroltendenser i samfundet, der viser sig i reguleringer der kan være uhensigtsmæssige, meningsløse eller morsomme – til tider en kombination.

    Derfra til at sige at vi lever i et samfund af ufrihed – det mener jeg er en overdrivelse.

    Der er meget sandt i det gamle græske citat:

    “The secret of happiness is freedom. The secret of freedom is courage.”

    Jeg kender ikke en dansk oversættelse og vovede mig ikke ud i det selv.

  42. john nielsen

    denne gennemgang af holdninger til fremtiden bliver let en masse holdninger om hvad vi syntes der er galt nu. Hvis man derimod sagde. John du starter et nyt parti i morgen. hvad er dine, partiets holdninger til fremtiden. Sådan lige fra hoften uden spindoktorer ville jeg svare.

    Max 45 % skat.

    Moms væk fra sunde fødevarer.

    skoleelever skal først starte i skole som 6 årig. Alle elever skal have en mini PC som HTC 9500. Alt undervisning materiale skal tilpasses PC og ligges ind på PC. Eleverne skal kun have et kladehæfte ved siden af pc. et hæfte som bruges til alle fag til det er fyldt. Elever skal ikke have lektier.
    Fredag skal være motions og oplevelses dag.alle elever skal have 4 uger disponible til at holde ferie med forældre uden for skole ferien.

    skolerne skal ikke administrere deres bygninger, det er lærer ikke gode til. vedligeholdesen skal i udbud.

    offentlige ansatte skal have mulighed for at arbejde 40 timer om ugen.

    små økonomiske biler som feks en smart skal afgiftfritages.

    Opsparring til pension (fradragsberretiget) bliver med loft på 3000000 per person. Det vil sige når ens opsparring har en værdi på 3000000 kan man ikke trække mere fra.

    Biblioteker skal tage penge for deres ydelser. musik og kunst skal ikke kunne lånes ud.

    Lægebesøg skal koste 100 kr for alle mellem 18 og 68.

    der skal ikke ydes penge til enkelte kunstnere. hvis de vil være kunstner må de være det på en måde så de kan leve af det. Det kongelige teater skal fratages støtte.

    Offentlige ansaates rejser skal analyseres af skat efter samme regler som private virksomheder oplever det. Og de skal beskattes hvis ikke indholdet er ok.

    ny start :-)

  43. Jette Jakobsen

    Uden at have ret meget forstand på det, er der en jeg bestemt ikke kan lide. Det er den med de 100 kr til læge. Begrundelsen er: Der er mennesker som måske ikke kan gemme eller har 100 kr( af 1000 gode grunde, og lige så mange mindre gode), dem der er mest syge, kommer af med flest penge. Det kan nemt gå med os der er til læge 1-2 gange om året, men det er ikke sikkert det bliver ved. Det er godt at vide, at man altid kan få hjælp ved en læge….med og uden penge.

  44. john nielsen

    Jette

    Jeg forstår din tanke. Vi har en voldsom mangel på praktiserende læger. Jeg er lige flyttet og har fået en læge der har så travlt at jeg skulle vente en uge på en tid til en sprøjte som jeg har fået i 15 år og som det tager 1 minut at give. For nogle år siden var der en konfligt og man skulle selv lægge penge ud ved lægen og så hente dem ved kommunen. lægerne havde intet at lave. ingen kunder. Og det kostede jo ikke noget bare lidt besvær. Forøvrigt undre det mig at man altid skal vente en time eller to ved lægen. De må da snart lære at kunne planlægge. min tid er jo ligeså vigtig som hans.

