Demokrati og debatkultur.
Jeg har gået og spekuleret over hvad det er ved den politiske debat, jeg ikke synes om. Et konkret eksempel for nogle dage siden gav måske svaret. Det var i en diskussion om fremtidens skole hvor jeg argumenterede for at det var en rigtig god forretning for samfundet at bruge flere penge – hvis det var nødvendigt - på at skabe en skole hvor hver eneste elev fik selvværd og lyst til at fortsætte sin uddannelse og tage aktiv del i samfundet. Altså lidt af samme argumentation som i mit blogindlæg 17. april: Fremtidens skole – betaler den sig?
Min diskussionspartner (kald hende Anita) argumenterede mod selve måden at stille problemet op på, og mente at jeg “gjorde alt op i penge”. At redde et ungt menneske fra kriminalitet var efter hendes opfattelse ikke et spørgsmål om penge, men et spørgsmål om moral. Det er jeg sådan set enig med Anita i, men det var ikke pointen. For pointen var at hvis man opgjorde de samfundsmæssige (netto)omkostninger ved en person på stoffer og i kriminalitet i 50 år, så ville dette beløb være mange gange højere end omkostningerne ved at løse problemet, fx. ved en anden måde at holde skole på eller på anden vis. Anita gentog nok fem gange sit argument: Man kan ikke gøre alting op i penge.
Så bliver jeg frustreret! Og den frustration oplevede jeg flere gange hver dag i valgkampen. Politikeren kan eller vil ikke forstå den anden parts synspunkter og gentager blot sine egne så mange gange som nødvendigt.
Er der en løsning – udover at bruge tiden på noget andet end politisk debat?
1. maj 2008 kl. 20:01 #
I dag hørte jeg på DR P1 en interessant udsendelse om retorik, hvor en professor i faget fremdrog eksempler på politikere, der bevidst lægger modparten synspunkter i munden som han ikke havde givet ud tryk for. Lige i øjet – og en perfekt illustration af det jeg virkelig ikke kan lide i politik.
Den slags burde alle lære at gennemskue.
1. maj 2008 kl. 20:49 #
Det er et grundlæggende problem i den moderne verden, at man sætter økonomi=penge. Økonomi handler om fornuftig anvendelse af ressourcer. Økonomi kan bruges mange flere steder i samfundet end til regnskaber og budgetter, og min personlige holdning er, at grundlæggende økonomi er noget man burde undervise i, i folkeskolen. Helst den del af økonomien, der ikke handler om kroner og øre, for penge skal folk nok få lært om.
Min løsning på den slags diskussioner er at sætte ord på tankerne, som er positivt ladede og ikke økonomiske. I dette tilfælde, hvor I er enige om hvad der skal gøres, så er det jo bare at orientere modparten om, at vi selvflg. skal hjælpe de unge ud af kriminaliteten.
Hvis der er en handling, der ikke kan betale sig, så må man i diskussionen fokusere på de muligheder, der giver sig, hvis man undlader at bruge ressourcer på handlingen.
1. maj 2008 kl. 21:13 #
Ja, “snævertsyn og manglende dynamik”
kan det vel kaldes.
Menneskers måde at forholde sig på, er bl.a. baseret på vores evner, vores ressourcer, følelser, erfaringer, holdninger, overbevisninger, procesmønstre, vores personlighed og naturligvis de sammenhænge vi indgår i.
I store træk betyder det, at uanset hvor fornuftigt det vi møder synes at være for andre, så vil vi tolke og forholde os i forhold til hvad vi selv føler (hvilket jo ganske ofte er irrationelt),i forhold til vores holdninger (ofte samme irrationalitet), vores erindringer (ofte dårlige erfaringer), beslutninger vi har truffet (eksmepelvis har man sagt A, må man også sige B), vores sansebetoning, vores måde at tænke på (NLP-Metaprogrammer) og så vores personlighedsstruktur og selvopfattelse (identitet).
Jo bedre vi er til at fastholde vores egne “sandheder”, og jo mindre gode vi er til at stille spørgsmål ved egne sandheder, jo mindre dynamisk og forandringsvillige er vi, og jo mindre lærer vi faktisk.
Så, der kan være flere grunde til at vi oplever mennesker helt lukker af og blokkere for andre synspunkter. I politiske diskussioner handler det nok mest om politisk identitet (Identitet er voldsomt fastholdende i tankegange generelt), holdninger og følelser.
Eller med andre ord – så handler det om Mentale modeller der netop indeholder de her nævnte elementer.
I bogen ”Company karma”, af Steen Hildebrandt og Christian Stadil skriver Steen bl.a. :
”Du kan jo ikke åbne dig og modtage mere, hvis du er fyldt til randen med alt muligt. Derfor kan det faktisk have en pris at have en uddannelse. Og vi vil – måske – opleve, at der i blandt dem, som virkelig er kreative, er mange formelt uuddannede. Eller mange, som ikke er fyldt op med eksaminer, teorier og bøger og derved i virkeligheder på en måde er blevet handicappede”.
Et andet aspekt at samme art synes jeg.
2. maj 2008 kl. 08:55 #
Kodeordet i din “case” er Manipulation.
Din diskussionspartner ser ikke sig selv som din partner, men som modstander – og så gælder alle kneb – incl. manipulation.
- og hvordan undgår man så manipulation i forbindelse med politisk debat – og kan man undgå det? Det virker som om samtlige danske politikere nøje har studeret Klaus Kjøllers lærebog i manipulation – ikke for at imødegå det, men for at bruge det mod “fjenden”.
Dansk politik er i takt med udviklingen af et fantastisk rigt og berigende samfund, gået fra at være et agtværdigt hverv med krav om høj moralsk habitus hos deltagerne, til at være et komisk retorisk cirkus hvor der skinkæmpes om hvem der er den kloge klovn og hvem der er den dumme.
Der trænger i den grad til at blive spillet på nye strenge i dansk politik, og her håber jeg du er en af dem der bliver ved med at spille for. Find teknikker til at imødegå manipulationen uden selv at blive en del af den.
2. maj 2008 kl. 09:47 #
Man taler ofte om, at elever og studerende skal lære at begå sig i demokratiet. En del af den kunne bør være at lære at gennemskue manipulation.
I skriftlige debatter som denne er der dog den fordel, at man stille og roligt kan gøre opmærksom på manipulationen som f.eks. at “alle eksperter mener..” eller ved at udelukke væsentlige dele af en problemstilling, som når man kun ser på, hvad en 40% skat på Fyn vil betyde for, hvorvidt man vil få en tilgang af højtuddannede medarbejdere på Fyn og ikke på skatteprovenuets betydning for andre forudsætninger for velstand.
Ofte er der ikke tale om bevidst manipulation men blot om at man videregiver en uklar argumentation, er så følelsesmæssigt påvirket af diskussionen, så overblikket svigter elller måske er belastet af sproglige uvaner som f.eks. teologers indforståede “jo”‘er.
Konsekvenserne af manipulationen er især dårlige uigennemtænkte beslutninger og at inkompetente ledere for længe bevarer magten.
Man kan man dog trøste sig med, at de, der ikke er åbne overfor andre argumenter, ikke får megen ny indsigt ud af at deltage i diskussionerne. Ofte vil manipulationerne falde tilbage på afsenderne.
2. maj 2008 kl. 10:06 #
Jeg har vist ikke helt forstået: Var din moddebattør en politiker?
