Sundhed kan bruges til at skabe mening

 healthy_cooking.jpg

Her på bloggen har der været en kommentar til posten “Danmark på Hovedet”, der handlede som sundhed. Den foreslog bl.a. at dagligvareforretningerne skulle lade være med at sætte de søde sager lige op og ned af det sted hvor kunderne venter foran kassen.

Det er et godt forslag, men det skal vi ikke regne med bliver gennemført fordi ingen dagligvarekæde endnu har sat sig på nichen “sund livsstil”. Discount butikkerne er billigere (det er trods alt en mening der er til at ta og føle på) og ISO og Irma reklamerer med at de har de varer man ikke kan købe andre steder.

Hvis jeg drev en dagligvare kæde ville jeg alvorligt overveje at give den en mening: at inspirere danskerne til at leve bedre og sundere. Du er hvad du spiser og hvorfor er det et mål i sig selv at vi skal bruge så penge som muligt på fødevarer? Vi burde tværtimod bruge flere penge på sundere, friskere og bedre fødevarer. Hvis kæden solgte varer der var bedre end dem man kunne få andre steder ville den få en helt særlig profil – og mange kunder.

Hvem tør?

23 kommentarer til “Sundhed kan bruges til at skabe mening”

  1. Lars D

    Det findes allerede – det hedder helsekost forretninger. Problemet er bare, at folk ikke ved, hvad der er sundt, og helsekost forretninger har det med at sælge usunde ting.

    Det er voldsomt svært at definere, hvad der er sundt. Cornflakes har et højere glykæmi indeks end kartoffelchips, så derfor må cornflakes selvflg. være mere usundt – ligesom de fleste müsli’er i forretninger har et alt for højt fedt indhold og indeholder alt for mange ting med højt glykæmi indeks.

    Hvad med mad, der har fået tilsat vitaminer, peanuts eller hvide ris?

    Uanset hvad en forretning gør, så vil folk synes at deres valg ikke matcher den opfattelse af sundhed, som de selv har. Og hvis forretningen indretter sig efter kundernes ønsker, så ender vi der, hvor vi er nu.

    Dit billede viser i øvrigt nogle dejlige bær på en bund, der sandsynligvis er usund. Burde du ikke have valgt et billede med sunde fødevarer? ;-)

  2. Jan Sjøstrand

    Jeg fik lige lyst til at læse denne artikel ind her på bloggen ;-)

    FEDME OG ARV

    Brug for holdningsændring i danskernes tilgang til fedme, mener speciallæge

    AF CLAUS HYLDAHL, speciallæge, medicinsk direktør, Lægernes Test Center, Skodsborg
    Er det ikke fantastisk, at man nu igen er nået frem til den konklusion, at årsagen til fedme er genetisk bestemt. Det er netop sket ved danske fedmeforskeres årsmøde.

    Så nu kan alle overvægtige igen ånde lettet op, lægge den dårlige samvittighed på hylden og vente til samfundet tager ansvar for deres »lidelse«. Det er alment kendt, at vores gener udvikler sig uhyre langsomt – faktisk så langsomt, at det kan være svært at spore en ændring i arvemassen gennem 10.000 år.

    Er det vores gener som pludselig er gået amok gennem de seneste 50 år, eller er det ikke snarere vores måde at leve på, som har indtaget absurde dimensioner?

    Fedme koster samfundet et tocifret milliardbeløb hvert år, og røsterne hæves nu igen for at øge kapaciteten på fedmeoperationer. Over halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og ca. 20 pct. er så fede, at de nu kan anerkendes som behandlingskrævende patienter.

    I stedet for selv at tage ansvar for eget liv og sundhed, er det nu samfundet og »sygdomsvæsnet«, som skal tage over. Og det til trods for at talrige studier gennem årene har vist, at hverken specielle diæter eller operationer bidrager til varigt vægttab.

    Sammenfattende har disse studier vist, at uanset hvilken behandling, som tilbydes overvægtige, så falder 95 pct. af de behandlede tilbage til udgangsvægten i løbet af fem år.

    Ligesom for alle andre sygdomme gælder det selvfølgelig også for fedme, at »sygdommen« er delvist arveligt bestemt.

    Nogle er disponerede for at få sukkersyge, andre for at få astma og hjertekarsygdomme. Ligesom fedme er det sygdomme, som kan forebygges gennem sund livsstil.

