Mening er mere end socialt ansvar
Da jeg første gang påstod at enhver virksomhed børn have en mening som den satte over profit, rystede de fleste på hovedet: Formålet med at drive virksomhed er at tjene penge – ikke at gøre noget godt for samfundet. Men min poite er at hvis man vil tjene penge sker det bedst ved at gøre noget godt for samfundet!
Mange tror så at den er klaret med at virksomheden udviser socialt ansvar og derfor støtter de idrætsforeningen, spejdergruppen, Røde Kors eller Det Kongelige Teater. Det er selvfølgelig helt fint, men mening går langt videre. Jeg mener at der er tre kernepunkter som tilsammen bidrager til en virksomheds mening:
- At produkterne bidrager positivt til samfundet, både i dag og på længere sigt.
- At den måde virksomheden arbejder på, gør det samme.
- At de mennesker der arbejder i virksomheden eller sammen med virksomheden, får et positivt udbytte deraf – ikke alene økonomisk.
Prøv at se på den virksomhed eller organisation du arbejder for. Hvordan lever den op til de tre krav ovenfor?
4. januar 2008 kl. 10:36 #
Godt og berigende nytår
I min verden, handler MENING om “formålene med at være”, hvilket kan handle om alt muligt andet end lige profit, hvilket oftest også viser sig at være gældende i vores arbejde.
Når vi arbejder med en virksomheds “mening”, udgøres den af 4 elementer,
- VISION
- MISSION & BERETTIGELSE
- IDENTITET OG SELVOPFATTESE
- VÆRDIER.
Hvad der som udgangspunkt og grundlæggende inspirationskilde til vores arbejde er indeholdt i disse 4 begreber kommer der uddybende forklaringer til her:
VISION
En vision er et ønske om en fælles fremtid. En fremtid der virker storslået, selv om den kun har to enkle egenskaber.
- Den inspirerer ledelsen til handling.
- Den inspirerer og involverer resten af organisationen til handling.
vision handler om hvad vil vi med virksomheden/organisationen. Den dristige udgave af det vi ønsker, at opnå med, og drive virksomheden/organisationen til, eksempelvis:
- Hvad ønsker vi at udrette med virksomheden/organisationen?
- Hvad vil vi gerne kunne se tilbage på, at have opnået med virksomheden/organisationen?
- Hvis der var en stor opgave, vi kunne realisere omgående, som ved et trylleslag, hvad ville det så være?
- Hvad har vi altid ønsket at gøre – måske den nagende tanke der virker alt for storladen, og som bliver ved at dukke op?
- Hvad drages vi mod at gøre i virksomheden/organisationen?
MISSION & BERETTIGELSE
Hvor Visionen er udtryk for hvor I vil hen, er Mission & berettigelse midlet til at nå det. Jeres forretningsgrundlag, koncept, og/eller idé.
Missionen & berettigelse er udtryk for hvad I er til for, hvad er det specielt der gør, at I er berettiget til at realiserer netop jeres Vision.
Mission skal besvare væsentlige spørgsmål – spørgsmål der kun lader sig besvare gennem handling.
Relateret til vores vision:
- Hvad er vores idegrundlag/ forretningsgrundlag?
- Hvad er det der gør, at vi er berettiget til en markant position på markedet?
- Hvad har vi at bidrage markedet med?
- Af hvilke årsager, bør kunderne handle med os?
- Relateret til markedet, hvad er vi så til for?
- Relateret til det øvrige samfund, hvordan kan vores nuværende og fremtidige berettigelse på markedet så beskrives?
- Relateret til de øvrige udbydere, hvordan kan vores nuværende og fremtidige berettigelse på markedet så beskrives?
- Relateret til kunderne, hvordan kan vores nuværende og fremtidige berettigelse på markedet så beskrives?
- Hvad er det vi er så gode til, at det berettiger til en markant position på markedet?
- Hvad kan og/eller skal markedet og kunderne bruge os til?
IDENTITET & SELVOPFATTELSE
Identitet & selvopfattelse handler om opfattelsen af os selv, den organisatoriske selvopfattelse handler om organisationens opfattelse af sig selv, den kulturelle selvopfattelse.
Identitet & selvopfattelse er individets og organisationens begrundelse, tilladelse og motivation for at gøre som der gøres. Sådan en som jeg er, gør jo som jeg gør – sådan nogle som os gør jo som vi gør.
Identitet & selvopfattelse indvirker afgørende på adfærden, samarbejde og processer.
Eksempelvis relateret til jeres vision, mission og berettigelse:
- Hvad vil vi gerne have andre siger om virksomheden/organisationen?
- Hvad vil vi gerne have andre siger om os og vores medarbejdere?
- Hvordan vil vi gerne have andre omtaler virksomheden/organisationen som værende?
- Hvad er vi for en type organisation?
VÆRDIER
Værdier er bevidstgjorte følelser, og følelser er kommunikation fra ”det ubevidste sind” om, hvad vi ønsker at opnå og hvad vi ønsker at undgå rent følelsesmæssigt. At prioritere og træffe beslutninger, og være uvidende om hvilken ”rolle vi ønsker at spille” og uvidende om hvad vi ølelsesmæssigt/-værdimæssigt har brug for, er selvsagt ledelse på særdeles ”usikker og gyngende grund”.
Det betyder for organisationen, at afklaring, udvælgelse og definering af værdier bør gennemføres på baggrund af Vision, Mission & berettigelse, Identitet, eller med andre ord, jeres ”mening og rolle i markedet”.
