God pinse!

Salten Langsø maj 2008 

Jeg synes maj måned er den bedste af alle. Ikke kun fordi jeg lige har haft fødselsdag, men fordi bøgen springer ud og alting ånder liv. Hvert år overraskes jeg over hvor hurtigt det sker. I år har jeg besluttet hver dag at gøre et eller andet (fx. gå en tur), hvor jeg virkelig mærker at det er forår.

God pinse!

12 kommentarer til “God pinse!”

  1. john hansen

    hej Lars
    tillykke med fødselsdagen,og god pinse,det er næsten lige som jeg kender dig.ja det er meget tidligt forår svalerne kom til ajshøj den 16 aprilbåde landsvalerne og bysvalerne.jeg cykler en tur hver dag.det var en flot artikel der var i skive folkeblad om dig fra glyngøre.
    venlig hilsen John Hansen.

  2. Helle Munch Oldefar

    Tillykke her fra det smukke Fyn, som jo er smuk i oktober og februar som i maj :-)
    Så jeg er ikke enig med dig i dine betragtninger over årets måned(er) men enig med dig i at maj er god :-)
    Og god Pinse til alle :-)

  3. MIkael Skak Pedersen

    Hej Lars
    Jeg har fulgt dig i mange år og synes det værdigrundlag du arbejder på såvel politisk, familiært og erhvervsmæssigt er rigtig fint…jeg har forsøgt hvordn ajeg kunen komme i privat kontakt med dig, gerne via email, jeg har et par udfordringer som jeg gerne vilel gie dig:)
    God pinse og i dag nyder jeg en flæskestedg undervejs i grillen…

  4. johann jonson

    Jeg håber du havde en god fødselsdag.

    Selvom jeg går hver dag i skoven for at lufte hunden, overaskes jeg over hvor hurtigt det går her i foråret – det er som om det altid lykkes bøgen at springe ud bag min ryg.

    Vi har haft en solsorte rede i haven og det lykkedes forældrene efter imponerende foretagsomhed at få 4 unger på vingerne i starten af maj. De sidste par dage har jeg haft et par solsorte hanner der kæmper om territoriet i haven, så jeg får næppe flere reder før det er afgjort.

    Blomsterne på det ene af mine æbletræer er begyndt at tabe kronblade – lidt forårets forbandelse at man synes det går for stærkt. Mit andet æbletræ som jeg havde tænkt mig at fælde på grund af svamp i stammen, blomstrer som aldrig før. Så jeg har besluttet at lade det være – vi må se hvordan det går. Det andet træk ved foråret at man imponeres over kraften og viljen i naturen.

    Jeg ved ikke om jeg har en ynglings måned, jeg er glad for at vi har årstider.

    Men bevares jeg kunne nok overtales til at bytte en af vintermånederne ud med en forårsmåned.

  5. Frank Calberg

    Herligt, inspirerende billede. Tak.

  6. Lars Kolind

    Tak for jeres hilsener, og for god ordens skyld: jeg bor i Jylland – ikke på Fyn. Vi købte for 12 år siden godset “Løndal” syd for Silkeborg, i det som kaldes Søhøjlandet. Vi er tæt på Himmelbjerget og har al den flotte natur man kan ønske sig. Åbent hus i den kommende weekend – men det skriver jeg en særskilt blogpost om.

  7. Jette Jakobsen

    Jeg har valgt en rigtig flot vej at køre på arbejde, disse pinsemorgener. Lige igennem en lysegrøn bøgeskov, og derefter gule rapsmarker, de dufter så godt..så er jeg fuld af god energi til mit arbejde, de 5 minutter ekstra, er godt givet ud. I disse dage har jeg vejen helt for mig selv, så jeg kan køre rigtig langsomt og kikke på al det kønne. Synd jeg slet ikke har tid, til at tage de ældre med ud en lille tur, men sådan skal det jo ikke være. De sidder og sveder i en ny glastilbygning, som der er bygget til plejehjemmet…så kan de da kikke lidt ud. Det er ikke mange familier som kommer og tager bedste eller oldemor, ud og se den grønne bøgeskov.

  8. Frank Calberg

    Fin idé at tage de ældre med ud i bøgeskoven. Tag sportstøjet med allesammen, såfremt I skulle komme forbi en vitaparcours el. lign. Se her for mere information:
    http://www.zurichvitaparcours......monat.html

  9. Jette Jakobsen

    Til Frank.
    Du gjorde mig helt forskrækket, da jag begyndte at læse dit indlæg..et par ord inde stod der vitae….., det er det system vi sidder og knokler med, når vi skal dokumentere alt om de ældre og syge. Det tager meget tid, og kan gøres ( skal gøres) både fra håndholdt og anmimdelig pc. Vi kan /må bestemt ikke tage de vi arbejder med en tur i skoven, det var i gamle dage!!!
    Tænk hvad sådan et par bogstaver kan have af indvirkning på mig og dem jeg arbejder ved…tankevækkende, men er det ikke det som hedder fremskridt???

  10. Jette Jakobsen

    Nu er jeg blevet lidt nysgerrig Frank, og det har vist intet med Pinse at gøre. Hvordan tager i jer af ældre, handicappede og syge, der hvor du bor? Er det også en skattebetalt samfundsopgeve, som vi alle deles om at betale ( meget rimeligt efter min mening) eller er det i privat regi? Måske noget mennesker skal klare selv?
    Vi bliver jo alle gamle en dag, hvis vi er heldige, alle kan få et handicappet barn, eller blive syge. Derfor mener jeg det er en fællesopgave, som et rigt samfund..må løfte i fællesskab. Håber at du giver dig tid til at svare, hvis du altså ved det.

  11. Frank Calberg

    Til Jette: Jeg er ikke ekspert på området. Men jeg har bl.a. lagt mærke til Spitex. De mennesker, der arbejder for Spitex, hjælper/plejer mennesker hjemme hos dem selv. Hilfe und Pflege zu Hause. Du kan læse mere om det her:

    http://www.spitexch.ch/index.c.....442BBDF00/

    I meddelelsen, som jeg nederst linker til, nævnes det i øvrigt, at udbygning af Spitexkonceptet kan dæmme op for væksten i udgifter forbundet med at hjælpe mennesker med at blive/forblive sunde og raske.

    http://www.bfs.admin.ch/bfs/po.....106959.pdf

  12. Jette Jakobsen

    Tak Frank…du er nu altid flink til at hjælpe.og oplyse. Så fik jeg gang i mit skoletysk, som er blevet lidt mangelfuldt. Jeg kan dog forstå, at det er private firmaer, som påtager sig dette arbejde. Sådan er det også så småt blevet herhjemme. Dog er det staten som betaler, medmindre man vil have noget ekstra. Det er godt at prøve at lære ældre at passe på sig selv…jeg tror nu at de kan, ellers var de ikke blevet så gamle. Her tænker jeg på dem der næsten er 100 år.
    Jeg kan også se at firmaet handler med hjælpemidler, sådanne ting som gør hverdagen lettere som gammel. Sådan noget låner vi i Danmark helt gratis ( Nej…ikke gratis, vi betaler fra fælleskassen over skatten). Du har jo lært mig at der er forskel på skattetrækket.

Skriv en kommentar

Skal vi fortsat have gratisydelser der alene afhænger af hvor gammel man er?

Vis resultat

Nye kommentarer

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.