Ytringsfrihed – kan vi gøre debatten mere konstruktiv?

saudi-dialog-hos-faisal.JPG

Jeg spekulerer på hvordan denne debat (i Danmark – ikke bare her på bloggen) kan blive mere konstruktiv. Her på bloggen har vi den styrke at tonen er nuanceret og at de fleste deltagere tydeligt lytter til hinanden og prøver at forstå hinandens synspunkter. Det er jeg glad for og en lille smule stolt af. Men i den bredere debat synes jeg at folk råber til hinanden, især på det helt centrale spørgsmål om hvad ytringsfriheden skal bruges til. Lad mig prøve at opsummere debatten:

Det fælles udgangspunkt for parterne er (formentlig) bl.a. at alle ønsker et godt og demokratisk samfund bl.a. i den forstand at mennesker med forskellig religion kan leve sammen i fordragelighed. Alle er enige om at den vidtstrakte ytringsfrihed som vi har bl.a. i Danmark, er et afgørende element i et sådant godt samfund, og alle ønsker at den samme ytringsfrihed gjaldt i alle lande.

Her oplever jeg at en part (A) siger (lidt hårdt udtrykt) at vi aldrig får et sådant godt samfund hvis vi bl.a. bruger ytringsfriheden til at fornærme folk med anden religion (muslimer). Part A stiller ikke spørgsmålstegn ved om ytringsfriheden fortsat skal være der, men kritiserer alene den måde ytringsfriheden bruges på. De samme mennesker kunne fx. også sige at de går ind for demokratiet samtidig med at de kritiserer de partier der bruger demokratiet som et flertalsdiktatur, hvor 51% majoriserer 49%. De kritiserer altså ikke demokratiet, men alene den måde demokratiet bruges på.

Deres modparter (B) siger at ytringsfriheden er absolut i den forstand at enhver opfordring til “selvcensur” er en indskrænkning af ytringsfriheden og dermed undergravende for demokratiet. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, vil de sige. Og hvis fx en virksomhedsleder opfordrer andre til at afholde sig fra at genere folk med anden religion (fx muslimer) oplever part B det som om vedkommende sælger ud af ytringsfriheden for pengenes skyld.

Hvis de to parter skal have en meningsfuld og konstruktiv dialog, tror jeg at de skal starte med at blive enige om deres fælles udgangspunkt. Jeg gætter på at det ville være noget i retning af det jeg har skrevet ovenfor. Derved diskuterer vi ikke mere om vi skal have ytringsfrihed, men derimod hvad det er klogt at bruge ytringsfriheden til. Og her er det for mig helt i orden at nogen (formentlig part B) mener at tegningerne af profeten har en positiv funktion fordi de illustrerer for resten af verden hvor alvorligt vi i Danmark tager ytringsfriheden og at den går så vidt at den også omfatter retten til at forhåne andre (og det gør den inden for vide rammer).

Jeg synes også at man kan forsvare det modsatte synspunkt (part A), nemlig at selvom ytringsfriheden giver en ret til at forhåne andre så er det ikke nødvendigvis klogt at gøre det, især hvis man ønsker dialog, fredelig sameksistens og samhandel.

Hvis vi stiller spørgsmålet sådan op – hvad mener du så?

16 kommentarer til “Ytringsfrihed – kan vi gøre debatten mere konstruktiv?”

  1. Michael Arnoldus

    Kære Lars,

    Jeg beundrer din ikke-svigtende søgning efter dialog og konsensus og din store villighed til at bruge dig selv til det formål. Og jeg er dybt enig i at uden en eller anden form for fælles udgangspunkt er der ingen dialog.

    Men det spørgsmål der opstår for mig er: “hvad er formålet med en meningsfuld og konstruktiv dialog”. Når jeg formulerer det sådan kan det jo lyde som om jeg i virkeligheden siger “en sådan dialog er formålsløs”. Men det er ikke det der er min intention. Min intention er at netop – som dig – at skabe et fælles grundlag for en dialog – hvis det er muligt. Og dybest set er det kun muligt hvis der er et eller andet mål begge parter i en dialog ønsker.

    Hvis nu – og det er selvfølgelig rent tænkte eksempler – at part (A) dybest set ønsker at undgå konflikter og part (B) dybest set ønsker at have vise deres standpunkt, konflikt eller ej, så er (A) og (B)’s formål (i hvert fald på overfladen) modsatrettede og som sådan vil enhver formlering af spørgsmålet _I SIG SELV_ forudsætte et udgangspunkt som en parterne formodenlig vil forkaste.

    Når (A) og (B) ikke (selv synes de) har brug for hinanden – hvorfor skulle de så prøve at blive enige?

