Bloggen, Ny Alliance mv

lk-lille-aflang-06.jpg

Flere spørger hvad jeg har af planer med bloggen, Ny Alliance mv – senest Helle Munch Oldefar i en kommentar til blogposten nedenfor. Det vil jeg gerne dele med jer og jeg håber på mange kommentarer:

Selvom mange presser på for en blog på engelsk har jeg valgt en tid endnu at skrive på dansk. Jeg orker ikke begge dele! Men i takt med at KolindKuren kommer på flere sprog (nu på spansk, engelsk og kinesisk – flere skulle være på vej) vokser problemet.

Jeg opfatter ikke bloggen alene som noget der er knyttet til bogen. Den er blevet en personlig blog for mig og jeg håber fortsat at du og andre har lyst til at læse og kommentere de ting der optager mig. Også selvom de ikke direkte har med bogen at gøre.

Ny Alliances nedtur og min egen erfaring som folketingskandidat var lærerig. Jeg kunne ikke have forestillet mig realiteterne i det politiske liv, hvis ikke jeg selv havde været en del af det. Så jeg er blevet klogere. Lige nu er jeg opteget af sammen med Naser, Anders, Jørgen Poulsen og Leif Mikkelsen at formulere en ny platform for partiet, som forhåbentlig kan vedtages ved landsmødet i maj. Jeg mener at vi skal lægge de sidste 12 måneder bag os og i stedet glæde os over at vi nu har en platform at vokse fra. En lille, men god folketingsgruppe, et partibudget på godt 3 Mkr om året (partistøtten), en organisation under opbygning og en masse frivillige folk der fortsat brænder for sagen: At skabe et nyt borgerligt midterparti, der tør arbejde for egentlige reformer, der ønsker en borgerlig økonomisk politik og som vil erstatte blokpolitik med et helhedssyn på samfundsudviklingen. Vel at mærke et humanistisk og socialt engageret helhedssyn. Den opgave er der fortsat enorm opbakning om og når vælgerne lidt efter lidt opdager at Ny Alliance kan levere varen, skal tilslutningen nok komme tilbage. Her har jeg store forhåbninger til Anders Samuelsen som politisk ordfører. Han tør kalde en spade for en spade og han vil kunne vise at Ny Alliance er et ægte alternativ til alle andre partier, som stræber efter at føre socialdemokratisk politik. For det er det, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne gør. Hvad de Radikale gør, har jeg endnu ikke fundet ud af.

Har du nogle gode råd?

33 kommentarer til “Bloggen, Ny Alliance mv”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    Vælgerne fravalgte Ny Alliance ved valget og det har efterfølgende også vist sig, at partiet er helt uden folkelig opbakning og det hører, efter min opfattelse, ikke hjemme i midten af dansk politik. Det er et parti for liberalister, hvor folk fra erhvervslivet med høje indkomster og folk fra den liberale tænketank Cepos kan føle sig hjemme i.

    Partier har ikke, indtil nu, haft nogen grundlæggende politiske holdninger udover, at man skal tilgodese det enkelte individ på bekostning af fællesskabet.

    Derfor undrer det ikke mig at Ny Alliance fik så ringe tilslutning ved folketingsvalget.
    Det skyldes ikke udelukkende Naser Khaders dårlige fremtræden i valgkampen.

    Nu siger Lars Kolind, at man vil formulere en ny platform – vil det sige, at man så også vil formulere en helt ny politik ?

  2. Anni Lomborg

    Kære Lars!

    Godt at man fortsat kan blogge på dansk, ellers vil det være svært at være med. Derfor, fortsæt med det danske sprog.

    For mig er det spændende at følge med i hvad der sker i alle partier i dansk politik, også NA.

    Venlig hilsen
    Anni

  3. Helle Munch Oldefar

    Det er dejligt at høre, Lars :-) Jeg er bestemt ikke enig m. Jørgen Lang Jørgensen, og har som du, Lars, stor tiltro til Anders, der også før valget havde nogle radikalt – ikke radikale :-) – anderledes forslag, som han med fordel kan arbejde for i NA.
    Du siger, at de alle vil føre socialdemokratisk politik, men med Mette Frederiksens seneste liberale udspil om at man har pligter før rettigheder, så kan man snart slet ikke se forskel på nogen mere. Og SF har ikke mere berøringsangst over for integrationsproblemer. Man kan så spørge sig, om blokpolitikken ikke dermed er død?

  4. Birgitte Saltorp

    Det er fristende at sige, at blokpolitikken er død, men blog-politikken lever.
    Der er det rigtige i blokpolitikkens død, at de fleste danskere i dag tager stilling fra sag til sag, snarere end at se på en samlet politik. Det sker vel af to årsager: dels fordi vi som vælgere har det med at lade os fange af den seneste sag (såkaldte skandale) i medierne, dels fordi størstedelen af vore politikere ikke er anderledes, end folk er flest (ægte repræsentativt demokrati!). Sådan en kurs gør det muligt at tage stilling fra dag til dag, og det lever opinionsinstitutterne højt på, men det gør det svært at arbejde med solide værdier og deraf følgende strategier.
    Der ER brug for at sige noget nyt i dansk politik. Spørgsmålet er hvad og hvordan.
    Alle er vist nået til den erkendelse efterhånden, for det vrimler med bud, senest Mette Frederiksens. Men den teoretiske overbygning, der kan bære længere end til den næste meningsmåling, kan i langt de fleste tilfælde være svær at få øje på.
    Jeg tror, at det kan blive nødvendigt at drøfte menneskesyn og etik, hvis der skal være konsistens og hpldbare fremtidsvisioner i arbejdet. Måske er man som parti snarere nødt til at melde ud med sit menneskesyn end med, at man vil give pensionisterne kr.500,- mere om måneden.