For mange i dag er ressourcer=penge, hvilket jeg personligt stiller mig helt uforstående over for, men det er nok derfor det er svært at debattere: Man mener forskelligt med de samme ord.
2. maj 2008 kl. 10:09 #
På kort sigt tror jeg ikke at der andre løsninger end at undlade at diskuttere politik — med politikere.
På længere sigt kræver en løsning at vi i folkeskolerne underviser børnene i argumentationsteori og retoriske kneb, og især lærer dem at genkende falske argumenter (stråmænd, skift af bevisbyrden, appel til følelser eller autoriteter o.s.v. o.s.v.).
Men for at komme dertil er vi nok nødt til at diskuttere det politisk — med politikere.
2. maj 2008 kl. 10:14 #
Egentlig er det vel i orden at appellere til følelser forstået på den måde, at argumentationen for ofte bliver vurderet ud fra en økonomiske målestok. Selvom succeskriteriet burde være noget højere – f.eks. størst mulig livskvalitet. Men ofte er det som om politikerne kun er lydhøre overfor økonomiske argumenter, så jeg forstår godt, at det ofte er der, diskussionen ender.
2. maj 2008 kl. 10:54 #
Jeg har 3 spørgsmål:
Spm. # 1
I hvor stor udstrækning brugte henholdsvis du og Anita ”jeg-sprog” frem for ”du-sprog”?
Spm. # 2
I hvor stor udstrækning stillede henholdsvis du og Anita åbne spørgsmål til hinanden for at forstå den andens behov bedre, lære mere af hinanden?
Spm. # 3
Hvilken indsats gjorde henholdsvis du og Anita for at finde styrker ved hinandens argumenter?
2. maj 2008 kl. 11:01 #
@Frank Calberg
hvad er forskellen på jeg-sprog og du-sprog og hvilke konsekvenser har det for debatten?
2. maj 2008 kl. 12:28 #
Til Claus: Jeg erfarer, at vi ved at bruge jeg-sprog fokuserer mere på (som ordet indikerer), hvad vi selv kan gøre for at løse et eller andet problem. Jeg-sprog er bl.a. effektivt, fordi personen, der kommunikerer, hverken er aggressiv eller passiv. Hvis den anden person oplever, at man har interesse i at investere i løsningen af et problem, kan det have en positiv virkning, f.eks. ved at denne siger: ”Jeg kan også gøre noget. Jeg tager dette og dette initiativ, prøver dette og dette af, løser denne og denne opgave, så jeg på den måde bidrager til, at vi kommer fremad.” Dermed starter en positiv udvikling, der gavner alle – ikke mindst økonomisk. Ting sker. Der åbnes op. Alle gør noget – ved egen kraft og andres hjælp.
Du-sprog kan af nogle blive opfattet som et angreb, som et forsøg på at dominere/styre/kritisere/kontrollere samt presse 1 enkelt løsning (vedkommendes egen løsning) igennem. Det får nogle mennesker til at gå i forsvarsposition og lukker dermed kommunikationen, lægger låg på energi/ressourcer om du vil.
Når det er sagt, kan det nogle gange hjælpe, at der er en leder, der ud fra hvad der på bloggen samt andre steder er talt om tager en beslutning – og på den måde sparer tid/penge for alle. Vi gør dette, går denne vej.
Håber du kan bruge noget af det.
2. maj 2008 kl. 12:41 #
OK, tak for svaret.
Man kunne måske også opfatte det modsat, hvis jeg-sproget er udtryk for, at man kun er interesseret i egne meninger og du-formen er udtryk for, at man tager udgangspunkt i, hvad meddebattøren skriver/siger.
Men der er nok noget om, at debatter ofte går ud på at kritisere det, andre/”du” gør. I stedet for at tage udgangspunkt i hvad “jeg”/vi kan gøre for at forbedre verdens tilstand.
2. maj 2008 kl. 12:43 #
Altså med få ord:
“jeg-sproget” afvæbner
“du-sproget” angriber/forsvarer
…
2. maj 2008 kl. 13:30 #
Du har fuldstændig ret, Lars – ægte diskussioner findes næsten ikke længere i dansk politik – det er mit indtryk, at politikerne blot lirer deres egne synspunkter af uden at lytte til modstanderens argumenter.
Nye ideer bliver ofte også skudt meget hurtigt ned med standardkommentarer, om at den pågældende ide er alt for dyr eller ikke kan realiseres – det har du jo selv oplevet!
2. maj 2008 kl. 14:31 #
Til Jacob: Har du forslag til ændringer? Kunne det være en mulighed hurtigere at prøve ting af i praksis, for at se om de virker/skaber værdi?
2. maj 2008 kl. 14:54 #
Er der nogen, der ved, hvordan politikere løbende videreuddanner sig selv for at blive endnu dygtigere til at kommunikere med befolkningen samt med hinanden? Jeg tænker her ikke alene på deres brug af ord, stemme-/toneleje og kropssprog men også på løbende videreuddannelse i optimal brug af interaktive/kollaborative teknologier som f.eks. en blog som denne.
2. maj 2008 kl. 16:35 #
Den politiske debat i Danmark mangler klare og realistiske politiske udmeldinger fra de enkelte partier – samt, og man derefter tør stå ved sine holdninger også selvom disse møder modstand i den offentlige debat.
De politiske partier flokkes omkring midten i dansk politik med det resultat, at de stort set har de samme politiske holdninger plus/minus 10%. Nogle udtrykker den floskel, at man skal arbejde henover midten i dansk politik. Kendsgerningen er, at over 80% af de lovforslag der vedtages i Folketinget, vedtages i enighed.
De eneste partier, der står ved deres politiske holdninger er Dansk Folkeparti og Enhedslisten. De har altid meldt klart ud hvor de står politisk, hvorimod de andre partier, uden undtagelse, er klar til at vende 180 grader, hvis opinionsmålinger viser, at det kan betale sig. Det så vi klart i den sidste valgkamp, som var fyldt med de såkaldte kovendinger og gyldne løfter.
De politiske debatter i dag får nemt karakter af en gang ordkløveri om de samme politiske standpunkter og fører til det resultat, at journalister og vælgerne kun vurderer politikerne efter hvordan de klarer sig retorisk ( hvem vandt og hvem tabte debatten) og så hvordan de ser ud på TV.
Det er så et spørgsmål om vi skal være så kede af det, idet det er et tegn på, at vi har fået opbygget en
velfærdsstat, hvor uligheden er minimal sammenlignet med andre lande tillige med et veludbygget socialt sikkerhedsnet, som ingen ved sin fulde fem vil afskaffe – måske lige bortset fra nogle vildfarne ultra liberalister.
Den politiske øvelse i dag går ud på, at tilrette vefærdsstatens indretning i takt med den globale og samfundsmæssige udvikling – ikke mindst udviklingen af EU-samarbejdet.
3. maj 2008 kl. 01:20 #
Det er med politik en kamp imod hinanden istedet for at være en kamp sammen for at forbedre samfundet – ihvertfald når der debatteres.
Og selvfølgelig skal økonomi med i spillet, for uden penge kan vi ikke løfte så meget som et halmstrå som våben imod alle de umoralske og forkerte ting der skal fixes i vores samfund.
Jeg så gerne at der var meget flere klare meldinger – også selvom de ikke lige passede ind i den foregående meningmåling.
