Hvorfor 40% flad skat (i Danmark)?

Jørgen Lang Jørgensen skriver en kommentar til foregående blogindlæg, som er så væsentlig at den fortjener en selvstændig diskussion. Han skriver bl.a.:

“Når du Lars Kolind siger, at vi skal gøre vort skattesystem mere konkurrencedygtigt, så har du hidtil ment, at vi skal nedsætte skatten til max. 40% og så er du hermed på linie med folk fra den liberale tænketank Cepos og andre liberalister, som kun ønsker at nedbryde den danske velfærdsmodel.

Få lande, med undtagelse af de nordiske lande, har drevet velfærdsmodellen så vidt som i Danmark. Hvis man sammenligner med USA som jo er et forbillede for Cepos – så er forskellene enormt store ikke mindst når det gælder graden af ulighed i indkomstfordelingen.

Mens danske borgere med lav indkomst alene betaler for velfærden i forhold til indkomst og forbrug så er det helt anderledes i USA. Der slipper de meget velhavende med lave skatter. Til gengæld skal alle familierne, rig og fattig, spare formuer op for at få deres børn ind på gode universiteter.

Det er klart, at det tynger meget hårdere på en lille indkomst end på den store. Derfor står mange millioner amerikanere uden en reel sygeforsikring og arbejdsløshedsforsikring.

Konsekvensen af dit krav om 40% skat vil bevirke en helt ændret samfundsmodel og det vil forårsage, at mange mennesker udstødes og det vil give grobund for en øget polarisering i samfundet.

Så din nytænkning er i modstrid med sig selv.” (forkortet af LK)

Jeg har svært ved at sluge det argument: Et forslag behøver da ikke at være dårligt fordi ens modstander støtter det. Sådan kan man simpelt hen ikke argumentere! Jeg foreslår 40% flad skat (for hele Danmark) fordi jeg ønsker at bevare og forbedre de bedste dele af det danske samfund – ikke fordi jeg ønsker at nedbryde samfundet:

  • Jeg vil gerne skaffe flere skatteindtægter til Danmark – ikke færre. Jeg ønsker at svenskere, tyskere, englændere, amerikanere og andre flytter til Danmark for at arbejde og betale skat. Jeg vil gerne undgå at højtuddannede danskere flygter ud af landet for at spare skat (det var der ved årsskiftet knap 40.000 der havde gjort – og det er rigtig mange milliarder, vi går glip af).
  • Jeg vil gerne (for at sige det populært) tilskynde til at overlægen opererer lidt flere knæ i stedet for at lægge fliser på terrassen. Med en marginalskat på 63 % kan det i dag bedre betale sig for ham at tage fri for at lægge fliser end at blive på sit arbejde og lave en ekstra operation.
  • Jeg vil gerne motivere flere til at arbejde nogle år længere og til at gøre en større indsats mens de arbejder fordi vi mangler folk til at løse alle de arbejdsopgaver der hører til et rigt og velfungerende samfund. Hvis vi vil have folk til at ryge færre cigaretter lægger vi afgift på dem. Hvis vi vil tilskynde folk til at spise mere frugt og grønt skal vi sætte momsen ned på frugt og grønt. På samme måde: Hvis vi ønsker at flere skal arbejde mere, så skal afgiften på arbejde (skatten) sættes ned.
  • Jeg vil gerne lægge skatten om: Jeg kan ikke se hvorfor de penge jeg tjener og derefter sætter ind på min pensionsordning, først skal beskattes efter 10 eller 20 år når jeg tager dem ud igen. De skal da beskattes når jeg tjener dem. Jeg kan ikke forstå hvorfor vi ikke kan lægge større afgifter på energiforbrug, vandforbrug og forurening – herunder CO2 udledning. Og (helt for egen regning) kan jeg ikke forstå hvorfor man kan tjene en million skattefrit på at ens bolig er steget i værdi, men skal betale 63 % i skat af det man tjener ved at arbejde over. Og endelig kan jeg ikke forstå at skattesystemet skal være så kompliceret at revisorer fortsat kan finde smuthuller så mine kolleger med høje indkomster alligevel ikke betaler noget der bare ligner 50 % i skat.

Intet af dette ødelægger vores gode danske samfund. Intet af dette skaber et proletariat som det vi kender fra bl.a. USA. Intet af dette betyder at vi nu skal betale for hospitalsindlæggelse eller universitetsstudier. 

Det største problem når man argumenterer som jeg gør, er at modstandere (og journalister) laver regnestykket: Hvis vi sætter marginalskatten ned til max 40% så sparer direktøren fx 100.000 kr i skat mens kassedamen ikke sparer noget. Og så er den diskussion slut! Men det argument fanger ikke pointen: For de fleste direktører betaler ikke de 63% i skat i dag. De og deres revisorer finder smuthuller så den reelle skat kommer længere ned. Og direktøren rammes af fremrykkelsen af pensionsbeskatningen, fjernelsen af fradrag og forøgelsen af de grønne afgifter. Så totalt set bliver forskellen for de fleste langt mindre. Men fordelen bliver at de der ikke bruger smuthullerne, får en større tilskyndelse til at tjene mere.

Hvad mener du?

159 kommentarer til “Hvorfor 40% flad skat (i Danmark)?”

  1. Lars D

    Ideen om 40% skat er dødfødt af flere grunde. Internationale erfaringer viser, at et skattetryk på 50-60% er optimalt mht. at få folk til at levere flest skattekroner. Øger eller reducerer man skattetrykket, så falder statens pengestrøm. Hertil kommer, at vores BNP per indbygger nutildags ligger over USAs, så det er spørgsmålet, hvor meget vi kan øge BNP med en skatteomlægning. I USA har man mange gange prøvet at få gang i økonomien ved at nedsætte skatten, og det primære resultat er en fuldstændigt smadret økonomi.

    Der er dog visse omlægninger på vej, godt hjulpet af internationalisering og EU. Pension, sygesikring, kreditværdighed, forsikring osv. skal fungere hen over grænser. Det ændrer nok ikke det samlede skattetryk, men papirerne fra skat kommer nok til at nævne nogle andre procentsatser.

    Hvis man vil have det bedre, rent økonomisk, i Danmark, så bør man efter min mening kigge på BNP/PPP. Her er PPP delen interessant: Vi har mange omkostninger i vores land som resultat af vores lille størrelse og lille sprogområde. Ved at reducere disse omkostninger forbedres BNP/PPP, også uden en reel BNP stigning. Det gør vores regering allerede – der reduceres danske særregler, laves strukturreformer og harmoniseres med resten af EU.

  2. H. Madsen

    Kære Lars,

    Jeg er en stor fan og har den dybeste respekt for det du prøver at gøre. Jeg tror såmænd også at vi har et nogenlunde ensartet menneskesyn.

    Jeg er også ganske enig i at det er vigtigt at gøre Danmark konkurrencedygtig, så personskatten skal ned – det er jeg enig i.

    Men jeg er nødt til at påpege at en flad skat i Danmark, medmindre meget andet laves om, vil betyde at de er de laveste indkomster som bidrager relativt mest til staten – altså relativt i forhold til deres indkomst. Måske er det allerede tilfældet i dag!

    Det er ikke utænkeligt at det kan være en god forretning for staten med en flad skat, altså at de samlede skatteindtægter vil stige.

    Men dels er det, i givet fald, marginalskattesatsen der er afgørende for om skatteindtægterne stiger (ikke om alle betaler den samme sats). Dertil kommer at det forhold at statens indtægter stiger ikke et argument som kan stå alene.

    Skattepolitikken i Danmark er en væsentlig del af den samlede fordelingspolitik. En flad skat vil betyde, at det er de familier som er nødt til at bruge hele deres indkomst på boligudgifter, bil, el, vand og daglige fornødenheder som kommer til at bidrage relativt mest til statskassen i forhold til deres indkomst.

    Set fra mit synspunkt er det ganske enkelt ikke rimeligt!

    Omvendt så kan man naturligvis godt ændre på en række øvrige elementer i fordelingspolitikken, som f.eks. moms, div. afgifter og brugerbetaling så det vil være muligt, på retfærdigvis, at indføre en flad skat.

    Men det vil kræve et alvorligt opgør med den måde vi har indrettet os på.

    Personligt ser jeg gerne at vi overvejer en fundamental og omfattende ændring af den samlede fordelingspolitik, hvor fokus bør være på at sikre velfærdssamfundet gennem en mere hensigtsmæssig indretning af systemet, så f.eks. lægen netop vælger at operere lidt flere knæ og så betale kvalificerede folk til at lægge hans terrasse m.v. Altså at resourserne udnyttes bedst muligt.

    Desuden bør samfundet, efter min ydmyge opfattelse, indrettes så det ALTID kan betale sig at arbejde. Faktisk bør vi indrettes os så der aldrig nogensinde er grund til at regne på om det kan svare sig, i hvert fald økonomisk, at arbejde.

    Så en flad skat kræver, efter min opfattelse, en langt større og mere markant omlægning af systemet, end blot at ændre på skattesatserne.

    Din tanke om at beskatte energi- og vandforbrug er jeg heller ikke umiddelbart enig i. Vi skal NATRULIGVIS slet ikke beskatte energi- og vandforbrug. Derimod skal vi BRANDBESKATTE overforbrug. Men det må ikke være sådan at lavindkomstgrupper og børnerige familier skærer ned på f.eks. den personlige hygiejne for at spare penge, eller andre lignende uhensigtsmæssigheder. Så det som kan betragtes som normalforbrug skal naturligvis slet ikke beskattes.

    Men vi skal derimod begrænse forurening, og passe på vores ressourcer ved at gøre det ekstremt dyrt at bruge mere end rimeligt er.

    En sådan politik vil formentlig ikke føre til flere indtægter for staten, men derimod til mindre forurening og mindre ressourceforbrug – men det er vel også målsætningen!?

    Når det er sagt så er jeg rørende enig med dig i dine holdninger vedrørende fradrag for pensionsopsparing og den vedrørende gevinster på fast ejendom.

    Til gengæld er jeg også nødt til at sige at den nuværende beskatningsform på fast ejendom, hvor der ingen sammenhæng er mellem indkomst og beskatning, er en vederstyggelighed som hurtigst muligt bør afløses af en beskatningsform hvor der er en nøje sammenhæng mellem indtægt og skat.

  3. Kristian Wachtell

    Kære Lars:
    40% skat er ikke et dødfødt projekt men det absolut mest innovative forslag i dansk politik igennem 25 år! Derfor må du bare blive ved med at forslå det, men ikke kun for Bornholmere eller Fynboer men for hele Danmark.
    40% skat er det mest innovative forslag fordi det faktisk giver mennesker frihed. Frihed til selv at bestemme hvordan de vil bruge deres penge. Jeg tror på at central styring af vores skattepenge gør at pengene faktisk ikke bliver brugt der hvor det er bedst. Det er også blevet vist i forbindelsen med fremsættelse af forslaget at der skal så lidt til at vi kommer ned på 40% og det vil give så meget mere frihed til alle danskere.
    40% skal vil ikke som du skriver skabe et proletariat som vi kender i USA. Nej, men Danmarks nuværende skattesystem skaber et proletariat i Danmark. Det, der gik rent ind hos mig, er at jeg aldrig på mit arbejde på Rigshospitalet har tjent så meget i timen som når jeg maler mit hus (og jeg er læge). Det nuværende skattesystem skaber det et proletariat som ikke har noget ansvar. Jeg går hjem kl. 15:30 fordi det ikke kan betale sig at gøre en ekstra indsats og er der nogen der er syge så må det groft sagt vente til i morgen eller en anden dag, fordi i morgen tager jeg til et hospital i Norge, hvor jeg de næste dage kan tjene noget mere. I Norge møder jeg tilfældigvis den danske patient som danske stat har sendt derop, fordi jeg jo ikke er på arbejde i Danmark.
    40% skat skaber også ansvar for dem som ikke har så meget. Det giver mere personligt ansvar for at de som har det svært også bliver hjulpet. Det sociale ansvar er i dag i høj grad statens og ikke vores – og hvordan skulle det være anderledes for vi beskattes alle så meget at der sådan set ikke er mere tilbage og give væk frivilligt, selv for folk med gode stillinger.
    40% skat skaber mulighed for at jeg betaler skolegang for (endnu) en pige i Afrika som jeg kan hjælpe personligt og det er derfor ikke bare noget fjernt noget hvor jeg sender 100 kr. til Danmarksindsamlingen. Jeg ville gerne have at vi alle personligt tog mere socialt ansvar og 40% skat er en måde at gøre det på. Når Melinda og Bill Gates giver penge tilbage til sociale formål (og jeg ved at Kolind-familien også gør vældigt meget), så går de faktisk forrest og viser vejen for en masse mennesker som kan betale og derved personligt tage deres del af det sociale ansvar.
    40% vil ikke skabe mere ulighed fordi der hvor skattelettelsen vil betyde mest er faktisk hos dem som tjener mindst. Hvis man tjener 3/4 million kr. eller mere så betyder 40% faktisk ikke så meget rent økonomisk. Ja, man betaler mindre i skat men man kan stadig kun køre én bil og have en skjorte på af gangen! Men 40% skat vil skabe en mental ændring som fx mere socialt ansvar. Argumentet med at folk ikke tager del i det sociale ansvar i dag (fordi de ikke kan betale) og derfor ikke vil gøre det ved 40% skat synes jeg er et ”catch-22”. Netop årsagen til at vi ikke deltager mere er at vi i dag overlader det til staten og vi derved afgiver ansvaret fordi vi jo allerede har betalt gennem vores skat.
    Derfor Lars du må blive ved, være toldmodig, for katten er ude af sækken og det kan godt lade sig gøre. Det handler om politisk vilje og mod som vi faktisk ikke har set meget længe.

  4. Helle Munch Oldefar

    Jeg mindes en undersøgelse for mange år siden, der viste, at vi nærmest alle betalte 30-35 % i skat brutto. Årsagen hertil var naturligvis, at dem med de høje indkomster gjorde alt for at få fradrag, så de ikke skulle betale så meget i skat.
    DERFOR er 40% flad skat social forsvarlig og værdig, så folk ikke skal lave krumspring for at undgå høj dansk skat. Afskaf fradrag og giv os et nemt og værdigt skattesystem. Jo mere fintmasket et system er – des flere huller er der!

  5. Palle Hellemann

    Jeg er enig i at skatten på sidst tjente krone skal ned i et niveau, hvor folk gør det de er bedst til, og betaler sig fra lidt mere. Det vil skabe mere omsætning og tilfredshed.
    Hvad ejendomsbeskatningen angår, så er problemet jo at definere hvad værdien er steget til. En ejendom har pr definition den værdi, den kan sælges til indenfor en overskuelig fremtid, hverken mere eller mindre. Når priserne stiger, så er det jo attraktivt at investere i ejendom, men når priserne falder, så ønsker flere at sælge. Hvordan skal ejerne så kompenseres når priserne falder? For hvis de skal betale skat af værdistigningen, så skal de vel også have penge tilbage, når værdien falder? Desuden tjener ejeren af huset jo ikke flere penge isoleret set, fordi værdien stiger. Først ved salg findes der et merprovenu at hæve skat af. Boligejere er blevet forgyldte i de senere år, men indtil boligen er solgt og man har lejet en lejlighed i stedet for, så er det kun fiktive penge. Ja, man kan belåne friværdien, men det hjælper jo ikke, for de lånte penge skal jo afdrages…
    Hvis man skulle omlægge skatterne fra skat på transaktioner, dvs. indkomst, køb (moms) og arv, så kunne man afgiftbelægge boligmassen i fht. antal kvm pr person, således at ældre enlige fik et incitament til at overlade boligen til et yngre par med børn, der har mere brug for pladsen.
    For at fremme folkesundheden kunne man også beskatte folk i fht. deres BMI, og fjerne moms og afgifter fra sunde varer og idrætsaktiviteter/rekvisitter.
    En yderligere beskatning af CO2 produktion kræver jo at man fortsat tror på at den globale opvarmning, der sker på både jorden og f.eks. Mars er menneskeskabt:-) Det er måske klogere at ruste sig til at leve med klimaforandringerne, fremfor at bruge ressourcer på at forsøge at forhindre ændringer, der også skete længe før menneskene kom til. Vi skal tilstræbe en bæredygtig udvikling, men ikke lytte for meget til CO2 teorierne.

  6. Jørgen Lang Jørgensen

    I et tidligere indlæg vedrørende dette emne skrev jeg, at OECD har berømmet den danske samfundsmodel og folk fra andre lande er strømmet til Danmark for at studere, hvordan vort samfund kan være konkurrencedygtigt trods høje skatter og et udbygget velfærdssamfund samtidig med en historisk lav arbejdsløshed.

    Det skyldes blandt andet, at vi på det danske arbejdsmarked har en såkaldt Flexicurity-model, som går ud på i hvert fald tre ting nemlig:

    1. Vi har en høj grad af mobilitet mellem de forskellige jobs.

    2. Vi har et fintmasket socialt sikkerhedsnet blandt de ledige.

    3. Vi fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som opkvalificerer arbejdskraften til nye funktioner.

    Det har resulteret i, at vi har skabt en masse nye arbejdspladser. Vi flytter simpelthen folk fra de sektorer, hvor lavtlønslandende kan producerer billigere end os og opretter nye arbejdspladser i service -og videnindustrien, hvor værditilvæksten er større.
    En positiv ting i den forbindelse er, at virksomhederne betaler en lav selskabsskat.

    Det har vi altsammen gjort, uden at indføre drastiske og uovervejede skattenedsættelser, som vil ødelægge den gode balance vi p.t. har i vort velfærdssamfund.

    Der er den dynamik som mange økonomer også har fået øjnene op for og Flexicurity-modellen har fået det blå stempel i en rapport fra OECD.

    Til lægen vil jeg sige, hvis du ikke gider at arbejde efter kl.15.30, men hellere vil til Norge – så bliv der.

  7. Lars Kolind

    Må jeg bare i al stilfærdighed give udtryk for Jørgen Lang Jørgensens slutbemærkning lige ovenfor (til læge Kristian Wachtell) er under lavmålet og aldeles upassende.

  8. Rolf Thomsen

    Kaere Lars,

    Vi maa altid huske det ” 11 bud ”
    som Vorherre nok glemte.

    ” Vaer realist ”

    Naar vi ved at de “store aargange” er paa vej er det ikke droemmetaenkning vi har brug for. Vi har ikke raad til at opretholde et dyrt og uholdbart velfaerdssystem.
    Vi har for mange snyltere paa samfundet som vi maa have sat i arbejde saa de kan betale skat !!
    Med 50/60 procent faar vi dem ikke i arbejde og gode skatteydere flygter til udlandet.

    Vi skal ned i ca. 25 procent i
    “Flattax” og vi faar det samme eller mere i kassen.
    Det skal vaere flattax for alle uden “smuthuller” og fradrag.

    Med 25 procent har ogsaa de lave indkomster en fordel og det kan betale sig at arbejde.

    Jeg tror vi kan spare en masse
    papirkrig ved Flattax og skatteskemaet skal kunne staa paa
    een A4 side.
    Skattevaesenet kan klare sig med det halve personale og vi kan spare os mange skatteraadgivere.

    Det er min mening at en flattax
    vil goere livet lettere og staten
    faar det samme eller mere i kassen. Det er et simpelt regnestykke og ikke hoejere matematik.

    Flattax er sund fornuft men det kraever nok en ny regering med friske ideer at faa det indfoert.

  9. henrik nielsen

    Selvfølgelig skal vi have en skat på max. på 40%. Der er masser af grunde, som er fint beskrevet ovenfor – men den væsentligste er dog – Det er dybt amoralsk af samfundet at tage mere end man selv får ud af at arbejde.

    Jeg er ikke direktør (af en eller anden grund kan socialister ikke nævne en sætning hvor ordet topskat indgår uden også at tilføje ordene direktør, friværdi, Strandvej og stor yacht i samme sætning), men hvergang jeg går til lønforhandling og forhandler mig frem til en stigning, så tager Christian Jensen 2/3. Jeg burde faktisk sende ham, eftersom hans incitament til at yde et godt resultat jo er markant større end mit.

    br
    Henrik

  10. Claus Christensen

    Derfor skal vi ikke have en 40%’s skat i Danmark:

    1. Lavere personskat betyder større privatforbrug, hvilket belaster miljøet og giver dårligere betalingsbalance

    2. Lavere personskat giver større privatforbrug og flere beskæftiget med at realisere dette privatforbrug og dermed færre personer til værdiskabende aktiviteter på langt sigt som eksport, forskning og uddannelse mv.

    3. Lavere personskat giver færre penge til offentlige investeringer i infrastruktur som f.eks. en god energiforsyning baseret på vedvarende energi, et ordentligt vejnet, gode cykelstier, velfungerende offentlige bygninger osv.

    4. Lavere personskat giver mindre råderum til at nedsætte virksomhedsskatten og dermed færre investeringer i danske virksomheder i forskning, maskiner, it, industrirobotter, eksportfremstød, nye processer

    5. Lavere personskat giver større incitament til at trække penge ud af virksomhederne i form af direktørløn til ejere ansat i egen virksomhed

    6. Lavere personskat giver mindre arbejdsudbud for personer, der foretrækker at bruge mere luft i økonomien til at holde mere fri

    7. Lavere personskat giver færre private investeringer i værdipapirer via pensionsordninger, som dels kan reducere samfundets forpligtelser til pension i fremtiden og skabe afkast og økonomisk vækst i fremtiden.

    8. Lavere personskat gør det sværere at udjævne konjunktursvingninger via finanspolitikken.

    9. Lavere personskat giver en styrkelse af køb-og-smid-væk-kulturen, forbrugerismen, som giver miljøproblemer og en manglende bevarelse af værdier.