  5. johann.jonson

    Det vil givetvis gå en rum tid før vi får valg igen, så det er vanskeligt at sige hvordan situationen vil være på det tidspunkt.

    Hvis jeg skulle pege på hvad jeg så som positive træk ved NA (hvad jeg husker), så vil jeg trække 2 ting frem.

    1) Forsøg på at sætte fokus på hvad der skaber velfærd, så vi ikke udelukkende har fokus på fordelingssiden. Det var i det mindste hvordan jeg opfattede skattediskussionen. Jeg ved ikke om I slap så godt fra det. Intentionen var god, emnet var vigtigt og det må være muligt at bringe det på bane – dog givet svært. Det ville være spændende at dele politik op i hvad der skaber velfærd og hvordan vi fordeler velfærd og se hvad der har størst dækning i for eksempel DR, jeg har ikke forsøgt at gøre dette – men jeg tror fordeling vil være tankevækkende.

    Jeg læste en artikel, og jeg kan ikke huske hvor, der baserede sig på en undersøgelse der forsøgte at se om der var en sammenhæng mellem hvor udbygget velfærdsstaten er og hvilken grad mennesker troede hvad de havde opnået i deres liv (økonomisk, karrieremæssigt) var baseret på held og i hvor høj grad der var baseret på egen indsats. Der var en tendens til at des større velfærd des mere troede folk det var held. Det peger efter min mening på velfærdsstatens achilleshæl at man taber fokus på at skabe til fordel for fordeling.

    2)Kritik af en øget tendens til ensretning og kontrol inden for den offentlige sektor. Der er givet populært inden for mange større virksomheder (også det offentlige) at se kvalitet som forudsigelighed, at man sikrer kvaliteten ved at ensrette og gøre målbart. Det er givet udmærket i mange situationer. Jeg tror dog ikke at man ved den metode får de mest effektive medarbejdere, vigtigtigere er dog at mange af de offentliges ”ydelser” retter sig mod mennesker (elever, syge, gamle, folk med problemer). Jeg tror man taber centrale aspekter af hvad deres arbejde er ved at definere det på den måde. Hvis lærere, sygeplejersker, pædagoger og flere skal levere et godt arbejde tror jeg ikke deres arbejdes kvalitet skal måles ved dets forudsigelighed.

    Hvis jeg skal pege på nogle ting ved NA jeg ikke fandt gavnlige vil jeg også trække 2 ting frem.

    1)Jeg tror det var forkert at trække frem at man vil modarbejde blok politik. Jeg tror ikke det er produktivt at tale så meget om dette punkt, jeg tror det er noget man skal vise. Man må definere en politik der samler, holde en diskurs der samler at sige man vil modarbejde blokkene fører kun til splittelse. Det kan dog være at man kan hente nogle utilfredse vælgere den vej.

    2)Jeg tror det er uproduktivt at angribe DF med moralske termer, hvad NA prøvede. Den position er taget (det radikale venstre) de vælgere der kan flyttes den vej er flyttet, og det er ikke en diskussion der fører nogle veje. Hvis man tager nogle af ideologerne fra DF (fx. Krarup) og holder sig fra at angribe moral, eller hans analyser men i stedet ser på de løsninger han foreslår. Som jo ikke er andet end at vi skal trykke på bremsen indtil han kommer på pension. Det var ikke pænt sagt, men lidt sandt. Hvis man realistisk ser på demografien i Europa og de udfordringer vi står overfor så har DF ikke meget at byde på. Lidt trist at Krarup ikke har en blog, ellers ville jeg tage udgangspunkt i Adjiedj Bakas udmærkede bog om Europas fremtid og se om han havde gode svar. Det tror jeg ikke han har. Der hvor DF har genklang blandt mange vælgere er inden for moral, det er inden for langsigtede løsninger de svæver i fri luft.

    Det var mine kommentar til NA.

    Jeg stemmer næppe på jer, men den uenighed stikker nok dybere end I vil flytte jer på det punkt.

  6. Mona Ammitzbøll

    Hej Lars Kolind

    Da Ny Alliance kom som et frisk pust i den forstoppede danske politik, og talte om at finde en bedre balance i dansk politik, blev jeg glad. For i snakken om at man i højere grad ser hinanden som medspillere, der skal samarbejde, end modspillere der skal jorde hinanden – da fandt jeg endelig et parti, med en kerneværdi jeg kunne stå inde for. At så den efterfølgende omgang pressehetz og politiske mudderkastning fik det hele til at blævre, er selvfølgelig lidt ærgerlidt – men egentligt ret forventeligt. Nu skal der tænkes fremad.

    Jeg vil tilføje et godt lille krydderi til Ny Alliances kerneværdier – Krydderiet hedder Spidskommen.dk – et mildt og lettere vanedannende krydderi, der virker mod forstoppelse…og til sundere menneskelige relationer.
    Ganske som Kolind Kuren har omtrent samme formål i virksomhedsregi, nemlig at være et middel mod veltilpas forstoppelse i en virksomheds ledelse og påvirke til et større ligeværd mellem ledelse og medarbejdere.
    - og samme formål kunne Ny Alliance passende have politik – nemlig at virke for et bedre og mere ligeværdigt samarbejde mellem de mange interesser i samfundet – finde de gode mellemveje og konstruktive løsninger – og så holde sig fri af fløjenes bekrigelse af alt og alle, herunder droppe al retorikken om at ville mindske andres indflydelse.

    Definitionen af Ny alliance som et borgerligt midterparti skurrer lidt i ørene, når man samtidigt taler om humanistisk og socialt engageret helhedssyn. Alle de gamle definitioner er med til at bygge begrænsninger i stedet for at bygge bro. “Borgerligt” forbindes med de Konservastive, “Liberalt” med Venstre, “Socialt” med Soc.demokratiet/SF og “Humanistisk” med alt fra de radikale til minioritetspartiet – og så snart man kobler et af de begreber på Ny Alliance giver det signalforvirring – der er brug for et nyt ord for det fænomen som Ny Alliance er et udtryk for.

