Bankkrisen – en forklaring

Her en grå søndag morgen i januar blev jeg opmærksom på denne youtube video, som med sædvanlig engelsk humor forklarer hvad bankkrisen går ud på:

http://www.youtube.com/watch?v=SJ_qK4g6ntM

Hvis du ikke er helt inde i hvad bankkrisen går ud på, kan denne helt korte forklaring måske hjælpe:

I USA er markedet for boliglån meget forskelligt fra det vi kender i Danmark. Vi er vant til at kreditforeningen der giver lånet, vurderer om sikkerheden er i orden og lader være med at låne flere penge ud end den er meget sikker på at kunne få tilbage. Sådan er det ikke i USA. Der sælges lån af folk, som er på 100% provision og som ikke har nogen særlig interesse i om folk kan betale pengene tilbage eller ej bortset fra de første 12 eller 24 måneder. Det er imidlertid let at sikre sig at husejerne gør idet man blot låner husejeren mere end han har brug for, og så hensætter de ekstra penge til betaling af fx de første fire ydelser på lånet. Renten er høj, men det bekymrer husejeren sig ikke om – bare han får pengene her og nu. Når så lånet er tegnet bliver det kombineret med tusindvis af andre lån i et såkaldt “SIV – structured Investment Vehicle” som de der har solgt lånene så tilbyder fx en japansk pensionskasse eller en britisk bank (Northern Rock) at investere i. Porteføljemanageren i pensionskassen eller banken er begejstret for renten er høj, og så får han en højere bonus. Og for at det hele skal se endnu sikrere ud yder en europæisk bank (dansk bank!) en garanti mod tab, naturligvis også mod provision. På papiret tjener alle penge på dette cirkus, som kaldes “sub-prime markedet”. Hvem er involveret? De største og mest anerkendte banker i verden, så ingen bekymrer sig om at undersøge de realiterer der ligger bag. Navnet borger for kvaliteten.

På et tidspunkt når bonuser og provisioner er udbetalt til de involverede finansfolk og portefølje managers begynder problemerne at komme fordi husejerne ikke kan betale deres renter og afdrag. Da deres huse samtidig er faldet i værdi, hjælper tvangsauktioner ikke meget. Nu får banken et problem og så bliver sparerne nervøse for deres penge – kan du huske køerne foran Northern Rock’s filialer?

Så griber staten ind (vores alles penge) og støtter banken for at undgå en finanskrise og på den måde kan grådigheden fortsætte.

Jeg synes at videoen på en morsom måde illustrerer denne proces.

PS: Jeg investerer mine penge i aktier i solide og vel ledede danske erhvervsvirksomheder som William Demant, A.P. Møller og  Bang & Olufsen…

28 kommentarer til “Bankkrisen – en forklaring”

  1. Mads Kristensen

    Enig. Her er endnu et perspektiv på de dybereliggende problemer, og hvordan man kan vælge at betragte finansmarkederne som rådden helt ind til kernen. Absolut værd at læse.

    http://www.bubblegeneration.com/2007/12/first-horseman-of-macropocalypse.cfm

  2. Lars D

    Subprime krisen illustrerer meget godt, at det frie marked nogle gange laver nogle lidt for smarte fiduser.

    @Mads: Der har været mange økonomiske kriser i verdenshistorien, og der vil komme mange endnu. Økonomi er ikke forudsigeligt, uanset hvor meget teori vi udtænker.

    Mange glemmer, at USAs problemer lige nu ikke kan sammenlignes med historiske kriser. Der er derfor mange forskellige sandheder om, hvad problemerne er og hvordan de løses, og det er useriøst at begynde at bruge ord som bundråddent bare fordi andre har en anden virkelighedsopfattelse.

    Amerikanerne har levet over evne et stykke tid, og det skal de selvflg. holde op med.

  3. Mads Kristensen

    @Lars D. Useriøst eller ej, så skrev jeg jo, at “man kan vælge at betragte finansmarkederne som rådden helt ind til kernen”. Det siger jo ikke noget om, at jeg deler den opfattelse. Læs hvad jeg skriver :-).

