Visualisering som ledelsesværktøj

Ved et foredrag, jeg holdt fornylig, tegnede Ole Qvist-Sørensen mit indlæg. Det kalder man visualisering. Hør Ole fortælle hvad meningen er med det:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Hvad siger du?

10 kommentarer til “Visualisering som ledelsesværktøj”

  1. Claus Christensen

    Meget inspirerende.
    Måske kunne man også visualisere pengeflowet i forskellige skattesystemer.

  2. Jan Sandberg

    Det er altid fantastisk at opleve forskellige inputs fra din blog, Lars. Visualisering som ledelsesværktøj viser endnu engang hvordan moderne ledere, som bl.a. du, forstår at sammentænke IT, nutidige og mulige fremtidige træk af samfundstrends, og så gøre dette til værktøjer alle mennesker på multiple niveauer kan få læringsmæssigt udbytte af. Med dine blog indslag vises at der rent faktisk er forbindelse mellem fremragende forskning, læring osv og den virkelige verdenen.

    ”Visualisering som ledelsesværktøj” kan fuldstændig sidestilles med Mindmap teknikker. Og netop disse teknikker har ganske enkelt ikke blot boosted mit studieudbytte men kort sagt båret mig flyvende gennem studiet, som snarlig kommende organisationspsykolog. Derudover har jeg fået sjove formidable teknikker til at overskue og organiserer store mængder viden på megen lidt plads. Noget af det fantastiske er bl.a. at især forbindelser –eller mangel på samme, mellem hvad som helst der arbejdes med, synliggøres (Visualiseres)

    Det har i mange år været mit fremtidige ønske at udarbejde Visualisering og mindmap teknikker som værktøjet alle børn i de aller mindste klasser burde starte at lære og arbejde med, i tråd med at lære og skrive alfabetet. Det eksisterer allerede som bøger og IT –men bør boostes pædagogisk og kreativt.

    Disse teknikker fremmer multiple skills et moderne vidensamfund tilstræber hos en borger; Det kreative, som både personliggøres og generaliseres således at alle uanset forskellige sprog forstår præsentationen. Teknikkerne fremmer ligeledes memoreringsteknikker hos det enkelte individ og deltager; forskellige sproglige barrierer etc. blokerer ikke for budskabet; ideen eller det kreative. Implicit præsenterer visualiseringsværktøjer og mindmapteknikker en platform for en sund kritik og stillingtagen, eksempelvis hvis en underviser, foredragsholder eller chef, fremfører en præsentation, er lakmusprøven for sammenhænge og mening eller mangel på samme, visualiseringsteknikken.

    P.t. har jeg i de kommende 6 måneder dagligt indlagt en time i min kalender hvor jeg indarbejder forskellige memoreringsteknikker efter Oddbjørn By. Jeg er overbevist om hvis hans teknikker kobles på visualiseringsteknikken, står vi alle med endnu stærkere værktøj. (Se eksempelvis MEMO Studiehåndbogen, Den nemme vej til bedre eksamen. Forlag Bazar; 2006) Bogen er fuldstændig mangelfuld for visualisering, men Oddbjørns teknikker er fantastisk oplagte hertil.

    Cool. Godt gået Lars
    Bedste hilsner
    Jan sandberg

  3. Ole Qvist-Sørensen

    Hej Lars,

    Tak for blogposten. Det gik jo nogenlunde med at forklare, hvorfor det med samskabelse af billeder har noget med ledelse at gøre.

    Jeg vil gerne uddybe her – og komme med en invitation til interesserede.

    Hvis alle kan være nogenlunde enige om, at det er værdigfuldt for en leder at kunne:
    1) skabe klarhed i en kompleks verden,
    2) kommunikere klart,
    3) engagere mennesker, og
    4) facilitere processer, hvor mange sammen skaber fælles billeder og mind-set, som sikrer kollektive handling og fremdrift

    …ville det så ikke være oplagt som leder at bruge billeders evne til at “tale” til og engagere vores hjerner?