  7. Birthe Petersen

    Tillader mig igen at skrive her,og vil nævne islam TØRKLÆDE,som jeg tidligere havde oppe i forb.med den danske spejderuniform.
    Nu læser jeg med stor interesse om forslaget fra Medhat Khattab,NA byrådsmedlem i Svendborg,at små børn,skolebørn og umyndige skal være fri af islam tørklædet.Det vil være en ligeså god ting,enten forbud eller lovgivning, som Frankrig har gjort.Voksne kan selv finde ud af at gå ind i deres hus, lukke døren og bede deres bøn, med eller uden tørklæde.Idag har jeg ikke mere info om NA videre møde derom.

  8. Mona Ammitzbøll

    Skal vi så ikke i samme åndedrag ved lovgivning og forbud sørge for at små børn, skolebørn og umyndige skal være fri af: slik, computere, mobiltelefoner, cocacola, omvendte kasketter, skilsmisser, kristendomskundskab, hængerøvsbukser, sexede musikvideoer, salmesang, Kinder Mælkesnitte og billederne af 9/11 – for det kan voksne jo heller ikke finde ud af at have et ordentligt forhold til – så hvordan skulle de stakkels uskyldige væsener nogensinde kunne lære at få et afslappet forhold til denne del af livet…

  9. Bjørn Kelsen

    Der var et interessant indlæg om “swarming” i P1 idag. Bla. blev det trukket frem at der på basis af fornemmelser og følelser idag opstår spontane grupper af mennesker i et løst forankret fælleskab typisk med ét fælles mål.
    Grupper som oftest opløses meget nemt igen.

    Det betegner meget fint den tendens der er mht. folkestemningen omkring fx. det meningsløse drab på det 16 årige avisbud, oprøret mod SOSU’er og sygeplejerskers for lave løn, Ny Alliances dannelse osv.

    Da Ny Alliance opstod var der dels en udbredt træthed af blokpolitik, men også helt klart et ønske om at reformere istedet for at kontrollere.

    Ny Alliance var en følelse i maven af at her var der noget nyt, der kunne flytte noget, der kunne forandre, fordi vi alle føler at det samfund vi har bare ikke er godt nok. – Og det kan jo rigtig mange skrive under på, men når så realiteterne kommer så opstår tvivlen fordi den ene vil opnå målet på én måde, en anden vil gå en anden vej – osv.

    Vejen frem for Ny Alliance er at stå fast på det fornyende element, stå fast på reformerne, stå fast på det menneskelige – det kan den brede befolkning relatere til og dette skal så kobles til realpolitik i kommunerne og i folketinget – det er nemlig her resultaterne kommer og beviset på eksistensberettigelsen for NA.

    Det kræver en form for enighed indenfor partiet som først nu er muligt, da de tilbageværende medlemmer er “den hårde kerne” og meget mere homogen end den store gruppe på knap 20.000.

    Det væsentligste er at få overstået formaliseringen af partiets organisation (bygget på demokrati) – så vi kan komme videre og fokusere på politiske tiltag reformer og samfundsdebat.

    For det vi inderligt brænder for er samfundsforandring der indebærer samfundsrelevante opgaver løst med høj kvalitet og rimelig økonomi.
    Istedet for middelmådig service der er alt for dyr – og her er det altså systemet, kontroller og dårlig ledelse mm. der forhindrer den offentlige ansatte i at yde max. Vi har et kæmpe uudnyttet potentiale – som vi spilder samtidig med at kapaciteterne (de ansatte) stille og roligt mister modet.

    Det er dén kerne vi skal have fat i, reformere og tranformere, for vi har ressourcene tilrådighed.

  10. johann.jonson

    @Birthe Petersen

    Det kan være at tørklædet (også) er et symbol, men det er et meget flertydigt symbol. Nogle bærer det for ikke at blive bemærket, andre for at markere en holdning og tilhørsforhold. Nogle små piger givet under pres, andre for at ligne deres mor eller storesøster atter andre for at de derved får frihed til mere.

    Jeg hentede en af mine drenge fra fodbold her til aften, hvor der var vandkamp mellem nogle pige og drenge spillere. En pige par tørklæde og det så hverken til at tynge eller begrænse hende i vandkampen.

    Jeg synes disse tørklæde diskussioner der dukker op fra tid til anden er fjollede – og jeg har svært ved at se at de løser noget eller er særligt meningsfulde.

    Hvis man skal tage konflikter, så skal man tage dem inden for områder der har betydning og det har jeg svært ved at se at tørklæder har.

    @Mona Ammitzbøll

    Jeg ved at din kommentar var for at vise det absurde – men måske er vi ikke så langt derfra. Jeg har hørt at min kommune har standardiseret ved hvilket BMI tal daginstitutioner skal gribe ind overfor børns overvægt. Jeg har al mulig respekt for at pædagoger hjælper børn og familier hvor der er en uheldig udvikling, men at de skal gøre det ud fra et at staten fastsat BMI tal, finder jeg lidt skræmmende og morsomt.

    Gad vide om de får en standardskrivelse fra kommunen de kan sende ud:

    ”I kaldes hermed til forbyggende samtale i institutionen Havren da det har vist sig at Lille Peter ved seneste kontrolvejning nærmer sig overskridelse af det af kommunen anbefalede BMI tal. Såfremt I ikke …..”

    Så hvem ved måske kommer der anbefalinger vedrørende slik, computere, mobiltelefoner og omvendte kasketter.