Jeres værdier & overbevisninger
- Er jeres indre rejseleder.
- Er styrende for jeres handlinger.
- Involverer stærke følelser.
- Er jeres motivation og drivkraft, hen imod, eller væk fra.
Værdier er brændstof. jeres værdier er udtryk for, hvad I anser for vigtigt i jeres liv, og organisationens værdier er udtryk for hvad der er vigtigt for organisationen. Det er værdierne, der er styrende for, hvad I gør, hvordan I gør det, og hvad I afholder jer fra at gøre.
Værdier handler om, hvad der er vigtigt for jer.
- En værdi er noget, I har stærke følelser for.
- En værdi er et kriterium, der er vigtigt for jer.
- Værdier er filtre, som I oplever verden igennem.
- En værdi er et abstrakt, generelt, overordnet og uspecifikt begreb.
- Værdier udtrykkes bedst med ét ord og højst med tre ord.
- En værdi kan være hen i mod, eller væk fra noget.
- Værdierne er organisationens brændstof.
- Jeres værdier er generaliseringer, der udspringer af erfaringer med, hvad der tidligere i jeres liv med organisationen har givet jer glæde eller smerte.
For at komme jeres og organisationens værdier nærmere, kan I starte med at analysere jeres egen Vision, Mission & berettigelse, samt Identitet – jeres bevæggrunde
- Hvad er formålet med Visionen?
- Hvad er grundene til at vi ønsker os at realisere Visionen?
- Hvad er intention med Visionen?
- Hvad er formålet med jeres Identitetsformulering?
- Hvad er intentionen med jeres Identitetsformulering?
- Hvad er det vi ønsker at få tilfredsstillet med vores Identitetsformulering?
- Hvad pokker er meningen?
Hvad er formålet med Mission & berettigelse?
- Hvad er intention med Mission & berettigelse?
- Hvad pokker er meningen?
Alle elementerne her er særdeles kraftigt influerende på adfærden, hvad der gøres og hvordan det gøres.
4. januar 2008 kl. 10:47 #
Jeg tror, at dit punkt 3 er meget vigtigt, Lars – det indeholder så at sige de to andre. Penge er kun skallen, ikke kernen i virksomhedens arbejde.
Engagement fører til overskud: En direktør for et stort amerikansk forlag opsagde sit job, fordi han syntes der var for stort fokus på penge, og for lille på bøger (det er omkring 20 år siden). Da der var gået to år, havde han tjent de første 5 mio US$ til sig selv. Han kunne ikke lade være med at tjene penge, selv når han startede fra bunden, fordi han ganske enkelt var motiveret.
Hvis der ikke er plads til engagement i en virksomhed for andet end pengenes skyld, udebliver den helt store indtjening. Langt hen ad vejen bliver virksomheden som ledelsen – men ikke desto mindre kan en afdelingsleder være med til at skabe en markant vækstlomme i en virksomhed, der i øvrigt får medarbejderne til at tænke, at de først og fremmest er der “nine-to-five”.
Samtidig er det væsentligt at forankre det positive drive, altså at få resultater ud af den energi, der bliver brugt. Det gøres først og fremmest ved at lade folk gøre det de er gode til, og at uddanne dem videre i den retning i stedet for at uddanne dem til at blive middelmådige til noget, som de ikke er gode til. Der vil som regel være andre, der med fordel kan udføre opgaver, en konkret medarbejder ikke er god til. Hvilket kræver en leder, der både tror på projektet og på sine folk.
Jeg har tænkt en del over det med kæppen og guleroden på det seneste: Nu har alle lært, at det motiverer folk, at virksomheden har motionsrum, gratis frugt og meget andet, og så bliver det et parameter til at skaffe nye medarbejdere. Når så folk er inde ad døren, forventes de at levere, FORDI der er frisk frugt og motionsrum osv. Er det en gulerod eller en kæp?
(Og til eventuelle vittige hunde: gulerødder er en grøntsag, ikke en frugt…)
4. januar 2008 kl. 14:15 #
Derfor chokerede det mig også, at INGEN frivillig organisation – heller ikke Dansk Røde Kors ;-) – udarbejder et etisk regnskab! Det opdagede jeg i forbindelse med at jeg ville lave forslag til, hvordan de kan gøre det i forbindelse med en opgave op SDU.
Som tidligere nævnt, så kan man finde masser af inspiration på bl.a. Middelfat Sparekasses hjemmeside samt på http://www.folkesparekassen.dk
Men med dit 3. punkt ‘blander du dig i overenskomstforhandlingerne’ ;-) For vi er mange, der ikke kun går på arbejde for at tjene penge :-)
4. januar 2008 kl. 16:24 #
Jeg har gået på arbejde, kun for at tjene penge..ofte viste det sig heldigvis at blive noget mere end det. Hvis jeg kun så på penge kunne det slet ikke betale sig for mig at gå på arbejde lige nu. Hvis jeg er syg eller arbejdsløs, får jeg 10200 udbetalt om måneden…når jeg går på arbejde er det 10700 udbetalt om måneden. Hvis jeg nu havde lang dyr transport, dyr børnepasning, særlige krav til tøj og påklædning, madpakke m.m….så ved jeg ikke rigtig om jeg havde råd..til min moral? Jeg er glad for mit arbejde, og det giver mig mere end penge, men det kan man jo ikke betale husleje med.
