Arkiv for maj 2008

Saadan skal man ikke goere

Denne blogpost skriver jeg fra Nicaragua; derfor ingen ae, oe og aa. Jeg besoeger min bror, peder Kolind, som bor her og som arbejder med en stribe udviklingsprojekter: en skole, et sportscollege, en ny form for boligomraade (her er jeg partner), et museum, et sundhedsprogram og et program for kvinder der er blevet misbrugt. Jeg fortaeller mere senere, men du kan faa et indtryk af noget af det ved at besoege www.caritafeliz.org og www.granadacollection.org.

Stemningen er lidt mat i disse dage fordi en saakaldt hjaelpeorganisation fra Spanien har tilbudt lederen af det stoerste projekt her, et tilsvarende job – dog paa vaesentligt lavere nievau – til en loen paa 10.000 dollars (50.000 kr) pr. maaned. Det svarer til fyrre gange de 250 dollars, hun har faaet hidtil – en rigtig god loen i Nicaragua, som hun var fuldt ud tilfreds med.

Saa er det at jeg at jeg eksploderer. Hvordan kan man vaere bistandsorganisation og saa vaere fuldstaendig ude af trit med det samfund man arbejder i?

Holdninger til fremtiden

logo-peoplepress.gif 

Jeg læser altid med spændig kommentarerne her på bloggen. Ofte nye og overraskende synspunkter og mange spændende henvisninger til bl.a. undersøgelser. En af de virkelig interessante leverede Johann Jonsson i kommentaren 15. maj til foregående blogpost. Johann gav os linket: http://pewresearch.org/pubs/549/global-opinion-trends-2007, som henviser til en uhyre interessant analyse som PEW Research center har lavet om holdninger hos folk i 47 lande: Pew Global Attitudes Project. Linket fører hen til et resume, der er uhyre interessant, bl.a. som Johann anfører, at en række europæiske lande er de steder, hvor folk er mest pessimistiske for deres børns fremtid. 80 % af franskmændene mener at deres børn vil få det værre end de selv har det, mens kun 6 % af kineserne mener det samme.

Skulle vi så ikke se at komme i gang?

Foregangsland eller frilandsmuseum

taghave-seoul.JPG

På vej hjem fra Malaysia og Korea følte jeg det stærkere end nogensinde før: Danmark ender som et frilandsmuseum hvis ikke vi tager udviklingen i Asien mere alvorligt.

Realiteten er at når jeg sammenligner de forretningsfolk og politikere jeg mødte i de to asiatiske lande, med tilsvarende folk heri vores del af verden, så skriger det til himlen hvordan vi taber terræn her i Europa. Men vores selvopfattelse er at vi er de bedste og at vi bliver ved med at være det.

Hvad tænker jeg på?

  • Deres tankegang er global. Den malaysiske forretningsmand køber vandværker i England og åbner cementfabrikker i Kina, mens kun de allerstørste danske virksomheder tænker på tilsvarende måde.
  • Deres iværksættergen er enormt. De kaster sig ud i nye ting med en dristighed, som jeg ikke oplever herhjemme. Måske fordi de teoretiserer mindre: Just do it!
  • De kan teorien. De har læst de samme ledelsesbøger som vi har, men forskellen er måske at de tager lidt mere bogstaveligt end vi gør. Det oplevede jeg når jeg diskuterede Kolind Kuren (The Second Cycle – som den engelske udgave hedder) med kolleger i Korea.
  • De er stærke ledere. Mere patriarkalske end vi. Det er nok en fordel når man bygger op, men næppe på langt sigt. Her træffes beslutninger og så eksekverer man!

Økonomien i de toneangivende asiatiske lande vokser med 5-8 % om året – Danmarks vokser 2-3 %. Forskellen kan synes beskeden, men i virkeligheden er den enorm. For i mange asiatiske lande er væksten ulige fordelt: Næsten hele væksten ligger hos måske en femtedel af befolkningen (i byerne). Deres økonomi vokser måske 20 eller 40 % om året, og med den fart går der ikke mange år før de overhaler os.

