Arbejdsglæde på dansk

happy-hour.JPG

Så kom Alexander Kjerulf’s bog om arbejdsglæde på dansk: Happy Hour fra 8 til 16. Jeg læste bogen da den udkom på engelsk og opfordrede Alexander til at lave en dansk udgave – og nu er den her.

Efter at have læst den danske udgave blev jeg endnu mere overbevist om hvor vigtig arbejdsglæde er. Det er så elementært at det skriger til himlen, men alligevel oplever rigtig mange medarbejdere – ikke mindst i det offentlige – at arbejdsglæde er en by i Rusland.

Det kan man faktisk gøre rigtig meget ved – og det er pointen i bogen. Arbejdsglæde er et valg, der hverken handler om løn, frokostordning eller firmabil. Arbejdsglæde kan enhver organisation få.

Læs bogen og forær den så til din chef. Og spørg så chefen, hvad han eller hun vil gøre ved det. Det er en investering du ikke vil fortryde.

Bogen er udgivet på Jyllands Postens Forlag. Den har 213 sider og koster 199 kr.

20 kommentarer til “Arbejdsglæde på dansk”

  1. Jakob Nybo

    Hej
    Jeg er helt enig med Lars om denne fantastiske bog om arbejdsglæde.

    Kig forbi bogens/ Alexander Kjerulf’s, hjemmeside her:
    http://www.projektarbejdsglaede.dk/produkter/happy-hour-fra-8-til-16/

    God læselyst og arbejdsdag.
    Mvh
    Jakob

    ————————–
    Jakob Nybo – Managing Partner.
    ActVal ApS – ACTion that creates VALue – Management Consulting Services.
    mailto:jakob.nybo@actval.com – http://www.actval.com – mobile: +45 222 17 007.
    ————————–

  2. Lotte Bliddal

    De gode anmeldelser fra jer er taget til efterretning, og bogen er samtidigt bestilt sammen med 4-timers arbejdsuge. Kan slet ikke vente med at få læst disse bøger :-)

    Kærlig hilsen
    Lotte Bliddal

  3. Jette Jakobsen

    Så er den bog bestilt, den vil jeg glæde mig til at læse

  4. Søren Raaschou

    Husk også Alexanders engelske blog. Den er fuld af flere års gode indlæg:

    http://positivesharing.com/

    Glad hilsen

    Søren

  5. Frank Calberg

    Til Lotte og Jette: Med reference til Lars’ indlæg vil jeg spørge jer, om I allerede nu har gjort jer nogle tanker om, hvad ledere i de brancher, I arbejder i, vil gøre ved sagen? Hvad forestiller i jer, at de konkret skal gøre anderledes? Har I et par eksempler fra dagligdagen?

    Også herfra en glad hilsen.

  6. Jette Jakobsen

    Jeg er jo glad for mit arbejde..selvom det er hårdt, svært og lavtlønnet. Jeg er SSH i hjemmeplejen. Noget af det værste er mennesker, som kommer ind af døren og fortæller, hvor meget de glæder sig til næste fridag, eller hvor “træls” de mener de gamle og syge er..så bliver jeg lidt trist og drænet for energi.
    Nu skal vi jo gå på arbejde, og har selv valgt vores arbejde, så kan vi lige så godt få det bedste ud af det, og der er gode ting. Jeg vil læse og lære, så jeg kan få lidt flere agumenter, til at holde gejsten oppe. Det er bedst for dem vi arbejder ved, og bestemt også os selv.
    Jeg vil dog håbe at vi får nogle flere hænder, og mere i løn…så nogle flere vil vælge det job. Det har været et rigtig dejligt job engang. Jeg er stædig og håber det kan vende igen.
    Hvis vi nu var handicappet og gammel??? Mon vi så kunne gå i bad på 25 minutter, kun en gang om ugen ( man skal altså vaske grundig)???Det er vilkåerne af og til, og det er for sølle.
    Jeg glæder mig til den bog..gad vide om han kan flere agumenter end mig? Det kan han nok, når det kan blive til en hel bog.
    Når jeg har læst den, vil jeg låne den til min leder. Jeg har desværre ikke råd til at købe så mange at jeg kan dele ud af dem.