4. januar 2008 kl. 17:11 #
Jeg bliver nød til at tilføje lidt barnelærdom. “Hvis man mangler 10 kr, er 10 kr mange penge” og lige en til, ” Det rugbrød man køber for penge man selv har tjent, smager bedre, end det man køber for penge man har fået”..sådan er der så meget, der har betydning for, hvordan mennesker bliver
4. januar 2008 kl. 19:38 #
Vi mennesker er forskellige, nogle tænder på “pisk” og andre på “gulerod” – eller formuleret mere nuanceret, så er der mennesker der motiveres af at opnå noget, og andre af at undgå noget. det er et af mange grundlæggende mentale mønstre vi mennesker agerer efter.
Som ledelsescoach består min opgave primært af 2 hoved-elementer:
- At lade mine egne “meninger” ligge hjemme i skuffen.
- At få ledelsens egne “meninger” frem.
Og det er der 1 overvejende grund til:
- Jeg er der for at hjælpe ledelsen frem til egen “mening og nerve”.- for efterfølgende at hjælpe med at det lykkes, bl.a. at identificere, og beskrive både de faglige og mentale kompetencer og aspekter der bedst løser opgaverne.
Hvis det viser sig, at meningen med virksomheden er “profit for profittens skyld”, (det sker dog sjældent) ja så vil det jo også afspejle sig i deres mission og berettigelse, deres selvopfattelse og deres værdier”.
Bl.a. i TV kan vi af og til opleve at virksomheder drives alene med det formål at “profitmaksimere for profittens skyld”. Virksomhederne ender i bl.a. TV grundet dårlig “service og adfærd”. aktuelt tænker jeg på anoncehajerne der jo er ret varme, og så Scandinavisk Tobakskompani.
Med en proces jeg har beskrevet ovenfor undgår jeg, at bruge mig selv som udgangspunkt for hvad der er rigtigt og forkert, og overlader det alene til virksomheden at komme til netop dens egen “nerve og mening”. Vi er nød til at arbejde ud fra at vi er forskellige og at det er en styrke, det gælder også virksomheskulturerne. At nogle er “useriøse og uetiske gør blot andre virksomheder stærkere i forhold her til.
Det er IKKE mig der skal afgøre om en virksomhed vil efterleve Lars 3 punkter. Jeg er enig med Lars i punkterne, blot synes jeg at vi skal lade mennesker selv stå til regnskab for deres holdninger, overbevisninger og adfærd. Når nogle er udygtige er det blot enyderligere fordel for andre. Jeg er og bliver aldrig missionær – jeg vil dog gerne hjælpe andre me dat de kan finde deres egen nerve og mening.
Hvad er Scandinavisk Tobakskompani til for, hvad er deres vision, deres mission og berettigelse, deres identitet og selvopfattelse og deres værdisæt? Tjek lige de 3 punkter relateret her til.
5. januar 2008 kl. 01:42 #
Birgitte Saltorp:-) en gulerod er en rodfrugt og den er sædvanligvis orange som en appelsin:-)
5. januar 2008 kl. 11:11 #
Godt ord igen, Anni ;-)
5. januar 2008 kl. 12:37 #
Hej Birgitte
Du skriver bl.a.: FORDI der er frisk frugt og motionsrum osv. Er det en gulerod eller en kæp?
Det er hverken “gulerod” eller “kæp”.
I mit hoved handler “Gulerod eller kæp”om hvad der er mennesker motovationsretning, at opnå noget, eller at undgå noget. Der findes jobfunktioner der bedst løses primært ved henholdsvis den ene retning og den anden retning. Det er noget der kan analyseres hos den enkelte person og sammenholdes med hvad der bedst passer til det enkelte job.
Normalt når “kæp/pisk eller gulerod” bruges som begreb, tror jeg det også handler om, at vi kobler det sammen med ros eller ris eller belønning eller straf. Den udlægning synes jeg er en forsimplet tilgang til “Kæp eller gulerod”. Nogle mennesker har mere brug for kritik end andre, og det både positiv og negativ kritik. Nogle er udemærkede klar over om det de laver er OK eller ej, og andre skal kontinuerligt have feed back – disse 2 elementer kan også analyseres, og således også bruges når vi screener til et given job. Her handler det bl.a. om at personer der behøver feedback placeres i kulturer der er mere feedbackgivende, hvor de personer der har mindre eller slet ikke har behov kan placeres i job med “dårligere” feedback kultur.
Vi kan altså ikke opstille af “kæp” er dårligt, og vi kan helle rikke opstille at “gulerod er godt – det handler om den enkeltes motivationsretning og behov for feedback.
Selvfølgelig oplever vi af og til at mennesker er direkte modbydelige og nedladende i deres kommunikation og kritik. Det handler mere om etik, moral og holdninger end om “gulerod og kæp”.
5. januar 2008 kl. 17:51 #
Jeg er blevet nysgerrig. Er der nogle af jer som har/eller har haft et rigtig kedeligt, hårdt slæbejob. Sådan et hvor armene hænger hen ad jorden, når det er fyraften, ryggen er rigtig øm og fødderne gør ondt at sætte i jorden. Sådan et hvor man sætter sig på den nærmeste palle eller papkasse, for at spise sin medbragte madpakke og drikke en kop termokaffe..for at få mest mulig hvil ud af de 20 minutters frokostpause, som man selv betaler. Så er der 10 minutter tilbage til eftermiddagskaffe..altså resten på termokanden, også denne pause er selvbetalt. Der er ikke meget kondirum ( det er der heller ikke energi til) eller gratis frugt, på den slags arbejdspladser. Jeg er så spændt på at høre om nogle har prøvet det.