    Det må snart være på tide, at såvel politikere som mine kære kolleger indser, at vi ikke kan behandle os til sundhed og livskvalitet. Er man arveligt disponeret for at få astma eller hjertesygdom, må man f.eks. afstå fra at ryge.

    Er man disponeret for overvægt bliver man nødt til at motionere og spise hensigtsmæssigt. Det er et valg, den enkelte må tage for sig selv.

    Samfundets rolle i den forbindelse må begrænse sig til at understøtte dette valg gennem f.eks. differentieret moms, flere cykelstier, sund skolemad, støtte til sunde arbejdsforhold i vores virksomheder, forbud mod slikreklamer og advarsler mod sundhedsfarlig kost etc.

    At leve sundt er den bedste og billigste medicin – og så er den til og med helt bivirkningsfri!

  3. Lise Windfeld Bornerup

    Hej Jan!
    Tak for en god artikel her lige fra formiddagen. Hvor er det befriende at læse Claus Hyldahls artikel.
    Hvad er det der sker i vores krop? Det der skete for 10.000 år siden, sker også i dag. Det er der ingen forskel på. Væsentlige ydre forskelle; mad, motion og tid. Alle tre dele har undergået en markant forandring – uden at kroppen er fulgt med. Det er vel ikke for ingenting vi kalder det livstilssygdomme? Hvis vores livsstil har en sygdom, må vi jo lægge livsstilen om? Afskaffe sygdommen med samme livsstil har vi jo prøvet, det virker ikke.
    Hvis vi bruger metaforen at se kroppen som en ganske almindelig enkel fabrik, hvad den absolut ikke er, hvilken fabriks ejer ville så med vilje sabotere sin fabrik så den kunne blive overtaget af en anden virksomhed? Hvem ville give sine medarbejdere så dårlige vilkår at arbejde under at de døde? Hvem ville undgå at uddanne sig selv og sine medarbejdere så de fik det mest mulige udbytte af deres indsats?
    Vi kunne jo lige så godt begynde allerede i børnehaveklassen med at lære ungerne hvordan de kan styre deres fabrik – endnu bedre, vi kunne begynde med os selv! Gå foran og ikke nøjes med at fortælle ungerne om hvad der er sundt, gå foran så de kan se, at det virker. Ungerne siger: det du siger, er du selv. Ok – jeg er sund og viser det!
    Hospitalerne er fantastisk dygtige, vi kan slet ikke undvære dem! Vi kan selv medvirke til at bringe ventetiderne ned ved at lære at tage vare på hvordan og hvad vi bruger vores ”fabriks ejer mandat” til!
    Lad os tage skeen! i den anden hånd for bevidst at vælge, hvad vi gøre for at hjælpe os selv til et raskere og sundere liv.

  4. Kai Poulsen

    FØDEVAREPRODUCENTERNE kan starte med at skrive varedeklarationerne med tilpas STOR SKRIFT, så det er muligt at læse hvad varen indeholder! Det er også et proplem at LÆSE samme, for forbrugere med normalt syn. Det er et generelt problem uanset hvilke fødevare det handler om.

  5. Frank Calberg

    Jeg synes generelt, at COOP her i Schweiz er dygtige til at tænke i sundhedsmæssige aspekter. Også ALDI arbejder i denne henseende fornuftigt. Jeg har f.eks. bemærket, at ALDI her i Zürich har placeret slik og kager umiddelbart efter indgangen. Jeg synes, det er et fornuftigt tiltag – frem for f.eks. umidddelbart før kassen. Desuden synes jeg, at både COOP og ALDI er dygtige til at gøre rent i deres butikker.

  6. Carsten Thrane

    Lars du ligner et dameblad (undskyld mig) Skriv noget om økologi og klimaet
    Skriv noget om vores usunde landbrug
    Skriv, at vi skal have lavere moms på økologiske fødevare. Hvad siger overvægt dig? 20.000 grise i 1 stald som aldrig ser et græsstrå i deres liv er det sundhed? Skriv at spejderne skal spise økologiske grøntsager på korpslejrene. Vegetarisme? Vegetardag? Hvad siger det dig? CT (helt for egen regning)

  7. Anni Lomborg

    Efter min mening er et dameblad ikke “at kimse af.” Vær stolt af den sammenligning Lars :-) Jeg blev rigtig lækkersulten af at se de flotte sunde bær på billedet.
    Der vil altid være butikker som kun tænker på at få penge i kassen, og som er ligeglade med om det er kvalitet eller sundt som sælges.
    Vi må som forbruger lære at være kræsne rigtig rigtig kræsne med det vi køber. Gå aldrig på kompromi, undvær hellere at købe en dårlig usund vare, hvis den sunde ikke findes i din butik.
    Vi har heldigvis en god “Daglig Brugs” her hvor jeg bor.
    Hallo Carsten Thrane :-)Prøv at fordybe dig i ALT FOR DAMERNE ;-)Den er é så ring inda.