    10. Lavere personskat giver større ulighed og mindre opbakning at løse opgaver i fællesskab

    11. Lavere personskat giver reduktion i offentlige ydelser, mere fattigdom og social uro og flere omkostninger til retsvæsen, fængselsvæsen og sikkerhed

    12. Lavere personskat giver færre investeringer i uddannelse, færre timer, mindre udvikling, dårligere fysiske rammer

    13. Lavere personskat giver mindre forskning og dermed mistet konkurrenceevne i virksomhederne

    14. Lavere personskat giver manglende støtte, finansiering og udvikling af nye produkter og metoder

    15. Lavere personskat giver manglende midler til at styrke den offentlige trafik

    16. Lavere personskat giver manglende støtte til vedvarende energi – Danmark har desværre mistet en førerstilling på det område.

    17. Lavere personskat giver færre midler til efteruddannelse og dermed dårligere konkurrenceevne for virksomhederne

    18. Lavere personskat giver dårligere sygehusbehandling og genoptræning og dermed flere sygedage

    19. Lavere personskat giver færre midler til forebyggelse og dermed flere sygedage, samt naturligvis dårligere livskvalitet

    20. Lavere personskat giver færre midler til at udvikle og markedsføre turisme og dermed mindre indtjening til landet

    21. Lavere personskat giver mindre provenu på længere sigt. En dynamisk effekt af en nedsættelse af topskatten vil måske betyde et større arbejdsudbud på kort sigt, men effekten klinger af over et par år, hvorefter der ikke vil være et ekstra arbejdsudbud som følge af den lavere skat. Dermed mister man hvert år et skatteprovenu i forhold til før skattenedsættelsen.

    22. Lande med lavere personskat er ikke mere aktive på arbejdsmarkedet pr. familie.

    23. Vi skal ikke leve af at arbejde os ihjel, men af at være kreative, hvilket kræver at man har et liv ved siden af arbejdet, hvor man kan få nye impulser.

    24. Rigdom er en følge af, at man bruger mindre end man tjener og investerer opsparingen, så den giver et afkast. Ved at give fradrag for pensionsindbetaling eller f.eks. investering i vedvarende energi, kan man styre adfærden på det individuelle plan i retning af mere investering. Det offentlige kan investere midlerne mere direkte. Skattelovgivningen for virksomheder kan ligeledes bidrage til at øge investeringerne i fremtiden, f.eks. ved lavere virksomhedsskat og højere udbytteskat.

    25. Det er forsvindende få, der rejser udenlands på grund af skatten. For at styrke virksomhedernes og forksningsafdelingernes internationale forbindelser, bør man tilskynde flere til at rejse ud – desværre kan man ikke gøre dette ved at sætte personskatten op – det virker ikke, fordi mange andre faktorer er vigtigere.

    26. Der findes en udmærket forskerordning, som kan tiltrække udenlandsk ekspertise med en lav skat. Men desværre er der mange andre faktorer end skatten, der forhindrer disse mennesker i at slå sig ned i Danmark.

    27. Hvis man ser erfaringsmæssigt på sagen, er det sådan, at lande med en høj personskat også er de rigeste og mest konkurrencedygtige lande i verden.

  11. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg kan kun være enig i alle de 27 punkter som Claus Christensen på saglig vis redegør for.

  12. john smed nielsen

    Det er altid dejligt at læse andres gennemtænkte kommentarer. Det gør at man ser tingene fra en anden side. Og det er jo netop meningen med meningudvekslinger. Det er klart i en god diskusion sviner man ikke hinanden til. nogle gange må man jo smile lidt fordi argumentationen ligger så langt fra ens egen mening. Det er jo en fordel at det er foran computerskærmen ;-). Vi har en kultorel arv som gør at når man taler om 40 % skat så tænker man straks på lægen eller advokaten som så kan tjene en masse penge. og at det er træls for kassedamen eller SOSUen for de får jo intet ud af det. Hmmm Det er i danmark meget svært at tjene sig ud af en dårlig økonomi. Du kan tage et weekend job ved siden af det du har. Du kan tage nogle timers rengøring. Men det er så sørgeligt lidt der går ind på kontoen. Derfor vil den faste 40 % skat også være en kæmpe fordel for dem som ikke er læger. man får en change for at rette økonomien op i stedet for at læne sig tilbage og få en gældssanering som så betyder tab for andre små selvstændige som også må læne sig tilbage og tage en gældssanering. Et ord vi ikke har hørt i flere år men som jeg tror vi kommer til at hører en del i 2008. Men jeg tror der er en gevindst for folks selvværd og stolthed ved at kunne komme ud af en presset økonomi uden at lade andre betale.

    Mindre moms på frugt og grønt giver ikke flere slanke menesker. Helt ærligt: hvis man kommer til at veje 150 kg uden at være syg så koster det alså penge. De svært overvægtige de har lavet tv programmer om fortæller hvordan de spiser 15 kortelletter og 5 pizza. De kan ikke arbejde (typisk folk fra USA) men det der undre mig er hvordan de får råd til al den mad. Det spørger jounalisterne aldrig om.

    6 stk frugt 20 kr.
    momsen væk
    7 stk frugt 20 kr.

    jeg har svært ved at tro det flytter folk væk fra promfritterne.

    tak for din tid :-)

  13. Lars Kolind

    Jeg vil gerne knytte en kort kommentar til enkelte af Claus Christensens punkter – tak iøvrigt for dem!
    Punkt 1 og 2: 40% skat er en skatteomlægning – ikke en nedsættelse. Og større disponibel indkomst behøver ikke at gå til forbrug – den kan også gå til opsparing.
    Punkt 3 og 4: 40% skat kan øgeskatteprovenuet hvis den gennemføres intelligent. Derfor kan der blive flere penge til investeringer – ikke færre.
    Punkt 5: 40% skat er også en motivation til at arbejde mere. Slutresultatet kan lige så godt blive positivt for virksomhederne.
    Punkt 7: Her er jeg enig bortset fra at der i punkt skal stå flere private investeringer og ikke færre. Det må være en skrivefejl.
    Punkt 10-21 holder ikke – jfr min kommentar til punkt 3 og 4. Provenuet bliver større – ikke mindre.
    Hele forudsætningen for Claus Christensens kommentar er at provenuet bliver mindre ved 40% flad skat og at der derfor bliver færre penge til offentlige opgaver. Den forudsætning er vi selv herre over. Hvis vi gør 40% flad skat til en omlægning og ikke alene en lettelse, kan vi opnå et større skatteprovenu. Derfor er jeg uenig i selve forudsætningen for kommentaren.

  14. jonson

    Lars D skriver at PBN per indbygger er større i Danmark end USA, det er ikke korrekt efter de kilder jeg har til rådighed – men måske heller ikke så væsentligt i denne diskussion.

    Jeg har læst et sted at top skat provenuet er under 3% af det samlede skatteprovenu, så talen om flad skat synes at rejse stærkere følelser end der umiddelbart er grundlang for.

    Jeg tror ikke at forskellen på USA og Danmark kan forklares med udgangspunkt i viljen til at betale skat. Jeg tror mere at forklaringen er at store dele af USA er langt mere skeptiske mod staten end vi er i Danmark. Mange ser velfærdsamfundet, som vi i Danmark generelt er stolte af, som skadelig for den enkelte. En Nannystate der fører til umyndiggørelse og har totalitære træk – sådanne tanker er ikke særligt udbredte i Danmark. Tværtimod, der er en udbredt opfattelse i Danmark at hvis der findes dårligdom eller lidelse så har staten svigtet, den skyldige i staten skal findes og fejlen skal rettes. Hvis man ser DR nyhederne vil man have oplevet adskillige historier skåret over denne skabelon.

    Claus Christinsen hvis man skulle tage dine argumenter for gode varer ville det optimale være at vi alle fik lommepenge og staten behold resten og brugte til alles bedste.

    En sidste kommentar som måske ikke er så relevant her men alligevel. Mere en kommentar til Kolinds måde at argumentere på. Jeg ser den meget uideologisk. Det er ofte fornuftige og pragmatiske argumenter om forbedringer. Steder vi kan sætte ind for at forbedre det vi har; flad indkomstskat, tillid til offentlige ansatte, forbedring af folkeskolen. Kan man som politikker ”nøjes” med at anbefale forbedringer/ændringer der hvor der er behov for en indsats eller er der et krav at man kan fornemme det ideologiske udgangspunkt eller menneskesyn der ligger til grund.

    Det er ikke en kritik bare en tanke.

    Er ideologierne døde eller vil en politikker der ud fra sund fornuft arbejder på tværs af ideologierne blive mødt med mistro fra alle sider?

    Er der nogen her der kan placere Kolind? Jeg kan ikke – måske er det bare mig der ikke læser grundigt nok.

  15. Jette Jakobsen

    I skal have en lille historie, som handler om skat. Den er 100% sand, og oplevet af mig selv, for ca 8-9 år siden.
    Jeg arbejdede som selvstændig, havde et enmandsfirma som udbød rengøring, indkøb, madlavning og havearbejde. Det gik helt fint og jeg havde mere end nok at lave. Jeg skulle betale skat som selvstændig og fik 10 girokort, hver på 5500 kr. Det havde skattevæsnet regnet ud for mig, da jeg fortalte dem hvor meget jeg omsatte for. Jeg arbejdede ved en stor muremester,med mange ansatte, flot hus, flere biler..ja uden at vide det, tror jeg ikke han manglede noget. En dag bad han mig om at tage hans skattebetaling med på posthuset, når jeg skulle ned med min egen ( vi havde talt om det var i dag, og vi skulle huske det). Hans indbetalingskort var på lige knap 700 kr. Jeg kunne ikke rigtig forstå det. I dag ved jeg at der er mange smuthuller, og man skal have penge for at bruge dem. Det fortalte manden mig selv senere. Han fik også mere tilskud til sine børns efterskoler end mig, han havde meget lille skattepligtig indkomst. Hvis den mand havde kendt mit syn, på disse ting. Så havde han aldrig fortalt mig det..det tror jeg da kke. Jeg tabte meget for vores skattesystem den dag. Mine 5500 kr 10 gange om året, var endda for lidt..jeg fik restskat.
    Jeg havde jo heller ikke ny firmabil, fin kontorbygning, udgifter til at kalde ferieture for messer i arbejdsting osv osv. Måske er det sådan nogle ting der bliver umulige, hvis vi alle skal betale 40% flad skat ( jeg har det jo nu, og har stadig ikke fået at vide..hvor højt man kan komme op)

  16. Stephan

    Claus,

    Du har ret. Skatten skal straks sættes op til 100% og ingen må have frihed til at disponere over noget. Det kan man ikke overlade til borgere.

  17. Thomas Rasmussen

    Jeg er enig i at vores skattetryk (verdens højeste) er demotiverende for de mennesker som har kræfter og lyst til at gøre en ekstra indsats! Det her handler imidlertid helt enkelt om debet og kredit! Hvis vi ikke samtidig sænker vores udgifter kan vi jo heller ikke sænke vores skat! Vi har den fhv. dyreste offentlige sektor i verden og ser gang på gang det ene mislykkede projekt efter det andet! Aktuelt har vi set hvordan DR og Forsvaret overhovedet ikke har haft styr på deres aftaler/økonomi ligesom kommunerne gang på gang ikke overholder indgåede aftaler med regeringen! Hvis vi ikke får styr på den offentlige slendrian kan vi glemme alt om at sænke skatten! I Flensburg bor godt 1.700 danskere! I en TV2 dokumentar fra sidste år kunne fra nogle af disse høre at deres boligudgifter var billigere end i Danmark, bilerne var selvfølgelig billiger, momsen var billigere, især på fødevarer, skatten var lavere og den offentlige service var mindst ligeså god som i Danmark! Når man lige syd for grænsen kan finde ud af det – hvor f….. kan vi så ikke i et lille land som Danmark? Man kan jo også se på de mange københavnere som flytter til Sverige af samme grunde!

  18. Birgitte Saltorp

    En sidegevinst ved helt flad skat (uanset procent) kunne være, at SKAT ikke behøvede så mange medarbedere. Det ville også gøre selvangivelsen mere enkel, at man ikke skulle overveje, om man havde husket alle sine “rettigheder”. Og så ville færre måske have brug for revisorer. Selvfølgelig ville det ikke være den store frigivelse af ressourcer, men det er jo tydeligt i denne tid, at lidt også har ret.

    Lighed i samfundet skriver et par af jer om. Via mit arbejde har jeg mulighed for at træffe alle samfundslag, , og jeg tør godt sige, at en del af dem, der ikke har lyst til at arbejde, bruger deres vrede mod de rige(re) som undskyldning: det er jo alligevel altid de små, der taber i sidste ende!

    Spørgsmålet er, om det ikke ville være en mental fordel, at skattesystemet var helt gennemskueligt “nedefra”. Det ville antagelig udrydde en del mistillid.

    “De bredeste skuldre skal bære de største byrder”, ja, det er det vel meget få, der er helt uenige i. Og når skattesystemet er gennemskueligt, er det også nemmere at se, at når nogen bidrager ekstra, det være sig til en boldklub eller til en landsindsamling til fordel for en god sag, så er det ikke ud af penge, vedkommende v.hj.a. skattereglerne har “snydt” fællesskabet for.

    Der er en masse mentalt på spil i denne her sag, og det ville være skønt, hvis man kunne lave statistik på det. Men en sådan statistik kunne formentlig ikke holde videnskabeligt, og ergo forbliver det et trosspørgsmål.

    Så jeg tror, at et gennemskueligt skattesystem, ud over nogle revisorer og medarbejdere i SKAT, ville frigive nogle mentale ressourcer, som i øjeblikket bliver brugt på at tænke i “dem og os”. Og det ville være en spændende holdningsændring.

  19. henrik nielsen

    Claus Christensen: Er det en joke eller mener du du virkelig at du gerne vil tilbage til DDR.

  20. Anni Løndal de Lichtenberg

    Igen, igen og så én gang mere, sådan går det, når man blot gentager sine argumenter, og ikke lytter efter modpartens argumenter.

    Ultra kort:

    ad 1: Du forudsætter, at nettoindvandringen er negativ med 40.000 gode hoveder, og at det skyldes den høje skattepct. Det er tro, håb og løse påstande, Lars. Især når vi ved, at kun ÈN har søgt til Danmark på den nye Greencardordning. Der er mange indicier for, at det ikke er skatten der afgør, hvor folk vælger at flytte hen/bosætte sig. Hvad er indicierne for, at det er skatten, som afgør, hvor folk bosætter sig?

    ad 2: Overlægen kan mig bekendt ikke arbejde flere timer end han gør uanset om han så skulle betale kr. 0 i skat. I hvert fald ikke, hvis han skal udføre sit arbejde forsvarligt, for der er kun søvn-tiden at tage af. Og allerede nu, køber overlægen sig til at få lagt sin terrasse.

    ad 3: Tror du virkelig, at jo rigere folk er, desto længere vil de blive på arbejdsmarkedet? Nej, selv fremtidsforskerne siger, at lønnen i fremtiden er langt nede på prioriteringslisten, når det gælder lysten til at arbejde. Især da vi med eller uden skatteomlægning bliver rigere og rigere.

    Ad 4: bliv endelig ved med ikke at forstå. For så er jeg sikker på, at du finder frem til en god løsning. De 40 pct. flad skat er ikke en god løsning.

  21. H. Madsen

    Kære Lars,

    Jeg ville værdsætte om du vil forhode dig til det forhold at vores samfund i dag i væsentligt omfang finansieres af indkomstufahængige skatter, afgifter og såkaldte brugerbetalinger.

    For så vidt angår disse indkomstuafhængige bidrag til staten som f.eks. moms, el- og vandafgifter og div. punktafgiter gælder samstemmende at det er de laveste indkomster der via disse bidrager forholdsvis mest til statskassen (set i forhold til deres indkomst).

    Som en delvis udligning af det (for mig åbenlyst urimeige) forhold har vi personfradraget og det progressive skattesystem.

    I et vist omfang tjener beskræftigelsesfradraget det samme formål, men i sagens natur har ikke alle i lavindkomstgruppen et beskæftigelsesfradrag.

    Formentlig er progressionen, som den er i dag, ikke tilstrækkeligt til at udligne dette forhold, hvorfor det er meget tænkeligt at f.eks. pensionister i egen bolig og børnerige familier i realiten allerede er dem som bidrager forholdsvis mest til statskassen.

    Vil du ikke have besvær med at oplyse os om din holdning til fordelingspolitikken, eller med andre ord om du virkelig at det er vigtigere at få en flad skat end at have et system for sikrer at det ikke er de laveste indkomster der bidrager forholdsvis mest til finansieringen af den velfærd som vi alle nyder godt af?

    Efter at have gennelæst ovenstående føler jeg behov for at pointere at jeg betragter mig selv som både borgerlig og liberalist. Men for mig er det også ensbetydende med at være socialt ansvarlig.

  22. Rolf Thomsen

    Aabenbart vil danske borgere stadig
    flaaes levende af skattefogederne, som bliver betalt for at finde paa stadig nye skatter og afgifter.
    (Som vi finder os i !)

    Vores system har et utal af uretfaerdigheder som ingen toer roere ved.

    F.eks. en husejer koeber et hus til
    2 milioner med hypotek/pantebrev paa 1.8 millioner. Huset vaerdisaettes
    af skattevaesenet til 2.2 millioner.
    Husejeren kommer til at svare skat af de 2.2 millioner selvom
    hans formue kun er paa 200.000 Kr.
    Dvs han betaler skat af en vaerdi
    han ikke ejer!! Stoersteparten ejes af Creditforeningerne og Bankerne. Kan det vaere meningen at husejeren skal betale formueskat af Bankens penge??

    Det maa der endelig saettes en stopper for regeringens fidusmageri. Vi har brug for mere transparens og en metode er flattax eller “Easytax”.

    PS:
    For oevrigt er en direktoer ogsaa
    en loenmodtager som bliver beskattet efter de samme regler som andre loenmodtagere.

  23. Peanut

    Er denne debat ikke en anelse tragikomisk ?Lidt som da orkestret spillede mens Titanic sank.
    Eller med T.S. Elliot’s ord:

    This is the way the world ends
    This is the way the world ends
    This is the way the world ends
    Not with a bang but a whimper.

    Farvel Ny Alliance.

  24. Claus Christensen

    Tak for de mange kommentarer til min lille samling af argumenter imod lavere personskat.

    @ Lars Kolind
    Det er rigtigt, at jeg kun ser på nedsættelsen af personskatten til 40%. Den kan indgå i en pakke med andre forslag, der forøger provenuet. Men da virkningerne af denne ene faktor er rigeligt kompliceret, er man nok nødt til at se på, hvad der sker “alt andet lige”. Der argumenteres undertiden for, at skattegrundlaget bliver større, når man nedsætter en del af topskatten og at en del af provenuet (måske 60-70%) reddes hjem af den grund. I hvor høj grad det er rigtigt, afhænger af en vurdering af, hvordan folk reagerer på skattenedsættelsen – jeg tror reaktionen kun varer 1-2 år. Under alle omstændigheder bliver provenuet mindre af en personskattenedsættelse.

    Derudover kan man efter min mening godt sætte grønne afgifter op og dermed forøge provenuet og investeringerne.

    Hvis skatten sættes ned til 40% vil det reducere incitamentet til at sætte penge ind på pensionsopsparing, fordi skatteværdien af fradraget bliver mindre. Pensionsopsparingen investeres ofte i værdipapirer og afkastet heraf giver mere selvhjulpne pensionister i fremtiden. Det er et godt system, vi skal bevare. Så punkt 7 er ikke en skrivefejl.

    Det kan dog godt være, at en del af skattelettelsen går til opsparing og investeringer i værdipapirer.

    Det er naturligvis heller ikke sikkert, at et større skatteprovenu går til fornuftige offentlige investeringer i fremtiden. Der kan sikkert gøres mere for at sikre dette.

    @ Jonson, Henrik og Stephan: jeg taler ikke om at sætte skatten op, men om at undgå at sætte den ned. Alt er en balancegang – skatten kan blive både for høj og for lav.

    @ Anni: helt enig i at lønnen ikke er en vigtig motivationsfaktor.

    @ Rolf: Jeg ønsker naturligvis ikke at blive flået i skat, men blot at samfundet bliver ved med at være velstående og ikke en fattig bananrepublik. (…) Direktører er ganske rigtigt lønmodtagere – hvorfor tror du, så mange erhvervsorganisationer taler for lavere personskat i stedet for lavere virksomhedsskat?

    @ Birgitte og Jette: man kan godt gøre skattesystemet mere enkelt og gennemskueligt uden at indføre flad skat.

    Jeg har et par bonus-punkter til samlingen af argumenter imod en nedsættelse af personskatten:

    28. En omfordeling af velstanden fra rig til fattig via skattesystemet er med til at bryde den sociale arv og kan bidrage til, at vi udnytter talentmassen bedre.

    29. I fremtiden vil en større andel af topskatteydere være pensionister, der får løbende pensionsudbetalinger. Det vil ikke give større arbejdsudbud hos dem at nedsætte skatten.

    30. Mange vidensarbejdere har ikke en fast arbejdstid og arbejder i forvejen så meget, de kan. De vil ikke kunne øge arbejdsudbuddet, uanset hvor meget man nedsætter skatten.

    31. Ved at holde den generelle personskat oppe, kan man lettere tilskynde medarbejdere til at tage arbejde i de private virksomheder, hvor de kan få skattebegunstigede medarbejderaktier, -obligationer eller anden form for fryns.

    32. Adfærdsregulering som fradrag for pensionsindbetalinger og f.eks. fradrag for investering i vedvarende energi får langt større effekt, når personskatten er høj.

  25. Thomas Rasmussen

    De mennesker som påstår at en god løn og en lav skat ikke er en motivationsfaktor er jo ikke ved deres fulde fem! Hvis den tankegang er rigtig burde regeringen jo ikke få nogen problemer ved overenskomstforhandlingerne!

  26. Anders Chr Hansen

    Ja jeg er en af de fattige her i landet der vil blive straffet i h..og r.. med en flad skat 40% betaler i dag 38%. 116 kr. i timen giver ca. 206.016 + lidt tillæg = 230.000, pr. år, bor i eget hus med lidt rentefradrag som jo fjernes med den flade skat. Så er jeg vist færdig med at være husejer.