5. januar 2008 kl. 22:39 #
Jeg mener helt klart, at en virksomhed primært skal tjene penge – men virksomheden skal gøre dette ud fra en forretningsplan eller nogle principper.
Desværre kan en forretningsplan ikke altid nedskrives med ord. Nogle gange findes ideen inde i hovedet på en karismatisk leder, og nogle gange er der tale om en kollektiv opfattelse. Problemet er bare, hvordan kommunikerer man ideen, hvis den ikke kan beskrives med det menneskelige sprog?
Man kan nedsætte en stor kommission af kloge hoveder, lade dem arbejde i årevis, og de vil stadigvæk ikke kunne definere ordet “dansk” – og alligevel ved vi allesammen hvad det betyder. Eller gør vi?
Jeg ser fænomener som social ansvarlighed, miljøbevidsthed, management religioner og lign. som et forsøg på at sætte ord på nogle af de ting, som ellers kan være umådeligt svære at beskrive. Man ser det utroligt ofte i software branchen, at nogen får en god ide, men uanset hvor godt de beskriver metoden, så har andre svært ved at gøre det efter.
Man skal ikke bare ukritisk kopiere de metoder, som andre finder på, og det gælder også princippet om social ansvarlighed.
For mig at se er de 3 principper uanvendelige, da de ikke definerer “bidrage positivt” og “få udbytte af”.
6. januar 2008 kl. 10:48 #
Lars D
De 3 punkter er meget anvendelige, blot mangler de, som du også skriver, definitioner, og uden definitioner er det op til den enkelte at definere, hvilket i værste fald jo alt andet end ledelse og sammenhæng.
Det er altid muligt at definere en forretningsplan, IKKE en af de traditionelle, da de normalt er helt uden indhold af mere mental karakter, altså uden indhold af de mentale aspekter der skal skabe adfærden og kommunikationen der skaber resultaterne.
Jeg lover dig, at med Den Mentale Forretningsplan er det absolut muligt at komme ind under huden på begreberne og også at få dem beskevet, også DANSK. Det handler bl.a. om de måder vi kommunikarer på i vores arbejde, de måder vi stiller sprørgsmål på, alene de måder vi kommunikerer på skaber anderledes tanker. Vores kommunikation er uhyre mentalt nuancerende, kommunikation der skaber andre tankemøsntre, kommunikation der åbner op rent mentalt, kommunikation der fjerner mentale blokkeringer etc. Jo, du kan være sikker på at det kan lade sig gøre.
Lidt vanskeligt at give eksempler på herinde, alligevel kan du ud af formuleringerne her måske ane noget af det.
6. januar 2008 kl. 11:56 #
Spændende at læse hvad I skriver. Jette Jacobsen spørger om nogen kender hvad det vil sige at have et rigtigt møg-job (min betegnelse). Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg har kun prøvet det en enkelt gang, da jeg i en sommerferie for mange år siden lossede teaktræ o.lign fra skibe på Århus Havn. Det var rædselsfuldt og vi slæbte, men det gav gode penge og dem manglede jeg til at finansiere mit studium. Jeg ville ønske at alle havde prøvet det. Så er der mange ting man bedre forstår.
6. januar 2008 kl. 14:32 #
@Jette:
Mit fysisk hårdeste arbejde var som brændehugger :-) Jeg spekulerer stadigvæk på, om det var en overskudsforretning, da man jo spiser meget mere når man laver den slags.
6. januar 2008 kl. 15:21 #
Tak for svarene, til de to gange Lars. Det var godt i svarede, så er der nogle som forstår, at der ikke altid er overskud til at tænke kreativt. Der er det penge og timer der tæller. Jeg kan huske et sted jeg var..lige så snart en papkasse var tømt, var der kamp om den. Vi klappede dem sammen og stod på dem, det hjalp godt på vores ømme ben og rygge, ovenpå det hårde betongulv.
Jeg turde ikke kalde det et møg-job, for alternativet var jo intet job, men det var et møg-job. Dengang betød, den smule forskel på løn/ understøttelse om regningerne kunne betales.
Det er rigtig det med maden, da min mand var yngre og arbejdede i landbruget, havde han 14 skiver rugbrød ( 24 halve) med i madpakken, og han blev bestemt ikke for tyk.
Nå det skal ikke blive historie alt sammen..jeg var jo bare blevet nysgerrig.
6. januar 2008 kl. 16:32 #
Jeg skal altså lige fortælle denne, lidt sjove historie. Gad vide om det kunne bruges i dag, for dem der lige har brug for at tjene en ekstra skilling?
