Arkiv for marts 2008

Bloggen, Ny Alliance mv

lk-lille-aflang-06.jpg

Flere spørger hvad jeg har af planer med bloggen, Ny Alliance mv – senest Helle Munch Oldefar i en kommentar til blogposten nedenfor. Det vil jeg gerne dele med jer og jeg håber på mange kommentarer:

Selvom mange presser på for en blog på engelsk har jeg valgt en tid endnu at skrive på dansk. Jeg orker ikke begge dele! Men i takt med at KolindKuren kommer på flere sprog (nu på spansk, engelsk og kinesisk – flere skulle være på vej) vokser problemet.

Jeg opfatter ikke bloggen alene som noget der er knyttet til bogen. Den er blevet en personlig blog for mig og jeg håber fortsat at du og andre har lyst til at læse og kommentere de ting der optager mig. Også selvom de ikke direkte har med bogen at gøre.

Ny Alliances nedtur og min egen erfaring som folketingskandidat var lærerig. Jeg kunne ikke have forestillet mig realiteterne i det politiske liv, hvis ikke jeg selv havde været en del af det. Så jeg er blevet klogere. Lige nu er jeg opteget af sammen med Naser, Anders, Jørgen Poulsen og Leif Mikkelsen at formulere en ny platform for partiet, som forhåbentlig kan vedtages ved landsmødet i maj. Jeg mener at vi skal lægge de sidste 12 måneder bag os og i stedet glæde os over at vi nu har en platform at vokse fra. En lille, men god folketingsgruppe, et partibudget på godt 3 Mkr om året (partistøtten), en organisation under opbygning og en masse frivillige folk der fortsat brænder for sagen: At skabe et nyt borgerligt midterparti, der tør arbejde for egentlige reformer, der ønsker en borgerlig økonomisk politik og som vil erstatte blokpolitik med et helhedssyn på samfundsudviklingen. Vel at mærke et humanistisk og socialt engageret helhedssyn. Den opgave er der fortsat enorm opbakning om og når vælgerne lidt efter lidt opdager at Ny Alliance kan levere varen, skal tilslutningen nok komme tilbage. Her har jeg store forhåbninger til Anders Samuelsen som politisk ordfører. Han tør kalde en spade for en spade og han vil kunne vise at Ny Alliance er et ægte alternativ til alle andre partier, som stræber efter at føre socialdemokratisk politik. For det er det, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne gør. Hvad de Radikale gør, har jeg endnu ikke fundet ud af.

Har du nogle gode råd?

Kolind Kuren på kinesisk

the-second-cycle-kinesisk.JPG 

I dag var en stor dag for mig. Der dumpede tre eksemplarer af Kolind Kuren på kinesisk ind ad døren. For mig rent volapyk, men nu kan kineserne altså læse om hvordan bureaukratiet opstår og hvordan det kan vendes til innovation. Mentale modeller, mening, partnerskab, samarbejdende organisation og værdibaseret ledelse. Hvordan mon de opfatter de begreber? Lidt surrealistisk for mig.

Så hvis du kender nogen der læser kinesisk, er muligheden her.

Tænk hvis de sagde sådan…

saudi-dialog.JPG

Da jeg kom hjem fra turen til Saudi Arabien sagde jeg i korthed: Tænk jer lige om, landsmænd, jeres mentale model af Saudi Arabien er alt for unuanceret; alle saudere – heller ikke alle i kongefamilien – er lige så gammeldags og fundamentalistiske som I går og tror.

Reaktionen var kritisk og mange mente at jeg var blevet “købt” til at have sådanne synspunkter.

Men forestil dig den modsatte situation: Vi havde haft besøg af en saudisk prins her i Danmark. Han kom naturligvis til Danmark med den opfattelse at alle danskere forhånede Islam ligesom tegnerne og redaktøren. Men han opdagede at billedet var meget mere nuanceret. Det var ikke Islam som sådan danskerne var imod, tegningerne var først og fremmest et forsvar for ytringsfriheden. Da prinsen kom hjem til kollegerne i Riyadh sagden han: Tænk jer lige om, landsmænd, jeres mentale model af Danmark er alt for unuanceret; alle danskere – heller ikke alle redaktører – er lige så fjendtlige over for Islam som I går og tror.