Politikerens fornemmeste opgave må være som proaktiv visionær leder af samfundet Danmark, ikke som “jeg fandt på det først” og “jeg skal blive ved magten uanset hvad”
Det er måske den ufornuftige mand der taler her, men klare meldinger og utraditionelle løsninger er eneste vej frem, laden stå til og melen af egen kage kommer der ihvertfald ikke noget godt ud af for samfundet som helhed !
3. maj 2008 kl. 12:40 #
Jeg-sprog og du-sprog: Jeg tror jeg bruger mest “jeg-sprog” eller “vi-sprog”. I det aktuelle tilfælde er min pointe at vi skal bakke mere op om de lærere og pædagoger, der er med til at forhindre at unge kommer ind i kriminalitet. Vi skal give dem bedre arbejdsvilkår, bedre redskaber og gerne belønne dem for den kæmpe værdi de skaber.
Og hvis nogen så siger, at den lærer der skaber ekceptionelt gode resultater på andre felter (fx. en lærer der udvikler nye undervisningsmidler som giver bedre resultater), også bør bakkes op og belønnes, så er jeg enig: Selvfølgelig! Alle der skaber ekceptionel høj værdi, skal bakkes op og belønnes for det. Præcis som jeg altid har gjort i de virksomheder, jeg har haft ansvar for.
Men hvorfor kan man ikke det i det offentlige?
3. maj 2008 kl. 13:53 #
Lidt til JEG, Vi og DU sprog.
- “Uafhængige personer”
Personer med dette mønster arbejder bedst alene. De bryder sig ikke meget om at dele ansvaret med andre. De vil formulere sig i ”jeg form”, når de besvarer spørgsmål.
- “Nærheds-personer”
Personer, som er nærhedsorienterede, motiveres og inspireres af at være i selskab med andre og ønsker selv at have ansvaret for selvstændigt udførte opgaver. De kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre. De vil besvare spørgsmål ved at tale i ”jeg form” og vil nævne andre.
- “Team-personer”
Personer, som er teamorienterede, bryder sig ikke om at arbejde alene eller selvstændigt. De vil helst undgå at tage ansvaret alene. De motiveres af at være sammen og dele opgaver med andre. De vil besvare spørgsmål ved at tale i ”vi form”.
Mennesker der ofte tale i DU-form har måske brug for andres accept på at det de siger, mener føler også er gældende for “andre”. De har brug for tilkendegivelser på at det de synes er OK også for andre. De søger ofte efter standarder uden for sig selv. De har brug for feedback fra andre for at vide, hvordan de klarer tingene og foretrækker, at andre træffer beslutningerne.
jeg ved godt at nogle manipulerer, blot vil 95% af al kommunikation være ubevidst, så selv om en samtale indeholder manupulation er det voldsomt vanskeligt vedvarende at have bevidsthed om det man siger. Jo grundigere forberedelse man foretager inden en samtale, jo nemmere er det at indbygge manipulation i også den ubevidste del af kommunikationen. At forberede er at kode – hvilket sagtens kan indeholde manipulation.
Det betyder at hvis man tilfældigt møder et andet menneske rog indleder samtale er man jo uforberedt og dermed har særdeles vanskeligt ved at manipulere, og således træder de aspekter ind som jeg beskrev øverst i emnet her. Vi alle generaliserer, forvrænger og udelader (overhører) og nogle gør det mere end andre. det tidligere beskreve er elementer der påvirker netop generaliseringer, forvrængninger og udeladelser.
3. maj 2008 kl. 21:40 #
Personlig elsker jeg at debattere, delvist fordi det er spændende at se hvordan andre tænker eller ser på nogle ting og delvist da det får en selv til at se flere aspekter af et emne.
Det kan være at det var ond vilje fra hendes side, politikere diskuterer ofte for at overbevise tilhørerne og ikke for at forstå hinanden. Det er en særlig form, som ikke har til formål at forstå eller overbevise modstanderen, men at score points hos tilhørerne.
Nu har du ikke givet informationer nok til man kan vurdere om det har været tilfældet her.
Som udgangspunkt tror jeg det er et godt diskussionsmæssigt knep altid at tro på modstanderens gode vilje, at betvivle modstanderens motiver fører sjældent til noget godt. Mennesker har desuden overraskende ofte gode motiver.
Jeg har ofte efter længere debat blevet overrasket over hvad der ligger bag modstanderens argumenter, blevet klogere hvad de rent faktisk forsøger at sige eller blevet klogere på hvordan de forstår mine argumenter. Man skal ofte lytte godt efter og forsøge at angribe problemet fra flere sider, få modstanderen til at uddybe, give eksempler etc.
Det kunne være at Anita orienterer sig hovedsagelig efter et moralsk verdensbillede, mens du (efter min vurdering) orienterer dig efter mulighedernes verdensbillede. Din argumentation er mere ”her er der mulighed for at gøre en forskel lave en reel forbedring”, hendes kunne mere være ”det er for galt noget burde gøres”.
Hun vil se det som en glide bane at bevæge sig fra ”hvad der bør gøres – hvad der er rigtigt” til ”hvad der kan gøres – hvad der er muligt”. Hun vil føle hun giver køb på noget.
Dit motiv for den fremtidige skole er jo ikke profitmaksimering, din diskussionsdiskurs er bare en anden.
Du burde i den situation skifte til en moralsk diskurs. Det er uacceptabelt at vi taber så mange unge mennesker, at de ikke får en uddannelse at vi ikke rettidigt tager hånd om problemerne etc. og som et krydderi tilføje at selv med økonomiske øjne er der ingen argumenter for ikke at gøre noget. Des hurtigere vi griber ind des bedre er det for disse børn og der er økonomisk fornuft i at gribe tidligt ind.
Det er jo det samme du siger du betoner bare andre aspekter.
Personligt har jeg det meget vanskeligt med en moralistisk diskurs – på en måde finder jeg det amoralsk hvis afstanden mellem bør og kan bliver for stor – fører ikke til noget godt. Men vi mennesker tænker forskelligt og argumenter forskelligt – i sidste ende er det sikkert udmærket med den forskellighed.
Det er svært at sige noget – da jeg ikke overværede diskussionen, det kan være at der har været reelle uenigheder på spil.
5. maj 2008 kl. 10:07 #
Kære Lars!
Uden selv at have hørt diskussionen falder 2 forklaringer mig i hu, når det angår årsager til “Anita”´s gentagelse: enten er hun ude af stand til at kommunikere på en konstruktiv måde, eller også er hun uforskammet og ønsker at stille dig i et dårligt lys.
Til begge muligheder har jeg kun at sige (med risiko for at blive kaldt arrogant, men hensyntagen forårsaget af berøringsangst kan ofte medføre så megen spild af tid og kræfter):
Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves!
Alverdens “Anita”er skal vi opgive, men vi skal sætte ind på at forebygge dem, netop med dit engagerede arbejde for fremtidens skole, hvor børn får mulighed for at vokse op under helt anderledes “hjerne- og selvværdsvækstfremmende” omstændigheder.
Men arbejd for sagen uden for folketinget,da mange politikere sandsynligvis er “Anita”er. Tal med mennesker ansigt til ansigt, for de fleste forstår, at børn er vores vigtigste råstof, som skal behandles med omhu. Og hvis vælgerne forstår, hvad der er vigtigt, er der klar bane for det parti, der vil bruge ressourcerne på at etablere de optimale forhold for børn.
Og skal folk lytte mere til og forstå dine fremragende idéer bedre, skal du gå videre med dit arbejde for at skabe gode arbejdsforhold på arbejdspladser, især de offentlige, hvor arbejdsglæden mange steder er et ukendt begreb. Manglende arbejdsglæde kvæler glæde i det hele taget, og kun med glæde i hjerne og hjerte, virker forstanden.