  7. Projekt Arbejdsglæde - Lars Kolind er vild med min bog

    [...] Tak for de pæne ord Lars! Læs hele Lars’ anmeldelse her. [...]

  8. Niels Dixi

    Et er de essentielle aminosyrer, det samme er lønnen for arbejdsglæde.
    “Vedligeholdelsesfaktor” hmmm.

    Det essentiele grundfundament for arbejdsglæde, hvad er det? Jeg ved bare at lønnen skal være i orden ellers bygger chefen på en tynd tingest. Start med det, så går resten lidt lettere.
    “Arbejdsglæde”. “Arbejdet bærer lønnen i sig selv” “Vi mangler arbejdskraft”.

  9. Niels Dixi

    Projekt arbejdsglæde:
    Faktuelt nævnes at arbejdsglæde er vigtig for LK.
    “Vild med min bog” hvor står det?

  10. Jette Jakobsen

    Jeg ved ikke hvem der har fundet på de ord “arbejdet bærer lønnen i sig selv”…det er nok en fornæret godsejer i meget gamle dage, som havde en masse slæbearbejde, som skulle laves for mindst mulig penge..ellers ved jeg ikke hvad.
    Det er rigtig at lønnen skal være i orden. Jeg har i mit arbejdsliv gået på arbejde “kun for penge”, det var jeg nød til. Det er nu godt hvis det også er en glæde at gå på arbejde, også gerne lidt sjovt, meningsfyldt,spændende, lære nye ting, have tid til at lave sit arbejde godt osv osv.

  11. Lars Kolind

    Min erfaring er at løn ikke skaber arbejdsglæde. Alle skal selvfølgelig have en rimelig løn (hvad det så end er) for det arbejde de udfører, men høj løn har efter min erfaring ingen sammenhæng med arbejdsglæde. Arbejdsglæde kommer når man arbejder med noget man synes er vigtigt, når man synes at man selv gør en forskel, når man oplever at virksomheden sætter pris på ens indsats og når man ikke hæmmes i arbejdet af fx. dårlige værktøjer eller systemer.

  12. Lotte Bliddal

    Kære Frank

    Du spørger til, hvad ledere i min branche kan gøre i relation til arbejdsglæden, og hvad jeg selv konkret gør mig af tanker?

    Jeg er advokat, jeg er 35 år, og jeg er medejer af en advokatvirksomhed sammen med min kære far, som nærmer sig de 64 år og dermed pensionsalderen. Vi er p.t. 9 ansatte: 3 jurister og 6 sekretærer.

    Inden jeg blev medejer for snart 2 år siden, gjorde jeg op med mig selv, at jeg har en masse ideer, en stor portion målrettet vilje og lysten til at gøre en forskel i en forholdsvis – andre vil sige meget – konservativ branche.

    Jeg holder af udfordringer, og nogle vil sige, at det er massive udfordringer, som jeg og den øvrige advokatbranche står over for (lange arbejdstider, kvinder som er svære at fasthold i branchen, lukkethed, stor forskel på partnerne og de øvrige advokater og sekretærer, fusioner, opbrud, kædesamarbejder m.m.).

    Nogle advokater har direkte tilkendegiver over for mig, at mine udfordringer er større end andres, idet min advokatvirksomhed ligger i Vestjylland, nemlig i Videbæk mellem Herning og Ringkøbing. Dertil kommer, at vi indtil videre har valgt at stå uden for advokat-kæderne og har takket pænt nej tak til fusionstilbud m.m.

    Tilbage til emnet: Personligt har jeg truffet et bevidst valg i relation til netop arbejdsglæde. Jeg ELSKER mit arbejde og mit personale, og jeg bestræber mig hele tiden på at vise det ved at anerkende mine medarbejdere og mine kunder og ved at udvise begejstring.