  27. Anders Chr Hansen

    Mon Lars stadig er medlem af NA?

  28. Stephan J

    @ Claus

    Hovedparten af dine argumenter bygger reelt på den antagelse at borgerne er inkompetente til at forvalte afkastet af deres arbejde og at der ikke er innovation i samfundet. Det er konkusioner som kun kun følge af ligevægtsmodellernes forældede virkelighedsopfattelse.

    Det karakteristiske er at antagelserne f.eks. overser det enorme og voksende spild af ressourcer som foregår i den offentlige forvaltning FORDI den ikke er behovsdrevet, mens udbudsdikteret.

    Som du ved fra tidligere diskussioner anser jeg den vigtigste diskussion som adskillelse af omfordeling og service, smat hvordan vi sætter statens ineffektiviserende planøkonomer stolen for døren.

    Problemet er at lighedsdiskussionen spiller borgerne og partierne ud mod hinanden mens centraladministrationen forarmer samfundet, underminerer sikkerheden og isolerer de innovative kræfter fra de faktiske behov (=den enkelte borgers efterspørgsel).

    Ligshedsdiskussoinen er en ting, men det er dybt dumt at smide de knappe ressourcer ud af vinduet og brandbeskatte hele samfundet, så man ikke kan holde på de mest kritiske kræfter eller tiltrække nye.

    Fiaskoen med Green Card systemer dokumenterer at illusionen om Danmark netop er en illusion. Den danske kultur er stadigt rimeligt stærk – men centraladministrationen er i gang med at ødelægge alle de faktorer der skabte velfærdssamfundet.

    Man kan få mere af begge dele – både lavere skatter og bedre borgerservice – ved at få brudt op i centraladminsitrationens stadigt mere omklamrende ressourcespilde. Ellers får vi det mera af det modsatte – højere skatter og dårligere service.

    Men det starter med at tro mere på menneskers ønske mo et bedre samfund end på stive systemers tvang.

  29. Jonas Sprogøe

    I en opgørelse fra OECD ligger Danmark på en 13. plads ud af 30 når det gælder det samlede skattetryk (se http://www.information.dk/149802), så den med “verdens højeste skattetryk” er en myte, som har godt at blive aflivet på en god og konstruktiv måde.

  30. Niels Dixi Rasmussen

    Hej Lars

    Du skriver om en hel masse ting du ikke kan forstå. Det er nok tidens tand. Har du prøvet med fiskeoliekapsler? Ellers så kan man jo altid lære det uden af.

  31. Claus Christensen

    @Stephan J
    Jeg tror, vi er ret enige i, at planøkonomi er noget skidt og at man kan få mere ud af de offentlige midler ved frit valg (behovsstyring) og fri konkurrence mellem selvejende udbydere, evt. private udliciterede udbydere, af service.

    Men man kan ikke som enkeltborger eller mindre virksomhed sikre, at forskning og uddannelse er i top eller at vejnettet er optimalt. Der er et stort behov for at sikre at samfundet er konkurrencedygtigt globalt – og det kræver offentlige investeringer, som igen kræver finansiering, dvs. skatteindtægter.

  32. john smed nielsen

    hej Anders

    betaler du ikke også arbejdsmarkedsbidrag?
    betaler du ikke også en stor afgift på din bil?
    betaler du ikke også afgift på benzin.
    sukker
    engangs embalge
    slik
    sodavand
    whisky
    osv osv

    såe bare behold huset og sæt lidt ekstra ind på bogen :-)

  33. Lars D

    Lige en reference til BNP per capita tal:

    OECDs tal for GDP per capita 2005:

    http://www.oecd.org/dataoecd/53/47/39653689.pdf

    Danmark nominelt 160% af OECD gns
    USA nominelt 140% af OECD gns

    Lidt nyere tal findes på wikipedia:

    http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_%28nominal%29_per_capita

    Danmark ligger nu på 6. pladsen i GDP per capita mod USAs 9. plads.

    Hertil skal det siges, at olien hjælper os en del, samt at USA ville sprede sig både opad og nedad i listen, hvis man kiggede på de enkelte delstater i USA hver for sig. F.eks. ligger Washington D.C. flere gange højere end Danmark i GDP per capita.

  34. Thomas Rasmussen

    Jonas Sprogøe har ikke styr på fakta om skattetrykket! Det er ikke det samlede skattetryk som den nævnte artikel handler om! Det er skat på arbejdsindkomst! Altså man har ikke afgifter og indirekte skatter med! Hvad det samlede skattetryk angår ligger Danmark som nr. 2 – kun overgået af Sverige! Jeg henviser til data fra Eurostat fra 2005 og fra Danmarks Statistik. Hvis den uansvarlige venstrefløj kommer til skal Danmark nok overtage førstepladsen!

  35. Stephan J

    @ Claus

    Du har ikke mig hørt mig udtale at man ikke skal have en stat eller betale skat. Ejheller imod omfordeling som sådan. Ligesom der klart er områder hvor en vis form for politisk grovfordeling formentlig er til gavn.

    Men prøv at holde de 2 statements, du kommer med, op mod hinanden.

    Du siger på den ene side at planøkonomi er noget skidt og behovsstyring er godt.

    Og på den anden side taler du for at man skal opkræve det hele i skat fordi man ikke kan stole på hvordan borgerne bruger penge.

    Claus, finallokeringen – efter omfordeling og grovallokering – hører hjemme i borgernes beslutningsprocess så meget som overhoveet muligt.

    Danmark går langsomt i stå FORDI planøkononomi fylder mere og mere. Behov slår ikke igennem i innovation, fordi styringen er blevet central.

    Men ja det er ikke sort/hvidt – der er områder hvor fælles koordinering, fælles allokering og – specielt i tilfældet veje med hele ekspropriationsproblemet – fælles prioritering er nødvendig.

    Det gælder også på f.eks. forskning- og innnnovation. Bortset fra grundforskning (som man kan disktuere går specielt godt i Danmark), så al al forskning og innovation kun godt af at blive bolet tættere til BEHOVET (ikke politiske styring), men efterspørgslen.
    Der er jo en grund til at kun spindoktorer og regeringespolitkere mener at innovation/iværksætteri fungerer i Danmark.

    Men et samfund der – som det danske – har glemt at det er den enkelte borger som betyder noget. Ikke kun af princip, men ganske enkelt fordi den enkelte borger er den ENESTE som via frie “købs”-beslutninger som prioriterer kan sikre at behovene kommer til udtryk i allokeringsprocesserne.

    Hvis man frygter at direktøren springer over i køen, så skab en allokeringsbegrænsning, men flyt allokeringsopgaven ud til borgerne og fokuser på pluralitet og konkurrence i udbuddet af hensyn til og for at fremme innovationen.

    Danmark er præget af en slags institutionel paranoia overfor de farlige virksomheder og de inkompente, pædofile, skattesnydende, knivstikkende halvteroristiske socialsvindere man kalder borgere.

    Centraladministrationens tilgang er en sikker fiasko – og er det allerede i takt med at man ineffektiviserer den offentlige sektor og – hver gang man ser et problem svarer man med mere af det som skabte problemet – centralisering, kontrol, planøkonomi.
    http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=5122

    Specielt denne figur over udviklingen i produktiviteten i den offentlige sektor bør få alle til at genoverveje de myter, de promoverer.
    http://www.fm.dk/db/filarkiv/6695/s258.gif

    Som Einstein sagde: Du kan ikke løse et problem med den samme tankegang som skabte problemet.

    Det primære problem – som jeg ser det – er it-politkken dikteret af planøkonoierne i finansministeriet, der er i færd med at programmere central planøkonomi ind i grundarkitekturen, så ingen kan ændre det bagefter.

    De bilder sig selv ind at de gavner Danmark – måske med en klassisk centraliser først og decentraliser bagefter – men for mig at de i færd med at underminerer samfundsøkonomien og sende Danmark langt ned i rækkerne, hvorfra det bliver rigtigt svært at komme tilbage når man først har mistet innovationsforspringet.

  36. Anni Lomborg

    Mon ikke alle dem som rejser udenlands for at arbejder, gør det fordi de blandt andet, gerne vil opleve andre lande, se andre kulturer, og netop fordi de har råd til det. Vi er alle vanemennesker, og jeg tror altså ikke at den eventyrlystne bliver hjemme i Danmark fordi skatten evt. bliver lagt om. Jeg tror at, Ikke alle er utilfredse.

    Venlig hilsen
    Anni

  37. Hanne Christensen

    Lars Kolind, du argumenterer for 40 % flad skat med, at du vil undgå udvandring. 40.000 udvandrere nævner du.

    Så lad os se lidt nærmere på disse udvandrere, hvor går de hen – skattely?

    Jeg bruger gerne Danmarks Statistik, http://www.dst.dk, så lad os se på tallene.

    I 2005 udvandrede næsten 46.000 mennesker. Så langt har du ret, men heraf var næsten 20.000 på forhånd udenlandske statborgere. Alene 26.000 danskere udvandrede altså. Og hvor til. Udvandrerne blev spredt rundt i verden på ialt 168 lande. Alene 7 lande modtog over 1000 danskere. Disse var:

    Spanien: 1.218
    Tyskland: 1.385
    Norge: 1.402
    USA: 1.913
    Grønland: 2.254
    Storbritannien: 3.199
    Sverige: 3.895.

    Det er sjovt nok, de lande danskerne mest handler med eller har anden samhørsforhold til. Færøerne kommer for øvrigt ind på 8. pladsen med modtagere af 935 udvandrede. Ser vi modsat på indvandringen, ser man et meget ligende billede. De lande danskere udvandrer til, er også primært de lande, hvor vi ser indvandringer fra. Antallet af ud/indvandrere er næsten lige store. (Besynderligt, hvis der skulle være tale om skattely.)

    Meget tyder på, at det slet ikke er skat, der ligger til grund for udflytning. Og her skal jeg atter pege på, at danskere, der flytter til Sverige, men arbejder i Danmark, bliver indkomstbeskattet i Danmark.

    Endnu mere interessant er at se på, hvem der udflytter. Jo, det er såmænd de unge. Aldersfordelingen er:

    00-20 år: 8.263
    21-30 år: 8.790
    31-40 år: 4.949
    41-50 år: 2.237
    51-60 år: 1.280
    61-70 år: 629
    71-80 år: 82

    I de typisk skattetunge aldre – 31-60 år – befinder sig kun knapt 8.500 danskere.

    Intet tyder på at udvandring skyldes skattespekulationer, men derimod uddannelse og karriereudvikling. Dette kan vi da kun se positivt på. Det er jo en naturlig følge af, at vi har gang i handelen med udlandet.

  38. Claus Christensen

    Glimrende indlæg Hanne

    Globaliseringsrådet når frem til samme konklusion:

    “26. januar 2006
    Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain)1
    1. Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til og fra Danmark har det seneste årti været nogenlunde lige store.”

    http://www.globalisering.dk/multimedia/7_-_Faktabilag_om_ind-_og_udvandring_af_h_jtkvalificerede.pdf

  39. Stephan J

    Kæs indholdet som selv i dette stykke politiske bestilingsarbejde ikke kan skjules. Der er en netto-braindrain og det er de bedste og mest værdifulde, som rejser.

    Det sker samtidig med man ikke kan få nye til at flytte til landet, eksempelvis Green Card ordningens fiasko.
    http://ing.dk/artikel/85099

    Medmindre man “stjæler” dem fra lande, der har endnu mere brug for kompetancen.
    http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2006/UFL_EKCMA_2006_23/UFL_EKCMA_2006_23_49964

    Hvilket er et globalt problem som f.eks. rammer Afrika hårdt.
    http://theglitteringeye.com/?p=179

    Danmark er en success som land, hvis man er attraktiv for indbygger i de bedste lande. Hvis ikke er der blot tale om en form for kulturel stavnsbinding som langsomt vil forbløde samfundet.

    Skat er kun en af flere parametre. Men hvis dem som bidrager relativt meget ikke oplever at de får value for money, så er det dem, der flytter først og nemmest. Det er dem, der har den største fordel og den bedre mobilitet.

    Danmark tages gang på gang i forsøget på at stavnsbinde kompetancer med økonomiske metoder, hvoref flere er underkendt af EU Domstolen.

    Den slags Jerntæppe-tiltag har man ingen grund til hvis landet var attraktivt at bo i. Og er man første gået ned af den blindgyde, så bliver det kun værre.

    Danmark er et dejligt land med en stærk kultur, men planøkonomerne er hastigt i færd med at ødelægge det.

  40. Jonas Sprogøe

    @ Thomas Rasmussen. Jeg kan henvise til Birgitte Alfters leder i samme avis dagen efter (9. nov 2007). “Vi tvinger ikke arbejdsgivere til at betale deres bidrag for hver medarbejder, og vi tvinger ikke de voksne til at betale alle mulige lovpligtige forsikringer, inden de kan gå til læge eller få pleje som ældre. Det sparer os for en hel del bureaukrati. Og hvis man sammenligner alle tal, så har Danmark pludselig ikke det mest kostelige system. Regner man alle tallene sammen – som tænketanken OECD nu gør – så kommer Danmark på en 13. plads ud af 30. Belgien, Tyskland og Frankrig indtager de første tre pladser over højeste skat, arbejdsgiverbidrag og lønmodtagerforsikringer.” Min pointe er blot at man er nødt til at se på systemet i sin helhed.

  41. Thomas Rasmussen

    Hanne og Claus Christensen lever i en anden verden end vi almindelige skatteplagede borgere! Hvorfor bosætter danskere sig i stort omfang i f.eks. Flensburg eller Malmø? Netop, fordi der ikke er så mange afgifter og indirekte skatter på boliger, biler, madvarer m.m.! Hvis disse virkelighedsfjerne mennesker ikke mener at skattetrykket har nogen betydning i.f.t. folks arbejdslyst – så lad os høre hvor grænsen går for hvor meget de vil betale i skat? Vil de betale 90% i skat og så bare lade staten tage sig af dem – ligesom et politbureau i den gamle Sovjetblok? Jeg kan ikke forestille mig at mennesker som har kontakt med det almindelige arbejdsmarked kan komme med sådanne uhyrlige påstande – med mindre man altså er gammelkommunist! Mig bekendt er f.eks. FOA helt oppe på barrikaderne for at få mere i løn! For at bevare Danmarks konkurrenceevne ved enhver almindelig lønmodtager at det er bedre at sænke skatten end at give ufinansierede lønstigninger!

  42. Jette Jakobsen

    Jeg kender flere unge familier, som er taget en tur over Øresundsbroen…når de skal bosætte sig. Det er billigere at bo, få passet børn, købe ind ( ikke alt, noget klares i Danmark). De fleste arbejder i Danmark, men bor i Sverige. Jeg har ikke hørt dem tale om skat, men måske har jeg ikke hørt godt nok efter.
    Ud fra Lars KOlinds indlæg, får jeg vist svar på mit spørgsmål. Hvor højt kan man komme op i skatteprocent. 63 % hvis jeg har forstået det rigtig. Ja det er jo 23% mere end mig, der tjener 230000 om året. Hvor højt skal man op i indtægt, for at ende på de 63% skattetræk? Jeg ved godt at jeg spørger meget, men det er fordi jeg ikke ved det.

  43. Claus Christensen

    @ Torben Rasmussen
    Man har forsket i, hvad der får folk til at yde en ekstra indsats på en arbejdsplads. Det er de umiddelbare belønninger i form af at klare udfordringer, ros fra chefen og kollegerne og en følelse af at mestre sit fag. Ikke en så forholdsvis abstrakt størrelse som det beløb, der går ind på kontoen.

    Naturligvis vil lønmodtagerne forsøge at forhandle sig til en så stor løn som muligt. Hvor stor den bliver afhænger ikke af skattetrykket men af styrkeforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som dels afhænger af, hvor megen skade en strejke kan forvolde og af udbud og efterspørgsel.

    Som nævnt tidligere argumenterer jeg ikke for en skattestigning, men imod en væsentlig nedsættelse af marginalskatten.

  44. Rolf Thomsen

    Kaere Anders Chr. Hansen,

    Lykkelige mand som klarer den med
    de 38 procent i indkomstskat.
    Jeg taenker vi kan tillade os at gaa helt ned i 25 procent i Flattax og daekke vort budget.
    Bare taenk paa hvormeget vi kan lette omkostningerne til administration.
    Erfaringen er, at lave skatter til
    private, handel og industri samt god infrastruktur tiltraekker Kapital,Investorer og Aktivitet.
    Det betyder flere arbejdspladser og
    penge mellem folk.
    Vort samfund er baseret paa konsum
    men vi kan kun konsumere naar den brede befolkning har penge mellem haenderne. Hvis befolkningen ikke har penge til konsum gaar alt i staa og vi har en recession eller i vaerste fald en
    depression. Vi er ikke langt derfra.
    Det er ikke socialisme men simpethen sund fornuft alle kan forstaa.
    Som situationen er idag udvandrer
    ikke kun private, men ogsaa handel og industri.
    NOKIA som byggede en fabrik i Tyskland med subventioner fra staten lukker nu og flytter hele produktionen til Roumaenien.
    I Roumaenien kan man producere billigere end i Tyskland og Danmark.
    Med den nye udvidelse af Carlsberg maa vi regne med at vores Carlsberg og Tuborg bliver brygget i Rusland og vi maa importere Carlsberg fra Rusland i fremtiden!!

    Det giver maaske stof til eftertanke !

    PS:
    Kaere Lars Kolind,
    Med al den uro i Folketinget var det maaske en god ide hvis du fandt sammen med Gitte Seeberg og dannede et nyt parti. Jeg taenker at vi snart faar valg igen ?
    Mon ikke ?

  45. Claus Christensen

    Rolf Thomsens udmærkede indlæg er udtryk for behovet for et paradigmeskifte i den måde, vi bedømmer et samfunds velstand på.
    Et paradigmeskifte vil sige, at man grundlæggende ændrer de antagelser, forestillinger og vurderingskriterier, man bygger sin vurdering på.

    For ca. et år siden var den almindelige mening blandt “fagøkonomer”, at USA var i fin form. BNP voksede pænt som følge af forbrugernes patriotiske faste greb om indkøbsvognen og målrettede indsats i Wal-Mart, forbruget steg og steg.

    Virkeligheden var at USA var ved at blive fattigere. Forbruget var for lånte penge. Både i privat regi og via offentlige lån til finansiering af skattelettelser. Økonomien blev yderligere stimuleret af store offentlige militærudgifter.

    En mere retvisende måde at opgøre et samfunds velstand på er at se på de aktiver eller værdier, samfundet råder over og fratrække forpligtelser i form af f.eks. ældre, udlandsgæld, befolkningens sundhedstilstand, fremtidige ulemper som følge af skader på miljøet, f.eks. klimaændringer osv.. Aktiverne kan være forskning, uddannelesesniveau, beholdning af konkurrencedygtige virksomheder, infrastruktur osv. og vigtigt for værdiansættelsen af værdierne er deres evne til at skabe fremtidige indtægter.

    Det offentlige kan spille en aktiv rolle i at styrke de værdier, der ligger til grund for velstanden. Derfor er skatteindtægter vigtige.

  46. Stephan E

    Claus

    Når du siger det så husk at den danske højkunjunktur formentlig var skabt af kunstige forhold.

    Man punmtede likviditet ud i samfundet – M1 steg vodlsomt samtidig med at pensionsmidlerne toppede. Det skabte et overudbud af livkditet der gjorde penge (for) billige – det drev aktiekursener og huspriserne i vejret og skabte en masse papirpenge. Det har mange mennesker brugt til at øge det lånefinansierede forbrug so ikke har baggrund i en større produktionsevene men kun i oppustede priser på aktiver (som mange mennesker ikke kan finansiere fra nye, slet ikke med de danske skatter og stigende renter).

    Samtidig er USA snart nødt til at spænde livremmen ind – de har finansieret handelsbalance overskud hos stort set alle andre alnde i verden, så det rammer rigtigt mange lande på samme tid.

    Så er der jo hele spørgsmålet om olie, der indeholder det faktum at Danmark IKKE har været i stand til at tjene til vores forbrug med hjerne- og håndkræft de fleste år siden 70erne.

    Til Rolf. Konsum som du kalder dækker også over de forhold at vi bliver klogere og bruger færre naturressourcer på at producere mere værdi såsom services, vedvarende energi, enzymer, vandrensing, røgrensning, solenergi etc. Det dækker også over at kvinderne kom på arbejdsmarkedet hvilket blot synliggjorde noget af den værdi der før blev produceret usynligt i hjemmet.

    Jo, ungerne har for meget plastiklegetøj og tossekassen fordummer, men at være bange for at skabe værdi er vist det sidste vi skal være.

    Og BNP vokser “pænt” dækker kun over at Danmark best case ligger i toppen af dem der sakker agterud godt ned i 3. division.

  47. Rolf Thomsen

    Kaere Claus,

    Jeg er ikke tilhaenger af amerikanske tilstande. Jeg kender dem
    saerdeles godt.
    Krigen i Irak har kun vaeret til gavn for de faa Oliebaroner i Texas som stoetter Busch administrationen.
    Exxon med over 40 milliarder
    fortjeneste i 2007.
    Samtidig har USA levet paa kredit i mange aar. Dvs man gaar saa vidt man koeber aktier med creditkortet.
    Vi er ikke langt fra de samme tilstande i Danmark og de fleste danskere lever hoejt paa kredit.
    Taenk bare paa de mange som rejser til Mallorca og Thailand og koeber dyre biler for deres frivaerdi i Huset !!
    Hvad vil de og bankerne goere naar huspriserne falder 35 procent?
    Gaeld skal betales tilbage uanset hvad husene er vaerd og vi vil ogsaa snart se mange huse til tvangsaktion fordi frivaerdien oploeser sig i luft.
    Siden aar 2000 har tyske virksomheder flyttet en femtedel af deres aktiviteter til udlandet.
    60 procent til ny EU Lande og 36 %
    til China. Resten til gamle EU stater. Denne udvikling gaar videre hvis vi ikke goer noget.
    Tyskland har mistet knap 200000 jobs.

