Folkeskolen – skal børn tabe lysten?

Anna Ostenfeldt Jespersen skrev i dag en kommentar på bloggen som efter min mening er så væsentlig at den fortjener at blive læst af flere og forhåbentlig også at blive kommenteret af flere. Anna skriver (let redigeret):

Jeg er lærer, glad for at undervise, elsker at være sammen med børn og unge, men på vej væk fra folkeskolen, da rammerne og tænkningen der, er alt for smalle og uden vissioner. Jeg vil nytænke, være innovativ og udfordres meget mere end den tunge skude, folkeskolen, kan. Om jeg har forsøgt? JA – i ti år!! Jeg har elsket at undervise, elsket at arbejde med det mest livsbekræftende, impulsive, sjove, kloge materiale jeg kan forestille mig – børn. Jeg har set deres forventningsfulde blikke første skoledag, og set hvordan de langsomt blev mere og mere trætte. Hvor står den naturlov beskrevet, som siger, at børn pr. definition skal blive mere og mere trætte af at gå i skole jo ældre de bliver????
Debatten omkring folkeskolen er jeg ved at være temmelig træt af – synes der bliver pillet i små forskellige områder af sagen, men ikke der hvor der skal graves, nemlig at gå i metaposition på selve folkeskolen og turde se, at institutionen er forældet og helt ude af trit med hvad børn og unge – og samfundet har brug for i dag.
Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med om jeg skal skrive elevplaner og andet- eller om det er folk fra det private, der skal få skuden på ret køl – skuden skal ikke på ret køl – den skal til ophug!!!
Der skal tænkes helt nyt, OG der skal ikke tænkes i en ny institution, der skal tænkes i spændende vifte af forskellige læringssteder – med forskellige læringsstile. Læringsstederne skal have deres egen profil – om man så skal flytte for at få sine børn i den skole man synes om? JA. Vi flytter rask væk til en bedre arbejdsplads, skulle vi så ikke flytte for at det mest dyrebare vi har – VORES BØRN, skulle være en rart sted, hvor de udviklede sig til glade innovative mennesker for hvem læring var en ressource, de havde med sig resten af livet? Måske kunne det blive læringsstederne, der fik ændret på demografien og væksten!!!Om vi på den måde kunne sikre os at børn lærer de basale færdigheder (som også skulle kigges efter i sømmene)? Der er intet lettere end at teste børn i basale færdigheder, men at bevare smilet og glæden ved at lære, er den ultimative kunst.
Og mon ikke sygefraværet blandt underviserne ville falde, hvis det at være underviser, var en udfordring, som bar frugt, og hvor underviseren også havde sig selv og sin egen læringsstil på plads, og kunne være stolt af sin faglighed, kende sit pædagogiske ståsted og argumentere for den? Hvorfor er det mon, at vi er ca 65000 lærere, og at vi finder os i de forhold vi blvier budt i dag? Vi har ikke den nødvendige faglige stolthed og har ikke altid ord for hvorfor vi underviser som vi gør – derfor.
Om de læringssteder kunne rumme de fagligt svage børn? Hvem er det der har opfundet det begreb? Et system måske, som i årevis har forventet at børn skulle passe ind i en bestemt vurderingsskala? Ingen børn er svage – det er vores forventninger til dem, de ikke kan leve op til.
Her i Danmark har vi så mange smukke steder og bygninger, hvor mindre skoler sagtens kunne holde til – lad det dyrebarste vi har, opleve æstetik, kunst, arkitektur og ikke mindst – glade imødekommende voksne, der giver vores børn tro på deres egne evner!!

Nu venter jeg bare på din kommentar…

36 kommentarer til “Folkeskolen – skal børn tabe lysten?”

  1. Michael Møller

    Kære Anna.
    Tak for dine ord – det kan mærkes, at du kender folkeskolen indefra, selv om det er et negativt billede af den, du stiller op.
    Ikke desto mindre må jeg konstatere, at du har sat ord på de længsler, jeg har haft i mine snart 40 år som lærer / skoleleder. Jeg vil virkelig ønske, at du ikke får held med at komme væk (undskyld ;-) ), men at du bliver skoleleder og får mulighed for at lave en skole, der lever op til dine ideer og værdier. Jeg er nok gået på pension, den dag det lykkes, for det vil kræve “blod, sved og tårer” samt ikke mindst tid – ellers ville jeg glæde mig til at søge stilling hos dig! Gå i gang! GØR det! Folkeskolen er stadig rummelig nok til dig (men hvor længe?).
    Kærlig hilsen
    Michael Møller

  2. Birgitte Saltorp

    Spændende tanker – og jeg er tilbøjelig til at være enig med Michael Møller. Jeg har (uden dog at være lærer) oplevet begavede børn, der blev gjort dumme af deres skole – i en sådan grad, at jeg med nogle andre i flere omgange har talt om at lave en skole, hvor der var plads til de børn, folkeskolerne taber på gulvet.

    Når jeg læser om mobiliteten i forhold til læringsenhederne, kan jeg ikke undgå at føje til: Hvem skal hjælpe de svage familier til at få deres børn de rigtige steder hen? Både i forhold til barnets læring og i forhold til den daglige transport! At f.eks. en enlig forælder med psykiske problemer ikke har overskud til at hjælpe sit barn “på skolevejen”, bør ikke betyde, at barnet ikke kan blive en ressourceperson. Og – her kommer den lidt mere udfordrende – hvordan skal man sikre barnets tarv, når en alkoholisk (eller på anden måde ualmindeligt stædig) forælder insisterer på, at junior skal gå i NN skole, for det har det stolte ophav selv gjort?

    Jeg er ikke i tvivl om, at bøtten må vendes, hvis vi skal skabe håb og lærings-/undervisningsglæde, men vi er nødt til at medtænke de børn, hvis forældre ikke magter at gøre det bedst mulige for børnene.

