Kan nytænkning forenes med politik?

Mens Folketinget diskuterer asylansøgere har jeg i den seneste tid tænkt over hvad de vigtigste opgaver er for politikerne i 2008. Det blev til en liste på fem opgaver:

  1. At gøre vores skattesystem konkurrencedygtigt så de mennesker, hvis arbejde vi skal leve af, har lyst til at bo, arbejde og betale skat i Danmark.
  2. At genskabe arbejdsglæde, motivation og kvalitet i det offentlige så vi kan få opgaverne løst bedre, mere effektivt og med mere tilfredse medarbejdere.
  3. At forny Folkeskolen så den passer bedre til de udfordringer vi har i det 21. århundrede og til de børn der skal gå i den.
  4. At undgå en større polarisering af samfundet, dels ved at vi respekterer folk der er anderledes, og dels ved at vi gør alt hvad der står i vores magt for at få alle borgere med i samfundet; mao. at undgå at mennesker udstødes af samfundet. 
  5. At vi tænker længere frem, især hvad angår udviklingsbistand, energi og miljø og hele den måde samfundet fungerer på, fx. infrastruktur.

De der har læst hvad jeg har skrevet de senere år, ved at dette ikke bare er tomme politiske slagord, men realiteter som vi efter min mening kan gøre noget ved.

Min pointe med dette indlæg er egentlig ikke at argumentere for netop de fem punkter, men at rejse spørgsmålet om sådan en tankegang overhovedet kan forenes med at gøre en aktiv indsats i politik. For havde jeg været et fremtrædende medlem af et politisk parti (det er jeg ikke i øjeblikket – jeg er bare “menig”) så ville pressen straks kunne finde et eller andet ved min udmelding, som kunne siges at være i modstrid med partiets linie. Pressen kunne også ringe rundt til lokalformændene og de ville sikkert have hver deres mening om spørgsmålet og “splittelsen” var åbenbar. Partiledelsen ville være tvunget til at sætte tingene på plads ved at tage afstand fra det jeg sagde. Nu har alle glemt hvad sagen drejede sig om. Det interessante er blevet ”skandalen”.

Er der overhovedet en løsning på det problem udover at undlade at være aktiv i et politisk parti, hvis man vil tale frit? Jeg begynder at tvivle. Og min tvivl blev bekræftet af de mange mails jeg har fået fra folk der læste sidste søndags indlæg i Jyllands Posten: Jeg elsker mit arbejde, men hader firmaet. Havde jeg været politisk aktiv ville pressen og andre have peget på at det jeg skrev, var strammet meget op i forhold til Ny Alliances politik. Nu fik jeg stort set kun saglige kommentarer.

Skal vi bare acceptere vilkårene som de er?

19 kommentarer til “Kan nytænkning forenes med politik?”

  1. john smed nielsen

    Hvia dette skulle ændre sig skulle de politiske partier ophæves og alle være løsgængere. Nok ikke nogt der er lige foran. vi må dog glædes over at bo i et land hvor der sker så lidt at en politikers ytring om at lave skattesystemet om på fyn kan fylde spalter i alle støre og mindre aviser. Man kunne ønsker at der ikke var fast tid på nyheds udsendelserne så de kun var så lange som der var nyheder til. Eller ennu bedre der blev lidt plads til gode sjove nyheder. Idag sendes billederne fra en god nyhed under rulleteksterne. Kun problemer er interresandte. Men tanken uden partier er interresandt for det vil jo være mere demokrati.

  2. Lars D

    Politik handler ikke om at have en ide selv, og så føre den ud i livet. Det handler om at have en grundholdning, og så få tingene til at gå i den retning, på en måde, der både passer rengøringsassistenten, IT konsulenten og pensionisten.

    Man kan altid tale frit i det her samfund, men hvis man med sine udtalelser prøver at opnå noget bestemt, og rent faktisk har noget at skulle have sagt, så kaster pressen sig selvflg. over en og man skal regne med at få kritik. Denne mekanisme er absolut ønskelig i et demokratisk samfund.

