Fremtidens skole – lige nu

2009-04-veng-skole-gruppe.jpg

I dag har jeg lært noget om at drive folkeskole i Danmark år 2008: Det kan lade sig gøre at nå langt under de vilkår der gælder.

Jeg besøgte Veng Fællesskole i Skanderborg Kommune. Talte med lederen, Henry Thomsen, og en række lærere og elever. Havde god til at at se, spørge og undres.

På skolens hjemmeside www.vengskole.dk, kan du selv få et indtryk af de 5 punkter, som skolen fremhæver:

- Aldersblandede klasser i indskoling og på mellemtrin
- Rullende skolestart med fire årlige “indrulninger”
- Tæt og velfungerende lærer-pædagogsamarbejde
- Morgenflex for eleverne i indskoling og på mellemtrin
- Udeskole som fast element i undervisningen på mellemtrinnet

Egentlig synes jeg ikke at de fem punkter siger det væsentligste: At skolen har det enkelte barn som fokus for alt hvad den gør – ikke skolens organisation, regler og traditioner. Det er en radikaltt forskellig mental model i forhold til de fleste folkeskoler, hvor rygraden er klassen og lærerens undervisning af eleverne, fag for fag.

Den klassiske mentale model er at undervise i aldersopdelte klasser. På trods af al snak om undervisningsdifferentiering betyder det at eleverne i en klasse får nogenlunde samme oplevelse af undervisningen. De dygtigste elever keder sig og de elever der kræver ekstra tid, får hjælp i form af støttelærere eller specialundervisning. Den ide er 200 år gammel og begrundelsen for at gøre det sådan er at en lærer kunne undervise mange elever på en gang. Det kræver en vis homogenitet. Siden har man fundet den ideologiske begrundelse at det påtvungne samvær med 25 tilfældigt udvalgte andre børn skulle være godt for elevernes socialisering.

Veng Fællesskole har en anden mental model: Her tager man udgangspunkt i det enkelte barn og så tilrettelægger man strukturen sådan at børnene kan lære i eget tempo og iøvrigt lære på flere forskellige måder (læringsstile) end man normalt ser det. Det er det de fem punkter ovenfor udtrykker. En af fordelene er at barnet ikke “fryser fast” i en bestemt klasses hierarki igennem hele sin skoletid (vinder eller taber), men hele tiden møder nye sociale sammenhænge, hvor barnet veksler mellem at være den store og den lille.

Når man går rundt og fornemmer lugten i bageriet er man ikke et sekund i tvivl om at det her virker. Og var man i tvivl kan man bare læse forældrenes evalueringer (findes på www.vengskole.dk).

Og så spørger jeg mig selv: Hvorfor drives ikke alle skoler sådan?

20 kommentarer til “Fremtidens skole – lige nu”

  1. Jacob Voldby

    Gode takter der viser, at det kan lade sig gøre at udvikle folkeskolen. Omend i børne-skridts-længde kunne man udtrykke tempoet som.
    Jeg er dog af den opfattelse, at målet på uddannelsesområdet må hellige midlet. I forrige uge var jeg til forelæsning på DPU, og undres til stadighed at et auditorium er det optimale rum for læring.
    Rent oplevelsesmæssigt og kommunikativt var et besøg på vegnskole.dk en trist affære. Kontrasten kunne næsten ikke være større, efter de høje forventninger jeg sad med, efter at ha’ læst bloggen.
    Så måske “fremtidens skole” slet ikke er her lige nu?

  2. Frank Calberg

    Til Jacob: Hvordan ser skolen for dig, når du ser et par år frem? Hvilke andre læringsrum har du f.eks. i tankerne?

  3. Susanne Lemche

    Jeg havde fornøjelsen at opleve Lars på en konference mandag og det var en rigtig god “eye opener”. Specielt tanken om at få støvet de mentale modeller af gav virkelig stof til eftertanke. Hvor mange gange lader vi ikke vores forstenede fordomme styre vores reaktioner – specielt når vi møder ægte nytænkning eller nye mennesker. Den bog bliver jeg da nødt til at læse! Ofte gemmer vi os bag fordommene for ikke at “blive snydt” – men i realiteten er det værste vi risikerer jo bare at blive klogere både på os selv og andre.