    Jeg tror vi skal virkeligt taenke i nye baner hvis vi stadig vil have det godt i “Lille Danmark*.

  48. Claus Christensen

    Kære Rolf og Stephan
    Jeg er helt enig i jeres analyse af situationen med de kunstigt oppustede huspriser og et forbrug, der ikke har en sund basis i produktion.

    Hvis man opgør velstand som indtægtskabende aktiver minus forpligtelser, vil netop kunstigt oppustede privatboliger ikke forøge velstanden. I dag opgør man bare den økonomiske aktivitet (BNP) uden at se på kvaliteten af denne aktivitet.

    Jeg er helt enig med Rolf i, at virksomheder er de vigtigste aktiver, et samfund kan have. Gerne virksomheder med en holdbar konkurrencefordel. Det kræver bl.a. et højt uddannelsesniveau, gode forksningsmiljøer, der ikke er bange for at udvikle nye produkter i samarbejde med erhvervslivet, stabil el-forsyning, gode havne, veje og jernbaner, bredbånd osv..

    Der kan være noget rigtigt i, at de bedste eksperter skal have mulighed for at tjene godt, men man må mere målrettet kunne tilgodese dem – f.eks ved aktieoptionsprogrammer eller et maksimum for hvor stort et skattebeløb, en person skal betale.

  49. Hanne Christensen

    Kolind skriver, at skatten bør lægges om på pensionsopsparing, så præmieindbetaling beskattes og pensionsudbetalinger, herefter ikke beskattes.

    Som udgangspunkt kunne jeg være enig. Men umiddelbart giver det ikke den store forskel – med mindre der ikke betales topskat på udbetalingstidspunkt.

    Eksempel 1: Du skyder 100.000 kr. beskattede kroner ind på en en rateopsparing. Med 4,5 % forrentning (efter pensionsafkastskat) over 30 år er kapitalen vokset til ca. 375.000 kr., som ikke beskattes yderligere, da de 100.000 kroner jo var beskattede penge. (For simplificeringens skyld ses bort fra, at ind/udbetalinger skal ske over en årrække.)

    Eksempel 2: Du anvender efter nuværende regler 100.000 kr. på en rateopsparing, hvor der tillige er fradrag i topskatten – altså 59 %. Du kan altså nu reelt indskyde 323.000 ubeskattede kroner (giver 100.000 kr. efter skat), få dem forrentet med 4,5 % årligt og ende ud med 1,2 mio. kr. før skat – 375.000 kr. efter de er indkomstskattet på udbetalingstidspunktet.

    Eksempel 3: Du investerer 100.000 kr. i 30-årige 6 % obligationer. Rente af obligationer medregnes i skattepligtig indkomst. D.v.s. du beskattes som den sidst tjente krone. Er du topskatteramt vil satsen være omkring 59 %. Det svarer til, at du efter skat har en forrentning på 2,46 %, og dermed ca. 207.000 kr. efter 30 år. (ser bort fra kursudsving).

    Eksempel 1 og 2 viser, at såfremt ind- og udgangspunktet skattemæssigt er ens (der betales topskat i begge runder), ja, så er resultatet det samme. Eksempel 3 viser, at det fortsat er en fed fidus at sætte pengene i pension frem for at investere i obligationer.

    Der, hvor man vil kunne se en forskel på de to første modeller, er, når der sker fald i beskatningen på pensioneringstidspunkt. Hvis pensionisten for eksempel hverken betaler top- eller mellemskat, ja, så vil udbetalingen i eksempel 2 vokse til 738.000 kr. Og det er lige præcis, hvad der spekuleres i ved indbetaling til en ratepensionsordning. Disse pensionsordninger er derfor særligt rettet imod topskatteberamte mellemklasseindkomster (der typisk falder til under topskatteniveauet på pensioneringstidspunkt).

    For en person som hr. Aamund, hr. Kolind og andre prominente medlemmer eller præmedlemmer af Ny Alliance kan man jo godt forstå ønsket om en skatteomlægning. De vil næppe selv kunne mærke til, om man anvender den ene eller anden model. Mon ikke de vil betale topskat, om pensioneringsalderen nu er opnået eller ej.

    Men selvfølgelig kan det i øvrigt virke urimeligt med den slags skattefinansierede pensionsformuer til den velstillede mellemklasse.

    Imidlertid kan man sige, at det er lidt besynderligt, at Kolind koncentrerer sig om denne problemstilling, da den jo helt bortfalder ved en flad skat. Hvad er det for nogle regnedrenge, du sætter din lid til, Kolind? Og hvordan når Ny Alliance frem til et provenu på 30 mia. kr. på ændret pensionsbeskatning, samtidig med partiet vil indføre flad skat?

    (Jeg har i ovennævnte beregninger taget udgangspunkt i den gennemsnitlige kommuneskat, 24,8 %, jf. Skat.)

  50. john smed nielsen

    Det er jo interesandt Claus! et loft over hvor meget en person skal betale i skat.

    Skal vi sige en million.?????

    det vil sige at når en person rammer loftet kan det begynde at går rigtig godt. nu er kreativiteten jo stor når det handler om folks tegnebog. man forestiller sig at har man en god ven der er deroppe kan en masse penge jo tilfalde ham som honorar for dit og dat og pengene er så bedre end sorte. At han betaler tilbage til venner i form af ting er svært at styre. Hvis alle brugte skattesystemet som det var tiltænkt ville vi ikke side her og diskutere skat. Jeg kender godt et tilfælde som nævnt ovenfor af en anden, med en selvstændig som var så dygtig til at få tallende til at passe så hans børn havde friplads selvom den reelle indtægt var på den rigtige side af millionen. Og han er stolt af det. Derfor er den ensartede flade skat på 40 % så dejlig. der er ingen smuthuller. og tallet er så lavt så lysten til snyd falder.

  51. john smed nielsen

    att Jette

    i 2007 mener jeg grænsen for topskat var CA: 330 000. Nok lidt mere i år. Du lyder lidt som om du mener det er ok når man er så rig (ret mig hvis jeg tager fejl) men problemet er jo netop at hvis man kun får 37 kr for hver 100 man tjener så stiger lysten til snyd og lysten til at tjene flere falder eller mere korekt. Lysten til at bruge den tid på arbejde hvor man ellers kunne sidde på cafe med vennerne er lille fordi udbyttet er lille. Lysten til at skabe værdi for samfundet falder og det er ikke godt for samfundet. Hvad værdi for samfundet så er, er en helt anden diskution hvor man kan undre sig over en fodboldspiller kan være lige så dyr som en solid virksomhed med 100 ansatte. (sidespring sorry ;-)

  52. Anni Lomborg

    Tak for dit indlæg Hanne Christensen (læs 7.februar 11.20) Det bekræfter min tanke om at det ikke er skatten der får folk til at flytte til udlandet.

    Venlig hilsen
    Anni

  53. Lars Kolind

    Det er en virkelig interessant debat – jeg har ikke tid til at kommentere alle indlæg, men tak for dem!
    Flere kommenterer om folk flytter til/fra Danmark med skat som en væsentlig begrundelse: Når jeg er overbevist om at skat spiller en væsentlig rolle bygger det på fire observationer:
    1) Min egen erfaring når jeg har prøvet at overbevise udlændinge om at de skal komme til Danmark for at arbejde. Forsker-rabatten (25% skat i tre år) hjælper godt, men folk flygter efter de tre år. Skatten er hovedproblemet for de fleste.
    2) Højtuddannede unge (25-30 år) som jeg taler med (cand merc. ingeniør mv) er langt mere mobile end tidligere generationer var. For dem spiller skat en stor rolle (men der er naturligvis også andre drivkræfter for at flytte ud/vende hjem).
    3) Dansk Industri’s opgørelse af at der for tiden er knap 40.000 flere danskere med universitetsuddannelse der arbejder i udlandet end udlændinge med tilsvarende uddannelse der arbejder i Danmark.
    4) Øresundspendlingen, som godt nok ikke først og fremmest vedrører indkomstskat, men derimod boligudgifter mmm. Pendlingen viser at folk er mobile og at økonomi betyder noget for hvor man bosætter sig.
    For mig er der mange væsentlige og svære spørgsmål at debattere i forbindelse med skat, men jeg synes ikke at vi kommer videre ved at benægte fakta, nemlig at skat og økonomi for gruppen af højtuddannede og højtlønnede er en væsentlig faktor (blandt flere), der betyder noget for hvor man vælger at bo og arbejde.

  54. Claus Christensen

    Skat kan være en beskeden faktor, når man beslutter, hvor man vil bosætte sig. Men man må holde provenutabet ved en skattenedsættelse op imod gevinsten ved at holde på og tiltrække skatteydere. Det er et spørgsmål om, hvor store beløb, vi taler om. Og det drejer sig i høj grad om en psykologisk vurdering af, hvordan folk reagerer på længere sigt. Så det er helt forkert at påstå, at det er fakta, at skatten er en væsentlig faktor – det kommer an på. De faktuelle ind- og udvandringstal tyder ikke på det.

    Der er i øvrigt et modsætningsforhold mellem skatten og leveomkostninger, så f.eks. en vuggestueplads bliver dyrere, hvis skatten sættes ned. Så hvis skatten sættes ned og det betyder øgede omkostninger for personer og virksomheder, er vi lige vidt.

  55. Jette Jakobsen

    Du har lidt ret John. Jeg har selv for nogle år siden, ramt så jeg skulle betale topskat. Det var surt tjente penge..også fordi jeg fik en , for mig stor restskat. Sådan kan det gå, hvis man ikke følger godt nok med. Det har jeg gjort siden. Det er svært med det skat, jeg kan se både for og imod. Hvis jeg var sikker på at ikke nogle kom til at lide nød ( det er der nogle som gør i dag), ville jeg mene det var fint med 40% uanset hvad du tjente..det ville være enkelt. Vi ville heller ikke være så bange for at give den “en skalle”. Tænk hvis man bare kunne tjene til en størrer ting, uden at være bange for restskat m.m. Det kommer jo altid året efter, når pengene er brugt..så er du nød til at skulle ud og tjene mange penge igen. Det er slet ikke ment. Jeg har et lille ekstrajob, fordi jeg ikke kan få fuld tid på mit arbejde( det er ofte sundhedspersonale ikke kan det, underligt ikke?) der betaler jeg næsten det halve i skat, men i sidste ende skulle det vist ikke betyde noget. Jeg bruger jo mit personfradrag hvor jeg tjener mest. Vi vil jo også gerne i livet, end gå på arbejde. Jeg kan godt forstå, hvis frihed kan lokke når man har råd. Det kan det også for dem der ikke har råd. Vi er jo kun mennesker.

  56. Anni Lomborg

    Hej Jette!
    Når alt kommer til alt, så er det der med at have råd eller ikke at have råd, for mig at se , et spørgsmål om prioritering. Hvis jeg ønsker mig en dyr ting, så sparer jeg op til jeg får råd til at købe det prioriterede. :-)

    Venlig hilsen
    Anni.

  57. Jette Jakobsen

    Det er såmænd rigtig nok Anni, sådan kan jeg også. Desuden behøver jeg ikke så meget mere. Det var sværere dengang jeg havde tre børn at forsørge. Da kan det godt være at en cykel blev købt på nogle små menne afdrag. De skulle da have en cykel som de andre børn. Måske blev børnetøjet købt på en slags konto, som kunne nå at blive betalt ned, mellem sommer og vintertøjet. Det kunne ikke være anderledes. Jeg gider ikke at have det dårligt over det..tingene blev betalt og renter til. Det er dyrt at være fattig ved du nok. Jeg valgte at mine børn, ikke skulle skille sig for meget ud fra flokken, det er nemlig svært for børn. Der har været perioder i mit liv, hvor der ikke var noget at spare op af. jeg var glad hvis det hele lige løb rundt.

  58. john smed nielsen

    Hej Anni

    Din kommentar om at spare op høre man ofte fra folk der har økonomien på plads. tærring efter næring osv. ;-) Jeg har prøvet et par gange ovenfor at beskrive skatten set lidt fra en anden synsvinkel. Jeg har på fornemmelsen at de fleste i denne debat høre til i topskatten. Og det er jo også det snakken handler om. Kolin skriver: nemlig at skat og økonomi for gruppen af højtuddannede og højtlønnede er en væsentlig faktor (blandt flere), der betyder noget for hvor man vælger at bo og arbejde. –Derfor er det dejligt at Jette blander sig i debaten (meget mærkeligt at Sosuer, som der er mangel på ikke må arbejde fuldtid. Men de højtlønnede i komunen har garanteret indført det engang for at spare;-)For netop også den med den store restskat har jeg hørt fra mange. jeg havde engang nogle til at pakke for mig. De pakkede hjemme hos dem selv ved siden af deres alm job. Det gik rigtig godt og de tjente gode penge men året efter fik de skatte regningen. De holdt med det arbejde for det gad de godt nok ikke. nogle læsere vil nok mene at de burde have sat sig bedre ind i det og selvangivet andeledes. men rigtig mange vælger helt at ignorere disse ting fordi de ikke syntes det er til at gennemskue. Ikke fordi de ikke evner det men fordi det er og kedeligt og hele tide bliver lavet om. Derfor er de 40 % flad skat rigtig godt også i mellemindkomsten. Man ved hvad man har tilbage. helt i den nedre indkomstgruppe kommer der nogle problemer men det kan man måske løse ved personfradraget selv om det var dejligt at nøjes med 40 % skat af al personindkomst.

  59. john smed nielsen

    PS ;-)

    Vi bliver nødt til at have disse vinkler med i diskusionen da den ellers bliver ensidige meningsudvekslinger der ikke belyser virkningerne for os alle. Nu er det lørdag morgen. blå himmel, solen skinner. Jeg vil stå op og lave kaffe og nyde livet uanset skatten. Rigtig god weekend til alle.

    john

  60. Claus Christensen

    Det er tværtimod min erfaring, at mennesker med en beskeden indkomst har bedre styr på økonomien end de højtlønnede, der ofte er fanget i et manisk forbrugerræs, der ikke kender grænser. Det er formentlig denne afhængighed, der skaber kravet om skattelettelser, som ofte kommer fra personer, der har rigeligt i forvejen.

  61. Lars Kolind

    Fortsat en vigtig debat som jeg lærer meget af. Vær opmærksom på at både mobilitet og holdning til skat varierer med folks uddannelse´og indkomstniveau. Når jeg oplever at højtuddannede eller højtlønnede tillægger skat stor betydning for hvor de vil arbejde er det ikke nogen anerkendelse af at det burde være sådan eller en fordømmelse af at det er sådan. Alene en konstatering, som vi bør være opmærksom på når vi overvejer om en ændringen af skatten på arbejde ville medføre større eller mindre skatteindtægter.

  62. Anni Løndal de Lichtenberg

    Hov, hov, Lars. Kan du dokumentere din påstand om, at højtuddannede vælger arbejdssted efter skatteniveau?????

  63. Lars Kolind

    Læg lige mærke til hvad jeg skriver ovenfor: at jeg oplever at højtuddannede tillægger skat stor betydning osv. Det er ikke det samme som at jeg kan dokumentere det og det er heller ikke det samme som Anni Løndal skriver: “at højtuddannede vælger arbejdssted efter skatteniveau”. Men når det er sagt så bygger min oplevelse på de fire observationer der findes i min kommentar i går (8/2).

  64. Anders Chr Hansen

    Hr John Nielsen

    Det lyder sgu godt.

    Henvis lige til hvor jeg i NA kan læse om at med 40% i skat, så fjerner vi momsen, registreringsafgiften på biler, diverse grønne afgifter. Fint henvis lige til det. Og så tager vi den der fra

  65. Anders Chr Hansen

    Lars Kolind

    Du har ret i dine antagelser hvis, og der er en hvis.

    Folk vi inviterer her til landet for at arbejde har de ikke ret til

    1. Gratis lægehjælp
    2. Gratis behandling på vores sygehuse
    3. Gratis skole
    4. har de ikke samme rettigheder som vi har hvis de betaler skat her i landet? Jeg spørger blot.

  66. Anders Chr Hansen

    Jeg bliver altså nødt til at kommentere dit vrøvl. Når folk der flytter her til landet finder ud af hvad de får deres skattepenge siger de, hvordan fanden kan det hænge sammen. Ved du hvad Lars Kolind når vi debatterer skat m.m så fortæl folk hvad de får, du er virkelig useriøs. Jeg medgiver at en høj skat ikke lykken, men det er lav skat heller ikke.
    Det er en virkelig interessant debat – jeg har ikke tid til at kommentere alle indlæg, men tak for dem!
    Flere kommenterer om folk flytter til/fra Danmark med skat som en væsentlig begrundelse: Når jeg er overbevist om at skat spiller en væsentlig rolle bygger det på fire observationer:
    1) Min egen erfaring når jeg har prøvet at overbevise udlændinge om at de skal komme til Danmark for at arbejde. Forsker-rabatten (25% skat i tre år) hjælper godt, men folk flygter efter de tre år. Skatten er hovedproblemet for de fleste.
    2) Højtuddannede unge (25-30 år) som jeg taler med (cand merc. ingeniør mv) er langt mere mobile end tidligere generationer var. For dem spiller skat en stor rolle (men der er naturligvis også andre drivkræfter for at flytte ud/vende hjem).
    3) Dansk Industri’s opgørelse af at der for tiden er knap 40.000 flere danskere med universitetsuddannelse der arbejder i udlandet end udlændinge med tilsvarende uddannelse der arbejder i Danmark.
    4) Øresundspendlingen, som godt nok ikke først og fremmest vedrører indkomstskat, men derimod boligudgifter mmm. Pendlingen viser at folk er mobile og at økonomi betyder noget for hvor man bosætter sig.
    For mig er der mange væsentlige og svære spørgsmål at debattere i forbindelse med skat, men jeg synes ikke at vi kommer videre ved at benægte fakta, nemlig at skat og økonomi for gruppen af højtuddannede og højtlønnede er en væsentlig faktor (blandt flere), der betyder noget for hvor man vælger at bo og arbejde

  67. Lars Kolind

    Kære Anders Chr. Hansen. Tak for dine tre kommentarer. De ville gøre større indtryk på os andre hvis du i højere grad inddrog fakta og fordømte mindre.

  68. john smed nielsen

    Anders C Hansen

    jeg var nol lidt langt fremme i skoen der ;-( lod mig rive med ;-) sorry.

    john

  69. john smed nielsen

    hej Lars kører din server stadig på sommertid??? syntes ikke tid passer når man sender :-) ikke den store betydning meeen

  70. Anni Lomborg

    Kære Lars!

    Jeg får lyst til at spørge dig om, hvad 40% flad skat, vil betyde for mig, der er folkepensionist?

    Venlig hilsen
    Anni

    ps. jeg spørger ligesom Jette, fordi jeg ikke ved det! :-)

  71. Jette Jakobsen

    Hej Anni.
    Det svar venter jeg også spændt på, for vi har jo omkring de 40% nu…vil jeg da mene. Både os med de mindre indtægter og folkepensionister og dem der får pension af andre årsager.
    Hvis jeg har forstået Lars rigtig, så vil vi aldrig komme til at betale mere end 40% i skat, og stadig have vores personfradrag, fradrag på A.kasse, måske lidt på ejerbolig og anden personlig gæld. Ikke noget med store skattefordele ved at spare op til vi bliver gamle. Det vil ikke betyde så meget for mig, det er ikke så mange penge, der kan ryge på den konto. Jeg tror ikke vi kommer til at have fordel af det! Kun hvis vi har helbered, tid, lyst, muligheder for at tjene nogle ekstra penge. Der vil også blive lukket for de “smuthuller”, som mennesker med mange penge har mulighed for at bruge.
    Måske vil jeg have lidt fordel, for i dag betaler jeg jo 8% i arbejdsmarkedsbidrag, før fradrag og 40%( jeg ved godt at pensionister, syge og arbejdsløse ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag). Hvis det vil gå ud over de “svage” i vores samfund, vil jeg hellere undvære “flad skat”, men på den anden sige ville det være ment at vide. Uanset hvad, ville du altid have 60 kr til dig selv udaf hver en hundredekroneseddel, og ingen restskat året efter. Så kan det godt være at jeg ville snuppe et par ekstravagter..i den gode sags tjeneste.

  72. Lars Kolind

    Hvad kommer 40% skat til at betyde for en folkepensionist?
    Det kommer jo an på hvordan sytemet i sidste ende bliver udformet, men hensigten er at folk med lave indkomster i almindelighed (der kan være undtagelser i specielle tilfælde) skal opleve stort set uændret skat (men meget simplere at gennemskue). Folkepensionisten skulle altså ikke opleve nogen væsentlig ændring, måske bortset fra at han eller hun kunne blive lidt mere fristet til at gøre et (lille) stykke arbejde uden at skulle blive flået i skat. Folk med høje indkomster skal til gengæld opleve en væsentlig omlægning. De vil tjene på nedsættelsen af procenten, men sætte til på en række andre punkter, bl.a. fjernelse af fradragsmuligheder, fremskyndelse af pensionsbeskatning og grønne afgifter.
    De højtlønnede der i dag er virkelig smarte til fx. at udnytte fradragsmuligheder, vil tabe på ændringen ved at de nu kommer til at betale 40% af det de fjener. Færdigt arbejde. Andre højtlønnede der i dag betaler de 63% uden væsentlige fradrag, vil få en væsentlig fordel ved 40% flad skat. Forhåbentlig så stor en fordel at de bliver motiveret til at arbejde mere. Nogle vil selvfølgelig reagere modsat: De får flere penge mellem hænderne og vil holde mere fri – men det tyder statistikken på, bliver de færreste.
    Og så endnu en gang for prins Knud: Det er ikke tanken med 40% flad skat at Statens samlede skatteprovenu skal falde. Vi taler om en omlægning der skal sænke afgiften på det vi gerne vil motivere alle danskere til at gøre mere af: arbejde! Hvorfor: Fordi vores største problem i de kommende år bliver at få mennesker til at løse alle de opgaver der trænger sig på – både i det offentlige og i det private.