De venligste hilsner Lisbet Mørk
7. maj 2008 kl. 11:19 #
En måde at komme ud over politikerlede og uendelige diskussioner er at begynde at handle.
I stedet for at bruge al energien på at overbevise modparten med argumenter, som vedkommende alligevel ikke lytter til, fordi de bruger energien på at finde det næste modargument.
Når vi handler bruger vi vores energi på det, der giver mening for os og gør os gladere. Vi viser med eksemplets magt at verden nogle gange er anderledes end vi/andre tror. Eksemplet viser at det nytter noget.
Det gode ved at handle er, at vi ikke behøver at overbevise halvdelen af befolkningen inden vi går igang. De kan jo følge med når de opdager sammenhængen. Jeg har ikke tålmodigheden til at vente
7. maj 2008 kl. 12:47 #
Søren.
Sure, men problemet er at teknokratiet blander sig mere og dybere i alle aspekter af samfundet, hvilket gør handling og innovation stadigt sværere.
Politikerne nøjes jo ikke med at tale, de sætter tvang bag oplæg fra embedsfolk og diverse interesser – og disse tiltag går direkte efter knudepunkterne – kommunikation, betaling, id, infrastrukturelle knudpunkter etc.
7. maj 2008 kl. 20:23 #
Kære Søren Raaschou
Hvor har du ret – tak for det indlæg.
Der er i virkeligheden intet, der forhindrer os i at gå i gang med at realisere de gode ideer.
8. maj 2008 kl. 07:12 #
Kære Søren og Claus!
Er det da ikke det, vi gør, når vi skriver på denne blog eller på andre blogge om løsningsforslag til samfundsproblemer eller i det mindste diskuterer vore tanker vedrørende dem?
Er det ikke at handle at melde sig ind i et parti og være med til at skabe samfundsforhold, man tror på bringer trivsel til alle?
eller at udleve det, man går ind for hver eneste dag, at vise sine børn og venner og alle, man møder, hvilke idealer og værdier, man har?
Handler Lars ikke, når han har etableret et forum, hvor vi alle kan ytre os, og tillige gør et stort arbejde med at aktivere os og udfordre os med nærgående spørgsmål, foruden at han bruger en masse ressourcer på ad politiske veje at bygge Ny Alliance op og………..? han kan bedre selv fortælle alt det, han gør.
Hvad mener I konkret, når I taler om at handle?
Det er da så absolut min opfattelese, at der er rigtigt mange og især dem, der skriver på denne blog, der i det daglige handler og overvejer seriøst, hvad de kan gøre yderligere.
Jeg venter spændt på svar.
De venligste hilsner Lisbet Mørk
8. maj 2008 kl. 07:29 #
Hej Lisbet
Det kan være en sjov udfordring at dyste på argumenter og det er som regel en god ting at diskutere og tænke sig om, inden man handler.
Men ofte bliver det ved snakken. Det hænger måske sammen med, at man i uddannelsessystemet fokuserer mere på at inddrage fine teoretiske modeller end på at få tingene gjort i praksis.
I stedet for at tale og skrive meget om f.eks. klimaproblemerne, kan det give større effekt at få sat den solfanger op, efterisoleret huset eller installeret energibesparende udstyr.
Men det ene udelukker naturligvis ikke det andet.
8. maj 2008 kl. 11:07 #
Gode inputs, Lisbet og Claus.
1. Claus, du handler, når du i dit indlæg ovenfor kommunikerer til andre om at få sat f.eks. solfangere op.
2. Og boligforeninger/boligejere handler, når de i dag læser dit indlæg samt i morgen beslutter at investere i solfangere. Jeg er sikker på, at lejere i denne sammenhæng gerne vil hjælpe til med at løse forskellige opgaver.
Try it.
8. maj 2008 kl. 11:29 #
Hej Claus
Jamen, så er vi enige, for jeg er også træt af dem, der bare taler om, hvad der kan gøres og samtidig undlader at leve efter det, om end det så bare er i det små.
Det værste er nok dem, der siger ét og gør noget andet, så ender det rent galt.
Jeg tror f.eks., at det er vigtigt at bringe lidt mere kærlighed ind i dagligdagen, så jeg smiler bl.a. venligt til alle, jeg møder, og der er flere og flere, der smiler tilbage, især i disse dage.
Faktisk har jeg skrevet en smileopfordring hér på bloggen, men hvis du googler mig, dukker det op dér som første punkt.
Hvis jeg støder på en bog, der efter min mening giver nogle brugbare forslag til at opnå mere trivsel, køber jeg en masse eksemplarer og forærer dem til familie og venner og andre, jeg vil glæde. Sidst: “ENDORFINER, sådan producerer du dine egne lykkehormoner” af Rients Ritskes og Merel Ritskes-Hoitinga, der præsenterer den nyeste forskning om lykkehormonet, endorfin og stresshormonet, adrenalin.
Det er en lille bog på ca. 100 sider, hurtigt læst, pris 134 kr.
Ovennævnte kun sagt i et forsøg på at efterleve mit mål om at være med til at udvirke en kærligere verden.
Kærlig hilsen Lisbet
8. maj 2008 kl. 15:24 #
Tak for jeres mange gode indlæg – alt læst og noteret!
8. maj 2008 kl. 16:47 #
Klimaproblemer og co2 udslip, det er noget vi skal tage alvorligt allesammen…ikke kun tale om det.
Her hos os er der gået helt sport i det de sidste år. Solfanger på taget, masseovn til at varme op og lave mad i, energipærer overalt, udenfor dem der oplades af naturens lys. indsamling af regnvand, grønt affald og sortering af alt det andet. Ja det tager tid, og kræver lidt planlægning, men det sparer penge..også for os. Det er da mere meningsfyldt, end så meget andet. Lige nu kikker vi på husstands vindmøllen, den er også spændende. Jeg ved godt at ikke alle kan gøre det, men tænk hvis skoler og børnehaver satte solfangere op til det varme vand. I dag er mit varme vand 60 grader, kun på solen..derfor bliver jeg nød til at have varme i mit badeværelsegulv, ellers bliver det alt for varmt. Tænk hvis jeg kunne gemme det til vinter.
Der er ikke mange gamle bondehuse som kan nøjes med 2000 kr til varme, varmt vand, noget madlavning og bagning om året. Derinde hvor rørerne går sammen, har jeg verdens bedste tørreskab..kun på overskudsvarme. Coyboybukser og meget våde støvler er tørre og varme på to timer om vinteren, om sommeren er det selvfølgelig en tørresnor. Min tørretumbler er kun i brug i “nødstilfælde” og hvis noget skal være rigtig blødt. Det er sjovt, samfundsnyttigt, spændende, billigt i hverdagen. Så har jeg råd til at være ansat i hjemmeplejen og evt. gå ned i tid, med alderen.
9. maj 2008 kl. 07:14 #
@Jette
Rart at høre, at der er nogle, der gør noget ved det. Det er fuldt legalt at prale lidt med det – det er også en måde at skabe forandring (viral markedsføring kaldes det vist). Det er bl.a. på den måde nye trends breder sig. Der går mode i det og før man ved af det skal hele kvarteret have solfangere på taget m.v.
9. maj 2008 kl. 07:43 #
Jette og Claus. Ja, bare bliv ved. Jeg er overbevist om, at mange kan lære en masse af jer.