  11. Birthe Petersen

    Jeg takker Mona og Johan for Jeres strøtanker, men nu er det altså et svar om NA mødet,jeg egentlig afventer,da byrådsmedlemmet,der kommer med tørklæde forslaget, er læge, og han med andre læger,har en del meninger om sagen,for børns ve og vel, med eller uden slik.F.eks at ALLE forældre skal være meget mere MED i børn og unges dagligdag.Det behøver ikke at være så kompliceret,tænk hvis lærerne også fik støtte fra hjemmene.Men vi har jo travl allesammen.

  12. Lotte Bliddal

    Kære Lars

    Jeg synes, at det er spændende, at du hen ad vejen har gjort bloggen til en mere personlig blog. Jeg oplever, at du er god til at komme vidt omkring aktuelle emner og er dygtig til at reflektere over dine oplevelser og de tanker, du gør dig.

    Det håber jeg personligt, at du vil fortsætte med, for du får fat i en langt større gruppe af mennesker, end hvis du alene havde valgt et omdrejningspunkt, som hed bogen Kolind kuren eller Ny Alliance.

    Et eller andet sted skriver de fleste af os vel med det formål at få styr på vore tanker, dele disse med andre i håb om at blive klogere på os selv og vore omgivelser i sparringen med de mennesker, vi møder.

    Slutteligt er det min opfattelse, at tonen på din blog er saglig – også selv om du ikke er omgivet af kun rygklappere ;-)

    Kælig hilsen
    Lotte

  13. Niels Rasmussen

    Hej Lars

    Selvfølgelig har jeg et godt råd, når du nu spørger, og det er jo let at se at alt kan bruges for tiden.
    Gå direkte til kinesisk på din hjemmeside. Der er ikke ret mange i DK, der forstår eller læser kinesisk, det gør du sikkert heller ikke selv, og det gør bare mit råd endnu bedre, der er ikke nogen der fatter en bjælde af hvad du siger, (hvis nogen), og der med er den største barriere væk for at partiet kan vokse. Voila. Hjælp til selv hjælp.

  14. Lars Kolind

    Tak for jeres kommentarer – læser alt fra Seoul, hvor jeg er nu.

  15. Lisbet Mørk

    Hej!

    Bjørn Kelsen har efter min mening nogle vældigt gode forslag til Ny Alliances ledelse:

    stå fast på:
    det fornyende,
    nødvendigheden af reformer,
    det humane,
    kvalitet
    god økonomi,
    kort sagt alt det, der står beskrevet i Ny Alliances partiprogram.

    Folk, der kender mig som et uhyre begavet, nytænkende og menneskekærligt menneske, udtrykker stor forfærdelse, når de hører, at jeg ikke bare stemmer på, men også er medlem af Ny Alliance.

    Når jeg åbenbarer, hvad jeg har læst i NA´s partiprogram, siger de så lettet (over at jeg alligevel stadig kan stå højt i deres agtelse):
    Nå, så forstår vi bedre, men hvorfor er der ingen fra Ny Alliance, der fortæller dette. Hvorfor taler de kun om 40 % skat, dronningerunde og asyllejre?

    Måske læser jeg programmet med farvede briller på grund af min høje agtelse for Naser Khader og Lars Kolind, for jeg ser det som et fokus på trivsel for alle via et fokus på især alle børns vilkår, deres muligheder for at realisere og udvikle deres medfødte potentiale (fokus på sundhed, uddannelse, integration, innovation, helhedstænkning), alt sammen finansieret gennem et bedre (enklere, retfærdigere, mindre “sugende”) skattesystem.

    Og jeg ser tilstedeværelsen af Ny Alliance som en garant for, at kreative, anderledes tanker, idéer og handlinger kan ikke bare accepteres, men ligefrem værdsættes.

    Forhåbentlig har jeg læst rigtigt.

    Det er yderst vigtigt at forklare og understrege, at det er ikke bare muligt, men tvingende nødvendigt at koble humanisme og sund økonomi, hvilket også Villy Søvndal (som for mange står for humanisme) er ved at indse; uden en sund økonomi er det urealistisk at tænke på trivsel for alle.

    Såvel som det er nødvendigt at omdefinere og omfordele begrebet ansvar hensigtsmæssigt uden enten at overlade hele ansvaret til (“blå” politik) eller tage det helt fra (“rød” politik) den enkelte for at opnå trivsel.

    Jeg stopper hér for at undgå udmattelse hos min læser.

    De venligste hilsner til alle

  16. Anni Lomborg

    Kære Lars!

    Synes du også at det er i orden at terrodømte skal have lov til at blive i Danmark, efter at de er dømt til udvisning????

    Håber på hurtigt svar!

    Venlig hilsen
    Anni

  17. Per Feldvoss Olsen

    Hej Lars,
    Jeg mener bestemt at du kan bidrage til en positiv udvikling af samfundet, men jeg vil påpege at du vil få langt større gennemslags kraft ved at par mindre korrketioner:

    1. Du bør afholde dig fra at arbejde med politik, det er en Sisyfos opgave som kun vil dræne dig (og dem du engagere) for energi
    2. Du bør afstå fra snakken om “mentale-modeller”, hvilket gør det vanskeligt at skelne dig fra de mange new-age management profeter på markedet.

    Det sjove er at 2 følger af 1! Langt de fleste politiske/ideologiske korstog foregår netop ved at man forsøger at påtvinge/angribe et specifik tankesæt. Der findes mange mere attraktive alternativer til denne strategi. Løft dit ambitions niveau nogle meter!

    Det vi kan samarbejde om er ikke en “kamp mod beurakratiet”, men noget mere interessant: udviklingen af et åbent samfund og demokratiet.