    Jeg har gennem de sidste 5 år i Bigger Picture arbejdet med dette felt – mest internationalt, men det er også ved at vinde mere udbredelse herhjemme: Jeg har lavet visuelle / grafiske referater på konferencer, faciliteret forandringsprocesser, hjulpet ledelsesgrupper til klarhed omkring komplekse virksomhedssammenhænge, designet visuelle dialogredskaber til at sprede dialoger i organisationer og så har jeg leveret kompetencegivende kurser i at visualisere og facilitere.

    Der er noget magisk over det, når en gruppe sammen skaber sig et visuelt overblik – som f.eks. Claus skriver, over pengeflowet i forskellige skattesystemer – og herefter bruger det til at kommunikere og skabe engagement, hvor det savnes.

    Jeg er netop vendt hjem fra http://www.vizthink.com – den første konference af sin slags, som er udsprunget af en enorm vækst i feltet de sidste par år. Der er masser af inspiration at hente, alt fra – som Jan skriver – memoreringsteknikker, mindmapping, visuelle templates og andre værktøjer, til kollaborative digitale verdener og ledelseskompetence. Jeg kan varmt anbefale interesserede at surfe rundt på den hjemmeside.

    Prøv også at se på http://www.commoncraft.com – en uhyre enkel måde at kommunikere klart.

    Og her er så invitationen:
    Hvis der er interesse for det hos læsere af denne blog, vil jeg meget gerne organisere et gå-hjem-møde, hvor man på egen krop kan se, prøve og forstå, hvad dette har med ledelse at gøre, og hvorfor vi i fremtiden vil se meget mere fra den kant.

    Er du interesseret?

    Mange venlige hilsener,

    Ole

  4. Frank Calberg

    Til Ole: Fint input at relatere til commoncraft. De videoer, de leverer, er imponerende.

  5. Claus Christensen

    Til Ole: Det lyder spændende med et gå-hjem-møde om visualisering som ledelsesværktøj, så hvis transporttiden ikke er for lang fra Østjylland, deltager jeg gerne.

  6. Michael Johnsen

    Til Ole: God idé med gå-hjem møde. Ligesom Claus Christensen mener jeg det ville være super, hvis seancen kunne foregå i det østjyske.

  7. Ole Qvist-Sørensen

    Hej igen, Michael og Claus og alle andre interesserede i det jyske. Det lyder godt med et østjyk arrangement.

    Jeg kommer til Århus d. 7-8 april.
    Hvad siger I til at vi laver:
    a) Gå-hjem-møde mandag d. 7 (f.eks 17-19), eller
    b) Morgenmøde tirsdag d. 8 (f.eks 7.30-9.30), eller
    c) Gå hjem møde onsdag d. 8. (f.eks 17-19).

    Hvis en af jer kan lægge lokale til, så kommer jeg. Ellers kan jeg måske låne et lokale hos Kaospiloterne i Mejlgade. Der deltager jeg alligevel i møde tirsdag.

    Hvis datoen falder på plads kan vi invitere interesserede til at dukke op.

    vh. Ole (min mail er ole[a]biggerpicture.dk

  8. Thomas Møldrup

    Visualisering er vel altid blevet anvendt som kommunikationsværktøj (fra hulemalerier-> ->klasselokaler-> powerpoint), så kan måske ikke se så meget nyt i det. Det ændrer dog ikke ved at det er et stærkt værktøj, og at vi med fordel kan anvende det mere aktivt i kommunikationen på nettet.

    Vil i øvrigt anbefale http://www.sketchcast.com som er et udmærket værktøj man f.eks. kan anvende til at tegne og fortælle på sin blog.

  9. Leif Carlsen

    Øv, denne video findes heller ikke mere :-(

  10. Peter Froberg

    Hej Lars
    Det lader til at der er et problem med videoen. Når jeg trykker på play, står der at videoen er privat og at jeg dermed ikke har lov til at se den.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.