9. maj 2008 kl. 11:59 #
Kære Claus og Frank.
Det er så sjovt at prøve, om ting kan lade sig gøre.
For mig er menneskelivet, at sørge for sig og sine. I min del af verden, er det også varme og lys. Ikke bruge så meget , at der ikke bliver noget til andre mennesker. Ikke svine verden til, så vore efterkommere ikke kan være der, dele verdens goder..så der er nok til alle.
Hvorfor ved jeg dette???? Fordi jeg arbejder med mennesker, i den sidste del af livet. Jeg ved hvor lidt penge og rigdom betyder….en skønne dag er vi alle lige, og alverdens rigdom kan ikke ændre på det.
Kærlig hilsen Jette.
10. maj 2008 kl. 13:55 #
Ja, kære Jette, det er herligt at prøve at give de gamle nogle gode timer. F.eks. at tage ud til min gamle moster under konflikten og bade hende, tage hende med til hendes datters grav, i kirke en søndag, til hendes mands og søskendes grave og i det hele taget bare besøge hende, så hun får lidt andet i hverdagen.
De oplevelser jeg giver hende nu – de er mine, når hun engang ikke er her mere!
Det er dejligt at tænke på :-)
10. maj 2008 kl. 22:24 #
Godt Helle, sådan skal det være. Jeg er på arbejde hele pinsen, og vi er så lidt personale..at det ikke er tid til en smule hygge.
13. maj 2008 kl. 15:52 #
Debat systemet er designet af Filosofferne (Platon og Sokrates) fordi man herved kunne søge sandheden – som man mente at filosofferne kunne afdække. Debattens metode (retorik osv.) blev så senere genopdaget af de Kristne, under inkvisitionen(!) – fordi metoden kunne bruges af kirken, i de retsager som blev ført over for kættere, hekse osv.
Fordelen ved debat er at den er meget underholdende, og den sigter tilsyneladende på at lade det god, det skønne og det sande (de filosofiske dyder) komme til.
I praksis går retorikken dog ud over debatørerne, da mekanismen i høj grad sætter lighedstegn mellem det som siges og den som siger det – hvis jeg fx foreslår “at skatten skal nedsættes til 35% i Nordsjælland”, så vil jeg personligt blive angrebet (hvor imod forslaget kommer i anden række).
Debat formen dyrkes systematisk i det politiske system, på alle fløje.
Det “sjove” ved dette er at hvis man skal argumentere i mod debatten – ja så er man faktisk nødsaget til gentage argumentet igen og igen – på præcis sådan at man rammer det problem som Lars påpeger. Dette kaldes – inden for diskursetikken – for negativ selvreference. :-)
Løsningen problemet er at designe et andet system som kan producere demokratiske løsninger – uden debat!
MVH Per
14. maj 2008 kl. 22:35 #
Det kan være at Platon har påvirket vores måde at opfatte debat, men der findes debat kulturer der er uden hans påvirkning – ældre græske, indiske, tibetanske og givet flere. Det er muligt at debattere uden at bekende sig til hans metode eller idealer.
Jeg tror ikke vi skal opgive debat som sådan, det er et væsentligt element af demokratiet.
Det var efter min mening en stor mangel at Lisabon traktaten blev gennemført uden væsentlig debat. Debat er vanskelig men løsningen kan ikke være at undgå den.
Men det er også tydeligt at politisk debat er svær, man så det med Kolinds forslag om lavere skat på fyn. Om det var et realistisk eller godt forslag kan man være uenig eller enig i – men tydeligt var det at debatten hurtigt blev afsporet. Der var ingen debat om hvad der var interessant i dette forslag.
Vi har nu et aktuelt eksempel men Birthe Rønn Holbæks kronik i Politikken. Man kan være enig eller uenig med hende, men det er vanskeligt at genkende det centrale i hendes kronik i debatten. Både dem som er uenige med hende og dem som hepper på hende fremstiller det hun skrev på en måde jeg har svært ved at genkende.
I stedet for at vise den respekt at forsøge at forstå hvad hun siger og så debattere det, så spændes hun for alle mulige interesser. Et tydeligt eksempel på dette er Thøgers leder i politikken hvor han skriver ” ……Integrationsministeren går en lang omvej via den lutherske kristendom for at nå frem til sit oplyste og saglige resultat.” som om hendes skelnen mellem loven/evangeliet er et argumentationsteknisk knep til at nå frem til hvad Thøger bekender sig til; oplysningstidens universelle menneskerettighed. Det er bare ikke det hun skriver.
Personlig læser jeg altid Rønn Holbæk, hvis jeg falder over noget hun har skrevet – da det ofte er tankevækkende og velskrevet. Jeg er nogle gange uenig med hende og intet galt i det.
Jeg har svært ved at overskue hvorfor debatter ofte udvikler sig som de gør. Men et godt udgangspunkt kunne være at forsøge at forstå hvad folk siger og forholde sig til det.
28. maj 2008 kl. 12:15 #
> Jeg har svært ved at overskue hvorfor debatter ofte udvikler sig som de gør.
> Men et godt udgangspunkt kunne være at forsøge at forstå hvad folk siger og forholde sig til det.
Årsagen er at ingen af partene reelt er interesseret i at forstå. Udgangspunktet er at debatanterne skal repræsentere sit synspunkt – sin sandhed. Målet med debat er altså ikke at ‘udvikle noget’, men at finde frem til den der siger sandheden (lige som i en retsag). I andre kulture har man de samme problemer og jeg har ikke hørt om nogen der har løst dette.
Det jeg siger er at ‘debat er et innefektivt værktøj, i demokratiets tjeneste’ – der finde være langt mere effektive metoder hvormed man kan udvikle demokratiet. Vi kan naturligvis ikke afskaffe debat, men vi kan finde masser af alternativer. En meget stor del af demokratiet bygger jo på ting som ikke er demokratisk vedtaget eller debateret, men det er alligevel demokrati.
MVH Per
28. maj 2008 kl. 16:26 #
Jeg har det lidt på samme måde…måske bidrager jeg selv til det af og til??? En debat er i gang, eller nogle stiller spørgsmål. Efter at prøve at svare efter bedste overbevisning og livserfaring, går debatten i stå. Det er ligesom vi bare skal have sagt en masse…og så er det færdig. Jeg mener at vi skal høre på de svar og kommentarer som fremkommer…og tænke over det, prøve at forstå.
Alle de mennesker fra andre lande, som jeg har arbejdet med. Er glad for deres arbejde, og det er ikke så sjældent at de “knokler” mere end mig. De er heller ikke ret meget syge, og vil gerne arbejde på helligdage ( mine helligdage, for de har nogle andre, hvor jeg kan arbejde…smart!). De er søde og gode ved de gamle og syge, og vil det bedste de kan. Det er en myte at de ikke kan passe mænd, de er ikke mere generte end da jeg var 17-18 år. Hvilket er helt naturligt. Måske har jeg bare været heldig?? Jeg tror det nu ikke.
28. maj 2008 kl. 17:13 #
Per
En ting er at mange debatører holde rnetale uden at indgå i dialog. En anden ting at megen debat sejler over vandende uden at turde stille spørgsmål ved de implicitte antagelser hvorved man taler helt ved siden af hinanden.
Men – høfligst – et indlæg af denne type er ikke befordrende fordi du antyder fejl uden at pege konstruktivt på noget.