    Og så er der det målingsmæssigt praktiske ved udgangen af den obligatoriske del af skolesystemet: Er det muligt at sikre en så ensartet vurdering af de meget blandede kompetencer, der vil udvikles, at det er muligt at komme videre i uddannelsessystemet – med forskelligheder? Det vil også være en udfordring for gymnasier, handelsskoler m.fl. at “sam-undervise” en mere broget flok end den, de overtager i dag.

    P.S. Lars – Hvor er det dog pragtfuldt, at der findes et forum med plads til at drøfte så væsentlige spørgsmål på tværs af kompetencer!

  3. Anne Mette Holstein

    Kære Anna, tak for dit indlæg! Så er vi i det mindste to der har måttet forlade Folkeskolen, af samme grund. Jeg forlod den i 1998.Det var en svær beslutning, fordi jeg synes der er så meget at bygge på hos den enkelte elev, men det er ikke muligt at gøre i den skole vi har idag, det er trist, men sandt set fra min stol!

    Læs om det på http://www.am-holstein.dk.

    Guderne skal vide, at jeg ofte savner samværet og dialogen med børnene,de unge og forældrene i folkeskolen.
    Lyt evt. til radioprogrammet eksistens 29.10.07 kl 15.15 på P1, her har jeg to elever med, der for 16 år siden sammen med mig havde filosofi med børn. Endvidere er udsendelsen bygget op med Per Jespersen som ankermand.
    God vind, måske vi mødes en dag!

    Anne Mette Holstein

  4. Thomas Jefta Petersen

    Mange tak for et fantastisk indlæg Anna.

    Jeg er til dels enig i dine betragtninger.
    Har en dreng der lige er begyndt i børnehaveklasse. I min drengs klasse er børnene meget forskellige, som de vel er i alle klasser. Man kan næsten allerede nu forudsige hvem der færdiggør en uddannelse ud over folkeskolen og hvem der ikke gør.

    Hvem passer i folkeskolen – og hvem gør ikke.

    Hvis vi skulle opfinde en folkeskole idag ville den aldrig få den form den har idag. Den mentale model bag folkeskolen er forældet for en 30-40 år siden.

    Jeg mener dog ikke det er den bedste ide at sprede kompetencerne for meget rent geografisk. Alle folkeskoler kunne sagtens være et stort innovativt kompetence center – istedet kunne lærene blive mobile og have flere skoler som tilholdssted.

    Da jeg var i den alder hvor man tænker meget over hvad man skal være når man bliver stor, anede jeg ikke hvorfor man skulle gå mere i skole end folkeskolen. Mine forældre havde ikke en videregående uddannelse, og alle de idoler jeg kunne finde i min hverdag var nogle der brugte hænderne. Man bliver sjældent som barn betaget af en ingeniør der sidder på et gadehjørne med sin lommeregner?
    Nææ – mine idoler var brandmænd – politimænd – viceværten og håndværkerne. Ikke at der er noget galt med disse professioner, men jeg anede ikke man kunne arbejde med hovedet.
    ————
    Så jeg syntes for det første at alle dele af erhvervslivet skal være meget mere synlige på folkeskolerne.

    Jeg tænker også større enheder istedet for små skoler.
    Hvorfor skal alle vores forskellige udannelses institutioner adskilles så meget – rent geografisk. Hvorfor ikke have grundskole – gymnasie – seminariet – universitet og erhversakademierne etc. samlet i samme lokalitet. Forestil jer en dynamik der vil være tilstede i en sådan bygning. Mon ikke en professer ville få noget givende af at komme på gæstebesøg hos 0.a en gang imellem – og have udsigt til deres legeplads fra sit kontor. Og 0.a ville få øjnene op for en anden verden ved at komme med på opdagelse i en sådan bygning.
    Børnehaveklassen kunne lånes ud til seminariet hvis de har brug for noget inspiration – de universitets studerende kan låne børnene hvis de har brug for noget innovativ vandret tænkning.
    (Det er nemlig børns speciale -har tit tænkt på hvor i skolesystemet vi får ødelagt den – specielt i et samfund hvis fremtid bygger på netop denne evne)
    De større børn i folkeskolen kunne få en mentor(eller flere) fra de andre institutioner, til glæde for begge.

    Der er SÅ mange andre måder at gøre det på end vi gør idag – men den mentale model der er i folkeskolen er vil sikkert være lige så svær at vende som en supertanker.

    På den ande side ved vi alle hvordan man skal spise en elefant.!!

    Så Anna – Jeg forstår godt din frustration – men for alle os der godt kan se det kan gøres på en anden måde, er det da være skidt at sådan en som dig forlader folkeskolen :-(

    Den helt store forandring skal nok også komme politisk – så på med handskerne der istedet Anna !!!!!!!!!!!

  5. Jan Sjøstrand

    Sådan Anna – rigtig godt skrevet
    Specielt:
    Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med om jeg skal skrive elevplaner og andet- eller om det er folk fra det private, der skal få skuden på ret køl – skuden skal ikke på ret køl – den skal til ophug!!!

    Jeg har skrevet det før:
    - der er intet i den nuværende lovgivning der blokkerer for at skabe det vi åbenbart gerne vil med skolen.
    - Lad os komme igang med at lave den nye skole – jeg er klar ;-)

    “VINDEREN HAR ALTID RET”
    Med det mener jeg, at diskussioner kan vi have i det uendelige om, og med systemet – lad os skabe fremtidens skole nu.
    (fremtiden kommer til os hele tiden). Når så vi har skabt positiv reference (vundet) skal vi nok blive interessante til.

    Mener vi det alvorligt?
    Hvis ja, hvornår skal vi begynde processen med at skabe fremtidens skole
    Jeg er sådan indrettet at “brokkeri” uden handling er “for nemt”.