    MVH Per

  18. Lars Kolind

    Netop hjemme fra Korea og Malaysia – tak for mange gode kommentarer. Jeg lagde især mærke til Mona Ammitzbølls forslag om at beskrive Ny Alliance med et nyt ordvalg – hver gang man griber til gamle ord som borgerligt, liberalt midterparti, fanger man ikke det nye. Jeg har lidt svært ved at svare helt generelt på Anni Lomborgs spørgsmål om terrordømte skal kunne forblive i DK. Hvis vi taler om udenlandske statsborgere der ved dansk domstol er dømt for terrorvirksomhed, så må udvisning være på plads. Men afviste asylansøgere kan man efter min mening ikke sende hjem hvis der er væsentlig risiko for at de udsættes for tortur eller forfølgelse i hjemlandet.
    Per Feldtvoss Olsen foreslår at jeg afholder mig fra at arbejde med politik og at jeg lader være med at tale om mentale modeller. Begge dele har jeg svært ved. Jeg oplever faktisk at arbejdet med politik giver resultater. Det har bestemt ikke været forgæves og jeg har derfor tænkt mig at fortsætte med at ytre mig. Men næppe som folketingskandidat!

  19. john hansen

    hej Lars
    du rejser så meget,kunne du ikke tage en tur op langs vestkysten op forbi
    mårup kirke,og se lidt på kystsikringen,og give skov og naturstyrelsen lidt modspild,du er jo en fornuftig mand,jeg vil gerne give 1000 kr.til kystsikrinden.
    venlig hilsen John Hansen.

  20. Per Feldvoss Olsen

    Hej Lars,
    Jeg forstår da godt at du har svært ved det, men når du opdager alternativnerne vil du se at det kan være meget lettere at gå den vej. :-)
    Første skridt er at melde sig ud af den politiske kamp, derved er du sparer du 100% – så er der pludseligt overskud til at se fremad i andre retninger.
    Pludseligt ser du mit angreb ikke er et angreb, men en taktik?

    Jeg skylder måske at eksemplificere hvad det er jeg mener, når jer siger at det går galt. Jeg iler med et par aktuelle eksempler, her fra et par af vores lidt “klogere” filosoffer (god fornøjelse):

    - Albæks’ nedslag: http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2008/03/28092110.htm
    - Lars’ det samme: http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2008/03/28105410.htm

    Den kortfattede pointe er at Platons (politiske) tankegang går ud på at vi skal ansvarliggøres i ‘en sådan grad’ – da vi-’er’-vore-tanker. Vi skal altså konstant stille politikerne, og os selv, til ansvar over for den herskende ideologi/politik – hvorved vi så opdager at vi naturligvis ikke kan leve op til dette og derfor må vi korrigere/normalisere vores mentale modeller. Når vi sådan begynder at anvende de klassiske filosofiske idealer i vores vurderinge af os selv og andre sker der i peaktis et skred i etikken – i jagten på “det gode” bliver det legitimt at rette. Hverved åbner vi en praksis som vi for en “new-age praksis”, hvor opmærksomheden rettes mod at arbejde med personlige afvikling.

    Den platoniske “management” tankegang holder ganske enkelt ikke – selv om det måske umidelbart ser attraktivt ud! Det ender altid med at vi bliver vores egne værste vogtere – fx bliver det til “læring på livstid”, som vi kalder det …..men det er jo i realiteten en ukristelig(! læs: umenneskelig) tankegang. Vi skal netop ikke hele tiden kunne “redegøre for os selv”, afklare vores egne og andres mentale-modeller, med mere – vi skal med andre ord finde et mere menneskeligt alternativ til en introspektiv/eksistentiel praksis.

    Hvis de systemer vi skaber bevirker/fordre at vi begynder at tænke sådan – ja så er bureaukratiet det mindste af vores problemer!

    MVH Per Olsen – Not what is, but what can be!

  21. Stephan E

    @ Per.

    Overser du ikke lige at resultatet af politik påtvinges andre med magt?

    Se på hvordan terrorlovens misbruges til at underminere samfundet. Ligesom hele striben af overgreb fra den stærkt autoritære gruppe omkring Lene Espersen, DF og S.

  22. Per Feldvoss Olsen

    @ Stephan
    Det er jo min pointe – så I får lige sangen på en ny måde! Lars skriver: “Jeg kunne ikke have forestillet mig realiteterne i det politiske liv, hvis ikke jeg selv havde været en del af det.” – men det udvikledes sig præcis som forudset, fordi det repræsentative demokrati er et meget effektivt ‘system’.

    Jeg har, (bl.a. pga. af min interesse for folkeskolen undervisningen), været tvunget til at finde ud af hvordan noget kan gøres effektiv uden at det blive terror (fx kan det naturligvis ikke nytte noget at vi alle skal rende rund og tænke, som diverse historiske genier gjorde det?). Det har været et meget interessant at studie, og problematikken kan bedst forklares ved at henvise til Platons metoder, bl.a. dialektikken! Via dialektik kan vi nemlig påvise hvordan vi hele tiden afviger fra vores idealer (Se Albæk), derved bliver det muligt at bedrive “terror” mod os selv. Enhver god fanatiker ved jo at vi jo bøje os for sandheden!

    Det platoniske ideal er, at der logisk set ‘er’ én ‘sandhed’ bag alt. Denne sandhed kan filosoffen opdage og påvise via dialektikken og logikken (som hhv. Sokrates og Aristoteles beskrev det for os). Men videnskaben (og videnskabs filosofien) har vist os at der netop ikke findes én påviseligt sandhed. Det har bl.a. den konsekvens at de systemer som bygger på “videnskabelig” logik, forvandles til pseudovidneskab, eller i nogle tilfælde ideologi/religion. Det politiske system er netop et sådant ideal-søgende system, en del af systemet fungere ved at fastholde aktørerne på idealerne.

    Erhvervslivet er i dag også ved at blive politisk/”religiøst”. Jeg ville sige at begge lejer (erhverv/politik) er præget af “tvangstanker”, fx en ‘Tro’ på at alt skal ende i konvergent tænkning og fælles værdier. Konge eksemplerne på konsekvensen af dette, leveres af det politiske system, som fungere efter de Platoniske idealer. (I erhvervslivet er billedet præget af mere eller mindre grumsede “selv afviklings” projekter).