  45. Jette Jakobsen

    Sidst jeg var ved tandlæge, mente han at det var mig der skulle “rette ind”, jeg gjorde det ikke , for jeg var en hel måned om at tjene det han skulle have, for at lave en tand..altså en måned efter skat, men alligevel. Så kan det godt være at jeg begynder at overveje, den poleske tandlæge, som har lavet en klinik, med dansk personale i min by. Tandlægn flyttede min tid, og jeg fik tid på en fridag!
    Min læge har så travlt, at han hører meget på mig, og skal jeg bruge nogle piller ( det sker sjældent) Så faxer han det ned på apoteket. Hvis jeg var alvorligt syg, ville jeg være bekymret!! Jeg håber at han har tid til dem, der behøver ham.
    Jeg mener at hvis lægen havde en sygeplejerske eller en SSA, så kunne de give dig den sprøjte. Men det er ikke så godt, de skal sidde og tale med alle de ensomme, bange, gamle og syge…fordi vi ikke må mere. Gad vide om det næste bliver, at man søger frivillige, som kan tale med patinterne ved lægerne, såå lægerne får mere tid???? Det har vi jo oplevet i hjemmeplejen….al det sjove og livgivende er taget fra vores job. Gad vide hvorfor omsorgspersonale, bliver træt af deres job og udbrændte.
    Det er ligesom, hvis en meget fin kok, kun måtte stege bøffen, ikke pynte og tale med kunderne. Han ville nok blive træt af at stege bøffer hele dagen, og aldrig se glæden ved de mennesker som spiste den.
    Jeg er træt af at vaske, skifte bleer, give piller, og aldrig lave noget livgivende og sjovt, med dem jeg arbejder ved. Enten bliver det ikke lavet ( sådan er det mest) eller er det frivillige fra Røde Kors eller ensommes gamles værn…ja jeg kender ikke alle de foreninger, men det sjove og livgivende er pillet ud af vores arbejde. Vi kan dog ikke undvære dem, må vi nok indrømme. For det jeg laver er strengt nødvendig, og det andet var glasuren.

  46. Stephan E

    @ Johann

    Hvad er ufrihed? Du sætter det op som enten er der total ufrihed eller også er der nærmest et perfekt samfund. Det er ikke et argument, men en måde af gøre alle som ikke er enige i din tolkning til ekstremister.

    Jeg har intetsteds sagt at vi lever i et samfund af “total ufrihed”.

    “Ufrihed” er et begreb som man ikke kan bruge absolut på hverken samfunds- eller individniveau. Når man bruger udtryk som “ufrihed” skal det f.eks. ses i lyset af det at blive slået ihjel af ens egen regering de seneste 100 år har været en af de mest sandsynlige ikke-naturlige dødsårsager.

    Men så galt fat er det trods alt ikke endnu. Det faktum at jeg har courage til at tale magten midt imod er vel udtryk for at jeg antager at der stadig er et minimum af retstilstand tilbage !?

    Når man taler om frihed er det vigtig at undgå økonomisk lighedsforvirringen. I modsætning til John & Jette ovenfor som primært ser på hvem der betaler for hvem, så forholder jeg mig neutralt fordi det er subjektive interessekonflikter (er jeg fri fordi du ikke stjæler mine penge eller er jeg fri fordi jeg ikke har færre muligheder=penge end dig?) De virkelige problemer finder vi ikke på det niveau.

    Jeg er stærkt uenig i at der kun er “kontroltendenser” – de er for længst blevet ekstreme og man forsømmer tilpasningen til det digitale samfund i et omfang, der er stadigt mere skadeligt. Vi kunne sagtens løse problemer mere ansvarligt og samfundsunderstøttende end det sker i Danmark.

    Jeg vil snige mig så langt som til at folkestyret er i lodret forfald, samt at vi allerede er tættere på ufrihed end “reguleringer der kan være uhensigtsmæssige, meningsløse eller morsomme”. Så må du selv forholde dig til årsagerne – skyldes det inkompetance, særinteresser eller måske noget helt tredje?

    Når den offentlige sektor grundet den planøkonomiske struktur ineffektiviseres år for år – er det så ikke desideret tyveri af skatteborgernes penge?

    Når staten tvinger uskyldige borgere ind i tiltag såsom biometriske pas, overvågningskameraer, DNS-registre og konstant idenfikation er det så noget som blot tilnærmelsesvis kan rummes indenfor en demokratisk Grundlov? (Den danske Grundliv er fyldt med gummi).

    Når Digital forvaltning laver hvad der ligner total registersamkøring, unødvendig indberetningstvang og bygger en lang række sårbarheder og flaskehalse ind i systmet er det i bedste valg letsindig omgang med borgernes data med monopolmagt og tvang bag, i værste fald desideret kriminelt fordi det udsætter borgerne for stadigt mere alvorlige sikkerhedsrisici.

    Hver gang f.eks. Datatilsynet siger pip, fjerner man bare rettighederne – siden indførslen af EUs Datadirektiv har Danmark nærmest indført generalundtagelser for den offentlige sektor og med “Adgang til Data” går man nu igang med en generel ekspropriering af borgernes sikkerhedsrettigheder over egne data.

    Den stadigt mere lemfældige omgang med bøder, klip og andre magtmetoder for at tvinge borgene ind i en planøkonomisk opfattelse af korrekt adfærd er jo ikke langt fra politistatsmetoder. Lige bagved ligger magttrusler om gældsfangsel hvis du ikke makker ret – så det gør du.