  73. Claus Christensen

    Men skal man meningsfuldt diskutere effekten af flad skat, må man holde alle andre faktorer ude af diskussionen – ellers bliver det for grumset en diskussion.

    Isoleret betragtet vil 40%’s flad skat give mindre provenu. Arbejdsudbuddet forøges ikke i et omfang, så provenuet bevares. Det gælder i endnu mindre omfang på langt sigt.

    Grønne afgifter er på mange måder glimrende – lad os bare indføre dem.

    Fjernelse af skattefradrag på pensionsindbetalinger kan give en ekstra forsørgerbyrde til kommende generationer.

  74. Lars Olsen

    Flad skat bør være en selvfølgelighed, skattefri bundgrænse f.eks.
    kr. 100.000,- eller kr. 200.000,-
    ens lav skatteprocent af resten f.eks. 20-30% og 0 fradrag.
    Resultatet vil være at,offentlige udgifter reduceres, Skattevæsnet kan reduceres, lønninger kan holdes i ro, og Danmark kan klarer sig i konkurrencen med udlandet.

  75. Jette Jakobsen

    Dette lyder måske lidt underligt, men jeg vil da godt være med til at betale til fællesskabet. Der har været år hvor jeg har tjent under 200000, og der er mange mennesker som ikke tjener mere. Det er noget underligt noget, men jeg tror..at vi skal betale efter evne til at betale. Måske vil det virke som en slags almisse, at modtage fra noget, man slet ikke betaler til.
    Tanken med en bundgrænse, er nok pænt ment, men sætte nogle udenfor fællesskabet.

  76. Claus Christensen

    Som man kan se af Lars Storr-Hansens (underdirektør i HTS) indlæg i Berlingske i dag, er der mange, der gerne ser, at en nedsættelse af marginalskatten ikke finansieres med stigende grønne afgifter. Han har slet ikke blik for den konkurrencefordel, danske virksomheder kan få på energi- og miljøområdet, hvis vi stiller lidt større krav.

    I øvrigt gentager han det ulogiske ræsonnement, at da der bliver flere ældre og færre yngre, skal personskatten ned. Når personskatten sættes ned, bliver der netop færre penge i statskassen til at sikre, at de flere ældre får en ordentlig behandling. Det er ikke påvist, at arbejdsudbuddet stiger så meget ved en nedsættelse af personskatten, at det hænger sammen økonomisk. For ikke at tale om virkningen på betalingsbalancen, der er på vej til underskud.

  77. Anni Løndal de Lichtenberg

    Omkring punkt 2:

    På trods af den nuværende skat, er det sådan, at folk i stigende grad køber sig til at få lavet diverse ting i hjemmet.

    Med den nuværende skat køber lægen sig til at få lagt sin terrasse.

    Når det er sådan, Lars, så kan jeg vel godt tillade mig at sige, at dit argument 2 ikke holder?

    http://politiken.dk/tjek/bolig/article470344.ece

    Dit første argument om, at folk flygter fra Danmark og at ingen vil arbejde i DK p.g.a. skattetrykket, synes jeg også er blevet grundigt tilbagevist.

    Om folk arbejdere længere eller kortere afhænger mere af konjunkturerne end af noget andet og har næsten intet med skatteniveauet at gøre. Virkeligheden i dag er det bedste bevis på det. Idet folk i de sidste 5 år har øget deres “arbejdslivstidslængde” med 2 år. Så dit punkt 3 er også tilbagevist af virkeligheden.

    Den eneste grund til at lægge skatten om, er vel, at skatten så bliver mere overskuelig.

    Er en skatteomlægning det værd?

  78. Morten Simonsen

    Hej Alle,

    Jeg synes der er utrolig mange gode og kompetente kommentar, som får en til at tænke begge veje. Jeg er meget imponeret over det høje niveau i diskussionen, og finder det yderst lærerigt. Jeg kan konkludere, at man nok aldrig bliver enig om 40% flad skat er en optimal løsning eller ej, for der er gode argumenter både for og i mod. Dog hælder jeg personligt til en så lav skat som muligt, men samtidig anerkender jeg et med ansvar for andre i samfundet. Hvad det så betyder er sikkert en helt anden debat.

    Jeg har i det meste af mit voksenliv opholdt, uddannet og arbejdet uden for Danmark. Efter mange år i lande som USA, Japan, og England, er jeg vendt tilbage til Danmark af familiær årsag. Jeg tilhøre nok de højtlønnede. Skatten i Danmark er utrolig demotiverende, med en træk procent godt op i 50′erne, har man virkelig ikke lyst til at yde en ekstra indsats. Og personligt har jeg mange gange overvejet endnu et ophold uden for Danmark, hvor der er rig mulighed for at optjene en god opsparing, for igen at vende tilbage til Danmark.

    Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg vil mene en lavere skat vil motivere mig til at arbejde mere. Dette vil give mig en opsparing, som kan berige mig senere i livet enten ved at blive selvstændig. Endvidere vil det give mig mere frihed til at bruge pengene på egne ønsker f.eks. donere til de lokale idrætsforeninger eller bedre legepladser i børnehaver osv. For selv med en høj skat, er der åbenbart ikke råd til dette. Det bringer mig så ind på det næste: hvad får man som skatteyder for sin skat. Er der nogle som måske kan fortælle mig, hvor stor en andel af skatteprovenuet går til overførelsesindkomster. Jeg vil tro en stor del!

  79. Anni Lomborg

    Morten Simonsen, du spørger “hvad får man som skatteyder for sin skat.”
    Det synes jeg er et mega interesant spørgsmål, som er noget at det jeg også meget gerne vil vide. Altså hvordan skattekronerne bliver fordelt.
    Jeg har dog altid betalt skat med glæde for jeg synes vi i Danmark har det utrolig godt i forhold til andre på vores fælles klode.
    Venlig hilsen
    Anni

  80. Anni Løndal de Lichtenberg

    Som jeg ser det, så er det eneste problem, at vi betaler for et femstjernet hotel, men får et vandrehjem.

    Fik vi, hvad vi betalte for, så tror jeg ikke, at nogen ønskede en skatteomlægning.

    Mange siger: jeg har LYST til at forlade Danmark p.g.a. den høje skattepct. med de gør det ikke, kan man læse i statistikkerne

  81. Claus Christensen

    Udgifterne til overførselsindkomster er enorme. Alt for mange er i tidens løb parkeret på førtidspension mv., så den reelle arbejdsløshedsprocent måske i virkeligheden er ca. 20%. Derfor burde det ikke komme bag på økonomerne, at den officielle arbejdsløshedsprocent kan komme under den “naturlige” på ca. 4%.

    Citat fra finanslovforslaget for 2008:

    “De samlede statslige udgifter forventes at blive 571¾ mia. kr. i 2008. Størstedelen af
    de statslige udgifter omfatter indkomstoverførslerne. Det er overførsler til personer i
    form af f.eks. folkepension, SU og arbejdsløshedsdagpenge. Disse overførsler ventes
    at udgøre ca. 235½ mia. kr. svarende til 41 pct. af de samlede statslige udgifter.”
    http://www.fm.dk/db/filarkiv/19204/handouts.pdf

    Herudover kommer bistandshjælp mv. fra kommunerne som betales via bloktilskuddene.

    For at løse det problem bør man sætte massivt ind med efteruddannelse og reel jobtræning, mulighed for indslusningsløn, evt. højere jobfradrag og lavere skat i bunden af skalaen, lettelse af virksomhedernes omkostninger (bortset fra grønne afgifter), stimulering af iværksætteri og innovation og generelt forbedre de samfundsmæssige rammer for erhvervsudvikling, herunder nedsætte virksomhedsbeskatningen.

  82. Stepan E

    @ Lars

    Positivt at se at fronterne bliver mere nuancerede i debatten her.

    @ Claus

    Din pointe med at ma bare skal fedte for virksomhederne og brandbeskatte medarbejderne holder ikke fordi høj skat slår igennem som højere lønkrav.

    En højteknologisk opstartsvirksomhed i Canada har grundet skatteforholdene sidst jeg undersøgte det lønomkostninger på ca. 30% af det danske niveau for bedre uddannede medarbejdere. Og det er før vi kompenserer for at det danske marked domineret af den offentlige sektor er hermestisk lukket for opstatsvirksomhedernes produkter, dvs. eftersprøgselsforholdende er innovationsblokerende.

    Det kan ingen virksomhedsskatteprocent ændre på.

  83. Jette Jakobsen

    Det er så svært at få alle i arbejde, vi ved vist allesammen at der er mere ned 4% arbejdsløse. Mange af dem har været arbejdsløse i rigtig mange år, har måske aldrig været igang, flere har forældre som hat levet på samme måde. Der skal være plads til alle der kan, men det er svært og kræver meget. Det kræver også meget af dem der er og har været på arbejdsmarkedet i mange år, der skal stor tålmodighed til. Alt det her er ikke for at fordømme nogle, men mange har aldrig fået en chance..og nu SKAL de på arbejde. De har slet ikke samme glæde…ikke med det samme da, til at have et godt arbejde og tjene sine egne penge. Desuden er forskellen på de mindst betalte jobs og dagpengene for lille. jeg mener ikke at understøttelsen er for stor, den er nød til at være som den er. Mennesker skal jo ikke gå fra hus og hjem, hvis de rammes af arbejdsløshed eller sygdom. For mit vedkommende er forskellen 500-700 kr pr måned. Det er også penge og jeg er glad for at gå på arbejde, og ved jeg trives bedst ved det…men det er ikke meget! Skulle jeg nu betale lang dyr transport, børnepasning m.m.så var det jo tilsætning. Sådan må man ikke tænke og slet ikke sige, men det er der nogle som er nød til. Nogle kan endda føle sig “dumme” ved at slide og slæbe en hel dag, for 500 kr mere om måneden. Det er ofte de mest hårde job..sådan fysisk, der er dårligst betalt. Den er rigtig svær at løse. Jeg tror ikke flad skat kan, for det har disse mennesker ikke gavn af. Når jeg fortæller unge mennesker..også dem på min egen alder. At det rugbrød vi køber for penge vi selv har tjent, smager rigtig godt..griner de af mig, og svarer at det kommer fra samme fabrik. Det er ligemeget hvor pengene kommer fra, bare man har nogle. Gad vide hvordan jeg blev glad for at tjene penge? Det var fordi jeg fik lov og kunne, der var brug for mig. Jeg fik mine egne penge og ikke min fars ( de sad ikke så løse) lige fra jeg hjalp købmanden, var barnepige, gik med aviser og reklamer..sådan begyndte det hele.

  84. Anni Lomborg

    Hej Jette
    Der rammer du plet!!! Du skriver ” Gad vide hvordan jeg blev glad for at tjene penge” citat slut.
    Det er lige netop der, hos de unge, der skal sættes ind. Alt for mange unge bliver forsørget af deres forældre. Og kan forældrene ikke, så må stat og kommune træde til. De ved ikke hvad det vil sige, selv at tjene til et eller andet man brændende ønsker sig. Det er så skræmmende.
    Hvorfor er der så stor en ungdomskriminalitet??? Jeg har lært at lediggang er roden til alt ondt, og det tror jeg på der passer.
    Hvorfor bliver unge af både dansk og udenlandsk herkomst ikke indraget i arbejdslivet??? Kan det være fordi de får for stor en kontanthjælp???
    Kriminaliteten breder sig som en stæppebrand i Danmark. Hvorfor???
    Jeg tror det er fordi de unge ikke har et arbejde, som de skal passe, for at tjene til livets ophold.
    Det er skræmmende.
    Og den befolkningsdel tænker ihvertfald ikke på om der er noget der hedder flad, lav eller høj skat.

    Venlig hilsen
    Anni

  85. Claus Christensen

    @Jette Jeg tror, du har ret i, at det er vigtigt, at så mange som mulgt i den arbejdsduelige alder oplever glæden og selvrespekten ved at tjene sine egne penge.

    Overførselssatserne skal have en størrelse, så man ved sparsommelighed kan leve på et ordentligt niveau – sund kost, kontingenter til foreninger, gode boligforhold, så man ikke marginaliseres yderligere.

    Men det kan godt være at forskellige tilskudsordninger betyder, at nogle får for meget. Ligesom på skatteområdet burde man forenkle systemet væsentligt.

    Jeg tror også, at det er vigtigt, at man giver uøvede ansatte mulighed for at starte på en lavere løn, fordi de jo ikke helt kan levere en arbejdskraft, der svarere til de høje danske lønninger.

    @Stephan. Det vil være meget rørende, hvis fagforeningerne virkelig holder igen på lønnen som følge af de senere års skattelettelser. Men det er nok knap så sandsynligt.

  86. Jette Jakobsen

    Vi kendte ikke til kontanthjælp Anni. Der var nogle som var på “socialhjælp”, mest enlige mødre med rigtig mange børn, eller en syg mand ( alkohol misbrug er en sygdom i min verden). Vi kunne altid få et arbejde, der var opslag alle steder og vi måtte godt, når vi kunne. Det var andre tider…jeg må jo indrømme at det gik en del ud over lektier. Det var sjovere at tjene penge. Så måtte jeg jo i skole som voksen, i min fritid. Det kan lade sig gøre, når vi lever i et rigt land som Danmark.
    Nu er misundelse en grim ting, men der er en lille orm som kan gnave lidt i mig. På mit arbejde har vi to meget søde damer på skåne/flex job, de skal kun arbejde 4-5 timer om dagen og ikke for hårdt arbejde. De har mere i månedsløn end os på 30 timer ( vi vil gerne have fuld tid, så det finder vi andre steder..altså de timer vi mangler). Det er meningen at vi skal give plads til mennesker, som ikke er helt i topform ( det er vi heller ikke altid). Disse to damer, har arbejdet på fabrik engang og gået lang tid på sygepenge eller anden ydelse…jeg ved det ikke helt. Den er bare lidt svær at sluge, de har over 3000 om måneden mere end os andre. Det må vi ud og lave på et ekstrajob. Nå ikke al det jammer, jeg er glad for mit gode helbered. Det er rigtig nok, vi havde ikke så meget krudt, til at lave ulykker i. Vi har nok også forkælet vores unger..fordi vi kunne. Det har dem med store lønninger altid kunnet…jeg kunne godt lide at være lidt med. Heldigvis har jeg fået gode, glade, harmoniske børn ud af det, så de er ikke helt spoleret, men lidt forkælet er de.

  87. Stephan E

    @ Claus

    Det er ikke relevant. Det er dit argument om at man skal beskatte personer, men ikke virksomheder, som ikke holder. Over tid vil virksomhederne flytte eller ikke starte – præcis hvad der sker i Danmark

  88. Jette Jakobsen

    Jeg tror ikke det dur, at give uøvede mindre i løn end overenskomsten beskriver. Hvis der er noget der er dræbende for de unge og “uøvede”, så er det at blive sendt på “dum i arbejde” til små penge…så kan de lige så godt blive hjemme. Hvis jeg var i deres situation, var jeg nok lige sådan. Når man skal lære at gå på arbejde, er det lønnen der tæller, og den skal være tæt på de andres løn. Det er helt i orden med en begynderløn, som er et par kroner mindre..sådan ca i 3 måneder, så heller ikke mere. Altså hvis man kan det arbejdet kræver, ligesom dem der er der i forvejen. Det der drev mig engang var pengene, al det med arbejdsglæde og selvforsørgelse er kommet siden. Det er vist en naturlig udvikling…hvis arbejdslivet er en god oplevelse…sådan er det vist bare med mennesker.

  89. Claus Christensen

    Man kunne lade staten betale forskellen på indslusningslønnen og den overenskomstmæssige tarif. Endnu en grund til at sikre skatteprovenuet.

  90. Jette Jakobsen

    Det tror jeg er en god ide. Der er vist nok nogle steder man gør det. Jeg tror at det offenlige giver løntilskud i 7-8 måneder, så den der udfører arbejdet får almindelig løn. Det er bare ofte at de bliver sagt op, når tiden er gået og firmaet får en ny med løntilskud. Jeg ved jo ikke om det er fordi menneskerne ikke er blevet deres løn værd…eller man fristes af løntilskud???
    Sidste gang der var stor arbejdsløshed, blev mennesker sendt ud som “langtidsledige” og kommunerne betalte for medlemskab af en A.kasse. Når der så var gået et år, kunne de få understøttelse. Vi fik hele tiden nye “langtidsledige” ude på arbejdspladserne, især de offenlige arbejdspladser. Det hændte at der var flere af dem end normalt ansatte. Jeg ved godt at der skal være plads til alle, og jeg giver gerne plads.Vi skal ikke misbruge de gode ting…hverken dem der arbejder, eller dem der ansætter mennesker til at arbejde.

  91. Jette Jakobsen

    Jeg ved godt, at jeg af og til skyder gode ideer i sænk, det er jeg ikke stolt af, men jeg er nød til det. Jeg færdes i det liv, hvor vi ikke tjener så mange penge, der hvor det handler om at få hverdagen til at hænge sammen. Der er mange der lever fra lønningsdag til lønningsdag, og ånder lettet op…når tingene lykkedes. Det kan godt være at dem med de store lønninger, har det på samme måde…jo flere penge man tjener, jo flere bruger man??? Jeg kan slet ikke forestille mig, at tjene 50000 om måneden, er jo vant til 14000-17000 før skat.
    Jeg skriver ikke dette for at nedbryde gode tiltag…bare for at fortælle om dem. Der er ingen som kan undvære dem med de små lønninger, de laver nemlig alt det, andre ikke har tid til, kan, eller gider.

  92. Stephan E

    @ Claus

    Når du nu har brugt skatteprovenuet 3 gange og ingen skaber nye skatteindtægter i takt med udbygningen af spildet, hvad gør du så?

    Markedet for gratis ydelser er umætteligt, mens viljen til at betale for planøkonomien er naturligt begrænset.

    Uden at gøre op med tendensen er der kun 3 mekanismer til at selvregulere – flytte, snyde og nedsætte levestandarden til statens officielle lommepengetakster. Hvilken af disse ønsker du fremmet?

  93. Jette Jakobsen

    Jeg kan også omskrive det lidt…det med de folk, med de små lønninger. De laver det de kan, fordi de aldrig har haft mulighed for at lære andet ( af 1000 gode og mindre gode grunde). De drømte også engang, om at få et fint arbejde, med en god løn..det blev bare ikke muligt. Nu kan vi heldigvis finde arbejdsglæde alle steder, og alle arbejder er lige gode. Der er ingen af os, der kan undvære nogle. Vi kan jo ikke selv passe vore syge og gamle, tømme vores affaldsspande, gøre rent på fine kontorer, dele vores breve ud osv osv..der er mange ting, hvor vi behøver “de små”, så skal de også opleve en vis retfærdighed i samfundet. Måske er det derfor de er ret ligeglade med 40% flad skat? De er bange for..den dag det går galt for dem, og de ingen privat sygeforsikring har, stor opsparing til de gamle dage…så er der ingenting at få. Så bliver det endnu mere svært end det er i dag. De kan godt lide der er et “sikkerhedsnet” for de kan ikke lave et selv, de vil være med i fællesskabet og lave et sammen. Det er ikke sikkert man får brug for det, men så er der nok nogle andre som trænger..sådan er de rigtige fællesskaber. Altså i min verden.

  94. Jan Sjøstrand

    Din “sociale status” vil til stadighed være baseret på din “markedsværdi”.

    Din “markedsværdi” vil til stadighed være baseret på dine resultater.

    Dine resultater vil altid være baseret på din måde at tænke på.

    Eller med andre ord, så står du til stadighed i den livssituation dine tanker har bragt dig i. Du kan som alle andre selv bestemme hvad du vil. Hvis du er utilfreds med dit “lavlønsjob”, så optimer dig (hvis nødvendigt) til et andet.

    Hvis man til trods for utilredshed affinder sig med et job, må der trods alt være andre aspekter der er “vigtigere” end det man brokker sig over ;-)

    Jeg kan huske, at for efterhånden mange år siden, en person i vores vennekreds brokkede sig altid over sin chef og jobbet. Det stod på i en laaaang periode, altid brok, ævl og kævl. Hun gjorde dog intet ved det, indtil jeg sagde til hende “nu holder du fandme din kæft, eller også finder du en andet job, nu gider jeg sgu ikke høre mere på dit evindelige brok, uden at du gør noget ved det. Faktisk takkede hun mig ved en senere lejlighed, i en tale over for 42 mennesker.

  95. Morten Simonsen

    Hej igen,

    Denne debat får nok aldrig en ende, hvilket er helt okay, for det er debatten der er vigtig.

    OECD har udgivet en lang analyse af den danske økonomi, hvor de bl.a. anbefaler politikerne til at fjerne topskatten, for at øge udbuddet af arbejdskraften. Deres holdning er det er nødvendig hvis Danmark vil vedholde de høje offentlige ydelser. De konkludere også det vil koste relativt lidt. Det er nu en sand OECD har sunget før overfor de danske politikere, uden disse har lyttet. Jeg synes, det er et godt budskab de kommer med. Jeg håber mange dansker vil indse problemet vi står overfor, at vi ganske enkelt ikke kan fortsætte som vi gør nu: vores velfærdsstat vil stå for et fald.