    Det interessante er, at vi når vi lærer at bruge alternativerne (til fx. konvergent og analytisk tænkning), så frigøres alle de mange ressourcer, som vi før brugte på “tvangstankerne”.

    Når vi på denne (politiske)måde dyrker idealerne, rammer det først og fremmest os selv, fordi vi på en gang skal repræsentere idealerne, og leve op til dem… og det kan vi naturligvis ikke. Så her er det at fx Lars bliver ramt af logikken – der er ikke plads til at arbejde med hypoteser i politik. I politik ‘er’ du dine argumenter, så fremover vil Lars altså hænge på sine 40%.

    Politik ‘er’ med andre ord en krig med andre midler – dialektik/retorik – hvor vi bruger “sandheden” som en mekanisme hvorved vi kan påtvinge andre vores overbevisning. Igen sker der en “dobbelt terror” – hvor det er deltagerne i det politiske arbejde som giver de største ofre. Omvendt er det åbenbart meget attraktivt at arbejde med sandheden på denne måde – folk der arbejder intensivt med at gennemføre idealer acceptere tilsyneladende balancen mellem straf/belønning, som driver systemet. På denne måde minder det politiske arbejde, og lignende aktiviteter i erhvervslivet (fx værdi ledelse), på mange måder om det der foregår i en kult. (I en kult dyrker man specifikke idealer, værdier eller personer).

    I politisk gælder det jo om at implementere ét givet sæt af værdier – mest effektiv. Hvis dit udsagn holder: “resultatet af politik påtvinges andre med magt” – betyder dette netop at vi står i en situation hvor vi påtvinger hinanden idealer og værdier…. som vi i relativiteten slet ikke kan leve op til. Men omvendt hævdes det, at jo mere effektive vi er til dette, jo ‘bedre’ vil forretningen tilsyneladende være – skræmmende?

    Hvis du tjekker en del af de andre indlæg jeg har postet her på bloggen vi du se at jeg gang på gang påpeger disse defekter i “den politiske tankegang” – der er et betænkeligt sammenfald mellem politik, krig og visse ny-religiøse/pseudo-religiøse strategier. Jo mere effektive vi er til at gennemføre vores værdier og idealer, jo mere ‘fascistiske’ er vi også.

    Hvis vi nu forstsætter den dialektiske logik ender vi i paradokset: alle der ikke hopper ‘er’ fascister, logikken tvinger “de andre” til at hoppe. Omvendt ‘er’ religion og politik netop ikke nødvendigvis et udtryk for “ond vilje” – så hvad gør vi så? Det ville være for let at angribe aktørerne…. et ægte brud med den fascistisk/Platoniske tankegang betyder at vi må lære os at opfinde ‘alternativer’ til dialektikken – fx til værdiledelse, og alle de andre tvangs mekanismer.

    Vi kan naturligvis ikke tvinge nogen til at opgive sine “tvangstanker”, så det vi skal levere er et alternativ som er mere attraktivt end politik.

    MVH Per Olsen

  23. Birthe Petersen

    Hr Olsen!
    Behøver vi virkelig at vikle os ind i Platons tankegang, for at komme videre. Lars Kolind har fortalt om NA landsmødet i maj.Du nævner interesse for folkeskolens undervisning,jamen så lad os tage fat der.Dialog med forældre,som en skoleleder foretrækker.
    Men siden Holger,Helge, Svend og Thor bestemte at islam tørklæde er tilladt på Folketingets talerstol,men altså ikke nissehue,klaphat,så er der en tydelg opgave for NA,hvor specielt en fra partiet har nævnt,at det gør ondt i hjerterødderne, at se 6 årige piger med tørklæde på.
    Et tørklæde,hvorunder der ligger en facitliste om både religion, lov og ret,der i sidste ende er hævet over vores Grundlov.
    Ja,ja så nåede vi alligevel frem til demokratiets oprindelse, landet hvor Platon blev født.

  24. Per Feldvoss Olsen

    Hej
    Årsagen til at jeg ‘bruger’ Platon er at han er død (næsten?). Det betyder nemlig så at hele debatten bliver flyttes over på kunstige “objekter”, som vi kan tillad os at kritisere åbent.

    De specifikke debat – som du nævner – er netop kun interessant hvis vi ‘direkte’ ønsker/antager/fordre at aktørene skal stå for specifikke idealer. Debatten vil altså typisk eksistere inden for et politisk system. For mig at se er debatten kun relevant ‘inden for systemet’, men da jeg ikke vil være part får du mig ikke til at udtale mig om det.

    Hvis jeg accepterede at debattere, efter Platons model, ville ‘jeg’ dermed blive tvunget til at deltage i kritikken af politikkerne. Men da jeg ikke ønsker at indgå i dette spil, har jeg indført nogle lidt andre åbne regler! Jeg kan altså snakke om hvordan systemet fungere, ved at inddrage fx. Sokrates, som fulgte spillets regler og tog gift.

    Hvis jeg nu siger åbent, at jeg ikke går med på systemets præmisser – kan jeg også sætte nogle af tvangs mekanismerne ud af kraft. Fordelen ved de nye regler er at vi flytter fokus til de praktiske demokratiske løsninger – hvordan kan vi fx modvirke de politiske fasistlister generelt, og uden at erstatte dem med andre?

    Grundproblemet er jo at vi ikke vil ‘tvangs demokratisere’ verden, men vi kan derimod udvikle demokratiet, så det bliver endnu mere demokratisk.

    MV Per
    p.s. Jeg har netop uddannet 20 folkeskolærere/ledere. Så de kan nu lære børnene det, og bruge det med forældrene. Bare vent og se! :-)

  25. Stephan E

    @ Per

    Du bruger mange ord, men siger meget lidt. Du kan godt gemme dig i en hule og påstå at du ser anderledes på verden – men overholder du ikke reglerne får du fingrene i maskinen; længere er den ikke.

    a) Din frygt for det private erhvervsliv antyder et lidt besynderligt billede af markedet.