    Min pointe er at din formulering – uanset dens meget velkonstruerede neutralitet – allerede har taget et udgangspunkt.

    Det bliver interessant at se om der er en overvægt af dine (A) eller (B) grupper der synes om din formulering (der er selvfølgelig også den ikke helt usandsynlige mulighed at størstedelen af dine læsere netop er læsere fordi der allerede er etableret et fælles grundlag, en fælles verdensforståelse).

    Med venlig hilsen

    Michael Arnoldus

  2. Lisbet Mørk

    Jeg selv diskuterer på en blog som denne og udnytter derved min ytringsfrihed af helt klare grunde:

    Dels søger jeg inspiration til at blive klogere på mig selv og andre mennesker,
    dels prøver jeg at inspirere andre til at blive klogere,
    dels arbejder jeg med at bevidstgøre mine følelser og tanker, så jeg skal overlade mindre og mindre af min adfærd til tilfældigheder.

    Og mit helt overordnede “store” mål er at kunne være med til at skabe forbedringer, som på længere sigt vil forårsage trivsel for så mange som muligt.

    Jeg er allerede meget bevidst om, at hvis jeg ønsker at gøre indtryk på andre med en positiv reaktion som følge, er jeg nødt til at tale uden at nedgøre, provokere, drille, håne, fordømme. Måske får jeg så slet ingen reaktion hér på bloggen, men derfor kan jeg jo godt have gjort indtryk på/ ændret holdning hos nogle af mine læsere.

    Jeg er overbevist om, at alle dybest set har det samme ønske som jeg, at alle kommer til at trives, kun kan vi være uenige om vejen til målet.

    For nu at ruske lidt op i bolledejen sætter jeg spørgsmålstegn ved demokratiets fortræffelighed, for når flertallet bestemmer, er der jo mange minoritetsgrupper, der har vanskeligheder ved at blive hørt, selv om de har friheden til at ytre sig. Måske derfor benytter nogle af dem sig af provokationen som virkemiddel.

    Demokratiet er vel kun et gode, hvis alle er indstillet på at lytte til hinanden og blive klogere, og alle ta´r deres del af ansvaret for alt.

    En klog, kærlig, kreativ osv. enehersker kan vel i princippet være et større gode i en overgangsperiode, ind til alle borgere har udviklet flere konstruktive kvaliteter, så de bliver i stand til at varetage demokratiet, hvor de enkelte borgere selv bestemmer og har ansvar.

    De fleste i vesten er så flittige med at besynge vort demokrati, som om det automatisk skaber optimale vilkår for alle mennesker, men som jeg ser det, er det ind til videre kun for de “normale”, dem, der er flest af.

    Jeg håber, at jeg holdt mig til emnet, selv om jeg kom lidt vidt omkring.

    Kærlig hilsen Lisbet

  3. Michael Arnoldus

    Hej Lisbet,

    Så noget tyder på at du, jeg og Lars – så vidt jeg lige kan gennemskue har nogenlunde de samme mål. Hvilket jo giver et frugtbart grundlag for en dialog – som vi jo præcis allerede er i gang med :-)

    Og jeg griber dit (og Lars’) spørgsmålstegn om demokratiet. Også her er det faldet mig for brystet hvor meget ‘demokratiet’ _ukritisk_ bliver besunget som den eneste sande styringsform – i en grad hvor det lugter fælt af dogma.

    Platon mente demokrati var fint nok i tanken, men han var overbevist om det hurtigt ville forfalde til at de styrende politikere blot ville lefle for ‘folket’ hvilket jo nemt kunne blive leflen for mindste fællesnævner. Heldigvis ved vi jo nu at sådan er det ikke ;-)

    Men ligeså interessant er det om ordet demokrati ofte kobles sammen med kapitalistiske markedsmekanismer (især i en større nordamerikansk nation), hvilket jo kan lede en til at forfatte fæle konspirationsteorier om storbanker der ønsker at fastholde dette system da det giver dem tæt på ubegrænset magt skjult under et dække af magten ligger andetsteds nemlig hos de demokratisk valgte politikere.

    Men – når alt dette så er sagt og jeg har fået afløb for mine ironiske tendenser, så må jeg jo krybe til korset og sige at jeg lige nu ikke kan se et umiddelbart alternativ til demokrati – så for nu accepterer jeg at det er den mindst dårlige styreform vi har.