  6. Jette Jakobsen

    Hvor er det godt, der findes mennesker som jer. Synd at i ikke kan få lov at føre jeres ideer ud i jeres arbejde. Det er et stort spild af ressourcer..alle de børn man taber på gulvet. Jeg tror jo på, at alle små børn er født lige. Der er nogle ganske få, som er født med et eller andet handicap, dem skal vi hjælpe, men også her er der mange ting at hente. Hvis de får de rette opvækstbetingelser og masser af omsorg, det skal alle børn have.
    Da jeg startede i skole i 1960, var det to 1. klasser. Dengang var der ikke noget der hed børnehaveklasser. De fleste børn havde aldrig været passet uden for hjemmet. Mange mødre gik hjemme, dem der ikke havde mulighed for det, måtte lade børnene være alene hjemme, mens de var på arbejde. Da de kunne bruge en nøgle, fik de sådan en i en snor om halsen. Mine forældre arbejdede på skift “Når min far kommer hjem, er min mor lige gået”. Først da vi blev så store at vi kunne se efter de små ( omkring 10 år), begyndte min mor at arbejde om dagen. Ellers havde hun arbejdet aften og nat, samtiddig med hun var mor til 5 børn. Jeg skal ikke klage, for efter datidens forhold havde jeg en ret usædvanlig far. Han kunne både lave mad og vaske tøj. Hvad vi andre også hurtig fik lært.
    Af de to førsteklasser, der begyndte det år, var der kun et barn fra den ene, som kom i den boglige linje efter 5 klasse, det samme i den anden klasse, her var der et barn som kom i den almene linje, han har dog siden indhentet det på et studenterkursus om aftenen. Den forskel var bestemt noget med læreren at gøre. Jeg ved det, fordi vi stadig mødes af og til..dem der begyndte i skole i 1960. Vi taler tit om hvad det har gjort. Jeg tror på at de to lærere havde det samme materiale at begynde med, men mange blev tabt på gulvet.
    Sådan er det også i dag, men vi kan jo heller ikke være i top/lederjob, der skal være nogle til det hele. Vi skal bare alle sammen behandles ordentlig, for vi har brug for hinanden.
    Det har tit undret mig, at den person som er begyndt at arbejde som 14-15 årig, og har tjent penge til sig selv og samfundet ikke bliver værdsat mere. Lige så snart han/hun ikke magter det mere, og ønsker efterløn/ skånejob m.m. gerne sidst i halvtredserne. Så bliver der sagt at det har samfundet ikke råd til, der har de ellers gået på arbejde i 40-45 år, ofte et job som slider meget på kroppen.
    Skæbnen grundlægges tidlig, og ikke altid retfærdig.
    Mit motto er. Vi har alle brug for hinanden, der er ingen som kan undværes. Derfor skal vi behandle hinanden værdigt og godt.

  7. Steen Christensen

    Rigtig godt skrevet Anna.

    Jeg er selv underviser på en tekniks skole, har kun været det i kort tid 1½ år.

    Jeg er på vej væk igen.

    Den frustration, ineffektivitet og manglende innovation, du beskriver i dit utrolige gode og godt beskrevet indlæg, er den samme følelse jeg har.

    Jeg er læser i øjeblikket på pædagogikum (PG), deres holdninger og undervisning udfordrer ikke til nytænkning, set med mine øjne burde det være et af de mange steder hvor nytænkning og udvikling skulle komme fra.

    Jeg ser elever og kursister som kunder der skal købe en vare, hvis jeg skulle købe den vare, jeg kan levere, vil jeg prøve at finde en anden butik.

    Der findes heldigvis nogle gode historier og skoler der vil noget andet og kan.
    Må udviklingen og erfaring fra de der tør og vil komme hele vores uddannelse system til gode meget hurtig, til gavn for hele Danmarks ungdom.

    Jeg er ikke en ny uddannet lærer/underviser, der skal have mine frustrationer ud.
    Jeg er 52 år og har 32 års erhvervs erfaring fra det private erhvervsliv.

  8. Jette Jakobsen

    Nu skal vi jo ikke reklamere på Kolind blog, men jeg kan ikke lade være. Så i stedet for at få tilladelse..får jeg måske tilgivelse, ellers må Lars slette det.
    Da min yngste søn var ved at gå helt i stykker i folkeskolen, sendte jeg ham til Rantzausminde Efterskole i Svendborg. Der lærte han mange ting, og blev glad for at lære. Jeg fik godtnok et meget “rødt” barn hjem igen, men det kan jeg godt tøjle…alt med måde! Han lærte fællesskab og ansvar, at alle kan noget..sammen kan man meget. Det er et godt udgangspunkt. Jeg ved godt det er dyrt, godt 30000 for et skoleår, men jeg tror det var pengene værd. Jeg ville ønske at jeg havde haft råd med mine store børn, men det var andre tider. Det går nu også helt fint.
    Det hører med til historien at min søn. efter opholdet på Rantzausminde har to mislykkede ophold på tekniske skoler…det var godt nok noget rod. Lad os få mesterlæren helt tilbage..de har gået nok i skole, når de har været der 10 år,nogle af vores børn. Desuden er de ikke så anderledes end vi var, de vil også tjene nogle penge. Det gør de ikke som 16-17 årig på teknisk skole. De kunne nemlig ikke få lærlingeaftaler, det vil arbejdsgiverne helst have med de voksne, så kan de nemlg få tilskud til voksenlærlinge…sådan er der så meget. Det der er godt for noget er skidt for noget andet. Vi skal have plads til det hele.

  9. Carsten Thrane

    Kolind går ind for, at vi benytter klassisk management i skolen. Fint. Lad os prøve. Hvormange produktområder skal en virksomhed have? Hvormange forskellige høreapparater skal der være i Oticon? Der er ca. 24 fag i skolen. Vi skyder altså med spredehagl. Hvad nu hvis vi kun havde 12 fag i skolen? Det er ikke det samme som, at eleverne skal lære mindre. Det betyder bare, at der kan planlægges bedre og fokuseres bedre.