  96. Jette Jakobsen

    Jeg er sådan set glad for mit job, jeg tror slet ikke jeg kunne trives i andet. Det er bare svært, når der ikke er mennesker nok til at udføre jobbet. Det er så svært at gå fra nogle der behøver hjælp, og ikke have tid til det. Sådan er det nok mange steder i dag, indenfor alle jobs. Det var da værrer dengang der var arbejdsløshed. Det var jo det med den flade skat, og hvordan vi får resten i arbejde, jeg udtalte mig om, det tror jeg slet ikke er så nemt. Jeg kan godt få min “markedsværdi” til at passe til mine udgifter i dag. Jeg har ingen børn at forsørge mere, snart et betalt hus,( et der var meget billigt engang)halvgammel betalt bil..så det er i grunden ikke så galt. Det er jo ikke alle der har det så ment, og jeg har ikke altid haft det. Jeg har uddannet mig i fritiden og fået opdateret min skolelærdom, samt lært en masse nyt. Det var rigtig godt, også lidt hårdt, der var ikke overskud til mange fornøjelser de år..al fritid gik med lektier. Jeg kunne jo lide det, så det var heller ikke så galt. Måske var det slet ikke mig du mente var et brokhoved Jan? Det vil jeg så nødig være. Jeg kender bare hverdagen fra flere sider..også den svære. Vi kan jo heller ikke være generaler alle sammen, der skal også være soldater…sådan siger de “gamle” jo.

  97. Jan Sjøstrand

    Jette
    Det var sørme en historie fra det virkelige liv, og brokrøv er du langt fra, selv om at jeg nok kunne tænke mig lidt mere visionær ord fra dig ;-) Måske er det mig der er en super positiv “jubel-idiot”.
    Det vi skriver herinde og måden vi formuleres udtrykker samtidig en hel del viden om hvorldes den enkelte tænker. Det har intet at gøre med hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller skidt, det handler udelukkende om hvorldes vi tænker.
    Vi kalder procesmønstre:
    Procesmønstre giver mere præcise beskrivelser af vores processer og tankemønstre, og er betegnelsen for de sindsprocesser, som er med til at tegne vores personlighed.
    De er ”programmer” vi bearbejder informationer, oplevelser og løser opgaver med. De er med til at udvikle vores egne helt unikke sandheder, synspunkter og løsninger. Procesmønstrene giver muligheder for dybere og mere nuancerede forståelser af vores måde at opfatte, tænke, føle og handle på. De gør nemmere for os at kommunikere med hinanden, motivere hinanden og evt. hjælpe med personlige forandringsprocesser.

    Alle procesmønstre er lige værdifulde, og ingen procesmønstre er rigtige eller forkerte. De er blot medvirkende til en persons måde at bearbejde information på, og hver enkelt mønster har sine egne virkninger og formål. Mønstrene kan ændre sig over tid og fra kontekst til kontekst. Eksempelvis fra job til privat. Den måde vi anvender mønstrene på er afhængig af vores følelsesmæssige tilstand, hvilke ressourcer der er til rådighed, vores stressniveau og aktive mønstres inden byrdes påvirkning af hinanden.

    Procesmønstre afspejles i vores:
    ● sprogmønstre
    ● non-verbale adfærd
    ● fysiologi.
    ● Procesmønstrene beskriver mentale processer bag adfærd
    - IKKE mennesker.

    De er med til at gøre os til de unikke fantastiske og enestående mennesker vi hver især er.

  98. Jette Jakobsen

    Det kender jeg jo godt Jan, er bare vant til at bruge andre ord. Jeg arbejder jo med mennesker med hjerneskader. Skal helst kunne forstå, hvorfor de handler som de gør, og trænge igennem på en anden måde. Tænk at det var så tæt på, og jeg forstod så lidt…underligt! Godt jeg ikke var en brokrøv, for det var det sidste jeg ville være. Mener du at jeg er “snævertsynet”..eller kun ser det jeg vil se? Jeg spørger fordi, det er godt at høre ærlige meninger. For de to ting vil jeg jo heller ikke så gerne være. Jeg er jo uddannet til at kunne se en sag( et menneske) fra rigtig mange sider, og så er det ikke engang sikkert jeg “ser” rigtig.

  99. Jan Sjøstrand

    Hejsa Jette
    For det første vil jeg aldrig aflevere negative budskaber på Identitet, altså omtale mennesker som et eller andet med negativ klang, eksempelvis som “brokrøv”, “snævertsynet” etc.

    Det påvirker vores selvopfattelse og således også vores adfærd. Når vi kalder vores børn for rodehoveder, udvikler vi blot yderligere rod, for rodehoveder roder jo ;-)

    Hvis jeg skal tolke på det du skriver, så virker det på mig som om, at du er meget god til at fastholde egne sandheder, og knap så god til at stille ? ved dem.

    Jeg er bestemt knap så god til at diskutere politik ud fra økonomiske betragtninger, hvilket heller ikke interesserer mig. Jeg ved mere om mennesker, deres adfærd, motiver, følelser og holdninger etc. Jeg tror på dynamiske effekter, og ved at dynamiske effekter opstår når vi gør ting, blot ved jeg ikke om hvordan og hvornår de slår igennem. Jeg ved at når pressen råber “krisen/stagnationen er på vej”, ja så påvirker det faktisk i den retning.
    Jeg tror på at en lavere skat vil have positiv dynamisk effekt på befolkningens adfærd, eksempelvis mindre sort arbejde, eksempelvis at de meget højtlønnede vil bruge flere penge nu, end at spare optil pension med fradrag. Jeg tror på den liberale tankegang, jeg tror på mennesket og miljøet. Jeg tror på at vi opnår langt mindre når vi konstruerer vores samfund i strid med hvorledes det menneskelige sind fungerer og i strid med vores mentale udvikling, eksempelvis at tvinge skole- og uddannelsalderen ned ad, når vi ved at det er i strid med menneskets mentale udvikling.

    Jeg kan ikke forstå hvorfor en person der tjener en million skal betale mere i skatte% af en stor del af de penge end en der tjern 200.000. Alene den større indtægt giver jo større skattebidrag. Den større skatte% appelerer til skattetænkning (dynamisk effekt af høj skat er skattetænkning)

    Forestil dig at vores liv foregår i en kasses. Når “låget” tages af kassen, vil nogle forsøge at holde fast i kassen for at blive i den, her er trygt, jeg kender rammerne, betingelserne og vilkårene noget er jeg utilfreds med, med det lever jeg med, for der er jo også noget jeg kan li’ derfor vil jeg med næb og klør forsøge at holde mig i kassen. Andre vil når “låget” løftes af se nye muligheder. de vil kigge op og ud af kassen, ud i nye muligheder. de vil tage de første skridt ud i det nye og måske lidt usikre. De tager det med fra den kendte verden de kan lide og samler så det op undervejs de bryder sig om. De vil måske ligefrem bruge den nye verden af muligheder til at sætte forandringsmål, tage ny uddannelse, springe i faldskærm, cykle jorden rundt, sælge huset og rejse Australien rundt.

  100. Jette Jakobsen

    Jeg kan så godt lide fortællimgen med “kassen” og den er helt sand. Der skal mod til at kravle ud. Jeg har af og til været lidt ude, men har altid haft andre, som jeg havde ansvar for..så turen blev aldrig så farlig. Det er rigtig nok, jeg har mine meninger, og ved også hvor de kommer fra. Det er den måde livet har formet mig på..mine levevilkår.I dag er mine levevilkår ikke de samme, som da jeg var helt ung, havde små børn, fare for arbejdsløshed osv osv, så for min egen skyld kunne jeg da godt revidere dem lidt. Jeg har jo sådan set “mit på det tørre”. Jeg har nu også knoklet for det, hvis jeg skal rose mig selv lidt..også i “møgjob” af og til..kun for penge, men de kunne jo være med til at forsørge min familie. Det var da værrer hvis jeg ikke kunne. Når jeg tænker tilbage, var det ikke altid lige sjovt. Det er noget af det, jeg gerne vil have bliver nemmere for de unge i dag, også dem med de små lønninger og hårde jobs. Jeg kunne nemt tænke…nå det er jo ovre, det går jo meget godt, så skidt med “de andre”, det er jeg slet ikke opdraget til.
    Det var mig selv der skrev brokrøv og snævertsyn, det ved jeg godt du ikke kunne finde på.
    Jeg kunne såmænd godt unde dem der tjener mange penge, at de ikke skulle “flås” i skat. Det kunne jo nok komme os alle til gavn. Bare der også var råd til at tage sig af dem, der behøver at blive taget sig af. Jeg ved at jeg ville ikke tjene rigtig mange penge…hvis lejlighed bød sig, hvis jeg skulle betale over 60% i skat ( er det mon af alle de penge man tjener, eller kun dem der ligger over topskattegrænsen?) Så ville jeg hellere bruge min tid på noget andet. Det er vist det vi ikke har råd til mere, hvis vi vil bevare et velfærdssamfund ikke?

  101. Claus Christensen

    Økonomiprofessor Jesper Jespersen, RUC, har i en doktorafhandling undersøgt makroøkonomernes evne til at forudsige, hvad der sker hvis man f.eks. nedsætter topskatten.

    I DJØF-bladet udtaler han: “Sandheden er, at det egentlig er uhyggeligt lidt, vi makroøkonomer kan sige om fremtiden,” (…)
    Artiklen fortsætter senere med:

    “For mens det uomtvisteligt er korrekt, at en nedsættelse af for eksempel topskatten vil gøre topskatteydernes personlige budgetter mere rummelige, så er det stort set ukendt land, hvordan en sådan nedsættelse virker for nationen som helhed. Her er vi snarere ovre i afdelingen for tro, håb og ønsketænkning – ikke makroøkonomisk videnskab, mener Jesper Jespersen, der efterlyser større videnskabelig ærlighed hos økonomer om graden af deres modelberegningers sikkerhed.

    Efter Jesper Jespersens mening begår økonomerne nemlig den fejl at lancere prognoserne uden i tilstrækkeligt omfang at gøre opmærksom på de – ofte meget specielle – antagelser, som resultaterne bygger på.”

    Som artiklen senere er inde på, så vil komedien, hvor fagøkonomer lader sig misbruge til politiske formål, gentage sig, når skattekommissionen fremlægger sit arbejde. Her har man dog på forhånd garderet sig ved at formulere opgaven for kommissionen sådan, at man skal komme med forslag, hvor topskatten nedsættes. Så ligesom med Cepos’ rapporter: konklusionen er fastsat på forhånd.

  102. Claus Christensen

    Når jeg i indlægget før skriver, at man på forhånd har garderet sig, mener jeg at politikerne på forhånd har garderet sig imod, at fagøkonomer, der lægger mere vægt på faglig hæderlighed end at følge magthavernes politiske signaler, kommer til en “forkert” konklusion

  103. Jan Sjøstrand

    Yes Claus – enig med dig, som jeg også skriver “Jeg tror på dynamiske effekter, og ved at dynamiske effekter opstår når vi gør ting, blot ved jeg ikke om hvordan og hvornår de slår igennem. Jeg ved at når pressen råber “krisen/stagnationen er på vej”, ja så påvirker det faktisk i den retning”. Det har aldrig være muligt at forudsige fremtiden – det er dog muligt at påvirke den, hvilket også sker hver eneste gang “en af de troværdige” ytrer sig, og det uanset om hvad. Aktiekurser er underlagt følelser, karaktergivning er underlagt følelser, håndbold EM er underlagt følelser og i særdeleshed mentale aspekter. Intet mennesker kan forholde sig 100% opjektivt.

  104. Claus Christensen

    Ja Jan, både når der opbygges bobler og når nedturen bliver værre end nødvendigt, er der psykologi med i billedet.

    Hvis man skal tilrettelægge en skattepolitik, der virker på langt sigt, bør man dog forsøge at have en åben, fordomsfri, videnskabeligt hæderlig indstilling, hvor man søger sandheden uafhængigt af personlige, politiske og andre interesser.

    Som med al videnskab, bør man både logisk argumentere for sammenhænge og opbygge teoretiske modeller og efterprøve deres anvendelighed i praksis – herunder hvordan psykologien spiller ind. Der er 193 landes erfaringer med forskellige skattesystemer at hente erfaringer fra – så vi behøver vel ikke at eksperimentere med gamle Danmarks økonomi blot fordi nogle “føler” – ud fra personlige oplevelser eller irritation over at skulle slippe slanterne – at det vil være vejen frem.

  105. Stephan E

    Claus,

    Fra en person der selv har meget travlt med at komme med statements omkring hvad x betyder for økonomien burde det selvmodsigende i ovenstående råbe til himlen.

    Jeg er fuldstændig enig med Jesper Jesperen og Nordeas Cheføkonomi i weekendavisen, der får et par uger siden bragte en artiklen om planøkonomernes problemer med at forudsige. Ikke desto mindre er Danmark en af de mest planøkonomisk og centralt kontrollerede samfund netop baseret på den modsatte antagelse – at finansministeriets modeløkonomi er i stand til at forklare sammenhænge.

    Min pointe er IKKE at andre er BEDRE til at gøre det, men at problemet er selve forsøget på at kontrollere økonomien, når man så åbenlyst kun er i stand til at skab bobler, der bliver værre og værre på samme måde som den aktuelle situation er konstigt frembragt.

    Debatten drejer sig jo i sin essens om man skal have planøkonomi eller innovationsøkonomi.

  106. Claus Christensen

    Stephen, du blander altså begreberne sammen. Planøkonomi vil sige, at man planlægger produktion af varer og serviceydelser ud fra en central skrivebordsberegning af, hvad der er brug for. Her er markedet sat ud af kraft.

    Når fagøkonomerne forsøger at forudsige, hvad der sker med økonomien, hvis man gør X, Y eller Z, hvoraf et af alternativerne kan være en laissez-faire beslutning, så er det ud fra et ønske om at regulere den økonomiske udvikling. Det gør alle samfund, som jo oftest er markedsbaseret til en vis grad.

    Det der skaber bobler, er manglende regulering. Det så man f.eks. i 1800-tallet eller i dag i den globale økonomi, som ikke er reguleret. Det skaber spekulative bobler og selvforstærkende cirkler. I USA har man endog hældt benzin på bålet ved en lempelig finanspolitik, herunder skattelettelser i højkonjunkturen.

  107. Jan Sjøstrand

    Claus
    Modeller og beregninger er der jo nok af, at eksperimentere med gamle Danmarks økomomi er der vel ikke tale om, eller for den sags skyld grund til. Når selv de lærde er uenige i hvad der virker og hvordan, så er der ikke så meget logik tilbage.

    For mig at se er der nok der kloger sig på hvad der skal til og hvordan.

    Jeg tror at Villy Søvndal og Pia kjærsgård nemt kan blive enige om en formulering der hedder:
    “Det handler om at bevare og udvikle den danske vælfærdsstat”. En formulering på højt abstraktionsniveau. Jo længere vi bevæger os ned i abstraktionsniveau og i detaljer, jo større bliver uenighederne.
    Skifter vi blot “stat” ud med “model” er der ballade. Det er jo det vi diskuterer og er uenige om, altså hvilken “samfundsmodel” vi skal have i fremtiden, om “hvad og hvordan”, eksempelvis vores 40% diskussion – og så er vi tilbage ved at ikke engang de lærde er enige.

    Jeg tror på dynamiske effekter, blot er jeg helt ude på LT’s mark med ensyn til hvorledes det kommertil at virke. Årsagen til at jeg tror på det, er at den model opfylder nogle af mine følelses- og holdingsmæssige synspunkter. Der findes ikke et eneste “ufarvet/upåvirket” enneske på denne klode, og det kommer der heller aldrig til.

  108. Jan Sjøstrand

    Claus:
    Du skriver: Der er 193 landes erfaringer med forskellige skattesystemer at hente erfaringer fra.

    Jeg ved intet om dette, blot vil jeg gerne (hvis jeg selv skulle kunne bruge disse erfaringer til noget), have tilsvarende beskrivelse af de samme landes 193 “mentale modeller”, herudner samfundets “pimære vision” samfundets mission & berettigelse, samfundets selvopfattelse og identitet, og samfundets værdier, holdinger og overbevisninger, og samfundet uddannelsesmæssige niveau,
    naturligvis generelt betragtet.

    Du kan placere de samme økonomiske modeller i 2 helt ens opbyggde organisationer, og de agerer forskelligt ud fra de menneskelige aspekter. Du kan sætte de samme økonomiske modeller op i 2 helt ens samfund/kulturer, blot kommer der 2 resultater ud af det, alene grundet de menneskelige. Absolut ingen økonomisk models virkning kan forudsiges med garanti. Kunne den det var det jo egentligt ret nemt

  109. Claus Christensen

    Inden man træffer en beslutning, bør man altid forsøge at forudsige, hvordan denne beslutning påvirker det samfund, man interesserer sig for. (I virkeligheden bør man forsøge at forudsige, hvordan enhver beslutningen påvirker hele verden, men det bliver vist en filosofisk diskussion).

    Selvom man aldrig kan nå frem til 100%’s sikkerhed, bør man gøre forsøget. Det er bedre at have 60%’s sikkerhed for et godt udfald en 0%.

    Når man efterprøver teorier ved at se på historiske udviklinger i forskellige lande, bør man naturligvis prøve at isolere effekten af den faktor, teorien vedrører. Så hvis man vil se på, hvad 40%’s beskatning på sigt betyder økonomisk, må man tage højde for kulturelle faktorer og mange andre givne historiske faktorer.

    Selvom du går meget op i, at vi alle har en bestemt mental model, vil disse individuelle forskelle ofte have mindre betydning, når vi ser overordnet på sagen. Det er derfor, man men meget stor sandsynlighed kan forudsige et valgresultat ved at spørge 1000 mennesker om, hvad de har stemt. Hvis man derfor undersøger effekten på samfundsøkonomien af skatteprocenten for de seneste 3 5 års perioder i 193 lande, får man måske et ret sikkert bud på årsager og virkning.

    Man kan naturligvis også gå mere kvalitativt til værks og analytisk prøve at fortolke de mange historiske erfaringer.

    Under alle omstændigheder giver et ekstra forsøg (med 40%’s skat i Danmark) ikke den store ekstra viden.

  110. Claus Christensen

    Som supplement til ovenstående:
    Det kan lyde, som om jeg ikke anerkender betydningen af intuition og mental fornemmelse for, hvad der er rigtigt, når man træffer beslutninger. Det gør jeg i høj grad og det er vel denne kollektive bevidsthed, der får indflydelse via demokratiet. Selvom en meget stor andel af befolkningen betaler topskat, lader det ikke til, at ideen med afskaffelse af den, har den store klangbund i befolkningen.

  111. Stephan E

    Claus

    Nej, Jeg blander aldeles ikke begreberne sammen.

    Den offentlige serviceøkonomi og de tiltagende styringstiltag overfor den private sektor ER planøkonomisk og det er den primære årsag til ressourcespildet.

    Nej, bobler er IKKE skabt af den private sektor alene, fordi markedet vil være bedre og til nuanceret at justere og tilpasses sig end et system som trækkes skævt af et planøkonomisk keynesiansk instrument (såsom et politisk ønske om vækst og dermed en f.eks. kontinuet tilførsel af likviditet som vi ser pt. både til at skabe problemet og som panisk værktøj til at modvirke konsekvensen af problemet).

    Jeg afviser ikke at indgreb kan have kortsigtede positive effekter, men oftst synes de at være kilden til problemerne snarere end lssningerne.

    Der er 2 forskellige spørgsmål her.

    1. Hvordan gør vi op med de destruktive planøkonomiske effekter i den offentligt kontrollerede planøkonomi?

    (uden af den grund at tale for en eller anden ideologisk fordelingspolitik – det er uafhængige spørgsmål. Du kan grovallokere politik som omfordeling uden politisk at styre udbuddet hvis du blot skiller finansieringssiden og markedsmekanismen).

    2. Hvordan undgør vi at sygdommen i den offentlige sektors styring langsomt spredes til den private sektor istedet for omvendt?

    (Her taler jeg IKKE for en entydig Laissez-faire – vi har behov for konkurrenceregulering og en række områder er nærmest umulige at udvikle duen fælles tiltag, e.g. borgerkort som også tilgodeser borgernes sikkerhed for nu at tage et område som jeg arbejder med).

    For mig at se er fejlene fra det økonomiske styringsparadigme i Finansministeret via Digitaliseringsprojektet ved at blive overført til stadigt flere områder med ensidigt destruktive effekter. Det vil ikke effektivisere den offentlige sektor, men det vil skade resten af samfundet stadigt mere.

    Vi er kort og godt i gang med at gøre samfundet mere planøkonomisk.

    (selvom der har været successfulde liberaliseringstiltag f.eks. infrastrukturen hvor det dog også er lavet fejl, og pseudotiltag såsom frit valg som oftest kun er halvhjertede fordi man ikke går langt nok)

    Det er reelt ligegyldigt om det er bevidst eller blot udtryk for flere planøkonomiske fejl (dvs. negative konsekvenser af “gode” intentioner”) – det sker og vi lider allerede under konsekvenserne uden at gøre op med årsagerne.

    Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner.

  112. Claus Christensen

    Tak for et godt indlæg Stephan.
    Jeg er faktisk meget enig med dig – der er alt for meget planøkonomi (regulering af hvordan ydelser og varer produceres) i det danske samfund.

    Det glæder mig, at du godt kan gå ind for at grovallokere, så der kommer en større lighed – f.eks. gennem skattepolitikken. Det kan være med at styrke konkurrencen og dermed graden af innovation.

  113. Jan Sjøstrand

    Claus
    .. og der er vi hamrende uenige. De mentale aspekter spiller langt større betydning end regnearkene umiddelbart fortæller.

    Vi kan naturligvis forholde os til historikken rent statistisk, blot er det nærmest umuligt at sammenholde målingerne med de rent kulturelle (mentale) aspekteret og deres indvirkninger.
    At arbejde med forslaget 40% skat kan jo ikke gøres med historikkens optik. Det kan udelukkende foretages med fremtidens formodede reaktioner på forslaget, og så er vi tilbage ved, at det aner vi stort set intet sikkert om, og når vi mangler viden vil vi mennesker i højeregrad at forholde os til det ved hjælp af følelser, holdninger og overnbevisninger.

    KAN DET IKKE FORKLARES, KAN DET IKKE FORSVARES.