    Når det er sagt, hvordan vil du så betegne en industri, der udlåner på det glatte ansigt til folk, der ikke har nogen indkomst og derfor heller ikke mulighed for at betale tilbage? Det var der faktisk flere af de store finansieringsinstitutter i USA, der reklamerede på TV med. Det undrede mig dengang, som det undrer mig nu.

  4. Peanut

    Hej Lars.

    Jeg har to spørgsmål :

    Hvordan går det med dine APM- aktier ?

    Og hvordan tror du det ser ud på det danske pantebrevsmarked ?

  5. Lars Kolind

    Aktier: Jeg er langsigtet investor og glæder mig over at aktieinvesteringer i vel ledede danske virksomheder har udviklet sig flot over en lang årrække. Jeg er ikke bekymret over faldet i AP Møller – de kommer igen og med dagens kurs er det et perfekt tid at købe. Jeg investerer ikke i pantebreve.

  6. Peanut

    På langt sigt er vi alle døde.

    Med rettidigt omhu i salige A.P.’s ånd ville APM ikke have de nuværende problemer.

    Hvis du ikke ved hvad en pantebrevskarrussel er kan du jo spørge Ole Bjørn.

  7. Peanut

    B & O
    ”med dagens kurs er det et perfekt tid at købe” eller ??????

  8. Stephan E

    Interessant visualisering af hvordan en for lav rente og let adgang til likviditet fører til en finansiel krise.
    http://vimeo.com/3261363

  9. Claus Christensen

    Godt lavet, men med mere fornuftig regulering (investeringsbankers mulighed for overbelåning, krav om mere åbenhed om pakkede lån, krav om mere åbenhed om hedge fondes investeringer, mere poitisk indgriben overfor vildtvoksende huspriser i form af ejendomsskatter eller højere personskatter, mindre dumhed hos investorer i uigennemskuelige lånepakker, udsigt til at myndighederne konskevent undlader at redde dårligt ledede banker og overlader aktører, der er snydt til at anvende det juridiske system osv. osv.) Hvis alle disse forhold var i orden kunne det tænkes, at en lav rente kunne føre til flere fornuftige langsigtede investeringer.

  10. Helle Munch Oldefar

    Interesseret i at arbejde for et helt andet syn på penge?
    www-jak.dk

  11. Helle Munch Oldefar

    http://www.jak.dk
    naturligvis :-)

  12. Stephan E

    @ Claus
    “kunne det tænkes at en lav rante kunne føre til flere fornuftige langsigtede investeringer” !?

    Du er en dejlig “planøkonom” – den teknokratiske skoling fornægter sig ikke ;-)

    Svaret er nej – det paradoksale er at du ikke spørger hvorfor vi dog skulle gøre noget sådant?

    En kunstig lav rente fremmer både aktiviteter der ikke bør fremmes på bekostning af bestående (ved at skvævride konkurrencen) og undlader at presse ressourcer fra lav-produktive opgaver over i mere produktive funktioner, herunder genbrug af knappe ressourcer og bedre brug af de talenter fællesskabet rummer.

    Konsekvensen er f.eks. at du fanger og holder folk i lav-produktive jobs, holder liver i funktioner som bør nedlægges/erstattes og generelt bruger kræfterne på uhensigtsmæssige processer som holdes kunstigt i live.

    Husk på at likviditet blot er opsparet “værdi”, dvs. akkumuleret afkast af tidligere indsats uden at blive forbrugt. Dvs. man kan ikke bare stille likviditet (eller garantier) til rådighed uden konsekvens. Det var det som AIG gjorde – og se hvor den endte.

    Staten blander sig så ved at optage lån mod pant i borgernes fremtidige indtægter – og det går det galt fordi staten har kortsigtede politike interesser og tydligvis ikke evner at planlægge langsigtet med tilstrækkelig nuance.

    Kuren forlænger og forværrer krisen ved at forhindrer de nødvendige tilpasninger med dårlige investeringer.

    Konsekvensen er inflation som den eneste vej til at udhule staten gæld men det følges af alle de andre negative konsekvenser – den kommer helt uundgåeligt fordi det er den eneste måde at betale for det glade vanvid vi ser i øjeblikket.