  4. Anni Lomborg

    Det ser meget dejligt ud på Veng Fællesskole, sådan tror jeg det er på de fleste skoler i Danmark. Det er godt at man har frihed til at lave skole som det nu passer der og her. Godt er det også at det er dygtige lærer som tager deres opgave alvorligt. De skoler som jeg har en mikroskopisk kendskab til er også rigtig gode.
    For mig at se udvikler skolen sig i takt med samfundet. Det er stadig sådan at “Det der er god latin i dag er forældet i morgen” Og det er det vi bør indrette os på.

    Venlig hilsen
    Anni

  5. Frank Calberg

    Til Susanne: Hvilke mentale modeller vurderer du, at der er størst behov for at få – som du udtrykker det – ”støvet af” blandt de mennesker/virksomheder, du arbejder for? Og hvordan hjælper du konkret de mennesker/virksomheder, du arbejder for, med at drive udvikling/fornyelse frem?

  6. Frank Calberg

    Til Anni: Flere af de lande, Lars på sine rejser søger inspiration hos og skriver om, har ret høje økonomiske vækstrater, har jeg bemærket. Så du har ret: Stilstand = tilbagegang. Vi er nødt til hele tiden at blive endnu bedre til bl.a. at udvikle os / lære / forny / forandre. Og jeg tror, at én af vejene frem er markant at styrke samarbejdet mellem forskellige skoler og andre virksomheder. Denne blog er et fremragende eksempel på, hvordan samarbejde på tværs af bl.a. virksomheder og brancher styrkes. Bare fortsæt – step by step.

  7. Lars Kolind

    Heller ikke jeg var imponeret af websiden for Veng Fællesskole, men virkeligheden skuffer ikke! En interessant observation til Anni Lomborgs kommentar om at det er godt at man har frihed til at lave skole som det nu passer her og der. Det har man faktisk ikke, og mange af de ting Veng har gjort, kræver faktisk dispensation fra Undervisningsministeriet. Veng er sluppet for dispensationsansøgning fordi man er en skole på landet og der gælder særlige regler. Men hvis Veng havde ligget i Ballerup ville ledelsen skulle skrive side op og side ned, hvorefter embedsmænd i undervisningsministeriet skulle sidde og vurdere om nu begrundelserne for dispensation var stærke nok. Nonsens efter min mening. men er fint udtryk for den kontrol og mikrostyrings tankegang, som gennemsyrer centraladministrationen i disse år. Jeg tror faktisk aldrig Veng var blevet Veng, hvis man havde skullet ansøge om dispensation.

  8. Frank Calberg

    Super tiltag at fokusere mere på individualisering og aldersblandede klasser – frem for på organisation, regler og traditioner.

    Er der nogle, der har nogle flere eksempler på skoler, der er dygtige til det – og arbejder på at blive endnu bedre? På forhånd tak!

  9. Frank Calberg

    Til Lars: Med reference til din kommentar i dag vil jeg gerne spørge dig, hvad du vil foreslå, at embedsmændene skal gøre / hvordan de skal arbejde. Hvordan kan embedsmænd efter din mening bedst muligt hjælpe bl.a. skoler til at udvikle sig mest hensigtsmæssigt?

  10. Mads Kristensen

    Til Lars: Har man nogle undersøgelser, der viser, hvorledes børn der har gået i skole på denne måde klarer sig efterfølgende på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og i erhvervslivet? Det kunne være et interessant perspektiv at få med.