    Lige nu forsøger jeg at skabe rum for udveksling af nye ideer og tiltag, så vi kan få gang i produktudvikling og nytænkning i bestræbelserne på at finde et blåt ocean :-) (senest har vi f.eks. givet sagsadgang til vore kunder via vor hjemmeside – tjek under fanebladet Adgang på http://www.paulex.dk).

    Mine medarbejdere kender mig efterhånden godt og morer sig vist periodevis en hel del over mig (når de altså ikke lige river sig i håret i frustration over, at jeg f.eks. endnu ikke har en 5 årsplan liggende klar til dem). Jeg indrømmer det gerne: Jeg er af og til excentrisk…

    Tilbage til arbejdsglæden: En af de synlige ting, som vi på kontoret har gjort til et symbol på arbejdsglæde og dét, at vi vil hinanden, er, at vi om morgenen hilser på hinanden med High five og et STORT smil. Ideen kom efter at 6 af os en torsdag aften var i Tarm for at høre motivationscoachen Martin Erichens foredrag “Gudskelov det snart er mandag”.

    Det var et vildt godt foredrag – kan varmt anbefales til alle. Vi var alle høje bagefter og afgav hinanden et løfte om, at vi ville hilse på hinanden med High Five og et stort smil hver morgen. Vi ville ikke tillade os selv, at andre (læs min far, vor advokatfuldmægtig og den sekretær, som ikke var med) på sigt skulle have skylden for, at løftet ikke blev holdt. Vi foretog altså et bevidst valg.

    Personligt elsker jeg nye ting, at lære nyt og blive stillet over for nye udfordringer, så jeg har slet ikke haft noget problem med denne fysiske handling, som nu har stået på siden primo november måned 2007. Derimod har personalet senere indrømmet over for mig, at de fandt måden at hilse på i starten kunstig… Med andre ord så har de sikkert brokket sig intert over for hinanden eller over for de 3, som ikke deltager i arrangementet; men heldigvis var vi alle loyale over for det højtidligt løfte. Vi fik den sidste sekretær med i ordningen, så nu er vi 7 ud af 9 medarbejdere (min kære far og vor mandlige fuldmægtig deltager fortsat ikke “for det skulle ikke være nødvendigt, for det må da være nok at sige godmorgen”), som HVER morgen klasker hinanden i håndfladerne, smiler STORT og får øjenkontakt med hinanden. Det skaber de første par grin fra morgenen, samhørighed, nærhed og et positivt fællesskab :-) Noget af det mest tankevækkende er dog, at vi har haft behov for at minde hinanden om, hvad den pågældende hilsen egentlig betyder. F.eks. var der en i medarbejdergruppen som blot løftede hånden om morgenen i en periode – intet smil, ingen glad hilsen eller andet. Så tog jeg en snak med hende, og fortalte hvordan jeg oplevede den manglende øjenkontakt og det manglende smil. Det ændrede straks på situationen… Helt alvorligt – der er da ingen grund til at lave en symbolsk handling, hvis vi ikke lægger de aftalte værdier i handlingen.

    En anden ting som optager mig meget er KÆRLIGHED. I bund og grund har jeg et ønske om hele tiden at bestræbe mig på at være den bedste udgave af mig selv = et kærligt og ordentligt menneske, som i relation til mine kunder og medarbejdere tilbyder `løsninger med fokus på mennesket´ (`Løsninger med fokus på mennesket´ er blevet meningen med vor advokatvirksomhed efter at jeg læste Kolind-kuren i sin tid)

    Det med kærlighed har resulteret i, at når jeg sender e-mails til mine kunder, samarbejdspartnere, kollegaer og andre, så skriver jeg altid “Kærlig hilsen”, for det er det, som jeg gerne vil signalere og sende ud i verden.

