Jørgen Lang Jørgensen skriver en kommentar til foregående blogindlæg, som er så væsentlig at den fortjener en selvstændig diskussion. Han skriver bl.a.:
“Når du Lars Kolind siger, at vi skal gøre vort skattesystem mere konkurrencedygtigt, så har du hidtil ment, at vi skal nedsætte skatten til max. 40% og så er du hermed på linie med folk fra den liberale tænketank Cepos og andre liberalister, som kun ønsker at nedbryde den danske velfærdsmodel.
Få lande, med undtagelse af de nordiske lande, har drevet velfærdsmodellen så vidt som i Danmark. Hvis man sammenligner med USA som jo er et forbillede for Cepos – så er forskellene enormt store ikke mindst når det gælder graden af ulighed i indkomstfordelingen.
Mens danske borgere med lav indkomst alene betaler for velfærden i forhold til indkomst og forbrug så er det helt anderledes i USA. Der slipper de meget velhavende med lave skatter. Til gengæld skal alle familierne, rig og fattig, spare formuer op for at få deres børn ind på gode universiteter.
Det er klart, at det tynger meget hårdere på en lille indkomst end på den store. Derfor står mange millioner amerikanere uden en reel sygeforsikring og arbejdsløshedsforsikring.
Konsekvensen af dit krav om 40% skat vil bevirke en helt ændret samfundsmodel og det vil forårsage, at mange mennesker udstødes og det vil give grobund for en øget polarisering i samfundet.
Så din nytænkning er i modstrid med sig selv.” (forkortet af LK)
Jeg har svært ved at sluge det argument: Et forslag behøver da ikke at være dårligt fordi ens modstander støtter det. Sådan kan man simpelt hen ikke argumentere! Jeg foreslår 40% flad skat (for hele Danmark) fordi jeg ønsker at bevare og forbedre de bedste dele af det danske samfund – ikke fordi jeg ønsker at nedbryde samfundet:
- Jeg vil gerne skaffe flere skatteindtægter til Danmark – ikke færre. Jeg ønsker at svenskere, tyskere, englændere, amerikanere og andre flytter til Danmark for at arbejde og betale skat. Jeg vil gerne undgå at højtuddannede danskere flygter ud af landet for at spare skat (det var der ved årsskiftet knap 40.000 der havde gjort – og det er rigtig mange milliarder, vi går glip af).
- Jeg vil gerne (for at sige det populært) tilskynde til at overlægen opererer lidt flere knæ i stedet for at lægge fliser på terrassen. Med en marginalskat på 63 % kan det i dag bedre betale sig for ham at tage fri for at lægge fliser end at blive på sit arbejde og lave en ekstra operation.
- Jeg vil gerne motivere flere til at arbejde nogle år længere og til at gøre en større indsats mens de arbejder fordi vi mangler folk til at løse alle de arbejdsopgaver der hører til et rigt og velfungerende samfund. Hvis vi vil have folk til at ryge færre cigaretter lægger vi afgift på dem. Hvis vi vil tilskynde folk til at spise mere frugt og grønt skal vi sætte momsen ned på frugt og grønt. På samme måde: Hvis vi ønsker at flere skal arbejde mere, så skal afgiften på arbejde (skatten) sættes ned.
- Jeg vil gerne lægge skatten om: Jeg kan ikke se hvorfor de penge jeg tjener og derefter sætter ind på min pensionsordning, først skal beskattes efter 10 eller 20 år når jeg tager dem ud igen. De skal da beskattes når jeg tjener dem. Jeg kan ikke forstå hvorfor vi ikke kan lægge større afgifter på energiforbrug, vandforbrug og forurening – herunder CO2 udledning. Og (helt for egen regning) kan jeg ikke forstå hvorfor man kan tjene en million skattefrit på at ens bolig er steget i værdi, men skal betale 63 % i skat af det man tjener ved at arbejde over. Og endelig kan jeg ikke forstå at skattesystemet skal være så kompliceret at revisorer fortsat kan finde smuthuller så mine kolleger med høje indkomster alligevel ikke betaler noget der bare ligner 50 % i skat.
Intet af dette ødelægger vores gode danske samfund. Intet af dette skaber et proletariat som det vi kender fra bl.a. USA. Intet af dette betyder at vi nu skal betale for hospitalsindlæggelse eller universitetsstudier.
Det største problem når man argumenterer som jeg gør, er at modstandere (og journalister) laver regnestykket: Hvis vi sætter marginalskatten ned til max 40% så sparer direktøren fx 100.000 kr i skat mens kassedamen ikke sparer noget. Og så er den diskussion slut! Men det argument fanger ikke pointen: For de fleste direktører betaler ikke de 63% i skat i dag. De og deres revisorer finder smuthuller så den reelle skat kommer længere ned. Og direktøren rammes af fremrykkelsen af pensionsbeskatningen, fjernelsen af fradrag og forøgelsen af de grønne afgifter. Så totalt set bliver forskellen for de fleste langt mindre. Men fordelen bliver at de der ikke bruger smuthullerne, får en større tilskyndelse til at tjene mere.
Hvad mener du?