    Men jeg værdsætter spørgsmålet og tænker det er en god start at begynde at forstå hvad vi mener med demokrati og at kritisk diskutere hvordan vi vil bruge det. Det vil også være relevant at forstå hvad demokrati kræver af forudsætninger. Jvf. Lars’ oprindelige spørgsmål – kan man forestille sig demokrati uden dialog? Kan man have en dialog uden et minimum af _erkendt_ interessefællesskab? Kan man konvertere et land som Irak til noget demokratisk på 2 år?

    Måske kan vi med tiden inddele demokrati i forskellige former, som så kan give en mere nuanceret debat.

    I begejstring for dialog og indsigt,

    Michael

  4. Jette Jakobsen

    Vi bruger demokrati på forskellige måder. Det flertallet bestemmer , gælder for alle. Altså det de fleste mener er det, der gælder. Det er jo ikke alle deer er en “fleste”.
    Jeg ville ønske at mennesker kunne få lov at bruge “deres liv” som de gerne vil. Det kan mennesker ikke i dag…heller ikke i Danmark. Selvfølgelig skal vi overholde “menneskelige love” ( jeg tør næsten ikke skrive de 10 bud, men de er nu ikke så tossede). Selvfølgelig kan man ikke ære sin far og mor, hvis de har drukket dagen lang, og ladet børnene sejle sin egen sø, eller på andre måder svigtet…så det er altså svært.Det jeg ønsker og gerne vil, er ikke det min nabo vil..så vi skal blive enig om det stakit, eller hvad det nu er. Lige så lang tid, der er to mennesker på jorden, er der noget at blive uenig om. Så er der dem der holder på sin ret, og dem der opgiver den.
    Jeg har brug for jorden, så længe jeg er her, og vil helst aflevere den pænt til mine efterkommere.
    Hvis et lille barn ser at et menneske er anderledes, siger de det, og spørger hvorfor? Vi har lært at holde mund og går og gruer over det. Sådan er det vist med alting, og så en dag bliver det for meget. Så drager vi enten i krig, eller råber og skriger af hinanden. Måske vil vi ikke handle med hinanden, og slet ikke tale sammen. Det er slet ikke nemt.

  5. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg er enig i Lars Kolins beskrivelse af de forskellige holdninger der er til begrebet yringsfrihed.

    Jeg har forståelse for at erhvervsfolk som Niels Due Jensen kan føle, at Muhammed tegningerne er en unødvendig provokation af alle muslimer, og at det samtidig kan forårsage problemer i forbindelse med vor eksport til Mellemøsten.
    Der er ærgerligt at miste ordrer på grund af årsager, som man ikke selv har indflydelse på og man føler, at man (Grundfos) har udført et godt og solidt salgsarbejde gennem mange år, som nu ligger i ruiner.

    Det er imidlertid vor ytringsfrihed og dermed vort demokrati der står på spil, hvis vi giver efter for islamisterne og deres krav. De stiller sig ikke tilfreds med, at vi undlader at tegne Muhammed, de vil efterfølgende stille yderligere krav til indskrænkning af vores ytringsfrihed.

    Demokrati og ytringsfrihed er ingen selvfølge, det kunne vi konstatere i 1933 da nazisterne fjernede demokratiet ved hjælp af demokratiet. I 1970erne sværmede mange, især studenter og intellektuelle, for Marxismen og formand Mao`s tanker og de ville omstyrte demokratiet og indføre et socialistisk paradis.

    I dag er det islamismen vi skal kæmpe imod og det bliver en lang kamp og hvis vi ikke står urokkeligt fast på vores demokratiske værdier er demokratiet i fare.

    Apropos ytringsfrihed:

    I år 1717 tilbragte den franske filosof Voltaire 11 måneder i fængsel ( Bastillen) for i et skrift, at have rettet en stærk ktitik af enevælden.

    Voltaire er tillige tilskrevet udsagnet som følger: “Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil til døden forsvare Deres til at sige det”.

    Dette udsagn er stadig gyldigt i år 2008.

  6. Jørgen Lang Jørgensen

    Ovenover mangler der et vigtigt ord anden sidste linie det hedder: “forsvare deres ret til at sige det”.

  7. Michael Arnoldus

    Kære Jørgen,

    Jeg har dyb forståelse og sympati for din kamp for vores frihed til at udtrykke os som de mennesker vi er. Jeg vil som Voltaire (og du selv lyder det til) kæmpe for vores ret til at sige det vi må sige også selvom jeg ikke er enig.