    Når man regulerer infrastrukturen ved at forbyde sikkerhedsmodeller, påtvinge overvågning, påtvinge lukkede “standard”modeller a la OIO og udsteder lovbestemte monopoler a la PBS og nu også Digital Signatur er det sikkerheds- og markedsunderminerende.

    Og det er før vi ser på Barnets Bog, 24-årsregler, at over 60% af de stemmeberettigede er gjort afhængige af Statens overførsels indkomster (hvor frie valg kan man så tale om?)

    Så selvom jeg er enig i at det er for tidligt at tale om total ufrihed – så er der godt nok meget at rette op på før vi er i nærheden af at kunne tale om et samfund på sikker demokratisk legitim grund.

    Og det er før vi har addresseret skatteniveauet og “der evige jude” som undskyldningen for den stadigt mere aggressive fremfærd.

    Den danske kultur har meget godt at byde på og der er meget godt i det danske samfund, men hvis vi vil bevare det, så skal der ske forandringer.

    Og det er IKKE blok-spørgsmål, jeg taler om. Det drejer som at genindføre simpel respekt for mennesker. En lille detaljer som selvtilstrækkelige systemer har det med at glemme.

  47. Johann Jonsson

    @Stephan E

    Det var ikke for at skyde dig noget i skoene, beklager.

    Vi er enige i nogle af tingene.

    Jeg ser nok de forskellige kontrolforanstaltninger mere som et symptom på noget andet, mere end som særlige betydningsfulde – bevares de kan da være generende.

  48. Stephen E

    De er ikke bare generende.

    De er ineffektiviserende, innovationsblokerende, risikoskabende, kvaliteretsreducerende, udleverende, integritetskrænkende, frihedsberøvende og gradvist stadigt mere undertrykkende.

    Og hvis man ikke siger klart fra NU, så er det de rigtigt grove konsekvenser. Problemet er at det vil tage langt tid at rette op på et system, der er ved at køre helt i grøften og det er en gigantisk tanker at vende som samtidig forspilder både enorme resourcer, fejlinvesterer og – værst – spilder tid som vi ikke har.

  49. Jette Jakobsen

    Inden for mit arbejde, som sundhedsperson i hjemmeplejen, ser jeg kontrolforanstaltninger, Som en mistanke om vi måske ikke gør vores arbejde godt nok. Det tager rigtig lang tid, med al det vi skal dokumentere og kontrolere…alle de nye systemer og måder vi skal gøre det på. Det er tid, som går fra dem vi er ansat til at passe. Jeg ved godt at der har været ting, som ikke var for smarte, hvor omsorgen måske svigtede. Så mener samfundet nok at kontrol er løsningen.
    Det seneste eksempel jeg kan, var en borger som begyndte at spise meget lidt. Vi lavede special mad, små fine anretninger efter hvad borgeren kunne lide, hjalp borgeren med at spise og al det vi ellers kunne finde på, heldigvis hjalp det godt, men vi fik det ikke lige skrevet ned, al det vi gjorde. Det var en stor fejl, som vi fik at vide skulle rettes…ellers kunne vi jo ikke dokumentere at vi løste opgaven.
    Det er noget med, at kommunen skal vide hvad de får for deres lønkroner, fordi der er kommet frit valg på ældreområdet. Kommunen får kun penge fra staten, for det arbejde som de udfører, ligesom de private firmaer. En masse bøvl har det givet, og en masse tid som bruges foran en pc. Der er blevet mindre tid til at lave det vi er ansat til.

  50. POVL TIEDEMANN

    Pew Attitudes Global Project – related initiatives:

    Cross-Border Education and Capacity Development.

    The OECD/World Bank has recently published the report “Cross-Border Tertiary Education: A way towards Capacity Development – from which should be noted:

    The idea of education for development tends to focus on the fundamental importance of basic education. But the capacity to succeed in today’s global knowledge economy depends at least on being able to make a high level of skills available to a large number of citizens.

    Higher Education plays a crucial role by training a country’s workforce in all fields. Many developing countries do not have enough tertiary education places or staff to meet domestic demand.

    Cross-Border tertiary education can help a country expand its system more rapidly than if it had to rely on domestic resources alone.

    It can laso help improve the the quality, variety and relevance of domestic Higher Education systems – three key elements of effective Higher Education systems that require a critical mass of high-quality academics.

    Faculty and post-graduate students can optain a high-quality education or develop their competences overseas before returning to the university sector in their home country.

    And it is not always necessary for the students to travel. Foreign universities can provide access to their programmes in the student’s home country. This links developing countries with cutting-edge knowledge end helps train an effective work force, while at the same time adding a high–quality faculty to the domestic system.