    Hold op, hvor har dette stunt givet anledning til debat i vores virksomhed. Det kan du ikke, hvad tænker folk ikke, og du er advokat og så videre. Nu tror folk jo nærmest, at je er kærester med dem osv. Jeg siger bare: Det kan du da se, at jeg kan, for jeg gør det (med andre ord passer det ikke, at jeg ikke kan gøre det…) :-)

    Hos os er det frivilligt, hvad medarbejderne skriver som hilsen, for indtil videre mener jeg, at jeg har andre udfordringer, som er vigtigere. Vi er 3 medarbejdere, som skriver Kærlig hilsen og resten skriver Med venlig hilsen. Er det ikke vildt underholdende og tankevækkende, at sådan en lille ting kan få følelserne så meget i kog? (Læste en artikel på et tidspunkt om nogle ingeniører, som havde været på følekursus, og flere udtalte, at de efterfølgende var begyndt at skrive “Kærligste hilsner” fordi de i bund og grund havde et ønske om at være kærlige mennesker)

    Hvad er pointen, råber I muligvis bag skærmen? Min pointe er, at det at være kærlig er et bevidst valg lige som mit valg om at ville bidrage til at skabe arbejdsglæde.

    Spørgsmålet er så, om det er mit job som leder at skabe arbejdsglæde for medarbejderne? Det skal medarbejderne da selv tage ansvar for!! Jeg vil gerne være med til at skabe rammerne, jeg vil også gerne komme med ideer og gøre hvad jeg kan for at arbejdsglæde kan opstå; men det er altså ikke min skyld, hvis folk ikke vil tage et ansvar selv. Sådan er det med alt her i livet. `Hvad du siger, er du selv…´

    Ellers har jeg gang i 100 ting, og mange af de ting, som jeg har gang i, ligger langt væk fra den traditionelle advokatbranche. Det er en af årsagerne til, at jeg i dag er glad for, at jeg ikke driver advokatvirksomhed sammen med 7 andre partnere, for så tror jeg, at det ville have været svært at få lov til at eksperimentere, som jeg gør nu. F.eks. holdt jeg i januar måned MUS-samtaler med alle medarbejdere – en ad gangen naturligvis – på 2 timer lange gåture i Videbæk. Forinden gåturen fik alle medarbejdere fablen/bogen `Hvem har flyttet min ost´ og nogle spørgsmål. Bogen flyttede os alle sammen i en positiv retning.

    Alt hvad jeg her har skrevet har jeg forsøgt at skrive meget mere om på min blog, og I kan bare downloade og anvende de værktøjer, som jeg har lagt ind dér, hvis I har lyst. Tjek f.eks. følgende links:
    http://lotte-bliddal.dk/2008/01/06/medarbejderudviklingssamtaler-og-ost/ og http://lotte-bliddal.dk/2007/11/11/advokatadvokatfuldm%c3%a6gtig-og-elevsekret%c3%a6r-s%c3%b8ges/ og http://lotte-bliddal.dk/2007/11/02/pressekursus/

    Nu ser jeg frem til at læse bogen “Happy Hour fra 8-16″, som jeg primært har købt, fordi jeg læste Lars Kolinds anbefaling, og fordi jeg tror på, at jeg altid kan gøre tingene bedre i mine bestræbelser på at blive en bedre udgave af mig selv til gavn for mine medarbejdere og kunden. Bogen vil jeg naturligvis lade gå rundt i personalegruppen bagefter.

    Slut for dette indlæg som blev sat i gang af et par uskyldige spørgsmål stillet af dig, Frank :-)

    Kærlig hilsen
    Lotte

  13. Frank Calberg

    Til Lotte:

    Mange tak for feedback. Her nogle få inputs til dig:

    1. Super at du driver mere effektive og innovative måder at arbejde frem på ved f.eks. at arbejde med en blog. Har du kendskab til flere indenfor branchen, der har taget dette gode initiativ?

    2. Fint tiltag med sagsadgang via jeres website.

    3. High five hilsen lyder også som et interessant tiltag – f.eks. når én eller flere af kollegerne har haft en succes med en opgave eller har gjort sig gode erfaringer og kommunikeret disse på bloggen. M.a.o.: Mit input er at bruge ”high-five”, når I naturligt kan glæde jer over noget.