Hvad tror du hans kolleger ville sige? Stop lige, du må være blevet “købt” til at have de synspunkter.

Jeg tror stadig på at dialog er den eneste vej frem.

Bog: Ledelse med hoved og hjerte

bog_intuition.jpg

Jeg brugte nogle dage i påsken på at blive klogere og en af de bøger jeg havde lagt frem, var Bodil Johanne Jørgensens “Intuition – Ledelse med hoved og hjerte”, Turbine Forlaget 2007.

Det er en rigtig god bog. Også – eller måske netop – for sådan en person som mig, der er grundlæggende skeptisk over for den om-sig-gribende coaching bølge, som skyller hen over os. Men Bodil har noget at sige og tilmed noget at have ordene i. Bogen er spækket med praktiske eksempler og øvelser og det kan jeg godt lide. Jeg har ikke gennemført dem alle, med de øvelser jeg prøvede, gav mig noget at tænke over.

Bodils hovedbudskab er at vi også som voksne skal fortsætte med at udvikle os personligt ved at tænke over hvad vi gør og hele tiden søge at blive bedre til den kunst det er at leve livet. Og her er intuitionen vigtig – ikke bare fornemmelsen men også følelsen, nærværet og engagementet.

En bog jeg kan anbefale varmt både til folk med og uden lederjob.

Bog: Fra idé til faktura

fra-ide-til-faktura.jpg 

To iværksættere (Henrik K. Eriksen og Søren A. Jensen) og en erfaren management professor (Steen Hildebrandt) har fornylig udgivet en bog om ledelse af entreprenørskab: Fra Idé til Faktura, Børsens Forlag 2008.

Det er en klog bog. Den gennemgår i fem dele hvad intreprenørskab er (nyskabelse inden for en bestående virksomheds rammer), hvad vi kan lære af de eksterne innovationsmiljøer, hvordan man kan have forskellige tilgange til intraprenørskab, hvordan man kan få mere af det og hvad det betyder for virksomheder og samfund. Den indeholder nogle gode cases, fx. MetroExpres, Scape Technologies og Danfoss Ventures og den inddrager teori på en række punkter.

Så vil man have en oversigt over emnet er bogen en god kilde. Desværre er sprog og form meget “pænt” og ikke særligt engagerende. Jeg ville gerne være blevet mere provokeret for potentialet i at inspirere flere medarbejdere til at arbejde med nye ideer inden for danske virksomheder, er enormt. Og forfatterne ved hvad de taler om.

Tag dig sammen og læs den!

Mentale modeller – hvilken forskel.

200802-argentina-musik.jpg

I sidste uge var jeg i Argentina og Californien. Og mens jeg sad på en fortovsrestaurant i Buenos Aires og lyttede til tangorytmer kom jeg til at tænke på, hvor forskellige vore mentale modeller er: Saudi Arabiens kønsadskilte verden præget af religionen og dens strenge krav om en bestemt moralsk opførsel. Danmarks nærmest religiøse opfattelse af den enkeltes frihed på visse områder samtidig med at vi accepterer ekstrem stram regulering og offentlig styring på andre områder. Og så argentinernes sorgløse lade-stå-til kultur (lidt skarpt udtrykt), hvor familien står for mange af de opgaver som vi lader samfundet om.

Jeg mener langtfra at alle måder at indrette samfundet på, er lige gode. Men jeg er ydmyg over for andre kulturer og ønsker at respektere dem og forstå dem inden jeg går i gang med at kritisere dem sønder og sammen.

Men den holdning er vist blevet lidt udansk i de senere år…

og vores opfattelse af at det offentlige samtidig skal løse (næsten) alle samfundsproblemer.

