Kolind Kuren på kinesisk

the-second-cycle-kinesisk.JPG 

I dag var en stor dag for mig. Der dumpede tre eksemplarer af Kolind Kuren på kinesisk ind ad døren. For mig rent volapyk, men nu kan kineserne altså læse om hvordan bureaukratiet opstår og hvordan det kan vendes til innovation. Mentale modeller, mening, partnerskab, samarbejdende organisation og værdibaseret ledelse. Hvordan mon de opfatter de begreber? Lidt surrealistisk for mig.

Så hvis du kender nogen der læser kinesisk, er muligheden her.

11 kommentarer til “Kolind Kuren på kinesisk”

  1. Lotte Bliddal

    Tillykke med det – det bliver spændende at høre, hvordan bogen bliver modtaget dér :-)

    Kærlig hilsen
    Lotte

  2. Helle Munch Oldefar

    Så må den jo være politisk korrekt for kineserne – hvis den altså er tilgængelig for den almindelige kineser? Om det er en kvalitet kan man sætte spørgsmålstegn ved, men det er da interessant at farven er orange ;-)
    Jeg vil straks sende linket til min gode ven i Kina og se, hvad hun siger til det :-) Og så ønske dig tillykke med udgaven, selvom det er svært for dig at vide, om den er korrekt oversat, men det har du sikkert folk der kan fortælle dig om :-)

  3. Frank Calberg

    Tillykke. Et lille spørgsmål: Hvilke konsekvenser har det for bloggen?

  4. Lars Kolind

    Tak! Det har egentlig ingen konsekvenser. Jeg har forlængst erkendt at jeg kun har tid til at holde en blog levende og indtil videre er det den danske! Men sjovt er det da at bogen nu fås på fire sprog (engelsk, dansk, spansk og kinesisk). Flere skulle iøvrigt være på vej.

  5. Helle Munch Oldefar

    Og vi er mange, der nyder din blog på dansk :-)
    Hvad bruger du egentlig de der ‘afstemninger’ til? De er jo ikke særligt nyancerede, så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad – hvis noget – du bruger dem til :-)
    Hvordan er dit forhold til Ny Alliance efter al den tumult siden valget?

  6. Niels Rasmussen

    Har du så kaldt det for nudel-organisationen?

  7. Niels Rasmussen

    Frank Caldasker. Hold nu op med alle de spørsmål. Vælg at have en mening!!!!

  8. Lisbet Mørk

    Hej Lars og alle!

    Lige ganske kort! Vid, at Vibeke Riemer også har en spændende blog, og en kommentar til din bog, Lars, Kolindkuren:

    Hold op, hvor er det spændende at læse Oticongyseren, hvor er det dejligt at høre om, hvordan fiasko kan vendes til succes. Jeg sprang ind som sædvanligt og læste “slutningen” først.

    Men jeg er også gået i gang fra den “rigtige” ende, og den er da mindst lige så interessant. Selv om jeg stadig har en del at glæde mig til, kan jeg allerede slutte, at det, du skriver om ledelse og virksomheder, kan overføres på både familie og samfund. Alle små, større og store grupper har ledere, formelle som uformelle, og alle kan bruge dine råd og forslag. Jeg synes, den bog er ekstremt brugbar og inspirerende for alle.

    Et liv uden en bevidst stillingtagen til meningen med alt det, man kaster sig ud i, bliver alt for let halsløs gerning, at tænke det utænkelige er nødvendigt i alle forhold, vende alt på hovedet, undgå lappeløsninger, sløjfe hierakiske opbygninger og give alle det ansvar, hver især magter at tage, også små børn, alle udvikles og vokser med det.

    Jeg har studeret på mange uddannelsesinstitutioner: Universitetet, Lærerhøjskoler, Instituttet for familieterapi ved Odder, Tandlægehøjskolen i København, men faktisk fik jeg mest brugbar viden de par måneder, jeg tog nogle fag af Merconomuddannelsen på Tietgenskolen i Odense. De var Ledelse og samarbejde, Virksomhedsorganisation, Virksomhedsøkonomi og Kreativ Problemløsning.

    Hvorfor har erhverslivet mere styr på, hvad der er brugbart i den virkelige verden, end de uddannelsessteder, hvor man dyrker det boglige intellekt og det overvejende drejer sig om at gebærde sig, som om man har slugt alverdens visdom?

    Er det så banalt, at det, der handler om kroner og ører er mere motiverende for konstruktiv tænkning end andet?
    Eller tænker jeg nu for primitivt?

    Bedste hilsner Lisbet Mørk

  9. Stephan Engberg

    Lisbeth påpegede noget intereressant:

    “Hvorfor har erhverslivet mere styr på, hvad der er brugbart i den virkelige verden, end de uddannelsessteder, hvor man dyrker det boglige intellekt og det overvejende drejer sig om at gebærde sig, som om man har slugt alverdens visdom?”

    Det er jo en påstand – og en som bør nuanceres. Nogen er foran de teoretiske uddannelsessteder, men typisk kun nogle få.

    Jeg erkendte det samme for godt 15 år siden, da jeg overvejede om jeg skulle gå ph.d. vejen – min erkendelse dengang var at ny viden på det samfundsvidenskabelige område skabes af dem som gør det – ikke af dem som skriver om det.

    De bedste i det private erhvervsliv er erfaringsmæssigt altid 5-10 år foran teorien.