    4. At tale sammen på en gåtur – f.eks. en søndag – synes jeg er ret godt udtænkt. Jeg tror, mennesker i andre virksomheder/brancher kunne lære noget af dette tiltag – ikke mindst fordi mange mennesker sidder meget ned hver dag. Jeg tror, det hjælper, at computere bliver lettere og mindre, samt at der er wireless lan overalt. På den måde bliver mennesker ikke ”bundet” til et bestemt lokale/stol/kontor men kan variere/differentiere arbejdssted – afhængig af opgave/behov.

    5. Du skriver, at du har gang i 100 ting. Kommer du nok i dybden med det hele?

  14. Lotte Bliddal

    Kære Frank:

    Mange tak for dine inputs :-)

    Med hensyn til de 100 ting, som jeg har gang i, jfr. dit spørgsmål under punkt 5, så har mit problem hidtil været, at jeg selv stod med mange af mine ideer alene. Af den grund blev jeg alt andet lige tvunget til at prioritere og gennemføre tingene med et skridt ad gangen, og det tager som bekendt sin tid…

    Faktum er nemlig, at kulturen i vores virksomhed (og i langt de fleste andre advokatvirksomheder i branchen, skal jeg hilse at sige) går ud på at se op til og følge den person/advokat, som omsætter for mest i kroner og ører. Den person er simpelt hen KONGEN, og da det normalt ikke er den person, som har tid eller lyst til at deltage i et stå-møde og drøfte nye tiltag, `for personene har jo travlt med at omsætte´, så bliver det LYNHURTIGT lavstatus at arbejde på fornyelse blandt det øvrige personale – desværre men rigtigt. Jeg taler af erfaring.

    Altså måtte jeg for det meste selv stå for gennemførelsen af mine ideer i en tæt alliance med den inspiration, som jeg f.eks. havde fået ved at læse Kolind-kuren og andre spændende bøger.

    For at være 100 % ærlig, så var de af mig arrangerede morgen-ståmøder for det meste en sej kamp – personalet mødte op; men var ikke specielt aktive eller positive…

    Heldigvis fik jeg hen ad vejen nogle allierede af ansatte, som begyndte at få tiltro til mine tanker, og som var villige til at hjælpe mig med nogle ting i deres fritid… (for vi omsætter jo i arbejdstiden, ikke? ;-))

    Efter at have brugt mange aftener, nætter og weekender på diverse tiltag, fik jeg endeligt taget mig mod til at ansætte en projekt- og serviceansvarlig. Min kære far lod sig overtale, og personlaet afgav løfte om, at de ville bakke Heidi op. Til gengæld ville personalet få mere `ro´ til de traditionelle ting i og med at vi fik en person, som kunne tage ansvar for projekterne = de 100 ting, som jeg har gang i.

    Heidi blev ansat den 15. januar 2008, og hun er for mig guld værd, for hun er vedholdende, systematisk og får samlet op på tingene. Det øvrige personale er ved at indse, at vi måske har fat i nogle interessante ting, så de er blevet meget mere positive hen ad vejen (selv min kære far går nu rundt på golfbanen og fortæller, at vore kunder kan få adgang til sagerne via nettet – hvem skulle have troet det for 6 måneder siden!!)

    Vi skal naturligvis alle sammen også passe vore kunder og det daglige arbejde. Derudover opfordrer jeg alle medarbejdere til at melde sig på et eller flere prjekter.