Ytringsfrihed – kan vi gøre debatten mere konstruktiv?

saudi-dialog-hos-faisal.JPG

Jeg spekulerer på hvordan denne debat (i Danmark – ikke bare her på bloggen) kan blive mere konstruktiv. Her på bloggen har vi den styrke at tonen er nuanceret og at de fleste deltagere tydeligt lytter til hinanden og prøver at forstå hinandens synspunkter. Det er jeg glad for og en lille smule stolt af. Men i den bredere debat synes jeg at folk råber til hinanden, især på det helt centrale spørgsmål om hvad ytringsfriheden skal bruges til. Lad mig prøve at opsummere debatten:

Det fælles udgangspunkt for parterne er (formentlig) bl.a. at alle ønsker et godt og demokratisk samfund bl.a. i den forstand at mennesker med forskellig religion kan leve sammen i fordragelighed. Alle er enige om at den vidtstrakte ytringsfrihed som vi har bl.a. i Danmark, er et afgørende element i et sådant godt samfund, og alle ønsker at den samme ytringsfrihed gjaldt i alle lande.

Her oplever jeg at en part (A) siger (lidt hårdt udtrykt) at vi aldrig får et sådant godt samfund hvis vi bl.a. bruger ytringsfriheden til at fornærme folk med anden religion (muslimer). Part A stiller ikke spørgsmålstegn ved om ytringsfriheden fortsat skal være der, men kritiserer alene den måde ytringsfriheden bruges på. De samme mennesker kunne fx. også sige at de går ind for demokratiet samtidig med at de kritiserer de partier der bruger demokratiet som et flertalsdiktatur, hvor 51% majoriserer 49%. De kritiserer altså ikke demokratiet, men alene den måde demokratiet bruges på.

Deres modparter (B) siger at ytringsfriheden er absolut i den forstand at enhver opfordring til “selvcensur” er en indskrænkning af ytringsfriheden og dermed undergravende for demokratiet. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, vil de sige. Og hvis fx en virksomhedsleder opfordrer andre til at afholde sig fra at genere folk med anden religion (fx muslimer) oplever part B det som om vedkommende sælger ud af ytringsfriheden for pengenes skyld.

Hvis de to parter skal have en meningsfuld og konstruktiv dialog, tror jeg at de skal starte med at blive enige om deres fælles udgangspunkt. Jeg gætter på at det ville være noget i retning af det jeg har skrevet ovenfor. Derved diskuterer vi ikke mere om vi skal have ytringsfrihed, men derimod hvad det er klogt at bruge ytringsfriheden til. Og her er det for mig helt i orden at nogen (formentlig part B) mener at tegningerne af profeten har en positiv funktion fordi de illustrerer for resten af verden hvor alvorligt vi i Danmark tager ytringsfriheden og at den går så vidt at den også omfatter retten til at forhåne andre (og det gør den inden for vide rammer).

Jeg synes også at man kan forsvare det modsatte synspunkt (part A), nemlig at selvom ytringsfriheden giver en ret til at forhåne andre så er det ikke nødvendigvis klogt at gøre det, især hvis man ønsker dialog, fredelig sameksistens og samhandel.

Hvis vi stiller spørgsmålet sådan op – hvad mener du så?

Islam og ytringsfrihed – igen

I går kom jeg tilbage fra Argentina og Californien i super humør. Lige indtil jeg læste Henriette Kjærs indlæg i Børsen fredag, hvor hun skriver at nogle danske erhvervsfolk åbenbart mener at ytringsfriheden skal begrænses for at danske virksomheder kan bevare markedsandele. Anledningen til hendes kommentar er et indlæg fra en direktør for en mindre virksomhed i Haslev der har tabt en vigtig ordre til en Saudisk kunde pga. karrikaturtegningerne af profeten Muhammed.

Henriette Kjær bruger et klassisk demagogisk trick: Hun fordrejer det direktøren skriver, og tager så skarpt afstand fra det fordrejede synspunkt, som hun altså tillægger direktøren. Direktøren påstår faktisk intet sted at ytringsfriheden skal indskrænkes; han gør blot opmærksom på et problem og spørger om det skal fortsætte.

