Bog: 4 timers arbejdsuge

4-t-arb-uge.jpg

Her er en bog ud over det sædvanlige: Timothy Ferriss: 4 timers arbejdsuge, med undertitlen: Drop 9-5, lev hvor du vil og bliv rig på en ny måde. Borgens Forlag, 320 sider, 299 kr.
Jeg er ikke nogen stor tilhænger af sådanne “bliv rig” bøger. Som regel er de dybt useriøse og tydeligt alene skrevet for at lokke husarer til. Men denne er anderledes. Den er vildt provokerende, men samtidig seriøs. Især dens afsnit om at eliminere det der ikke skaber værdi eller glæde. Hvordan man undgår aft blive slave af e-mails. Hvordan man kan frigøre sig fra tanken om at bo og arbejde samme sted år ud og år ind. Hvordan man kan lave en ide om til en forretning.

Jeg kan godt lide de mange henvisninger til websider, hvor man faktisk kan gøre det, bogen anbefaler. Ikke indst afsnittet om at outsource sine personlige opgaver.

Du vil sikker langtfra følge alle bogens råd og du bliver måske endda sur over den frække stil i bogen. Men alligevel er jeg sikker på at bogen vil betyde at du vil komme til at tænke en ekstra gang over det du laver og den måde du lever dit liv på.

Du kan læse mere på www.4timersarbejdsuge.blogspot.com. Forfatterens amerikanske hjemmeside hedder www.fourhourworkweek.com

Jeg anbefaler bogen og regner med at læse den en ekstra gang næste gang jeg er frustreret over at jeg arbejder for meget…

16 kommentarer til “Bog: 4 timers arbejdsuge”

  1. Lars Kolind

    På Tim Ferriss blog http://www.fourhourworkweek.com/blog/ er der 14. april et morsomt indlæg med seks grunde til at besøge verdens lykkeligste land (Danmark). Interessant!

  2. Lars D

    Hvis man kan nå det samme på mindre tid, så kan man med samme metode nå mere på samme tid. Var der nogen der sagde Lean?

  3. Jette Jakobsen

    Tænk at henvise til sådan en bog..i dag får vi altid at vide, vi skal arbejde mere i mange flere år. Er det ikke sådan vores statsminister siger? Hvis vi skal bevare vores rige samfund. Jeg tror sørme at jeg vil have fat i den bog. Ikke fordi jeg skal til at drømme om at blive rig, men måske have råd til at arbejde lidt mindre. Så kan der blive tid til at lave nogle af de andre ting, jeg godt kan lide. Det giver også så dejlig ny energi.

  4. Stephan E

    Når man læser Tims Blog, så stinker den af sødsuppe og overfladiske betragtninger. Det er som potemkim på dansk.

    F.eks. betratningen omkring danskernes “fine” madkultur, når vi ved fra supermarkedernes virkelighed at mange danskere hellere køber 5 kyllinger for 100 kroner.

    Danmark eksporterer det meste af de gode råvarer og køber billigere (eller billigste) kvalitet til danskerne, fordi danskerne ikke er vllige til eller kan betale for kvalitet.

  5. Erik Micheelsen

    “less is more” som de siger. Hvis man laver det man aller helst vil, kalder man det vel ikke for arbejde. Så er det sjovt og spændende. Derfor kan man stadig være en del af “the rat race”. Det lyder til at der er tale om at man kan få det som man vil. Altså ingen kompromis. Få tiden, gyserne OG lav det du aller helst vil. Gad vide hvordan Danmark vil se ud hvis en større % del af befolkningen levede sådan.

  6. Kai Poulsen

    4 TIMERS ARBEJDE OM UGEN…
    Arbejd IKKE hård. Arbejd SMART: Brug Paretovs lov 80/20 % reglen > Link http://www.aprokom.dk/cm253/ > 20 % af dit tøj bruger du 80 % af tiden ovs. Brug reglen som delmål og mål i hverdagen.

    http://www.kommunikationsforum.dk øvert på side er overskrift/link til artikel om Timothy Ferriss:4 Timers arbejdsuge. Måske han af omveje også har læst om Paretovs lov.

  7. Lars Kolind

    Jeg anlægger egentlig ikke nogen moralsk vurdering af bogen, men synes blot at den er inspirerende. Det forbedrer jo ikke bruttonationalproduktet at man ødelægger sin fritid ved at sidde weekend og aften og besvare ligegyldige e-mails…

  8. Niels Dixi

    Hej Lars

    Får du kun ligegyldige e-mails, eller besvarer du kun de ligegyldige e-mails? Får du slet ikke nogle vedkommende mails, du kan besvare.
    Ham svenskekongen, eller ham saudiprinsen, sender de aldrig en mail til dig? Sender du selv mails? Er det besvarelsen af dem du synes der er ligegyldig?

