Saudi Arabien – moderate og ekstremister

camel.JPG

Ingen er vel i tvivl om at vi både herhjemme, i Saudi Arabien, i USA og andre steder har både mennesker der er moderate, og ekstremister. Og der findes både kristne jødiske, muslimske og andre kategorier af ekstremister.

Under mit besøg i Saudi Arabien i sidste uge stod det fuldstændig klart for mig, hvor meget det betyder at mennesker med moderate holdninger og fredelige hensigter finder sammen på tværs af religiøse skel. Også selvom vi ikke er enige – bare vi er enige om at vi er forskellige, at vi kan lære af hinanden og at vi skal leve med hinanden.

Vores fælles fjende er ekstremismen.

Den tror jeg bedst vi bekæmper gennem venskab, samvær, dialog og handel. Og her nytter det ikke at starte med at udtrykke sin afsky for den anden part, hans religion, hans regering eller hans historie. Så kommer dialogen aldrig i gang. Og dialogen fungerer heller ikke hvis den skjulte dagsorden bag alt hvad man siger og gør, er at omvende den anden part. Det eneste brugbare udgangspunkt for dialog er at respektere forskellene, forstå hvorfor de eksisterer og naturligvis tale om hvordan og hvorfor de kunne ændres.

Man kan sjældent have en meningsfuld dialog med ekstremister, men heldigvis består de fleste samfund af en stor gruppe fredeligt indstillede og moderate mennesker som man godt kan tale med, og så et ekstremistisk mindretal.

Jeg er optimist!

11 kommentarer til “Saudi Arabien – moderate og ekstremister”

  1. Kim Thisted

    Jeg tror på at samarbejde, udveksling og handel med moderate kræfter i længden vil udmanurere ekstremisterne.
    Ved konsekvent at fornærme alle 1½ milliard muslimer på deres fælles religion, for at markedsføre vores religion (læs:ytringsfriheden i yderste konsekvens) opnår vi kun alle muslimer mod os.
    Det positive alternativ kunne være en bred forståelse, hvor alle normale og moderate muslimer sammen med os kunne danne front mod ekstremisterne og deres tankesæt og mod at ekstremisterne opnår anseelse, som dem der forsvarer de muslimske værdier, da deres fjendebillede i os, i denne sammenhæng bliver ikke eksisterende.
    Det vil alene kræve en positiv og forstående holdning fra vores side mht. hvad man kan tillade sig at lukke ud i det offentlige rum – en såkaldt almindelig “pli”. Vi forstår alm. pli i masser af andre sammenhænge, hvorfor så præcis ikke her?
    Jeg foreslår at vi vælger at satse positivt – uden at være naive men heller ikke ubehøvlede.

  2. Lars D

    Om en person er ekstrem afhænger faktisk ofte også af, hvordan man behandler vedkommende.

  3. johan jonson

    “Ingen er vel i tvivl om at vi både herhjemme, i Saudi Arabien, i USA og andre steder har både mennesker der er moderate, og ekstremister. Og der findes både kristne jødiske, muslimske og andre kategorier af ekstremister.”

    Synes du at kristen extremisme er et problem i Danmark – kan du nævne nogle eksempler, så jeg ved hvad det er du tænker på?

  4. Helle Munch Oldefar

    Jeg er helt enig med dig Lars. Jeg har selv i årevis plæderet for, at de unge mennesker får vist “Bølgen” (“The Wave) fra 7. klasse, for netop at diskutere de tegn, der altid er, på at en uheldig ekstrem udvikling er undervejs. Det kunne både børn med ren dansk og udenlandsk baggrund have godt af.
    Ellers vil jeg slå et slag for CISV, hvor man kan sende sine børn ud internationalt :-) Men det er jo nok folk, der i forvejen har en international tilgang, der gør det ;-)

  5. Jette Jakobsen

    Jeg kender lidt til kristen extremisme, her i Danmark. De børn jeg tænker på, må ikke se tegnefilm, have unddomskærster, spille kort, gå i byen med andre unge, kun læse og lege med de ting forældrerne tillader, ryge og drikke alkohol( her er det godt med fornuftige grænser, men ikke på grund af en religion, så hellere bruge sundheden). Disse børn bruger deres fritid, til at dyrke deres religion. De er noget ensomme og fremmedgjorte overfor “de andre” børn. De har dog friheden til at vælge fra, når de bliver voksne, men det er da svært at vælge al det ens familie står for væk. Jeg har selv mit kristne livssyn, og mener at de 10 bud, er ganske gode leveregler ( også når det kniber at overholde dem), min Gud er god, lys, forstående, tilgivende..andet ved jeg ikke om det. Jeg bruger ikke religion til at lave frygt med, men trøst og glæde samt hjælpsomhed mellem mennesker.Jeg tror at der findes extremisme i alle religioner..desværre.