Det er derfor vi ender som et frilandsmuseum, hvis vi fortsætter af den vej, vi har valgt, med et samfund der belønner det “normale” (velfærd for alle) og er ligeglad med det excellente der skaber vækst og udvikling, fx. iværksætteren der skaber en ny virksomhed. Hvis han ikke kan lide lugten i bageriet, kan han jo bare flytte udenlands. Sådan mener et flertal af danskerne.

Jeg har intet imod frilandsmuseer. De er trygge, hyggelige og sikre når porten lukkes om aftenen og alt ånder fred og idyl. Og godt at der er steder som man kan besøge, hvis man vil leve sig ind i hvordan verden så ud før den gik af lave. Men skal Danmark være verdens frilandsmuseum? Et sted hvor rige asiater kommer om tyve år for at se hvordan man levede i den gamle verden, der ikke fulgte med udviklingen?

Det kan man da kalde et politisk valg. Jeg har valgt – fra.

Ses vi i weekenden?

I den kommende weekend, 17-18 maj, holder vi de årlige forårsdage på Løndal. Selvom der ikke bliver lejlighed til de store diskussioner, vil jeg gerne hilse på nogen af jer, der læser bloggen, hvis I har lyst til at komme.

Hovedbygningen er udsmykket som i starten af 1900 tallet, hvor Løndal blev bygget. Her kan du se hvordan det ultimative herskabshjem så ud på den tid. På billedet ser du musikstuen.

Musikstue

I park og avlsbygninger kan du besøge 70 forskellige udstillere med eksklusive produkter til hus, have, gane og mave. Der er åbent 10-17 både lørdag og søndag og jeg vil det meste af tiden tage imod gæsterne i tårnrummet, hvor der er indgang til hovedbygningen. Der er størst trængsel midt på dagen (!).

Løndal ligger på rute 52 mellem Horsens og Silkeborg, nøjagtig 30 km fra Horsens. Man må ikke parkere på landevejen, men der er gratis parkering 100 m syd for hovedbygningen. Entre 60 kr. for voksne og halv pris for børn. Mere på www.loendal.dk.

God pinse!

Salten Langsø maj 2008 

Jeg synes maj måned er den bedste af alle. Ikke kun fordi jeg lige har haft fødselsdag, men fordi bøgen springer ud og alting ånder liv. Hvert år overraskes jeg over hvor hurtigt det sker. I år har jeg besluttet hver dag at gøre et eller andet (fx. gå en tur), hvor jeg virkelig mærker at det er forår.

God pinse!

Fremtidens skole ligger (også) i Næstved

Næstved Fri Skole har været omtalt mange gange her på bloggen som et eksempel på at man godt kan drive skole efter en helt anden mental model end den traditionelle.

Nu er der kommet en bog om skolens første ti år og den er interessant læsning: “Frie børn lærer bedst”. Bogen er skrevet som en samling korte interviews md børn og voksne med tilknytning til skolen og jeg sidder tilbage med oplevelsen af at her er vi tæt på den fremtidige skolefrom, som Danmark har brug for. Retningen er den samme som Veng Fællesskole, som blev omtalt for nogle uger siden (find alle indlæg om folkeskolen ved at klikke på kategorien “folkeskolen” i næste spalte).

Bogen er i høj grad læsværdig for alle der interesserer sig for skole og skolepolitik – ikke mindst beretningerne om hvordan de seneste års stramning af reglerne for at drive skole gør det stadig vanskeligere at drive det, som i hvert jeg mener er, fremtidens skole.

Et paradox!

Mere om skolen på www.naestved-fri-skole.dk. Bogen udkommer i forbindelse med skolens jubilæumsreception fredag den 9. maj kl 13-15.

Ny Alliance: tilbageblik på det første år.

Her er min analyse af Ny Alliances første 12 måneder:

Det startede med enorm medvind fordi Ny Alliance tændte et håb om forandring i den fuldstændig fastlåste situation på Christiansborg, som vi havde i foråret 2007. Det var dengang hvor alle der forsøgte at sige skattereform, asylansøgere, udviklingsbistand eller bureaukrati, blev de lagt effektivt i seng af Venstres ledelse støttet af Dansk Folkeparti. Det bliver de iøvrigt stadig.