Eftersom du andets sted – hvis min hukommelse ikke tager fejl – hårt presset ender med at pege på nogle absolutte religiøse sandheder som “sandheden”, virker det på mig som om du kører i ring og ender med at argumentere imod din egen påstand.
Alle andres sandheder skal bare erstattes med din “sandhed” – og så er alt godt.
Er der noget jeg har misforstået her?
28. maj 2008 kl. 17:15 #
Hmm – sætternissen var vist på spil.
” ..holder enetale ..” ” .. vandene ..” ” .. andetsteds ..”
28. maj 2008 kl. 21:03 #
Per
“En meget stor del af demokratiet bygger jo på ting som ikke er demokratisk vedtaget eller debateret, men det er alligevel demokrati.”
Kan du uddybe dette – det kan være jeg forstår hvad du mener, men jeg er lidt I tvivl om vi tænker på det samme.
28. maj 2008 kl. 22:09 #
Jeg ved godt at det er Per som skal svare, men jeg vil så gerne se om vi opfatter de ting ens, eller bare nogenlunde på samme måde.
En stor del af demokratiet i min verden er uskrevne love, sådan noget “man” bare ikke gør. Ikke udnytter hinandeen, ikke snyder systemet, heller ikke misbruge det, at systemet er retfærdig, at de brede skuldre tager de tunge læs, og brede skuldre er mange ting..det kan også nemt være kloge og mere belæste mennesker, fordi det har været muligt for dem. Jeg ved godt at dette måske kun er min mening, der er nok rigtig mange meninger om det uskrevne demokrati. Det er sådan en slags almindelige menneske love, for mennesker som er opvokset i et demokrati, hvor det siges, at alle har noget at skulle have sagt. Så vil mennesker også godt opleve at det er virkeligheden, og ikke kun pæne ord.
Dette er vist lidt forvirret skrevet, men sådan kan det blive når en masse tanker trænger sig på.
29. maj 2008 kl. 09:31 #
@ Jette
Rigtigt, men der hvor man slår sig på demokratiet er når det misbruges til dets modsætning.
Man slår sig,
når teknokratiet indfører terrorlovgivning, detailovervågning af alle samfundsprocesser, tvangsindberetning og nærmest total registersamkøring med frygtretorik til at fastholde terrorbalancen overfor borgerne og politikerne.
Når de bløde “ligheds” argumenter bliver til tvangslighed og systematisk undertrykkelse af alle.
Når de offentlige ansatte fjernstyres fra primitive centrale modeller som er ude af stand til at rumme samfundet.
Og så videre.
Der er en verden til forskel på de demokratiske værdier vi udøver når vi UNDLADER at publicere angreb på andre kulturer, når vi i ord og handling FORSVARER værdier mod angreb eller ulykke og så dem der PÅTVINGES via misbrug af demokratiets magtmonopol.
Du mærker hver dag konsekvensen heraf, når du selv vælger at arbejde for et menneskeværdigt samfund, mens du af centraladministrationen tvinges ind i systemer som underminerer de samme værdier.
“Systemet” er indrettet så det misbruger din godhed til at pålægge dig ansvaret for at få enderne til at mødes uden indflydelse til at gøre hvad der skal til.
Hvem er ansvarlige? Ingen enkeltperson og alle vil påberåbe sig at netop de arbjder for “fællesskabet”. Men centraladministrationens gruppebeslutningsprocesser arbejder i realiteten ud fra en anden “fællesskabs”-forståelse end resten af samfundet.
De arbejder ud fra at hvad der er godt for centraladministrationen er godt for samfundet fordi “de er gode og retfærdige”, dvs. særinteressen erstatter hensynet til borgeren og samfundet.
Og politikerne er bare i vejen – de kan styres med misinformation og frygtretorik som en anden Sir Humphry fra “Yes, Minister”.
Teknokraterne i centraladministrationen misbruger enhver lejlighed og undskyldning til mere centralisering på borgenes og samfundets bekostning.
Og til forskel fra dig og dine “bløde” demokratiske værdier og argumenter, sætter de trusler om vold bag.
Hvis du ikke makker ret, får du først en bøde, så en til og til sidst ender du i (gælds)fængsel – fuldt “legalt” uanset “ret” og “demokratiske værdier”.
Det mirakuløse er at samfundet har formået at opbygge velstand på TRODS af disse stadigt grovere overgreb. Men det værer ikke ved, fordi samfundets evne til fornyelse svækkes konstant af den stadigt tættere detailstyring og kontrol. Den planøkonomiske offentlige sektors stadigt ringere effektivitet “eksporteres” til resten af samfundet og gør os stadigt dårligere til at håndtere kriser og overvinde problemer.
Og tro mig, der er rigeligt med udfordringer forude. Færre skuldre til at bære læsset, enorme befolkninger som også vil have del i velstanden og har fået tempo bag, energi, miljø, etc.
Danmark går i stå mens resten af
29. maj 2008 kl. 09:45 #
[ramte send ved en fejl]
Danmark går (langsomt) i stå mens resten af verden sætter tempoet op – det holder ikke og vi har kun os selv at pege fingre ad.
Vi kan enten tage os sammen og begynde at arbejde sammen med mennesket først eller vi vil betale med vores levestandard på alle niveauer.
De kompetente vil i stigende grad flytte (og nægter at flytte til Danmark), fordi de ikke vil acceptere den stadigt mere urimelige byrde og resten vil blive efterladt i en staidgt værre fælde, de ikke selv kan komme ud af.
De sidste som bliver ramt er centraladministrationen, fordi de kommer altid først eftersom de selv administrer køen.
29. maj 2008 kl. 16:37 #
Jeg ved det godt Stephan, kan bare ikke skrive det med samme ord som dig ( for dem har jeg aldrig lært, og behøver dem heller ikke i mit daglige arbejde). Når jeg har rigtig travlt…ude ved alle dem jeg skal hjælpe, så kommer jeg sørme til at slukke min PDA og mobiltelefon, og jeg når al det jeg skal, men jeg må ikke!! Jeg kæmper imod hver dag, og af og til er det nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Jeg er da heldigvis ikke blevet fyret endnu. Jeg tror ikke på at alle dem på et kontor, som aldrig har set de mennesker jeg arbejder ved, har ret meget viden om…hvad behovet er. Jeg gider ikke opdrage på 90 årige, alene det de er blevet 90 år, må jo bevise at de godt selv kan. Jeg skal ikke til at prædike sund kost og levevis, men hjælpe med det de ikke selv kan.
29. maj 2008 kl. 21:54 #
@ Jette.
Lad os lade den ligge. Pointen er ikke at dæmonisere nogen. Udelukkende at påpege hvor nogle af problemerne ligger, så de kan blive addresseret.
30. maj 2008 kl. 16:25 #
Helt enig…jeg ved godt og vælger at tro på, at alle de nye systemer er opfundet i allerbedste mening. For at yde en god service, og strække min og andres arbejdskraft så langt som muligt( for der er jo ikke flere)..sådan er det bare.
2. juni 2008 kl. 15:23 #
@ Stepan E
….”Eftersom du andets sted – hvis min hukommelse ikke tager fejl – hårt presset ender med at pege på nogle absolutte religiøse sandheder som “sandheden”, virker det på mig som om du kører i ring og ender med at argumentere imod din egen påstand.”