  11. Lars Kolind

    Mit råd til embedsmændene og politikerne er at de skal styre gennem “output” eller “effekt” frem for “proces”. Der er i dag en efter min mening helt unødvendig detailstryring af den enkelte skole, hvor selv uvæsentlige 8efter min mening) afvigelser kræver dispensation i Undervisningsministeriet. Det ødelægger både udvikling, læring og arbejdsglæde. Politikerne skal lave en kvalitetsstandard som fokuserer på hvad børnene lærer (i bred forstand, altså ikke alene fagligt) og hvordan de og forældrene oplever det at gå i skole. Kvalitetsstandarden skal ikke udtrykke hvor mange timer børnene har i et bestemt fag eller hvad klassekvotienten skal være, men derimod hvad resultatet skal være.

  12. Lars Kolind

    Jeg spurgte lærerne om de havde de undersøgelser som Mads kristensen efterlyser. De havde ikke statistisk sikre data, men til gengæld en helt klar fornemmelse. der vil gå adskillige år før man statistisk kan måle effekten, da børns udvikling jo er langsigtet.

  13. Jonas Sprogøe

    Jeg er helt enig med Lars’ sidste kommentat – at børns udvikling er langsigtet. Og ikke nok med det – børns udvikling foregår ikke efter nøje definerede trin, der kan skemalægges og måles kvantitativt. Derfor er det katastrofalt, at friskoler og anderledes tænkende folkeskoler ikke får mulighed for at tilrettelægge langsigtede pædagogisk velfunderede skoler, der tilgodeser børnenes udvikling. Virkeligheden er netop, som også Lars påpeger, at skolerne i disse år oplever øgede krav om at dokumentere, teste og måle.
    Problemerne er, som jeg ser det:
    1. lærere mødes med en mistillid – de skal fokusere endnu mere på at redegøre for deres pædagogiske arbejde ved at kunne dokumentere standpunkter etc. Men lærere have vel altid haft fornemmelse for hvor de enkelte elever er i deres faglige udvikling – nu skal de bare bruge ekstra tid på det. Det skaber stress, frustrationer og er en tidsrøver – der jo går ud over det pædagogiske arbejde.
    2. dét, der undervises i bliver ekstremt rettet mod de prøver og tests, der skal dokumentere om lærerne nu gør deres arbejde godt nok – dvs. undervisning bliver kortsigtet outputrettet og ikke nødvendigvis individuelt, differentieret eller fremtidssikret.
    3. De pædagogiske ideer, der rent faktisk retter sig mod børns læring og udvikling får enormt trange kår. Ikke videre smart, hvis man gerne vil skabe dynamiske, selvkørende og innovative børn.

  14. Per Feldvoss Olsen

    Hej
    Det kan vel ikke komme bag på dig at jeg har en mening om dette. Jeg kan jo sige at jeg klart foretrækker ‘spejder modellen’ frem for det individuelle hensyn. Problemet er at vi sagtens kan opstille dette som en kamp mellem to forskellige “mentalemodeller” – og hvor interessant er det? I praksis viser det sig jo netop at det de gør på den omtalte skole er mere spejder end individuelt – for sådan fungere børnene bedst. Vi skal passe på med hvordan vi beskriver/analyserer det der sker – jeg mener ikke din analyse er anvendelig, men jeg er sikker på at det som skolen gør er – ofte udvikler hverdagen sig helt anderledes end det vi siger i vores analyse.

    Jeg snakkede i forrige uge med en gruppe lærer, og her er erfaringen at børn allerede samarbejder på kryds og tværs af alder, kompetencer og køn – helt uden at vi skal gøre en specielt indsats for dem. Det er i realiteten noget som ‘lærerne skal lære at gøre’, og så gør børnene det næsten automatisk. Faktisk fungere det allerede fint på den skole hvor min søn går på og en mængde andre skoler.

    Det kunne måske være interessant at få lærer fra de forskellige skoler til at udveksle erfaringerne på en mere struktureret måde – og her kunne vi måske samarbejde.