    På samme måde er det absolut ønskeligt, at en politiker har et solidt bagland. En politiker, der udelukkende agerer på baggrund af sin egen personlige mening, vil altid tabe i det lange løb, fordi vedkommende har for mange sårbarheder.

    Hvis NA havde lagt sig som arvtager af det radikale venstre, så ville jeg have spået partiet bedre overlevelseschancer i det lange løb. I stedet har NA, både i valg af navn, profilering Gitte Seeberg og i valg af støtter i erhvervslivet, lagt sig et sted i dansk politik, hvor der hverken er en historie, en folkebevægelse eller en klar politik.

    Det kræver en umådelig ledelsesmæssig snilde og politisk dygtighed at opbygge et parti på et grundlag, der er så tyndt, og når Naser Khader så roder rundt i dronningerunder og alt muligt andet i valgkampen, så er det et tydeligt tegn på, at han er på udebane. Et parti med tyndt fundament og en leder der er på udebane er dødsdømt.

    I denne situation skal man så vælge: Vil man bruge kombinationen af ytringsfrihed og sit NA medlemskab til at gøre pressen opmærksom på visse emner, eller vil man arbejde 100% på at gøre NA til en succes?

  3. Erik Schierning

    Alle 5 punkter er væsentlige for at skabe en ny balance i det fremtidige Danmark. Men jeg kan ikke få øje på, hvordan man med det nuværende millimeter demokrati kan få skred i den nødvendige udvikling, da ethvert helhjertet forsøg straks dømmes ude af pressen – og ingen dansker løfter sig fra sofaen og gør oprør (måske lige bortset fra dig Lars)

    Når man som dansker arbejder og bor i et land som Vietnam langt borte fra Danmark, så oplever man andre facetter og paradokser i samfundet. Den materielle levestandard er betydeligt mindre, men den mentale levestandard lader sig udmærket måle med den danske. Incitamentet hos vietnameserne til at blive selvstændige er meget stort, det er det fineste man kan blive uanset om det så blot er et lille gadekøkken man ejer eller en industrivirksomhed.
    I Vietnam betaler ingen over 40% i skat – kun meget få vietnamesere betaler over 20% i skat! Og momsen er 10%! Når vi forskellige udstationerede drøfter det høje danske skattepres, så siger mange: ”Jamen det er jo nærmest konfiskation og ren socialisme!” Mange er helt uforstående over for hvorfor den ”tænkende” danske befolkning finder sig i det. En amerikaner sagde: ”I mister da den elitære del af danskerne, der flygter der hen hvor deres eget velfortjente udbytte er betydeligt mere attraktivt!”. Og sådan kunne jeg blive ved.
    Pressen er nok blevet den værste vagthund og egentlige årsag til at ingen ”vover” at udfordre pressen på det egentlige problem. Og så står Lars Kolind alene og må tage alle tærskene for de nyskabende aktiviteter, som alle danskere godt ved er den markant rigtige vej, men ingen tør gøre noget ved. Det synes jeg nok er meget pinligt. Skyldes det måske også at mange danskere er blevet så velnærede og veltilfredse, at den uigennemtrængelige osteklokke har sænket sig over vort dejlige land og skabt en komfort zone, hvor vor egen selvtilstrækkelighed er drivkraften. Hvis det fortsætter ret meget længere, bliver jeg da mere end bekymret for den unge generation, der skal samle op efter ”os” – set i lyset af den enorme konkurrencekraft, der skabes her i Østen.
    Kraften og viljen til at ændre det bestående skal komme inde fra den enkelte danske borger – ellers er det nytteløst.
    Dette skrevet/provokeret af en dansker, der har været 40 år på det danske arbejdsmarked og nu 2½ år i Vietnam.