    Konglemeratet er dødt.
    Kan biologi og hjemmekundskab lægges sammen til et fag?
    Nedlæg klassens tid? Et levn fra 70erne. Det er ikke det samme som at børnene ikke skal igennem de processor som ofte ses i klassens tid. Men der kan være lige så meget brug for klassens tid i en geografitime som i en dansktime.
    Kan samfundsfag og historie lægges sammen?
    Kan naturteknik nedlægges? Det er ikke det samme som, at elever ikke skal lære det som læres i NT, de skal bare lære det i geografi, biologi, og fysik-kemi isf, og disse klassiske fag skal opprioriteres.
    Det er fint, at mange skoler udbyder fransk. Faget giver bare nogle problemer. Faget er et meget lille fag, der er skematekniske problemer, og det er svært at opbygge et franskfagligt miljø på en skole. Det hører til i gymnasiet.

    Skal en skole have en svømmehal JAHJAHJAH?
    Nej fordi svømning er ikke almen dannelse. Det er fint nok, at eleverne får et lille svømmekursus i 3-4 klasse, og det skal de naturligvis blive ved med. Jeg synes bare lige, man skal overveje, hvad en svømmetime koster ifht til en fysiktime, og hvad der er skolens hovedformål?
    Kan eleverne gå i svømmehallen selv efter skole?
    Mur svømmebassinet til og brug hallen til leg, og idræt isf, det er et dræn i skolens resurser og ikke central almen dannelse.

    Fokuser på central almen dannelse og kanon, og skær antallet af fag ned til 12.

  10. Carsten Thrane

    Fra 24 til 12 fagområder FOKUS
    12 Fagområder
    1 Dansk
    2 Geografi (og trafiklære)
    3 Engelsk
    4 Tysk (med opdateret pædagogik)
    5 Idræt (og svømning)
    6 Matematik (med 1 ugentlig lektion mere)
    7 Fysik-kemi (start i 6. klasse)
    8 Biologi-hjemkundskab (og sexualoplysning)
    9 Historie-Samfundsfag
    10 Musik og sang
    11 Billedkunst og Sløjt
    12 Kristendomskundskab – Religion

    Fag som skal nedlægges:
    - Klassens tid (men KT processer skal der stadig være i alle fag)
    - Naturteknik
    - Fransk
    - De skemaløse fag

    Valgfrie moduler: I 7.-9. klasse udbydes ofte nogle valgfrie moduler fx IT, band, video, mere hjemkundskab, osv, lad skolerne finde ud af det selv. Men det gør ikke noget, hvis en del af dem tager udgangspunkt i 12fagslisten.

    Men så vil jeg indrømme, at det ikke kun handler om organisering, men også om kultur og mennesker. Men hvis organiseringen i sig selv ikke dur, så kan det være, at de rigtige mennesker bliver skræmt bort af papirfnidder.

  11. Anni Lomborg

    Forandring fryder, uanset hvor det bliver ført ud i livet. Så det vil blive en fryd den dag der ikke er flere “brokkere” fordi man handler/forandrer, i stedet for at være utilfreds med det bestående. Jan Sjøstrand skriver “der er intet i den nuværende lovgivning der blokkerer for at skabe det vi åbenbart gerne vil med skolen” Citat slut. Så til alle Jer “ildsjæle” se at komme igang!
    Jeg er enig med Jan Sjøstrand i at: “Brokkeri” uden handling er “for nemt”
    Venlig hilsen
    Anni

  12. Niels Erik Madsen

    Spørg i politikernes fiktive tvekampe, af populistiske banaliteter og EU tåger.

  13. Lars Kolind

    Jeg er glad for de mange opfordringer til Anna om at blive ved med at arbejde for en bedre folkeskole! Jeg er enig.
    Carsten Thrane har et interessant forslag til ny fagstruktur. Det lyder ikke dårligt i mine øren, men jeg spørger om vi i virkeligheden skal strukturere fagene på den måde man har gjort siden oldtiden. Kunne man ikke forestille sig at strukturere den viden børnene skal have, på en helt anden måde, f.eks noget i retning af:
    - opgaverne i hjemmet (madlavning, rengøring, installationer, energi osv)
    - lokalsamfundet – din kommune
    - Danmark
    - verden
    - klar dig selv
    - sociale færdigheder
    - osv.
    Alle “titlerne” er arbejdstitler. Det væsentlige er at spørge om ikke vi kan finde en mere tidssvarende og vedkommende måde at organisere viden på?

  14. Frank Calberg

    Jeg synes, det er glimrende tænkt, Lars – ikke mindst mht. ”opgaverne i hjemmet (madlavning, rengøring, installationer, energi osv)”, som du nævner i din kommentar ovenfor.

    Denne tanke åbner, som jeg ser det, også op for, at flere forældre involverer sig selv i undervisning af deres egne og andres børn. Det kunne blive en slags ”learning-by-doing”. Eksempler: Tirsdag aften den dd.mm. laver vi mad og spiser hos ”navn på person”, der er kok. Torsdag formiddag den dd.mm. gør vi rent hos ”navn på person”, der arbejder professionelt med rengøring. Søndag morgen den dd.mm. mødes vi hos ”navn på virksomhed”, der arbejder med nye måder at opvarme lejligheder/huse. Virksomheden har ønsket, at vi giver dem noget frisk inspiration til deres videre arbejde.

  15. Carsten Thrane

    Til Lars, Tak for kommentar
    Jeg er af den opfattelse, at skolefag skal tage udgangspunkt i klassiske universitære discipliner. Det er ikke det samme som, at jeg ønsker den sorte skole genindført. Mit forslag vil nok blive opfattet som konservativt af mange. Jeg er af den opfattelse, at skolen skal udvikles evolutionært, ikke revolutionært.
    Det bliver ofte søgt, resursekrævende, psydovidenskabeligt og svært, at forsøge kun, at tage udgangspunkt i hvad eleverne kender fra deres dagligdag.