Jeg mener BESTEMT ikke, at jeg på noget tidspunkt har peget på nogle absolutte sandheder – du må meget gerne give en ref. så jeg kan dementere. For at udrydde en hver tvivl er jeg alm. “folkekirke kristen” uden et stort behov for at “agiterer” (Tror på “Herren, Sønnen og Helligånden”, som faktisk er mere menneskelig, end absolut. Hvis du er interesseret, finder du muligvis et par tudse gamle holdningsmæssige indlæg på religion.dk. :)
Som sådan betragter jeg demokrati som et ‘sekulært og mellemmenneskelig’ anliggende, som i praksis også må implementere “borgrens effektiv ‘værn’ imod religiøse påvirkninger”. ( Jeg er som sådan ganske uenig i at der kan eksistere et “Kristeligt folkeparti”, men paradokset er jo at dette netop passer så fint ind i den måde som det systemet på. Med det er der ingen der tænker på?? ).
Hvis du virkeligt gik mig på klingen ville jeg måske påstå at kristendommen (ca. som vi ser den i folkekirken) er “en af få religioner, som kan sameksistere med et sådant demokrati.”. Faktisk kan man vel sige at et mangfoldigt demokrati kan være en solid basis for det jeg Tror på – mere end omvendt! (En sådan tanke er faktisk umulig i et absolut tankeunivers, hvor det absolutte ‘må’ være demokratiets ophav!)
Hvis mange ‘forskellige’ sandheder skal sameksistere skal vi altså etablere et demokrati som direkte kan befordre det. Dette demokrati må være karakteriseret ved at der ikke direkte favorisere ét sæt af sandheder. Men det nuværende politiske system er netop designet til det sidste – da de politiske partier er organiseret omkring specifikke idealer og værdier. ( På samme måde ser vi at erhvervslivet – bl.a. efter krav fra medarbejderne – i stigende grad fokusere på at “ensrette” medarbejdernes værdier, tanker og handlingsmønstre etc. )
>> Alle andres sandheder skal bare erstattes med din “sandhed” – og så er alt godt.
Nej, når alle andres værdier/sandheder er parallelle med mine ‘kan’ alt blive godt.
VH Per
2. juni 2008 kl. 15:33 #
@ Johan
“En meget stor del af demokratiet bygger jo på ting som ikke er demokratisk vedtaget eller debateret, men det er alligevel demokrati.”
Hermed mener jeg bare at vi alle kan tilade os at lave en blog, en forening, et produkt eller andre “installationer” – som bidrager til og påvirker samfundet i en eller anden retning.
Så længe der ikke lovgives mod et produkt er det jo lovligt. Det betyder også at man frit kan udvikle nye produkter som har en demokratisk betydning. Det store eksempel er jo internettet, som næppe var komme gennem første behandliingen endnu – hvis det var komme via folketinget. (tro mig jeg har faktisk prøvet at få diverse NGOer til at bruge nettet – jeg gav op!).
VH Per
4. juni 2008 kl. 22:44 #
@Per
Ok, jeg tænkte på noget andet når jeg læste det.
Jeg så det som du var i gang overvejelser om at en stor del af demokratiet ikke debatteres, men er taget for givet.
Hvis man delte verden op i det vi er uenige om, det vi er enige om og det vi ikke er uenige om – så er den sidste del nok størst – men bliver sjældent debatteret. Det vi ikke er uenige om er det vi tager for givet.
Noget af den debat der sker i for tiden er at disse grænser forrykkes, man overraskes nogle gange – hm, ok – kan man være uenig om det.
Parallelle sandheder er en interessant tanke, forskellige sandheder der ikke støder sammen. Jeg ved ikke om det er muligt, ikke at jeg kan se alternativer.
5. juni 2008 kl. 11:04 #
@ Per
OK – vi er nok ret enige. Det er blot dit sprogbrug som forvirrede.
Pointen med demokrati er netop at det er en “sandhed for magfoldighed”, dvs. et sæt spilleregler for hvordan vi fælles undgår at nogen “sandheder” påduttes andre uden legitim grund.
Demokratiets raison d’etre er at holde magtkoncentration (dvs. subjektive “sandheder” og interessers magtopbygning) i ave.
Demokrati misbruges til dets modsætning når det selv koncenterer magt uden legitim grund og det går helt galt når man begynder at pådutte samfundet “sandheder”.
Præcis hvad der sker i Danmark hvor man ikke må stille spørgmsålstegn ved at “staten” er den universelle sandhed og svaret på alt. Jeg mener at vi har eller er på vej til et de facto teknokrati som kun er pseudo-legitimiseret med den placebo-demokratiske overbygning. SÅ godt som samtlige regeringer siden midt-60erne har reelt være socio-facistiske, dvs. koncenteret om at opbygge teknokratiets magt over samfundet og ignoreret behovet for at folket skal styre teknokraterne.
Man må ikke diskutere HVORDAN, fordi “sandheden” ikke MÅ VÆRE til diskussion. Det er jo kun kyniske egoister som ikke er enige i at mere stat er til gavn for alle – og dermed bliver det til en cirkelargumentation.
Hermed er jeg helt enig med Johann ovenfor og som tidligere konstateret er selv Claus og jeg formentlig også ret enige når først vi får nok nuancer ind i argumenter.
Diskuterer man skat glemmer man at teknokraterne blot sikrer at regningen sendes videre til en anden befolkningsgruppe uden at det ændrer noget strukturelt.
Centraladminsitrationen kan simpelthen sidde og spille forskellige fraktioner ud mod hinanden mens man fortsat akkumulerer – og i stadigt større grad misbruger – planøkonomisk magt.
Det ubehagelige er at det ikke er en bevidst plan, men blot en gruppebeslutningsstyret interesseoptimering.
Alle i Centraladministrationen kan let være enige i at man kan stole på centraladminsitrationen men ikke på andre – og at det som gavner dem gavner samfundet. Hvme skal fortælle dme at det er forkert, når Folketinget er optaget at at lege ligheds- og stolelege?
Hvem skal debatere demokrati, når de politiske partier har meldt sig mentalt ud af debatten?
5. juni 2008 kl. 15:39 #
@Stephen E
Jeg er ikke sikker på at problemet opstår fra oven. Det er ikke teknokraterne der har held til at påtvinge en bestemt struktur, de afspejler ganske demokratisk hvordan vi forstår verden.
Når kommunalpolitikere detailstyrer omsorgssektoren eller at staten udvides til at håndtere en mangel, så kommer drivkraften til dette ikke fra oven men fra os selv.
Der er en udbredt opfattelse at hvis der er en mangel så skyldes dette en fejl af staten, der bør og kan rettes op. Drivkraften er mindre at staten ser en mulighed for at gøre en indsats eller forbedring, men mere at den forsøger at undgå kritik ved manglende omhu. Det drives ikke oppefra (fra politikerne) men nedefra fra os (folket). Som sådan er det jo meget demokratisk.
Hvis du for eksempel forestiller dig en sag inden for kommunal politik hvor et barn er kommet i klemme. Jeg kunne godt finde konkrete eksempler, men lad os bare forestille os et barn af nogle misbrugsforældre, hvor det kørte af sporet, barnet blev ikke passet ordentligt, journalister fik nys om sagen – der var klare tegn på omsorgssvigt, barnet led, kommunen havde været involveret i en eller anden grad, fået informationer fra naboer, fra børnehaven.
Hvis vi siger at socialchefen havde 2 muligheder for at lede sit ansvarsområde.
1)Satse på uddannelse, samarbejdsformer, værdier, den enkeltes medarbejder personlige vurdering etc.
2)Satse på processer, handlingsplaner, retningslinier, garantier etc.
