Fremtidens skole – betaler den sig?

2009-04-veng-skole-ved-borde.jpg 

Veng Fællesskole som forrige blogpost handlede om, er udformet sådan at den enkelte elev får et mere individuelt forløb and en klassisk folkeskole giver. Det er en fordel for alle elever, men især for de elever der har vanskeligheder – enten fagligt eller socialt. Jeg talte med tre lærere om de havde eksempler på elever der som følge af skolens særlige måde at fungere på, var blevet flyttet fra en sikker “tabervej” (kriminalitet, narko, marginalisering) til et “normalt” udviklingsforløb. Der var enighed om at mindst én af de 20-25 elever pr. årgang kunne karakteriseres sådan.

Altså én elev pr. år.

Det lyder ikke af meget, men prøv lige at kombinere tallet med omkostningen for samfundet som følger med hvert menneske der som ung kommer ind i kriminalitet, narko og marginalisering: Omkring 50 Mkr. pr. person fordelt over de næste 50 – 60 år sammenlignet med den nettogevinst som en “normal” person bidrager med for samfundet.

Hvis Veng Fællesskole virkelig redder én elev om året fra en kriminel løbebane, så er det en værdiskabelse for samfundet på 50 Mkr. hvert år. Et stort tal sammenlighet med skolens samlede budget på 7,5 Mkr. om året.

Lyder det vanvittigt? Så sammenlign lige med de 145 Mkr. som uroen omkring ungdomshuset på Jagtvej 69 kostede samfundet (kun de direkte omkostninger).

Er der ikke noget vi gør helt forkert i Danmark?

7 kommentarer til “Fremtidens skole – betaler den sig?”

  1. Mads Kristensen

    50 mio. DKK lyder ganske rigtigt som mange penge. Hvor får du den omkostning fra og hvoraf slutter du, at hele denne omkostning kan spares bare ved en indsats i skolen? Er der ikke andre faktorer, der gør sig gældende for, om man kommer ud på en gal vej? Jeg er nysgerrig.

  2. Karina Kallehauge

    Det håber jeg da inderligt at den gør! – altså at fremtidens skole betaler sig. Ikke kun i kroner og øre, men netop i menneskelig udfoldelse og udvikling og gerne med inddragelse og hensyntagen til individet.
    Således at fremtidens grundskole meget mere kan være med til at ingen elever keder sig og være med til at opfange de tidligt “spolerede” eller “upolerede” elever som lærere er så gode til at spotte, men ofte mangler ressourcer og fleksibilitet til at løfte.

  3. Frank Calberg

    Fint udtrykt, Karina.

  4. Lars Kolind

    Tallet 50 Mkr. stammer fra en debat jeg havde med en gruppe skole og klubfolk med stor erfaring fra SSP. I fællesskab lavede vi en beregning på bagsiden af en konvolut og nåede frem til denne størrelsesorden. Det sande tal kan måske være det dobbelte eller det halve, men størrelsesordenen er rigtig!

  5. Dixi Est Veritas

    Sveskekonge, du spørger: “Er der ikke noget vi gør helt forkert i Danmark?”
    og hver gang jeg svarer dig, bliver jeg censureret…

    Hvorfor spørger du så?

  6. Helle Munch Oldefar

    Nu er skolen jo ikke alt! Hjemmet betyder meget, men selvfølgelig: i en tid, hvor forældre lægger al ansvar over på institutioner, kan det da godt være rigtigt, at folkeskolen kan forhindre kriminalitet – i hvert fald op til 15-års alderen ;-)
    Vi har – så vidt jeg ved – stadig undervisningspligt og ikke skolepligt.

  7. Lisbet Mørk

    Alt, hvad børn præsenteres/ udsættes for, præger deres senere liv, så selvfølgelig er det af yderste betydning for et samfund at bruge de fleste ressourcer på at skabe optimale opvækstvilkår for børn.

    At blive behandlet med respekt og taget alvorligt som på Veng skole er en livsvigtig forudsætning for et barn, men kun én af dem.

    Lige så vigtigt er det, at de får lov til at bruge hele hjernen, både højre og venstre hjernehalvdel, og dermed hele kroppen og krop og hjerne i synergetisk forening, så børnene får udviklet potentialet til at tænke både i detaljer og helheder, analytisk og musisk, logisk og emotionelt, praktisk og teoretisk osv..

    Så bli´r de nemlig så meget bedre til at løse de essentielle samfundsproblemer, som vi andre “småhandicappede” voksne har så svært ved, fordi vi hverken lærte at holde af os selv eller at bruge hele hjernen. Og de kan helt af sig selv finde ud af at leve deres liv sundt og lykkebringende uden terapeuter og coaches, så vi kan spare en masse penge på sygehuse og sundhedspersonale, samt fængsler og hvad der hænger sammen med hele retssystemet.

    Jo, der er rigtigt mange penge at spare ved at skabe de “rigtige” skoler.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.