  6. Lars Johannes Christensen

    Såvidt jeg ved udkommer der snart en bog fra datteren til lederen af faderhuset. Måske den beskriver en slags ekstremisme. – Derudover har “To verdener” af Niels Arden Oplev lige haft præmiere, den beskriver også dansk kristen ekstremisme.

  7. Lisbet Mørk

    Hej til alle!

    Tak for det engagement og den diskussionsivrighed, der stadigvæk efter mange måneder udvises hér på bloggen, og tak til dig,Lars for uafbrudt at diske op med nye essentielle problemstillinger, nu senest begreberne forskellighed,frihed og rettigheder.

    Med hensyn til begreber forholder det sig uheldigvis sådan, at de er ukvantificerbare og derfor aldrig kan beskrives så fyldestgørende, at den enes definition bliver nøjagtig magen til den andens, så udover at påberåbe sig en ret til at gøre eller sige et eller andet må man nødvendigvis medinddrage begreber som hensyntagen, indlevelse, tolerance og ansvarlighed i sin diskussion.

    Jeg kan ikke på stående fod finde tilfælde, hvor det er ens absolutte ret at tale/handle på en bestemt måde uden først at have overvejet konsekvenserne af ens adfærd, selv ikke i trafikken, hvor de fleste regler endog er rimeligt præcist defineret. Undertiden kan det at holde på sin juridiske ret ligefrem få fatale følger.

    I hjemmet/ på arbejdspladsen vurderer den kloge også hele tiden, om det er følgerne værd at holde på sin ret.
    “Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?” som en kendt psykoterapeut ofte spørger sine klienter, når de stædigt kæmper for at få ret.

    Det er indiskutabelt, at man i Danmark har ret til ytringsfrihed, men undertiden er det klogere at undlade at holde på denne ret og udtrykke sig på måder, der gør indtryk på modparten på en positiv måde uden at provokere.

    Som et gammelt ordsprog siger: “Man fanger flere fluer med sukker end med eddike!”

    Kun hvis modparten er sikker på ens positive indstilling til deres person og føler sig meget tryg i ens selskab, kan man åbne dennes ører via smådrillerier, som skal ligge langt fra hån, gøren nar o.l..

    Forskellighed er et andet ømtåleligt emne, for de allerfleste er ganske enkelt bange for alt, hvad der er anderledes, og jo mere usikre de er på sig selv, jo mere bange. Forskellighed tolkes derfor som forkerthed frem for bare anderledeshed.

    Så at kritisere en modpart, hvis man ønsker de skal lytte til ens anderledes
    måde at anskue verden på, er kun på forhånd at mindske/ fjerne muligheden for, at de kan høre ens budskab.

    Venlig hilsen Lisbet Mørk

  8. Claus Christensen

    “Vores fælles fjende er ekstremismen.
    Den tror jeg bedst vi bekæmper gennem venskab, samvær, dialog og handel. Og her nytter det ikke at starte med at udtrykke sin afsky for den anden part, hans religion, hans regering eller hans historie.”

    I et ægte venskab siger man til vennen, hvis han har lavet noget mindre godt – som f.eks. den saudiske regerings behandling af politiske modstandere. Vi må have ret til at sige, at vi føler os krænket – som mennesker – over den undertrykkelse, der finder sted i bl.a. Saudi Arabien. Den rette modtager af denne kritik må være de ansvarlige myndigheder – ikke den almindelige borger i Saudi-Arabien. Det er ikke “hans regering”. Den almindelige saudiaraber har ikke valgt regeringen. Vi gør den almindelige borger i mellemøsten en bjørnetjeneste ved stiltiende at støtte undertrykkelse, men vi bør naturligvis opbygge gode relationer til de moderate kræfter.