    Årsagen er meget enkel. Konkurrence presser til innovation og diversifikation, dvs. mere eksperimenteren og mere behovsdreven innovation, hvor resultaterne trækker mere end teoretiske påstande.

    I modsætning til antagelsen på den yderste venstrefløj er mennesker den vigtigste resource – og mennesker er ikke en maskiner, du bare tuner og sætter til at køre hurtigere på den samme måde = det vi ser ske i den planøkonomiske offentlige sektor.

    Du er nødt til at ændre på vilkårene for at få mennesker med.

    Arbejdsmarkedet sikrer både at bunden presses – dem som behandler mennesker dårligt mister og får stadigt sværere ved at få arbejdskraft. Og at de bedste støttes – dem som forstår at indrette sig påmenneskers vilkår tiltrækker de bedste medarbejdere og opbygge de mest loyale arbejdsmiljører som leverer de bedste resultater med de mindste skifteomkostninger.

    Forklaringen på det fænomen, du beskriver, er ganske enkelt at teoretikerne ikke kan beskrive kompleksiteten i virkeligheden, men blot forsøger at lave grove forsimplinger. Derfor går teoretikerne først rigtigti gang, når noget er erkendt en success, dvs. når det allerede er blevet old news.

  10. Lisbet Mørk

    Hej Stephan!

    Tak, for din forklaring, som lyder plausibel i mine ører.

    Men så er det jo endnu mere uhensigtsmæssigt, at samfundets fascination af de boglige kompetencer øges, frem for modsat at fokusere på det praktiske og via dette lære teorierne. Enhver teori læres jo kun tilbunds, hvis den anvendes.

    En meget aktuel historie til belysning:

    Min ældste datter blev færdig som can.med. i januar og en nu i det, man kalder turnus, dvs. den praktiske oplæring i faget. Hvad oplever hun nu?
    Det meste af det, hun lærte ved skrivebordet, er næste ubrugeligt, og hun skal starte forfra. Det skal lige bemærkes, at hun teoretisk set tilhører toppen af kransekagen, og hun er også vældig god til at tænke selvstændigt og bruge sine tillærte teorier normalt, men disse måneder er et helvede for hende. Dertil kommer så, at ingen bruger deres viden om, hvordan mennesker lærer optimalt: ved gradvist at øge udfordringerne, så frustrationsniveauet holdes på et tåleligt minimum, og evnerne slår til på tilfredsstillende måde. Sagt med andre ord: Man skal op på tå meget af tiden, men har behov for at hvile foden lidt ind imellem.

    Intet fungerer på den afdeling, hun er på, og intet kommer til at fungere, fordi den er underbemandet, og lederne mangler evner/kompetencer til at være sufficiente ledere, udover at de mangler tid, fordi de selv skal arbejde fysisk også hver dag. Og ryet er efterhånden så dårligt, at ingen søger plads på denne afdeling.
    Min datter har risiko for at få så traumatisk en start på arbejdsmarkedet, at hun en dag pludselig sætter sig ned og nægter at gå på arbejde.

    Måske man kan tilrettelægge lægeuddannelsen helt anderledes i stedet for bare at lappe lidt hist og pist. Hvorfor skal f.eks. alle lære alt til bunds? Vi har da klaret at uddanne tandlæger uden først at gøre disse til læger, som man forøvrigt stadig gør i visse lande.
    Måske skal vordende lærere langt mere ud i praktik, som feks tandlæger og lærere og pædagoger.

    Vi spilder en masse ressourcer på at uddanne mennesker uhensigtsmæssigt til det job, de en dag skal varetage ud fra forældede opfattelser af, hvad der er relevant.

    Jeg selv er tandlæge, og den relevante viden/kunnen til dette fag kan erhverves på den halve tid, hvis forløbet blev ændret radikalt.

    Læreruddannelsen, som jeg også har fulgt et stykke ad vejen i 2 omgange, kan også ændres med fordel, så den bliver mere praktisk anvendelig. Lærere bør vide langt mere om, hvordan mennesker lærer optimalt, hvordan børn er indrettet i forhold til voksne, hvordan de selv er skruet sammen/ deres blinde pletter m.m..

    En sundkedskandidatoverbygning, jeg fulgt i 2000, handlede om sygdom og intet om sundhed og gik ud på at lade os læse en masse unødig litteratur skrevet så indviklet, at blot læsning af et par sider tog et par timer. Og jeg tilhører ikke den tunge del af befolkningen.

    Jeg skal skåne Jer for for flere eksempler, men ændringer er der behov for.

    Nu keder jeg mig selv og må videre til andre punkter på min dagsliste.

    Bedste hilsner Lisbet

  11. Jette Jakobsen

    Sådan var det også for mig Lisbeth, Og det var i en meget kort uddannelse, i forhold til den din datter har taget. Der blev nærmest lavet grin med, og set ned på de ting jeg havde lært.
    Jeg kom der…endelig havde jeg fået mulighed og råd til at tage en uddannelse. Jeg var så glad for alle de ting jeg havde lært, og det er gode og rigtige ting. Jeg knoklede og læste, lærte alle de nye svære ting, og var helt opsat på at skulle ud og bruge dem. Om det var en nedtur? Ja det ved du jo selv. Det skal lige siges at jeg havde arbejdet 20 år som “ufaglært” inden jeg tog uddannelsen, i en alder af 45 år. Så det er ikke fordi mine hænder er skruget forkert på.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.