    Faget matematik: Man kan slet ikke lære matematik, hvis man kun må tage udgangspunkt i elevernes hverdag.
    Fremmedsprog: Stort set alle taler dansk i Danmark, hvorfor så lære fremmedsprog?

    Lars, hvis du vil debattere skole er du nødt til at tage et par år på et seminarium og på en skole.

    Kanontankegangen bør videreudvikles, og det skal opdateret pædagogik i den sammenhæng også.

    Tilsidste vil jeg sige, at jeg ikke går ind for den kønsopdelte skole, som blev afskaffet i 1940erne(ifølge min mor).

    VH(ikke SH) CT
    (Helt for egen regning (det understreger jeg rigtigt meget fordi der er nogen (pigespejdere), som tror at jeg taler på vegne af alle drengespejdere i verden)

  16. Henrik Berggren Jessen

    Det er spændende at læse jeres kommentarer. Et barns skoleoplevelse er ligefrem proportionalt med hvilke lærere, barnet har haft. Gode, varme, spændende og engagerede lærere kan altid få det bedste ud af alle situationer.

    Men hvad med drengene ? De bliver tabt i disse år. Det er simpelthen for kedeligt for dem at gå i skole. Der skal meget mere aktivitet ind i skolen, så de kan blive fanget. Selv på de matematiske linjer i det klassiske gymnasium er der flest piger. Drengene forstår livet via aktivitet – mænd, der løber sammen, taler rigtigt godt sammen. Hvordan kan vi gøre skolen drengevenlig ?

  17. Anni Lomborg

    Carsten Thrane. De 12 fagområder for børn i den danske folkeskole som du nævner er tilpas overskuelige for alle parter, børn, forældre, og lærer. Jeg synes ikke det er konservativt. De fag du nævner kan jo godt benævnes på en anden måde og vil så være nytænkning.
    For eksempel:
    1. Modersmålet.
    2. Verdenshistorie.
    3. Sprog (Engelsk Tysk Fransk)
    4. Metodik
    5. Kropsbevægelse.
    6. Talbehandling (Matematik)
    7. Fysikog kemi.
    8. Indblik i hus/virksomhedsførelse.
    9. Kultur
    10.Musik og sang.
    11.Kunstneriske udfolderser.
    12.Troslære (kristendom det primære.)

  18. Frank Calberg

    Med reference til din kommentar ovenfor, Henrik:

    Hvad med at sætte noget mere gang i brugen af informations- og kommunikationsteknologi. Spørg nogle eksperter fra Google om de kan hjælpe jer – og involver drengene på skolen i arbejdet. Såfremt arbejdet med at anvende mere informations- og kommunikationsteknologi til uddannelse medfører, at der er nogle skolebygninger, der bliver overflødige, så lad drengene være med til at rive bygningerne ned.

    Creative destruction.

  19. Frank Calberg

    Til Henrik: På den grund, hvor bygningerne stod før nedrivningen, kunne I eventuelt lave en fodboldbane el. lign., hvor drengene kan få deres energi brugt før/efter skole.

    Just a thought.

  20. Anna Ostenfeldt Jespersen

    Lidt konkret fra skolen…

    Ja, og hvad med drengene?
    Skolen af i dag er til piger. Tager du en tilfældig dag i skolen og sætter dig for at kigge ind i hver eneste klasse på en skole, vil du se at langt hovedparten af klasserne er i gang med noget stillesiddende. Gentager du øvelsen senere på dagen, vil det sammen være scenariet.
    Tog vi og filmede børnenes ben under bordene, er jeg ret sikker på at vi ville se en masse urolige drengeben og et par urolige pigeben. Drengene (og de kropslige piger) venter på frikvarter. De venter og de venter – de rejser sig op og får besked på at sætte dig, venter, rejser sig igen osv. – Gad vide, hvor lang tids venten det er, hvis alt ventetiden for hele deres skolegang blev lagt sammen??? Nej, det er for dystre tanker!!!

    Som lærer kan du lave små “særordninger”, hvor børnene f.eks. et par gange om dagen kan løbe sig en tur eller lave andet fysisk – du skal dog huske kraftigt at minde dem om ikke at larme, ikke at løbe foran andre undervisningslokaler…IKKE FORSTYRRE Jeg har endnu ikke prøvet at lave “særordninger”, som jeg ikke har skulle forsvare overfor både kolleger og ledelse – (men som børn og forældre er glade for)meningen er at børnene skal forblive i klassen eller på de indendørsarealer lige udenfor klassen(hvis de findes) i de 45 min. lektionen varer.

    ENDELIG KOMMER FRIKVARTERET..!!

    Drengene piler afsted, ofte har de allerede deres overtøj på inden det ringer – og heldigvis er børn fenomenale til at finde på lege, for derude møder de ofte en afpillet legeplads, hvor nogle stativer er revet ned fordi de er for farlige, og ikke er blevet erstattet at nye,….. og skulle man som lærer få den idé, at foreslå at få en masse bildæk, brædder, o.l til legepladsen(som de fleste drenge elsker) vil det oftest møde modstand – det roder.
    Der er en pedel der gerne vil holde orden på udearealerne, rengøringspersonale, der ikke vil gøre rent når der er for meget sand slæbt med ind osv. osv. – egentlig har vi lærere ikke meget at skulle have sagt for dels har vi et forskelligt syn indbyrdes på hvordan børn bedst lærer (f.esk. ved at bruge kroppen eller ej)(apropos mit tidligere indlæg)og da skolerne ofte er bygget i 70´erne med lange gange og små kasser til klasseværelser, er det stort set umuligt at gå i “utakt”(lave noget anderledes end de andre klasser) for det VIL forstyrre.