    Selvfølge bør man analysere, teste og efterprøve de modeller man arbejde med – alt andet vil være tosset. Blot skal man i meget højere grad tage “kulturen” med i spil. Det er det samme i en virksomhed. HR er sjældent repræsenteret i bestyrelser og direktioner – HR-aspekterne er nedprioriterede. Det “DJØFFERNE” ikke kan sætte ind i et regneark har de ganske simpelt meget vanskeligt ved at forholde sig til. DJØFFERNE fungerer bedst når elementerne er “tingsliggjorte” og logiske, når de kan regnes ud, når de kan måles etc.
    Lidt det samme som når en læge stiller EN diagnose, eller når en psykiater stiller diagnosen “du har EN angstneurose”, hvor den dygtige terapeuet spørger “hvad er du bange for”.

    Vi oplever alt for mange eksempler på at (formodet) logisk og rationel tænkning slet ikke er det så logisk endda.

    Jeg tror på de positive effekter af 40% skat – det betinger samtidig at samfundet skaber andre mentale modeller end dem vi har i dag, hvilket de 40% skat vil medvirke til af sig selv.

  114. Stephan E

    Claus,

    Du har gjort klart at du går ind for lighed, men det er ikke omfordelingen, der skaber konkurrence og innovation.

    Det er konkurrence og innovation, der skaber noget at omfordele.

  115. Jan Sjøstrand

    jeg fik lige lyst til at skille kreativitet fra innovation.

    Innovation er implicit i kreativitet – kreativitet er IKKE implicit i innovation. Jeg synes at ordet innovation bruger for overfladisk, det er efterhånden blevet en “floskel om vejen til alt godt”. Uden kreativitet intet at være innovativ på/med.

    kreativitet er evnen til at FÅ NYE IDEER ideer og GENNEMFØRE DEM dem.
    Innovation er SKABELSE af noget nyt.

  116. Claus Christensen

    @Jan
    Man kan diskutere, om det er samfundet, der skaber mentale modeller eller om det udgår fra individerne, hvis mentale modeller og bevidsthedsniveau påvirker hele samfundet. Under alle omstændigheder har det bestemt en stor betydning og vil man ændre samfundet, er det værdifuld at udvikle bevidstheden hos individder og dermed hos samfund.

    Men ser vi på økonomiske virkemidler, er det egentlig utroligt, at de virker så forholdsvist ens på trods af kulturelle forskelle. Men det kulturelle har en betydning og man må tage højde for det i analysen.

    Når man vil undersøge de dynamiske effekter af en ændring af personskatten, har man da et stort erfaringsmateriale i hvordan de dynamiske effekter har virket ved tidligere nedsættelser af personskatten. Det er vist ikke blevet undersøgt videnskabeligt, men det er da en mulighed. En langt mere intelligent mulighed end at eksperimentere med den danske samfundsøkonomi – det kan blive nogle dyrekøbte erfaringer.

    Innovation og kreativitet er et fedt. Man finder på noget nyt eller laver det på en ny måde, så man kan sælge det på markedet.

    @Stephan
    Hvis man har en underklasse, der ikke har overskud til at tage en uddannelse, tage vare på sundheden eller kan bo et sted, hvor de kan restituere sig, får man mindre arbejdsudbud og mindre konkurrence om de gode jobs.

    Men du har ret i, at konkurencedygtige virksomheder er forudsætningen for, at der er noget at fordele.

  117. Claus Christensen

    Interessant diskussion – at dømme efter antallet af indlæg næsten lige så væsentlig som Jørgen Poulsen-sagen.

    @ Jan
    Når man analyserer erfaringer med, hvordan en nedsættelse af personskatten tidligere har virket, kan man da sagtens inddrage, hvordan befolkningens holdninger, følelser mv. har spillet ind.

  118. Stephan E

    Claus,

    Du taler om udvikling af samfundets ressourcer og muligheder, ikke om lighed per se i den ekstreme form den praktiseres i Danmark, hvor individuel succes, velstand og profit nærmest betegnes som en forbrydelse langt ind over midten af dansk politik.

    At det er på tide at højrefløjen får gjort op med de quasi-facistiske tendenser som det tages op pt. er så en anden side af den samme sag.

    Venstrefløjen i Danmark har intet at lade højrefløjen høre – og omvendt. De sover begge i timen mens høgene danser på bordene.

    Konkurrence- og innovationevne i bred forstand (inkl. f.eks. kulturel fornyelse og åbenhed for nye strømninger) er ikke bare en følge af mere tvangsensliggørelse. Tværtimod.

    Et samfund der ikke investerer i ungdommen og ikke giver borgerne mulighed for at flytte sig kan ikke vær e innovativt i tiltrækkeligt omfang.

    Du er velkommen til at tale for lighed, men sammenblandingen er en primær kilde til de fleste problemer inkl. den tiltagende planøkonomi, den statslige paranoia-politik, despekten for fornyerne og risikovillige tiltag etc.

    Der er en direkte linje fra de planøkonomiske modeløkonomer i Finansminsteriet over skatte- og social ministeriernes stadigt mere nidkære kontrol- og overvågningstiltag til justitsministeriets nedbrydning af retsikkerheden og VTUs innovationsbegrænsende tvangstandardisering og tiltag rettet mod etablering af falskehals-skabende kartel- og monopolstrukturer såsom portalerne, pbs og nu digital signatur.

    Ligheds-diskussionen er blevet en politisk narresut som forarmer samfundet. Et surrugatemne som sikrer at politikerne ikke blander sig i teknokraternes projekt.

  119. Claus Christensen

    @Stephan
    Som jeg forstår dit indlæg, mener du:
    1. Skatteprovenuet anvendes ikke tilstrækkeligt effektivt til at skabe innovation og udvikling, især fordi embedsmænd og lignende på planøkomisk vis bremser udviklingen.

    2. Den høje marginalskat er udtryk for, at man ikke værdsætter iværksætteres indsats for at udvikle virksomheder.

    3. Motivet om større lighed er bare en dårlig undskyldning for at lette skatteyderne for midler.

    Det er svært at kommentere på. Det er muligt, at de offentlige midler kunne anvendes bedre med inddragelse af flere private aktører. Det er muligt, du har ret, selvom de fleste embedsmænd sikkert ønsker det bedste.

    Jeg tror egentlig, der er stor anerkendelse af iværksættere med succes og stor respekt for de mange glimrende private virksomheder, vi har. Det gælder langt ud på venstrefløjen.

    Det er nok de færreste, der tror på fuld lighed, men der er bred enighed om, at få skal have for meget og færre for lidt.

  120. Lars Kolind

    Netop hjemme fra Saudi Arabien, hvor jeg i fire dage ikke kunne komme i forbindelse med bloggen: Det er dejligt at debatten fortsætter, men også svært at se på hvilken måde I kunne blive enige! Uden at dette er noget konkret forslag (Så huskede jeg at sige det!) så kunne det faktisk være rigtig interessant at gøre et forsøg med et ændret skattesystem i en bestemt del af landet. Ville provenuet gå ned eller op? Ville bosætningsmønstret ændre sig? Ville folk arbejde mere eller mindre?
    Jeg er fortsat helt opmærksom på problemerne med at tænke sig et forsøg, men det er næsten den eneste måde jeg kan forestille mig kunne give svar på de mange spørgsmål.
    Bare en tanke…

  121. Claus Christensen

    Nej, Lars, det vil ikke give tilstrækkelig ekstra viden om sammenhænge mellem nedsættelse af topskat og samfundsøkonomi. Det vil heller ikke give et retvisende billede, fordi en sådan del af landet vil nasse på den øvrige del af samfundet mht. f.eks. uddannelses- og forsksningsniveau.

    Prøv lige at studere indlæggene i denne blogpost igen. Se f.eks. hvad økonomiprofessor Jesper Jespersens doktorafhandling om, hvorvidt “alle fagøkonomer” har grundlag for at udtale sig positivt om topskatten.

    Prøv også at se skatteministeriets beregninger af konsekvensen af en flad skat med uændret provenu.

  122. Stepyhan E

    @ Claus,

    As 1. Ikke kun skatteprovenuet, men hele indretningen af den teknokratiske styring bliver stadigt mere innovationsdestruktiv. Det gælder f.eks. også Digital Forvaltning og de esktremt centralistiske kontrol- og detailstyringsprincipper, der i hastigt voksende grad tvinges ned over befolkningen.

    Ad 2. Den høje marginalskat er et udtryk for en stigende ineffektivisering grundet mangel på innovation i specielt den offentlige og indenlandsk orienterede sektorer. og så selvfølgelig misundelsesfanfaren fra lighedsideologerne.

    Ad 3. Nej. Lighedsdebtten pustes op for at skabe splid i samfundet så ingen blander sig i centralbureaukratiets planøkonomisering.

  123. Claus Christensen

    En interessant analyse viser, at de seneste lempelser i topskatten ikke har givet jobskabelse.

    Skal man skabe jobs via skatten, skal man lempe i bunden af skalaen.

    http://www.business.dk/article/20080225/nyhedsmagasin/80220152/

  124. jesper olsen

    Hej Lars

    og andre skribenter her paa siden.

    Jeg har beskaeftigtet mig med regnskab, skat og revision i mange aar.

    Og flere gange rystet paa hovedet, af det nuvaerende skattesystem.

    Hvorfor ikke goere det enkelt og retfaerdigt en gang for alle! Et skattesystem, med:

    *een skatteprocent for alle
    *ingen fradrag
    *online betaling af skatten

    Det vil betyde at ALLE vil betale skat, og skattespekulation/skatteunddragelse vil vaere mere besvaerligt.

    Skatteprocenten skal fastsaettes saaledes at staten faar det provenu som er noedvendigt for at bevare den hoeje standard i Danmark.

    Det vil spare ressourcer hos skattemyndighederne, domstolene vil ikke blive belastet med skattesager om skattemaessige fradrag o.lign. De brancher der lever af raadgive omkring de nuvaerende spindelsvaev af skattelovgivning vil selvfoelgelig miste indtjening her og nu.

    Med en simpelt og retfaerdigt skattesystem, vil der formentlig blive en omfordeling. Men hvis indfasningen sker over en tre aarig periode, vil markedet have tid til at vaenne sig hertil. Iovrigt ser jeg ikke en omfordeling som noget daarligt, hvem synes det er retfaerdigt at de 2000 rigeste i Danmark har en gennemsnitlig skatteprocent paa 20%? men kassedamen betaler 35% og den haardt arbejdende kontormedarbejder optil 59%?

    Herudover mener jeg at vi boer se paa selskabsbeskatningen i samme moment. Pt. betaler kun hvert 3. selskab skat! Mange store koncerner betaler slet ingenting. Takket vaeret det nuvaerende skattesystem. Hvis alle betalte lidt og ville det oege retfaerdigsfoelsen for den menige dansker. Og det vil herudover medfoere at de faa selskaber der betaler skat i dag, vil kunne faa nedsat deres skatteomkostning.

    Mange lande indfoerer en slags flad skat. Argumentet om at den mulighed har vi ikke i Danmark osv., ser jeg kun som en roegsloer for at bevare det nuvaerende uigennemskuelige skattesystem til aere for de faa.

    Jeg er af den opfattelse at hovedparten af danskerne vil stemme for et enkelt system hvor ALLE bidrager med skat. Saa der er ogsaa stemmer i det.

    Forsat god debat
    Jesper Olsen

  125. Jette Jakobsen

    Det lyder helt rigtig, uden at have ret meget forstand på det. Retfærdighed er der bestemt også i det. Jeg tror at mange vil mene det er godt.
    Så er jeg også fri for at finde ud af, hvem af de store selskaber, som ikke betaler skat i Danmark, dem vil jeg nemlig ikke handle med. Jeg ved godt at det er en dråbe i havet, men jeg vil ikke støtte dem.

  126. Anni Løndal H. de Lichtenberg

    Kære Lars Kolind,

    ENDELIG er der blevet lavet en undersøgelser, der fortæller hvad de kloge hoveder kigger på, når de leder efter et nyt land at bo, leve og arbejde i.

    Indkomstskatteniveauet er helt nede i BUNDEN af de kloge hoveders prioritetsskala.

    Undersøgelsen er yderst interessant, Lars, for den viser, hvordan de kloge hoveder prioriterer og hvor de ser Danmark ift deres prioritering. Jeg håber, at du vil sprede den.

    Her er de kloge hoveders prioritetsrækkefølge, og den bekræfter mig i, at jeg skal blive ved med at spørge: “Hvad skal jeg med velstand, hvis prisen er utryghed”? (Se fx hvordan de vurderer “kvaliteten af sundhssystemet”…)

    Det der overrasker mig mest er, at de kloge hoveder ikke synes, at der er udviklingsmuligheder nok i Danmark.

    Ud af de kloge hoveders første 10 prioriteter, dumper Danmark på de 7 :-( (ogindkomstskatten er ikke på de kloge hoveders top 10 liste)

    Her er listen i prioriteret rækkefølge. Det første tal fortæller hvor stor en andel af vidensarbejderne, der har svaret vigtigt/meget vigtigt (pct.) til spørgsmålet.

    Det næste tal fortæller, hvordan vidensarbejderen ser på Danmark i relation til spørgsmålet.

    Eksempel:

    92 pct. af de adspurgte har sagt, at “personlig sikkerhed” er vigtig/meget vigtigt, når de skal vælge land. 97 pct. finder at den personlige sikkerhed i Danmark er god/meget god.

    Personlig sikkerhed 92 97
    Professionelle udviklingsmuligheder 90 70
    Eksistensen af interessante job i virksomheden 88 67
    Muligheder for karriereforbedring 87 65
    Generel livskvalitet 87 85
    Personlige udviklingsmuligheder 85 66
    Kvaliteten af sundhedssystemet 77 53
    Eksistensen af interessante job i andre virksomheder 75 54
    Miljø (grønt og rent) 73 86
    Åben og inviterende befolkning 73 33
    Jobmuligheder for ægtefælle 72 45
    Kompetenceniveau i værtslandet 69 71
    God infrastruktur 65 83
    Internationale flyforbindelser 64 74
    Leveomkostninger 64 7
    Lavt korruptionsniveau 63 61
    Kvaliteten af internationale skoler 62 56
    Kulturelle attraktioner 61 72
    Lave sprogbarrierer 61 91
    Kvaliteten af offentlige serviceydelser 61 70
    Mulighed for at arbejde i verdenskendt firma 51 65
    Lav indkomstskat 39 9
    Lavt omfang af offentligt bureaukrati 37 44
    Lave kulturelle barrierer 35 38
    Internationalt miljø 24 50

    Kilde: Oxford Research (2007) The Expat Study 2006

    og

    http://www.danmarksvaekstraad.dk/file/15099/Faktaark.pdf

  127. Jette Jakobsen

    Flot Anni, det er godt vi har sådan nogle som dig, der kan finde tingene. Så os der har knap så let ved det, ikke behøver af lade os skræmme..og tro at skat er en meget vigtig faktor. Hvis jeg skulle til at bo i et fremmed land med min familie, ville jeg heller ikke tænke på det først. Jeg ville tænke på min famillies sikkerhed, skolegang, rent miljø…eller mulighed for at lave det.

  128. Anni Løndal H. de Lichtenberg

    Kære Jette,

    Undersøgelsen har dog en udpræget mangel! Den er lavet i 2006 blandt 401 videnarbejdere der bor i Danmark.

    Vi mangler stadig en global undersøgelse. Vi mangler at spørge videnarbejderne, hvorfor de valgte Danmark fra.

  129. Jesper Olsen

    Det er altid spaendende med resultater fra undersoegelser, men som Anni selv paapeger, saa mangler vi svar fra dem der valgte Danmark fra.

    MEN vi boer huske paa, at en forenkling af skattesystemet og et retfaerdigtskattesystem, kommer alle 5 millioner danskere tilgode, saa det er min opfattelse og haab, at Karsten Kok og hans udvalg vil fremkomme med et godt og solidt forslag til et nyt skattesystem.

  130. Claus Christensen

    Berlingske har en artikel om, hvorfor vidensarbejdere udefra forlader Danmark igen. Den er nok baseret på samme undersøgelse som Anni Løndal (osv.) nævner:
    http://www.business.dk/article/20080603/okonomi/706030059/

    “Karsten Kok” har fået en bundet opgave: at brygge et skattesystem sammen, der giver en lavere topskat. En dejlig ret, hvis man vil genvælges som politiker, men nok desværre en svært fordøjelig ting for landets økonomi på længere sigt, jf. tidligere indlæg.

  131. Stephan E

    Man kan ikke løse de strukturelle problemer på finansieringssiden – teknokraterne sender bare regningen videre til de 60% som er afhængige af staten som indtægtskilde – det vil hurtigt presse systemet tilbage på det planøkonomiske spor uden nogen effekt.

    Der mangler strukturreformer, der styrker den enkelte borger relativt til teknokraterne.

    Det er det eneste som vil virke over tid så det både effektiviserer den offentlige sektor, udbygger den efterspørgselsdrevne fornyelsesevne og gradvist muliggøre en sænkning af det samlede skattetryk uden at afpresse forskellige borgergrupper mod hinanden.

    Men den nuværende regering er end ikke begyndt at tage hul på problemerne fordi de bliver kørt rundt i manegen af centraladministrationens egeninteresser.

    “Kvalitetsreformen” er en narresut af tomme tiltag. “Skattereformen” kommer ikke i nærheden af at ændre på noget. “Innovationsreformen” og “værdikampen” har blot været overfladiske skvulp på tidevandsbølgen.

    Hold fast i det centrale – hele “Digital Forvaltning” er et planøkonomisk centraliseringsprojekt der vil forværre effektiviteten og belaster samfundet stadigt mere men styrke centraladministrationen så det fremstilles som en succes men er tønder som buldrer stadigt højere af tomhed og rust.

  132. Claus Christensen

    Jeg er helt enig i, at det ikke er nok bare fortsat at hente mange mía. kr. hos skatteyderne – der er behov for ændringer i, hvad pengene bruges til.

    Planøkonomi og topstyring fsva. den løbende drift er noget skidt. Det er heller ikke løsningen blot at bruge løs på mere velfærd. Det er for kortsigtet.

    En vis styring af nye “månelandingsprojekter” kan være nødvendig. Her er markedet ikke modent til at skabe fornyelsen, som indebærer helt nye tekniske løsninger. For at kunne gennemføre disse satsninger er det nødvendigt at indkradse skattekroner i rigelige mængder.

    De små virksomheder vi generelt har og den enkelte borger kan ikke skabe tilstrækkelig fornyelse, hvis vi skal løfte dansk erhvervsliv ud over den nuværende middelmådighed præget af lavteknologi og lavt vidensindhold.

  133. Stephan E

    @ Claus.

    Disse centralt-drevne tiltag har det med at blive planøkonomisk fokuserede i deres målsætning og desideret spild af penge. Se på Digital Forvaltning aktuelt – listen over fejlprojekter fordi der ikke er kunder involveret er uhyggelig lang.

    Har du en email eller noget – jeg har noget jeg gerne vil vise dig.

  134. Claus Christensen

    Der er mange fejlslagne projekter, måske især de projekter, der styres detaljeret fra centralt hold.

    Men der er sikkert også professionelt gennemførte projekter – det må dreje sig om at skaffe de rigtige folk og være villige til at betale for det. Man skal måske oprette nye ad hoc organisationer udenfor de eksisterende eller i det mindste have viljen til at sætte sig igennem de eksisterende bureaukratiske lag.

    Jeg har ikke tid til at sætte mig ind i enkeltsager, men du er velkommen til at maile til ClausChristensen123@hotmail.dk

  135. Claus Christensen

    en lille rettelse: .com i stedet for .dk

  136. Jesper Bo Olsen

    Debatten om den topskat er spild af tid. Det er hele skattesystemet der skal saneres.

    Skattesystemet boer vaere enkelt og gennemskueligt. Hvorfor goere noget svaert som i virkeligheden er simpelt. Staten behover en vis sum penge, spoergsmaalet er saa, hvordan sikrer vi det nemmest.

    SVAR: een skatteprocent for alle personer, ingen fradrag. (embedsmaendene kan faa opgaven at den skatteprocent der sikrer dette).

    Udover den oegede retfaerdigsfoelelse ved at alle vil komme til at betale skat, saa sparer skatteadministrationen og domstolene ressourcer paa at foere skattesager omkring kreative skatteprojekter og spekulative skattefradrag.

    I samme moment boer selskabsbeskatningen m.v. aendres saa alle selskaber bidrager med skattebetaling, uanset stoerrelse, resultat m.v. I dag betaler ca. 1/3 af selskaberne skat.

    Konsekvenserne af mit forslag er, at der formentlig sker en mindre omfordeling af skattebetalingen. Dem der betaler skat i dag vil kunne faa reduceret deres skat, mens de skatteydere/selskaber der ikke bidrager med skat til samfundet, vil komme til at betale skat.

    Der er helt sikkert stemmer i det.

  137. Stephan E

    @ Jesper

    Du taler kun om finansieringssiden og påstår at nogen trækker for lidt og andre for meget.

    Det er ikke et forsøg på at argumentere imod (har ingen holdning hertil), men hovedproblemet er det planøkonomiske resourcespild som ikke kan løses fra finansieringssiden.

    Skattedebatten er uden objektive konklusioner.

    Skal man f.eks. stadig have dobbeltbeskatning for vedligehold af hjemmet, fordi ikke-håndværksuddannede undgår deres gør-det-selv kludder og bytter med uddannede mens de selv går på arbejde. I dag mister samfundet formentlig milliarder på denne dobbelbeskatnings barriere for at udnytte de komparative fordele på det individuelle plan.

    Selvom du har ret vil det ikke sænke skattetrykket synderligt fordi det ikke “sanerer systemet”.

  138. Jesper Bo Olsen

    Min interesse og viden ligger udelukkende paa det du benaevner “finansieringssiden”. Det saakaldte planoekonomiske spild, vil jeg overlade til de rette personer.

    Det jeg foreslaar er en forenkling og retfaerdiggoerelse af skattesystemet, saaledes at alle betaler skat, baade personer og virksomheder. Et nyt skattesystem kan i og for sig godt vaere provenuneutralt. Paa sigt er det dog min opfattelse, at adfaerdsvirkninger m.v. vil goere det muligt at saenke skattetrykket.