    Markedet er blot dig der bytter din arbejdskraft med andres arbejdskraft for at leve bedre end hvis du selv skulle gøre alting. Ved at du specialiserer dig kan du producere mere til glæde for andre – og ved at andre specialiserer sig kan du få mere for de penge, der var betalingen for din arbejdskraft.

    Uden markeder havde vi stadig slidt os ihjel på marker uden hjælpemidler. Og vi havde i hvert fald ikke kun rejse og se Taj Mahal og Niagra eller kunnet havde denne dialog i et online forum næsten uden at betale en krone for det.

    b) Mener du at man skal have demokrati med et parlament som legitimt på borgernes vegne kan træffe bindende beslutninger for alle?

    Hvis så – hvordan skal det struktures.
    Hvis ikke – hvad taler du så for?

    c) Hvis du er for tvungne fællesbeslutninger så lyder du som en ektremliberal – en såkaldt minarkist der går ind for en absolut minimalstat, hvor man påtvinges mindst muligt.

    Dvs. du går alene ind for såkaldte negative rettigheder, dvs. ingen må påtvinge dig noget så længe du ikke overtræder andres negative rettigheder.

    Hvis det er en misforståelse. Hvordan vil du så finansiere f.eks. den skole, du taler om? Bygger du på en fantasi om at andre blot lader maden dumpe ind af brevsprækken og varmer dit hus op som du sikkert heller ikke selv har bygget.

    Selv en filosof er nødt til at være effektiv målt i andres øjne – kvalitet gange kvantitet – for at spise godt.

    Ellers må han nasse på andres arbejdskraft uden at give noget igen.

  26. Mona Ammitzbøll

    For nu lige at hoppe fra Sokrates-svæverierne tilbage til Kolind’s udgangsspørgsmål – så er der et relevant input på http://www.virtueltfolkeparti.dk, hvor forfatterpolitikeren Christine Antorini i forbindelse med udgivelsen af bogen “Fremtidens Partier” spørger:

    “Hvordan mener du at fremtidens partier skal se ud? Hvordan undgår de gamle store partier at forstene? Hvordan skal man bruge nye medieplatforme og organisationsformer til at skabe politisk debat og inddrage flere i det politiske arbejde?”

    I al beskedenhed har undertegnede foreslået følgende:

    PARTIERNE ÆNDRES TIL DISKUSSIONSKLUBBER

    Afskaf alle foranstaltninger der giver partierne magt over de selvstændigt tænkende politikere.
    Det være sig offentlig partistøtte, privat partistøtte (læs bestikkelse), partikontorer og de faste pladser blandt partikammeraterne i folketingssalen etc.

    Alle folketingsmedlemmer bør have formel status af løsgængere – selvfølgelig med frihed til at forene sig i diskussionsfora, interesseklubber m.v.

    Naturligvis kan man som løsgænger ikke sætte sig ind i alt – og man må så enten lade være med at stemme, eller læne sig op ad kolleger, man har tiltro til på et givent emneområde.

    Der kan således ikke laves korridoraftaler mellem partiformænd, der kan råde over partiets stemmer, men der bliver nødt til at foregå en fængende debat i folketingssalen hvor argumenter og facts kommer på bordet.

    Dette vil måske også medføre, at folketinget ikke bliver så detalje- og kontrol-orienteret som tilfældet er i dag, men mere overlader det til kommunerne og lokalrådene og skolebestyrelserne i de enkelte områder, at klare detaljerne for hvordan man lokalt gerne vil leve livet.

    Partistrukturen er et levn fra en tid i industrialismen, med store skel i samfundet – arbejderne havde deres parti, landmændene var venstrebønder og arbejdsgiverne konservative.

    Vores samfund har ændret sig markant – vi har sammen vundet – vi har løst de basale menneskelige behov for alle i vores land – ingen behøver mangle mad i skrutten og tøj på kroppen.

    Partistrukturen er med til at fastfryse de skel, der ikke er mere – efterhånden på et komisk plan med retoriske uenigheder, men også med knægtelse af ytringsfriheden for det enkelte partimedlem, der skal rette sig ind efter partidisciplinen, for ikke at blive holdt for nar i medierne og blive banket på plads af partitoppen.

    På denne måde vil vi få et sundere og mere åbent demokrati, hvor man ikke kan sidde bag partidøren og danne fjendebilleder, men som politiker må ud i et ægte samarbejde og være et rummeligt menneske for virkeligt at kunne begå sig på Christiansborg.

    FØLG EVT. DEBATTEN PÅ
    http://www.virtueltfolkeparti.dk/?p=30#comments

  27. Per Feldvoss Olsen

    Hej Stephen,
    Det som foregår i virksomhederne er jo særdelse velbeskrevet, se fx. her http://www.dr.dk/P1/Folkogkirke/udsendelser/2007/07/05083111.htm, og du er muligvis bekendt med den praksis der er omkring værdi ledelse? Det har som sådan ikke noget at gøre med markedskræfterne.

    Vedr. punkterne b/c, er der fortsat masser af uudforskede alternativer – det jeg peger på er at det nuværende system ikke er optimalt i forhold til aktørerne – og det “forbruger” også andre ‘ressourcer’ på en uhensigtsmæssig måde. Det nuværende velfærdssamfund fungere jo alligevel tilsyneladende rimeligt optimalt. Partinernes største problem er, at finde ud af hvem der kan være mest socialdomkater… uden at der er nogen der afslører at det er det de gør.