    Heidi og jeg har f.eks. lavet en projektoversigt med forslag til igangsættelse af indtil videre 12 forskellige projekter. Medarbejderne kan så melde sig på ud fra, hvad de selv finder interessant og vigtigt. Hvis ingen melder sig til noget, så sker der som bekendt ikke noget, og så må det være, fordi projektet/ideen ikke er værd at arbejde videre med – i hvert fald ikke p.t. (Sådan har jeg bevidst valgt at tænke, og hvis jeg selv synes, at ideen er god, så må jeg jo selv gøre noget – jeg tror nemlig ikke på, at jeg kan tvinge mine medarbejdere til dette arbejde, for så bliver det alligevel ikke godt nok)

    Nå, men lige nu tænker jeg STORE tanker, og så må vi se, om jeg har tilstrækkeligt mod til at eksperimentere med disse. Hør her:

    Jeg tænker, at medarbejderne selv skal have lov til at bestemme størrelsen af egen løn, arbejdstid og arbejdssted. Til gengæld skal kunderne selv have lov til at bestemme, hvad de vil betale for vore ydelser!! (Min far ville simpelt hen få et hjertestop, hvis han hørte det her…)

    Min pointe er, at hvis vi gør noget så radikalt anderledes, så bliver vi tvunget til at oppe os, tænke nyt og servicere vore kunder optimalt. Kræver folk en stor løn, får den, men ikke bestræber sig på at give kunderne den allerbedste service, så får vi ingen penge i kassen, og efter 3 måneder bliver vi alle nødt til at søge en anden stilling, for virksomheden gik konkurs…

    Er jeg vanvittig?
    Måske, men i min evige tro på det bedste i folk og altså også på det bedste i mine medarbejdere, ville jeg tænke, at folk netop ikke ville stille ublu lønkrav i en sådan situation. Til gengæld ville de tage totalt ejerskab for eksperimentet og deres arbejdsplads…. Bare kald mig naiv eller for en galning – det har jeg hørt mange gange før :-)

    Eksempel: Hvis du som kunde får at vide, at den ydelse, du lige har fået normalt ligger i et interval på mellem 5.000 og 20.0000 kr.; men at du selv må bestemme, hvad du vil betale, hvad vil du så rent faktisk betale? Det afhænger vel af din oplevelse af mig og mine medarbejdere, gør det ikke?

    Hvis jeg har givet dig en ordentlig og løsningsorienteret behandling, ville du så kun betale mig 1.000 kr., hvis du kender advokatbranchens normale prisleje? Det tror jeg ikke på.

    Hold op et spændende tankeeksperiment, som jeg godt ved bærer præg af, at jeg er excentrisk i disse dage. Jeg forventer faktisk, at vi ALLE (eller i hvert fald dem som ikke allerede har fået et hjertestop) ville blive vildt kreative.

    Hvad er Worst case: Lotte gik konkurs med sin virksomhed: “Hold fast en vaskeægte galning – har du hørt om hende Videbæk-advokaten?”

    Uanset hvad: Historien ville være GOD, og jeg ville sikkert ikke dø af det – mon ikke jeg kunne skrive en bog og tjene penge på den historie, for `advokat´ må jeg ikke kalde mig efter at være erklæret konkurs :-)

    P.S. Du spørger, om jeg er bekendt med, hvorvidt andre advokater blogger. Det er der nogle stykker, der gør, men mig bekendt mest fagligt. Mit mål med min blog er kort og godt at fortælle, at jeg er af den opfattelse, at alle virksomheder står over for de samme udfordringer, så hvorfor ikke inspirere hinanden på kryds og tværs? Med andre ord: Tag hvad du vil fra min blog og brug det i din virksomhed efter, at du har tilpasset tingene, så de passer til dig. Omvendt hvis du har en fantastisk erfaring eller idé, som du vil dele med mig og andre, så vær ikke bange for at dele tingene med os.