Da jeg var ganske ung i København ca. 1968-1970 var der noget der hed en arbejdsanvisning. Man kunne stille om morgenen fra kl.6, og se hvad der var af anvist arbejde. Det var alt fra hoteller som skulle bruge køkkenhjælp, planteskoler som skulle have plukket noget, byggepladser som skulle bruge en arbejdesmand og mange andre ting. Man fik sin løn hver dag, når det var fyraften. Der kunne vi hurtig lave en dagløn. Der var mange kvinder med børn, som slog sig sammen. En passede alle børnene, de andre gik på arbejde, der var ikke så mange børnehaver dengang. Jeg har kun prøvet det før jeg fik børn, når vi lige skulle bruge nogle ekstra penge. Det gav mest om aftenen og natten, så vaskede vi op i lange baner, på de store hoteller i København. Der var så meget opvask, at jeg aldrig siden har set så meget..ikke engang på de store sygehuse, jeg blev uddannet på. Vi kunne også gå med morgenaviser, inden vi skulle i skole ( der er ikke noget at sige til,den skole ikke blev passet så godt). Jeg kan ikke huske hvordan vi betalte skat, for der var jo ikke kildeskat. Var der noget med at vi var oppe på rådhuset og betale lidt af og til? Det var vist mest mine forældre. Måske var det lidt nemmere at være ung dengang? I min elevtid boede jeg på personalegangen på sygehuset. Inden jeg fik udbetalt min løn, var der trukket kost, husleje, vask, fagforening, sygekasse..ja vi var passet godt på. Skulle vi være så dumme at bruge hele lønnen på en uge( det skete jo) Så havde vi et sted at sove, arbejdstøj, noget at spise, faste udgifter betalt…det var tider. I dag bliver de unge sat på gaden, hvis de dummer sig. Hvis vi prøvede at pjække fra arbejde ( det skete også), så stod økonomaen ( vores arbejdsgiver) og bankede på døren med en portion havresuppe og te…arme den der ikke var syg! Hun er aldrig før kommet så hurtig i tøjet og på arbejde.
Mennesker bliver gjort at det de har oplevet, så alt har en årsag. Nu skal jeg vist passe på jeg ikke bliver for slem til at fortælle historie. Så tror i bare jeg er et gammelt fjols fra forrige århundrede, hvad jeg jo egentlig også er, når jeg er født i 1953. Der er ikke ret mange der passer på de unge i dag, de skal kunne alting…lige med det samme, ellers er det ud..eller på kontanthjælp. Jeg havde aldrig hørt om det i min ungdom..kendte kun “straks arbejdsanvisningen”
6. januar 2008 kl. 18:56 #
Kære Kolind
Jeg springer lige fra ovenstående emne og til en artikel i Weekendavisen uge 1, 08 hvor scweizisk national- og kantonpolitik omtales. Her hedder det om en kanton, der har indført en flat rate tax på 11 procent:
“De øvrige kantoner følger interesseret med, dels for at se, hvordan det virker, dels for at sikre sig, at kantonen ikke blot overlader udgifterne til nabokantonerne og selv kører på frihjul. Men sådanne ting kan altså lade sig gøre i Schweiz, mens man i Danmark er ved at falde ned af stolen, fordi en politiker antyder, at man kunne have en anden skatteprocent på Fyn end i Jylland”.
Sådan er verden så forskellig i åbenheden over for nye muligheder, selvom det var 40 procent på Fyn og ikke 11 procent.
6. januar 2008 kl. 23:06 #
Vi kan jo ikke holde os helt fra det 40% skattesnak…jeg mener også det var spændende. Måske skulle vi opfinde det computerspil? Vi kan simulere at man flyver, kører lastbil m.m. Sådan lidt som når vi spiller Sims..er det for langt ude? Når vi nu ikke måtte prøve rigtig. Jeg har tænkt på…jeg betaler 40% i skat nu, altså efter fradrag og så lige de 8% i arbejdsmarkedsbidrag. Hvor meget er procenten, hvis man tjener rigtig mange penge? Hvor højt kan man komme op i skatteprocent?
7. januar 2008 kl. 01:31 #
Glimrende Gorm Rasmus Pedersen.
Ja, nogle kan finde ud af det – andre kan ikke.
Og hvem det end er der har sagt at : hvor nogle ser muligheder ser andre begrænsninger – så var en, der vidste en ting eller to om mennesker.
Det eksempel må give nogle såkaldte politiske kommentatorer og politikere røde øre. Helt røde.
7. januar 2008 kl. 12:41 #
@ Jette Jakobsen
Hvad du beskriver eksisterer fortsat , i form af løsarbejderformidlingen, selvom den netop nu er ved at forsvinde i et aktiverings morads under kommunen.
Lortejob eller ej, der er her tale om at give alle slags mennesker mulig for at forsørge sig selv og finde en form for selvværd……
7. januar 2008 kl. 13:42 #
Det er helt rigtig Peanut. Alle slags arbejde er lige vigtige. Den fineste overlæge kunne ikke arbejde, med et godt resultat, hvis hans operationsstue ikke var ren, eller han havde ren arbejdstøj. Så ville hans patienter dø af infektioner. Tænk på hvor svært det er hvis skraldemanden ikke kommer.
Jeg kan godt forstå det er svært at få mennesker til at passe en “aktivering”, for det første er det et meget nedladende ord, når det drejer sig om arbejde. Det er jo noget man sætter de syge og gamle til i dagcentre, i stedet for at lade dem deltage i livet, med de evner de har tilbage, kræfter og lyst, de kan meget mere end vi tror. Desuden får dem i aktivering ca 700 kr mere end kontanthjælp, det dækker jo hverken buskort eller andre udgifter ved at gå på arbejde. Gad vide hvorfor flere mennesker ikke bruger “straks arbejdsanvisningen”, det giver da rigtige penge. Måske ved de det ikke, jeg troede jo også det var fortid. Det er nu bedst at tjene sine egne penge, hvis man kan. Dem der ikke kan, skal vi naturligvis hjælpe til et værdigt og godt liv.Selvværd og faglig stolthed er mange ting, og findes alle steder.