    Det vigtige er at få genskabt den sunde risikokalkule og fokus på business cases – også fra et samfundsmæssigt perspektiv.

    Du kan starte med at sende regneskabsfolkene i Finansministeriet tilbage på skolebænken.

  13. Claus Christensen

    Likviditeten til rådighed i samfundet i form af (billige) lån skal hverken være for rigelig eller for knap.

    Den har i ca. 2003-2007 været for rigelig globalt set. Likviditeten ender et eller andet sted – og nok ikkke i madrasserne rundt omkring i de små hjem. I denne periode søgte likviditeten deperat efter aktiver, der kunne give et afkast, hvad animationen fint illustrerer. Selv det argeste lort på et loppemarked blev til en spændende antikvitet, der kun kunne stige i pris. Den manglende regulering på bolig- og finansmarkederne medførte en hidtil uset boble, FORDI HER VAR AFKASTET STØRST med mulighederne for overbelåning osv.. Så langt er vi nok enige.

    Men kapitalen vil altid søge det bedste afkast og hvis – på god gammeldaws planøkonomisk vis – man havde punkteret boblerne på de mest uproduktive markeder – især boligmarkedet, kunne man have set en igangsætning af flere produktive projekter i perioden.

    IT boblen var ikke kun negativ – der blev sat gang i en produktiv udvikling. Det var sundt, at alt for kåde investorer fik nogle tæsk på aktiemarkedet – når man tager en risiko må man acceptere, at det kan gå galt.

    Den nuværende lille aktieoptur, som måske bare er en modreaktion i en større nedtur, kan dog også være udtryk for, at man igen tror på fremtiden og investerer i nyttige ting som vindmølleparker, isolering og teknologi til transport af el over lange afstande osv. – det vil gøre os alle rigere. Konkurrencen om at finde de muligheder, der giver størst afkast vil altid være til stede – uanset om der er meget eller lidt likviditet.

    Men hvis den ekstra likviditet bare bruges til ekstra forbrug, brænder man bare ressourcer af, hvilket gør os fattigere på sigt.

    Du har ret i at den likviditet, der skabet i USA er på bekostning af fremtidige generationer. Man låner med pant i fremtidige indtægter. Det gør dog ikke så meget, hvis disse fremtidige generationer kan nyde frugterne af de investeringer, der foretages.

    Hvis du vil have mest for pengene nytter en laissez-faire holdning ikke – man må på et overordnet plan (ikke på detailplan) tage stilling til, hvad ressourcerne skal investeres i. Det har man for længst fundet ud af i Kina og USA er ved at fatte det. Desværre er det ikke gået op for den danske regering.

    Iøvrigt er jeg ikke planøkonom, men er selvstændig og ansat som underviser – til beroligelse for mange dog ikke i nationaløkonomi.

  14. Klaus Beier

    Stephan E

    Du kan starte med at bede regneskabsfolkene i Finansministeriet om at forklare dig hvad ordet likviditet betyder

  15. Stephan E

    Claus

    Din tilgang fejer fordi du glemmer at boligboblen er skabt af de samme kræfter som du mener skal “redde” den.

    Ja, der er masser af beslutninger man er nødt til at tage sammen – straffelove, CO/2-kvoter og motorveje er 3 eksempler.

    Men i din unuancerede grove overvurdering af planøkonomiens fortræffeligheder og ringeagt af individets evne til bedst selv at vurdere hvad der gavner familien og samfundet glemmer du det simple faktum at planøkonomi er en økonomisk fiasko – også i Danmark.

    Læs Læs Wivels nørmest forbløffet selvkritiske bog-anmeldelse af den “facistike venstrefløj” I denne uges weekendavis.

  16. Stephan E

    En central pointe er at vi nok politisk har gode grunde til at finde fælles løsninger, men at udførelsen skal væk fra bureaukratiet som ikke evner at udvikle gode løsninger.

    Istedet fora t fokusere så meget på at styre ressourcerne skal fokus være på at ligge rammerne.