    P.P.S. Sidder i skrivende stund og synes fortsat, at min ide er fantastisk; men måske ender det med at jeg bliver nødt til at vente med at lancere den, til min far ikke længere er i virksomheden. Det bliver i hvert fald ikke den letteste opgave at overbevise ham (eller ret mange andre) om, at alle medarbejdere selv skal bestemme løn m.m. og så krydre budskabet med, at forøvrigt så skal kunderne også lige selv have lov til at bestemme, hvad de vil give for vore ydelser :-)

    Kærlig hilsen
    Lotte

  15. Frank Calberg

    Lotte, her er et par spontane tanker/spørgsmål, som jeg fik ved at læse dit interessante indlæg ovenfor:

    1. Glimrende at have fokus på kunderne i alt hvad I gør – samt at finde ud af hvad I er rigtigt gode til.

    2. I stedet for at have gang i 12 projekter på samme tid, hvad så med at fokusere på 1 udviklingsopgave ad gangen, som ALLE arbejder effektivt på at få gennemført 100%? Start med en opgave, der indenfor kort tid vil kunne skabe høj merværdi for kunderne. Fortæl om de gode resultater på din blog – og kom så videre mod næste mål.

    3. Du har nævnt, hvem kongen er. Hvem er prins?

  16. Advokat-branchen: Hvad sker der? · Arbejdsglæde og eksperimenter

    [...] http://kolindkuren.dk/2008/04/28/arbejdsgl%c3%a6de-pa-dansk/#comments [...]

  17. Lotte Bliddal

    Kære Frank

    Du har ret – fokus kunne rettes mod én ting, og det gør vi i perioder rent faktisk også (f.eks. er sagsadgangen nu udviklet og skal blot finpudses i næstkommende uge).

    Dog ønsker jeg ikke at skabe en frasorteringsproces, men derimod at eksperimentere og være åben for muligheder. Dét, at ingen melder sig på et projekt, kan muligvis skyldes, at ideen ikke er god nok endnu, eller at tiden ikke er til den idé lige nu.

    Jeg tror på, at en form for medarbejderdemokrati er vejen frem. Det projekt, som alle ønsker at være en del af, er muligvis den idé med det største potentiale, siden medarbejderne ønsker at bruge tiden på netop det pågældende projekt???

    Ellers er det en rigtig god idé, du kommer med, nemlig at fortælle om produkterne på bloggen – så får alle interesserede den mere nuancerede historie, og det kan være en del af markedsføringsstrategien på sigt. Tak for det :-)

    Hvem er prins, spørger du? Det skulle gerne være den medarbejder, der er i stand til at udvise passion, initiativ og handlekraft. Almindelig lydighed fra 8 – 16 er groft sagt nul og niks værd i dag. Undskyld. Jeg ved, at jeg provokerer, men lydighed skaber i hvert fald ikke merværdi… Der skal mere til.

    Jeg ønsker at omgå folk, medarbejdere og samarbejdspartnere, som er i stand til at flytte mig, provokere mig og udfordre mig i min måde at gøre tingene på…

    Også tak for din evne til at få mig til tastaturet og til at reflektere over nogle meget vigtige ting.

    Jeg har tilladt mig at føre nogle af mine reflektioner på dine spørgsmål over på min egen blog, så jeg har dokumentationen og kronologien i orden. (www.lotte-bliddal.dk)

    Kærlig hilsen
    Lotte

  18. Frank Calberg

    Med reference til, hvad Lotte skriver ovenfor, har jeg 2 spørgsmål til jer, der læser dette:

    Spm. 1:
    Hvor stor en procentdel af medarbejdere/ledere i de virksomheder, I arbejder for, udviser passion, initiativ og handlekraft?

    Spm. 2:
    Hvilke konkrete tiltag skal en bestyrelse/ledelse af en virksomhed iværksætte, for at medarbejdere/ledere udviser mere passion, initiativ og handlekraft?

    På forhånd tak for jeres returmeldinger.

  19. Lotte Bliddal

    Kære Frank

    Du stiller nogle gode og interessante spørgsmål.

    Jeg tænker, at det kunne være ret interessant at høre dit bud på nogle svar på de samme spørgsmål :-)

    Hvad oplever du selv i din virksomhed? Hvilke initiativer har du taget?

    Kærlig hilsen
    Lotte

  20. Frank Calberg

    Lotte, tak for dit spørgsmål. Må jeg i denne forbindelse have lov til at invitere dig ind på min blog. I andre er også hjerteligt velkomne.

    Mvh. Frank

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.