Den anden dag, var kloakerne stoppet på mit arbejde. Vandet som bestemt ikke lugtede godt, stod op af afløb og toilette også inde i huset. Den mand på “slamsugeren” havde bestemt ikke fine fornemmelser. Det job ville jeg nødig have. I mine øjne måtte det da være et lortejob, men vi behøvede ham jo!! Aldrig har jeg set så meget arbejdsglæde og stolthed, som da han fik “hul på skidet” og kloakker duede igen. Han var dagens mand. Hvis der findes noget der hedder selvværd i hans sprogvalg, så besad han det i høj grad. Jeg ved godt hvad guleroden er for at gå på arbejde…det er penge. Er man så så heldig at have et spændende job man kan lide er den helt fin. Samværet med mennesker på en arbejdsplads, betyder også meget. Endelig det at kunne forsørge sig selv, men dem der er opvokset i et hjem, med far og mor på kontanthjælp. De tror jo at det er det rigtige. Det er en svær opgave at løse. Jeg tror at vi skal give dem lov til at tjene penge sammen med kontanthjælpen..altså rigtige penge, på et rigtigt arbejde.
7. januar 2008 kl. 16:00 #
- Din “sociale status” vil altid afspejle din “markedsværdi”
- Din “markedsværdi” vil altid afspejle dine “resultater”.
- Dine “resultater” vil altid afspejle dine tanker.
Uanset hvilken livs situation du er i, vil kvaliteten af denne altid være resultatet af dine tanker.
Hvor har du fokus:
- På at undgå et “lorte job” eller på at skabe dig et rigtig godt job?
- På at det “gør ondt i kroppen” eller på hvorledes du kan afbøde det ubehagelige og forbedre min livssituation.
Jeg er på vej i gennem bogen Company Karma af Steen Hildebrandt og Christian Stadil.
Steen siger: Den mest enkle og grundlæggeden indgang til Karmebegrebet er, at Karma er loven om årsag og virkning. Loven om at når du gør noget, har det en virkning.
Christian siger: Jeg tror, at Karma skal forstås som en art betingede handlinger, betingede tanker eller betingede ord. Det vil sige handlinger, tanker, ord som efterlader et spor i ens underbevidsthed, krop eller energi.
Lakha Lama siger bla. i bogen:
Karma er handlinger. Og disse handlinger kan være både etiske, uetiske eller neutrale.
Karma eller Mentale modeller – Det er for mig det samme. Det du tænker sbaber din adfærd, der igen skaber dine resultater, der igen sætter din “markedsværdi”.
En lidt “hård” tilgang tænker du måske. Selv om at vi påvirkes af andre mennesker og af sammenhænge, er det stadigvæk kun dine tankerne til at skabe din adfærd.
7. januar 2008 kl. 17:39 #
Blankt indrømmet…jeg forstår det ikke helt, men det er rigtig nok, man er som man tænker. Jeg er sikker på at næsten alle mennesker ønsker og tænker noget godt om deres fremtid og arbejdsliv. Ikke alle får/har/tager de samme muligheder. Jeg tænker også når noget er hårdt ved ryggen..nå så behøver du ikke at gå til styrketræning med ryggen. Noget godt er det jo altid..om ikke andet, så bliver det jo lønningsdag. Vi er langt fra hinanden ikke? Måske mest i sproget,opvækstbetingelser, erfaringer på hvert sit felt. Var det dengang jeg havde mindre tid, havde jeg slet ikke gidet at forstå, men nu vil jeg så gerne. Jeg kikker ofte på alle de mennesker jeg arbejder ved og har arbejdet ved, igennem mine mange år i hjemmeplejen og undrer mig. Hvordan er de blevet til det de er? Det er ikke altid de mest uddannede, som er mest tilfredse med deres liv, men at høre en gammel teglværksarbejder fortælle om hvordan de lavede mursten i dagevis, efter de havde gravet leeret op. Der kan du ligefrem se glæde og stolthed i hans øjne. Måske fordi det er mig der hører og ser? Det kan godt være en anden ikke kunne “læse” det samme.
7. januar 2008 kl. 17:45 #
Jeg ved godt..at ham på slamsugeren, havde en høj markedsværdi 2 juledag, der kunne han næsten selv sætte prisen, men ikke til daglig vel? Der har han et “lortejob” som ikke mange vil have. Det er jo nok fordi han har gået for lidt i skole. Der er vist ikke mange unge som går og ønsker at blive chauffør på en slamsuger. Det er sådan noget man må tage til takke med, når det ikke kan være anderledes. At det så kan blive et job man er glad for, og kan leve af…er jo fint. Der er ingen som kan undværes.
7. januar 2008 kl. 21:37 #
Hej til alle og godt nytår!
Jeg har lige en kort stund tilovers, går ind på Lars´ blog og ser, ikke til min overraskelse, at endnu et spændende emne er på banen.
Selv om jeg er dødtræt, er jeg nødt til at give mit besyv med.
Måske mest til Jette, for det virker som om du, Jette, har nogle forestillinger om, at visse mennesker har det hårdere end andre, dem uden den store boglige uddannelse, der knokler med fysikken osv, i møgjobs.
Jeg er tandlæge med en 5 årig praktisk/boglig uddannelse, fra 8 til 5 hver dag foruden studier i weekender og ferier. Jeg har arbejdet som børnetandlæge i 12 år, og jeg kan godt love for, at jeg var brugt, når jeg gik hjem hver eftermiddag, selv om jeg fil alle til at tro, at det var den rene leg.
Fysisk var det hårdt for ryg og hals og hoved, man sidder jo helt skævt og spænder, for en pludselig bevægelse hos barnet kan få slemme konsekvenser med en boremaskine ud i kinden, op i ganen eller ind i tungen.