    Om morgenen når jeg parkerer min bil, og hilser på forældre, der sætter deres børn af inden de selv skal på arbejde, tænker jeg….. “sikke et misforhold der er mellem de her dyre biler, børnenes velplejethed, deres dyre skoletasker og den forældede og forfaldne skole, de skal tilbringe så mange timer i……..?”

    Og drengene – eller de kropslige børn?
    Hvad er det vi signalerer til drengene?
    “Det at din krop kalder på at røre sig, det at du ikke kan sidde stille, det at du ofte kommer til at snakke med andre, når du gør rundt i klassen, det at du ofte er den sidste der kommer ind fra frikvarter osv. osv. – er FORKERT.

    Og man skal være et psykisk robust barn, der ikke på et tidspunkt tager den ind, og tænker eller mærker – JEG ER FORKERT. I bedste fald tænker; DET JEG “GØR” ER FORKERT.

    Og til Lars Kolind specifikt; Kunne det være en idé at lave en blog for os der gerne vil lave en helt ny skole, og ikke “småpille” ved den bestående?

  21. Anna Ostenfeldt Jespersen

    Ups! Rettelse til Lidt konkret fra skolen – “går” og “fænomenale” – det gik for hurtigt!!

  22. Jonas Sprogøe

    Det er i sandhed en spændende debat, der er kommet i gang.

    Jeg synes debatten er ved at nærme sig lidt det, jeg efterlyste i mit indlæg den 15/12 – at vi rent faktisk ikke ved ret meget om hvilke kompetencer, der er brug for i fremtiden. Lars svarede dengang:
    “Og: ved vi ikke ret meget om hvilke (generelle) kompetencer der vil være brug for fremover? Selvfølgelig skal børnene have et godt fagligt fundament, men derudover ved vi med stor sikkerhed at både et godt liv og et godt job fordrer i hvert fald kreativitet, evnen til at kunne arbejde sammen med andre der er forskellige fra en selv, evne til forstå andres behov og evne til at agere i værdisystemer. Jeg synes godt at vi ved udformning af skolen kunne lægge mere vægt herpå.” (Kolind, 15/12). Jeg er sådan set ikke uenig med dig, Lars, om at de er ønskværdige kompetencer. Men det kan også være at kinesisk er mere brugbart end kreativitet (som jeg i øvrigt synes er svært at definere så det kan fungere som rettesnor for lærere og policy-makers), og det kunne være at øget miljømæssig forståelse er mere hensigtmæssigt end evnen til at indgå i en blomstrende markedsøkonomi. Og muligheden for at udvikle det, du kalder generelle kompetencer ligger vel allerede inden for rammerne af den eksisterende skole, hvor ord som samarbejde, kulturel forståelse, demokrati og åndsfrihed mm. er indskrevet i folkeskolens formål.

    Jeg vil i forlængelse heraf kommentere Annis kommentar til Carsten. Nu er det jo ikke nødvendigvis benævnelsen af fagområderne, der gør det til nytænkning. Der skal mere til, end blot at omformulere nogle overskrifter på mere eller mindre tilfældigt udvalgte temaer, som af mere eller mindre indlysende historiske årsager har overlevet skiftende tiders undervisningsministre.

    Derfor tror jeg debatten er vigtig, og at “ophug” måske ikke er den værste idé. Problemet er bare om der er nogen der tør sende deres børn i en skole, hvor der ikke er garanti for at de lærer noget kan måles nu og her, og hvor man må tro på at børnene lærer noget andet (og mere) end det, som man som forælder kan snakke med om og selv kan nikke genkendede til.

    Venlige hilsner (og undskyld de lange indlæg – jeg bliver ganske grebet)
    Jonas

  23. Carsten Thrane

    til anni det er ikk 12 fagområder, og de eer ikke universitært forankrede
    Jeg mener at et fag skal have universitær forankring
    Det har naturtek og klassens tid fx ikke. Det er ikke det samme som, at jeg mener, at børnene ikke skal lære det man lærer i naturteknik og klassens tid. Elementerne fra Naturteknik skal deles ud på fysik-kemi, geo & bio.
    Elementerne fra KT skal deles ud på alle fag.
    VH CT

  24. Carsten Thrane

    Minimering af skemabindinger
    Forbedring af skemalægning
    fra 18 til 12 skemafagområder

    Til Lars

    Lars, du er talmand
    Prøv at lave en analyse af et skoleskema på en mellemstor dansk folkeskole. Med fx 18 forskellige fagområder. Så lav den samme analyse, hvor der kun er 12 fagområde. Hvilken synergi fremkommer? Hvormange færre skemabindinger fremkommer? Hvilke procentvise besparelser kommer?
    Hvordan stiger antallet af skemabindinger fra 12 til 18 fag?
    Hvis man ikke kan lægge et fornuftigt skema, kan man så køre en fornuftig skole? Lav en model hvor lærerne ikke acceptere mellemtimer og så lav en model hvor lærerne acceptere fx 2-4 mellemtimer om ugen.
    I dag acceptere lærerne stort set ikke mellemtimer. Det gør skemaerne meget bøvlede, til stor gene for alle. Det giver faktisk lærerfaget mindre status.

    Jeg vil ikke have at børnene skal lære mindre, jeg vil bare have at undervisningen skal omorganiseres.
    12 fagområder, som tager udgangspunkt i klassiske danske universitære fagdiscipliner må være nok.
    Og som benytter moderne pædagogik.
    Med ubøvlede skemaer.
    Lærerne må acceptere nogle få mellemtimer ugentligt(som sagtens kan bruges til alt muligt på skolens grund).
    VH CT, helt for egen regning

  25. Henrik Berggren Jessen

    Jeg har lige set en 3. klasse spille på forskellige blæserinstrumenter, fordi vi vil lave et brassband. Musiklæreren er utrolig dygtig og har evnen til at fange eleverne. Drengenes behov for aktivitet bliver her tilgodeset. Jeg morede mig over at se de små drenge få lyde ud af trækbasuner, der har samme længde, som de er høje.