    Skatteministeriet har foretaget en undersoegelse publiceret 21.02.2008 paa http://www.skm.dk omkring flad skat. Hvad har responsen vaeret paa skatteministeriets konklusion? og er den blevet udfordret tilstraekkeligt i medierne?

    Jeg har skimmet den hurtigt, og den fremstaar umiddelbart tyndbenet og farvet (laes: beskytter det nuvaerende skattesystem). Men den underbygger min paastand om, at den stoerste forhindring imod et enkelt og gennemsigtigt skattesystem er, at der er folk der lever af, at det nuvaerende skattesystems kompleksitet. De folk/brancher er en magtfaktor!

    PS: seneste nyt er at nogle Maersk reddere har nydt godt af fradragsjunglen. (kender intet til sagen udover det notits i avisen)

  139. Jette Jakobsen

    Nu vil jeg jo gerne betale skat til den “fælles kasse”, men der skal være retfærdighed i det.
    I min familie er de voksne social og sundhedshjælper og gartner/ pædagog. Den allerstørste udgift vi har er skat, den overstiger alle andre udgifter…16000 pr måned, altså til os begge to. I vores regnskab er det mange penge, da vi begge tjener knap 500000 tilsammen.
    Jeg/vi vil gerne betale, hvis det er nødvendig…og det må det jo være, men så er der heller ingen andre som skal slippe. Jeg taler om den skat, der er trukket på vores lønsedler. Ikke det vi giver i alle de andre skatter, det på strøm, moms, vægtafgift osv osv.

  140. Helle Munch Oldefar

    Jeg underviser mine studerende i at lave ‘aktantmodeller’ (efter Greimas), der på en overskuelig måde kan afsløre konfliktinteresser. Det er så spændende. Er det lægen, patienten eller/og radiografen der har interesse i at lave en undersøgelse?
    Er det borgeren, samfundet eller/og technokraterne der har gavn af skattesystemet?
    Nu er der – endelig – læger der siger fra til at diagnosticere prostatakræft hos gamle mænd, fordi de gamle mænd normalt dør af alt muligt anden inden deres kræft, og fordi en operation vil give de fleste gener! Det er da herligt, at lægerne ikke bare – som det ellers er kutyme – undersøger for alt. Vi går jo (i spøg?) og siger at der ikke er nogen, der er helt raske – de bare ikke undersøgt ordentligt!
    Det siger jo en del, hvordan man bruger sproget forskellige steder, så det er altid interessant at se på, hvordan man omtaler folk.
    Jeg har derfor i en helt ny sygeplejeteori argumenteret for, at de nuværende ‘patienter’ ses som ‘kunder’, idet de jo har betalt for en ydelse. Nærmest alt er gratis i det offentlige system, og ligesom med bibliotekerne så er det de mest velbjergede, der skamrider systemet.
    Jeg betaler min skat, men kunne godt tænke mig selv – via brugerbetaling – at have indflydelse på, hvor fokus skulle være. Nu bestemmer politikerne – der vejledes af andre interessegrupper! – og så bliver det som det er.
    Aktantmodellen – den rykker (som det hedder i dag :-)) – når man skal forsøge at gennemskue magt- og (penge)interesseforhold.

  141. Jette Jakobsen

    Vi har også gjort alderdom, til en sygdom, og ikke en normal “tilstand” vi alle når, hvis vi bliver gamle nok. Vi har gjort det hele så klinisk og sygehusagtig, på vores ældrecentre, så det gør helt ondt.Vi har sorteret alle de menneskelige værdier fra, dem er der ikke rammer til Og nu provokerer jeg , det ved jeg godt selv.
    Men forstil jer en gammel mand, som har levet til han bliver op i firserne eller halvfemserne, på sin egne måde. Klaret sig og sine, og blevet rigtig gammel.
    Han mødes nu hver morgen, af et plejepersonale…med rustfrie stålfade og engangshandsker. Han bliver vasket, fra top til tå,smurt ind i creme og salver, har et skema som fortæller hvornår han skal småt og stort på toilettet. Har et skema, som beskriver, hvor og hvormeget han skal drikke og spise. Der holdes personalemøder om hans måske “besværlige” adfærd. Der bruges tid på at lave handleplaner osv osv. Han slukkes lige så langsomt og vil ikke være med mere. Jeg kan godt forstå ham, selvfølgelig skal han ikke være forsømt og snavset, men man kunne jo have spurgt ham: Hvordan plejer du at gøre? Eller hvordan ønsker du vi skal gøre? Når et menneske er blevet over halvfems år, så er man ikke helt uvidende om menneskelivet. Måske skulle vi gå en tur, synge en sang, tale om ting der var engang, lave en livret, læse avisen højt..eller en bog efter eget valg. Her kan lydavisen og en lydbog være fin, men tal om det!
    Vi bruger mange mærkelige penge, på de forkerte ting.
    Hvad nytter det at lave den fineste, sunde køle/frost mad…hvis det er affaldsspanden, som får mest.
    Nej jeg vil ikke skrive mere, det er for trist at tænke på.

  142. Helle Munch Oldefar

    Ja, jeg får helt tårer i øjnene Jette.
    Hvad er der sket med personalet? Det er for nemt bare at skyde skylden på systemet, for vi må altså bekæmpe det, selvom det – det ved både du og jeg – koster både ærgrelser og karrierer – men hvis vi ikke siger fra, så får de ‘korrekte’ overtaget og bliver aldrig rystet lidt.
    Jeg skabte en debat her i Odense for et par år siden, hvor jeg bl.a. skrev at jeg syntes de skulle invitere folk ind på plejehjemmene udefra. De virker jo som fængsler: Dem der er der, kommer ikke ud, og de der er udenfor kommer ikke gerne ind!
    Nå, jeg blev kaldt til samtale i kommunen, som forsikrede at de ville have Danmarks bedste ældreservice.
    Og hvad er der sket med de pårørende? Er det vores særlige skandinaviske model af velfærdsstaten der gør det ved mennesker?Mange pårørende forventer helt urimelige ting, lænser de gamles konti så de kan få medicinkort og bliver fornærmede, hvis de skal yde noget ud over at komme og drikke kaffe. Nej, du har ret – jeg bliver også for trist nu.

  143. Jesper Bo Olsen

    Mit spoergsmaal en gang mere (da ingen har responderet pt):

    Skatteministeriet har foretaget en undersoegelse publiceret 21.02.2008 paa http://www.skm.dk omkring flad skat. Hvad har responsen vaeret paa skatteministeriets konklusion? og er den blevet udfordret tilstraekkeligt i medierne?

    Jeg har skimmet den hurtigt, og den fremstaar umiddelbart tyndbenet og farvet (laes: beskytter det nuvaerende skattesystem). Men den underbygger min paastand om, at den stoerste forhindring imod et enkelt og gennemsigtigt skattesystem er, at der er folk der lever af, at det nuvaerende skattesystems kompleksitet. De folk/brancher er en magtfaktor!

  144. Anni Løndal H. de Lichtenberg

    Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på denne artikel i Berlingske tidende:

    Både angående løn, arbejdsvilkår og trivsel er danske ledere mere utilfredse end andre nordiske ledere. Små virksomheder og stort pres får en del af skylden.

    Af Charlotte Beder
    Sidst opdateret Torsdag den 26. juni 2008, 22:02

    Danske chefer får mindre opbakning fra deres overordnede end deres nordiske kolleger. De har mere urealistiske mål. De har færrest ressourcer til at nå målene. Og så arbejder de mere, holder mindre ferie og har flere søvnløse nætter på grund af arbejdet.

    http://www.berlingske.dk/article/20080626/danmark/706260060/

    Løn og skatteprocent kan ikke motivere nogen, i værste fald kan de højest demotivere, og det er ikke det samme.

  145. Jesper Bo Olsen

    Det skal være usagt om løn og skatteprocent kan motiviere nogen!

    Men et enkelt og gennemskueligt skattesystem, hvor alle betaler skat (både personer og selskaber m.v) vil medføre en større retfærdighedsfølelse for den enkelte skatteyder.

    Et simpelt skattesystem vil endvidere understøtte kampen mod den sorte økonomi.

    Men den største gevinst (ifølge min vurdering) er at den beskæftigelseterapi som det nuværende skattesystem er direkte årsag til, ja den vil nærmest ophøre med et penne-strøg. Pt. anvendes der uanede ressourcer blandt rådgivere, advokater, skattemyndigheder og skatteydere på at argumentere for at lige netop denne udgift er skattemæssigt fradragsberettiget. Der bliver skrevet breve og skrivelser frem og tilbage, og domstolene bliver bliver belastet med mindst 1.000 sager om året. Det er rent tidsspilde. Med et enkelt skattesystem, hvor alle fradrag er fjernet, vil dette beskæftigelsesterapi reelt ophøre.

    Yderligere fordele er at den enkelte skatteyder vil endvidere kunne udregne sin egen skat.
    Alle vil bidrage med skattebetaling, selv de store internationale koncerner der opererer i Danmark osv.
    Et simpelt skattsystem vil desuden ikke modvirke at udenlandsk arbejdskraft søger til landet.

    Fordelene er utallige.

    Med venlig hilsen
    Jesper Bo Olsen

  146. Jette Jakobsen

    Selv med min ringe forstand på storøkonomi, har jeg læst noget mere rigtig. Hvad skal de lave alle dem der bliver arbejdsløse? Der er vist noget om der mangler mange hænder rundt omkring.
    Jeg tror bare at alle dem der har de jobs, har meget stor magt…også i vores skattesystem og land, så måske passer de på hinandens jobs?

  147. Jette Jakobsen

    Jeg glemte et “ikke ” i anden sætning. Det gjorde da godt nok en stor forskel. Jeg blev helt forskrækket over, hvad jeg selv havde skrevet.

  148. Jesper Bo Olsen

    Jeg deltog i et debat program på DR P1 i juni 2006, og en lytter beskrev det nuværende skattesystem og dets “vogtere” læs rådgivere, revisionshuse mv. som en MAGTFAKTOR i Danmark.

    Så ja måske passer de på hinandens job som du nævner.

    Men det er min overbevisning at når den menige dansker bliver bevidst herom, så vil den samlede danske befolkning stille krav om en forenkling og retfærdiggørelse at skattesystemet. Det nuværende beskæftigelsesprojekt lever på lånt tid.

    Med venlig hilsen
    Jesper Bo Olsen

  149. Helle Munch Oldefar

    Ja, endnu et ‘væsen’, der er selvrefererende og opretholder sin egen eksistens :-(
    Jeg mener at huske, at man for mange år siden faktisk fandt ud af, at alle – mere eller mindre – betalte dengang 35% i skat brutto! Fordi dem, der tjener mange penge har travlt med at finde fradrag for hvad som helst.
    Tag bare transportfradraget – som jeg nyder godt af – hvor man kan fratrække udgifter til transport i forbindelse med arbejde. Det vil sige, at jeg, der vælger at arbejde langt væk hjemmefra, får naboen til at betale for mit valg! Der er gode grunde til fradraget, men alligevel…
    Men hvad skal vi dog beskæftige alle de revisorer i og unden for skattevæsenet med fremover? De har jo taget en fuldstændig unyttig uddannelse ;-)

  150. Claus Christensen

    Der er to aspekter af skattediskussionen. De har intet med hinanden at gøre, men bliver grundigt blandet sammen i denne debat. Det ene aspekt går på, at skattesystemet er alt for kompliceret, hvilket spilder for mange ressourcer. Det er jeg helt enig i, selvom jeg er revisor i min fritid og på en måde lever af det.

    Det andet aspekt er, hvor meget der skal indkræves i skat. Her mener jeg, at der kan være en idé i, at samfundet indkræver tilstrækkeligt til at kunne investere disse midler i at sikre grundlaget for velstand i fremtiden.

    Det er f.eks. at sikre fremtidens velstand at bruge et par ekstra mia. kr. på en tunnel under Silkeborg, som de næste 500 år vil spare transporttid og forbedre livskvaliteten for silkeborggenserne. Det er da bedre end at gennemføre skattelettelser, som giver øget privatforbrug og dermed øget forurening og en dårligere betalingsbalance.

    Jeg er også irriteret over at skulle betale så meget i skat og ærgrer mig over, at myndigheder og politikere ikke anvender midlerne mere effektivt – bl.a. ved at udforme lovgivningen for kompliceret. Men det hører med til at være et samfund, at man i fællesskab investerer i fremtiden.

  151. Jesper Bo Olsen

    Hej Claus

    Mit forslag om et simpelt og gennemskueligt skattesytem, går i sin enkelthed ud på, at staten som udgangspunkt får det samme provenu ind (provenuneutralt). Men bare på den mest simple og effektive måde.

    Hovedpointen i mit forslag er at alle såvel selskaber som personer skal betale skat. Pt. betaler kun 1/3 af selskaberne skat. Det kan naturligvis ikke være rigtigt. Forslaget vil medføre en vis omfordeling i starten, men på sigt vil markederne mv. tilpasse sig de ændrede forhold.

    Herudover vil et simpelt skattesystem besværliggøre skattesnyd og skatteunddragelse, samt øge retfærdighedsfølelsen hos skatteyderne.

  152. Claus Christensen

    Hej Jesper

    Udmærket med forenkling, men jeg synes nu, at de der tjener mest også gerne må slippe en større andel af indkomsten, men det er jo en politisk holdning.

    Vedrørende selskaber bør man holde igen med beskatning, fordi de nok er det væsentligste grundlag for vores velstand. Det er uklogt at beskatte et overskud i en virksomhed, som ellers geninvesteres og dermed skaber grundlag for yderligere indtægter.

    Man kan dog sikkert beskatte udbytte (den del af overskuddet, der trækkes ud af virksomheden) en anelse hårdere og lukke nogle af de skattefiduser, internationale koncerner anvender.

  153. Jette Jakobsen

    Jeg arbejdede engang sammen med en pige, som lavede det samme, tjente det samme, vi havde begge to børn at forsørge, men jeg havde 3000 mere udbetalt om måneden. Jeg boede i eget hus og hun i lejelejlighed. I dag mange år efter, bor hus stadig til leje, og har meget svært ved at få ting til at hænge sammen..trods det vores børn for længst er blevet voksne. Jeg har handlet hus et par gange, og har det jo egentlig meget godt, tingene hænger sammen og jeg har ikke så stor boligudgift som hende. Altså i alle de år, har det været nemmere for mig, fordi jeg havde et skattefradrag. Hvis jeg nu havde råd og moral til at sætte mange penge ind på forskellige opsparingskonto…til jeg blev gammel. Ville jeg få mere i fradrag, og penge til min alderdom..for også til den tid, vil jeg have flere penge end hende. Al det hun har betalt i husleje, ser hun aldrig igen, jeg kan jo sælge mit hus, måske til mine børn..bo til leje ved dem, så de kunne få et fradrag, og jeg lidt boligydelse. Sådan kan vi bruge vores skattesystem. Det er kun de “små træk” jeg kender til, og min overbevisning, gør at jeg aldrig kunne finde på det. Selv om det er fuldt lovligt.

  154. Rolf Thomsen

    Hvis danske firmaer ikke tjener penge og ikke betaler skat saa kan man indfoere en minimum skat af omsaetningen.
    Det praktiseres in mange stater i Afrika, hvor de udenlandske firmaer tager gevinsten i deres hjemlande eller i Schweiz.
    De har derfor indfoert skat paa
    omsaetningen og det foerer til at mange firmaer pludselig har gevinst i Afrika.
    I regelen forlanges en minimum skat (Forfaitaire) paa 1/2 procent
    af omsaetningen. Det foerer til at
    man kan deklarere min. 1/2 procent
    fortjeneste af omsaetningen uden at
    betale mere skat.

    Denne fortjeneste i Afrika bliver saa ikke beskattet i hjemlandet.

  155. Helle Munch Oldefar

    @ Jette: Din kollega kunne jo også have købt hus! Du har nok bare været mere sparsommelig gennem årene, selv måttet købe nyt, når det gamle gik i stykker, selv betalt for nyt køkken, badeværelse etc, mens din kollega helt selv har valgt at slippe for alle de ærgrelser. Du har også selv skullet passe haven, slå græs og vaske trapper. Og du har ikke fået boligydelse eller anden hjælp, fordi du havde din friværdi! Så jeg tror såmænd ikke der i sidste ende er den store forskel, men mere en forskel på, hvordan man har lyst til at bo og hvordan man prioriterer sine midler.
    Jeg har oplevet flere, der for 2-3 år siden havde forfærdeligt ondt i ….. over at huspriserne steg, men de sad selv billigt til leje og fik tilskud til alverdens ting, fordi de ikke ejede noget (på papiret), og mon nogen af dem vil bytte i dag? Jeg tror det næppe. Der er jo både opgangs- og nedganstider inden for boligsektoren. Misundelse er en grim ting.

  156. Jesper Bo Olsen

    en kort kommentar til bemærkningen omkring faren ved at beskatte alle selskaber.

    Pt. betaler kun hvert tredje selskab skat. Den samlede skat udgør omkring 59 mia. kr. årligt.
    Mit forslag går på, at hvis vi får alle selskaber til at betale skat, så vil de selskaber der i dag bidrager med skat til velfærdssamfundet kunne “slippe” billegere, mens de sidste 2/3 af selskaberne vil komme til at betale skat. Hvilket kun forekommer rimeligt, da alle selskaber jo drager fordel af goderne i Danmark.

    Nuvel bidrager de selskaber der ikke betaler skat i dag med arbejdspladser og investeringer, men det gør de skattebetalende selskaber også.

    Det er min vurdering at et nyt og simpelt skattesystem, hvor skatten beregnes som en procentdel af omsætningen vil kunne opfylde målsætningen om at alle selskaber vil komme til at betale skat. Helt på linie med den forrige skribents erfaringer med andre lande. Procentsatsen vil formentlig (uden nøjagtige beregninger) kunne holdes nede på 1-2%. (og eventuel betales on-line?).

    En anden fordel er at de ressource krævende diskussioner omkring skattemæssige fradrag kan stoppes, og domstolene vil få plads til andre mere samfundsnyttige sager, og skattemyndighederne vil spare ressourcer.

    Jeg tror at der vil være folkelig opbakning til en 1-2% skat af omsætningen, da den øger retfærdighedsfølelsen, når alle bidrager med skat. Om alle selskaber vil synes om forslaget vil tiden vise. Men når man tænker på at momsen (på 25%) er fuldt ud accepteret, så………

    Med venlig hilsen
    Jesper Bo Olsen

  157. Jette Jakobsen

    Kære Helle.
    Jeg er ikke misundelig, mener også det er en grim ting. Jeg ville bare beskrive, hvordan vores skattesystem, kan gøre en stor forskel lige fra de yngste år. Hende jeg beskriver har bestemt også sparet, hun skulle godt nok ikke selv betale nye køkkener m.m. sådan direkte, men blev sat op i husleje. Jeg tror at forskellen kom, da det ikke var til at få en bolig i København, da jeg skulle bruge bolig. Jeg købte en lille billig ejerlejlighed ( min far hjalp mig med at skrive på lånet i banken…sådan en far havde hun ikke) . Altså en slags social arv igen.

  158. Anni Løndal de Lichtenberg

    Her et argument til dem, der mener, at skatten skal væsentlig ned i Danmark. De samme, som mener, at den høje skat på sidsttjente kroner er årsagen til, at verdens kloge hoveder vælger Danmark fra, når de kigger sig om efter en udviklingsperiode i et andet land.

    En sagde i en debat (citeret efter hukommelsen): “Hvem har lyst til at bosætte sig i et land, hvor de ved, at både de selv og deres børn er uønskede, samtidig med, at de skal betale en stor del af deres løn til disse uvenlige og fjendtlige mennesker, som sidder og klapper sig på lårene af grin over, at de fremmede nærmest betaler for at lade sig mobbe”.

    Men så langt når de gode hoveder slet ikke i deres overvejelser, for de dumper Danmark på deres første kriterie: udviklingsmuligheder

  159. Claus Ransborg

    Jeg kan sagtens forstå tanken bag ved den flade beskatning; – og jeg mener faktisk også, der er økonomisk rationale bag ved tanken.

    Jeg er godt klar over, at mange føler sig skæmte ved ideen ud fra et velfærdsmæssigt- og fordelingsmæssigtsynspunkt. Desuden er vi mennesker nogle vanedyr, så vi vil kun lave inkrementale forandringer; – sådan er vi indrettet.

    Jeg er nu ikke så skræmt som de fleste, og jeg synes, at alle forslag er kærkomne i samfundsdebatten. Vi ser allerede nu, at vores velfærdsmodel er under kraftigt pres, bla. pga harmonisering indenfor EU og en lavere arbejdsstyrke. Så tiden er inde til, at vi får en velfærdsdebat, og her er Lars’ forslag et rigtig godt indspark.

    Jeg har intet imod at betale skat, så længe at jeg føler, at der bliver givet service for pengene; – og det er her, jeg bliver bedrøvet. Jeg har selv erfaringer fra sygehusvæsnet, som er hamrende ineffektivt. Det samme hører vi i medierne vedr. skolerne, daginstitutionerne og plejehjem. Hvad er der så tilbage?

    Jeg synes, vi skal få det frem i lyset, hvad ønsker vi, at det offentlige Danmark skal tilbyde os? – og hvad kan de tilbyde? – Vi bliver nødtil at have afstemt vores forventninger en gang for alle; – og der må ikke være hellige køer som efterløn, folkepension, brugerbetaling og skattetryk. Vi må være kreative og finde radikale løsninger; – og her ser jeg forslaget om et lavere skattetryk særdeles velegnet, fordi det vil skabe følgende:

    Højere skatteindtægter ved højere volume.

    Bedre konkurrenceevne for Danmark overforudlandet.

    Muliggør bedre service for pengene, da flere vil arbejde mere

    Desuden vil forslaget om at flytte beskatningen følge den økonomiske teori om, at man skal beskatte det mest, som har den mindste mobilitet (f.eks. huse) fremfor personbeskatning, hvor mobiliteten er høj.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.