Armene foretager overvejende statiske bevægelser i en løftet stilling, hvilket er meget trættende og blokerer blodomløbet til hoved of hals med smerter til følge, for slet ikke at tale om den psykiske udmattelse ved dagligt at skulle hindre børn i at blive kede af at få foretaget meget ubehagelige og til tider smertefulde transaktioner.
Lønnen var egentlig pæn, men når skatten var betalt fik jeg næsten det samme udbetalt som klinikassistenten, der jo blot skulle hjælpe til og slap helt for ansvar og hoved-, ryg- og skulderpine.
Dertil kom, at jeg også havde det dårligt længe efter, jeg var kommet hjem, for det er ekstremt ubehageligt, når man som jeg holder meget af børn,at gøre noget ved dem, som de kunne blive kede af. Og det lykkedes mig faktisk med sang og sjov og ballade at få børnene til at glæde sig til at komme til tandlægen.
Det var et møgjob!
Heller ingen mulighed for at være kreativ ud over at finde på måder at få afledt børnene på.
Så foretrækker jeg det job, jeg havde for 6 år siden på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital med at finde journaler frem til læger og lægesekretærer, selv om det også var uhyre fysisk anstrengende og bestemt langt fra var vellønnet eller prestigefyldt.
Men alligevel var der en slange i paradiset, for da én af sygeplejerskerne havde fået udbasuneret, at jeg var tandlæge, begyndte nogle af de andre ansatte at se skævt til mig, og fordi jeg greb det trivielle arbejde an på min egen måde, så det blev sjovt og mere effektivt, og jeg fik ros herfor, begyndte de at mobbe mig, og det orkede jeg ikke at stå model til.
Men arbejdet i sig selv formåede jeg at gøre interessant med lidt positiv og kreativ tænkning, til trods for det fysiske. Det kan også være tilfredsstillende at være brugt kropsligt, hvis blot musklerne kan klare mosten hed ad vejen.
Nå, nu skal I slippe for mere jammer fra min side.
Bedste hilsner fra Lisbet.
PS. Smilekampagnen hviler lige for tiden; jeg er nødt til at være støttepædagog for min yngste datter, mens hun skriver sin første skriftlige opgave på universitetet. Hun har nogle psykiske blokeringer over for at bruge sin hjernen så meget, som hendes potentiale kræver, så det er også hårdt arbejde for både hende og mig,
7. januar 2008 kl. 22:55 #
Kære Lisbeth og alle andre.
Jeg kan godt læse at det ikke har været nemt at være børnetandlæge. Alle ubehagelige arbejdsstillinger kommer til at gøre ondt, hvis der er for mange af dem. Jeg tror også at lægen der må operere en hel dag, får ondt i sin krop og er brugt i sit hoved.
Da jeg fik mit yngste barn, var den samme læge på arbejde i 16 timer…han skulle både passe skadestue og fødestue, det må ikke være nemt. Vi skal også huske at han må bestemt ikke gøre fejl, så er han på forsiden af aviserne. Mobberi på arbejdspladser er noget grimt noget, der gør meget ondt. Jeg mener at al arbejde er lige vigtig, men vi er ikke så gode til at forstå hinanden.
Held og lykke med din datter Lisbeth.
7. januar 2008 kl. 22:58 #
…. og i fortsættelse af Lisbets indlæg kan vi jo aktuelt opleve at selv Britney Spears har problemer. Tidligere har det bl.a. være Elton John, og Michael Jackson. Vi kan i ugebladende se vores egne velbeslåede kendisser og “priviligerede” have problemer.
Jeg oplever at “dårlige job”, “dårlige tanker”, dårlig adfærd”, “dårlig livsstil”, “dårlig kondition”, “dårlig helbred” etc. findes i alle af samfundets “lag”, vel vidende at nogle dårligdomme rammer bestemte livsstile -vi er det vi tænker – det både rig og fattig.
8. januar 2008 kl. 01:10 #
Jeg kunne nu godt tænke mig at tage fat i orderne “mening” og offentlig virksomhed og så ellers referere til et tidligere blogindlæg fra 2006 om kirken og sige følgende:
Hvis kirken var min virksomhed – ville jeg sørge for at kirken blev rammen om livet, som det leves, det vil sige:
fjerne det dystre og selvhøjtidelige fra kirkens rum og dermed gøre kirken til en del af livet på godt og ondt blandt andet ved
* at gøre kirken til en partner i udviklingen af lokalområdet f.eks. ved at indgå som en del at den naturlige kulturhistoriske fortælling i lokalområdet for folk på besøg, som turister eller bosætter i området,
*at kirken blev en del af det, at skabe netværk for enlige, tilflyttere eller være spydspids for rummeligheden ved at skabe sociale netværk for folk på kant af samfundet eller arbejdsmarkedet,
*at den kirkelige historiefortælling tog udgangspunkt i de lokale, regionale eller nationale udfordringer og at der efterfølgende var mulighed for en styret debat og fordybelse uden formanende ord,
*at der indenfor kirkens fredelige rammer og rum blev gjort plads til livet, som det leves, blandt med områder til fordybelse og opnåelse af indre ro eller til en fredelig søndagstur,
*at kirken blev innovator indenfor det at leve livet, blandt ved at lære andre om det at have værdier, at skabe værdier for sig selv eller andre, at være medvirkende til at skabe nye tidssvarende værdier, eller at lære andre det at kommunikere et budskab eller at danne sig.
Men kirken er ikke min virksomhed, og jeg er kun en kunde, hvor savnet af kirken, hvis den lukkede i dag med stor sandsynlighed ikke var større end savnet af den tabte krone, jeg aldrig fik samlet op, hvilket stadig ærgre mig.