  9. Jette Jakobsen

    Reklamemails…dem gider jeg ikke, næsten ikke. Ellers mener jeg det har givet mig en frihed, jeg kan jo ikke tale i telefon hele dagen. Jeg kan skrive og svare når jeg vil. Nu bruger jeg også mest min mail privat, det er nu så hyggeligt, at gå op og se om der er nogle som har skrevet til mig..det er næsten blevet et aften ritual. Med familie i hele Danmark( nogle har hele verden), så er det fint at holde en god forbindelse på denne måde. Jeg skal jo passe mit arbejde, og det er bestemt mere end fire timer om ugen i hjemmeplejen…ellers så det vist sort ud for mange, sæt i selv skulle passe jeres ældre og syge. Heldigvis kan jeg lide det, så håber jeg bare at vi får nogle flere hænder og lidt mere i løn. I dag på en søndag…har jeg haft 30 besøg på 7,5 timers arbejde…det skal gå stærkt. Derfor er jeg glad for min mail om aftenen, der kan jeg sidde i fred og ro og følge “lidt” med i min egen familie.

  10. Erik Micheelsen

    @ Lars,

    Det er rigtigt at det er inpirerende men kan man argumenter for at tingene SKAL gå den vej?

    Ser vi på Dk nu tales der på den ene side om, at danskerene er stresset men lever godt. På den anden side at vi skal lave endnu mere hvis vi skal “beholde” velfærdssamfundet.

    For det første; fra en skala fra 0 til 10, hvad nu vores velfærdssystem kun er til en 3 i forhold til det vi kunne realisere?

    For det andet; Der tale om en stor og unik værditilførelse når nogen, for sig selv eller i partnerskaber, realisere dét der står i den bog.

    Danskerne kan ikke løbe stærkere og vi har minimum brug for det vælfærdssytem vi har i dag.

    Det betyder at vi kan ikke arbejde “hårdere” med det vi laver idag, i fremtiden.

    Vi bliver nød til at lave noget helt andet og der er ingen der ved det bedre end folket selv.

    Men at forfølge den tanke til handling kræver en helt anden mental uddannelse og en helt anden successtrategi. Dvs muligheden for at leve efter en anden logik, der giver arbejdesglæde, værditilførelse, brug af unikke kompetancer og samtidigt tid, overskud, energi – og klejner i kassen.

    Men er det ikke det der skal til?

  11. Stephan E

    Eric,

    Du siger ikke andet end hvad alle ved, men teknokraterne ikke vil erkende. Velfærdsssystemet er blevet sit eget største problem fordi det ikke formår at forny sig, men langsomt bliver dyrere og dårligere.

    Nu er et flertal gjort afhængig af statens formynderi, så ingen påtager sig ansvar og systemet formår ikke at forny sig selv indefra.

    Systemet hærges af planøkonomi, centralisme, konmtrol, administration og en hastigt voksende mistillid til borgerne som det “onde”, der truer staten.

    Det er på tide at systemet vender og vendes rundt til at fokusere på den kompente borger. Kun ved at se, handle og indrette systemer ud fra antagelsen om at mennesker er kompetente vil man begynde at for sat en ny retning.

  12. Lars Kolind

    Jeg er blevet meget bedre i de seneste måneder til at håndtere e-mails: Jeg læser normalt kun mails en gang om dagen. Jeg besvarer dem med det samme – og kun dem jeg synes fortjener et svar. Og jeg svarer kort.
    Dermed undgår jeg at blive slave af e-mail.

  13. E-handel er fremtiden! Jeg har set lyset « Anders Stubkjærs ‘Notes-blog’

    [...] Jeg har set lyset. For et par uger siden besluttede jeg mig for at købe Timothy Ferriss bog. Flere havde skrevet at den nok var en anelse poppet, men alligevel bedre end det sædvanlige ordgas om hvordan du kan [...]

  14. Kasper Steen Andersen

    Jeg synes da også at der er visse ting i bogen der er lidt “poppede”, men det er vel også ment som et extrem… Der er vildt mange ting man virkelig kan bruge til noget i bogen, og helt sikkert optimere sin hverdag!

    Dansk forum: http://www.4timersarbejdsuge.dk

    :)

  15. Timothy Ferris: 4-Timers arbejdsuge – Bent Pedersen

    [...] En rigtig god anmeldelse af bogen. Denne anmeldese argumenterer imod hvorfor bogen er en “bliv rig” bog af den slags der egentlig bare skal bondefange folk. http://kolindkuren.dk/2008/04/21/bog-4-timers-arbejdsuge/ [...]

  16. Rasmus Lindgren

    Siden jeg læste den tilbage i starten af 2008 har jeg været hooked på ideen og idag har jeg haft en masse erfaringer med personlig outsourcing.
    Fx fik jeg en inder til at ringe til min frisør (via Skype) og bestille en tid. Det var fedt.
    Jeg er fornyelig begyndt at blogge om mit lille eksperiment ovre på http://my4hours.com hvis nogen er interesserede.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.