    Check http://www.deanstalk.net on 31 May 2008 for parallel information from recent release of IMD – World Competitivenes Yearbook ’08.

    Povl Tiedemann
    Danish Business Economists
    June 2008

  51. Anni Lomborg

    Der bliver spurgt “hvad er ufrihed”? Mit svar er “det modsatte, nemlig Frihed” ;-) Giv Jer tid til at læse, her i sangens år, Frihed er det bedste guld. Alle 8 strofer begynder med ordet frihed. Her er en god forklaring på hvad frihed er. Hvis I ikke ejer Højskolesangbogen kan I med garanti finde den på Google

    Venlig hilsen
    Anni

  52. Jette Jakobsen

    Ufrihed i mit job, er også. Hvis jeg ikke må hjælpe med de de ældre og syge, med det de behøver hjælp til. Selvfølgelig skal jeg ikke sidde og pudse sølvtøj til 24 mennesker, men hvis nu en ældre dame vil have pudset en enkelt ske( hendes egen dåbsske), fordi hun så gerne vil kunne se navnet, og desuden give den til et oldebarn i dåbsgave…så skulle jeg have lov at dømme selv!!!!
    Små ting, små ting…jeg ved det godt, men det er det som gør arbejdsdagen god, og betyder noget for den der ikke selv kan.

  53. Jette Jakobsen

    Jeg ved godt at sådan en kommentar, måske ikke hører hjemme på denne blog, med alle de store verdensting. Men verden bliver “lille”, for os alle en dag. Der er mange som ikke ved det, før den dag, de har en lille ting, som har stor betydning. Jeg ved det fordi jeg har oplevet det så mange gange, og har hørt efter.

  54. Helle Munch Oldefar

    Meget af den ‘ufrihed’ som mange beskriver kommer jo desværre af, at vi stiller – urimeligt – høje krav til andre. Uden selv at ville indfri nogen.
    Hvis vi tager ældresektoren, som tidligere er blevet beskrevet, så er det i de fleste tilfælde de pårørende – hvis de ellers viser sig – der forventer en ekstrem høj standard for deres gamle, mens de selv kun kommer i ny og næ for at kontrollere. De plukker gerne deres gamle for det meste af hvad de ejer – for så kan de jo få ydelser som medicinkort etc. – men skal de gamle transporteres et sted hen, vil de ikke give dem en taxi (for de penge som de har fået af gamle tidligere).
    Så er vi her igen: Penge! Det er utroligt hvad de kan få folk til at gøre :-(
    Vedr. dokumentation, så er det da ingen sag at dokumentere, så man bagefter er sikker på at det er foregået korrekt. Jeg har altid som motto haft, at jeg skal være undværlig – og det kan jeg kun være ved at dokumentere, så den der kommer efter ved nøjagtigt hvordan det er foregået. Jeg kan virkelig ikke se problemet.

  55. Jette Jakobsen

    Tænk at du kunne få dig til at skrive det Helle, altså det med de pårørende. Der er mange ældre på vores plejehjem, som ikke engang har 20 kr til et bankospil, de penge har de pårørende fjernet. De kan også sige at hjemmehjælpere og andet godtfolk, jo kunne finde på at stjæle de ældres penge. Det må være så svært for de gamle, som har klaret sig selv hele deres liv. Ikke engang have penge til en ispind. Jeg har oplevet pårørende, som forsyner sig med panodil og andet, fra deres forældres medicin, de får det jo på medicinkort ” og har betalt skat hele deres liv”, så det manglede bare. Det er pårørende i pænt tøj og flotte biler, som ofte er på vej til de varme lande på ferie…så det er da ikke af nød, de låner af mors piller.
    Jeg kan godt se det du skriver om dokunmation, den næste skal vide hvordan det gøres eller ikke gøres. Vi er jo ikke på arbejde hver dag. Det har altid forgået i en bog, ved borgerne ( som ofte blev en noget rodet bog)nu er det på pc..20 mennesker om en pc…den er jo altid optaget.

  56. Stephan E

    @ Helle.

    Nej – ufriheden kommer ikke af at menensker er mennesker, men af at systemet prøver at tilpasse menensker til systemet i stedet for at tilpasse systemet til mennesker.

    Ufriheden kommer af at man organiserer systemet så det er er gratis tag-selv bord som både bliver mere ineffektivt og reducerer evnen til at tilpasse sig behovene (dvs. udbuddet bliver dårligere og dyrere) SAMT – som du siger – gør at de fleste rager til sig.