8. januar 2008 kl. 09:36 #
Hej Jan!
Jeg tror også på, at vi selv bestemmer, om vi skal ha´ det godt eller dårligt, idag, men da jeg i sin tid var nødt til at opgive: en mulighed for at tjene penge, føle mig til gavn for samfundet og min familie, samt få den prestige, der er forbundet med at have et arbejde og sørge for sig selv, følte jeg bestemt, at jeg følte, tænkte og handlede godt og derfor havde “fortjent” større “belønning”.
Idéen om selv at styre sit liv, ja, mere end det, er svær at sælge til alle, faktisk føles den som en hån for nogle. Men helt klart, det er vigtigt at bevare den positive udgangsposition.
Jeg kan anbefale at læse “Hemmeligheden” af Rhonda Byrne, samt naturligvis alle Dalai Lhamas bøger.
Og dette bringer mig tilbage til bloggens udgangspunkt: virksomheder med mening.
For kort tid siden nævnte jeg på en anden blog, at jeg via bloggene havde fået inspiration til at bruge mine opfinder/kunstneriske talenter til gavn for både mig selv og andre, og mere konkret handler mine tanker om at skabe en virksomhed, der i første omgang ud fra mine prototyper (keramik, oliekridtstegninger, strik) fremstiller kunsthåndværk (i stil med den kgl. porcelænsfabrik), senere hvis det ønskes, ud fra de enkelte “kunstneres” egne idéer.
Det nyeste i min idé er, at de, der ansættes, skal være mennesker, der i forvejen har vanskeligheder med at finde et job, fx. “indvandrerkvinder”, kontanthjælpsmodtagere eller unge uden interesse/evner for at tage en boglig uddannelse, samt at virksomheden skal være sammenkoblet med en “Fremtidens skole”, være en del af denne og med til at opretholde den økonomisk.
Hvem vil være med til at arbejde videre på og realisere denne idé?
Det bør tilføjes, at mine “produkter” efter egen og venners vurdering er af høj kvalitet og uden tvivl er salgbare, men evt. interesserede i projektet er selvfølgelig nødt til at sikre sig herom ved selvsyn.
Men som sagt er mit mål at: skabe en virksomhed til gavn for mennesker med vanskeligheder, bedre integrationen af “nye” danskere, være med til at realisere en Fremtidens skole til gavn for alle børn og Danmark, bringe mere prestige til det at bruge hænderne, udnytte mig selv og andre kunstneriske mennesker bedre.
Nu har jeg desværre travlt igen og må løbe.
Bedste hilsner Lisbet
8. januar 2008 kl. 15:57 #
Lykken er ikke af gods eller guld !!!! Det er nu godt at kunne sørge for sig og sine, til et rimeligt og værdigt liv. Man kan være lykkelig i en jordhule…hvis man selv har valgt det ..frivilligt, og ikke af nød.
9. januar 2008 kl. 09:20 #
Hej Jette!
Tak, for din hilsen! Ind til videre går det godt med min datter, men nu er hun nødt til at holde pause et par dage for at komme sig oven på det massive stressangreb.
Interessant nok har vi observeret, at hvis hun skynder sig at gå en tur, når hun mærker den mindste frustration og rysten i kroppen, samme symptomer som ved for lavt blodsukker, kan hun undgå et panikanfald, hvor hjernen koger over, og hun er parat til at opgive alt.
Hun reagerer, som også jeg, kraftigt på stress, fordi hun er “særligt sensitiv” (highly sensitive), hvilket defineres af et ekstra udviklet nervesystem, både fysisk og psykisk.
Man kan bl.a. læse om det på nettet på hsperson.com
Det menes, at 15-20 % af alle mennesker er sådan indrettet, og det er en forholdsvis ny opdagelse gjort af en amerikansk psykolog, Elaine Aron.
Alt opleves så intenst, at man uhyre let overvældes: samvær med andre mennesker og især dem, der har det dårligt psykisk, da man også opfanger alle vibrationer fra andre, rejser hvor alt nyt overvælder én, lyde, synsindtryk, osv.osv., og man påvirkes undertiden så kraftigt, at man udvikler en form for PTSD (posttraumatisk stress disorder).
På grund af gentagne mobberier gennem livet er det tilfældet for mig.
Til gengæld giver den store følsomhed også mange glæder.
Spændingen ved at skrive hér på nettet er til tider meget anstrengende for mig, men samtidig er muligheden for at blive hørt/set/forstået også så tillokkende og udviklende, at jeg overvinder mig selv og skriver.
At ytre sig til møder med flere mennesker tilstede har nogle gange bevirket, at min stemme ganske enkelt strejkede, hvilket var så pinligt, at jeg stort set afholder mig fra det.
Så er det bedre at ytre sig hér på bloggen.
Smilekampagnen venter lidt.
De venligste hilsner fra Lisbet
11. oktober 2008 kl. 16:52 #
Grunden til at man bliver slamsuger, har ikke noget med uddanelse at gøre.
Ved ikke hvad i tjener om måneden, men min løn er ca. mellem 40.000-50.000 om måneden.
Egentlig en god løn, når det meste arbejde bare er at køre lastbil.
11. oktober 2008 kl. 18:46 #
Det fortjener du også, for du er kommet ud over alle de “fine fornemmelser”, vi var ilde stillet. Hvis ingen gad/kunne/ville køre slamsuger. Selv det fineste hus har en kloak, og alle mennesker har noget at bruge den til. Dur den ikke, så er det ligemeget med al det fine.