  8. Christian Bech

    Hvem der tør?

    Superbrugsen og Kvickly.

    Det er allerede mange år siden, at de flyttede slikhylderne langt ned i butikkerne. Der kan stadig være en smule ved kasserne, men langt fra i de massive mængder som Dansk Supermarked præsenterer.

  9. Jan Sjøstrand

    Jamen hov Lise – Vi kender jo hinanden
    Lang tid siden vi sad samme på toppen af den Høje KPMG bygning i Århus ;-)

  10. Jette Jakobsen

    Helt rigtig det med sund mad, men også her er der social slagside. Når det fede kød til frikadeller koster 20 kr pr 500 g, og det magre 30 kr for samme portion. Grøntsagerne koster mere end det billige pasta..hvad tror i så den fortravlede enlige forsørger vælger? Ofte den billige model. Jeg ved godt det er dumt og ikke billig i længden, men de skal have mad på bordet hver dag, har ikke tid og råd til at tænke langsigtet. Og som bekendt tager børn madvaner til sig..de går også i arv. Ikke nok meed der er mennesker som har de tungeste, dårligste betalte jobs, de må også spise det dårligste mad. Bagefter kan de komme bagerst i køen på de offenlige sygehuse, eller skamme sig over deres livsstilssygdomme..dem har de jo selv været ude om???
    Jeg kan godt lave prisbillig, sund, velsmagende mad, men det er ikke alle der har lært det…jeg kan endda lave det hurtig.

  11. Jan Sjøstrand

    Peanut – Hvad vil du vide det for?

  12. Jan Sjøstrand

    Jeg kender ingen mænd der med vilje kan finde på at hælde dårlig olie på sin bil – men på kroppen, pyt med det, lægen er jo gratis.

  13. Jette Jakobsen

    Det er sket Jan, at jeg har været nød til at hælde det billige tynde olie, på min gamle bil, men jeg er jo heller ikke en mand. Også det ved jeg ikke er så smart, det bliver menlig hurtigt brugt og er ikke så godt for min gamle bil.
    Jeg kan ikke altid forstå dig Peanut, men det er måske heller ikke meningen? Jeg kan godt huske at vi lærte om den…var det ikke en fransk dronning? Der da hun hørte, hendes folk ikke havde brød, var hun så dum at sige de kunne spise kage. Mener du at vi skal give de sultne kage? Jeg tror at de kunne spise næsten alt. Det bedste er dog at vi lærer at dele verdens goder. De ville have godt af den fede mad, for de forbrænder mere..det gør vi ikke i dag.

  14. Lars Kolind

    Kommentarerne er interessante, men de fanger ikke helt min pointe (som jeg altsaa maa have udtrykt uklart!).
    Min pointe er at illustrere “mening”. Helsekostforretningen er (for mig at se) meget langt fra en dagligvareforretning – sortimentet er smalt. Og COOP goer godt nok mere for oekologiske foedevarer end visse andre, men budskabet om sund livsstil er blandet sammen med saa mange andre budskaber, at det staar svagt.
    Jeg forestiller mig en dagligvareforretning der i alle varegrupper fokuserer paa sundhed (og baeredygtighed), og som informerer massivt (og konstruktivt) om sundhed. Tag fx slik: Vi har alle behov for en opkvikker en gang imellem. Her kan forretningen praesentere ti sunde og laekre alternativer, og vil man ha bolcher saa er der nok nogle der er lidt mindre usunde end andre.
    Er det fuldstaendig urealistisk?
    Lars