Men medvinden blev en boomerang fordi Ny Alliance ikke kunne levere varen. Stifterne trak i hver sin retning. Der manglede penge. Partikontoret fungerede ikke. Og så kom folketingsvalget som partiet ikke havde haft tid til at forberede sig på – bl.a. fordi tiden skulle bruges til at indsamle underskrifter for overhovedet at kunne stille op.

Uklar politik, manglende opbakning til partiets folketingskandidater og en ineffektiv partiorganisation betød at partiet kun fik en fjerdedel af de stemmer, som det kunne have fået, hvis alle de der sympatiserede med dets ærinde, havde turdet stemme på Ny Alliance. Det blev til 90.000 stemmer og fem mandater. Kaos fortsatte efter valget, og to folketingsmedlemmer og dermed de afgørende mandater, forlod partiet.

Min analyse er at Ny Alliances problemer er selvforskyldte. Projektet er nemlig godt nok. Der er stadig rigtig mange danskere der håber på forandring. De håber på politisk lederskab. De håber på politikere der kan vende globaliseringen til en fordel i stedet for at vende sig imod den. De ønsker enklere og mere retfærdigt skattesystem. De ønsker offentlige institutioner der fungerer, i stedet for en meningløs strejke der kun kan gøre ondt værre. De siger gerne nej til en ekstra fladskærm, hvis de kan få et renere mijlø for pengene.

De vælgere mangler stadig et sted at gå hen. Især borgerlige vælgere der ønsker at det borgerlige flertal skal bruges til at føre borgerlig og liberal politik – ikke til at holde ministre på taburetterne. Det er derfor, jeg holder fast og støtter Ny Alliance. Det er derfor jeg bakker folketingsgruppen og den kommende landsformand, Leif Mikkelsen, op. Det er derfor jeg er med til at formulere et nyt principprogram og det er derfor jeg kommer til landsmøde 24. maj og deltager i debatten. Slaget er bestemt ikke tabt, men nu gælder det om at flyve lavt. Stille konstruktive forslag, lave politisk håndværk, bygge en partiorganisation op og uddanne næste generation af folketingskandidater. Tilslutningen til Ny Alliance vil ikke vokse hurtigt og godt det samme, men den vil vokse. Om tre år når der er folketingsvalg igen, er partiet velforberedt. Og kald mig Mads, hvis ikke der er endnu større behov for Ny Alliance til den tid.

Vent og se hvad der så sker…

Demokrati og debatkultur.

Jeg har gået og spekuleret over hvad det er ved den politiske debat, jeg ikke synes om. Et konkret eksempel for nogle dage siden gav måske svaret. Det var i en diskussion om fremtidens skole hvor jeg argumenterede for at det var en rigtig god forretning for samfundet at bruge flere penge – hvis det var nødvendigt - på at skabe en skole hvor hver eneste elev fik selvværd og lyst til at fortsætte sin uddannelse og tage aktiv del i samfundet. Altså lidt af samme argumentation som i mit blogindlæg 17. april: Fremtidens skole – betaler den sig?

Min diskussionspartner (kald hende Anita) argumenterede mod selve måden at stille problemet op på, og mente at jeg “gjorde alt op i penge”.  At redde et ungt menneske fra kriminalitet var efter hendes opfattelse ikke et spørgsmål om penge, men et spørgsmål om moral. Det er jeg sådan set enig med Anita i, men det var ikke pointen. For pointen var at hvis man opgjorde de samfundsmæssige (netto)omkostninger ved en person på stoffer og i kriminalitet i 50 år, så ville dette beløb være mange gange højere end omkostningerne ved at løse problemet, fx. ved en anden måde at holde skole på eller på anden vis. Anita gentog nok fem gange sit argument: Man kan ikke gøre alting op i penge.

Så bliver jeg frustreret! Og den frustration oplevede jeg flere gange hver dag i valgkampen. Politikeren kan eller vil ikke forstå den anden parts synspunkter og gentager blot sine egne så mange gange som nødvendigt.

Er der en løsning – udover at bruge tiden på noget andet end politisk debat?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.