    MVH Per Olsen
    ( En pædagogik, som lægger sin hovedvægt på den ‘individuelle’ vinkel har sandsynligvis en masse interessante aspekter og ulemper…. man kan læse mere om dette her: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=8649&newsid1=4307 )

  15. Lars Kolind

    Interessant at Per Olsen bruger betegnelsen “spejder” i modsætning til det individuelle. Jeg tror godt at jeg forstår hvad du mener, men når jeg er så begejstret for spejder”metoden” er det faktisk fordi den kombinerer det individuelle og det kollektive, frihed og fællesskab. Jeg har en youtube video om det; den hedder “Hvad er spejderarbejde?” og kommer frem når du søger på den titel på http://www.youtube.com.

  16. johann jonson

    Dr2 havde et interessant program om uddannelse, ingen direkte løsninger at udlede men tankevækkende alligevel.

    http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2008/04/30123058.htm

  17. Frank Calberg

    Til Johann og andre interesserede:
    Sidst i det glimrende interview, du refererer til, taler Thomas Ziehe bl.a. om 16-17 årige, der ikke vil gå i skole mere men vil ud i ”real life”. Jeg er i den forbindelse blevet opmærksom på et fint initiativ taget af Otto Ineichen. Læs om det her: http://www.speranza2000.ch/

    Er der nogen af jer, der har kendskab til lignende initiativer, der øger både konkurrence- og sammenhængskraft.

  18. johann jonson

    Frank,

    Der findes tiltag i dk, men jeg har ikke noget overblik over hvad der findes eller hvad der er godt.

    Jeg kendte ikke Thomas Ziehe før jeg så dette interview, man fornemmede et meget fordomsfrit menneske – han var spændende at lytte til.

  19. Henry Thomsen

    Nytter det noget?
    Som skoleleder på Veng Fællesskole har jeg med interesse læst blog-debatten, som Lars Kolinds besøg hos os har ført med sig.
    Ligesom Lars startede sit første indlæg med, at han havde lært noget om at drive folkeskole vil jeg sige, at jeg lærte meget af besøget, hvor vi kiggede på praksis, reflekterede og diskuterede. Alene det er guld værd for en skoles udvikling.
    Jeg vil kommentere to temaer fra debatten: Individuel kontra “spejder” – og “lærer de nu noget?”
    Hvad det første angår, så er vores mentale model baseret på, at vi vil fremme den enkeltes bidrag til/integration i skiftende fællesskaber. Ikke hastigt skiftende, men fællesskaber, der stille og roligt hen over årene udvikler sig. I modsætning til den traditionelle klasse, hvor du, fra du starter i skolen til du går ud, har din ret veldefinerede rolle – som kan være god eller uheldig, så vil ethvert barn i vores skole opleve at starte som den lille i en klasse – og så vokse sig stor i klassen for efter 2½-3½ år at skifte til mellemtrinnet, hvor man så igen er en af de små, og over de følgende år udvikler sig til at blive en af de store, der kan give en masse til de mindre. Det er ret “spejder”-agtigt på den gode måde – der er masser af makker-læring og læring ved at skulle formidle og allervigtigst et skiftende, men forpligtende fællesskab, som giver meget stor rummelighed og mulighed for at inkludere både de rigtig dygtige, og dem der har svært ved skole-sagerne.
    Hvad det andet angår forstår jeg godt de bekymringer/overvejelser, der gives udtryk for: Lærer de lige så meget, eller helst mere. Det er selvfølgelig så nyt, at vi ikke kender det lange perspektiv, men alligevel får vi gode fingerpeg. Vi har lige modtaget resultaterne af de kommunale læsetests, som her i Skanderborg Kommune tages på 1. og 3. klassetrin. Her scorer vores elever topplacering på begge klassetrin. I 3. årgang, som altså har gået i vores aldersblandede klasser siden 1. klasse, er antallet af sikre læsere helt oppe omkring 95%, hvilket er helt oppe omkring den bedste tiendedel af landets skoler. Det er for os et sikkert tegn på, at måden vi arbejder på er rigtig.

  20. Lars Kolind

    Jeg er fuldstændig sikker på at børnene udvikler sig markant bedre med Veng modellen end i en traditionel folkeskole og havde jeg haft børn i den alder ville de gå der!!!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.