Jeg har stor respekt for Henriette Kjær og andre danske politikere. Men jeg synes at det er trist at se hvordan hun (som jeg oplever det) fuldstændig afviser en nuanceret debat om hvilket formål det tjener at blive ved med at genere alle muslimer og altså ikke kun de ekstremister der er det virkelige problem. Og jeg forstår simpelt hen ikke at Det Konservative Folkeparti, som hun er politisk ordfører for, kan holde til den kurs.

Der må da være mange danskere der lige som jeg mener,

  • at ytringsfriheden i Danmark fortsat skal bestå som en grundpille i vores demokrati, men
  • at vi skal opfordre redaktører, politikere og alle os andre til at bruge den klogt.

Hvis man ønsker dialog med det store flertal af moderate muslimer som gerne lever fredeligt med os andre, kan det aldrig være klogt at starte med helt bevidst at fornærme dem og deres religion.

Og når det er sagt: Hvor er det let for Henriette Kjær at sidde lunt og godt som folketingsmedlem i Danmark med sit på det tørre og kæmpe for den hellige og uindskrænkede ytringsfrihed og så lade Arla, Novo Nordisk, Grundfos og Radiometer betale regningen. Plus direktøren for virksomheden i Haslev, der tabte ordren.

Saudi Arabien – effektivitet

saudi-traffic.jpg

Det slog mig ved besøget i Saudi Arabien, hvor meget selve vores samfunds indretning betyder for konkurrencekraften – den kommer bestemt ikke alene på grund af gode virksomheder.

Tag sikkerhed for eksempel. I Saudi Arabien ser man bevæbnede vagter og politifolk overalt. Indenrigsministeriet har en halv million ansatte. Velhavende mennesker bygger fire meter høje mure med pigtråd og overvågning omkring deres huse – og der er vagt på hele døgnet. Prøv at tænke på hvad det koster? Hvor mange gode værdiskabende opgaver de mennesker kunne have udført, hvis der var kollektiv sikkerhed.

Apropos kollektiv – tænk på kollektiv transkport. Hvad det koster at man alene i Riyadh har en million mennesker der arbejder som chauffører – bl.a. fordi kvinder ikke må køre bil her. Tænk hvis de mennesker i stedet lavede noget der skabte værdi? Tænk hvis ikke vejene var overfyldt af biler, men at folk tog kollektiv transport i stedet? Det koster en bondegård. Og bureaukratiet: Tænk hvad der spildes af tid på overflødig administration og tænk hvad korruptionen koster?

Jo, det betaler sig at interessere sig for den offentlige sektor, hvis det er konkurrencekraft man er ude efter!

Saudi Arabien – moderate og ekstremister

camel.JPG

Ingen er vel i tvivl om at vi både herhjemme, i Saudi Arabien, i USA og andre steder har både mennesker der er moderate, og ekstremister. Og der findes både kristne jødiske, muslimske og andre kategorier af ekstremister.

Under mit besøg i Saudi Arabien i sidste uge stod det fuldstændig klart for mig, hvor meget det betyder at mennesker med moderate holdninger og fredelige hensigter finder sammen på tværs af religiøse skel. Også selvom vi ikke er enige – bare vi er enige om at vi er forskellige, at vi kan lære af hinanden og at vi skal leve med hinanden.

Vores fælles fjende er ekstremismen.

Den tror jeg bedst vi bekæmper gennem venskab, samvær, dialog og handel. Og her nytter det ikke at starte med at udtrykke sin afsky for den anden part, hans religion, hans regering eller hans historie. Så kommer dialogen aldrig i gang. Og dialogen fungerer heller ikke hvis den skjulte dagsorden bag alt hvad man siger og gør, er at omvende den anden part. Det eneste brugbare udgangspunkt for dialog er at respektere forskellene, forstå hvorfor de eksisterer og naturligvis tale om hvordan og hvorfor de kunne ændres.

Man kan sjældent have en meningsfuld dialog med ekstremister, men heldigvis består de fleste samfund af en stor gruppe fredeligt indstillede og moderate mennesker som man godt kan tale med, og så et ekstremistisk mindretal.

Jeg er optimist!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.