    Måden at ændre det på er at flytte prioriteringsopgaven til borgeren selv, men samtidig sikre at systemet rent faktisk tilpasser sig den prioritering som finder sted.

    Borgerne skal simpelthen kunne mærke at hvis man vil have a så kan man ikke også få b. Men systemet skal via konkurrence indrette sig på at hvis borgerne ØNSKER a i variant “med mad på skolen”, så fremmes det ved at andre MISTER kunder indtil de rent faktisk dækker behov.

    Det er ret ligegyldigt hvem der ejer skolen, hvis de ikke kan finde ud af at drive den.

  57. Jette Jakobsen

    Med andre ord Stephan ???? Hvis du tager din gamle mors ejendom og penge, må du selv passe hende!
    Ikke helt uretfærdig, men synd for den gamle mor. På den anden side har hun jo selv opdraget sine børn. Et sted må de jo have lært at udnytte systemet?
    Jeg ser heldigvis mindst lige så mange gode pårørende, som spørger om de kan hjælpe?, og er så bange for at deres gamle og syge mangler noget.

  58. Stephan E

    @ Jette

    Hvad taler du om? Jeg kan slet ikke se sammenhængen.

    “Hvis du tager din gamle mors ejendom og penge”?

    Du gør det til et spørgsmål om skat eller noget om at sønner stjæler fra mødre? Jeg taler om at også den gamle dame skal mere indflydelse. Det er ikke den samme problemstilling.

  59. Stephan E

    Ok jeg havde overset at Helle ligefrem påstod at borgerne er kriminelle.

    Ikke blot er de hemningsløse krævere og samfundsnassere – de stjæler også fra deres gamle mor.

    Det er nok på tide at vi afskaffe borgerne – de er jo bare til besvær.

  60. Jette Jakobsen

    Nej det er bestemt ikke alle “borgere som er besværlige. Måske er der en god grund til de er “besværlige”?
    Måske kommer det med mere indflydelse til den gamle dame. Hvis man altså får lov til at beholde sin forstand, og orker det.
    Når jeg bliver gammel: Vil jeg have min PC, med på plejehjen, så kan jeg selv ordne mine pengesager og bestille de ting jeg mangler. Jeg ved også godt at det er mig selv der skal betille og betale for internet. Jeg vil have en “bademaskine” og andre ting som kan hjælpe mig, med det jeg ikke selv kan mere. Jeg vil bestille min mad på nettet, og spise sammen med nogle mennesker, som jeg holder af at dele min tid med. Jeg vil have et sødt menneske, som jeg selv har valgt til at hjælpe mig. Ikke med at støvsuge, den kan nemlig køre af sig selv. Jeg har sparet sammen hele mit arbejdsliv, så jeg kan selv hjælpe til.
    Jeg vil håbe at jeg har hjerne og energi til det, andet kan jeg ikke. Der er grænser for planlægning, det er ikke alt vi selv bestemmer.
    Det er nu helt rigtig de ting, som Helle og jeg har beskrevet, men heldigvis ikke alle steder. Så vi må hellere lade være at afskaffe borgerne.

  61. Anni Lomborg

    En god ting ville være at afskaffe de uærlige borgere, så der kun er de ærlige og retskafne tilbage. Men hvordan gør man det??????????????

    Frihed er det bedste guld.

    Venlig hilsen
    Anni

  62. john nielsen

    hmmm ja

    jeg kender en som gav sine gamle forældre en ny bil så de kunne komme lidt omkring. Så blev de andre søskende så sure så de gamle måtte levere bilen tilbage. Nu er alle sure. Mennesker er ikke nemme at gøre tilpas ;-)

  63. Anni Lomborg

    hmmmm nej

    jeg synes du har så evig ret så det næsten gør ondt, men bare du ikke selv er :-( så sender jeg et :-)

  64. Lars Kolind

    Virkelig interessant at følge diskussionen der startede med et link til undersøgelsen af menneskers optimisme/pessimisme mht fremtiden i forskellige lande. Tak for mange spændende indlæg.

  65. Helle Munch Oldefar

    Faldt tilfældigt over denne hjemmeside, som jeg gerne vil dele med alle :-)

    http://www.fjernenaboer.dk
    hvor de bl.a. har en film om verdens vandforsyning

    http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=124

    Der er helt sikkert meget andet tankevækkende der, men jeg har først nu set den :-)

Skriv en kommentar

Tænk på en større organisation som du er ansat i, eller har forbindelse til. Er den stadig lige så fleksibel, effektiv og kundeorienteret som før?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.