    Det bedste eksempel er digitaliseringen af infrastrukturen, hvor de rudiske rammer skal sikre at kontrollen ligger hos mennesker frodi ellers misbtuges digitaliseringen af kommercielle og teknokratiske kræfter til at kontrollere og overvåge imod alle samfundsinteresser – herunder vækst og velfærd.

  17. Claus Christensen

    Stephan skriver: “I stedet for at fokusere så meget på at styre ressourcerne skal fokus være på at ligge rammerne.”

    Ressourcerne til rådighed er sandelig en væsentlig del af rammerne. Hvis man som jeg ønsker at tildele de enkelte virksomheder/institutioner høj grad af frihed til at disponere ER ressourcer til rådighed = rammerne.

  18. Stephan E

    Claus

    Du ser alt for snævert på problemstillingen. Vi har knappe ressourcer – og det gavner ingen at skabe illusionen af noget andet.

    Danmark er allerede som en middelklasse bil som kører 150 i 2 gear – det piber og hviner i alle aspekter for at presse mere effektivitet ud af ressourcerne for at kunne betale til det stadigt mere ineffektiv offentlig system.

    Det gavner ikke at staten låner af vores børn for derefter at ødelægge afkastkravene i investeringskalkulerne så vi holder arbejdskraft og andre ressourer i lavproduktive aktiviteter. Det stiler bare så meget desto større krav til det øvrige erhvervsliv.

    Den eneste måde modellen kan holde er hvis vi formår at skifte til et tungere gear og få mere ud af den samme indsats og de samme ressourcer.

    Ellers er nedgang i levestandard og stigende social uro det eneste sikre.

  19. Claus Christensen

    “Den eneste måde modellen kan holde er hvis vi formår at skifte til et tungere gear og få mere ud af den samme indsats og de samme ressourcer”
    Korrekt – vi skal investere i det, der giver det største langsigtede afkast.

    Hvad giver størst afkast: investering i f.eks. en vindmølle park eller privat forbrug. Det sidste giver måske en større økonomisk aktivitet (BNP), som fejlagtigt forveksles med velstand forstået som behovsopfyldelse, men man skal vist være nationaløkonom for at se det fornuftige i at brug X mia. kr. på skattelettelser til privat forbrug frem for offentligt tilskud til vindmølleparker.

  20. Stephan E

    Skylder du ikke lige at dokumentere at at offentlige investereninger er blot tilnærmelsesvis så effektive som private til at skabe værdi?

    Umiddelbart peger alt i den modsatte retning.

  21. Claus Christensen

    Jeg prøver lige igen uden meningsforstyrrende fejl.

    Egentlige undersøgelser har jeg naturligvis ikke ressourcer til at gennemføre. Jeg må nøjes med dels at stille spørgsmålstegn ved forudsætningerne for de undersøgelser, der foretages og dels at bruge min sunde fornuft. Sidstnævnte siger mig, at samfund med en god infrastruktur, et godt skolevæsen, erhvervsrelevant forskning – og forskere der tør gå nye veje – voksende virksomheder, en effektivt sundhedsvæsen både på forebyggelses og reparationssiden, et velfungerende retsvæsen, gode rammer for at drive virksomhed osv. har bedre forudsætninger for at skabe varig, bæredygtig velstand. Mange af disse investeringer kunne foretages af virksomheder eller non-profit organisationer, men næppe af individer. Individer opsparer eller forbruger – de investerer ikke så meget, selvom noget opsparing nok tilfører virksomheder kapital. Da mange af vore virksomheder er ret små i international sammenhæng, må det offentlige træde til.

    Erfaringer med personskattenedsættelser fra USA, Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige m.fl. har vist, at de ikke giver varig forbedring i økonomien. Erfaringer i et længere tidsperspektiv fra Skandinavien, Kina m.fl. viser, at en overordnet kanalisering af ressourcer i at skabe bedre rammer for bæredygtig produktion i længden fører til mere velstående samfund. Det er ret indlysende, at investeringer i fremtiden giver større sandsynlighed for velstand end kortsigtet forbrug.

  22. Stephan E

    For 30-40 år siden var den slags betragtninger fuldt valide. Men det var med et andet udgangspunkt.