    Et af de grundkoncepter jeg arbejder med er at gøre det klart, at det ikke er relevant ‘hvem’ der har fremstille en lov! Det som er relevant, er lovens/tiltagets demokratiske værdi/brede/legitimitet. I princippet kunne demokratiske løsninger fremstilles af hvem som helst. Altså som det sker i dag hvor statslige organisationer eller virksomheder levere forskellige produkter og demokratiske ydelser.

    Så hvis vi lige “glemmer” at skelne mellem tvang/ikke tvang, og fløjene – kunne man spørge sig selv, om vi kunne have fremstillet et lige så velfungerende demokratisk samfund hurtigere, og af andre demokratiske veje? Et godt demokratisk produkt er bl.a. karateriseret ved at man IKKE kan aflæse hvilke politikere der har fremstillet det – store dele af de velfungerende danske modeller overlever kun fordi de aktive poltiskere ikke kan finde (idealistiske) anledninger til at fjerne dem igen.

    VH Per

  28. Per Feldvoss Olsen

    Vedrørende virtuelle partier. Jeg er på mange måder enig i at det kunne være en bedre løsning, men konstruktionen er på mange måder “bare” en videreførelse af de gamle tanker – implementeringen af en ideologi.

    I den daglige praksis er det slet ikke partierne der “producere” demokrati, det er på godt og ondt private, virksomheder osv. Eksempelvis er spejderbevægelsen en fantastisk demokratisk installation – den virker på tværs af grænser og kan levere en række demokratiske ydelser. Der er ikke noget i vejen for at vi kunne udvide konceptet således at lignende bevægelser kunne udvikle demokratiet, uden at der af den grund skal opbygges noget der ligner en politisk struktur. Det som jeg finder interessant er: hvordan fremstilles demokratiske “elementer” – partierne er i den sammenhæng et blandt rigtigt mange mulige midler.

    Hvem ved – det er slet ikke sikkert at der er et behov for politikere!

    Jeg kan godt lide ideen om klubberne (som dog ikke skal baseres på debat), som kunne være tænketanke for demokratiet. I praksis ville det måske være bedst at disse placeres på landes skoler!

    VH Per

  29. Per Feldvoss Olsen

    Jeg skylder måske lige at forklare hvorfor jeg ikke går ind for debat. Jeg skal, for sportens skyld, forsøge at undlade at inddrage Sokrates i denne omgang.

    Hvis vi skal vinde en debat er der to væsentlige faktorer som er afgørende. Den ene er personligheden, hvis man ikke selv virker troværdig er det vanskeligt at “vinde”. Det andet er argumentationen, altså skal man for at kunne vinde en debat kunne henvise til nogle ‘sikre’ argumenter. 1.000.000$ spørgsmålet er så – hvor finder vi de sikre argumenter, når vi skal debattere?

    I praksis er der tre klasser af ‘sikre’ (logiske) argumenter: Idealer, værdier og videnskab. Idealerne kan vi forholde os personligt til og debattere, men de er ikke nødvendigvis fælles. Værdierne er absolutte, og bliver dermed religiøse, i den forstand at man ikke kan argumentere i mod dem. Videnskaben beskæftiger sig primært med fortiden(!) og vi kan bruge den til at sikre fremskrivninger af videnskabens observationer. Sammenfattende kan man sige at alle klasser af sikre argumenter på en eller anden måde må være ‘absolutte’, før de kan ses som sikre – hvis ikke de er det kan de angribes af de andre debatører.

    Det ligger altså i debattens natur at vi skal finde de absolutte argumenter for at kunne vinde. Men konsekvensen er også at absolutte/sande argumenter altid (eller med tiden) vil vinde over de bløde argumenter. Debat argumenter er altså et stærkt værktøj når det omhandler det absolutte (fx religiøse emner) eller sager hvor man kan tillade sig at være meget objektive (videnskab). Men i mellemmenneskelige forhold er konsekvensen at argumentet tvinger os til at gøre noget som måske er imod vores natur. (Eller for den sags skyld kan vi også ende i noget som appellere til vores natur, i en uhensigtsmæssig grad!! ). Med andre ord kan man betegne debatten som en ‘totalitær’ praksis, som primært (kan) bruges til at omsætte “lovmæssighed” til lov.

    MVH Per

  30. Stephan E

    Per,

    Jeg forstår ganske enkelt ikke hvad du er ude i. Det virker som om du taler for en eller anden måde, hvorpå alle på mirakuløs vis er enige om alting.

    Men de må ikke diskutere og politiske partier har vi ikke brug for fordi al lovgivning er ren konsensus.

    Du synes at mene at kende en absolut sandhed som alle kan blive enige om – hvorved du synes at argumentere imod din egen præmis.

    Vi ser ganske enkelt ikke den samme virkelighed. Mener du ikke der er interessekonflikter i denne verden?

  31. Stephan E

    Per

    Vil du venligst forklare hvad religion har at gøre med spørgsmålet om markedet som pimært drejer sig om relationen mellem udbydere og kunder.

    Det er fint med moralske og bløde værdier. Om det har noget med religion at gøre er vel til debat – jeg ville mene at det er har mere at gøre med at blive mere nuanceret i evnen til at indrette sig på hinandens betingelser for generelt at blive bedre til at skabe værdi for kunderne = borgerne.

    For nogen er religion blot en slags moralfilosofi, for troende er det meget mere. Hvorefter slagsmålet opstår fordi man ikke kan blive engie om hvilke moralfilosi der er den en “rigtige” – oftest fordi der er verdslige interessekonflikter involveret.

  32. Hedegaard

    [...] fra partiet forsatte, Lars Kolind stillede sprgsmltegn ved partiet og til sidst fik selv Asger Aamund gjort partiet til en joke, da han – ved fejringen af [...]

  33. Frank Calberg

    Til Lars: Her er en Translate gadget til dig. Du kan sætte den direkte på din blog.
    http://translate.google.com/translate_tools?hl=en&sl=da

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.