  4. Brian Bruhn

    Kære Lars
    Det korte svar må være: Nej.
    Du skal ikke bare aceptere tingenes tilstand. Jeg er overbevist om, at folk der tør tage den slags kampe kan rykke noget. Måske har du allerede gjort det.
    Jeg vil håbe, at du en dag kan slippe så meget af med de trælse sager, der klæber sig til Ny Alliance i øjeblikket, at du kan være med til at trække de etablerede partier ind i diskussionen om, hvad politik egentlig er – og ikke mindst, hvad det burde være.
    For det må jo være politikkens formål netop at holde de store linier for øje.
    At du var uheldig – ligesom en meget stor del af befolkningen – at blive forført af en mand, med lederevner som viste sig så skuffende ringe, og hvis dagsorden viste sig kun at handle om egen profilering, er selvfølgelig uheldig.
    Men det bør ikke afskrække dig fra at kæmpe videre.
    Hele det her forløb har jo bare uderstreget endnu en gang, at der er brug for folk, der tør tænke sig ud over spillet på Christiansborg.
    Bliv ved, hæng i, gør dine visioner til virkelighed.

  5. Claus Christensen

    Både Socialkrabaternes røde skole og Ny Alliances forrygende opstart har vist, at der er et meget stort ønske i befolkningen om at deltage aktivt i politik og være med til at tænke nyt til gavn for samfundet.

    Det der skaber frustrationerne hos mange er, at det for det første tager tid og mange har bare ikke den tålmodighed, der skal til. (vi er dog nogle, der er glade for at 40%’s flad skat ikke indføres “over night”) For det andet viser det sig, at beslutningerne mere bliver præget af taktiske overvejelser udtænkt i spindoktorers hjerner. Det drejer sig om at få solgt budskaberne til veldefinerede vælgergrupper. Måske er denne reklame-tilgang årsagen til de fordummende gentagelser, man ofte hører fra politikerne. For det tredie skaber det frustration hos de slidsomme partisoldater, at “kendte” får en bedre placering på opstillingslisterne.

    Løsningen er en tilbagevenden til de gamle dyder hos partierne: En stærk folkelig forankring og en vilje til ægte involvering af baglandet. Samt ægte lederskab: stå fast på visionen og værdierne – uanset hvad de andre partier spiller ud med.

  6. Jørgen Lang Jørgensen

    Når du Lars Kolind siger, at vi skal gøre vort skattesystem mere konkurrencedygtigt, så har du hidtil ment, at vi skal nedsætte skatten til max. 40% og så er du hermed på linie med folk fra den liberale tænketank Cepos og andre liberalister, som kun ønsker at nedbryde den danske velfærdsmodel.

    OECD har berømmet vor samfundsmodel og det er strømmet til med folk fra nær og fjern for at studere, hvordan vi i vort samfund kan være konkurrencedygtige trods høje skatter og et udbygget velfærdssamfund samtidig med en historisk lav arbejdsløshed.

    Få lande, med undtagelse af de nordiske lande, har drevet velfærdsmodellen så vidt som i Danmark. Hvis man sammenligner med USA som jo er et forbillede for Cepos – så er forskellene enormt store ikke mindst når det gælder graden af ulighed i indkomstfordelingen.

    Mens danske borgere med lav indkomst alene betaler for velfærden i forhold til indkomst og forbrug så er det helt anderledes i USA. Der slipper de meget velhavende med lave skatter. Til gengæld skal alle familierne, rig og fattig, spare formuer op for at få deres børn ind på gode universiteter.

    Den amerikanske borger må selv klare udgifter til børnehaver – og private sygeforsikringer er helt nødvendige for ordentlig læge -og sygehusbehandling. Private forsikringer, hvor præmierne betales efter hvor stor risikoen er for sygdom eller arbejdsløshed.

    Det er klart, at det tynger meget hårdere på en lille indkomst end på den store. Derfor står mange millioner amerikanere uden en reel sygeforsikring og arbejdsløshedsforsikring.

    Konsekvensen af dit krav om 40% skat vil bevirke en helt ændret samfundsmodel og det vil forårsage, at mange mennesker udstødes og det vil give grobund for en øget polarisering i samfundet.

    Så din nytænkning er i modstrid med sig selv.