    Vedrørende tegningerne forstår jeg som nævnt, at muslimer føler sig stødt, men det er umuligt at forhindre at nogle kommer med ytringer, tegninger eller andet, som kan virke stødende på andre. Der må være lighed for loven: så enten skal der være et totalt forbud mod at såre andres religiøse følelser – herunder mindre religiøse samfund – gennem ytringer i det offentlige rum(og så har vi indført noget der minder om diktatur), eller også må man leve med, at umoralske ytringer kan forekomme. Vi der synes, det er moralsk forkert at genere andre på deres tro, må så argumentere imod det.

  9. Thomas P

    Hej Lars

    Jeg kan da ikke være mere enig med dig.
    Citat
    “Vores fælles fjende er ekstremismen.
    Den tror jeg bedst vi bekæmper gennem venskab, samvær, dialog og handel. Og her nytter det ikke at starte med at udtrykke sin afsky for den anden part, hans religion, hans regering eller hans historie. Så kommer dialogen aldrig i gang”

    Dermed mener du vel at reaktionerne på muhammed tegningerne er uaccaptable.

    Jeg har ikke publiceret nogle tegninger i nogen avis – og det har ca. 5 mill. danskere heller ikke.
    Sagen drejer sig ikke om hvad man syntes om tegningerne, men om udgiverens frihed til at publicere dem.
    Nogle af reaktionerne – enda fra såkaldte demokratiske lande, på den oprindelige muhammedkrise var at regeringen skulle undskylde tegningerne – det kan den naturligvis ikke da den ikke er ansvarlig for dem.

    Vi har i et demokratisk land frie medier – og hverken regering eller befolkning er ansvarlig for deres handlinger.
    Modparten må forstå at medierne overhovedet ikke er en part i den dialog der er nødvendig.
    Jeg tror ikke at mange danskere fik påvirket deres holdning til dialog med muslimske lande efter muhammedtegningernes offentliggørelse, men reaktionerne satte sig dybt, og er nu blevet en barriere for dialog.

    Offentliggørelsen anden gang handler om noget helt andet – nemlig bekæmpelse og foragt for ekstremisme.
    Her må de moderate muslimer da være med. (Og hvis de føler sig stødt oven en tegning af en profet er de ikke moderate)-efter min mening.

    Men det er da en fin ide med at stå sammen om bekæmpelse af ekstremisme.
    Vores opfattelse af ekstremisme er sikkert noget forskellig og her er der vel brug for en fælles platform.
    Jeg er ligeglad om det er en mullah eller Bush der slår ihjel i en guds eller ideologis navn. Det skal stoppe

    Måske hvis vi starter i vores ende af verden, kan de moderate muslimer i den muslimske verden tage fat der
    - eller hvad??

  10. Anni Lomborg

    Jeg er også optimist – En ung optimist der bare er blevet en smule ældre :-) Hvis man er mange optimister nok vil det til sidst lykkes at vinde over ekstremismen. Det tror jeg på. Nemlig.

    God week-end
    Anni

  11. johan jonson

    Lidt kedeligt at du ikke vil uddybe hvem du ser som ekstremister, så man bedre kan forstå hvad det er du mener med dit indlæg. Jeg kan godt se ”feel-good” potentialet i at dele mennesker op i de moderate der vil godt og ekstremisterne der skaber konflikterne. Spørgsmålet er bare om det er en meningsfuld opdeling, hvem er disse ekstremister som skal holdes ude, hvordan vil du holde dem ude og hvad vil det medføre.

    Det er ikke tilstrækkeligt at finde forklaringer der føles godt, de skal også afspejle virkeligheden hvis de skal gøre godt.

    Jeg tror det er rigtigt at konflikter fører til radikalisering, det er utvivlsomt. Hvis jeg forstår dit indlæg korrekt så er du fortaler for noget der ligner den Svenske model hvor yderpunkterne holdes ud af debatten og hvor man bestræber sig på at debatten føres inden for et moderat/konsensus området. Jeg tror ikke at det løser noget. Konflikter fører til radikalisering, men det gør marginalisering af yderpunkterne også – givet i højere grad.

    Problemet er ikke at yderpunkterne kommer til orde, problemet er mere at yderpunkterne har en tendens til at sætte dagsorden.

    Debatten går i alt for høj grad på hvordan skal man forholde sig til forskellige yderliggående grupperinger og i alt for lidt grad hvad vil de ”moderate” når det kommer til emner som kulturmødet, globalisering etc.

    Der er for meget fokus på hvad man vil forsvare sig i mod og for lidt fokus på hvad man vil forsvare.

    Det er ikke så vigtigt at identificere fjenden som at identificere hvad man selv står for.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.