  15. Katrine Basbøll

    Måske man skulle et led længere tilbage i distributionskæden? Det undrer mig at producenterne af frugt og grønt ikke i højere grad benytter sig af det store fokus på sund livsstil og laver en mere massiv markedsføring. Slikfabrikanterne er jo fantastiske til at markedsføre sig både overfor børn og voksne – mens frugt og grøntproducenterne næsten slet ikke benytter sig af de mange muligheder der er for at gøre sig til for forbrugerne. Hvorfor skal man f.eks. købe et Happy Meal for at få en Shrek-figur i stedet for at man kunne samle figurerne ved at købe poser med æbler? Og hvorfor er der kun Peter Plys på vingummier og ikke på appelsiner?
    Oplysning er vigtigt, men de fleste ved godt hvad der er sundt og usundt – det er vigtigt at bringe de sunde fødevarer frem i bevidstheden på linie med de “nemme løsninger” blandt det usunde.
    Der kunne også gøres mere fra dagligvare-forretningerne eller fødevareproducenternes side når det drejer sig om hurtig mad. Som det er nu er der ikke mange muligheder for at spise sundt, når det skal gå stærkt. Det virker ihvertfald nemmest bare at købe pizza eller lignende. Det ville derfor være rigtig godt hvis der var flere sunde hurtige alternativer. I de engelske supermarkeder er der et stort udvalg i supper, salater og andre færdigretter uden ekstreme mængder af fedt, salt eller konserveringsmidler.
    Problemet er at det som forbruger er svært at sende signalet om hvad man gerne vil have da man ikke bare kan lade være med at købe fødevarer – så hvis man ikke kan få præcist det man ønsker, må man finde noget andet. På den måde får producenten ikke nødvendigvis signalet om hvad det egentlig er forbrugeren efterspørger. Det burde dog være til at løse…

  16. Jette Jakobsen

    Tænk hvis der var en supermarkedskæde, som slet ikke forhandlede usunde ting. At al hvad der var i den butik, kunne spises uden at blive for tyk eller syg. Så kunne vi som forbruger, hurtigt suse igennem og få købt ind, af de gode ting. Jeg ved ikke om det er for “barnepigeagtig”, men der er nu mange ting at sætte sig ind i, og mange skjulte fælder. Der er også mange ting, som vi udemærket godt ved, men køber det alligevel. Det med reklameting i frugtposer er en god ide. Jeg kan godt huske de år, da mine børn samlede små figuer, de lå i det mest usunde morgenmad. Hele skolen samlede dem, det var altid noget med en film eller andet ,som var oppe i tiden. Disse små stykker legetøj handlede om. Da jeg var barn, var der påklædningsdukker i kiksene…de usunde kiks, men vi fik dem ikke så tit, og slet ikke en hel rulle alene. Det har vist også noget at gøre med, vi har fået råd til mere end lige de nødvendige fødevarer, og vi er ikke gode til at vælge fra. Jeg ved ikke om et helt sundt supermarked ville kunne gå, måske hvis de lavede mange spændende ting. Jeg kunne godt finde på at bruge det, hvis jeg havde børn i “plagealderen” og vi havde behov for at leve sundt. Det har alle jo, når det kommer til stykket. Varerne findes, men vi er ikke kloge nok, vi lader os friste. Så måske skulle vi have en slags barnepige.

  17. Jette Jakobsen

    Nu fik jeg jo svaret, næsten som Lars spurgte..bare ved at sidde og forestille sig. Ved nærmere eftertanke findes sådan et supermarked i dag, bare på nettet. Så får vi endda bragt vores varer lige til døren, der skal bare lidt planlægning til, og lidt flere penge. Eller måske lidt mindre af det usunde og ekstra hyggeting. Aarstiderne ( en øko netbutik) har alle ting til vores husholdning. Lige fra frugt, grønt, kød, købmandsvarer, vaskepulver m.m. det er ikke kun grøntsagskasser i dag. De leverer til hele landet en gang om ugen, også vore nabolande. Det må da være blevet en god forretning. Her kan man både spare tid, samt købe de gode ting. Desuden falder vi heller ikke i fælden med alle vores impulskøb, som når vi går i Bilka.Jeg ved ikke rigtig om det koster flere penge i længden..ikke når vi regner det hele med, helbered, transporttid osv osv. Jeg tror bare ikke det kan slå an, ved det menneske som lige har 50kr til aftensmad. De vil stadig rende ned og købe en pakke hakket kød( af den fede slags, det billige) og en gang pasta, af den hvide usunde, måske en billig skærekage til at “hygge” med. Sådan er virkeligheden desværre for nogle. Det burde slet ikke være sådan, men de har aldrig set og lært andet, og hverdagen skal jo hænge sammen. De ved slet ikke hvordan mange grøntsager skal anvendes. Forældre har ikke tid, og kan ikke lære deres børn noget de ikke selv ved. Børn har vist skolekøkken i 5 klasse, og kun 5 klasse, der lærer de at lave pitabrød og pizza. Vi har været godt dumme.