  7. Lars Kolind

    Tak for seks gode kommentarer. Især gør Erik Schierning’s kommentar set fra udlandet (Vietnam) indtryk. Jeg oplever præcis samme reaktioner når jeg er ude og når jeg diskuterer muligheden for at flytte til Danmark med udlændinge der egentlig gerne ville arbejde i Danmark. Når de forstår hvad det betyder, betakker næsten alle sig.
    Jeg har skrevet en separat blogpost om Jørgen Lang Jørgensens kommentar.

  8. Stephan Engberg

    Lars,

    Jeg tror at du har 2 problemer.

    For det første er problemet at dansk politik er blevet reduceret til et tomt skuespil hvor man slås en pseduo-kamp om “lighed” (=omfordeling mellem befolkningsgrupper), mens de virkelige beslutninger (hvordan vi (mis)bruger pengene) træffes af centraladministrationen som dog stadig skal have deres beslutninger pseudo-legitimiseret af Folketinget som om de kommer fra regeringen. Beslutninger som ikke passer centralforvaltningen modarbejdes hele vejen både internt og via spindoktorerne i pressen,

    Formelt har politikerne magten og ansvaret for at ændre på dette, men eftersom samfundet er blevet for komplekst er styringen de facto overladt til forvaltningen.

    For det andet har vi det som vi kan kalde “Den Store Forvaltningsløgn”, dvs. den elitære forestilling at man kan og skal styre hele samfundet fra Slotsholmen. Det er basalt set en antagelse om at eksperterne er bedre til at styre og man kan stole på at de gør det i samfundets interesse. Det er både en løgn i den propagandamæssige betydning, men værst er det en selvløgn – en fornægtelse af at kausaliteten ikke fungerer. Taler man med topfolk i centralforvaltningen tror de selv på selvløgnen – på lavere fuldmægtigniveau er det ikke så udtalt som det er på kontorchefniveau og højere.

    Derfor ser du Finansministereiet kører deres ekstemt planøkonoiske styringsmodeller og gennemtvinge dem i de andre ministerier og i hele Digital Forvaltning. De fremfører den løgen er samfundet bliver mere effektivt destore mere de kan kontrollere og overvåge. Du ser Justitsministeriet fremføre den løgn at samfundet er sikrere desto mere de kan kontrollere og overvåge. Du ser indenrigsministeriet leve fungere som afministrativ forlængelse af Finansmnisteriet løgn og hele påstanden om at kvaliteten i den offentlige sektor afhænger af den centrale styring. Og du ser VTU fremføre den stædige løgn at man gavner sikkerhed og innovation ved at totaltcentralisere den tekniske styring via digtal signatur, portaler og kommercielle kartellstrukturer.

    Det er en løgn fordi den ikke er rigtig – og du mærker frustrationen fordi man ikke kan komme igennem med noget som ikke passer med løgnen uden at gøre op med selve løgnen.

    Essensen er at man antager at borgerne er inkomptente og har bedst af og ønsker styring. Centraladminsitrationen definerer sig selv som fællesksabet. Er man ikke med centraladmnisitrationens store løgn – er man ikke med løgnen er man imod fællskab, fremskridt og lighed.

    Det farlige er at det er en selvopfyldende profeti. Folk bliver som de bliver behnadlet, når Statsadministrationen udgår fra antagelse af at borgerne er inkompetente laver man inkomtetancegørende tiltag. Teknologi, systemer, processer og økonomi indretter efter en systematisk umynddigørelse – selvfølge under dække af at det i samfundets interesse og det som borgerne ønsker.

    Imens ser vi hvordan Danmark i stigende grad har ondt i innovation og evnen til at skabe nye vækstvirksomheder. Hvordan effektviteten i den offentlige sektor systematisk falder bagud og kræver flere penge til dårligere løsninger. Hvordan retsstikkerheden systematisk undermineres af kravet om central tilgang til alt og frygtretorikken som udstiller alle borgere som kriminelle – hvis ikke voldeligt så i hvert fald skatteunddragere eller sociale svindlere. Hvordan it-sikkerheden systematisk undermineres af centrale kontroltiltag sm Digital Signatur, “borger”-portaler og PBS.