    Min måde er bare ikke at at råbe “Du er grim og din mor er en luder” til hver anden person jeg møder – blot for at at manifestere min ret til at sige det. Mens jeg vil kæmpe for at mennesker faktisk har retten til at gøre sådan, så har jeg da også en forestilling om andre måder at kommunikere på. Men det er bare mig :-)

    Venlig hilsen

    Michael

  8. johan jonson

    Demokrati er ikke et særligt entydigt begreb, folk har en meget forskellig forståelse af hvad det betyder. Personligt kan jeg godt lide at se demokrati som en tro på at den bedst mulige løsning findes ved at de forskellige holdninger kommer til orde og får indflydelse. Det er ikke fordi jeg mener at alle meninger eller holdninger er lige rigtige, hvis det var tilfældet ville det ikke give mening at forsøge at forstå andres holdning – da ens egen ville være lige så god. Det er en tro på at jeg næppe er i besiddelse af den sande forståelse og min forståelse kan forbedres ved at forsøge at forstå andres. Det udelukker ikke at der findes sande, urørlige sandheder såsom ytringsfrihed – men det er et sølle argument at sige noget er urørligt. Man skal kunne argumentere for de holdninger man har – det er ikke tilstrækkeligt at sige det er en grundlæggende sandhed, eller at det ikke kan gradbøjes. Det er såmænd ikke fordi jeg tror at vi har nået til de holdninger vi har ad logisk vej men at det er vores lod at forklare dem og argumentere for dem hvis vi på en meningsfuld måde skal møde andres holdninger.

    Jeg var ikke så glad for tegningerne år tilbage da jeg så dem i morgenavisen og slet ikke artiklen der fulgte med. Jeg må dog sige at forløbet efter tegningerne har ændret min holdning.

    Tegningerne bragte frem i lyset at der er kræfter der bruger intimidering og ikke argumenter for at påvirke holdningen og styre debatten. Det har vist at disse kræfter har betydelig magt, tilstrækkelig magt til at ryste et land – hvilket sætter i perspektiv hvad enkeltpersoner der kolliderer med disse kræfter er oppe i mod. Det kan være at jeg havde viden om dette før tegningerne, men tegningerne gjorde min forståelse mere nærværende.

    Det kan være at formålet var at forhåne – men den intimidering tegnerne har været udsat for overskygger langt deres tegninger. Tegningerne synes mig uskyldige sammenlignet med det faktum at tegnerne er truet på livet og givet vil skulle leve under disse trusler resten af deres liv. At fokusere på om tegningerne burde være tegnet og se bort fra den reaktion de har udløst, finder jeg er en forvrængning af proportionerne som jeg har svært ved at se det meningsfulde i.

    Det sagt er det ikke noget formål i sig selv at skabe konflikter, det bedste ville være hvis de kræfter der ønsker at styre debatten ved intimidering ikke havde nogen vægt og blev ignoreret. Realistisk set har denne intimidering nok en stor skjult indflydelse. Selvcensur eller omtanke med hensyn til hvad man vil sige er i sig selv ikke negativ, selvom den til tider omtales sådan i debatten. Faren ligger i at den intimidering der anvendes af visse grupperinger er en trussel mod den demokratiske debat, både hvor den synligt tages i anvendelse men i mindst ligeså høj grad hvor den virker i det skjulte.

    Tegningerne har haft både positive og negative konsekvenser, blandt de positive er en øget bevidsthed om styrken af den intimidering der finder sted.

    Jeg kan godt forstå de argumenter en mand som Niels Due Jensen bragte i sit læserbrev. Det er vanskelige argumenter at bringe i et land hvor samarbejde har fået en negativ klang. De fleste Europæiske lande har deres traumer at kæmpe med efter anden verdenskrig, Danmarks blev samarbejdspolitikken. Selvom jeg kan være i tvivl hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre er jeg aldrig i tvivl om hvor mine sympatier ligger når konflikterne opstår og intimideringen tager form. Samtidig kan jeg se at de konflikter der opstår også styrker flere forskellige grupperinger som jeg har svært ved at sige meget positivt om.

  9. johan jonson

    Den optimale løsning findes med andet ord et andet sted – og jeg har, en måske naive tro, på at den nok skal tage form hvis de fleste holder fast i at vi ad argumenternes vej skal finde frem til den.

  10. Michael Bjørnbak Martensen

    @ Michael Arnoldus

    Jeg er meget enig i dit synspunkt – og i dag havde jeg en snak med en psykolog, der ikke undrede sig over muslimernes vrede.

    Forklaringen er ret enkel, fordi muslimerne betragter Muhammed som en del af deres nærmeste, hvilket skal sammenlignes med, at en dansker offentligt får diverse ubehageligheder præsenteret om et nært familiemedlem.

    Og det fører mig til over til en anden kvalitet ved danskerne, der har fået nogle ridser i lakken, nemlig, at vi med Grundtvig og den danske tradition kan begå os smidigt og rummeligt overalt i verden.