    Jeg tror på, at vi skal have meget mere fokus på læringsstilene. Vi skal sætte en faglig ramme, der kan skifte form alt efter det behov, samfundet og menneskene har. Den rigide fagrække, vi har i dag (tænk blot på fagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab), lever ikke op til det moderne samfunds behov for sammenhæng, motivation og foranderlighed.

    Den spilleglæde og nysgerrighed, jeg lige har set, må være vejen frem. Nysgerrigheden og lysten til at lære skal dyrkes. Skolerne skal indrettes til at være steder med mulighed for både uro og ro og med udfordringer overalt. Skolerne behøver nødvendigvis ikke at blive bygget om. Vi har det, vi har. Jeg har mange gange haft gode samtaler med drenge foran montrene med udstoppede dyr, men hvor tit får drengene lov til at stå at kigge på udstoppede dyr eller sidde at kigge ud på naturen og lade tankerne og idéerne flyve ?

  26. Frank Calberg

    Til Henrik: Helt enig i at “nysgerrigheden skal dyrkes”, som du nævner ovenfor.

    Jeg tror, du har fat i noget helt rigtigt ved at fokusere mere på efterspørgsel – frem for udbud. Super tiltag at arbejde med at finde ud af, hvad det enkelte menneske interesserer sig for og har et naturligt talent for – og så bygge på det. På den måde lærer den enkelte hurtigere/mere effektivt.

  27. Jonas Sprogøe

    Min datter på 7 går på Næstved Fri Skole, som tidligere er blevet omtalt på bloggen af Niels Lawaetz. Det er en skole hvor børnene selv sammensætter deres skema og hvor der ingen klassetrin er. Børnene bestemme selv hvordan de tilrettelægger deres dag og deres skole. Fx. skal alle lærere og elever godkendes på skolemødet, som er det øverste bestemmende organ, der også fastsætter regler for skolen. Alle børn, såvel som voksne har en stemme, og vil man have noget igennem, må man samle støtte for sit synspunkt ved gode argumenter. Der er ingen faste mødetider, men flex-tid, således at børnene blot skal være 25 om ugen på skolen. Det betyder at vi som familie ikke behøver at stresse for at nå at komme “til tiden”, så dagene starter i et tempo og med en lyst, som min datter lukrerer på hele dagen. Min datter har valgt fag ud fra interesse og lyst – hun har valgt dansk fordi hun gerne vil lære at læse, hun har valgt matematik fordi, de har en legebutik på skolen, som hun gerne vil stå i. Hun har haft engelsk og biologi. Hun har sammen med nogle veninder aftalt at fingerstrikke med en lærer hver torsdag, og hun har naturskole hver onsdag, hvor en busfuld elever tager ud i skoven eller lærer at svømme (ved stranden om sommeren, selvfølgelig). Hun og en række andre elever (på forskellige klassetrin), ville gerne lære at spille guitar. De satte sig sammen om at finde ud af hvad det ville koste (matematik, samarbejde), fik annonceret (sproglighed, medielære), fik forelagt det på skolemødet (præsentationsteknik, argumentationsteknik) og har nu guitar undervisning (motorik, koncentration, musiksfortåelse mv) hver tirsdag. På NSF er læring allestedsnærværende. Der er ingen kunstige skel (aldersskel, fagskel, skel mellem undervisning og læring), men læringen bygger på elevens potentialer, engagement, lyst og motivation. Om min datter så læser når hun er 7 eller 12, betyder ikke så meget, om hun kan læse 2. gradsligninger (hvor tit er det lige I har brugt det efter 9. klasse?) spiller ikke den store rolle – hun lærer hver eneste dag. At træffe valg – og at blive menneske.

    Så skolerne som Frank Calberg efterlyser findes, men bliver ikke længere understøttet af politikerne. De kræver et specielt engagement af forældre, lærere og ikke mindst elever, og det er sandsynligvis ikke alle børn, der synes det er fedt at gå i en sådan skole, eller alle lærere, der er i stand til at undervise der – eller alle forældre, der tør give slip på det kendte og trygge ved en skole som vi selv kender og stole fuldt og fast på børnenes egne valg og skolens evne til at understøtte dem. Og vi flyttede faktisk efter denne skole, da vi mener at det giver det bedste fundament for vores børn for at kunne agerer selvstændigt og handlekraftigt på deres egne præmisser i fremtiden – for så betyder det nemlig ikke så meget om kompetencekravene skifter eller ej – det finder de nemlig nok bedst selv ud af at navigere i til den tid.

  28. Carsten Thrane

    Revolutionen er død, Længe leve evolutionen. Til Jer som meget gerne vil lave en helt ny skole. Jeg vil fraråde det. Den samlede folkeskole skal udvikles i små bider. Ikke vendes op og ned på en gang.
    Det kommer der ikke noget godt ud af.
    Find tilbage til den faglige fokus.
    Tag udgangspunkt i 12 universitære discipliner. Udvikle kanontankegang og pædagogik, bedøv skemabindinger. Afskaf forældede og misforståede skoleaktiviteter. VH CT

  29. Carsten Thrane

    Er erhvervspraktik forældet?
    Jeg mener ja, det er et levn fra 70erne. Kun ganske få elever oplever ny erkendelse af 1 uges praktik. Hvis den skal bestå, så flyt den ned i 7. klasse, hvor ungerne alligevel er ustyrlige. Tiden skal bruges seriøst i 9. klasse.
    Jeg har hørt for mange dårlige historier om elever som retl havde en uges ferie, eller bare arbejdede på deres almindelige eftermioddagsjob lidt mere, eller passede børn i en børnehave. Det er fint nok at passe børn, men jeg tror bare ikke de pir fik meget ny erkendelse af det. Det kune de jo nok komme til alligevel.