    Løsningen er meget enkel på det principielle plan. Begynd at antag at borgerne er og kan blive mere kompetente. Begynd at antage at de er bedre til at udtrykke de faktiske behov end centraladminsitrationen er til at analysere sig frem til dem. Overlad styringen til borgerne som kunde og sørg for at systemet begynder at lytte til kunderne nedefra og op (i modsætning til den aktuelle oppefra og ned eller måske retter indefra og ud).

    I Danmark er første krav at demontere det primære våben i centralforvaltningens de facto del og hersk strategi – at demontere koblingen mellem lighedsdisksusionen og indretningen af den offentlige forvaltning. Erd et først klaret, kan dansk politik igen begynde at fokusere på de opgaver, som politikerne bør styre.

    Faktum er jo at der ikke er nogen grund til at antage at finansieringsmodellen skal styre forretningsaktiviteterne. Der er dårlig latin i den private sektor og det er dårlig latin i den offentlige sektor.

    Konklusion. Hvis du vil skabe empowerment for den ansatte, så skal du starte med at flytte kontrollen tll den (angtagede) kompetente borger.

    Resten følger deraf. Herunder også seæve problemet omkring pressen som lider alvorligt under den samme livsløgn forstærket af alt skan sensationaliseres i forestillingen om at det er en lighedsdiskussion (en kamp) og ikke en visionsdiskusion (om at gøre samfundet bedre for alle).

  9. Lars D

    Der er intet nyt i Eriks kommentar om skat, bortset fra at den glemmer, at vores skat rent faktisk bruges til noget, og at der rent faktisk er mange danskere, der er glade for at bo og arbejde i Danmark.

    I Ukraine kan man betale $50 i skat og så score resten selv. Til gengæld kan man ikke sidde ned på toilettet når man er i den nationale opera – det er et hul i gulvet ligesom på en fransk motorvej.

    Lykkeforskning viser også, at når man er nået op på østeuropæisk niveau i økonomisk velstand, så giver flere penge ikke større lykke. Så problemet er faktisk ikke at håndtere dem, der allerede bor i Danmark – det eneste problem er at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

    At sætte skatten ned til 40% er ikke et tegn på nytænkning. Det er tænkt mange gange før. Nytænkning handler om at løse vores reelle problemer på en måde, så folk bliver glade for løsningen.

    Det er nemt at få sjove og enkle ideer. Det er meget sværere at få gode ideer.

  10. Per Feldvoss Olsen

    Hej Lars,
    Det korte svar er nej. Som beskrevet af ‘Lars D’: “Politik handler ikke om at have en ide selv, og så føre den ud i livet. Det handler om at have en grundholdning, og så få tingene til at gå i den retning, …..”

    Politik bygger således på at der skal opstå en debat hvorved man skal finde en det ideal som ligger tættest på sandheden. Hvis ikke debatten omhandler dette er det legitimt at angribe debatøren – det har du jo selv oplevet nogle gange nu.

    I idealernes verden findes der ikke ‘nye ideer’ – der findes kun ideer som ikke er opdaget endnu. På denne måde kan man sige at politik ikke er en 100% sekulær praksis, politik minder på dette punk om en “religion” eller det vi ser inden for værdiledelse. Altså en praksis som søger at gennemføre forud definerede idealer og værdier. De kreative ressourcer bliver i sådanne sammenhænge brugt på at skabe den retorik som skal legitimere idealer værdier, og i mange tilfælde bruges de kreative ideer også til at legitimere denne praksis. (Dette kaldes også negativ selvreference).

    Så når du lufter en ide om 40% skat, sker der en vurdering af hvorvidt denne understøtter de værdier som dit part står for. Ideen kan ikke have en egenværdi i det effektive politiske system.

    Et godt eksempel på hvor dårligt det går for nytænkningen kan vi se hos de politiske “tænketanke” – ingen nævnt ingen glemt. Ingen af disse tænketanke er i stand til at fremstille nye ideer, deres arbejde går primært på at effektivisere en implementering af de idealer og værdier som de hhv. står for. ( Det positive ved denne model er at man bruger sine resourcer effektivt og målbart. )

    Organisationer som er præget af politik kan således effektivisere deres processer radikalt, med 100%, men er en klar øvre grænse. Det vi har oplevet er at man kan gøre “det samme som man ellers vil gøre” langt mere effektivt via lidt facilitering, mødestyring osv., men den radikale nytænkning opstår ikke af den vej.