    Nu sidder vi i en situation, hvor det meste forskning er styret og giver meget få resultater. Hvor offentlige investeringers marginalnytte er tvivlsom og hvor samfundet generelt lider under en alt for stærk central styring og alt for lidt initiativ i retning af at skabe værdier.

    I dag er de bedste investeringer i at sætte det personlige initiativt frit og flytte styringen tilbage til behovet.

  23. Stephan E

    Claus

    Med andre ord – forbrugselementet i offentlige “investeringer” er langt større end du her ideelt antager.

    Et trist eksempel er Digital Forvaltning som har en desideret negativ business case fordi man ikke understøtter en udviklingi retning af en mere tilpasningsorienteret offentlige servicesektor – istedet fokuserer man på central styring af enhedsservices, dvs. det bliver dyrt og dårligt.

  24. Claus Christensen

    Stephan
    Som systemet er nu, er der for meget bureaukrati og topstyring og alt for lidt innovation. Jeg ønsker bestemt ikke mere styring – blot tilstrækkelige midler til de mest fremtidsorienterede områder. Men det er klart, at der er behov for at liberalisere og give større beslutningsret længere nede i systemet.

  25. Stephan E

    Claus

    Om ressourcespildet sker i et ministerium eller i en kommune er blot 2 sider af samme problem. Der er for mange prestige- og egeninteresser involveret og alt for lidt kobling til faktisk værdiskabelse.

    Velfærdsstaen angriber selve grundlaget til at den kunne eksistere ved at underminere dens finansiering. Det skal rettes op NU fordi systemet er blevet ustabilt og vil bryde sammen.

    Det eneste som varigt vil hjælpe er effektivisering (behovsdrevet og dermed dynamisk over tid) af den offentlige sektor parallelt med nye tiltag i den private sektor, så stadigt færre aktive skuldre ikke får et voksende åg at bære.

    At skabe “kunstig vækst” er blot at forværre krisen. Selvfølgelig vil alle gerne have tilskud – det er den danske slavementalitet som årtiders selvstændighedsnedbrydende offentlige ageren har afstedkommet. Mennesker bliver som de bliver behandlet – indtil de gør oprør.

    Hvis velfærdsstaten skal overleve så er det primære at flytte kontrollen til den enkelte borger som den eneste kraft der kan virke til at udvikle det gode og stoppe det dårlige. Problemet er at Digital Forvaltning gør det stik modsatte – de centraliserer og skaber tvangsmodeller udelukkende for at kontrollere og detailstyre.

    Den anden diskussion er blot mere af det som skabte krisen. Bankerne har med Bankpakke I fået den likdividet som de har brug for og kan forrente – nu drejer det sig om at skille sunde aktiviteter fra dem som ville have været effektiviseret for år siden hvis det ikke var for den lette adgang til likviditet.

    Jeg siger ikke at bankerne er gode hertil. Lemmingeeffekten gør Bankpakke II fuldstændig håbløs i sin politiske agenda.

    Bankpakke II drejer sig reelt kun om konkurrence i den danske banksektor så få store ikke sætter sig på det hele. Men den vil ikke virke udoiver at holde live i nogle mindre pengeinstituter så længe kartelstrukturen opretholdes omkring f.eks. PBS og ikke mindst VTUs ulovlige sanktionering af den centralt kontrolleret digitale signatur i Dan-Id konstruktion.

  26. Stephan E

    Interessant indlæg om US makrostatistics.

    Påstanden er at statistikkerne har manipuleret med tallene længe hvorfor US faktisk har været i recession gennem flere år.
    http://www.chrismartenson.com/crashcourse/chapter-16-fuzzy-numbers

  27. Stephan E

    Man bør huske på at der er masser af eksmepler på lignende forhold andre steder.

    Snyd med klassificeringen af statens gæld så man på papiret overholder EUs stabilitetskrav, definitionen af arbejdsløs, omklassificering af eksportstøtte til ulandshjælp etc. etc.

    Statestik kan let misbringes til at fortælle en politisk historie.

  28. Stephan E

    Interessant indspark af Peter Straarup
    http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/07/02/230711.htm

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.