    Nedlæg:
    Erhvervspraktik (70ernepjat) eller flyt det til 7. klassetrin
    Nedlæg fransk (hører til på ungdomsuddannelserne)
    Nedlæg klassens tid (KT elementer hører til i alle fag)
    Nedlæg Naturteknik (elementerne uddeles på andre naturfag)
    Nedlæg trafiklære (høre til geografi)
    Nedlæg sexualoplysning (en 30er fra før TV’s tid, femiting, hører til i biologi)
    Sammenlæg samfundsfag med historie (samf har tendens til at blive en 70erting, hører til på ungdomsuddannelser)

    Ligesom en veldreven virksomhed skal skolen tilpasse sig efterspørgslen og nedlægge “tabsgivende” aktiviteter eller omorganisere dem, forstå mig ret.

    Dette har skolen aldrig kunnet finde ud af.

    VH CT

  30. Carsten Thrane

    Skal sløjt være et fag i skolen i videnssamfundet, jeg mener JA
    Fordi faget har gode pædagogiske virkninger, kreative elementer, sløjt er klassisk almen dannelse, og bakker andre fag op osv.
    Fagets opgave er som jeg ser det ikke at være fag i sig selv.
    Faget sløjts fornemste opgave er, at bakke op om de andre fag.
    At man kan bruge metermål osv, at man kan fremstille en vægt, et pendul(fysik), et skakspil(geometri), et backgammonspil(sandsynlighedsregning), OSV.

    Skal medborgerskab være et fag i skolen?
    NEJ det er ikke almen dannelse, og det er en del af alle andre fag. Og det skal heller ikke være et fag på seminariet. Elementer af faget kan findes andre steder i skolen.

    Skal førstehjælp være en skoledisciplin? NEJ, førstehjælp er for voksne og førstehjælp kræver vedligehold. Og det skal heller ikke være en seminariedesciplin.

    SUNDHED Nu siger jeg måske mig selv imod. Skal det være et fag. En sammenlægning af hjemkundskab, dele af naturteknik, biologi, idræt, dele af samfundsfag? Det ser kønt ud, men jeg tror ikke umiddelbart på det.

    HVAD SIR I?

  31. Anni Lomborg

    Læs mit indlæg 14. januar 14,25
    Nemlig ;-) se at komme i gang med alle Jeres gode ideer. Det er kun fantasien der sætter grænser.
    De 12 fagområder Jeg foreslår 15. januar 14,50 er lige så universitære som alt muligt andet. Der er, med en rigtig god fantasi, mulighed for give børnene spændende opgaver under de forskellige punkter, og at afprøve alt hvad man måtte ønske inden for den tilladelige, etiske sfære.
    Undskyld Anna – men Jeg kan altså ikke bruge din utilfredshed til noget!

    Venlig hilsen
    Anni

    NB. Lars, hvorfor skal det være tidsvarende? Jeg mener det er bedre at være i bevægelse.

  32. Frank Calberg

    Glimrende eksempler, Jonas. Super at bringe succeshistorier frem i lyset – så andre også kan blive bedre.

  33. Jonas Sprogøe

    Til Lars og Anni (og I andre). Ved genlæsningen af bloggen fik jeg den tanke at det kan være givtigt at vende pointerne om “tidssvarende” og “bevægelse” lidt på hovedet. Risikerer man så ikke netop at folkeskolen halser efter en udvikling uden nogen sinde at kunne indhente den? Det der er tidssvarende i dag, er per definition ikke tidssvarende i morgen (eller i forhold til i går, for den sags skyld). Og skolen har jo en vis “inkubationstid”. De initiativer, der sættes i værk i dag, ser vi først resultaterne af om 10-15 år, og så ser vores virkelighed helt anderledes ud, og hvad vi forsøgte at gøre tidssvarende er helt forældet. Så et forslag kunne være at søge mod et mere essentielt indhold. Et andet kunne være at “tømme” skolen for indhold. Så målet er måske i virkeligheden at lave en art utidssvarende skole, da man så har større mulighed for at danne nogle individer, der senere i livet kan agere tidssvarende?

  34. Jette Jakobsen

    Børn er heldigvis så dejlig levende og fulde at krudt. Vi skal bare give dem lov at lære, og blive glade ved det…så skal det nok gå. Jeg lærte engang at skrive med pen og blæk, og regne på en regnestok, i husgerning brugte de flere timer, på at lære mig at folde en affaldspose af en avis. Jeg mindes med gru “blækregning”. For dem der ikke ved hvad det er…først regner du alle stykkerne ud, så skriver du dem ind i en meget fin kladdebog, med fyldepen. Jeg ved ikke hvad det gavnede, det skulle da lige være gentagelsen?
    I dag skal jeg kunne skrive på PC, og regne på den, de unge kan ikke læse min skråskrift, jeg skal sortere mit affald, i dertil egnede beholdere. Vi skal lære at blive glade for at lære, det skal vi nemlig hele livet.

  35. Jette Jakobsen

    Jeg kan et lille digt, som handler om børn. Jeg har kunnet det i mange år,lærte det engang af en meget sød dame som arbejdede i en børnehaveklasse.
    Det hedder , begyndelsen.
    Giv børnene ret
    til at lege og lære
    at drømme og forme
    leve og være

    Kun der, hvor børn
    Kan føle sig trygge
    Gror det, de gamle
    kaldte for lykke

    Jeg mener de siger meget, disse to små vers. Verden forandrer sig jo altid fremad, det har den vist altid gjort. De fleste af os har da formået at følge med ( det har været svært af og til), det skal såmænd nok gå. Hvem siger at vi altid skal være nr 1 i verden? Jeg tror at der efterhånden også er mange andre lande, som også gerne vil være med. Det kan jeg sådan set godt forstå…lad os håbe de vil dele.

  36. legeskab

    Rigtig spændende debat i har jer.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.