Hvis du som socialchef blev interviewet af journalisten og skal sikre at dette svigt aldrig sker igen, hvilken vil du helst være 1 eller 2.
Jeg tror det ville være nemmere at argumentere for sagen som socialchef 2.
Jeg tror hans argumenter er tomme – men det ville vinde mere gehør.
Teknokratiet er ikke noget der påtvinges os fra oven, det afspejler hvordan vi ser verden.
Der er ingen stemmer i Danmark at bevæge sig værdipolitisk i en retning hvor man siger at det offentlige, processer, systemer, indsatsområder har begrænsninger.
Selv partier som det radikale eller NA der argumentere for lavere skat vover ikke at gøre det værdipolitisk, men angiver som årsag at det skal styrke staten.
Men der er ingen der påtvinger dette syn på os, det er sådan vi vil have det.
5. juni 2008 kl. 17:30 #
@ Johann
Du berører flere ting på en gang her.
Nej, det er ikke sort/hvidt, men jeg er IKKE enig i at det afspejler hvordan vi ser verden. Det er en funktion af den måde, systemet er indrettet på. Man opdrager borgerne til at nasse på systemet – ikke til at tage ansvar for knappe fælles ressourcer.
Man skjuler sammenhængen mellem skat og ydelser – det bliver til nu har jeg betalt skat (og alle betaler for meget), så nu vil jeg have noget igen.
Men der er stor forskel på om vi taler “tilsynsforhold” eller services.
Sidstnævnte har en slutkunde (en borger), førstnævnte har en synder hvor inititeringen sker fra systemets side som respons på et signal om overtrædelse af rettigheder.
Mediernes manglende seriøsitet – og kvaltiet – i deres jagt på enkeltsager er legendarisk. De fleste borgere er langt mere nuancerede i deres synspunkter, men politikerne er utroligt styret af medieforsiderne.
Hvis du som borger prioriterer services selv, så har man intet at komme efter.
Det er fuldstændig som at sætte en skål slik på bordet foran børn – de rager til sig så der efter 2 sekunder ikke er mere. Giver du dem en skål hver, så sparer de og lærer at bytte, så de alle bliver mere tilfredse.
Det er ikke så simpelt, fordi alle ressourcer hverken kan eller skal allokeres på den måde. Men de fleste “service”-områder burde.
Teknokratiet afspejler at teknokraterne vil styre og kontrollere – det har meget lidt med dette frontniveau at gøre. Her skal du længere ind i centraladministrationen – primært styrelser og ministerier.
5. juni 2008 kl. 19:39 #
@Stephen E
“Teknokratiet afspejler at teknokraterne vil styre og kontrollere – det har meget lidt med dette frontniveau at gøre. Her skal du længere ind i centraladministrationen – primært styrelser og ministerier.”
Kan uddybe, give nogle eksempler?
6. juni 2008 kl. 02:20 #
Selvfølgelig en formulerings-bøf – jeg mente strukturen/systemet.
Eksempler? Rigeligt.
Digital Forvaltning har reelt udviklet sig til en massiv registersamkøring koncentreret omkring planøkonomerne i Finansministeriet. “Adgang til data” betyder alt skal indrapporteres centralt og så skal FM nok give adgang.
http://www.fm.dk/1024/visPubli.....kelID=3182
Se på SKAT og den måde hvorpå man har vendt modellen så du nu får at vide hvor meget du skal betale på basis af tvungne indrapporteringer som du ikke skal orienteres om længere og ikke selv kan regne ud. Udlændinge ryster vantro på hovedet når de hører herom.
Se på “nem”-kontrol projektet der sikrer at alt kører ind over de centrale kanaler uden nogen sikkerhedsmekanismer.
Se på brutto-princippet, hvor du først opkræves skat hvorefter du får tilskud tilbage – men kun hvis du gør præcis som du får besked på.
Se på hvordan man nu er nået op på at over 60% af de stemmeberettiget nu er afhængig af den planøkonomiske styring for deres daglige indtægt.
Se på hvordan både nedskæringer og resourcetilførsel har en tendens til at opbygge mere “DJØF”-styring.
Se på den måde ethvert pip fra Datatilsynet næsten øjeblikkeligt fører til ændring af love så rettigheder fjernes. Portalerne, digital signatur, EPJ (L50B er skræmmeeksemplet over dem alle med eliminering af samtykke og sikkehed omkring EPJ), etc.
Se på den måde FMs primitive økonometriske modeller gøres til “sandhed” for beslutninger.
Se på overvågningskameraer, terrorpakke, barnets bog, medicinregistering, DNA-register.
Se på “kvalitets”-databaserne i sundhedssektoren, PBS og det seneste udbud på Digial Signatur endda med den private nøgle server-side som sikrer at borgerne ikke kan rokke med ørerne uden forvaltningen er over det.
Se på biometriske pas og en logningsregulering der gør væsentligt videre end EU.
Se på hvordan indrapporteringer tager fuldstændig overhånd overalt i samfundet.
Se på hvordan hele bødesystemet er sat i struktur, så du bankes på plads i samme sekund du ikke gør præcis som du får besked på. Statens rykkergebyrer er ren åger.
Se på socialsektorens og arbejdsmarkedets ekstreme centralisering.
Se på eboks hvor alt om borgeren – også fra den private sektor – skal deponeres i en central funktion uden sikkerhed.
Se på Rejsekort, fotofælder, chipdankort – ikke et eneste med sikkerhed for borgeren.
Men prøv at gå den anden vej – nævn 3 eksempler på områder hvor centraladministrationen faktisk vælger at stole på borgerne eller lave løsninger som ikke sikrer at sagen lige skal ind over det centrale led så man kan følge med og detailstyre.
Nævn 3 eksempler hvor man rent faktisk stoler på de offentligt ansatte til at gøre deres arbejde.
Nævn 3 områder hvor man rent faktisk har flyttet kompetance til borgeren i stedet for at betragte borgeren som en trussel mod systemet.
Kort sagt – prøv at nævne bare 3 eksempler på demokratisk ansvarlige tiltag som ikke er direkte foksueret på udbygning af den stadigt mere snærende planøkonomiske detailstyring af hele samfundet.
Du kan så sige – det er politikerne. Til dels ja, men det er ikke politikerne som støber kuglerne – det sker i embedsmandsudvalg som du bare skal række en lillefinger for at kontrol- og detailstyringen vælter frem.
Men prøv så at spørger omvendt. Skal man have mere transparans? Næ nej – det ville være farligt hvis borgerne kan gennemskue sagsbehandlingen og have adgang til logfiler. Man skal absolut ikke kunne følge med i de centrale embedsmandsudvalgs arbejde. Hvis offentligt ansatte siger fra er det iloyalitet – ikke brug af ytringsfrihed.
Der er nuancer, men retningen er altid den samme. Man fjerner systematisk sikkerhed og retssikkerhed fordi det ikke passer i den planøkonomiske agenda, hvor man selvfølgelig kan “stole” på centraladminstrationen mens de ikke stoler på nogen.
Dansk forvaltningskultur antager er borgerne er inkomptente svindlere som skal detailstyres af de eneste “gode”. At man dermed gør borgerne inkompetente og fjerner enhver behovsbaseret effektiviseringsdriver indgår ikke i overvejelsen.
7. juni 2008 kl. 16:36 #
Jeg kan ikke skrive alle de fine fornuleringer, men jeg kan læse og forstå dem.
Jeg venter også spændt på de eksempler.