    Jeg beklager de ridser Jyllands Posten har tilført danskernes omdømme.

  11. Stephan E

    @ Michael

    Som Edmund Bourke er citeret for:
    For Evil to Prevail, it only takes god men to do nothing.

    Men man skal vælge hvilke kampe man tager hvornår og hvordan. Både terror og tegningerne er sat op som konfliktsskabende hvor man synes at have gjort regning uden vært.

    Men havde det være den anden vej rundt – at nogen med Koranen, Maos lille Røde eller Biblen i hånden havde forsøgt at afkræve eller undertrykke dig noget, så havde situationen været helt modsat.

    Problemet er at så snart en situation tilspidser i konflikt er der en tendens til at glemme hvad der startede det. I dag har vi flere terror problemer grundet anti-terror.

  12. Stephan E

    “Men havde det være den anden vej rundt – at nogen med Koranen, Maos lille Røde eller Biblen i hånden havde forsøgt at afkræve eller undertrykke dig noget, så havde situationen været helt modsat.”

    Der er andre glirmende værker, som hører til i samme genre. Man kunne i flæng nævne, Mein Kampf, Strategien for Digital Forvaltning, Das Kapital, Microsofts forretningsstrategi version 2, 4 og 5 – samt selvfølgelig ICAOs (Intl. Civil Aviation Organisation) Standard om Biometriske Pas og Bertel Haarders “Barnet Bog”.

  13. johan jonson

    Det er utvivlsomt at jeg har vanskeligheder ved at tage principiel afstand fra tegningerne end mange i dette forum. Det er såmænd ikke fordi jeg er for konflikter, men nærmere at jeg har svært ved at sætte de kriterier som gør at jeg kan tage afstand. Jeg ville være meget interesseret i at høre hvilke kriterier folk anlægger. Hvis man tager afstand fra tegningerne, hvordan ser man så på tilsvarende konflikter der har opstået de sidste årtier for eksempel:

    Salman Rusdhi og de sataniske vers
    Pave Benedicts tale i Regensburg
    At Salman Rushdi blev adlet
    Taslima Nasrin og Shame

    Bare for at nævne nogle.

  14. Michael Arnoldus

    @Stephan E

    Du har tydeligvis en klar pointe her du gerne vil have igennem og det piner mig at måtte erkende min manglende forståelse – men – jeg forstår desværre ikke helt hvad du mener. Mon jeg kan lokke dig til at uddybe det? Altså jeg er med på dit (forøvrigt fremragende) Bourke citat. Og også at man skal vælge sine kampe – men det du skriver om “den anden vej rundt”, der har du tabt mig. Den anden vej end hvad? Jeg er nysgerrig :)

    @johan jonson

    Hmm – Jeg har ikke lyst til at tage afstand fra tegningerne som sådan. Jeg er interesseret (men stadig ikke afstandstagende) i den ånd de er fremkommet og den motivation der ligger bagved. Jeg ønsker også at de mennesker der repræsenterer DK i den internationale verden grundlæggende er lydhøre og rummelig over for andre kulturer og forståelse af verden, samtidig vi fastholder vores ret til at vælge vores kultur og giver andre den samme ret og frihed. Og jeg er nysgerrig over hvor den oplevelse kommer fra at det at være lydhør og rummelig over for andres synspunkter automatisk er at give køb på egne holdninger. På en dårlig dag kunne jeg finde på at sammenligne det med den måde teenagere ofte ser verden – men nogen ville måske tage mig det ilde op, så det gør jeg naturligvis ikke :-)

    Michael

  15. Stephan E

    @ Michael

    Der lå ikke andet i “den anden vej” rundt end at tegningerne var et angreb på det som gjorde ondt på muslimerne i modsætning til hvis muslimer med Koranen eller sharia i hånden havde angrebet hvad du ville opfatte som en ukrænkelig rettighed.

    F.eks. at kræve at man lukker et website som forsvarer retten til “utroskab” og forsvarer ofret i voldtægt (for nu at tage et eksempel for moral og lov er i konflikt og Sharia helt ufatteligt ville stene ofret med det ekstreme krav om flere vidner).

    At forsvare ytringsfriheden betyder ikke at man konstant skal presse dens grænser i provokation. Ligesom at forsvare en fundamentlistisk religion er farlig når den bliver missionerende og selvretfærdig.

  16. Michael Arnoldus

    @ Stephan E

    Jeg kan kun erklære mig helt enig. Som jeg skrev ovenfor – bare fordi jeg vil forsvare mine og andre menneskers ret til at sige grimme ting om andre, kan jeg samtidig være forstående over for den smert det måtte forvolde.

    Tak for din ihærdighed :)

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.