    VH Per

  11. Jette Jakobsen

    Jeg kan så godt lide ordet “socialkrabater”, det er egentligt ikke så galt. Det kan få mig til at smile lidt, for en krabat for mig har altid været en lystig fyr. Jeg bliver vist nød til at slå det ord op, sæt det ikke er så positiv.

  12. Jette Jakobsen

    Når jeg slår krabat op i Google betyder det menneske. Så må socialkrabat betyde et socialt menneske….og det er helt fint med mig. Lidt sjovt ikke?

  13. Edward de Bono

    Jeg tror ikke at Edward læser kolindkuren, men han har netop udsent følgende medelelse:

    Representative Thinking

    As I have indicated before, representative bodies cannot put forward new ideas. By definition, the role of a representative body is to represent the thinking of those it represents. By definition ‘new thinking’ does not yet exist so it cannot be representative. So there is a need for an independent body to generate and provide a platform for new ideas. Once such ideas become visible they can then be discussed and considered. Worse still, representative bodies cannot see this deficiency in themselves and so make no effort to set up such a body.

    På vejen af Edward de Bono
    VH Per Olsen

  14. Lars Kolind

    Tak til Per Olsen for De Bonos kommentar. Han siger nøjagtig det jeg oplever: At der ikke kommer nytænkning fra politikere: Vi har brug for en anden proces hvor nye ideer og løsninger skabes. Så skal politikerne selvfølgelig vælge ud fra deres holdninger.

  15. Lars D

    Der har været mange mennesker, der har ønsket at udskifte den politiske proces med en anden, fordi deres ønsker ikke blev opfyldt hurtigt nok. Man kan lave en union af soviet’er, man kan lave et håndsoprækningssystem som i visse Schweiziske kantoner, og man kan lave et helt almindeligt gammeldags diktatur.

    Jeg tror ikke på, at et demokrati kan etableres på en måde, så en persons ideer stort set bliver gennemført.

  16. Lars Kolind

    Til Lars D. Stor tak for dine kommentarer, som ganske vist ofte irriterer mig (!), men som jeg alligevel er glad for fordi du tydeligt repræsenterer en helt anden måde at se verden på end jeg selv har.
    Her kommer lidt kommetarer tilbage til dine tre indlæg ovenfor:
    Pointen i dit første indlæg opfatter jeg sådan: Partimedlemsskab og fri meningsudveksling (i det offentlige rum) er uforenlige. Du opfatter partiet som kollektivt i sin natur og derfor må den der vil arbejde for partiet, indordne sig. Måske har du ret, men betaler vi så ikke en høj pris ved at nye og ukonventionelle synspunkter ikke kommer frem?
    I dit andet indlæg argumenterer du for at 40 eller 50% skat (Ukraine) fører til degeneration af samfundet fordi der ikke er penge til at løse opgaverne. Det kan du have ret i, men jeg tror at du overser at Ny Alliances forslag om 40% flad skat er udformet sådan i der ikke skal komme færre penge ind. Pengene kommer bare ind på anden vis, bl.a. gennem omlægning af pensionsbeskatning, afskaffelse af fradrag og grønne afgifter.
    I tredje indlæg lige ovenfor ser det ud som om du argumenterer imod en styreform hvor enkelte magthaveres ideer skal gennemføres hurtigere. Det er du selvfølgelig velkommen til, men bare for god ordens skyld: Jeg ønsker ikke et sådant system. Jeg ønsker et system hvor nytænkning og “kollektiv intelligens” får større vægt i almindelighed. Jeg argumenterer imod det nuværende system hvor den politiske proces som oftest drejer sig om småjusteringer af løsninger og systemer som i mange tilfælde er forældede. Og jeg tror at det er sådan fordi vi mangler en “udviklingsproces” i politik.