  18. Jette Jakobsen

    Jeg bliver nød til at skrive dette. Sundhed har også noget at gøre med, hvordan vi vælger, ikke kun om vi har store lønninger og viden.
    Her først i januar, gik jeg mine pengesager efter, som jeg gør hvert år nu. Det gjorde jeg ikke som helt ung, da var jeg glad hvis det hængte sammen, alt det andet lod jeg banken om. Det var vist noget med “den tid den sorg” Jeg havde nok at gøre med at overskue hverdagen, men tre børn og fuldtidsarbejde, desuden en mand, som i perioder arbejdede væk fra sit hjem, der var nok at se til.
    Tilbage til i år. Jeg opdagede til min store overraskelse, at jeg satte flere penge af til drift af vores to gamle biler, end til mad og husholdning. Vore to gamle biler, er nødvendige, for vi kan passe vores arbejde. Der er ikke offenlig transport, herude på landet. Slet ikke til vores skiftende arbejdstider. Dem jeg kender som bruger offenlig transport, siger det er blevet meget dyrt. Det eneste vi kan spare på, i almindelige familier er maden. Når det så bliver for surt og trættende, ryger der lidt “guf” i indkøbskurven, for at lappe lidt påhverdagen. Vi har/har haft børn som bliver afleveret kl 6.30 og hentet igen kl 16.30, derefter skal der laves mad, leges med børn, laves lektier, bades børn, vaskes tøj, måske en tur med støvsugeren…hvis vi orker det. Jeg kan godt forstå at nogle falder for de nemme løsninger, og prøver at lave “lidt hygge?” ved sofabordet, men godt og klogt er det ikke..med alle de usunde ting. Nu skal jeg nok holde, tænk hvor meget en snak om sund mad, kan føre til. Det ville være godt med nogle andres indlæg.

  19. Frank Calberg

    Fint innovativt input ovenfor, Katrine, med at lægge f.eks. Peter Plys i appelsinposerne – for på den måde at skabe øget interesse for frugt blandt børn. Men hvad vil du gøre for fortsat at holde priserne på appelsiner og anden frugt nede?

    PS: Mht. ”added products/services” har jeg i øvrigt bemærket, at flere supermarkeder er gode til at lave smagsprøver bl.a. i den del af supermarkedet, hvor frugt er placeret. Det synes jeg er et fint tiltag. Hvad med også at sælge små ”smoothies” i selve supermarkedet? Mon ikke der er en del mennesker, der kommer lige fra arbejde og kunne have behov for lidt frisk energi, før de kører hjem?

  20. Lianne Hansen

    Jan Sjøstrand det er så rigtigt det du skriver. Jeg kan tilslutte mig hvert et ord. Hvornår mon politikerne gør noget ved lavere moms på frugt og grønt.

  21. Frank Calberg

    Hvilke ledere af hospitaler har I kendskab til, som skriver blogs? Her er et eksempel: http://runningahospital.blogspot.com/

  22. Kristine Madsen

    Jeg faldt lige over dette og kunne ikke nære mig for at kommentere, selvom det er et ganske gammelt indlæg. Håber det er ok?

    Jeg kan huske at en Irma butik lavede et forsøg med at placere det usunde et andet sted end ved kassen, som kun viste en lille fald i indtægter. Det synes jeg var fedt, men mon ikke selv den mindste kapitalist ville være i mod det eftersom det er der de fleste impulskøb sker. Jeg synes dog at jeg ser en tendens til at slikken ikke er klistret til kasserne, men i stedet godt kan være et af de gang man kan gå igennem for at komme til kassen.

    Derudover synes jeg at det er helt utroligt at det skal være så dyrt at leve sundt og så billigt at leve usundt. Fedt- og sukkerloven fik ikke lov til at leve, men der er bestemt en ubalance i at det sunde er dyrere jo sundere og mere økologisk det er.

  23. Thomas-Bo Huusmann

    Spændende indlæg! Hvem springer mon først ud i konceptet fuld skrue! Kunne være ret lækkert at se en af de store, virkelig vove pelsen? Men er enig i at det nok ender med at ændringen sker laaangsomt. Hvis overhovedet.

    Der er lang imellem Feargal Quinn’erne derude.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.