  17. Lars D

    Lars K: En god debat kræver nogle gange at man ikke lægger fingre imellem :-)

    Det er ingen tvivl om, at vi ser tingene fra forskellige synsvinkler, så kunsten er vel så at finde synergien.

    Lige for at rydde et par misforståelser: Jeg mener ikke, at en lav skat degenererer samfundet, men der findes forskellige typer samfund, og en omstrukturering af det danske samfund til et samfund med lav skattetryk vil på kort sigt have nogle omstruktureringsomkostninger, og de langsigtede fordele er tvivlsomme, eftersom at de rigeste lande i verden alle har enten et højt skattetryk eller masser af ressourcer som f.eks. olie.

    Jeg mener heller ikke at partimedlemsskab og fri meningsudveksling er uforenelige, men god kommunikation handler om at have et formål. Når formålet er defineret, så finder man ud af, hvad budskabet hos modtageren skal være, og til sidst finder man ud af, hvordan det skal kommunikeres (mundtligt, skriftligt, valg af ord osv.)

    Der er masser af ukonventionelle synspunkter overalt – alle har vel en. Men hvis man vil have sit eget ukonventionelle synspunkt ud til andre, så kræver det, at andre synes at det er rigtigt. Og jo flere, der skal synes at det er rigtigt, jo mere konventionelt er synspunktet – per definition.

    Jeg er udmærket godt klar over, at du er demokrat, og jeg har fulgt dit arbejde i erhvervslivet siden jeg var studerende, og har stor respekt for det du har udrettet. Men i Danmark har vi faktisk afskaffet to-kammer systemet sådan at fornyelser kan ske hurtigere end ellers, og især i forhold til de tyske og schweiziske politiske systemer er vi lynhurtige til nyskabelser i Danmark.

    En decideret styret udviklingsproces tror jeg er farlig at indføre i selve det overordnede politiske system. Det er godt med konkurrence mellem partierne, men alle samfundsorganer, som der kun findes en af, er der ikke konkurrence i, og derfor skal disse organer håndteres på en særlig måde som kan overleve på lang sigt.

    Til gengæld går jeg ind for en større grad af privatisering i Danmark, da privatisering kan sikre en større grad af nytænkning.

    Og så glæder det mig en hel del, at der nu findes mere end et sted, der uddanner journalister. Det forrige system hvor alle kom fra samme sted, var meget usundt for samfundet. Det går jeg stærkt ud fra, at du er enig i :-)

  18. Lars D

    Lige et par links til dokumentation af min påstand om, at de rigeste lande i verden enten har masser af ressourcer eller et højt skattetryk. Først skattetrykket:

    http://www.skm.dk/publikationer/skat/1560/1564/

    BNI per indbygger:

    http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_(nominal)_per_capita

    Luxembourg er lidt speciel, da det er et meget lille land der har nogle specielle industrier (bl.a. TV).

    USA har et seriøst økonomisk problem, så deres økonomi kan næppe være en rollemodel lige nu.

  19. Stephan Engberg

    @ Lars D

    Ikke al fornyelse er godt. I Danmark ser vi f.eks. pt. en helt ekstremt centraliseringsproces jeg savner rationelle argumenter fører noget godt med sig.

    Problemet er – for mig at se – at “fornyelsen” kun stammer fra centraladministrationens tankegang. Og det er livsfarlig og destruktiv.

    Hårdt o gunuanceret formuleret, så bruger vi digitaliseringen til at udbygge den centrale kontrol og planøkonomiske detailstyring – ikke til at skabe fornyelse og innovation i hverken den offentlige eller private sektor.

    Min grundpointe er at Danmark er i færd med at smide en historisk chance ud med badevandet samtidig med at man faktisk agerer ud fra noget som nærmest ligner worst case.

    Det hænger sammen – i takt med at nannystaten umynddiggør borgerne tager nannystaten stadigt mere ansvar for fornyelse – et ansvar som systemet synes strukturelt ude af stand til at forvalte.

    Innovationensevnen og dermed selve grundlaget for levestandarden og velfærdsstaten er for hastigt nedadgående i Danmark, hvilket er en alvorlig selvforstærkende nedtur.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.